{"id":27784,"date":"2012-10-20T17:07:40","date_gmt":"2012-10-20T15:07:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27784"},"modified":"2012-10-20T17:07:40","modified_gmt":"2012-10-20T15:07:40","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-9","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27784","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 9"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 9<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Det politiske Liv var paa den Tid i Danmark i en h\u00f8iere Udvikling med sine gode og sine slemme Sider. Veltalenheden, der f\u00f8r halv ubevidst havde \u00f8vet sig paa Philosophens Viis med at tage Smaasteen i Munden, Hverdagslivets Smaasteen, bev\u00e6gede sig nu friere med de st\u00f8rre Interessers. Jeg f\u00f8lte imidlertid ingen Evner og ingen N\u00f8dvendighed til at blande mig i Sligt, ligesom jeg troer, at i vor Tidsalder Politiken er en stor Ulykke for mange Digtere. Fru Politica er den Venus, som lokker dem i sit Bjerg, hvor de gaae til Grunde. Det gaaer med disse Digteres Sange som med D\u00f8gnblade, de gribes, l\u00e6ses, opl\u00f8ftes og \u2013 glemmes. I vor Tidsalder ville Alle regjere, Subjectiviteten gj\u00f8r sin Magt gj\u00e6ldende; men de Fleste huske ikke paa, at Meget, der lader sig theoretisk t\u00e6nke, fader sig derfor ikke practisk udf\u00f8re; man glemmer, at det seer anderledes ud seet oppe fra Tr\u00e6ets Top, end nedenfra dets Rod. Hvo, som drives af en \u00e6del Overbeviisning, Fyrsten saavelsom Manden af Folket, hvo, som kun vil det Bedste og har Evner dertil, for ham b\u00f8ier jeg mig. Politik er ikke min Sag, der kan jeg Intet udrette; Gud har givet mig en anden Opgave; jeg f\u00f8lte og f\u00f8ler det.<\/p>\n

Jeg m\u00f8dte hos, hvad man kalder Landets f\u00f8rste Familier, endeel venlige, hjertelige Mennesker, der skattede det Gode hos mig og toge mig i deres Kreds, lod mig i deres rige Sommerliv tage Deel i deres Lykke; jeg kunde der uafh\u00e6ngig ret overgive mig til Naturen, til Skov-Eensomhed og Herregaards-Liv; der levede jeg f\u00f8rst ret ind i dansk Natur, der digtede jeg de fleste af mine Eventyr og senere Romanen \u00bbDe to Baronesser\u00ab Ved de stille S\u00f8er inde i Skovene, paa de gr\u00f8nne Gr\u00e6smarker der, hvor Vildtet sprang forbi og Storken gik paa sine r\u00f8de Been, H\u00f8rte jeg ingen Politik eller Polemik, H\u00f8rte Ingen tale efter Hegel; Naturen om mig og indeni mig pr\u00e6dikede mig min Mission. Ved Baronesse Stampe paa Nys\u00f8 blev jeg indf\u00f8rt hos Familien Danneskjold paa Gisselfeld. \u2013 Julefesten her paa den gamle, klosterlige Gaard var saa nordisk herlig, den gamle Grevinde Danneskjold en kj\u00e6rlig, fortr\u00e6ffelig Dame; jeg var ikke her et fattigt Barn af Folket, nei, en venlig modtagen Gjest; \u2013 nu skygge B\u00f8getr\u00e6erne over hendes Grav derude ved Skoven i den venlige Natur, hvormed hendes Hjerte var besl\u00e6gtet. Fra Gisselfeld kom jeg til det pr\u00e6gtige, hyggelige Bregentved, hvor dav\u00e6rende Finantsminister Grev Wilhelm Moltke og hans afd\u00f8de kj\u00e6rlige, velsignede Hustru indb\u00f8d mig. Den Gjestfrihed, jeg her har fundet, det lykkelige Huusliv, jeg her har levet ind i, har kastet Solskin i mit Liv. Under forskjellige og l\u00e6ngere Bes\u00f8g paa Nys\u00f8e f\u00f8rte jeg et lykkeligt Samliv med Thorvaldsen, for hvem et Atelier var bygget der i Haven; jeg l\u00e6rte ret at kjende ham som Kunstner og Menneske; det var mig en h\u00f8ist interessant Tid, den, jeg n\u00e6rmere vil komme til at omtale.<\/p>\n

