{"id":27782,"date":"2012-10-20T17:05:53","date_gmt":"2012-10-20T15:05:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27782"},"modified":"2012-10-20T17:05:53","modified_gmt":"2012-10-20T15:05:53","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-8","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27782","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 8"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit livs eventyr\u201d Kapitel 8<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Det var fra denne Dag, som om der kom et mere stadigt Foraars-Solskin ind i mit Liv; jeg f\u00f8lte en st\u00f8rre Sikkerhed, idet jeg ved at see tilbage over mine Livsdage, saae mere klart, at et kj\u00e6rligt Forsyn vaagede over mig at Alt, som ved en h\u00f8iere Styrelse var ledet til det Bedste for mig, og jo fastere en saadan Overbeviisning bliver, des mere sikker f\u00f8ler man sig.<\/p>\n

\u00bbI den engelske Marine gaaer der gjennem alt Tougv\u00e6rket, smaat og stort, en r\u00f8d Traad, der viser, at det tilh\u00f8rer Kronen; gjennem det menneskelige Liv, i Smaat og Stort, gaaer der en usynlig Traad, der viser, at vi tilh\u00f8rer Gud.\u00ab Denne Overbeviisning, som jeg har f\u00f8lt og nedskrevet i Romanen \u00bbde to Baronesser\u00ab, er og lever hos mig og jeg er gjennemtr\u00e6ngt af den.<\/p>\n

Et Barndomsliv havde jeg levet, et Ungdomsliv begyndte egentlig nu f\u00f8rst fra denne Tid, f\u00f8r var det kun en Sv\u00f8mmen mod B\u00f8lgerne, en K\u00e6mpen mod tunge, store S\u00f8er, i mit fire og tredivte Aar begyndte mit rette Livs Foraar, men Foraaret har ogsaa sine graa Dage, sine Storme, f\u00f8r det bliver klar, varm Sommer, og de maae til for at udvikle, hvad der skal modnes.<\/p>\n

Vi ville see lidt hen til de saakaldte graa Dage og Storme, der jo rigtignok bagefter, i en lysere, stille Tid, v\u00e6kke et Smil hos os, at vi saa let kunne gyse. \u2013 Men til Sagen!<\/p>\n

Hvad en af mine kj\u00e6reste Venner skrev til mig, paa en senere Reise i Udlandet, kan tjene til Indledning for hvad jeg her vil fremf\u00f8re. Han skrev i sin eiendommelige Stiil:\u00a0 \u00bbDet er Deres uds\u00f8gte Indbildningskraft, der strax laver Historier, at De er foragtet i Danmark, det er jo Usandhed. De og Danmark forliges fortr\u00e6ffeligt, og vilde forliges endnu bedre, dersom der ikke var et Theater i Danmark: hinc ille lacrim\u00e6! dette forbandede Theater! er det da Danmark, og er De ikke andet end Theaterskribent? \u00ab \u2013 –<\/p>\n

Der ligger en Kjerne-Sandhed heri, Theatret var i en R\u00e6kke af Aar det Sted, hvorfra mit Liv i h\u00f8i Grad blev mig forbittret. Det er, siger man, almindeligt i hele Verden, at Theater-Folk er et eget vanskeligt Folkef\u00e6rd; som oftest, fra f\u00f8rste Statist op til f\u00f8rste Elsker, s\u00e6tter hver Enkelt sig i den ene V\u00e6gtskaal og l\u00e6gger hele den \u00f8vrige Verden i den anden. Parterrets V\u00e6g er denne Verdens Gr\u00e6ndse, Blad-Critiken er Fixstjerner i Universet; lyder nu fra hele dette Rum kun Bravo og Beundring, ofte kun f\u00f8dt Eftersnakken og tankel\u00f8s, nedarvet Beundring, saa er det menneskeligt at svimle udover sin sande Betydning.<\/p>\n

Paa den Tid, da Politiken aldeles ingen Rolle spillede hos os, var Theatret \u00bbdet Offentlige\u00ab, det, som var Dagens og Aftenens betydeligste Conversationsthema; den kongelige danske Skueplads kunne da vistnok ogsaa henregnes til een af de f\u00f8rste i Europa, der eiede betydelige Talenter; Nielsen var i ungdommelig Kraft, og foruden sin T\u00e6nksomhed som Kunstner eiede han et Organ, der, som en sand Musik bar Ordene og kunne bedaare. Den danske Scene havde da Dr. Ryge, der ved Person, Geni og Organ var f\u00f8dt til at v\u00e6re B\u00e6reren for Oehlenschl\u00e4gers Tragedier. Scenen havde i Frydendahl en sjelden Repr\u00e6sentant for Lunet og Humoren gjennemstraaet af Dannelse og Fiinhed; Stage var en complet Cavaleer, en for \u00d8iet sand Gentleman, og havde dertil i det komiske Rollefag et dristigt Lune. Desuden var allerede da Talenter, som Fru Heiberg, Fru Nielsen, Rosenkilde og Phister. Vi eiede dern\u00e6st en Opera, og Balletten begyndte under Bournonville sin Blomstren.<\/p>\n

Som sagt, vort Theater var da eet af de f\u00f8rste i Europa, men at derfor alle ud\u00f8vende Kr\u00e6fter der skulle v\u00e6re Tidsalderens B\u00e6rere, gaar det ikke an at paastaa, men som saadanne optraadte nogle, idetmindste for mig, da de ikke stort vurderede Forfatteren. Jeg troer, at det danske Theater altid formeget har manglet Disciplin, og den h\u00f8rer til, hvor mange Individer skulle danne et Hele, og netop just et kunstnerisk Hele. I det Par Generationer, jeg alt har levet, har jeg gjort den Erfaring, at der altid har v\u00e6ret omtrent den samme Pukken paa Directionen fra Publikums Side, is\u00e6r med Valg af Stykker, og samme B\u00f8lgende Stemning mellem Direction og Personale; det ligger vist saaledes i hvad der menneskeligt ikke kan v\u00e6re anderledes, og altsaa vil maaske rimeligvis enhver ung forfatter, der ikke har \u00d8ieblikkets Gunst; anderledes end jeg da havde den, have det samme at lide under og k\u00e6mpe mod. Selv Oehlenschl\u00e4ger led ofte i h\u00f8i Grad, blev overset, eller i det Mindste ikke altid, synes mig, v\u00e6rdigt nok behandlet; at Skuespillerne fik Bifaldsklap, var en Erfaring, ham peeb man ud. Hvorledes har jeg dog h\u00f8rt mine Landsm\u00e6nd tale om denne Genius! dog, det er vel saa i alle Lande, men hvor s\u00f8rgeligt! Oehlenschl\u00e4ger fort\u00e6ller selv, at hans B\u00f8rn, i Skolen, maatte, fordi de havde en Fader som han, h\u00f8re Ondt af de andre Drenge, der talte, som de h\u00f8rte deres For\u00e6ldre tale.<\/p>\n

De Skuespillere eller Skuespillerinder, der ved Talent, ved Blad-Venskab eller Folkegunst, staae som de F\u00f8rste, stille sig som oftest over Directionen og over Forfatteren, denne maa see at staae sig godt med dem, da de kunne forkaste en Rolle, eller hvad det tidt er ligesaa slemt, f\u00f8r Stykket kommer paa Scenen, udbrede i Publicum deres mindre gode Mening derom; man har kaffehuuscritik, f\u00f8r Nogen endnu skulle vide noget om det nye Arbeide.<\/p>\n

Det er ogsaa characteristisk for Kj\u00f8benhavneren, at naar et nyt Stykke skal spilles, siger han ikke: \u00bbJeg gl\u00e6der mig dertil\u00ab \u2013 men han siger: \u00bbDet duer nok ikke! skal der pibes?\u00ab Pibning spiller en stor Rolle, det er en Morskab, som giver fuldt Huus! aldrig er endnu en slet Skuespiller bleven udpeben, nei, kun Digter og Componist er de to Syndere, for hvem Skafottet reises. Og i de fem Minutter, Piberne t\u00f8r hvisle gjennem hele Rummet, seer man Damerne, de smukke og de stygge, smile og gl\u00e6de sig ligesom Spanierinderne ved deres blodige Tyref\u00e6gtninger. I en R\u00e6kke af Aar var det altid den farligste Tid for et nyt Stykke, at komme i November og December; thi i Maaneden forud blev de unge Skoledisciple gjort til Studenter, slap over Artiums- Gjerdet og var meget strenge Dommere.<\/p>\n

Alle vore betydeligste dramatiske Forfattere er, som bekjendt, pebne ud, Oehlenschl\u00e4ger, Heiberg, Hertz etc. har v\u00e6ret udpebne, ikke at tale om fremmede classikere, f. Ex. Moli\u00e8re.<\/p>\n

Theatret er og var imidlertid den Virkeplads, der for enhver dansk Forfatter er den meest indbringende; da jeg stod aldeles uden Hjelp og Underst\u00f8tteIse, havde jeg s\u00f8gt at bringe mit Talent til Virksomhed paa denne Vei, jeg havde skrevet de tidligere omtalte Operatexter, som bleve saa strengt bed\u00f8mte, og fors\u00f8gte mig i Vaudevillen. Forfatter-Honoraret, der dengang ikke var af den Betydning, hvortil senere Collin ved sin sidste Tiltr\u00e6den som Directeur fik det bragt, blev dengang, n\u00e6sten maa jeg sige, sat komisk tilbage; jeg maa ber\u00f8re det, der er Noget, som hedder Facta, de kunne ikke udslettes. Der var en bekjendt, dygtig Contoirmand, som blev gjort til Theaterdirecteur, man ventede god Orden i Tingene, thi han var en god Regnskabsf\u00f8rer, man gl\u00e6dede sig ogsaa til Operaens Fremgang, og han havde Sands for Musik, efterdi han sang selv i musikalske Kredse, man ventede energiske Forandringer, og disse kom ogsaa, i Regulativet for at betale Stykkerne; disses V\u00e6rdi var vanskelige at afgj\u00f8re, det blev nu bestemt, at de skulde betales efter deres L\u00e6ngde, skulde afmaales i Qvarteer. Ved f\u00f8rste Forestilling stod altsaa Regisseuren med Uhret og opskrev hvor mange Qvarteer, disse adderedes sammen, og efter deres Sum bestemtes Honoraret; det der manglede i det sidste Qvarteer, Stykket endte, tilfaldt Theatret, og dette er jo meget embedsdygtigt og vel udt\u00e6nkt; Enhver er sig selv n\u00e6rmest, det var ogsaa Tilf\u00e6ldet med mig, og da jeg tr\u00e6ngte h\u00f8iligt til hver Skilling, saa f\u00f8lte jeg ret Tabet, idet min Vaudeville: \u00bbSkilles og m\u00f8des\u00ab, der var i to Afdelinger, med s\u00e6rskilte Titler, blev betragtet som to Vaudeviller, der \u2013 efter Directionens Mening \u2013 ogsaa kunde gives hver for sig. Men \u00bbman skal ikke tale Ondt om sin \u00d8vrighed,\u00ab og Theaterdirectionen er den dramatiske Digters \u00d8vrighed, derimod et Par af Personalet \u2013 ja, dem vil jeg lade selv tale!<\/p>\n

\u00bbDet er ingen Sag at faae sine Arbeider til at gj\u00f8re Lykke, naar de f\u00f8rste Talenter skal forgylde dem!\u00ab sagde til mig eet af de f\u00f8rste Talenter, der da ikke havde Lyst til at give sin Rolle. \u00bbJeg spiller ikke Karle-Roller! \u00ab blev jeg mindet om af en Kunstnerinde, jeg vovede at tildele en Rolle, hun fandt for mandhaftig. \u00bbSiig mig een eneste morsom Replik jeg har!\u00ab tordnede h\u00f8it paa Pr\u00f8ven, ved et af mine f\u00f8rste Stykker, een af Skuespillerne; da jeg bedr\u00f8vet herover siden stod i en Krog, kom samme Stormagt og sagde: \u00bbtager De Dem det saa n\u00e6r! troer De, jeg finder Rollen daarlig? Nei, saa spillede jeg den ikke! men jo mindre jeg gj\u00f8r den fra Deres Haand, des st\u00f8rre bliver den fra min! men siger De til Nogen, jeg har sagt det, saa siger jeg, det er L\u00f8gn!\u00ab denne Replik sagde Kunstneren fortr\u00e6ffelig, uden at t\u00e6nke paa Publicum, der nu h\u00f8rer den; man leer heraf, siger maaskee: det er Stof for Humor, men som ganske ung Forfatter tager man det ikke saaledes. Til Skibs gjelder jo de st\u00e6rke Udtryk under Commandoen ikke bogstavelig, saaledes skal man heller ikke tage det paa Theaterskibet, men det gjorde nu jeg. Men hvorfor gav jeg mig da derhen; fordi Theatret var det Sted, hvor det betalte sig bedst at faae en Digtning frem, og uden Penge kan man ikke leve, dern\u00e6st er Scenen en m\u00e6gtig Talerstol, hvorfra, som Carl Bagger siger: \u00bbder forkyndes for Hundrede, hvad der neppe l\u00e6ses af Ti!\u00ab<\/p>\n

Collin var ikke l\u00e6nger Theaterdirecteur; Molbech, var af Censor-Magten den meest skrivende, meest haarde; jeg vil troe, at i Tidens L\u00f8b, de skrevne Censur-B\u00f8ger, som Theatret opbevarer og hvori Molbech har udtalt sig over forkastede og antagne Stykker, vil give den m\u00e6rkeligste Characteristik, og l\u00e6ser man saa, hvad han senere skrev og lod trykke, da han ikke l\u00e6nger var Theaterdirecteur, og Heiberg forkastede et Arbeide af hans S\u00f8n, hans Yttringer der om Pligter mod det unge Talent, saa har man den Stemme, der i h\u00f8ieste Grad kunde og burde have lydt til ham selv, i hans Vilkaarligheds Dage. At han br\u00f8d Staven over Alt, hvad jeg skrev, maatte jeg vente, kun at det skete paa den s\u00e6dvanlige og vistnok fra Theaterdirectionens Side rigtige Maade; naar et Arbeide forkastes, bruges den Form, at Directionen \u00bbikke finder sig foranlediget til at antage vedlagte Arbeide! \u00ab den indlader sig ikke paa Grunde, og det vilde ogsaa i mange Tilf\u00e6lde blive h\u00f8ist vidtl\u00f8ftigt: jeg derimod fik et langt Brev, der umuligt andet end maatte v\u00e6re dicteret af Molbech, ret, con amore, sat sammen for at sige mig \u2013 ikke Venligheder, som han kunde det; for nu at faae et Stykke paa Scenen, var der ikke andet for, end at give dette til Skuespillernes Sommer-ForestiIlinger. Til en Decoration, malet til Hertz\u2019s Vaudeville \u00bbFlugten til Sprog\u00f8\u00ab, som ikke gjorde Lykke, skrev jeg i Sommeren 1839 Vaudevillen \u00bbden Usynlige paa Sprog\u00f8\u00ab. Den overgivne Lystighed i Stykket tiltalte, det vandt saaledes Publicums Yndest, at det foranledigede Directionen til at optage det i Repertoiret, og det let skizzerede Arbeide fl\u00f8i med Bifald over Scenen, og opnaaede en R\u00e6kke Forestillinger, jeg aldrig havde anet, *)<\/p>\n

