{"id":27780,"date":"2012-10-20T17:03:36","date_gmt":"2012-10-20T15:03:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27780"},"modified":"2012-10-20T17:03:36","modified_gmt":"2012-10-20T15:03:36","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-7","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27780","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 7"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 7<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Mange, som f\u00f8r havde v\u00e6ret mine modstandere, skiftede nu mening, og mellem disse vandt jeg en, som jeg t\u00f8r tro, for hele livet. Det var digteren Hauch, en af de \u00e6dleste naturer, jeg kender. Han var efter flere \u00e5rs ophold i udlandet vendt hjem fra Italien, netop da k\u00f8benhavnerne levede og \u00e5ndede kun i Heibergs vaudeviller.<\/p>\n

Min \u201cFodreise\u201d gjorde lykke, og han tr\u00e5dte, som tidligere er ber\u00f8rt, polemisk op mod Heiberg og sparkede lidt til mig. Ingen havde da, som han senere har sagt mig, gjort ham opm\u00e6rksom p\u00e5 mine lyriske bedre sager. Man omtalte mig for ham som et fork\u00e6let, overgivent lykkebarn. Han fandt i \u201cFodreisen\u201d en hul, tom legen. Nu havde han l\u00e6st \u201cImprovisatoren\u201d og fornam, at der var poesi og dybde hos mig, som han ikke havde troet. Han f\u00f8lte, at noget bedre r\u00f8rte sig i mig, end han havde t\u00e6nkt, og det var ham derfor naturligt, at han straks skrev mig et hjerteligt brev til, sagde at han havde gjort mig uret, rakte mig h\u00e5nden til forsoning, og fra den tid blev vi venner. Med iver s\u00f8gte han at virke for mig, med inderlighed har han fulgt hvert af mine skridt fremad. Men s\u00e5 lidt have flere villet forst\u00e5 det fortr\u00e6ffelige hos ham, det \u00e6dle forhold mellem os, at da han senere skrev sin roman \u201cSlottet ved Rhinen\u201d og i den skildrede et vrangbillede af en sand digter, der g\u00e5r til galehuset af forf\u00e6ngelighed, fandt man her hjemme, at han havde handlet h\u00f8jst uretf\u00e6rdigt og h\u00e5rdt mod mig ved s\u00e5ledes at fremstille mig i alle mine svagheder. Man tror ikke, at det var en enkelts ytring, nej, det gik s\u00e5 vidt, var s\u00e5 almindelig antaget, ja udtalt, at Hauch selv f\u00f8lte sig kaldet til i denne anledning at skrive en afhandling over mig som digter, for at vise, p\u00e5 hvilken \u00e5ndens plads han stillede mig. Den findes aftrykt i Schouws \u201cUgeskrift\u201d.<\/p>\n

Om Sibbern, hvem alle skattede og hvis henrykkelse over Paludan \u2013 M\u00fcllers \u201cAmor og Psyche\u201d lagdes til beviserne for dette digts fortr\u00e6ffelighed, var sagt mig, at han strengt dadlede hele min virksomhed, ikke led mig som digter. Jeg var derfor blevet glad og overrasket ved at se i en lille bog, han skrev til forsvar for Ingemann, at han just var mig godt sindet, idet han udtalte det \u00f8nske, at nogen ogs\u00e5 m\u00e5tte sige mig et venligt ord. Han l\u00e6ste \u201cImprovisatoren\u201d, og ud af sit hjerte skrev han mig et brev til, det eneste skrevne, med undtagelse af Carl Baggers korte anmeldelse, der var givet i erkendelse og k\u00e6rlighed og det var ham s\u00e5 ligt, som h\u00f8rte man ham tale.<\/p>\n

\u201cJeg har l\u00e6st Deres \u201cImprovisator\u201d og har l\u00e6st den med \u201csand og stor baade Forn\u00f8ielse og Gl\u00e6de \u2013 Forn\u00f8ielse over \u201cden selv, Gl\u00e6de over, at De netop har skrevet den. Atter et \u201copfyldt Haab, atter en sand Aqvisition! Sammenlignede jeg den i Tankerne med hvad jeg kjendte af Deres tidligere Poesie, da forekom Forskjellen mig liig Forskjellen imellem hiin unge Aladdin, vi saae lure bag S\u00f8ilen og tumle sig paa Torvene, og den Aladdin, der, \u00e6ldet og forynget paa eengang, \u00bbtr\u00e6der ud af Badet. Jeg l\u00e6ste Deres \u201cImprovisator\u201d til Enden med det Samme: \u201cdet er godt, det er meget godt!\u201d hvormed \u00bbjeg l\u00e6ste de f\u00f8rste 24 Sider. Og Dagen efter, jeg var kommen til Ende, gad jeg intet Andet l\u00e6se. De maa vide, hvad det vil sige. Det viser, at man har f\u00f8lt sig fyldt. H.C. Andersen.<\/p>\n

Og hvad der fyldte mig var baade Gl\u00e6de over Bogen og over Dem. Vi kjende Dem som, hvad Tydsken kalder: eine \u201cgute Seele\u201d; med Gl\u00e6de vidste jeg nu, at De ogsaa er en grundig Sj\u00e6l. De er i Selskabskredse hos Andre aaben, godmodig, velvillig, livlig, let bev\u00e6gelig. Jeg seer, at De hjemme formaaer at v\u00e6re dyb, varm, inderlig og af en saa kj\u00e6rnefuld Phantasie. Bevar Dem selv i begge Henseender. Og for at kunne det, f\u00e6st ikke Sind og Hjerte til Critic, eller hvad der kalder sig saa. L\u00e6s helst ingen. Lad Ingen komme Dem n\u00e6r . De har en Muse, en Guddom, som er Dem n\u00e6r. Skr\u00e6rn hende ikke bort, og lad det ikke skee, at Andre gj\u00f8re det.<\/p>\n

De har v\u00e6ret i Italien; De har levet i Italien for at v\u00e6re deri, ei for at male det. Maleriet kom siden af sig selv, og i stor Stiil er det Maleri, De lader tr\u00e6de frem for os.<\/p>\n

Der vil komme en Tid \u2013 eller er den maaskee kommen? \u2013 da De vil begive Dem ud i en anden stor Region \u2013 Historien. Jeg gl\u00e6der mig ved Tanken om, hvad De da vil bringe hjem og bringe os.<\/p>\n

Da vil der senere endnu komme en drages ud i et andet stor Rige og leve i det \u2014 Philosophiens. Ogsaa da haaber jeg, De vil bringe os Gjenbilleder, vidnende om, at Musen har v\u00e6ret Dem n\u00e6r .<\/p>\n

Jeg skriver disse Linier af et oprigtigt Hjerte. Jeg vil Dem inderlig vel, og vil det ei ved andet, end ved Oprigtighed. Men skulde disse Linier just komme til Dem i det \u00d8ieblik, da det er helligt i Deres Sind og i Deres Stue, da lad mit Brev ei anf\u00e6gte Dem, men l\u00e6g det stille hen. Og er det ei saa, da gid det snart maa blive helligt i Deres Sind og i Deres Hjem; og kommer da Noget, som vil indgribe forstyrrende eller forlokkende, da siig: Abitote, nam heic Dii sunt.<\/p>\n