Hele denne Leven ind i forskjellige Kredse blev af stor Indvirken paa mig; hos Fyrsterne, hos Adelen og hos den Fattigste i Folket har jeg fundet det \u00e6dle Menneskelige besl\u00e6gtet; i det Gode, i det Bedste ligne vi Alle hverandre.<\/p>\n

Den meste Tid tilbragtes imidlertid i Kj\u00f8benhavn i Excellences Collins Huus; hos hans gifte S\u00f8nner og D\u00f8ttre, hvor en B\u00f8rnekreds voxte op, groede jeg ogsaa fast; med den geniale Hartmann blev Venskabet fastere, hans sj\u00e6l- og livfulde Kone tryllede et Hjem der, saa velsignet, saa solbelyst; selv var Hun en ildfuld, genial og dertil forunderlig naiv elskelig Natur. Excellences Collin var i det practiske Liv min Raadgiver, \u00d8rsted blev det ved ethvert nyt Arbeide, og meer og meer n\u00e6rmede vi os og forstode hinanden; hans Indflydelse paa min Natur og hans Betydning for mig vil jeg senere faae Lejlighed til endnu mere at udtale. Imidlertid var Theatret hver Aften, om jeg t\u00f8r kalde det saa, min Klubsal; der s\u00f8gte jeg stadigt hen. Netop dette Aar havde jeg faaet min Plads, i det saakaldte \u00bbHofparquet\u00ab, der da kun ved en Jernstang skiltes fra det \u00f8vrige f\u00f8rste Parquet; dengang var den Lov, at hver Forfatter, som gav eet Stykke for Scenen, fik derved Friplads i Parterret, to Stykker gav ham andet Parquet og tre f\u00f8rte ind i Hofparquettet, naturligviis maatte det v\u00e6re tre hele Aftenstykker eller saa mange smaa, at de, lagt sammen, kunde udfylde hele tre Aften-Forestillinger; og saa fik man Adgang til den Deel i Parquettet, hvor Kongen gav Pladser til sine Cavalerer, Diplomates og f\u00f8rste Embedsm\u00e6nd. Man fort\u00e6ller, at da en Digter, som dengang var Skuespiller, ved sine dramatiske Arbeider fik Rettighed at komme her, blev der sagt til ham: \u00bbJa, De maa jo have den Plads, men v\u00e6r nu beskeden, der komme saa mange fornemme Folk!\u00ab \u2013 Jeg opnaaede ogsaa denne \u2018\u00c6re; her var dengang Thorvaldsen, Weyse, Oehlenschl\u00e4ger og Flere. Thorvaldsen vilde gjerne, at jeg skulde sidde hos ham, tale med ham og give ham Besked om Eet og Andet, og jeg var, medens han levede, gjerne der ved hans Side; ogsaa Oehlenschl\u00e4ger blev tidt min Nabo, og mangers Aftenstund \u2013 Ingen dr\u00f8mte vist derom \u2013 gik, naar jeg sad hos disse Store, en from Ydmyghed gjennem min Sj\u00e6l; mit Livs forskjellige Perioder foresv\u00e6vede mig, fra den Tid, jeg sad paa bageste Bank oppe i Figurantindernes Loge i tredie Etage, fra den Tid, jeg barnagtig overtroisk kn\u00e6lede i M\u00f8rket deroppe paa Scenen og l\u00e6ste mit \u00bbFadervor, netop ud for den Plads, hvor jeg nu sad blandt de f\u00f8rste, de betydeligste M\u00e6nd. Dersom nogen Landsmand da fra sit s\u00e6de har t\u00e6nkt og d\u00f8mt, \u00bbder staaer han t\u00e6t ved de to Store og er hovmodig og stolt\u00ab, han vil nu af min Bekjendelse see, hvor urigtig han har d\u00f8mt mig. Ydmyghed gjennemtr\u00e6ngte mig, og fra mit Hjerte l\u00f8ftede sig til Gud B\u00f8nnen om Kraft til at fortjene min Lykke; Gud, lad mig altid beholde disse F\u00f8lelser! Thorvaldsen og Oehlenschl\u00e4ger saae jeg her hver Aften, begge have viist mig Venskab, begge h\u00f8re til de betydeligste Stjerner paa Nordens Horizont; Deres Afspeiling i og om mig kan jeg her fremh\u00e6ve.<\/p>\n