*) I Vinteren 1855 er det paa Casinos Theater, givet med stort fornyet Bifald i gjentagende Forestillinger.<\/p>\n

men dette Bifald hjalp mig ikke det mindste hos Directionen, og jeg havde den \u00c6rgrelse, at hvert nyt dramatisk Arbeide blev forkastet; desuagtet opfyldt af Ideen og Handlingen i den lille franske Fort\u00e6lling \u00bbles \u00e9paves\u00ab, besluttede jeg at behandle samme dramatisk, og da tillige at vise, hvad man saa ofte havde villet negte mig, at jeg dog besad Stadighed til med Flid at gjennemarbeide et Stof; jeg skrev derfor et fem Acts Stykke paa rimede Vers, ja enkelte Steder deri paa Paludan-M\u00fcllers Maade i lyrisk Flugt tre fire Riim; jeg troede ogsaa nok at kunne, som en Fugl i Luften, bev\u00e6ge mig i Sproget. Det var et fremmed Stof, en rig dramatisk Handling laae deri, og min Lyrik behang det saaledes med friskt Gr\u00f8nt, at det n\u00e6sten ganske syntes fra min Urtegaard, og kan der i Vers l\u00e6gges Musik, saa idetmindste fors\u00f8gte jeg her at underl\u00e6gge Stoffet Sprogets Musik, og lade en andens Digtning ved denne i ny Form omplante paa Scenen; jeg f\u00f8lte, at den givne Fort\u00e6lling var gaaet over i mit aandelige Blod, f\u00f8r jeg gav den for Scenen, jeg antog, at man skulde ikke paa den Maade som f\u00f8r, da jeg benyttede Walter Scotts Romaner, kunne sige, at det kun var \u00bbtilskaaret\u00ab eller \u00bbforskaaret\u00ab for Scenen. Stykket blev skrevet, og l\u00e6st for flere \u00e6ldre Venner, aandfulde M\u00e6nd, som gav det stort Bifald, et Par af de Skuespillere, som jeg \u00f8nskede skulde optr\u00e6de i det, h\u00f8rte mig l\u00e6se det og fik stor Intesse derfor, is\u00e6r Hr. Vilhelm Holst, hvem jeg \u00f8nskede skulde udf\u00f8re Hovedrollen; han var en af de Scenens Kunstnere, som venlig og deeltagende kom mig im\u00f8de, og som jeg skylder at udtale min Tak og Erkjendelse.<\/p>\n

I Frederik den Sjettes Forgemak udtalte en af vore h\u00f8iere Embedsm\u00e6nd fra Vestindien sig mod Stykket, hvis Indhold han havde h\u00f8rt om, at det var ikke af dem, man burde give paa et kongeligt Theater, da det vilde v\u00e6re af skadelig Indflydelse paa de Sorte paa vore vestindiske \u00d8er; \u00bbmen det skal heller ikke opf\u00f8res paa de vestindiske \u00d8er! \u00ab svarede man ham.<\/p>\n

Stykket blev nu indleveret og naturligviis forkastet af Molbech; vel var det bekjendt nok i Publicum, at hvad han opelskede for Scenen, visnede snart, men hvad han smed som Ukrud hen i Gangen, tidt bleven Blomst for Haven; hans Forkastelse havde saaledes ingen skadelig Betydning, det var altid en Tr\u00f8st. Meddirecteuren Geheime-Etatsraad Adler, en Mand med Smag og Billighed blev mit Arbeides Beskytter, og da der, ved de Flere der havde h\u00f8rt mig forel\u00e6se det, allerede var en s\u00e6rdeles gunstig Dom om det i Publicum, blev det efter nogen Talen frem og tilbage, bestemt til Opf\u00f8reIse. Dog f\u00f8r dets fuldkomne Antagelse kom, var en lille Scene, ligesaa characteristisk som komisk, og som jeg her vil opbevare.<\/p>\n

Der var en Mand, meget brav, men ikke \u00c6sthetiker, dog, hans Dom over Stykket vilde betydeligt gj\u00f8re Udslaget \u2013 han sagde mig, at han meente mig det godt, men havde endnu ikke l\u00e6st mit Stykke; der ere saa Mange, der tale for det, men Molbech har skrevet et heelt Ark imod det \u2013 og nu maa jeg ogsaa sige Dem, det er jo skrevet efter en Roman, De skriver selv Romaner, hvorfor opfinder De da ikke selv en Historie til Deres Stykke. Dern\u00e6st maa jeg sige, at Eet er at skrive Romaner, et Andet Komedier, i dem maa der v\u00e6re Theater-Effect, er der nogen i Mulatten og nogen, som er ny. Jeg s\u00f8gte at gaae ind i Mandens Fordringer og Ideer, og svarede, \u00bbder er et Bal!\u00ab \u00bbJa, det er meget godt, men det har vi i \u00bbBruden\u00ab, er der noget ganske Nyt?\u00ab \u2013 \u00bbDer er et Slavemarked!\u00ab sagde jeg. \u00bbSlave-Marked, det har vi nok ikke! ja det er Noget! jeg skal v\u00e6re retf\u00e6rdig mod Dem. Det Slave-Marked tiltaler mig!\u00ab \u2013 og jeg tror, at dette Slavemarked lagde det sidste n\u00f8dvendige Ja til Mulattens Antagelse.<\/p>\n

Efter L\u00e6sepr\u00f8ven paa Scenen sendte Skuespiller Holst mig efterf\u00f8lgende smukke Digt til Taksigelse.<\/p>\n

Til Digteren Andersen.<\/strong>\u00a0jeg h\u00f8rte \u2013 og endnu for \u00d8ret toner En s\u00e6lsom Raslen, som da hist jeg sad, Hvor lette Luftstr\u00f8m gjennem Palmens Kroner, Kun Flippen l\u00f8fte kan af brede Blad. Jeg saae den yppige Natur i Skovens Skygge, Paa Marken det af Solen br\u00e6ndte Straa. Jeg Papeg\u00f8jen hisset saae at bygge, Og her Kaninen, som bag Sukkerr\u00f8ret laae. Jeg Hytten saae, som sorte Br\u00f8dre huser, I Pjalter laae de \u2013 – dog, for Hytten D\u00f8ren luk!-<\/p>\n

Jeg h\u00f8rte M\u00f8llens Klappren, naar den R\u00f8ret knuser, Bombaiens Pidskeslag og Slavens Suk. Jeg f\u00f8lte, hvad jeg ikke kan forklare, Mit Hjerte bl\u00f8dte ved de Armes N\u00f8d, Mens et usynligt Vingepar mig bare Og Harpetoner for mit \u00d8re l\u00f8d; Hvad var det da? \u2013 Kan man med Vellyst dv\u00e6le Paa Steder, som kun R\u00e6dsler kalde frem ? Hvor Solens Hede maa hver Livslyst qv\u00e6le, Hvor Skovens Skygge er kun Slangens Hjem! Jo \u2013 thi hvor Poesiens Almagt troner, Der vige maa det Grelle i Natur, Der h\u00e6ves Sj\u00e6len op til Palmens Zoner, Og skj\u00f8nne Taager er selv F\u00e6ngslets Muur! Du, gode Digter! her et V\u00e6rk fremtrylte. Ved Kraften Gud har nedlagt i din Barm, Med gamle Minder det min Sj\u00e6l her fyldte, Og atter tropisk Sol mig gjorde varm. Men Solen var din Digter-Ild, som flammed, Var din Begeistrings-Funke, som slog ned, Og hvad af Hverdags-Livets Tant var lammet, Nyt Liv, nyt Lys og N\u00e6ring fik derved. Hvad Livets Vexlen mig har viist, Du t\u00e6nkte, Og stolt og dj\u00e6rv og sand var Tankens Flugt. Og skj\u00f8n og saftfuld er den modne Frugt, Som Du dit F\u00f8deland til Smykke skj\u00e6nkte. W. Holst.<\/p>\n

To Aftener f\u00f8r Opf\u00f8relsen var bestemt, n\u00f8d jeg den \u00c6re at forel\u00e6se Stykket for dav\u00e6rende Prinds Christian og Gemalinde, der milde og elskelige modtoge mig, og hos hvem jeg fra den Tid har modtaget mange Beviser paa Naade og Hjertelighed. Dagen kom, det var den tredie December 1839. Placaten var udh\u00e6ngt, hele Natten havde jeg af Uro og i Forventning ikke lukket et \u00d8ie. Folk stod alt i R\u00e6kke foran Theatret for at erholde Billet. Da joge Stafetter gjennem Gaderne, alvorlige Grupper samlede sig, S\u00f8rgebudskabet l\u00f8d, at denne Morgen var Kong Frederik den Sjette d\u00f8d. Fra Amalienborg Slots Altan forkyndtes det, og for Christian den Ottende l\u00f8d et Hurra; Byens Porte blev lukkede, Armeen toges i Ed, Frederik den Sjette h\u00f8rte endnu til Folkenes patriarchalske Tid; den opvoxende Sl\u00e6gt havde ikke endnu mistet en Konge, Sorgen og Alvoren var stor og st\u00e6rkt afpr\u00e6get.<\/p>\n

I to Maaneder var Alt som i et S\u00f8rgehuus, f\u00f8rst efter den Tid aabnedes Theatret f\u00f8rste Gang under Kong Christian den Ottendes Regjering med mit Drama \u00bbMulatten\u00ab. Min Bog havde jeg tilegnet Kongen, der jo alt kjendte den og havde givet den sit Bifald:<\/p>\n

Med Mildhed lytted Du til denne Sang, Om Aandens Kamp og Seier h\u00f8it den klinger; Du hylder Aanden, som fra Gud udsprang, Og derfor, Konge, Dig jeg Sangen bringer.<\/p>\n

Stykket blev godt spilt og modtaget med det meest jublende Bifald, men jeg kunde ikke strax rumme Gl\u00e6den derover, jeg f\u00f8lte mig kun befriet fra den Sp\u00e6nding, hvori jeg havde gaaet og lidt, jeg aandede lettere. Mit Stykke modtoges med samme Bifald i en R\u00e6kke af Forestillinger. De Fleste stillede dette Arbeide h\u00f8it over Alt, hvad jeg nogensinde havde skrevet, og meente, at fra nu af begyndte min egentlige Digterbane; ingen af mine Digte, eller \u00bbImprovisatoren\u00ab, \u00bbSpillemanden\u00ab o. s. v. havde Betydning mod dette V\u00e6rk, kort, det fik af en stor M\u00e6ngde Mennesker en Roes, stor som jeg kun havde faaet ved min f\u00f8rste Optr\u00e6den med \u00bbFodreisen\u00ab. Denne og \u00bbMulatten\u00ab, var indtil da de to f\u00f8rste Vurderings, vistnok Overvurderings, Momenter i mit Digterliv. Stykket blev snart oversat paa Svensk og opf\u00f8rt med Bifald paa det kongelige Theater i Stockholm; den svenske Digter Ridderstad skrevet Slags Efterspil dertil, i hvilket Paleme s\u00f8ger Hevn over sin Herre. Reisende Skuespillere gav mit Drama i de mindre St\u00e6der i Nabolandet, en dansk Troupe, Hr. Werlighs Selskab, spillede det paa Dansk ovre i Malm\u00f8, og en stor Skare af Studenter fra Lund modtog det med Jubel. Over Sundet klang til mig venlige Hilsener i Vers og Prosa:<\/p>\n

Du Danmarks unge svan, du Nordens Lyra, I velljud dr\u00e4nk en r\u00e5 forbistrings tid, Bygg \u00e5ter upp ett ljusande Palmyra, Men p\u00e5 Parnassen \u2013 fullt af sol och frid.<\/p>\n

Fyll oss med sk\u00f6nhet! Likasom du ville Fr\u00e5n m\u00f6rkrets makter \u00e5terf\u00f6ra oss; Och bada dig i morgonrodnan, snille ! Och skrif i den v\u00e5r Nords apotheos.<\/p>\n

C. Adlersparre.<\/p>\n

Jeg var just Ugen forud i Bes\u00f8g hos Baron Wrangels i Skaane; de svenske Naboer modtog mig saa hjerteligt, saa inderligt velvilligt, at Erindringen herom aldrig er udslettet i mit Bryst, da modtog jeg ude den f\u00f8rste offentlige H\u00e6dersbeviisning, der har gjort et dybt, uforglemmeligt Indtryk paa mig. Fra de Studerende i Lund blev jeg indbudt at komme til deres gamle By, her var et Festmaaltid arrangeret for mig, Taler bleve holdte, Skaaler udbragte, og da jeg ud paa Aftenen var i en Familiekreds, underrettede man mig om, at de Studerende vilde bringe mig en Serenade. Efterretningen alene overraskede mig i den Grad, at jeg skjelvede over alle Lemmer. Jeg kom ganske i Feber-Tilstand, da jeg saae den t\u00e6tte Skare, Alle med deres blaa M\u00f8tser paa Hovedet, Arm i Arm at n\u00e6rme sig Huset; ja, jeg havde en Ydmygheds-F\u00f8lelse, en saa levende Erkjendelse af mine Mangler, at jeg ligesom f\u00f8lte mig trykket til Jorden, idet man h\u00e6vede mig; da de Alle blottede deres Hoveder, idet jeg traadte frem, havde jeg hele min Kraft n\u00f8dig for ikke at briste i Graad. I F\u00f8leIse af at v\u00e6re en saadan Hyldest uv\u00e6rdig, speidede mit \u00d8ie, om ikke hos Nogen gik Smiil om Munden, men jeg saae kun velvillige Ansigter, ellers vilde i dette \u00d8ieblik et tvivlsomt Smiil have slaaet mig den dybeste Vunde. Man gav mig Hurra, og af Talen, der blev holdt, husker jeg levende, at der sagdes: \u00bbNaar Deres eget F\u00e6dreland og Europas Lande bringer Dem Hyldest, vil De ikke glemme, at den f\u00f8rste, der bragtes Dem, var af de lundske Studenter.\u00ab Naar Hjertet er varmt, veies ikke det st\u00e6rke Udtryk, det erkjendte jeg dybt og svarede, at fra dette \u00d8ieblik f\u00f8lte jeg, at jeg maatte h\u00e6vde et Navn, for at gj\u00f8re mig v\u00e6rdig til denne H\u00e6dersbeviisning. Jeg trykkede de N\u00e6rmeste i H\u00e6nderne, takkede dem saa dybt, saa inderligt, som vist nogen Tak er given, og da jeg kom ind igjen i Stuen, s\u00f8gte jeg hen i en Krog for at gr\u00e6de ud denne Sp\u00e6nding, denne Overv\u00e6lden af F\u00f8lelsen.<\/p>\n