Og nu hilses De af Hjertet af Deres hengivne Sibbern.<\/p>\n

Kj\u00f8benhavn, den 12. Sept. 1835. \u201cTil Digteren Andersen.\u201d<\/p>\n

Men til \u201cImprovisatoren\u201d igen. Denne bog rejste mit faldne hus, samlede igen vennerne, ja for\u00f8gede endogs\u00e5 disses antal. F\u00f8rste gang f\u00f8lte jeg nogen sand tilk\u00e6mpet erkendelse. Bogen blev straks af professor Kruse oversat p\u00e5 tysk under den lange titel: \u201cJugendleben und Tr\u00e4ume eines italienischen Dichters\u201d. Jeg ytrede mig imod denne titel. Men han p\u00e5stod, hvad jeg nu ved, han havde uret i, at en s\u00e5dan titel var n\u00f8dvendig for at v\u00e6kke opm\u00e6rksomhed, hvilket den simplere, \u201cImprovisatoren\u201d, ikke ville kunne. Carl Bagger havde, som vi ved, anmeldt bogen. Egentlig kritik udeblev, til der var talt og atter talt; da endelig kom en, jeg tror i Litteraturtidende, vel h\u00f8fligere end jeg her var vant til, men man gled hen over det gode: \u201cDet var jo noksom bekendt,\u201d hed det, og holdt sig til manglerne, opsummerede alle de italienske fejlskrevne ord og udtryk.<\/p>\n

Ja, da p\u00e5 samme tid Nicolais bekendte bog \u201cItalien wie es wirklich ist\u201d udkom, der stiller Italiens natur under Tysklands og i Capri kun ser et \u201cMeerungeheuer\u201d og forkaster al sk\u00f8nhed hin side Alperne, p\u00e5 den n\u00e6r, som den medic\u00e6iske Venus ejer, hvis sk\u00f8nhedsformer Nicolai derp\u00e5 opgiver efter egen opm\u00e5ling med seglgarn, s\u00e5 blev der her hjemme h\u00f8jt talt om, at nu kunne man se, hvad det var for noget Andersen havde skrevet, \u2013 nej, Nicolai var en ganske anden, hos ham fik man det sande begreb om Italien.<\/p>\n

Jeg bragte Christian den Ottende, dengang prins Christian min bog. I forgemakket traf jeg en af vore sm\u00e5poeter, der i Statskalenderen st\u00e5r som en meget fornem mand. Han var s\u00e5 n\u00e5dig at tale til mig. Vi drev jo h\u00e5ndv\u00e6rket, vi var begge poeter, og nu holdt han for mig til en h\u00f8jtstaaende herre et foredrag over det ord \u201cCollosseum\u201d det stod i bogen stavet anderledes end hos Byron, hvor det fejlagtig skrives \u00bbColis\u00e6um\u00ab, \u2013 det var forf\u00e6rdeligt! Det var igen dette sprogjaskeri, man glemte over det, hvad talent der ellers viste sig i bogen. Foredraget blev lydeligt holdt for den hele forsamling. Jeg s\u00f8gte at bevise, at jeg just havde skrevet det rigtigt, men det havde Byron ikke, og den oph\u00f8jede herre trak med smil p\u00e5 skuldrene, rakte mig min bog og beklagede \u201cden slemme trykfejl\u201d i den smukt indbundne bog! \u2013 \u201cO, den handler jo bare om Dem selv\u201d hed det rundt om i de mange kredse, hvor man ford\u00e6rvede Andersen med evige lovtaler. \u201cM\u00e5nedsskrift for Litteratur\u201d, det, hvilket alle for intelligent ansete ledere s\u00e5 op til, og som var det sk\u00f8nnes h\u00f8jesteret, talte om mangen lille, nu glemt brochure og Comedie, men v\u00e6rdigede ikke \u201cImprovisatoren\u201d et ord, m\u00e5ske fordi den havde vundet et stort publikum, et andet oplag af bogen var udkommet.\u00a0 Jeg havde, styrket ved det fodf\u00e6ste, jeg havde fundet, skrevet en ny roman \u201cO. T .\u201d og da f\u00f8rst, det var i \u00e5ret 1837, omtalte m\u00e5nedsskriftet denne og \u201cImprovisatoren\u201d; men hvorledes jeg blev revset, skolemestret \u2013 derom siden.<\/p>\n

Fra Tyskland l\u00f8d den f\u00f8rste st\u00e6rke erkendelse eller m\u00e5ske overvurderen af min digtning, og jeg b\u00f8jede mig, som en syg, efter solskinnet, taknemmelig glad \u2013 thi mit hjerte var taknemmelig. Jeg var ikke, hvad det danske m\u00e5nedsskrift nedlod sig til at underskrive og s\u00e5 omtrent sagde i dets kritik over \u201cImprovisatoren\u201d. Et utaknemmeligt menneske, der i min bog viste mangel p\u00e5 tak mod velg\u00f8rere. Jeg var jo selv den fattige Antonio, der \u00f8mmede sig ved trykket, det jeg skulle t\u00e5le, burde t\u00e5le. Jeg, den fattige dreng, man havde givet n\u00e5dens br\u00f8d!<\/p>\n

I Sverige udkom ogs\u00e5 en overs\u00e6ttelse, og i alle svenske blade, der kom mig for \u00f8je, genl\u00f8d ros og lovtale over mit arbejde. Ogs\u00e5 i England blev bogen oversat af kv\u00e6kerinden Mary Howitt, og hvad der var af betydning blev bem\u00e6rket og yndet. \u201cThis book is in romance what Childe Harold is in poetry\u201d s\u00e5ledes anmeldtes den der, og da jeg omtrent tretten \u00e5r efter f\u00f8rste gang kom til London, h\u00f8rte jeg om en h\u00e6drende kritik \u201cforeign review\u201d, den man tillagde Walter Scotts svigers\u00f8n, den dygtige, kritisk strenge Lockhart. Jeg vidste Intet om den. Tidligere l\u00e6ste jeg ikke engelsk, og uagtet den stod i et af de mest l\u00e6ste og i London udbredte reviews, der kom til K\u00f8benhavn, omtaltes det ikke af et eneste dansk blad, der ellers om enhver anden dansk digter melder, n\u00e5r i England navnet p\u00e5 hans bog n\u00e6vnes.<\/p>\n

Min anmelder siger:<\/p>\n

\u201cImprovisatoren\u201d er et dansk v\u00e6rk, digtet i det danske sprog, det, hvilket Hamlet, den sorgfulde prins af Danmark, talte og t\u00e6nkte. En ven har sagt, at Corinna var Improvisatorens bedstemoder; m\u00e5ske, der er tr\u00e6k, men Improvisatoren er en elskeligere ledsager.<\/p>\n