Der var i Oehlenschl\u00e4gers Personlighed, naar man ikke m\u00f8dte ham i en stor Kreds; hvor han var stille og tilbagetr\u00e6dende, noget saa Aabent, saa Barnligt, at man maatte slutte sig til ham. Hans Betydning for Nationen, for hele Norden, er bekjendt; han var en af de \u00e6gte f\u00f8dte Digtere, evig ung syntes han og overgik selv som \u00c6ldre alle de Unge i Productivitet. Med venligt Sind lyttede han til mine f\u00f8rste lyriske Udbrud, fulgte mig med Deeltagelse, og om han end i lang Tid aldrig udtalte sig som henreven, naar Critiken og M\u00e6ngden haardt og skaansell\u00f8s d\u00f8mte mig, saa var han den, som da, med Eet heftig og inderlig udtalte sig herimod. En Dag, han fandt mig dybt b\u00f8iet over altfor streng og bitter Behandling, trykkede han mig til sit Hjerte. \u00bbBryd Dem ikke om de Skraalere!\u00ab sagde han, \u00bbjeg siger Dem, De er en sand Digter!\u00ab Da udtalte han sin Dom heftig og varmt om Poesi og Poeter, om Dommene herhjemme, idet han gav mig sin fulde Erkjendelse. Med Alvor og Hjerte erkjendte han h\u00f8it Digteren, der fortalte Eventyr, og jeg veed, at da En en Dag vilde neds\u00e6tte mig ved at tale om hvad han ansaae for orthographiske Synder, han havde fundet i en Bog af mig, udbr\u00f8d Oehlenschl\u00e4ger levende: \u00bbMen de skal v\u00e6re deri, det er characteristiske Smaating, som nu h\u00f8rer ham til; det er jo ikke Hovedsagen. En saadan lille Synd: \u00bbLad det Bestie staae!\u00ab sagde den store Goethe, og vilde ikke engang rette den!\u00ab Jeg vil senere endnu komme til at give et Par Tr\u00e6k af hans Personlighed og vort Samliv i hans sidste Leveaar, hvor vi endmere n\u00e6rmede os hinanden. Min Biograph i \u00bbDansk Pantheon\u00ab har givet mig et Ber\u00f8relsespunkt med Oehlenschl\u00e4ger; han siger der i sin Indledning:<\/p>\n

\u00bbDet bliver i vore Dage meer og meer et S\u00e6rsyn, at Nogen \u00bbfremtr\u00e6der som Kunstner eller Digter alene if\u00f8lge en medf\u00f8dt Drift, som yttrer sig tidlig og med uimodstaaelig Kraft. Oftere dannes de ved Skj\u00e6bnen eller Forhold, end de synes af selve Naturen f\u00f8rte og baarne til denne Virksomhed. Hos de fleste af vore Digtere tr\u00e6de ofte et tidligere Bekjendtskab med Lidenskaberne, tidligere indre Erfaringer eller ydre Anledning istedetfor det primitive Naturkald, og et saadant kan i vor Literatur neppe med den afgjorte Bestemthed paavises Nogen som Oehlenschl\u00e4ger og Andersen. Heraf kan man forklare den Kjendsgjerning, at den F\u00f8rste sag ofte her hjemme har v\u00e6ret Gjenstand for critiske Angreb, og at den Sidste egentligt f\u00f8rst har vundet fuldst\u00e6ndig Anerkjendelse som Digter i Udlandet, hvor en \u00e6ldre Civilisation allerede har hidf\u00f8rt Afsmag for Skoletvangen og en Reaction tilbage mod det Naturlige og Friske, medens vi Danske endnu mere en from Respect for Skolens nedarvede Aag og udlevede Reflections-Viisdom.\u00ab<\/p>\n