\u00bbT\u00e6nk ikke mere paa det! v\u00e6r glad med os!\u00ab sagde et Par af de svenske Venner, de vare Alle saa muntre, men der var kommet en Alvor i min Sj\u00e6l; tidt er Erindringen om denne Aften vendt tilbage, og intet \u00e6delt Menneske, der l\u00e6ser disse Blade, vil see Forf\u00e6ngelighed i, at jeg har dv\u00e6let saal\u00e6nge ved dette Livs-Moment, der mere udbr\u00e6ndte Hovmodens R\u00f8dder, end n\u00e6rede dem. Mit Drama \u00bbMulatten\u00ab skulde derpaa opf\u00f8res i Malm\u00f8, Studenterne vilde see det, men jeg ilede med min Afreise for ikke da at v\u00e6re i Theatret. Med Tak og Gl\u00e6de flyver min Tanke til den svenske Universitetsstad, men jeg selv har aldrig siden v\u00e6ret der; de unge, fra hiin Festdag for mig begeistrede Venner, ere nu spredte over hele Landet, min Hilsen naaer til dem, som min smukkeste Hyldest knytter sig til den gamle Universitetsstad.<\/p>\n

I svenske Aviser omtaltes den mig viste H\u00e6der, og \u00bbDagen\u00ab af 30te April 1840 giver et Referat fra \u00bbMalm\u00f6 nya Allehanda\u00ab om Andersen, der paa en for ham og den danske Nation smigrende Maade blev modtaget af de Studerende i Lund, Langfredag, om den paa Raadhuussalen arrangerede Diner. Den svenske Anmelder slutter med: \u00bbVi kjende vel de h\u00e6se Stemmer, som af Misundelse og Kammeratskab h\u00e6ve sig i det gode Naboriges Hovedstad mod en af dets ypperste S\u00f8nner; men disse R\u00f8ster maa forstumme, Europa l\u00e6gger sin Opinion i V\u00e6gtskaalen og dets Dom er endnu aldrig forkastet. Andersen tilh\u00f8rer som Digter ikke blot Danmark, men hele Europa, og den Hylding, som den svenske Ungdom, ved Sverrigs s\u00f8ndre Universitet, bragte ham, turde vel \u2013 saa haabe vi \u2013 gj\u00f8re den Braad uskadelig, hvormed Smaalighed og Misundelse i hans eget F\u00e6dreland s\u00f8ger at gj\u00f8re hans Laurb\u00e6r til en Tornekrands. Og hermed sige vi den elskelige Skjald et hjerteligt Farvel, og forsikrer ham om, at sand Beundring og broderlig Trofasthed altid skal komme ham im\u00f8de, hvorsomhelst han s\u00e6tter sin Fod paa vort F\u00e6dreland, det gamle Sverrigs, Jordbund.\u00ab<\/p>\n

Da jeg kom hjem igjen til Kj\u00f8benhavn, m\u00f8dte jeg hos enkelte af mine \u00e6ldre, pr\u00f8vede Venner, den inderligste Deeltagelse, jeg saae Taarer i deres \u00d8ine; de sagde mig, at is\u00e6r gl\u00e6dede det dem, at see Maaden jeg optog den nydte H\u00e6der paa; for mig er der kun een Maade, netop i Gl\u00e6den flyver jeg med Tak til Gud, bl\u00f8d og ydmyg, bedende ham om Kraft og Dygtighed til at fortjene Sligt.<\/p>\n

Enkelte smiilte over Enthusiasmen, Een og Anden vilde gjerne have draget det over til den lystige Side. Digteren Heiberg sagde ironiserende til mig: \u00bbnaar jeg reiser til Sverrig, maa De v\u00e6re med mig, for at ogsaa jeg kan faae lidt saadan Hyldest!\u00ab jeg syntes ikke om Sp\u00f8gen og svarede: \u00bbReis derover med Deres Kone! og De vil komme til det meget lettere.\u00ab<\/p>\n

Fra Sverrig l\u00f8d kun Enthusiasme for Mulatten, medens her hjemme et Par Stemmer h\u00e6vede sig mod den; Stoffet var laant, hvilket ikke stod n\u00e6vnt paa det trykte Titelblad; Tilf\u00e6ldet var Skyld heri; jeg havde skrevet det paa Manuskriptets sidste Blad, men da Dramaet selv sluttede et trykt Ark, maatte et nyt begyndes for at give denne Note, man spurgte mig fra Trykkeriet, om den ikke kunde falde bort; en af vore Digtere, jeg raadf\u00f8rte mig med herom, meente, at det var aldeles overfl\u00f8digt, da Novellen \u00bbles epaves\u00ab var meget l\u00e6st; Heiberg selv havde, da han omdigtede Tiecks \u00bbAlferne\u00ab, ikke med et eneste Ord omtalt sin rige Kilde. Paa mig tog man nu fat her; den franske Fort\u00e6lling blev n\u00f8iagtig gjennemgaaet og sammenlig. net med Stykket, en Overs\u00e6ttelse af \u00bbles epaves\u00ab sendtes til Udgiveren af \u00bbPortefeuillen\u00ab med paatr\u00e6ngende Forlangende om, at den optoges, Redacteuren lod mig det vide, jeg bad ham naturligviis om at optage den. Paa Scenen vedblev Stykket at gj\u00f8re stor Virkning, men Critiken forringede mit Arbeides til. deelte V\u00e6rd; den altfor store Roes, jeg havde faaet, gjorde mig \u00d8mskindet for den, som jeg ansaae, ubillige Dadel, jeg kunde mindre taale den end f\u00f8r, og meente, at det ikke var Interesse i det Skj\u00f8nnes Tjeneste, men kun Lyst til at \u00e6rgre mig, og at s\u00e6tte mig som Forfatter ned igjen i Middelmaadighedens Digter-Sump. Ogsaa i den udkomne nye Novelle af Forfatteren til \u00bben Hverdagshistorie\u00ab, var Begeistringen for \u00bbMulatten\u00ab gjort latterlig, Ideen over Aandens Seier, som jeg havde udtalt der, betragtet som Pjat. Det var som bekjendt J. L. Heiberg, der bes\u00f8rgede Udgivelsen af disse Noveller, n\u00e6sten Alle antog, at de bleve til i hans Huus, og at han maatte staae n\u00e6r i Forhold til Forfatteren; vi saae, at ved f\u00f8rste Forestilling af Dramaet \u00bbMagt og List\u00ab *) satte Heiberg paa<\/p>\n

*) 13. Januar 1832.<\/p>\n

Placaten sit Navn som Forfatter, men da Stykket ikke behagede, traadte han tilbage og erkl\u00e6rede, at det var af Forfatteren til en Hverdagshistorie, mellem hvis Skrifter det ogsaa senere er optaget; det Sidehug, her var gjort imod mig, optog jeg da, som om det udgik eller idetmindste adopteredes af Heiberg; meer og meer blev det mig en Vished, at han slet ikke syntes om mig, og jeg tog mig det n\u00e6r, jeg, som saa gjerne sluttede mig til ham, erkjendte det Dygtige hos ham og desuden i den Omgivelse, jeg levede, ofte f\u00f8rtes sammen med ham. Beskeden og med Inderlighed n\u00e6rmede jeg mig ham, der var Dagens Stjerne her hjemme, men f\u00f8lte mig koldt st\u00f8dt tilbage. Det forekom mig i det Mindste saa, og da jeg eengang var bleven mist\u00e6nksom, hvor let sammens\u00e6tter man da ikke hvert let henkastet umildt Ord, seer det med det vrede \u00d8ies Mikroskop; maaskee var jeg den, der gjorde meest Uret. Den Beundring, min n\u00e6rmeste Omgivelse n\u00e6rede for Heiberg som Digter og Smagsdommer, havde naturligviis Indvirkning paa deres Dom over mig \u2013 og jeg var tidt n\u00e6r ved at slippe mig selv, idet jeg troede, saa godt som Ingen holdt paa mig. Det er ikke Misundelse og Forf\u00e6ngelighed, men det er et Saar, der bl\u00f8der, naar kun Eens Uvenner stadigt citeres og opl\u00f8ftes.<\/p>\n

Mit Sind var i\u00f8vrigt friskt og elastisk, jeg fik just den Tid Ideen til: \u00bbBilledbogen uden Billeder\u00ab og udf\u00f8rte den; en lille Bog kun, men vistnok den af alle mine B\u00f8ger, ja selv mere end Eventyrerne, der efter Anmeldelser og Opslag i Tydskland synes meest at have gjort Lykke og faaet en utrolig Udbredelse. Een af dem, som der f\u00f8rst omtalte den, tilf\u00f8iede: \u00bbMange af disse Billeder frembyde Stof til Fort\u00e6llinger og Noveller, ja, en begavet Phantasie vil herfra kunne skabe Romaner; \u00ab en saadan er senere virkelig hentet herfra, idet den aandfulde Fru von G\u00f6hren har til sin f\u00f8rste Roman: \u00bbdie Adoptivtochler\u00ab laant, som hun selv vedkjender sig, Stoffet fra \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab, den tredie Aften, hvor Maanen fort\u00e6ller om sin \u00bbRose fra Pr\u00e6stegaardens Have\u00ab.<\/p>\n

Ogsaa i Sverrig blev min Bog oversat, hvor den ved en tilf\u00f8iet \u00bbAften\u00ab, er dediceret mig; her hjemme blev den mindre bem\u00e6rket, og saavidt jeg erindrer, var det alene Hr. Siesby, der i \u00bbKj\u00f8benhavns Morgenblad\u00ab forundte den nogle venlige Ord.<\/p>\n

I England udkom et Par Overs\u00e6ttelser, og den engelske Critic h\u00e6vede den lille Bog meget, kaldte den \u00bben Iliade i en N\u00f8ddeskal! \u00ab.\u00a0 Fra England har jeg seet et Pr\u00f8veblad paa samme Bog som Pragtv\u00e6rk, den blev derved rigtignok, ligesom senere i Tydskland, \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab med Billeder.\u00a0 Her hjemme, som sagt, lagde man ikke stort M\u00e6rke til den lille Bog, derimod talte man endnu om \u00bbMulatten\u00ab, dog meest derom, at Stoffet var laant, Noget, som jo ogsaa er Tilf\u00e6ldet baade med Oehlenschl\u00e4gers \u00bbAladdin\u00ab af \u00bbTusind og Een Nat\u00ab og Heibergs \u00bbAlferne\u00ab efter Tiecks Eventyr, men Tieck kjendte man meget lidet til, og Heiberg critiserede man dengang ikke.<\/p>\n

Den bestandige Pegen paa, at jeg ikke havde selvopfundet Stoffet, fik mig til at udt\u00e6nke et, og nu skrev jeg Tragedien \u00bbMaurerpigen\u00ab, idet jeg haabede, ved denne, at bringe alle mig ondtvillende Tunger til Taushed, og h\u00e6vde min Plads som dramatisk Digter. Det var tillige min Plan, at jeg da ved Indt\u00e6gten for dette nye Arbeide, i Forening med den lille Sum, jeg havde samlet og holdt paa, af Honoraret for \u00bbMulatten\u00ab, vilde gj\u00f8re mig det muligt endnu en Gang at komme til UdIandet, ja gj\u00f8re der en st\u00f8rre Reise, ikke blot til Italien, men til Gr\u00e6kenland og Tyrkiet; min f\u00f8rste Reise havde jo, mere end alt Andet, virket til min aandelige Udvikling, det var saa temmeligt blevet erkjendt; jeg f\u00f8lte, at Livet og Verden var min bedste Skole; jeg var fuld af Reise-Lyst, fuld af Str\u00e6ben efter at tilegne mig mere Kjendskab til Naturen og Menneskene. I Tanker og F\u00f8leIser var jeg endnu aldeles ung.<\/p>\n

Heiberg, der var bleven Theater-Censor; syntes ikke om mit nye Stykke, og i det Hele slet ikke om min dramatiske F\u00e6rd. Fru Heiberg, hvem jeg troede at have skrevet Rollen for, afslog at spille den; og jeg vidste, at Publicum ikke br\u00f8d sig om at komme i Theatret, naar hun ikke optraadte, Honoraret vilde altsaa blive ringe, og jeg ikke kunde udvide min Reise. Jeg udtalte det, t\u00e6nkte ikke paa h\u00f8iere Kunsthensyn, hun kunde have \u2013 hun afslog det, og ikke mildt. \u2013 Dybt saaret gik jeg bort og beklagede mig for Enkelte; hvorledes nu denne Beklagelse er gjengiven, eller en Beklagelse mod Publicums Yndling er en Forbrydelse, nok fra dette \u00d8ieblik i en R\u00e6kke af Aar \u2013 nu troer og haaber jeg, Forholdet er anderledes \u2013 blev Heiberg min Angriber, naturligviis kun i smaa Sm\u00e6k, jeg var jo, i det danske Publicums \u00d8ine, ham ingen v\u00e6rdig K\u00e6mper; saaledes optog og bar jeg det; snart fik jeg tydelige Tegn paa hans uvillige Stemning imod mig, hos Fru Heiberg derimod aldrig, og har jeg paa dette Sted udtalt, at jeg eengang var mindre glad ved hende, saa er det mig en Trang, en Pligt, her ikke at misforstaaes af hende eller af Nogen, ogsaa at udtale min levende, vedvarende Erkjendelse, at jeg anseer hende for en saa udm\u00e6rket Kunstnerinde, at var det danske Sprog udbredt som det tydske eller franske, vilde hun have et europ\u00e6isk Navn. I Tragedien bliver hun, ved den Forstand og Genialitet, hvormed hun opfatter hver Rolle, h\u00f8ist interessant, og i Lystspillet er hun ved Sandhed og Natur uovertr\u00e6ffelig. I en senere Tid har jeg tillige l\u00e6rt at skatte i hende een af de \u00e6dleste og bedste Qvinder, og hun er kommen mig saa hjertelig og deeltagende im\u00f8de, at jeg kun, da Ovenanf\u00f8rte alt er sagt i \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab, og det h\u00f8rer saa aldeles til det \u00bbOplevede og Pr\u00f8vede\u00ab, her har givet det. Men nu tilbage igjen i min Stemning hiin Tid.<\/p>\n