Den tyske kritik har sagt om Improvisatoren:<\/p>\n

\u201cEs w\u00e4re nicht uninteressant, zwischen Andersens Improvisator und der Corinna von Madame Sta\u00ebl eine parallele zu ziehen. Beide Verfasser haben sich in der Gestalt von italienischen Improvisatoren zu Helden ihrer Romane gemacht; beide haben eine Schilderung der Herrlichkeiten Italiens damit zu verschmelzen gesucht. Aber der Dane ist naiv, die Franz\u00f6sinn sentimental; Andersen giebt Poesi, die Stael Rhetorik!\u201d<\/p>\n

\u201cDansk Maanedsskrift for Litteratur\u201d n\u00e6vnte ogs\u00e5 \u201cGorinna\u201d, men her klang det anderledes: \u201cDet er sandsynligt, at Fru Sta\u00ebl-Holsteins Roman \u201cGorinna\u201d har v\u00e6ret Forfatteren et vildledende Forbillede o. s. v.\u201d<\/p>\n

Hvor forskellig, ser man, lyder ikke s\u00e5ledes tysk og engelsk sammenstilling af Corinna og Improvisatoren mod den aff\u00e6rdigelse i samme punkt, det danske m\u00e5nedsskrift giver mig.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i Nordamerika udkom senere et par engelske overs\u00e6ttelser, og efter det svenske fulgte i Petersborg, dog f\u00f8rst i 1844, en russisk overs\u00e6ttelse, en lignende i b\u00f8hmisk; ogs\u00e5 i Holland vakte denne bog stor opm\u00e6rksomhed; i det der meget udbredte tidsskrift \u201cDi Tijd\u201d stod en anbefalende kritik over den. I 1847 udkom den p\u00e5 fransk, oversat af Mad. Lebrun, og blev s\u00e6rdeles rosende anmeldt, og hvor is\u00e6r dens \u201crenhed\u201d fremh\u00e6vdes. \u2013 I Tyskland findes en syv a otte forskellige udgaver af denne roman og dertil flere oplag. Jeg m\u00e5 derhos henvise til den bekendte Hitzigs udgave af Chamissos v\u00e6rker, hvor i et af dennes aftrykte breve til mig udtaler digteren sin Gl\u00e6de over min bog, den, han fremh\u00e6ver for v\u00e6rker, som N\u00f4tre dame de Paris, La salamandre, o. s. v.<\/p>\n

Udefra kom s\u00e5ledes straks og gennem \u00e5rene, som sagt er, den tydeligste erkendelse, der \u00e5ndeligt holdt mig oppe. Har Danmark i mig en digter, da har man ikke herhjemme opelsket mig dertil.<\/p>\n

Medens for\u00e6ldre tit k\u00e6le for og s\u00e6tte i drivhus enhver lille antydende spire af hvad de troede der kan f\u00f8re til et slags talent, havde de fleste s\u00e5 godt som gjort alt for at kv\u00e6le det hos mig. Men s\u00e5ledes vilde Vorherre det nu til min udvikling, og derfor sendte han solstr\u00e5ler ude fra og lod hvad jeg havde skrevet selv bane sig vej. Der er derhos en magt i publikum, st\u00e6rkere end alle kritikere og de enkelte partier, \u2013 jeg havde dog ved \u201cImprovisatoren\u201d vundet fodf\u00e6ste herhjemme. Jeg havde hos nogle her tilk\u00e6mpet mig en h\u00e6derlig plads og mit lune f\u00f8lte \u00f8jeblikke, hvori det l\u00f8ftede vingerne. Kun f\u00e5 m\u00e5neder efter at \u201cImprovisatoren\u201d kom ud, tr\u00e5dte jeg op med det f\u00f8rste hefte af mine eventyr; men man m\u00e5 ikke tro, at disse blev \u00f8jeblikkelig vel modtagne.<\/p>\n

Folk, der sagde sig at mene mig det godt, beklagede, at jeg, der nylig i \u201cImprovisatoren\u201d havde givet h\u00e5b om at levere \u201cnoget\u201d, pludselig faldt tilbage i \u201cbarnagtighed\u201d. \u201cMaanedsskrift for Litteratur\u201d v\u00e6rdigede aldrig at omtale disse, og i \u201cDannora\u201d, et dengang l\u00e6st kritisk skrift, blev der lagt mig p\u00e5 hjertet, ikke at spilde min Tid med at skrive Eventyr. Man savnede hos mig den s\u00e6dvanlige form for denne digteart, og man opgav mig m\u00f8nstre at studere. Det ville jeg jo ikke, sagde de \u2013 og s\u00e5 opgav jeg at skrive eventyr, og bragte i den tid, vekslende mellem mismod og lune, min anden roman \u201cO. T.\u201d<\/p>\n

Der var hos mig en \u00e5ndelig trang til at producere, og jeg troede i romanen at have fundet mit rette Element. Lige efter hinanden udkom s\u00e5ledes \u201cImprovisatoren\u201d 1835 og \u201cO. T.\u201d 1836 og \u201cKun en Spillemand\u201d 1837. Mange syntes godt om \u201cO. T.\u201d, is\u00e6r H.C.\u00d8rsted, der havde stor sands for det komiske element. Han opmuntrede mig til at vedblive i denne retning, og hos ham og i hans kreds fik jeg gl\u00e6de og erkendelse.<\/p>\n

Hos Sibbern, med hvem jeg efter at have modtaget brevet om \u201cImprovisatoren\u201d havde gjort personligt bekendtskab, l\u00e6ste jeg \u201cO. T.\u201d. Poul M\u00f8ller, der var kommen herned fra Norge, og der ikke havde yndet \u201cFodreisen\u201d, var tilstede ved en af disse aftenl\u00e6sninger og h\u00f8rte til med stor deltagelse; Scenerne ovre i Jylland, p\u00e5 heden og ved Vesterhavet interesserede ham, og han udtalte sig varmt og inderligt. Et par overs\u00e6ttelser af \u201cO. T.\u201d p\u00e5 tysk blev senere gengivet p\u00e5 svensk, hollandsk og engelsk. Mine k\u00f8benhavnske landsm\u00e6nd havde ved \u201cImprovisatoren\u201d opholdt sig over nogle latinske ords fejlskriven og korrekturfejl. For at fjerne en lignende anke, tilb\u00f8d de mig, da \u201cO. T .\u201d skulle udkomme, en af universitetets professorer til at l\u00e6se korrektur; \u201cjeg er \u00f8vet deri\u201d, sagde han, \u201cog har altid erholdt ros for min korrekthed, s\u00e5 skal man ikke have den mindre betydelige ting, bogstavering, at dv\u00e6le ved, n\u00e5r man recenserer Dem\u201d \u2013 Han l\u00e6ste ark for ark; to dygtige m\u00e6nd foruden ham s\u00e5 ogs\u00e5 disse n\u00f8jagtigt igennem. Bogen kom ud, og kritikken jeg fik herhjemme, endte med, at \u201cde s\u00e6dvanlige grammatikalske sk\u00f8desl\u00f8sheder, som altid hos Andersen, findes ogs\u00e5 i denne bog\u201d. \u201cNej, nu er det for galt!\u201d sagde professoren, \u201cjeg har anvendt samme flid som i mine egne b\u00f8ger! man g\u00f8r Dem virkelig Uret\u201d.<\/p>\n