Thorvaldsen, hvem jeg, som tidligere er fortalt, f\u00f8rste Gang l\u00e6rte at kjende i Rom 1833 og 34, ventedes i Efteraaret 1838 til Danmark, og store Forberedelser gjordes; paa Nicolai Taarn skulde vaie et Flag, naar Skibet, der bragte ham, var under Opseiling. Det var en Nationalfest. Baade, pyntede med Blomster og Flag, gyngede mellem Langelinie og Trekroner. Malere, Billedhuggere, hver havde deres Emblemer i Flaget, Studenterne f\u00f8rte en Minerva, Digterne havde en gylden Pegasus. Det sees endnu antydet i den malede Frise paa Thorvaldsens Museum; i Digterbaaden der kjendes Oehlenschl\u00e4ger, Heiberg, Hertz og Grundtvig; jeg staaer op paa Roerb\u00e6nken, holder mig, til Masten og svinger med Hatten. Paa Ankomstens Dag var det et taaget Veir, og man \u00f8inede f\u00f8rst Skibet, da det var ganske n\u00e6r Byen. Signalerne l\u00f8d, Folk str\u00f8mmede ud til Toldboden; og de indbudte Digtere, der vare sammenkaldte af Heiberg, som da var den Ledende og Afgj\u00f8rende, stode ved deres Baad, der laa ved Larsens Plads, men endnu var Oehlenschl\u00e4ger og Heiberg selv ikke komme, Poeterne ventede, Kanonskuddene lod fra Fart\u00f8iet, der allerede kastede Anker; Thorvaldsen vilde v\u00e6re stegen i Land, f\u00f8r vi kom, indsaae jeg; allerede bar Vinden Sangtonerne til os, den festlige Modtagelse var begyndt, jeg vilde v\u00e6re med og sagde derfor til de Andre: \u00bbLad os roe afsted!\u00ab \u2013 \u00bbUden Oehlenschl\u00e4ger og Heiberg?\u00ab udbr\u00f8d de Andre. \u2013 \u00bbMen de komme jo ikke, og Alt er snart forbi!\u00ab. En af Poeterne yttrede, at naar disse To ikke vare med, vilde jeg vel ikke seile ud under dette Flag? og han pegede paa Pegasus. \u2013 \u00bbDen kaste vi ned i Baaden!\u00ab sagde jeg og tog Flaget af Stangen; de Andre fulgte nu med mig, og vi kom netop derud, idet Thorvaldsen seilede mod Land. Heiberg og Oehlenschl\u00e4ger m\u00f8dte vi derude i en Baad, de havde taget sig; nu kom de ombord til os. Solen skinnede, der stod en deilig Regnbue sp\u00e6ndt over Sundet:<\/p>\n

\u00bbEn \u00c6resport for Alexander!\u00ab<\/p>\n

og det var i Sandhed et Alexandertog! pr\u00e6gtigere end det i \u00bbDansk Folkeblad\u00ab staaer beskrevet. Jubelen lod fra Strandbredden, hvor Folket sp\u00e6ndte sig selv for Thorvaldsens Vogn og trak ham over Amalienborg til hans Bolig; derhen str\u00f8mmede Alle, og ind til ham tr\u00e6ngte da Alle og Enhver, der havde om kun det fjerneste Bekjendtskab til ham eller en Vens Ven, der kunde f\u00f8re dem. Paa Torvet stod Dag og Aften beskuende Grupper, ene og alene for at see paa de bekjendte r\u00f8de Mure af Charlottenborg, thi derinde var Thorvaldsen. Om Aftenen bragte Kunstnerne ham en Serenade; Fakkelbaalet lyste i botanisk Have under de store Tr\u00e6er. Unge og Gamle str\u00f8mmede ind ad de aabne D\u00f8re, og den hyldede, venlige Gubbe trykkede dem, han kjendte, til sit Bryst og gav dem Kys og Haandtryk. Der var for Alle da en Nimbus om Thorvaldsen, der holdt mig sky tilbage. Mit Hjerte bankede af Gl\u00e6de ved at see ham, som tr\u00f8stende og mild havde m\u00f8dt mig i Udlandet, som der havde trykket mig til sit Hjerte og sagt: \u00bbVi To skulle altid blive Venner.\u00ab Men her i denne Hyldest, denne Jubel, hvor Tusinder betragtede hver Bev\u00e6gelse af ham, hvor jeg af alle disse vilde blive bem\u00e6rket og d\u00f8mt \u2013 ja d\u00f8mt, som et forf\u00e6ngeligt Menneske, der vilde vise: \u00bbjeg er ogsaa kjendt af Thorvaldsen! \u2013 mig er han ogsaa venlig og god!\u00ab \u2013 jeg traadte klogelig og stille tilbage, holdt mig skjult i den t\u00e6tte Skare, undgik at blive seet af ham. \u2013 F\u00f8rst flere Dage efter, en tidlig Morgen, da Ingen saae det, Ingen var hos ham, aflagde jeg mit Bes\u00f8g og fandt i ham den uforandrede j\u00e6vne, kj\u00e6rlige, aabne Natur, Vennen, der glad trykkede mig i sine Arme og udtalte sin Forundring over, at han f\u00f8rst nu saae mig.<\/p>\n