Uretten v\u00e6re nu paa min Side eller ei; et Parti var imod mig, Publicum ikke for mig, jeg var i Bevidstheden om stadig at oversees og behandles ilde, jeg f\u00f8lte mig kr\u00e6nket, der m\u00f8dte flere sammenst\u00f8dende Ubehageligheder; Hjemmet blev mig uhyggeligt, jeg var halv syg \u2013 kunde ikke l\u00e6nger udholde det \u2013 og overgav mit Stykke til sin Skjebne, lidende og nedstemt ilede jeg med at komme bort. I denne Stemning skrev jeg til \u00bbMaurerpigen\u00ab en Fortale, der altfor tydelig viser mit syge Sind; og den blev der naturligviis gjort Nar af! Satte jeg her ud fra hinanden de \u00e6sthetiske Cliquer, vi da havde, det vilde v\u00e6re at rulle op for mange Mysterier, jeg maatte fremh\u00e6ve enkelte Personer, der ikke h\u00f8re Offentligheden til, skulde jeg gj\u00f8re dette Afsnit mere klart og beskueligt. Mangen Een i mit Sted vilde v\u00e6re bleven syg, som jeg, eller rasende vred, det Sidste havde nu v\u00e6ret det Fornuftigste. Det Bedste var at komme afsted, mine Venner \u00f8nskede mig det.<\/p>\n

\u00bbV\u00e6r ved godt Mod og see at komme snart ud af det Vr\u00f8vl!\u00ab skrev Thorvaldsen mig til fra Nys\u00f8. \u00bbJeg seer Dem nok her, f\u00f8r De reiser, hvis ikke saa sees vi i Rom!\u00ab<\/p>\n

\u00bbI Guds Navn, reis bort!\u00ab sagde \u00e6rlige, deeltagende Venner, der f\u00f8lte, hvad jeg led; ogsaa H.C. \u00d8rsted og Collin styrkede mig i mit Fors\u00e6t, Oehlenschl\u00e4ger sendte mig i et Digt sin Hilsen til Reise:<\/p>\n

Den gamle Kleist har ofte sagt : Han gik paa \u00bbpoetisk Billedjagt\u00ab. Paa slig en Jagt Du Dig ogsaa begiver, Jeg haaber, at Byttet rigeligt bliver ; At, naar Du kommer til Gr\u00e6kenland, Af gr\u00e6ske Himmel og Jord og Vand Du bringer en m\u00e6gtig Ladning fuld. Men glem dog ei, Du er dansk af Kuld ! Du gjerne som V\u00e6ring bort maa drage, Hvis Du som V\u00e6ring kommer tilbage, Du ei beh\u00f8ver, hvis Kampen bli\u2019r haard, At slaae for Drotten i Myklegaard ! En Digter Laurb\u00e6r faaer om sin Tinding Uden legemlig Seiervinding ; Han k\u00e6mper aandeligt for sin Sag: Den h\u00f8ie F\u00f8leIse, skj\u00f8nne Smag. Saa viis Din Kraft! og staae Livet bi Med vederqv\u00e6gende Poesi!<\/p>\n

Min Ven, Digteren H. P. Holst, skulde ogsaa til Udlandet; hans Digt \u00bbO F\u00e6dreland, hvad har Du tabt!\u00ab opfyldte Alle; der var i faa hjertelige, simple Ord sagt, hvad Alle f\u00f8lte; Kong Frederik den Sjettes D\u00f8d var en Landesorg, en Familiesorg, og det f\u00f8rste naturlige, smukke Qvad, der udtalte den, greb derfor Alle. Holst var \u00d8ieblikkets lykkelige Digter; uden Vanskelighed, uden Attester \u2013 dette er ikke sagt med Bitterhed mod ham, \u2013 erholdt han Reisestipendium; hans mange Venner i Studenterforeningen arrangerede en Afskedsfest for ham, dette gav Anledning til, at et Par af mine yngre Venner samlede en Kreds for mig, og gav ogsaa mig et Festmaaltid; det var unge studenter og nogle \u00e6ldre M\u00e6nd, mellem disse var min Forl\u00e6gger, Boghandler Reitzel, Conferentsraad Collin, Adam Oehlenschl\u00e4ger og H.C. \u00d8rsted; det var lidt Solskin i mit m\u00f8rke, fattige Digterliv; Sange af Oehlenschl\u00e4ger og Hillerup bleve afsungne, og jeg fandt Hjertelighed og Venskab her, idet jeg bedr\u00f8vet forlod Hjemmet. Det var i October 1840. Jeg vilde for anden Gang til Italien og derfra til Gr\u00e6kenland og Constantinopel, en Reise, jeg paa min Maade fortalte i: \u00bben Digters Bazar\u00ab.<\/p>\n

Paa Udreisen blev jeg nogle Dage i Holsteen hos Grev Rantzau-Breitenburg, hvis F\u00e6dreneborg jeg nu f\u00f8rste Gang bes\u00f8gte; jeg saae den rige holsteenske Natur, Hede og Marsk. land. Skj\u00f8ndt seent paa H\u00f8sten var det smukke Dage, paa en af disse bes\u00f8gte vi den n\u00e6rliggende Landsby, M\u00fcnsterdorphs Kirkegaard, hvor Siegfried von Lindenbergs Forfatter ligger begravet, M\u00fcller von Itzehoe, som han ogsaa kaldtes, TydskIands meest l\u00e6ste Romandigter i det forrige Aarhundrede, der skrev: Komische Romane aus den Papieren des braunen Mannes! eengang den meest l\u00e6ste Romandigter og dog som \u00c6ldre n\u00e6sten glemt af sin Tidsalder, han havde imidlertid fra Kongen af Danmark en Pension til sin D\u00f8d (den 23de Juni 1828), kunde altsaa leve og lide, dersom han var, hvad vi kalde: \u00bbaf en f\u00f8lsom Natur.\u00ab<\/p>\n

Mellem Magdeburg og Leipzig var Jernbanen aabnet, det var f\u00f8rste Gang, jeg saae og pr\u00f8vede en saadan, det var mig en Livsbegivenhed at see og kjende denne Flugt, man vil i \u00bben Digtes Bazar\u00ab l\u00e6se om det m\u00e6gtige Indtryk, den gjorde paa mig.<\/p>\n

I Leipzig levede Mendelssohn-Bartholdy, jeg skyldte ham et Bes\u00f8g. Collins Datter og Svigers\u00f8n Etatsraad Drewsen havde netop Aaret forud hjembragt fra Mendelssohn en Hilsen til mig; paa Rhintouren h\u00f8rte de, at han var ombord, og da de kjendte og elskede ham som Componist, talte de med ham, han h\u00f8rte, at de vare fra Danmark, og da var et af hans f\u00f8rste Sp\u00f8rgsmaal, om de kjendte den danske Digter Andersen? \u00bbJeg betragter ham som min Broder!\u00ab sagde Fru Drewsen, og nu var der et Tilknytningspunkt. Mendelssohn fortalte dem, at da han laae syg, havde man l\u00e6st h\u00f8it for ham: \u00bbKun en Spillemand\u00ab, Bogen havde h\u00f8ilig interesseret ham og vakt hans Interesse forfatteren, han bad dem bringe mig en hjertelig Hilsen og tilf\u00f8iede, at jeg endelig, naar jeg engang kom gjennem Leipzig, maatte bes\u00f8ge ham. \u2013 Nu kom jeg her, men kun for at blive et D\u00f8gn. Jeg s\u00f8gte derfor strax Mendelssohn, han var paa Pr\u00f8ve i \u00bbGewandhaus\u00ab, jeg sagde ikke mit Navn, men at en Reisende s\u00e6rdeles \u00f8nskede at hilse paa ham, og han kom, men \u00e6rgerlig saae jeg nok, fordi han blev forstyrret i sine Forretninger. \u00bbJeg har meget lidt Tid, og kan egentlig her ikke tale med Fremmede!\u00ab sagde han. \u00bbDe har selv indbudt mig!\u00ab svarede jeg, jeg maatte ikke reise gjennem Deres By, uden at fremstille mig for Dem\u00ab.<\/p>\n

\u00bbAndersen!\u00ab raabte han nu, \u00bbDem er det!\u00ab og hele hans Ansigt straalede, han omfavnede mig, drog mig ind i Salen, jeg maatte h\u00f8re Pr\u00f8ven med, det var Beethovens syvende Symphonie. Mendelssohn vilde beholde mig til Middag, men jeg skulde til min \u00e6ldre Ven Brockhaus, og strax efter Middag gik Diligencen til N\u00fcrnberg, hvorhen jeg vilde. \u2013 Jeg maatte da give det L\u00f8fte, at jeg paa Tilbageveien vilde blive et Par Dage her i Leipzig, og jeg holdt, hvad jeg lovede. Nu gav Mendelssohn mig Papir og Bl\u00e6k, bad mig om min Haandskrift, og jeg skrev:<\/p>\n

Gjennem Kirken Orgeltoner runged: Et Barn var f\u00f8dt, og Felix blev det kaldt, Ja, \u00bbFelix\u00ab havde Herrens Engle sjunget, Thi Tonekunstens Scepter ham tilfaldt.<\/p>\n

I N\u00fcrnberg saae jeg f\u00f8rste Gang Daguerreotyp-Billeder, i ti Minuter, sagde man, blev disse Portraiter til, det forekom mig som en Trolddom, Kunsten var ny og endnu langt fra, hvad den er i vore Dage. Daguerreotyp og Jernbane, disse Tidsalderens to nye Blomster vare allerede et Udbytte for mig af Reisen; med Banetoget fl\u00f8i jeg til M\u00fcnchen til gamle Bekjendte og Venner.<\/p>\n

En M\u00e6ngde Landsm\u00e6nd var her, Blunck, Kiellerup, Wegener, Dyrmaler Holm, Marstrand, Storch, Holbech og Digteren Holst, med hvem jeg herfra skulde gj\u00f8re Reisen ind i Italien; vi To bleve nu et Par Uger i M\u00fcnchen og boede sammen; han var en sand god Kammerat, omgj\u00e6ngelig og deeltagende; jeg bes\u00f8gte med ham nogle Gange Kunstner-Kneipen, en bairisk Afspeiling af Romerlivet, men det var \u00d8l og ikke Viin, der skummede, jeg f\u00f8lte mig heller ikke ret i Stemning ved denne Munterhed, og af Landsm\u00e6ndene var der Ingen, der ret drog mig til sig; og hvad mig som Digter angik, da holdt deres Dom over mig nok kj\u00f8benhavnsk Grademaal. For Holst derimod var man anderledes velvillig stemt, jeg gik derfor meest min egen eensomme Gang, stundom fuld af Livslyst, oftere mistvivlende igjen om mine Kr\u00e6fter. Jeg havde et eget Talent til at dv\u00e6le ved Livets Skyggesider, ops\u00f8ge det Bittre og just smage derpaa, ganske uds\u00f8gt vidste jeg at pine mig selv. \u2013 Et Par Uger blev jeg i M\u00fcnchen, og m\u00f8dte jeg ikke Interesse hos Landsm\u00e6ndene, saa fandt jeg den i desto h\u00f8iere Grad hos Fremmede; \u00bbImprovisatoren\u00ab og \u00bbKun en Spillemand\u00ab vare kjendte af Flere; den ber\u00f8mte Portraitmaler Stieler ops\u00f8gte mig, aabnede mig sit Huus, og jeg traf i Kredsen her Cornelius, Lachner og Schelling, hvem jeg tidligere kjendte. Snart stode flere Familiers Huse mig aabne. Mit Navn naaede Theater-Intendantens \u00d8re, og jeg fik en fri Plads i Theatret, netop ved Siden af Thalberg. I \u00bben Digters Bazar\u00ab har jeg omtalt mit Bes\u00f8g hos Kaulbach, den Kunstner, som andre Kunstnere dengang satte saa lavt, og hvem Verden nu med Rette har l\u00e6rt at skatte som stor. Jeg saae da i Carton hans herlige \u00bbJerusalems \u00d8del\u00e6ggelse\u00ab, Skizzer til \u00bbHunnenschlacht\u00ab ; han viste mig de deilige Tegninger \u2013 dem, vi senere Alle have set \u2013 til hans \u00bbReineke Fuchs\u00ab og til Goethes \u00bbFaust\u00ab .<\/p>\n

Jeg gl\u00e6dede mig som et Barn over, at jeg skulde med min Ven H. P. Holst reise ind i Italien, vise ham det deilige Land og al den Herlighed der, men Landsm\u00e6ndene i M\u00fcnchen, isaer Blunck og Storck, vilde ikke slippe ham, hans. Portrait blev malet, Tiden drog bestandig ud, og da han selv tilsidst ikke endnu kunde bestemme Afreisen, maatte jeg afsted alene, og opgive den Gl\u00e6de at reise med Digteren i det Land, jeg elskede og kjendte som Kunstens skj\u00f8nneste Land; imidlertid aftalte vi at boe sammen i Rom, naar han kom der, og at vi derfra vilde f\u00f8lges ad til Neapel.<\/p>\n

Den anden December forlod jeg M\u00fcnchen og gik gjennem Tyrol over Inssbruck og Brenner ind i Italien, min L\u00e6ngsels og kj\u00e6reste Tankes Land. Jeg skulde altsaa dog komme her igjen, det skulde altsaa ikke blive \u00bbden rimeligviis eneste Gang, den Lykke forundtes mig!\u00ab som man eengang sagde mig det. Jeg var glad bev\u00e6get, et \u00d8ieblik fortr\u00e6ngte det ganske de Sorger, som knugede mit Sind, og jeg bad med Alvor og Inderlighed til Gud om aandelig Sundhed og Kraft til at virke som Digter.<\/p>\n