\u201cO. T.\u201d blev l\u00e6st og atter l\u00e6st og mit publikum tog til, men blad- og journalkritik viste mig endnu ikke stor opmuntring. Ja man glemte, at med \u00e5rene bliver drengen til mand, og at man ogs\u00e5 udenfor den almindelige vej kan erhverve sig kundskaber; man hang ved gamle p\u00e5stande og beskyldninger. Mange, der m\u00e5ske aldrig havde l\u00e6st mine senere st\u00f8rre arbejder, udtalte sig allerstrengest, men var ikke s\u00e5 \u00e6rlige som Heiberg, der, da jeg spurgte ham, om han havde l\u00e6st disse romaner, sp\u00f8gende svarede: \u201cjeg l\u00e6ser aldrig store b\u00f8ger\u201d. Hvorledes den tone var, man tillod sig i m\u00e5nedsskriftet, ses benyttet som anke mod dette selskab af Paludan-M\u00fcller, der, da han, den erkendte og skattede unge digter, fik af samme m\u00e5nedsskrift ogs\u00e5 en streng dom, skrev sit polemiske digt: \u201cTroch\u00e6er og Jamber\u201d, og anf\u00f8rte der i en note, hvorvidt m\u00e5nedsskriftet vovede at g\u00e5 mod en digter.<\/p>\n

Jeg giver Paludan-M\u00fcllers ord :<\/p>\n

\u201cI hvilken agtv\u00e6rdig Journal \u2013 den v\u00e6re sig inden eller udenlandsk \u2013 har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person ? Forfatterens Mangel paa Forstand, h\u00f8iere Dannelse og egentlige Studium gj\u00f8res nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering: Trudsel med Critik anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om at kunne pr\u00e6stere noget Tilfredsstillende, naar han vil l\u00e6gge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse og mange flere de anmeldte Skrifter (\u201cImprovisatoren\u201d og \u201cO.T.\u201d) uvedkommende og derimod deres Forfatter h\u00f8ist graverende Yttringer, hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemmelighed mod Velgj\u00f8rere, tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnl\u00f8s Recensent aldeles ugeneert at fremf\u00f8re og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Sl\u00f8r over ham, den fortjente Revselse af den Forn\u00e6rmede!\u201d<\/p>\n

Karakteristisk er det, da senere af M\u00e5nedsskriftet st\u00f8rstedelen af anmelderne til de forskellige kritikere blev opgivne, Forfatteren siden ikke har vovet at navngive sig.<\/p>\n

\u00c5ret efter (1837) kom romanen \u201cKun en Spillemand\u201d, der s\u00e5 ganske er en \u00e5ndig blomst, fremsprungen af det tryk, jeg led i denne m\u00e6gtige kamp mellem min digternatur og den alt for h\u00e5rde Omgivelse, og dog var jeg kommet et skridt fremad, forstod mere mig selv og verden, men jeg var ved at opgive tanken om nogen slags sand erkendelse her af det, Gud havde givet mig; i en anden verden m\u00e5tte det komme til klarhed, deri s\u00f8gte jeg min tr\u00f8st.<\/p>\n

Var \u201cImprovisatoren\u201d en virkelig improvisator, da var \u201cKun en Spillemand\u201d den forest\u00e5ende kamp og liden. Denne digtning var i sin helhed gennemt\u00e6nkt og set udefra, som den i hver enkelthed var f\u00f8dt og n\u00e6sten oplevet; den g\u00e6rende opposition mod ubilligheden, t\u00e5beligheden, prosaen og trykket af den hele omgivelse gav stemninger, der \u00e5benbarer sig i karaktererne Naomi, Ladislaus og Gudfaderen i \u201cHulgaden\u201d. Ogs\u00e5 denne bog br\u00f8d sig vej herhjemme; men ingen tak eller opmuntring l\u00f8d. Kritikken indr\u00f8mmede kun, at jeg tit blev forunderlig heldig ledet af Instinktet, \u2013 man valgte det udtryk, man bruger om dyret, men som i menneskeverdenen, i poesiens verden ellers kaldes genialiteten; hos mig skulle det stemples som instinkt. Det var en vedvarende tr\u00e6den ned af alt godt hos mig. En enkelt begavet ytrede vel mundtligt til mig, at jeg blev for h\u00e5rdt og ubilligt behandlet, men Ingen tr\u00e5dte op og udtalte det.<\/p>\n

Romanen \u201cKun en Spillemand\u201d opfyldte en kort tid en af vort lands unge, h\u00f8jt begavede m\u00e6nd, det var S\u00f8ren Kierkegaard; p\u00e5 gaden, hvor vi m\u00f8dtes, sagde han mig, at han ville skrive en kritik over den, og at jeg ville vist blive mere tilfreds med den, end de tidligere, thi, indr\u00f8mmede han, man opfattede mig ganske urigtigt. Der gik lang tid hen, han l\u00e6ste bogen om igen, og det f\u00f8rste gode indtryk udviskedes; og jeg m\u00e5 tro, at jo alvorligere han dr\u00f8ftede digtningen, des fejlfuldere blev den, og da kritikken kom, kunne jeg ikke v\u00e6re glad ved den; den kom som en hel bog; den f\u00f8rste, tror jeg, Kierkegaard skrev, noget besv\u00e6rlig at l\u00e6se, med den hegelske tunghed i udtrykkene: Man sagde ogs\u00e5 i sp\u00f8g, at kun Kierkegaard og Andersen havde l\u00e6st bogen ud. Det var \u201cAf en endnu Levendes Papirer\u201d. Jeg fik dengang det ud af den, at jeg var ingen digter, men en digterisk figur, der var l\u00f8ben ud af min gruppe, og at det var en tilkommende digter givet at stille mig i den, eller at benytte mig som figur i en digtning, hvori han skabte mit supplement. Senere forstod jeg bedre denne forfatter, der i min frernskriden er kommen mig i m\u00f8de med venlighed og sk\u00f8nsomhed. Jeg fandt ikke og vandt ikke hjemme nogen offentlig beskytter eller anmelder for mine romaner, og hvad dertil satte dem i skygge var den almindelige begejstring for netop de af Heiberg udgivne beundrede \u201cHverdagshistorier\u201d. Sproget i disse, indholdet og frem for alt den Heibergske anbefaling og beundring for disse v\u00e6rker, gav dem hos den danske l\u00e6severden den h\u00f8jeste rang i nutidens litteratur.<\/p>\n