Der var til Thorvaldsens \u00c6re arrangeret et Slags musikalsk poetisk Academie, hvor liver af Digterne havde skrevet og Opl\u00e6ste et Digt til den Hjemkomnes H\u00e6der; hver Forfatter, paa Heiberg n\u00e6r, opl\u00e6ste Sit, jeg havde skrevet om Jason, der gik at hente det gyldne Skind, Jason -Thorvaldsen, der gik at vinde den gyldne Kunst. Et Festmaaltid og lidt Dands endte den smukke Fest, der var livlig og folkelig; med straalende Ansigt traadte Thorvaldsen selv i Polonaise med den unge Fr\u00f8ken Puggaard, der siden blev gift med Orla Lehmann og nu er d\u00f8d. Aftenen her var en Fest, hvori f\u00f8rste Gang her hjemme jeg saae et Folkeliv, en stor Interesse i Kunstens Rige afspeile sig.<\/p>\n

I Studenterforeningen blev Thorvaldsen optagen som \u00c6resmedlem, ogsaa jeg skrev ved denne Lejlighed en Sang, der blev optagen med Jubel og h\u00f8rer nu til de af mine Digte, man synes at erindre:<\/p>\n

Du blev Student, og Du kan troe, Just i October maa det v\u00e6re. Du hugged\u2019 Dig igjennem jo, Saa Talemaaden kom til \u00c6re. \u00bbHvad giver op Du af Homer?\u00ab Blev spurgt, og man jo vented\u2019 Blade; Da formed\u2019 Du til Liv i Leer Den hele Iliade *)<\/p>\n

*) See \u00bbDigte\u00ab anden Deel<\/p>\n

Fra denne Tid saae jeg daglig Thorvaldsen i Selskabslivet og i hans Atelier. Flere Uger ad Ganges levede jeg ganske med ham side hos Baron Stampes paa Nys\u00f8, hvor han ligesom voxede fast og som en kj\u00e6r Gjest, ja som en n\u00e6r Besl\u00e6gtet, blev pleiet, moret og drevet til Virksomhed; de fleste af hans V\u00e6rker her i Danmark ere der blevne til. Han var en sund Natur, og ikke uden Humor, derfor var Holberg den Digter, han holdt meest af. Verdens Smerte og S\u00f8nderrivelse gik han slet ikke ind paa, og derfor syntes han heller ikke ret om Byrons Personlighed. En Morgen paa Nys\u00f8, han arbeidede just paa sin egen Statue, traadte jeg ind til ham i det lille Atelier, Baronesse Stampe havde ladet opf\u00f8re for ham nede i Haven, t\u00e6t ved den gamle Slotsgrav. Jeg hilsede god Morgen, han syntes ikke at ville bem\u00e6rke mig, han var saa ivrig i sit Arbeide, traadte imellem et Skridt tilbage og bed sine friske, kraftige T\u00e6nder sammen, som hans Maade var, naar han ret saae paa sit V\u00e6rk; jeg listede mig stille bort. Ved Frokostbordet var han endnu mere ordknap end s\u00e6dvanlig, og da man bad ham dog tale lidt, sagde han paa sin t\u00f8rre Maade: \u00bbJeg har talt hele Morgenstunden, meer end i flere Dage, men Ingen har h\u00f8rt paa mig. Der m\u00e6rker jeg Andersen staaer bag ved mig, thi han sagde god Morgen, og saa fort\u00e6ller jeg ham en lang Historie, jeg havde med Byron; jeg troede, at det nok var et Ord v\u00e6rd igjen, jeg dreier mig om, og saa har jeg staaet over en Time og snakket h\u00f8it for tomme V\u00e6gge.Vi bad Alle Thorvaldsen at fort\u00e6lle Historien igjen, men nu fik vi den meget kort: \u00bbO, det var i Rom,\u00ab sagde han. \u00bbda jeg skulde giore Byrons Statue, satte han sig for mig, men begyndte strax at stille et ganske andet Ansigt op end han pleiede; \u00bbNu, vil De ikke sidde rolig!\u00ab sagde jeg, \u00bbDe maa ikke gjore de Miner.\u00ab \u00bbDet er mit Udtryk!\u00ab sagde Byron, \u00bbsaa!\u00ab sagde jeg, og saa gjorde jeg ham, som jeg vilde, og alle Mennesker sagde, da det var faerdigt, at det lignede, men Byron saae paa det: \u00bbDet ligner slet ikke!\u00ab sagde han, \u00bbjeg seer mere ulykkelig ud!\u00ab \u2013 \u00bbHan skulde nu altid v\u00e6re saa ulykkelig\u00ab tilfoiede Thorvaldsen med humoristisk Udtryk.<\/p>\n