Den nittende December naaede jeg Rom, Reisen er i Billeder og Begivenheder givet i \u00bben Digters Bazar\u00ab; strax samme Dag, jeg kom, fik jeg et godt Logis hos skikkelige Folk omme i Via purificatione, en stor Leilighed, en heel Etage til mig og Holst, snart vilde han jo komme. Men der gik lang Tid, for det skete; jeg maatte laenge vandre ene om i den store, tomme Bop\u00e6l, den, jeg havde faaet billig, da kun faae Fremmede i denne Vinter opholdt sig i Rom, hvor Veiret var slet, og ond Feber grasserede. Til min Lejlighed h\u00f8rte en lille Have med et m\u00e6gtigt Orangetr\u00e6, der hang fuldt af Frugt; op til Muren blomstrede Maanedsroser i rig Fylde, og festlig lod her over til mig Munkenes Sang fra Kapucinerklostret, just det, hvor jeg har henlagt \u00bbImprovisatorens\u00ab Barndoms Aar.<\/p>\n

Jeg bes\u00f8gte igjen Kirker og Gallerier, gjensaae alle Kunstskatte, traf flere gamle Venner og tilbragte igjen en Juleaften, om ikke saa festlig, som den f\u00f8rste, dog en Juul i Rom; Carneval og Moccoli fulgte, men ikke blot var jeg legemlig syg, det laae i mig, det laae ogsaa i Luften, her var ikke den Ro, den Friskhed, som da jeg f\u00f8rste Gang levede her. Jorden rystede, Tiberen l\u00f8b op i Gaderne, man seilede der med Baade, Feber rykkede mange Mennesker bort; i faa Dage mistede saaledes Fyrsten af Borghese sin Hustru og tre S\u00f8nner; det var Slud og Bl\u00e6st, der var ikke hyggeligt, mangen Aften sad jeg i min store Stue, hvor det trak fra Vinduer og D\u00f8re, de tynde Qviste blussede i Kaminen, og Heden fra dem br\u00e6ndte min ene Side, mens den anden f\u00f8lte den kolde Luft, halv i Kappe og med varme Reisest\u00f8vler inden D\u00f8re, og dertil i N\u00e6tter og Uger havde jeg den voldsomste Tandpine, den, jeg siden har s\u00f8gt at sp\u00f8ge over i Fort\u00e6llingen \u00bbmine St\u00f8vler.\u00ab<\/p>\n

F\u00f8orst ind i Februar kom Holst, kort f\u00f8r Carneval. jeg var legemlig og sj\u00e6lelig syg: hvor var han dog en hjertelig Kammerat, godmodig og mild, det var en Velgjerning, thi jeg var lidende; og i den Sj\u00e6ls-Tilstand dukke tidt gamle Minder op, mangt et lille Digt fra de Dage er veiret hen, jeg eier kun faa af disse:<\/p>\n

Jeg gav mit Hjerte, mit Ungdomsblod, Saa sagde hun: \u00bbO, han er saa god!\u00ab Men smuk nok var jeg dog ikke! Tungt var det vise for min bedste Ven, Han samled\u2019 al Gift og gav mig den, \u00bbDet styrker! Det maa Du drikke!\u00ab Jeg sang, hvad jeg f\u00f8lte, naturligt og sandt, Men alle de critiske Dannede fandt: \u00bb0, det har han taget fra Heine!\u00ab \u2013 –<\/p>\n

Raat og vaadt var det hver Dag, nu kom Brevene hjemme fra, \u2013 ikke stort forskjellige fra dem, jeg fik under mit forrige Romertog. \u2013 Det var ikke gl\u00e6deligt, hvad man havde at melde: \u00bbMaurerpigen\u00ab var opf\u00f8rt og stille gaaet nogle Gange, men, som jeg havde forudseet, da Fru Heiberg ikke udf\u00f8rte Hovedrollen, kom der ingen Folk, og Directionen havde derfor lagt Stykket hen; Honoraret for de Aftener, det var blevet givet, vilde rimeligviis blive forringet, efter det nye System, at kun et Stykke, der heelt fyldte tre Timer, var et Aftenstykke. En af Landsm\u00e6ndene fik Brev, deri stod at \u00bbMaurerpigen\u00ab var udpebet, hvilket var aldeles Usandhed, men Efterretningen fik jeg, og den gjorde sin ubehagelige Virkning paa mig, saa var jo det udrettet: senere h\u00f8rte jeg for vist, at Stykket var blevet vel optaget, men som sagt, havde ikke skaffet Huus. \u2013 Hovedrollen var smukt og varmt givet af Madam Holst, Hartmanns Musik h\u00f8ist characteristisk, men at Scenearrangementet havde v\u00e6ret til reent at slaae Alt ihjel; slet, smagl\u00f8s og forstyrrende; ja den dramatiske Deel i Alhambra aldeles klodset og latterlig, hvilket M\u00e6ngden naturligviis lod gaae paa Forfatteren. Hr. Phister som Lazaron, meldte man mig, havde v\u00e6ret saa udm\u00e6rket kunstnerisk, saa overstr\u00f8mmende af Lune, at Alt maatte drages ned i Latterens Str\u00f8m. Man maatte lee til det Yderste.<\/p>\n

V\u00e6rst af Alt for mig var imidlertid, at Heiberg vilde mig til Live, han, der da i Kj\u00f8benhavn var baade Allah og Propheten i dansk Literatur, og i de Dage havde han netop udgivet et nyt V\u00e6rk, der ganske og aldeles opfyldte Alle. Det var: \u00bbEn Sj\u00e6l efter D\u00f8den\u00ab, og deri, det skrev man til en Landsmand, blev \u00bbAndersen ordentlig kj\u00f8rt til Vands.\u00ab Selv meldte en af mine meest deeltagende Venner: Bogen var fortr\u00e6ffelig og jeg til Latter; det var Alt hvad jeg h\u00f8rte, Alt hvad jeg vidste; Ingen satte ud fra hinanden, hvad Satiren egentlig havde sagt om mig, og hvori det Morsomme og Latterlige laae. \u00bbAndersen bliver ordentlig kj\u00f8rt til Vands!\u00ab hed det. \u2013 Det er dobbelt piinligt at spottes, naar man ikke veed, hvad det er hos os, vi er til Spot for. Efterretningerne bleve som smeltet Bly tildryppede i en aaben Vunde.<\/p>\n

Hele min Reise kom til at ligge imellem, f\u00f8r jeg fik Bogen at see, f\u00f8rst ved min Hjemkomst til Kj\u00f8benhavn l\u00e6ste jeg den, og fandt da, at det mod mig Sagte var i sig selv Intet at tage sig saa n\u00e6r. Det var en Spasen over, at jeg fra \u00bbSkaane til Hundsr\u00fcck\u00ab var ber\u00f8mt, det Heiberg slet ikke syntes om; fra \u00bbSkaane til Hundsr\u00fcck\u00ab , altsaa omtrent saa langt som Heibergs Reiser gik, havde han erfaret, at jeg var ber\u00f8mt \u2013 det led han ikke og lod saa mig gaae ad Helvede til. Digtningen selv fandt jeg imidlertid saa fortr\u00e6ffelig, at da jeg havde l\u00e6st den, havde jeg n\u00e6r strax skrevet ham til og bragt min Tak for Nydelsen af dette Digterv\u00e6rk; men jeg sov paa den gode Stemning, og da jeg vaagnede, var jeg reflecterende og frygtede for, at min Tak kunde misforstaaes af ham. Hvad i\u00f8vrigt min Nedstigning i Heibergs Helvede angaar, da er der sagt mig af Folk, som tidligere h\u00f8rte ham l\u00e6se Digtet, at jeg dengang ikke fandtes deri, jeg maatte altsaa senere v\u00e6re bleven ford\u00f8mt af ham og stukken derind.<\/p>\n

I Rom, som sagt, kjendte jeg endnu ikke Bogen, jeg h\u00f8rte kun Pilene suste og f\u00f8lte dem saare uden at kjende Giftens Magt, der kunde v\u00e6re lagt i dem. \u2013 Og saaledes blev ogsaa dette mit andet Bes\u00f8g i Rom forbittret mig; jeg havde en Tanke om, at Verdens-Byen, som jeg saa inderligt elskede, og hvor saa Meget tiltalte og opfyldte mig, var ikke lykkebringende for mig. M\u00f8rke og bittre vare Dagene, som kom og gik, ingen af dem stort bedre end under Bes\u00f8get i 1833. Jeg f\u00f8lte mig legemlig syg og ilede med at komme bort.<\/p>\n

Ved Carnevals-Tiden var Holst indtruffen og med ham vor f\u00e6lles Ven Conrad Rothe, nu Pr\u00e6st ved Frue Kirke, vi Tre tilsammen reiste i Februar til Neapel. Det er et Sagn, en Folketro hos de Fremmede i Rom, at man Aftenen f\u00f8r sin Afreise derfra skal gaae til Fontane del Trevi og drikke af dens Vand, saa er man sikker paa endnu engang at komme, til Rom igjen. Da jeg f\u00f8rste Gang reiste herfra, blev jeg om Aftenen hindret i at komme til Kilden, jeg t\u00e6nkte paa det hele Natten, og nu kom et Bud for at hente mit T\u00f8i, jeg fulgte med, og tilf\u00e6ldigviis kom vi forbi Fontane del Trevi, jeg dyppede Fingeren i Vandet, smagte derpaa og troede: \u00bbjeg kommer her igjen!\u00ab og jeg kom; dennegang f\u00f8r Afreisen opgav jeg denne Overtro, vi kj\u00f8rte afsted, pludselig dreiede Vognen fra il Corso, vi skulde fra et Munkekloster afhente en Geistlig, og vi kom til Fontane del Trevi, og tredie Gang kom jeg ogsaa til Rom. \u2013 Den Geistlige, vi tog med, var Capelmester, en lystig Mand, der ved Albano kastede den geistlige Dragt og blev en morsom syngende og beleven Herre; H. P. Holst har i sine \u00bbitalienske Skizzer\u00ab indf\u00f8rt ham fra dette vort Bekjendtskab.<\/p>\n

Det var koldt i Neapel, Vesuv og Bjergene rundtom laae med Snee; der var Feber i mit Blod, jeg led aandelig og legemlig; en flere Uger vedvarende Tandpine havde dertil bragt mig i h\u00f8i nerveus Tilstand; jeg tog mig sammen, saa godt jeg kunde, kj\u00f8rte med Landsm\u00e6ndene til Herculanum, men, medens vi vandrede om i den opgravede By, sad jeg febersyg, og det var mig et af Lykkens Tilf\u00e6lde, man tog feil af Banetogene, saa at vi istedetfor at gaae til Pompeji foer afsted hjem til Neapel, d\u00f8dssyg kom jeg her, kun ved en hurtig Aareladning, som min neapolitanske, omhyggelige Vert n\u00f8dte mig til ufort\u00f8vet at underkaste mig, undgik jeg D\u00f8den. Ugen efter folte jeg mig m\u00e6rkelig bedre og afgik med et fransk Krigsdampskib \u00bbLeonidas\u00ab fra Neapel til Gr\u00e6kenland. Ved Strandbredden sang Folket \u00bbevviva la gioia!\u00ab Ja, Gl\u00e6den leve! kunde man kun gribe den.<\/p>\n

Et nyt Liv skulde gaae op for mig, og i Sandhed det skete, staaer det ikke l\u00e6seligt i mine senere Skrifter, det r\u00f8rer sig da i mine Livsanskuelser, i min hele indre Udvikling. Det var om Eftermiddagen den femtende Marts, jeg forlod Neapel, Byen jeg kjendte, hvor jeg havde Venner, og det var mig, som om jeg nu lod mit europ\u00e6iske Hjem bagved mig; jeg f\u00f8lte mig ung og let i Sindet, det var, som der gik en Forglemmelsesstr\u00f8m mellem mig og alle bittre, sygelige Minder; jeg f\u00f8lte Sundhed i mit Blod, Sundhed i min Tanke, karsk og modig l\u00f8ftede jeg mit Hoved.<\/p>\n

Neapel laae solbelyst, Skyerne hang om Vesuv, ned til Eremittens Hytte, Havet var n\u00e6sten blikstille, Natten som fulgte, blev jeg kaldt op at see Stromboli give Ild, Vandet lyste derved; om Morgenen passerede vi Charybdis, saae Br\u00e6ndingen ved Scylla, Sicilien med sine lave Klipper, og det rygende \u00c6tna med sin Snee l\u00f8ftede sig foran os.<\/p>\n

Jeg har i \u00bben Digters Bazar\u00ab talt om Kystreisen, om det korte Ophold paa Malta og de deilige N\u00e6tter og Dage paa det blikstille Middelhav, der om Natten lyste i sin D\u00f8nning, og Stjernernes Pragt, hvis Glands forbausede mig: Straalerne fra Venus var som Maanens i Norden, den lod Gjenstandene kaste Skygge; i Havfladen tumlede sig store Delphiner; paa Skibet selv var Selskabs- og Salon-Liv, der blev musiceret, sunget, dandset, spillet Kort og livligt f\u00f8rt Conversation; Amerikanere, Italienere, Asiater, mellem hverandre. Biskopper og Munke, Officerer og Turister. \u2013 Faa Dages Samliv paa Havet knytter saaledes hverandre fast; jeg var bleven som hjemme, og det var derfor en heel tung Skilsmisse ved Syra, at forlade dette Fart\u00f8i. Den franske Dampskibslinie fra Marseille til Constantinopel skj\u00e6rer ved \u00d8en Syra Dampskibslinien mellem Alexandrien og Pir\u00e6us, jeg maatte altsaa her paa et Skib fra \u00c6gypten og var, med Undtagelse af en Perser fra Herat, den Eneste, der paa Syra forlod \u00bbLeonidas\u00ab.<\/p>\n

Byen her,saae ud som en Stad af Telte, som en heel Leir, idet her fra Huus til Huus mod Solstraalerne vare sp\u00e6ndte store Seil. Strandbredden skinnede hvid og r\u00f8d, det var en Menneskemasse der stod, Gr\u00e6kere i r\u00f8de Tr\u00f8ier og hvide Fostaneller. Det gr\u00e6ske Dampskib, der s\u00e6dvanligviis gik herfra til Pir\u00e6us, var under Reparation, og jeg tog derfor Plads i det fra Alexandrien, som netop var indtruffet og kun skulde tilbringe et Par Dage med os i Qvarantainen, naar vi naaede Pir\u00e6us, i\u00f8vrigt henviser jeg til \u00bben Digters Bazar\u00ab, hvor jeg har givet Reisens Billedr\u00e6kke og kan altsaa her hurtigere, gjennemflyve Landene.<\/p>\n