Dog, i hvor h\u00e5nligt jeg end blev aff\u00e6rdiget, jeg blev l\u00e6st, og s\u00e5vidt havde jeg imidlertid bragt det, at mange herhjemme nu ikke tvivlede om min poetiske evne. Den man f\u00f8r min rejse til Italien aldeles opgav hos mig. Men ingen dansk anmelder udtalte sig om ideen, om friskheden, om lunet, om hvad der kunne v\u00e6re ejendommeligt i mine romaner. F\u00f8rst da de udkom p\u00e5 svensk, gik med godt sind et par svenske blade lidt dybere ind, l\u00e6ste og opfattede med god og \u00e6rlig vilje, og i Tyskland var det samme tilf\u00e6ldet; herfra styrkedes mit mod til at vedblive.<\/p>\n

Om \u201cO.T.\u201d og \u201cOnly a fiddler\u201d udtalte sig \u201cLondon literary Gazette\u201d : \u201cDette er et af de interessanteste v\u00e6rker, som i en r\u00e6kke af \u00e5r har forladt pressen. Dets skildringer af det danske liv er naturlig og beundringsv\u00e6rdig og dets skildring af scenen, hvor det foreg\u00e5r, er sand og tr\u00e6ffende. Dets udm\u00e6rkede fremstilling af b\u00f8rn og b\u00f8rns tanker, dets naivitet og livlige sprog, dets verdenskundskab og indbildningskraft, kort, alt er sat s\u00e5 klart i lyset for os og besidder en s\u00e5dan ynde, at vi ikke tage i betragtning at sige, at dette er en bog, som vil tiltale enhver klasse af l\u00e6sere og fortjener plads blandt de mest udm\u00e6rkede romantiske v\u00e6rker, som nogensinde er frem. kommet.\u201d<\/p>\n

Carsten Hauch skriver en afhandling i Schouws Ugeskrift og udtaler sig hjerteligt om H.C. Andersen, som digter. F\u00f8rst flere \u00e5r efter udtalte i Danmark en mand af betydning, digteren Hauch, i sin tidligere n\u00e6vnte afhandling i Schouws Ugeskrift sig hjerteligt over mig som digter. Han udtalte sig om romanerne og fremh\u00e6vede i f\u00e5 tr\u00e6k der det karakteristiske: \u201cHovedgenstanden\u201d, siger han, \u201ci Andersens bedste og mest gennemarbejdede skrifter, i dem, hvori den rigeste fantasi, den dybeste f\u00f8lelse, den mest bev\u00e6gede digtersj\u00e6l kommer frem, er et talent, eller idet mindste en \u00e6dlere natur, der vil k\u00e6mpe sig frem af sn\u00e6vre og trykkende k\u00e5r. Det er s\u00e5ledes tilf\u00e6ldet i hans tre Romaner, og i denne Retning har han jo ogs\u00e5 virkelig et betydningsfuldt liv at fremstille, en indre verden, som Ingen bedre kender, end den, der selv har drukket af den bitre kalk: lidelser og savn, smertelige og dybe f\u00f8lelser, som er n\u00e6r besl\u00e6gtede med dem, han selv har gennemg\u00e5et, og hvori erindringen der, efter den gamle betydningsfulde mythe er musernes moder. H\u00e5nd i H\u00e5nd med disse tr\u00e6der ham i m\u00f8de og hvad han her kan fort\u00e6lle verden, fortjener da sikkert med opm\u00e6rksomhed at h\u00f8res, thi uagtet det p\u00e5 den ene side kun er den enkeltes inderste personlige liv, s\u00e5 er det dog tillige talentets og geniets almindelige lod, idet mindste n\u00e5r det befinder sig i ringe k\u00e5r , der her f\u00f8res os for \u00f8je.<\/p>\n

For s\u00e5 vidt han nemlig i sin \u201cImprovisator\u201d, \u201cO. T.\u201d og \u201cKun en Spillemand\u201d ikke blot fremstiller sig selv i sin afsondrede particularitet, men tillige den betydningsfulde kamp, som mange har gennemg\u00e5et, og som ogs\u00e5 han kender, fordi hans liv har udviklet sig derigennem, s\u00e5 gengiver han jo slet ikke noget, der tilh\u00f8rer illusionernes verden, men kun det, der vidner om sandheden, og der, som ethvert sligt vidnesbyrd, har en almindelig og varig gyldighed. Ja, han forf\u00e6gter s\u00e5ledes ikke blot talentets og geniets, men, som sagt, tillige den kr\u00e6nkende og uretf\u00e6rdigt behandlede menneskeheds sag; og da han selv s\u00e5 smerteligt har f\u00f8lt denne sv\u00e6re kamp, hvori laokoonsslangerne knuge de opadstr\u00e6bende h\u00e6nder, da han selv har v\u00e6ret n\u00f8dt til at drikke af det malurtfyldte b\u00e6ger, som den ligegyldige og overmodige verden s\u00e5 tit r\u00e6kker den, der befinder sig i en undertrykt stilling, s\u00e5 er han ogs\u00e5 i stand til at give sin fremstilling i denne henseende en sandhed og alvor, ja en tragisk og smertev\u00e6kkende pathos, der vanskeligt p\u00e5 det f\u00f8lende menneskehjerte forfejler sin Virkning. \u2014 Hvor kan i hans \u201cSpillemand\u201d l\u00e6se hint optrin, hvori den \u201cfornemme hund\u201d, som digteren udtrykker sig, med foragt vender sig bort fra den f\u00f8de, hvormed den fattige dreng m\u00e5 tage til takke, uden tillige at erkende, at dette ikke er en leg, hvori forf\u00e6ngeligheden s\u00f8ger sin triumph, men at det tv\u00e6rtimod er den i sit inderste dybt kr\u00e6nkede menneskenatur, der her udtaler sin Smerte.\u201d<\/p>\n

S\u00e5ledes l\u00f8d det en ni a ti \u00e5r senere om mig i Danmark. S\u00e5ledes lyder en mands, en \u00e6del h\u00e6dret stemme. Det er g\u00e5et mig med kritikken, som det g\u00e5r med vinen, jo flere \u00e5r, der g\u00e5r, f\u00f8r den sk\u00e6nkes, desto fortr\u00e6ffeligere smager den.<\/p>\n

Samme \u00e5r, som \u201cSpillemanden\u00ab udkom (1837), bes\u00f8gte jeg f\u00f8rste gang nabolandet, gjorde Kanalrejsen til Stockholm. Da kendte man ikke, hvad man nu kalder skandinaviske sympatier; fra gamle krige med naboen var endnu nedarvet en slags mistillid. De k\u00f8benhavnske gadedrenge glemte ikke om vinteren, n\u00e5r isen bandt landene sammen, og svenske kom i kane over til os, p\u00e5 en r\u00e5 og k\u00e5d m\u00e5de at skrige efter dem. Meget lidt kendtes af svensk Litteratur, og det faldt kun f\u00e5 danske ind, at man med ringe \u00f8velse let kunde l\u00e6se og forst\u00e5 det svenske sprog. Tegners \u201cFrithiof\u201d og \u201cAxel\u201d var kendt og det kun i overs\u00e6ttelse. Tiderne forandres.<\/p>\n