Det var den store Kunstner en Nydelse efter Bordet med halv tillukkede \u00d8ine at h\u00f8re Musik, og hans st\u00f8rste Gl\u00e6de, naar Baronessen om Aftenen tog Gnavposen frem, og Lotterispillet begyndte; hele Nys\u00f8 Omegn l\u00e6rte Lotterispil; det var kun Glasstykker der spilledes om, og derfor kan jeg fort\u00e6lle det, han vilde vinde, man lod ham vinde, og dette kunde have den store Mands hele Interesse. Mig kjedede i L\u00e6ngden dette Lotterispil, og mangen en maaneklar Aften l\u00f8b jeg ad Skoven til, uagtet jeg h\u00f8rte dem raabe paa mig til Lotterispillet.<\/p>\n

Med Varme og Heftighed kunde Thorvaldsen tage Partier for dem, han troede led Uret; Ubillighed, Drilleri, naar det spillede over i det Ondskabsfulde, var Noget han opponerede imod, uden Persons Anseelse. Baronesse Stampe, f\u00f8dt Dalgas, var det, som ved datterligt Sind for den store Kunstner gjorde ham, det godt og hyggeligt der; hele hendes Tanke og Str\u00e6ben gik ud derpaa.<\/p>\n

I hans Selskab paa Nys\u00f8 skrev jeg et Par af mine Eventyr, saaledes: \u00bbOle Lukoje\u00ab, og han h\u00f8rte til med Lyst og Interesse; dengang havde i\u00f8vrigt Eventyrene endnu ikke synderlig Betydning her hjemme. Tidt i Tusm\u00f8rket, naar Familien sad i den aabne Havestue, kom Thorvaldsen stille og klappede mig paa Skulderen: \u00bbfaae vi Smaa et lille Eventyr!\u00ab \u2013 Med sin egne Naturlighed gav han mig den skj\u00f8nneste Roes over Sandheden i mine Digtninge. Det morede ham at h\u00f8re og atter at h\u00f8re de samme Eventyr, tidt under et af hans meest poetiske Arbeider stod han med Smiil om Munden og lyttede til Historien om \u00bbToppen og Bolden\u00ab, \u00bbden grimme \u00c6lling\u00ab o. s. v.<\/p>\n

Jeg har et Slags Talent for at kunne improvisere smaa Digte og Sange, dette Talent morede Thorvaldsen meget, og da han paa Nys\u00f8 havde formet i Leer Holbergs Buste, og man stod henrykt om den, blev det overdraget mig at sige ham paa Vers nogle Ord for hans Arbeide, og jeg gav ham da f\u00f8lgende Impromptu:<\/p>\n

– \u00bbNei, Danmark skal ei have Holberg meer, Jeg bryder Leret, som hans Aand omfatter!\u00ab Saa talte D\u00f8den. \u00bbAf det kolde Leer\u00ab, B\u00f8d Thorvaldsen, \u00bbskal Holberg f\u00f8des atter\u00ab.<\/p>\n