I Havnen ved Pir\u00e6us, hvor vi laae for Anker og holdt vor Qvarantaine, kom strax op ad Dagen en Baad med Landsm\u00e6nd og Tydskere, \u00bbAllgemeine Zeitung\u00ab havde sagt dem, jeg kom, de lagde an foran Skibet for at hilse paa mig, og da Qvarantainen var endt, afhentede de mig i Pir\u00e6us, hvorfra vi med en gr\u00e6sk kl\u00e6dt Leietjener rullede afsted gjennem Olieskoven op til Athen, hvis Lykabettos og Akropolis jeg alt l\u00e6nge havde \u00f8inet. \u2013 Den hollandske Consul Travers var ogsaa dansk Consul og talte Dansk. Hofpr\u00e6sten L\u00fcth, en Holstener, gift med en ung dansk Dame fra Fredensborg var mellem de nye Venner. L\u00fcth sagde mig, at han havde l\u00e6rt Dansk ved at l\u00e6se i Originalsproget min \u00bbImprovisator\u00ab. Vor Landsmand K\u00f6ppen, Architecterne, Br\u00f8drene Hansen og Holsteneren, Professor Ross m\u00f8dte jeg her; det danske Sprog klang i Gr\u00e6kernes Kongeby, Champagnen knaldede for Danmark og for mig.<\/p>\n

Een Maaned blev jeg i Athen; man havde villet arrangere det saa, at jeg paa min F\u00f8dselsdag den anden April skulde have bes\u00f8gt Parnas, men Vintertiden kom, der faldt megen Snee, og jeg tilbragte min Fest meest oppe paa Akropolis. \u2013 Blandt de kj\u00e6reste og interessanteste Bekjendtskaber, jeg gjorde i Athen, var Prokesch-Ostens, den derv\u00e6rende \u00f8sterrigske Minister, alt dengang os bekjendt ved hans Erindringer fra \u00bbEgypten og Lilleasien\u00ab og \u00bbhans Reise i det hellige Land\u00ab.\u00a0 Consul Travers forestillede mig for Kongen og Dronningen. \u2013 Flere h\u00f8ist interessante Udflugter bleve gjorte. Jeg var her netop til Gr\u00e6kernes Paaske og til \u00bbFriheds-Festen\u00ab, af hvilke jeg har s\u00f8gt at give et Billede.<\/p>\n

Som et Schweiz med en h\u00f8iere og klarere Himmel end Italien, laae Gr\u00e6kenland for mig. Naturen gjorde et dybt alvorligt Indtryk paa mig; jeg havde F\u00f8lelsen af at gaae paa Verdens store Valplads, hvor Nationer havde k\u00e6mpet og var gaaet til Grunde. Ingen enkelt Digtning kan omfatte en saadan Storhed; hvert udbr\u00e6ndt Flodleie, hver H\u00f8i, hver Steen havde store Erindringer at fort\u00e6lle, hvor smaat bliver ikke paa et saadant Sted Hverdagslivets Uj\u00e6vnheder? En Rigdom af Ideer gjennemstr\u00f8mmede mig og i en saadan Fylde, at ingen heftedes paa Papiret. Den Tanke, at det Guddommelige har paa Jorden sin Kamp at k\u00e6mpe, at det her forkastes og forst\u00f8des, men dog gjennem Secler gaaer seirende frem, havde jeg Lyst at udtale og fandt i Sagnet om den evige J\u00f8de Motiv herfor. I den Betydning, han da optraadte, forekom mig Sandhed og det Hele blev dog forskjellig fra de mange andre Digteres Behandling af samme Stof, idet de ikke, afskr\u00e6kket af, at Goethe, som han fort\u00e6ller det i \u00bbDichtung and Wabrheit\u00ab, opgav det. Den tydske Digter Mosen, Holl\u00e6nderen Ten Kate, Franskmanden Eugen Sue, og hos os, Ingemann have alle behandlet Sagnet; i mindre Digtning har vi det af Schubart, Lenau, Karl Witte, Paludan-M\u00fcller etc. I et Par Aar havde dette Stof opfyldt mig, men jeg m\u00e6gtede aldrig ret at forme det i Digtning; det gik mig tidt, som man fort\u00e6ller om Skattegraverne, at de troe at have h\u00e6vet Skatten, og da pludselig synker den dybere; jeg tvivlede om nogensinde at h\u00e6ve Guldet frem for Lyset. Jeg f\u00f8lte, hvilken M\u00e6ngde Kundskaber jeg i forskjellige Retninger maatte tilegne mig, og l\u00e6ste virkelig flittig og med Valg.<\/p>\n

Paa en Tid da der almindelig af Critiken tilraabtes mig Mangel paa Studium, var jeg just flittig, men den Ene skrev og snakkede efter den Anden, og hver havde nok Sit at kalde Studium, saaledes som jeg erfarede det hos en beherende Dame, der engang sagde til mig, at Folk havde Ret i, at jeg ikke studerede nok. \u00bbDe har jo ingen Mythologie\u00ab sagde hun, \u00bbder er i alle Deres Digte ikke en eneste Gud eller Gudinde! De skal I\u00e6se Mythologie, Corneille og Racine!\u00ab<\/p>\n

Jeg havde l\u00e6st og optegnet en Deel til min Digtning \u00bbAhasverus\u00ab, den samlede sig f\u00f8rst her i Athen, hvor jeg begyndte den. Snart lagde jeg den igjen hen, men altid kom Lysten tilbage, og jeg tr\u00f8stede mig med, naar den noget l\u00e6nge hvilede, at det gik med Aandens Born som med de jordiske, medens de sove, voxe de.<\/p>\n

Den een og tyvende April seilede jeg igjen fra Pir\u00e6us til Syra, hvor jeg med det franske Dampskib \u00bbRhamses\u00ab fra Marseille tog Plads til Constantinopel; vi havde et stormende Veir i Archipelagus, jeg t\u00e6nkte paa Skibbrud og D\u00f8d, og da jeg naaede den Overbeviisning, at det nu var forbi; f\u00f8lte jeg mig forunderlig rolig, lagde mig i min K\u00f8ie, medens Folk rundt om jamrede og bad, Alt knagede og bragede, men jeg faldt i S\u00f8vn, og da jeg vaagnede, vare vi i god Behold i Bugten ved Smyrna. \u2013 En anden Verdensdeel laae for mig. Og i Sandhed, ved at betr\u00e6de den f\u00f8lte jeg en Andagt, som da jeg som Barn kom ind i Odense gamle St. Knuds Kirke. Jeg t\u00e6nkte paa Jesus Christus, der bl\u00f8dte paa denne Jordbund, jeg t\u00e6nkte paa Homer, hvis Sange herfra lod evigt ud over Verden. Asiens Kyst holdt sin Pr\u00e6diken til mig, maaskee mere gribende, end nogen Pr\u00e6diken har gjort det i den murede Kirke.<\/p>\n

Smyrna tog sig storartet ud, men med spidse, r\u00f8de, nordiske Tage og kun enkelte Minareter, Gaderne selv ere smalle som Venedigs; her kom just en Struds og en Kameel forbi, for begge maatte Folk tr\u00e6de afveien ind i de aabne Huse. \u2013 Paa Gaderne var en vrimlende Folkemasse, Tyrkinder, som man kun saae \u00d8inene paa og N\u00e6setippen, J\u00f8der og Armenianere med hvide og sorte Hatte, nogle i Form af en omvendt Jydepotte. Foran alle Consulernes Huse vaiede deres Landes respective Flag; i Bugten laae et rygende tyrkisk Dampskib, med Halvmaanen i sit gr\u00f8nne Flag.<\/p>\n

Mod Aften forlod vi Smyrna, Nyet stod t\u00e6ndt over Achilles Gravh\u00f8i paa Trojasletten. \u2013 Klokken Sex om Morgenen seilede vi ind i Dardanellerne; paa den europ\u00e6iske Side laae en r\u00f8dtaget By med sine Veirm\u00f8ller og en smuk F\u00e6stning, paa asiatisk Side en mindre F\u00e6stning, Afstanden mellem de to Verdensdele forekom mig at v\u00e6re som Sundet mellem Helsing\u00f8r og Helsingborg, Capitainen opgav den for 2\u00be Lieus. Gallipoli, ved hvilken By vi kom ud i Marmorhavet, har ganske et nordisk sort Udseende, gamle Huse var der med Karnapper og Tr\u00e6altaner, Klipperne rundt om, lave, men af et nogent, vildt Udseende; vi havde st\u00e6rk S\u00f8gang og mod Aften Regn. Det blev et graat nordisk Veir, og i det laae foran os n\u00e6ste Morgen det herlige Constantinopel, et Venedig, som Phantasien kan lade det reise sig af Havet; den ene Moskee traadte frem herligere end den anden; Serailet laae lyst og sv\u00f8mmende foran. Solen br\u00f8d frem og beskinnede Asiens Kyst, de f\u00f8rste Cypresskove og Scutaris Minareter; det var et underdeiligt Syn! der var en Raaben og Skrigen med Folk i de smaa gyngende Baade, som her vrimlede med; skikkelige Tyrker bar T\u00f8iet for os.<\/p>\n

I Constantinopel opholdt jeg mig elleve interessante Dage; vor Minister, Baron H\u00fcbsch, bowie paa sit Landsted i Bujukdereh, flere Mile fra Constantinopel, han indb\u00f8d mig at komme der, men jeg blev hellere i Staden, hvor Italieneren Romani, dansk Consul, tog sig af mig; mit s\u00e6dvanlige Reiseheld forlod mig ikke, just under mit Ophold her indtraf Mohameds F\u00f8dselsdag (den fjerde Mai) ; jeg saae Abdul-Meschid drage til Moskeen, Tropperne paraderede, alle Gader og Pladser vare opfyldte med Mennesker i deres \u00f8sterlandske brogede Dragt, og den Aften var der stor Illumination, alle Constantinopels Minareter belyste, og over dem og hele Staden sp\u00e6ndte sig ligesom et Net med Lamper, der straalede omkap med de blanke, blinkende i Stjerner; alle Skibe, alle Baade laae i Ildcontourer. Det var en orientalsk stjerneklar Aften, Bjerget Olymp i lille Asien gl\u00f8dede i den nedgaaende Sol, det var den meest feeagtige Stund, jeg har oplevet.<\/p>\n

Hos den gr\u00e6ske Minister Chrystides, til hvem jeg fra Athen var anbefalet, og hos den \u00f8sterrigske Internuntius, Baron St\u00fcrmer, blev jeg paa det Hjerteligste modtaget, hos denne herlige Mand fandt jeg et tydsk Hjem og tydske Venner.<\/p>\n

Hjemreisen havde jeg t\u00e6nkt at gj\u00f8re over det sorte Hav og op ad Donau, men en Deel af Rumelien og Bulgarien var i Opr\u00f8r, det hed, at flere tusinde Christne vare myrdede; alle mine Medreisende i Hotellet, hvor jeg boede, opgav aldeles deres Reiseplan paa Donau, som jeg havde den inderligste Lyst til at pr\u00f8ve; Alle raadede mig at gj\u00f8re som de og gaae tilbage igjen over Gr\u00e6kenland og Italien. Jeg var i en sv\u00e6r Kamp med mig selv. Jeg h\u00f8rer ikke til de Modige, det er tidt sagt mig, og jeg troer det selv, dog maa jeg, erkl\u00e6re, at det kun er smaa Farer, som ret \u00e6ngste mig, derimod under de st\u00f8rre, og naar det virkeligt er et Udbytte, da har jeg en Villie, der tr\u00e6nger igjennem, en Villie, der Aar for Aar er bleven fastere, jeg skj\u00e6lver, jeg frygter, men jeg gj\u00f8r dog det, jeg anseer for at v\u00e6re det Rigtige; og jeg skulde troe, at naar man har medf\u00f8dt Feighed, og dog af egen Drift bek\u00e6mper denne, saa har man gjort Sit og kan nok v\u00e6re sin medf\u00f8dte Svaghed bekjendt. \u2013 Det var min inderligste Lyst at kjende lidt til det Indre af Landet, see i hele sin Udstr\u00e6kning Donaufloden og dens af Fremmede dengang saa lidt seete Kyster. Jeg var virkelig i en stor Sj\u00e6lekamp; min Phantasie udmalede mig de frygteligste Begivenheder, jeg tilbragte en tung, s\u00f8vnl\u00f8s Nat, men om Morgenen gik jeg til Baron St\u00fcrmer, bad ham raade mig, og da han nu meente, at jeg kunde vove det, is\u00e6r da to af hans militaire Landsm\u00e6nd, der, da de toge alle Depescher med sig til Wien, vilde paa Veien selv, om det gjordes n\u00f8dvendig, kunne erholde Hjelp og Eskorte, besluttede jeg mig til Donaureisen, og fra det \u00d8ieblik jeg havde bestemt mig, var ogsaa Frygten borte og min Tro og Hengivelse i Guds Villie aldeles Betryggelse.<\/p>\n