Jeg havde l\u00e6st et par svenske forfattere, og af disse tiltalte mig is\u00e6r den afd\u00f8de, ulykkelige Stagnelius. Hans digtninger fyldte mig endnu mere end Tegner, der da repr\u00e6senterede digtekunsten i Sverige. Jeg, som kun havde rejst syd p\u00e5, hvor alts\u00e5 afskeden fra K\u00f8benhavn er afskeden med modersm\u00e5let, f\u00f8lte mig nu halvt som hjemme gennem hele Sverige, kunne tale mit danske sprog, og h\u00f8rte i landets tunge kun som en dialekt af det danske; jeg syntes, at Danmark udvidede sig og det besl\u00e6gtede i folket tr\u00e5dte mig s\u00e5 levende frem. Jeg begreb, hvor n\u00e6r svensk, norsk og dansk stod til hinanden. Jeg m\u00f8dte hjertelige, venlige mennesker, og det er min natur at slutte mig snart til disse. Denne rejse var og er mig endnu en af mine gladeste. Det maleriske svenske land, med sine udstrakte skove, store s\u00f8er, den brusende, storartede Trollh\u00e4ttan, de maleriske sk\u00e6rg\u00e5rde, hele denne natur var mig ny.<\/p>\n

Stockholm selv, hvis beliggenhed n\u00e6sten n\u00e6rmer sig Constantinopels, og m\u00e5ler sig med Edinburghs, overraskede mig i h\u00f8j grad. Kanalfarten selv klinger jo halveventyrlig for den uindviede, n\u00e5r man fort\u00e6ller, at dampskibet sejler der fra s\u00f8erne op over bjergh\u00f8jderne, hvorfra man seer under sig de udstrakte gran og birkeskove. Gennem dristige sluser l\u00f8fte og s\u00e6nke sig skibene, mens den rejsende g\u00f8r sine skov vandringer. Fra denne rejse, og navnlig fra den m\u00e6gtige V\u00e4nern s\u00f8, knytter sig et bekendtskab af stor interesse og ikke uden Indflydelse p\u00e5 mig, det er med den svenske roman forfatterinde Fredrika Bremer.<\/p>\n

P\u00e5 Kanalen mellem Trollh\u00e4ttan og V\u00e4nersborg havde jeg just spurgt kaptajnen ombord og nogle af de medrejsende, om hvilke svenske forfattere der levede i Stockholm, og udtalte min lyst til at se og tale med fr\u00f8ken Bremer. Ja, hende tr\u00e6ffer De ikke, sagde kaptajnen, da hun for \u00f8jeblikket er p\u00e5 bes\u00f8g i Norge. Hun kommer vel, m\u00e5 komme tilbage, medens jeg er her, sagde jeg i sp\u00f8g og tilf\u00f8jede, at p\u00e5 rejse har jeg altid lykken med mig, s\u00e5 at det meste, som jeg \u00f8nsker bliver opfyldt. Men n\u00e6ppe denne gang, sagde kaptajnen. Tre Timer efter, da vi skulle bort fra V\u00e4nersborg, hvor vi l\u00e5 og tog varer og passagerer ombord, kom han leende med listen over de ny tiltr\u00e5dte rejsende og r\u00e5bte h\u00f8jt: \u201cLykkelige menneske, jo De har lykken, fr\u00f8ken Bremer er her og sejler med til Stockholm\u201d. Jeg antog det for sp\u00f8g, men han viste mig navnet p\u00e5 sin liste, men jeg var dog ikke overtydet om det var forfatterinden selv. Mellem dem, jeg opdagede g\u00e5 ombord, s\u00e5 jeg ingen, der forekom mig at kunne v\u00e6re hende. Aftenen faldt p\u00e5, og ved midnat var vi p\u00e5 den store vidtudstrakte V\u00e4nern s\u00f8.<\/p>\n

Klokken tre om morgenen stod jeg op for at se solopgangen, foruden mig kom endnu en fra kahytterne. Det var en dame, ikke ung, ikke gammel, indhyllet i shawl og k\u00e5be, og hun ville ogs\u00e5 se solen st\u00e5 op. Jeg t\u00e6nkte: er fr\u00f8ken Bremer her ombord, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re hende og jeg begyndte en samtale. Hun svarede h\u00f8fligt men fremmed, og da jeg spurgte hende, om hun ikke var forfatterinde til de bekendte romaner, gav hun et undvigende svar og spurgte nu om mit navn. Hun kendte det, men tilstod, at hun ingen af mine skrifter havde l\u00e6st og hun spurgte om jeg intet eksemplar af disse ejede hos mig. Jjeg havde just \u201cImprovisatoren\u201d, som jeg havde bestemt for Beskow, men jeg l\u00e5nte hende den, og hun gik ned i sin kahyt og kom ikke frem hele formiddagen, men da jeg igen s\u00e5 hende, var hendes ansigt klart og fuldt af hjertelighed. Hun trykkede min h\u00e5nd, og sagde, at hun havde l\u00e6st det meste af f\u00f8rste del af bogen, og nu kendte hun mig.<\/p>\n

Skibet fl\u00f8j med os over bjerge, gennem stille inds\u00f8er og skove ud i \u00d8sters\u00f8ens sk\u00e6rg\u00e5rd, hvor klippe\u00f8erne ligge str\u00f8ede og danner de m\u00e6rkeligste overgange fra den n\u00f8gne sten til gr\u00f8nsv\u00e6rs\u00f8en og den, hvor tr\u00e6er og huse f\u00e6ste sig. Det gik gennem br\u00e6nding og over strudel, to steder m\u00e5tte alle passagererne sidde stille p\u00e5 deres plads, medens lodsens hele opm\u00e6rksomhed var heftet p\u00e5 \u00e9t punkt, man f\u00f8lte i fart\u00f8jet naturkraftens h\u00e5nd, der et sekund greb og slap det. Fr\u00f8ken Bremer fortalte mangt et sagn, mangen historie, der knyttede sig til \u00e9n og anden \u00f8 og til den og den g\u00e5rd oppe i Landet. Rejsen blev rigere og gl\u00e6deligere.<\/p>\n

I Stockholm fortsattes bekendtskabet, og \u00e5r have knyttet det fastere ved breve. Hun er en \u00e6del kvinde. Religionens store tr\u00f8stende sandheder og det poetiske i livets stille enkeltheder have dybt gennemtr\u00e6ngt hende, og hun ejer en genius til at udtale det..<\/p>\n

Endnu var ingen af mine romaner udkommen i svensk overs\u00e6ttelse. Jeg var i Stockholm som digter kun kendt af enkelte, der havde l\u00e6st \u201cFodreisen\u201d og mine lyriske digte, og disse enkelte var mest litter\u00e6re folk, hvilke ogs\u00e5 p\u00e5 det hjerteligste og med svensk forekommenhed og opm\u00e6rksomhed modtoge mig. Den for sine humoristiske digte kendte og h\u00e6drede gejstlige, Dahlgreen, som nu l\u00e6ngst er d\u00f8d, skrev en sang til mig. Jeg fandt g\u00e6stfrihed og venlighed, Sverige og de svenske fik jeg k\u00e6r.<\/p>\n