En Morgen, da han formede i Leret sit store Basrelief \u00bbGangen til Golgatha\u00ab, som nu smykker Frue Kirke, traadte jeg ind i hans Atelier. \u00bbSiig mig,\u00ab sagde han, \u00bbfinder De, at jeg har kl\u00e6dt Pilatus rigtig paa!\u00ab \u00bbDe maa ikke sige Noget til ham!\u00ab raabte Baronesse Stampe, som stadig var hos ham. \u00bbDet er rigtigt, det er fortr\u00e6ffeligt! gaae Deres Vei!\u00ab Thorvaldsen gjentog sit Sp\u00f8rgsmaal; \u00bbnu vel!\u00ab svarede jeg, \u00bbda De sp\u00f8rger mig, saa maa jeg sige Dem, at jeg rigtignok synes, at Pilatus der, mere er kl\u00e6dt paa som en \u00c6gypter, end som en Romer!\u00ab \u00bbSynes jeg det ikke selv!\u00ab sagde Thorvaldsen, og greb med Haanden ind i Leret og s\u00f8nderrev Figuren. \u00bbNu er De Skyld i, at han har \u00f8delagt et ud\u00f8deligt Vaerk!\u00ab raabte Baronessen. \u00bbSaa kan vi gj\u00f8re et nyt ud\u00f8deligt V\u00e6rk!\u00ab sagde han i muntert Lune og formede Pilatus, saaledes som han nu staaer paa Basreliefet i Frue Kirke.<\/p>\n

I Sommertiden derude gik han daglig til det et Stykke fra Gaarden og langt ude i Stranden liggende Badehuus: \u00bbIdag kunde jeg n\u00e6r v\u00e6re bleven borte!\u00ab sagde han muntert, da jeg paa Hjemveien derfra m\u00f8dte ham, og han fortalte, at han havde dukket sig ned under Vandet, derpaa reist sig, men netop lige under Badehuusd\u00f8ren, saa at han med sit Hoved n\u00e6sten l\u00f8ftede den fra H\u00e6ngslerne, \u00bbdet sortnede lidt!\u00ab sagde han, \u00bbmen det gik strax over; var jeg besvimet, saa kunde De maaskee have fundet mig derude drive om paa Vandet!\u00ab<\/p>\n

Hans sidste F\u00f8dselsdag blev feiret ude paa Nys\u00f8, Heibergs Vaudeville \u00bbAprilsnarrene\u00ab og Holbergs \u00bbJulestuen\u00ab blev opf\u00f8rt, jeg havde skrevet en Sang til Bordet, men foruden denne endnu improviseret en anden; alt i den tidligste Morgenstund Lod Baronessen mig kalde, sagde, at Thorvaldsen endnu ikke var oppe, og at det vist kunde v\u00e6re ham morsomt, om vi med Gongon, lldklemme, Flasker, Gafler og Knive bragte ham en Morgen-Musik, men at der h\u00f8rte en Vise til, det var det samme, hvordan den var, kun lystig; og som sagt, jeg maatte bogstavelig improvisere ned paa Papiret, fra hvis vaade Skrift jeg sang Solo og alle de Andre i Chor til det st\u00f8iende Accompagnement under Melodien: \u00bbHvad siger Hr. Baronen vel\u00ab.<\/p>\n

En lille Sang, \u2013 o h\u00f8r dog den! Thi nu er vi saa glade! Det ere vi for Thorvaldsen, Og saa for \u2013 Chocolade. H\u00e6xver nu Stemmen, At han kan fornem\u2019en! Som paa Svanevinge Den klinge!<\/p>\n

Alverden sang om hans Genie, Det har han h\u00f8rt saa ofte, Thi vi vil gj\u00f8re Narreri, Men i anst\u00e6ndig Kofte! Klinke med Koppen, Synge os r\u00f8d i Toppen, Dersom det kan more Den Store! F\u00f8r Vises bliver altfor mat, Vi standse vil var Lire, Gid Skj\u00e6bnen aldrig slaae en Klat Paa Thorvaldsens Papire! Dandse og trampe, Saa vi Alle dampe, Thorvaldsen skal leve, Den Gj\u00e6ve!<\/p>\n

Og vi trampede, slog med lldklemmen og gned Korketollen opad Flasken. Thorvaldsen, i Slobrok, Tofler og Underbuxer, kom frem, svingende sin raphaelske Hue, dandsede rundt i Stuen og sang med Omqv\u00e6det:<\/p>\n

Dandse og trampe, Saa vi Alle dampe! Liv og Humor var der i den kraftige Gamle.<\/p>\n