Den fjerde Mai om Aftenen gik jeg ombord i Skibet, der laae ud for Serailets Have; da vi i den tidlige Morgenstund l\u00f8ftede Anker, fik vi den s\u00f8rgelige Efterretning, at det forventede store \u00f8sterrigske Dampskib, som skulde m\u00f8de os, netop i denne Nat, i taaget Veir var st\u00f8dt paa en Klippe i det sorte Hav og totalt forliist; derud gjennem det underdeilige Bosporus fl\u00f8i vi nu afsted, pr\u00f8vede S\u00f8 og Taage, laa et D\u00f8gn i Byen Kostendsche t\u00e6t ved Trojans forfaldne Vold, og kj\u00f8rte saa i store Kurvevogne, trukne af hvide Oxer, hen over den \u00f8de Landstr\u00e6kning, hvor vilde Hunde drev om, og hvor kun de omstyrtede Gravstene af to Kirkegaarde viste her havde staaet Byer, dem Russerne afbr\u00e6ndte i Krigen 1809. Det var Dobrudscha. Den hele nu m\u00e6rkelige Krigs Skueplads for Russerne og Tyrkerne tilbagelagdes i et Par Dage. I mine Tanker har jeg saaledes det bedste Kort over Donaustr\u00e6kningen, den klareste Forestilling om de usle Smaabyer, de forfaldne F\u00e6stninger, idetmindste viste de sig saaledes dengang, jeg saae hele Ruiner eller F\u00e6stningsv\u00e6rker af Jord med Kurvefletning. \u2013 Til Urolighederne i Landet h\u00f8rte vi f\u00f8rst, da vi n\u00e6rmede os Rustschuk med dets mange Minareter. Strandbredden var opfyldt med Mennesker, to frankisk kl\u00e6dte unge M\u00e6nd bleve kastede ud i Donau, de sv\u00f8mmede mod Land, den Ene kom op, den Anden, som M\u00e6ngden kastede Stene paa, sv\u00f8mmede ud mod os og raabte: \u00bbHjelp, de myrder mig!\u00ab vi laae stille midt i Floden, fik ham op, Signaler med Skud bleve givne ombord og besvaredes i Land, Byens Pascha kom ombord og tog den stakkels Franker under sin Beskyttelse. \u2013 N\u00e6ste Dag saae vi fra Skibet de snebed\u00e6kkede Balkanbjerge, mellem dem og os rasede Opr\u00f8ret; vi h\u00f8rte derom i den paaf\u00f8lgende Nat, en v\u00e6bnet Tartar, der fra Widdin gjennem Landet f\u00f8rte Breve og Depescher til Constantinopel, var bleven overfalden og dr\u00e6bt, en anden, troer jeg, var det ikke gaaet bedre. Den Tredie havde seet sin Eskorte splittet og dr\u00e6bt, selv var han undsluppen, og kommen ned til Donau, hvor han skjult i R\u00f8rene havde oppebiet vort Dampskibs Komme; Mennesket. i sine Faareskinds Kl\u00e6der, kommende op af Dyndet, og dern\u00e6st v\u00e6bnet, som man siger, til T\u00e6nderne, saae ganske forf\u00e6rdelig ud, da vi ved Lampelys saae ham hos os ombord, han fulgte omtrent en Dagsreise med os op ad Donau. I Widdin, Tyrkernes st\u00e6rke F\u00e6stning, var vi i Land, efter f\u00f8rst at blive vel gjennemr\u00f8gede, for ikke at bringe dem Pestsmitte fra Constantinopel. Husein Pascha, som residerede her, sendte os alle de nyeste Nummere af \u00bbAllgemeine Zeitung\u00ab, saa at vi fra tydsk Side fik vore bedste Meddelelser om Landets Forfatning.<\/p>\n

Som et Ur-Skovland aabnede sig Servien; vi passerede, paa smaa Baade, den mange Mile styrtende og brusende Donau, det var gjennem Jernporten, som den et Par Dagsreiser Lange Str\u00e6kning kaldes; jeg har s\u00f8gt at give et Billede heraf i \u00bben Digters Bazar\u00ab. Ved Gammel-Orsova forestod Qvarantainen; Bygningen var kun indrettet til at tage mod wallachiske B\u00f8nder og ikke bedre vante Reisende, n\u00e6sten alle Stuer var med Brol\u00e6gning; F\u00f8den aldeles forf\u00e6rdelig, Vinen endnu v\u00e6rre, om den kunde det; jeg deelte Stue med Engl\u00e6nderen Ainsworth*) en broder til Digteren , der da vendte hjem fra sin Reise i Kurdistan.<\/p>\n

Da senere \u00bbEn Digters Bazar\u00ab udkom i London, skrev Ainsworth i \u00bbThe literary Gazette\u00ab af tiende Octb. 1846, paa Opfordring af Redacteuren, en Notice om vort Samliv i Qvarantainen, hvor hans Opfatten af min Personlighed viser det hjertelige Sindelag, der s\u00e6tter mig i et altfor godt Lys; han fort\u00e6ller dern\u00e6st, at jeg var \u00bb \u2013 very skilful in cutting out paper. The drawings of the Mewlewis, or turning dervishes, in my Asiatic travels, are from cuttings of his.\u00ab<\/p>\n

Efter endt Qvarantaine gik det gjennem Militairgr\u00e6ndsen, under pr\u00e6gtige Castanietr\u00e6er, forbi Minder fra Romernes Tider, Ruiner af Broer, Taarne og den storartede \u00bbTrajans Tavle\u00ab i Klippemuren; maleriske Grupper af wallachiske B\u00f8nderfolk vexlede med osterrigske Soldater i Mxngde og Zigeuner-Bander leirede i Klippehuler, Billed paa Billed fulgte, men da Dampskibet igjen optog os, overfyldtes dette i en saadan Grad, at man neppe kunde r\u00f8re sig; det var det st\u00f8rste Marked i Pesth, Alle str\u00f8mmede derhen; det var en besv\u00e6rlig s\u00f8vnl\u00f8s, Lang Tour, men fremb\u00f8d Skuet af det ungarske Folkeliv; Egnen blev imidlertid mere og mere flad og havde ikke l\u00e6nger sin tidligere rige Afvexling eller som den siden igjen fremb\u00f8d op imod Presburg. Byen Theben stod i Flammer, da vi seilede forbi. Een og tyve Dage ialt havde vi v\u00e6ret paa Donaufloden, da vi ved Prateren steg i Land og kj\u00f8rte ind i Keiserstaden. Gamle Venner bes\u00f8gtes, og snart over Prag og Dresden gik det mod Hjemmet. Characteristisk forekom det mig, at medens paa den hele Reise fra Italien over Gr\u00e6kenland og Tyrkiet til Hamborg min Koffert kun to Gange var efterseet, nemlig ved den \u00f8sterrigske og ved den tydske Toldgr\u00e6ndse, blev den det ikke mindre end fem Gange, f\u00f8r jeg kom i min Stue i Kj\u00f8benhavn, f\u00f8rst eftersaae man den ved Indtr\u00e6delsen i Holsteen, derpaa ved \u00c5r\u00f8sund, og nu igjen da jeg steg i Land i Fyen, derpaa i Slagelse, idet jeg forlod Deligencen, og endelig, da jeg med Dagvognen kom til Kj\u00f8benhavn; det var den Tids Skik og Brug.<\/p>\n

Ved min Ankomst til Hamborg var just den store Musikfest; en M\u00e6ngde Landsm\u00e6nd traf jeg ved Table d\u2019h\u00f4te ; idet jeg der til Vennerne ved Siden af mig talte om det deilige Gr\u00e6kenland, om det rige Orient, henvendte sig en gammel kj\u00f8benhavnsk Dame til mig med de Ord: \u00bbHar De nu, Hr. Andersen, paa Deres Lange og mange Reiser seet Noget ude, der er saa deiligt, som vort lille Danmark? \u00ab \u2013 \u00bbJa, det veed Gud jeg har!\u00ab svarede jeg, \u00bbjeg har seet Meget smukkere! \u00ab \u2013 \u00bbFy! \u00ab udbr\u00f8d hun, \u00bbDe er ikke Patriot! \u00ab Jeg kom gjennem Odense netop ved St. Knuds Marked. \u00bbDet var kj\u00f8nt af Dem,\u00ab sagde en skikkelig fyensk Dame, \u00bbat De har indrettet Deres store Reise saaledes, at De ogsaa fik Markedet med; ja De holder dog af Odense, det har jeg altid sagt!\u00ab \u2013 See der saae jeg ud som Patriot!<\/p>\n

S\u00e6rt greb det mig, da jeg udenfor Slagelse, min gamle Skoleby, overraskedes ved et gammelt M\u00f8de. Medens jeg var Discipel der i Skolen, saae jeg den v\u00e6rdige Pastor Bastholm med sin Kone stadigt hver Aften gaae samme Vandring; fra Baglaagen af deres Have hen ad Stien over Kornmarken og hjem ad Landeveien. Nu kom jeg, flere Aar efter, fra Gr\u00e6kenland og Tyrkiet, og idet jeg kj\u00f8rer paa Slagelseveien, seer jeg det gamle \u00c6gtepar gaae den s\u00e6dvanlige lille Vandring gjennem Kornmarken; det greb mig forunderligt; de gik endnu der Aar ud og Aar ind den lille Vei, og jeg havde fl\u00f8iet saa langt, saa vidt omkring; den store Mods\u00e6tning mellem os lagde sig forunderlig i min Tanke.<\/p>\n

Det var midt i August, jeg kom til Kj\u00f8benhavn, og dennegang uden Angest og Liden, som Tilf\u00e6ldet var ved min f\u00f8rste Hiemkomst fra Italien; jeg gl\u00e6dede mig ved at see alle mine Kj\u00e6re, og det var mig et naturligt Udbrud: \u00bbHjemkomstens f\u00f8rste \u00d8ieblik er Bouquetten af den hele Reise!\u00ab \u00bbEn Digters Bazar, som snart udkom, er deelt i forskjellige Afdelinger: Tydskland, Italien, Gr\u00e6kenland o.s.v.; paa de forskjellige Steder, saavelsom i Hjemmet, havde jeg Enkelte, jeg f\u00f8lte mig taknemlig forbundne, og hvis Navne s\u00e6rlig knyttede sig til disse Egne. En Digter er som en Fugl, han giver hvad han har, den giver en Sang, jeg vilde give en saadan til hver af disse Kj\u00e6re; det var en pludselig opstaaet Tanke, f\u00f8dt ene og alene af et taknemligt Sind. \u2013 I den samlede Udgave af mine Skrifter har jeg udeladt alle tidligere Dedicationer, og saaledes ogsaa de mange i \u00bben Digters Bazar, uagtet disse, som man vil forstaae, havde deres Betydning.<\/p>\n

Rantzau-Breitenburg, der havde levet i Italien, elskede dette Land, og var ved min \u00bbImprovisator\u00ab bleven mig en Velgj\u00f8rer, en Ven, dedicerede jeg den Deel af Bogen, der handlede om Italien; den L\u00e6rde, Digteren, Minister i Gr\u00e6kenland Prokesch-Osten, og Arch\u00e6ologen, Professor Ross i Athen, de to M\u00e6nd mellem de Mange, som der gjorde mig mit Ophold kj\u00e6rt, bragter den Afdeling, som omfattede Gr\u00e6kenland. Til hvad jeg havde givet om Orienten var Dedicationen:\u00bbtil den \u00f8sterrigske Internuntius, Baron von St\u00fcrmer i Constantinopel, ved hvis Gjestfrihed jeg i Orienten fandt mit Norden, og Skandinaviens store Digter Adam Oehlenschl\u00e4ger i Kj\u00f8benhavn, ved hvis \u00bbAladdin\u00ab og \u00bbAly og Gulhyndy\u00ab jeg tidligt i mit Norden fandt Orienten, bringer jeg med taknemmeligt Hjerte disse Billeder\u00ab. Foran \u00bbDonaufarten\u00ab skrev jeg: Pianoets Fyrster, mine Venner, \u00d8sterrigeren Thalberg og Ungareren Liszt, foredrager og indvier jeg dette \u00bbDonau-Thema med Kyst-Variationer\u00ab \u00bbHjemreisen\u00ab var bragt \u00bbden elskv\u00e6rdige Forfatterinde til Teckningar ur hvardagslifvet, Fr\u00f8ken Fredrika Bremer i Stockholm og min Velgj\u00f8rer, Conferentsraad Collins aandrige Datter, Fru Ingeborg Drewsen i Kj\u00f8benhavn, hvis \u00e6gte s\u00f8sterlige Sindelag og Deltagelse for mig ofte drog mine Tanker til Hjemmet\u00ab.<\/p>\n

Man vil vistnok nu let forstaae min Tanke med disse Dedicationer, men da Bogen kom ud, vilde man det ikke; disse Tilegnelser dv\u00e6lede man is\u00e6r ved og havde her et fornyet Beviis paa Forf\u00e6ngelighed; jeg vilde, sagde man, prale med Navne og Forbindelser, n\u00e6vne betydelige Personer som Venner. Bogen blev imidlertid l\u00e6st, men nogen egentlig Critik over den kom der ikke; kun et Par Dagblade udtalte sig; man havde i\u00f8vrigt meest at anke over, at Bogen var for rig: \u00bbden Bog skulde have udgaaet i mindre Afdelinger, saa at den langsommere kunde ford\u00f8ies!\u00ab sagde en klog, beregnende Forfatter til mig, \u00bbden vilde da anderledes have behaget\u00ab.<\/p>\n

Med Hensyn til \u00bbEn Digters Bazar\u00ab var Blad-Critiken i Kj\u00f8benhavn uendelig dum; man fandt det oversp\u00e6ndt og skr\u00e6kkeligt, at jeg kunde sige, at jeg ved Smyrna havde seet da Nyet var t\u00e6ndt, den hele blaa, runde Maane-Kugle. Vore danske Critikere have s\u00e6dvanlig ikke aabent \u00d8ie for Naturen selv det h\u00f8ist fornemme \u00bbMaanedsskrift for Literatur\u00ab dadled mig engang, fordi jeg i et Digt havde talt om en Regnbue ved Maaneskin; det skulde ogsaa v\u00e6re min Phantasie, som drev, mig saa vidt; jeg beklagede mig herover for \u00d8rsted; en nuv\u00e6rende Provst, hvem jeg antager havde skrevet Critiken, h\u00f8rte til og udbr\u00f8d: \u00bbDet er ogsaa dristigt af Dem at skabe saadan Maaneregnbue!\u00ab \u2013 Ja, men jeg har jo selv seet den!\u00ab \u2013 \u00bbHvor?\u00ab spurgte han. \u2013 \u00bbEn Aften ude paa Vesterbro!\u00ab svarede jeg. \u2013 Paa Vesterbro!\u00ab loo han h\u00f8it, \u00bbja paa det Theater med Pantomimer og Trylleri\u00ab \u2013 Mennesket t\u00e6nkte sig, at jeg meente Casortis Theater. \u2013 \u00bbNei, oppe paa Himlen selv, paa Vor Herres Himmel, har jeg seet den! \u00ab \u2013 og nu tog \u00d8rsted mit Parti.<\/p>\n

Hvor jeg har maattet h\u00f8re megen Dumheds-Klogskab, mundtlig og paa Tryk; jeg alene var Syndebukken, hvor man ikke kunde eller vilde forstaae. Naar jeg i \u00bbEn Digters Bazar\u00ab ved at skildre N\u00fcrnberg sagde, for at bringe Afvexling i Stilen: \u00bbvar jeg Maler, vilde jeg tegne denne Bro, dette Taarn\u00ab og derved tog Anledning til at give Billedet, og derpaa, for at have ligesom en ny Tilknytningstraad, vedblev: \u00bbmen jeg er ikke Maler, jeg er Digter\u00ab, og s\u00f8gte nu mere lyrisk at variere Stilen, saa hed det: \u00bbHan er saa forf\u00e6ngelig, at han selv fort\u00e6ller, at han er Digter!\u00ab Der er noget saa Jammerligt, saa Pjaltet i slig Critik, at man ikke saares, men f\u00f8ler Lyst til, selv om man er det meest fredsommelige Menneske, at banke saadanne vaade Hunde, der tr\u00e6de ind i vor Stue og l\u00e6gge sig der paa de bedste Steder. Der kunde skrives en heel \u00bbNarrenbuch\u00ab over alt det Taabelige og Uforskammede, jeg har maattet h\u00f8re fra min f\u00f8rste Optr\u00e6den indtil da.<\/p>\n