Af H. C. \u00d8rsted var jeg anbefalet til den ber\u00f8mte Berzelius, hvis bekendtskab jeg nu f\u00f8rste gang gjorde, ved ham fik jeg en god modtagelse i Uppsala, hvorhen jeg drog nogle dage og af den da levende professor Rudberg f\u00f8rtes til Uppsalah\u00f8jen, hvor vi af det store s\u00f8lvhorn, Kong Carl Johan der havde givet, drak i champagne Nordens sk\u00e5l. Land og folk fik jeg k\u00e6r og syntes, som sagt, at mit hjems gr\u00e6nse voksede. F\u00f8rst nu forstod jeg ret, hvor besl\u00e6gtet svensk, dansk og norsk var, og i denne f\u00f8lelse skrev jeg straks efter min hjemkomst sangen: \u201cVi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver\u201d<\/p>\n

Ved dette digt var ikke tanke af politik, den er mig fremmed. Digteren skal ikke arbejde i politikens tjeneste, men rolig g\u00e5 foran bev\u00e6gelserne, som en ser. Den skandinaviske sang blev til, da der ikke taltes om skandinaver; den fremsprang i f\u00f8lelsen af det besl\u00e6gtede hos de tre folk, den k\u00e6rlighed, jeg f\u00f8lte og \u00f8nskede de i \u00e5nd og hjerte med mig m\u00e5 eje for hinanden, og ikke uvenligt og misforst\u00e5ende st\u00e5 skilte som de stride str\u00f8mme. Man kan se, at de svenske have gjort af ham, var det f\u00f8rste, jeg h\u00f8rte hjemme om min sang. Et par \u00e5r gik, naboerne forstod bedre hinanden; Oehlenschl\u00e4ger, Tegner og Fredrika Bremer bragte dem gensidig til at l\u00e6se hinandens litteratur, og sl\u00e6gtskabet blev f\u00f8lt og forst\u00e5et. Den t\u00e5belige gamle rest af uvenskab, fordi de ikke kendte det gensidige gode hos hinanden forsvandt og der kom et smukt og hjerteligt forhold mellem svensk og dansk.<\/p>\n

Skandinavismen satte imidlertid blomst i K\u00f8benhavn, m\u00e5ske ogs\u00e5 i Sverige, i Norge tror jeg ikke det ret er sket vi fik et \u201cSkandinavisk Selskab\u201d, det vil sige en forening i K\u00f8benhavn, hvor man holdt broderlige taler om Nordens tre folk, gav historiske foredrag og fik skandinaviske koncerter, sagde mig, at denne sang vilde overleve alt af hvad jeg havde skrevet. Ja en af vore betydelige offentlige karakterer forsikrede og i alvor, at dette var det eneste digt, der gjorde mig til dansk digter. Nu sattes det s\u00e5 h\u00f8jt, for et \u00e5r tilbage var det kun produktet af smigret forf\u00e6ngelighed.<\/p>\n

S\u00e5vel i Sverige som i Danmark havde min vise komponister og er bleven koncertvise, men den er ikke bleven popul\u00e6r.<\/p>\n

Efter min hjemkomst fra den svenske tur begyndte jeg flittig at l\u00e6se historie, gjorde mig mere bekendt med fremmed litteratur. Dog den bog, som jeg l\u00e6ste mest i og fra hvilken jeg fik de st\u00e6rkeste indtryk, var som altid, naturens. Ved Sommerlivet paa fyenske herreg\u00e5rde, is\u00e6r det t\u00e6t ved skoven romantisk beliggende \u201cLykkesholm\u201d, Kai Lykkes gamle g\u00e5rd.<\/p>\n

P\u00e5 det grevelige Glorup, hvor den m\u00e6gtige Walkendorf, Tycho Brahes fjende, havde boet, og hvor nu den \u00e6dle gamle Grev Moltke-Hvitfeldt levede, fandt jeg den venligste modtagelse, det hyggeligste hjem og l\u00e6rte her p\u00e5 mine stille vandringer vistnok mere, end skolen kunne give mig af refleksions visdom.<\/p>\n

I K\u00f8benhavn var allerede da, som til den seneste tid, Collins hus blevet mig \u201cHjemmets Hjem\u201d, som jeg alt foran i \u201cImprovisatoren\u201d har betegnet det; her fandt jeg for\u00e6ldre og s\u00f8skende. Det lune, den livsmunterhed der findes i romanen \u201cO. T.\u201d og i de i disse \u00e5ringer skrevne dramatiske arbejder, f. eks. \u201cDen usynlige paa Sprog\u00f8\u201d, har sin kilde fra det Collinske hus, der i denne retning virkede sundt ind p\u00e5 mig, s\u00e5 at mit sj\u00e6le-sygelige ikke fik herred\u00f8mmet. Collins \u00e6ldste datter, fru Ingeborg Drewsen, var med sit k\u00e6kke lune, sit vid og humor, is\u00e6r af en stor Indvirkning; n\u00e5r sindet er bl\u00f8dt og elastisk, som havfladen, og det var mit, da afspejler det, som den, sin omgivelse.<\/p>\n

Jeg var ret produktiv, og mine skrifter h\u00f8rte til dem hjemme, som altid blev k\u00f8bte og l\u00e6ste; for hver ny roman erholdt jeg et h\u00f8jere honorar, men man vil huske p\u00e5, hvor langt danske b\u00f8ger k\u00f8bes, og at jeg ikke fra Heibergs og M\u00e5nedsskriftets slotsaltan var erkl\u00e6ret for tidens betydende digter, s\u00e5 blev honoraret ringe. Imidlertid levede jeg naturligvis ikke som man i England t\u00e6nkte sig det, n\u00e5r man der n\u00e6vnte \u201cImprovisatorens Digter\u201d. Jeg erindrer Charles Dickens forbavselse senere ved at h\u00f8re mit honorar for denne bog. \u201cHvad har De f\u00e5et\u201d spurgte han; jeg svarede \u201c19 \u00a3\u201d \u201cFor arket?\u201d gentog han. \u201cNei\u201d sagde jeg, for hele Bogen. Ja, vi misforst\u00e5r vist hinanden, blev han ved og de kan ikke for det hele v\u00e6rk, Improvisatoren, have f\u00e5et 19 \u00a3, det har De erholdt for arket. Jeg m\u00e5tte beklage, at det ikke var tilf\u00e6ldet og arket blev omtrent kun \u00bd \u00a3. Du min Gud, udbr\u00f8d han og det er jo ikke til at tro, fortalte De det ikke selv. Vistnok kendte Dickens ikke danske forhold, m\u00e5lte indt\u00e6gten efter den, han fik i England, men rimeligt er det, at min overs\u00e6tterinde der vandt mere, end jeg som forfatter, men nok om det, jeg levede rigtignok under en del savn.<\/p>\n