Jeg sad ved hans Side ved Middagsbordet, den sidste Dag han levede. Stampes havde Vinterv\u00e6relser i Kj\u00f8benhavn, omme i Kronprindsessegaden; foruden Thorvaldsen var her Oehlenschl\u00e4ger, Sonne og Constantin Hansen. Thorvaldsen var us\u00e6dvanlig opr\u00f8mt og fortalte nogle Vittigheder af \u00bbCorsaren\u00ab, der havde moret ham; talte om den Reise han i Sommeren vilde gj\u00f8re til Italien. Det var netop S\u00f8ndag, og om Aftenen skulde, i det kongelige Theater, f\u00f8rste Gang gives Halms Tragedie \u00bbGriseldis\u00ab; Oehlenschl\u00e4ger vilde blive hos Stampes og forel\u00e6se Noget, Thorvaldsen havde mere Lyst til at gaae i Theatret og spurgte mig, om vi skulde f\u00f8lges ad, men da jeg den Aften ikke havde min fri Entree, og Stykket, troer jeg, alt var ansat til Opf\u00f8relse n\u00e6ste Dag, sagde jeg ham, at jeg vilde vente saa l\u00e6nge; jeg rakte ham Haanden til Afsked; da jeg gik ud ad D\u00f8ren, sad han i en L\u00e6nestol, t\u00e6t op til Sophaen, og havde lukket \u00d8inene for at blunde lidt, jeg listede mig sagte, men da jeg vendte mig om, slog han \u00d8inene op, smilede og nikkede til mig, det var det sidste Farvel.<\/p>\n

Jeg blev hjemme hele Aftenen, om Morgenen sagde Opvarteren i Hotel du Nord, hvor jeg boede: \u00bbdet var dog m\u00e6rkeligt med Thorvaldsen, der saaledes lige med Eet d\u00f8de igaar!\u00ab<\/p>\n

\u00bbThorvaldsen!\u00ab raabte jeg forbauset; \u00bbhan er ikke d\u00f8d, jeg spiste med ham igaar!\u00ab \u2013 \u00bbMan siger, han er d\u00f8d iaftes ovre i Theatret!\u00ab sagde Karlen. \u00bbHan er bleven syg!\u00ab sagde jeg og troede, at dette maatte v\u00e6re Tilf\u00e6ldet, men f\u00f8lte dog en selsom Angest, tog strax min Hat og ilede over i hans Bolig. Der laae hans Lig udstrakt paa Sengen, V\u00e6relset var opfyldt af fremmede Mennesker, der havde tr\u00e6ngt sig ind; Gulvet var vaadt af Sneevandet, deres Fodt\u00f8i havde brags med, Luften qualm, Ingen sagde et eneste Ord; Baronesse Stampe sad ved Sengekanten og gr\u00e6d dybt. Jeg stod rystet og bev\u00e6get.<\/p>\n

Thorvaldsens Jordef\u00e6rd var en Landets S\u00f8rgefest; sortkl\u00e6dte stode M\u00e6nd og Qvinder i Vinduer og paa Gader, Alle blottede uvilkaarligt Hovedet, da Kisten bares forbi; der var en Stilhed, selv de vildeste Drenge, de fattigste B\u00f8rn stode og holdt hinanden i H\u00e6nderne og dannede R\u00e6kker, som det store Tog gik igjennem fra Charlottenborg til Frue Kirke, her kom Kong Christian den Ottende Toget im\u00f8de. Fra Orgelet bruste en S\u00f8rgemarsch af Hartmann, det var saa m\u00e6gtige Toner, at man ligesom fornam de usynlige store Aander slutte sig til Toget. Et \u00bbSov vel\u00ab jeg havde skrevet,*)\u00a0 *) See \u00bbDigt\u201d anden Deel. og som ogsaa Hartmane havde givet Musik, blev af Studenter afsjunget ved Thorvaldsens Kiste.<\/p>\n

Tr\u00e6d hen til Kisten her! kom, fattig Mand! I din Kreds f\u00f8dtes han, og Du t\u00f8r sige: Han blev en Stolthed for vort Folk og Land, En Glands han kasted over Danmarks Rige! Opl\u00f8s Dig, Sorg, i Sang ved Kistens Fjel!<\/p>\n

I Jesu Navn, sov vel!<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 9 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Det politiske Liv var paa den Tid i Danmark i en h\u00f8iere Udvikling med sine gode og sine slemme Sider. Veltalenheden, der f\u00f8r halv ubevidst havde \u00f8vet sig paa Philosophens Viis med at tage Smaasteen … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 9<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27784","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27784","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27784"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27784\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}