\u00bbEn Digters Bazar\u00ab blev imidlertid meget l\u00e6st og gjorde hvad man kalder Lykke. Kun en eneste Gang i mit Liv har jeg talt med den historisk dygtige Professor Finn Magnusson, personlig kjendte vi aldeles ikke hinanden; han standsede mig en Dag paa Gaden; den ellers alvorlige Mand var Venligheden og Hjerteligheden selv, han takkede mig paa det Inderligste for denne Bog, som han stillede h\u00f8it, og som, sagde han, det \u00e6rgrede ham, at Publicum ikke gav mig Paskj\u00f8nnelse nok for. Og han var ikke den Eneste. Flere af Landets Dygtige, blandt H. C. \u00d8rsted og Oehlenschl\u00e4ger, udtalte sig med Varme og Gl\u00e6de over dette Arbeide og gav mig al Tak og Opmuntring.<\/p>\n

Paa Tydsk er senere kommen flere Udgaver af denne Bog, ligesom den ogsaa findes paa Svensk og i en s\u00e6rdeles smuk Udgave paa Engelsk, hvor Critiken med stor Erkjendelse har omtalt den. Den engelske Udgave i tre Bind med mit Portrait udkom hos Richard Bentley i London, og blev meget rosende anmeldt i engelske Blade og Tidsskrifter. Fra den engelske Forl\u00e6gger sendtes til Christian den Ottende et smukt udstyret Exemplar af denne Bog og mine tidligere udkomne Skrifter; lignende var skeet fra Tydskland, og Kongen gl\u00e6dede sig over den store Erkjendelse, jeg n\u00f8d ude; han udtalte den, veed jeg, for H.C. \u00d8rsted og Flere, idet han tillige yttrede sin Forundring over den Modstand; jeg endnu m\u00f8dte herhjemme, denne idelige Str\u00e6ben, der vistes i at fremh\u00e6ve mine svage Sider og udviske Indtrykket af det Dygtige; den Lyst, der var til at spotte og forringe min Virksomhed. Det gjorde mig vel at h\u00f8re det, og det af H.C. \u00d8rsted, den eneste Mand i hele min n\u00e6rmere, deeltagende<\/p>\n

Omgivelse, som klart og bestemt udtalte Erkjendelsen af mine digteriske Evner og med Overbeviisning gav mig Mod, idet han dertil forudsagde, at der maatte og vilde komme en bedre Tid for mig herhjemme, hvor jeg vilde blive erkjendt og f\u00f8le mig tilfreds med Hjemmets Dom, som jeg nu kunde v\u00e6re det med Udlandets; vi samtalede oftere om, hvori det egentlig kunde ligge, at jeg maatte k\u00e6mpe saa meget og saa Lange, og vi m\u00f8dtes i Erkjendelse af flere sandsynlige Aarsager. Nogen Skyld kom vel fra min f\u00f8rste Armod, min Afh\u00e6ngighed af Menneskene; de kunde ikke, det der ogsaa i Udlandet er blevet bem\u00e6rket, glemme, at de havde seet mig som en fattig Dreng l\u00f8be om og skyde op; nogen Skyld laae vel ogsaa i, som min Biograph i \u00bbDansk Pantheon\u00ab bem\u00e6rker, at jeg ikke vidste og ikke brugte de Midler, flere Forfattere tidt benytte, for at vinde ved Kammeratskab; dern\u00e6st, hvad H. C. \u00d8rsted beklagende indr\u00f8mmede, det meget ansete Maanedsskrifts Strenghed og Mangel paa al Velvillie mod mig, endelig Gjengangerbrevenes Haan, Bladcritiken, der fulgte Tidens Str\u00f8mninger, kort sagt, den trykte offentlige Dom, som \u00f8vede endnu sin Magt hos os, der b\u00f8iede os for Authoriteter; til alt dette kom ogsaa det, at vi have Alle stor Modtagelighed for det Morsomme, Latterlige, og jeg havde den Skj\u00e6bne ved flere keitede, ellers h\u00f8ist velmeente Artikler at blive udstillet saaledes; der var en Tid, at Avisen fra Odense, min F\u00f8deby, altid n\u00e6vnede mig: \u00bbvort Byes Barn\u00ab og gav om mig Efterretninger, der aldeles ikke kunde v\u00e6re af nogen Interesse for Publicum. Af mine private Breve fra Udlandet udreves Steder, som, stillede ind i Avisen, bleve latterlige; saaledes, da jeg en Gang havde skrevet hjem fra Rom, at jeg der i det sixtinske Capel havde seet Dronning Christine og tilf\u00f8iede, at hun i sit Ydre mindede om Componisten Hartmanns Kone, refereredes det i den fyenske Avis, for at undgaae det private Navns N\u00e6vnelse, at \u00bbDronning Christine ligner en vis Dame i Kj\u00f8benhavn!\u00ab Heraf maatte man lee. \u2013 Hvor tidt pr\u00f8vede jeg ikke, at keitet Venskab gj\u00f8r Fortr\u00e6d.<\/p>\n

Jeg fik fra den Tid indtil nu en Angest for at tale om nogen Slags Ting med en tankel\u00f8s Bladudgiver, og dog undgik jeg det ikke. \u2013 Her var jeg nu, uden min Br\u00f8de, igjen latterliggjort.<\/p>\n

Paa en Reise, idet jeg med Diligencen en halv Time opholdt mig paa Odense Postgaard, spurgte en Redacteur mig der: \u00bbReiser De nu udenlands?\u00ab<\/p>\n

\u00bbNei,\u00ab svarede jeg.<\/p>\n

\u00bbT\u00e6nker De slet ikke derpaa?\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet afh\u00e6nger af, om jeg faaer Penge. Jeg skriver nu et Theaterstykke; gj\u00f8r det Lykke, saa f\u00f8rst kan jeg t\u00e6nke paa at komme afsted.\u00ab<\/p>\n

\u00bbHvor vil De saa hen?\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet veed jeg ikke endnu! Jeg tager enten til Spanien eller Gr\u00e6ken1and!\u00ab<\/p>\n

Og samme Aften stod der i Avisen omtrent saaledes: \u00bbat H.C. Andersen arbeidede paa et Stykke for Theatret, og gjorde det Lykke, saa reiste han udenlands, enten til Spanien eller Gr\u00e6kenland.\u00ab<\/p>\n

Heraf loe man naturligviis, og i et kj\u00f8benhavnsk Blad skrev man meget rigtigt, at det havde Lange Udsigter med den Reise: Stykket skulde skrives, antages, gj\u00f8re Lykke, og saa vidste man endnu ikke, om min Reise blev til Spanien eller Gr\u00e6kenland. Man loe, og Den, man leer af, har tabt sin Sag. Jeg var bleven aandelig \u00f8mskindet og brugte ikke den Forsigtighed at skjule det. Naar Drengene kaste Stene efter en stakkels Hund, der sv\u00f8mmer mod Str\u00f8mmen, da er det ikke reent af Ondskab, nei, det morer dem, og man havde en lignende Morskab med mig. Ingen tog mig i Forsvar, til ingen Clique h\u00f8rte jeg, ingen bladskrivende Venner havde jeg, og saa maatte jeg pr\u00f8ve det, som jeg gjorde; og imidlertid blev der sagt og skrevet, og det er senere gjentaget: at jeg levede i et Par Kredse af kun Beundrere af mig! hvorlidt veed man Besked. Hvad jeg her maa frems\u00e6tte, er ingen Beklagelse; jeg vil ikke, at der falder Spor af Skygge over de Mange, jeg inderlig holder af, forvisset om, at var jeg geraadet i en stor N\u00f8d og Ulykke, man havde sat Alt i Bev\u00e6gelse for, at jeg ikke skulde forkomme, men der er en Deeltagelse af en anden Art, der er en Digters Natur n\u00f8dvendig, og den har jeg saa temmelig savnet; man har i min kj\u00e6reste Omgivelses Kredse ligesaa h\u00f8it udtalt sin Forundring over Udlandets Erkjendelse over mine Arbeider som nogen streng Critiker. Fredrika Bremer fik et Indblik deri, som s\u00e6rt overraskede hende; vi vare sammen her i Kj\u00f8benhavn paa et saadant Sted, hvor Folk sagde, jeg kun forkj\u00e6ledes; hun troede her at sige noget Behageligt, idet hun fortalte: \u00bbDet er ganske overordentligt, hvor elsket Andersen er i Sverrig fra Skaane og heelt op i Nordland; n\u00e6sten i hvert Huus findes af hans B\u00f8ger!\u00ab \u2013 \u00bbBlid ham, dog ikke Noget ind!\u00ab blev der svaret hende, og det i Alvor.<\/p>\n

Der siges og tales saa meget om, at det at vare af Adel, af F\u00f8dsel, ikke l\u00e6nger har Betydning, den Tale er Mundsveir; den dygtige, fattige Student har oftest i gode Huse, som de kaldes, ikke den H\u00f8flighed, den Modtagelse, som ydes et godtkl\u00e6dt Adelsbarn eller en m\u00e6gtig Embedsmands S\u00f8n. Jeg kunde belyse det med mange Exempler, men vil kun give eet, der maa gaae for dem alle, eet ud af mit eget Liv. Den Skyldige er det ikke her om at n\u00e6vne, han er eller var \u2013 for at skyde det mere tilbage \u2013 en h\u00f8ist h\u00e6dret Personlighed.<\/p>\n

Da Christian den Ottende f\u00f8rste Gang som Konge bes\u00f8gte Theatret, opf\u00f8rtes \u00bbMulatten\u00ab; jeg sad i Parquettet ved Siden af Thorvaldsen, der ved T\u00e6ppets Fald tilhviskede mig: \u00bbKongen hilser ned til Dem!\u00ab \u2013 \u00bbDet maa v\u00e6re til Dem!\u00ab svarede jeg, \u00bbmig kan det umuligt gj\u00e6lde!\u00ab Jeg saae op til den kongelige Loge, Kongen hilsede igjen, og det var til mig; men jeg f\u00f8lte, at en mulig Misforstaaelse fra min Side vilde hos Folk skr\u00e6kkeligt lade det gaae ud over mig; jeg blev derfor roligt siddende, og n\u00e6ste Dag gik jeg til hans Majest\u00e6t for at bringe min Tak for den us\u00e6dvanlige Naade, og han sp\u00f8gte over, at jeg ikke paa Stedet havde taget imod den. \u2013 Nogle Dage efter skulde paa Christiansborg Slot v\u00e6re et stort Bal Par\u00e9 for alle Classer af Samfundet; jeg havde erholdt Indbydelseskort.<\/p>\n

\u00bbHvad skal De der?\u00ab spurgte mig en af vore \u00e6ldre Videnskabsm\u00e6nd, idet jeg i hans egen Stue talte om denne Fest. \u2013 \u00bbHvad skal De paa saadanne Steder!\u00ab gjentog han.<\/p>\n

Jeg svarede i Sp\u00f8g: \u00bbDet er jo i den Kreds, jeg er meest vel optagen.\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen der h\u00f8rer De ikke hjemme!\u00ab sagde han vred.<\/p>\n

Der var for mig kun at svare let og leende, som om jeg ikke f\u00f8lte nogen Braad derved:<\/p>\n

\u00bbKongen selv har i Theatret hilset fra sin Loge ned til mig, saa kan jeg ogsaa nok komme paa Bal par\u00e9e!\u00ab<\/p>\n

\u00bbHilset fra sin Loge!\u00ab udbr\u00f8d han, \u00bbmen det giver Dem ikke Ret til at tr\u00e6nge Dem frem!\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen paa dette Bal komme jo Mennesker af den Classe, hvortil jeg h\u00f8rer!\u00ab tilf\u00f8iede jeg nu alvorligere; \u00bbder komme Studenter!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa, hvilke?\u00ab spurgte han.<\/p>\n

Jeg n\u00e6vnede en ung Student af Mandens egen Familie. \u00bbJa det troer jeg nok!\u00ab svarede han, \u00bbdet er jo en S\u00f8n af en Etatsraad! Hvad var Deres Fader!\u00ab<\/p>\n

Da br\u00e6ndte det mig i Blodet. \u2013 \u00bbMin Fader var en Haandv\u00e6rksmand!\u00ab sagde jeg, \u00bbjeg har med Gud og ved mig selv skaffet mig den Plads, jeg nu har, og det troede jeg, at De maatte agte \u2013 !\u00ab<\/p>\n

Der blev aldrig siden gjort mig nogen Undskyldning for det Sagte.<\/p>\n

Det er meget vanskeligt, naar man ugjerne vil gj\u00f8re Nogen Uret, eller saare en Anden, der vel kan have saaret os, men ikke med ond Villie, da at omgaae eller opgive at fort\u00e6lle, hvad der er gaaet En bittert gjennem Hjertet; jeg har i hele denne Bog f\u00f8lt det Vanskelige, og derfor bortkastet manger bitter Skaal og kun ladet blive her enkelte Draaber. Denne Stillestaaen paa disse Blade vil tjene til at belyse Et og Andet i mine Skrifter, som her b\u00f8r have Plads, fordi der netop efter Hjemkomsten fra hiin st\u00f8rre Reise og Bazarens\u00ab Udgivelse var, om ikke en Slags Stillestaaen i Critikens Hovmestreren, dog en Slaaen om i de udtalte Domme over mig. Der fulgte endnu tunge Stier, men det gik fra den Tid dog stadigt frem mod smult Vande, frem mod den Erkjendelse, jeg kunde \u00f8nske og forlange herhjemme, saaledes som \u00d8rsted fortr\u00f8stende forudsagde.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit livs eventyr\u201d Kapitel 8 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Det var fra denne Dag, som om der kom et mere stadigt Foraars-Solskin ind i mit Liv; jeg f\u00f8lte en st\u00f8rre Sikkerhed, idet jeg ved at see tilbage over mine Livsdage, saae mere klart, at … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 8<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27782","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27782"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27782\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}