Producere og altid producere, f\u00f8lte jeg, ville v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende. De fors\u00f8g, jeg gjorde for at skaffe mig en slags stilling eller andet h\u00e6derligt hverv, mislykkedes. Jeg s\u00f8gte om en ans\u00e6ttelse ved Kongens Bibliotek, H. C. \u00d8rsted underst\u00f8ttede p\u00e5 det varmeste min ans\u00f8gning hos bibliotekets chef, overkammerherre Hauch. \u00d8rsted sluttede sit skriftlige vidnesbyrd efter at have omtalt H. C. Andersens \u201cFortjenester som Digter\u2026. at han ogs\u00e5 udm\u00e6rker sig ved Retsindighed og ved en Orden og N\u00f8jagtighed, som Mange ikke tro, at man kan vente af Digteren, men som man un\u00e6gtelig, n\u00e5r man kender ham, m\u00e5 tilstaae ham\u201d. Disse ord om mig af \u00d8rsted udrettede dog intet. Overkammerherren aff\u00e6rdigede mig med den st\u00f8rste artighed, idet han sagde, at jeg var for talentfuld til, at han kunne anstille mig ved et s\u00e5 trivielt arbejde, som bibliotekets var.<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte at s\u00e6tte mig i forbindelse med Trykkefrihedsselskabet, idet jeg havde lagt plan og givet udkast til en dansk folkekalender, lig den meget udbredte af Gubitz og dengang fandtes endnu ingen dansk. Jeg troede ved naturskildringerne i \u201cImprovisatoren\u201d at have vist dygtighed for fremstillinger af denne art, et par sm\u00e5hefter af mine eventyr var da allerede ude og de m\u00e5tte vise, at jeg nok kunne fort\u00e6lle. \u00d8rsted var meget tilfreds med den givne plan, og ogs\u00e5 denne underst\u00f8ttede han p\u00e5 det bedste, men skriftkomiteens medlemmer fandt, at dette arbejde ville v\u00e6re forbundet med for mange og store vanskeligheder til, at selskabet kunne indlade sig p\u00e5 samme. Det vil sige, man tiltroede mig ikke dygtighed dertil. Senere udkom under en anden redakt\u00f8r en s\u00e5dan kalender, underst\u00f8ttet af selskabet.<\/p>\n

Altid m\u00e5tte jeg s\u00e5ledes, for at leve, t\u00e6nke p\u00e5 den dag i morgen. Et g\u00e6stfrit hus endnu var p\u00e5 den tid \u00e5bnet for mig af en gammel dame, hvis ejendommelighed lettere op og fattedes af enhver end hendes mange andre fortr\u00e6ffelige egen skaber. Hun fandt gl\u00e6de i at l\u00e6se mine skrifter, og med moderligt sind viste hun mig sin velvillige. Det var den gamle, nu afd\u00f8de enkefru B\u00fcgel, f\u00f8dt Adzer. Konferensr\u00e5d Collin var i \u00f8vrigt i den tid min hj\u00e6lp, min tr\u00f8st og st\u00f8tte, som jeg dog beskedent, kun i de tungeste tilf\u00e6lde tyede til. Jeg pr\u00f8vede trang og armod, som det her ikke lyster mig at fort\u00e6lle om. Dog, som jeg t\u00e6nkte det i barndoms\u00e5rene, n\u00e5r det er ret h\u00e5rdt, da hj\u00e6lper vor Herre! Jeg har en lykkestjerne, og den er Gud.<\/p>\n

En dag, jeg sad i min lille stue i Nyhavn, dengang p\u00e5 Charlottenborgs side, bankede det p\u00e5 d\u00f8ren, en fremmed mand, med et fint, venligt ansigt. Jeg havde aldrig set ham f\u00f8r, tr\u00e5dte ind og det var nu afd\u00f8de grev Conrad Rantzau-Breitenburg, en holstener og dav\u00e6rende statsminister. Han elskede poesi, var opfyldt af Italien og ville afl\u00e6gge et bes\u00f8g hos Improvisatorens forfatter. Min bog havde han l\u00e6st i originalsproget, og f\u00f8lte sig levende opfyldt af den. Han havde ved hoffet og i sin kreds p\u00e5 det varmeste erkl\u00e6ret sig for den.<\/p>\n

Han stod i stor anseelse, var erkendt som en mand med smag og kendskab til litteratur, et \u00e6gte ridderligt sind. I sin ungdom havde han rejst meget, opholdt sig l\u00e6nge i Spanien og Italien og hans dom blev s\u00e5ledes af stor betydning. Ham var det, der ops\u00f8gte digteren og stille tr\u00e5dte han ind i min lille stue, udtalte sin tak og k\u00e6rlighed for min bog: Han bad mig bes\u00f8ge sig og spurgte mig uforbeholdent, om der intet var, hvori han kunne virke til gavn for mig. Jeg antydede, hvor tungt det var at m\u00e5tte skrive for at leve, ikke at kunne, sorgl\u00f8s for det n\u00f8dvendige, udvikle sig og virke, og han trykkede k\u00e6rligt min h\u00e5nd og lovede at blive mig en virksom ven, og det blev han.<\/p>\n

Collin og H. C. \u00d8rsted, tror jeg, have vistnok ogs\u00e5 i stilhed virket med som mine talsm\u00e6nd hos Kong Frederik den Sjette. Alt i flere \u00e5r under denne konges regering var anordnet, at en sum af finanserne anvendtes til rejseunderst\u00f8ttelse for unge videnskabsm\u00e6nd og kunstnere. Ja enkelte, der endnu ikke var i fast embede havde en slags \u00e5rlig gage, eller om man vil underst\u00f8ttelse, s\u00e5ledes mellem digterne, Oehlenschl\u00e4ger, tidligere Ingemann, Heiberg etc. Netop i de dage havde Hertz erholdt en \u00e5rlig tilst\u00e5et sum og hans fremtid var derved nogenlunde bleven betrygget. Det var mit h\u00e5b og \u00f8nske, at samme held m\u00e5tte forefindes mig, og det skete, Kong Frederik den Sjette tilstod mig fra nu af \u00e5rligt 200 Species.<\/p>\n

Jeg var opfyldt af taknemlighed og gl\u00e6de. Jeg beh\u00f8vede nu ikke, som jeg s\u00e5 tit tidligere n\u00f8dtes til, atm\u00e5tte skrive for at leve. Jeg havde nu, i mulige sygdoms tilf\u00e6lde, en sikker Hj\u00e6lp og jeg var mindre afh\u00e6ngig af Menneskene om mig.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 7 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Mange, som f\u00f8r havde v\u00e6ret mine modstandere, skiftede nu mening, og mellem disse vandt jeg en, som jeg t\u00f8r tro, for hele livet. Det var digteren Hauch, en af de \u00e6dleste naturer, jeg kender. Han … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 7<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27780","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27780","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27780"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27780\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27780"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}