{"id":27778,"date":"2012-10-20T17:01:16","date_gmt":"2012-10-20T15:01:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27778"},"modified":"2012-10-20T17:01:16","modified_gmt":"2012-10-20T15:01:16","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-6","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27778","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 6"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 6<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Netop p\u00e5 samme tid, men fjorten \u00e5r efter at jeg som en fattig dreng kom til K\u00f8benhavn skulle jeg tr\u00e6de ind i Italien, landet for min l\u00e6ngsel og lykke. Jeg gik gennem Rhonedalen over Simplon og hvilken naturstorhed rund omkring ! Vores overl\u00e6ssede vogn med sit forspand af heste tog sig ud som en flue p\u00e5 en m\u00e6gtig k\u00e6mpeblok. Vi ligesom kr\u00f8b hen ad klippevejen, der ved Napoleons bud her er spr\u00e6ngt gennem jordens rygrad. Gletscherne, glasgr\u00f8nne skinnede lige over os: Det blev mere og mere koldt og hyrdedrengene kom og sv\u00f8bte i kohuder, og i v\u00e6rtshuset var der ordentligt fyret op i kakkelovnen. Det var streng vinter udenfor, men f\u00e5 timer efter rullede vognen nede under kastanietr\u00e6erne, hvis lange og gr\u00f8nne blade glinsede i det varme solskin.<\/p>\n

Domo d\u2019Osola\u2019s torv og gader fremb\u00f8d billedet af Italien med sit folkeliv paa gaden. Lago Maggiore lyste mellem de sortbl\u00e5 bjerge. Dejlige \u00f8er l\u00e5 som buketter p\u00e5 vandet, men himlen var ikke klar. Den havde et gr\u00e5t som i Danmark. F\u00f8rst om aftenen var det viftet bort og og luften skinnede gennemsigtig og klar. Den syntes tre gange s\u00e5 h\u00f8j som hjemme. Druerne hang i guirlander langs vejen, som var det til en fest. Aldrig har jeg set Italien sk\u00f8nnere. Milanos Domkirke var det f\u00f8rste underv\u00e6rk Italien viste mig. Jeg s\u00e5 dette marmorfjeld, som kunsten har hulet og formet i buer, t\u00e5rne og billedst\u00f8tter l\u00f8fte sig i det klare m\u00e5neskin. Jeg jeg s\u00e5 deroppe fra Alper\u00e6kken med sine gletschere og hele det frodige gr\u00f8nne Lombarderland. Porta sempione, som i folkemunde f\u00f8rte Napoleons navn, stod da endnu under arbejde. La Scala gav operaer og balletter. Alt blev bes\u00f8gt og set, men Milanos Dom var dog hjertestedet. Der, under kirkemusikken og i andagtens stilhed var opl\u00f8ftende at v\u00e6re.<\/p>\n

Med to landsm\u00e6nd forlod jeg den herlige by, vi lod veturinen styre gennem Longobarder-landet, der l\u00e5 fladt som hjemmets gr\u00f8nne \u00f8er, men ogs\u00e5 frodigt og herligt som det. De rige majsmarker, de smukke h\u00e6ngepile var noget nyt. Bjergene, som vi skulle over, syntes derimod sm\u00e5 efter at vi havde set Alperne; endelig l\u00e5 foran os Genua og havet. Det havde jeg ikke havde set, siden jeg forlod Danmark.<\/p>\n

Den k\u00e6rlighed, som bjergboeren har til sine bjerge have vi danskere un\u00e6gtelig til havet. Fra min balkon s\u00e5 jeg ud over denne nye og dog gamle kendte, m\u00f8rkebl\u00e5 flade. Om Aftenen skulle teatret bes\u00f8ges, det l\u00e5 i Hovedgaden, den eneste store, Genua har, det m\u00e5tte jo, som en stor offentlig bygning v\u00e6re let at finde, men det var ikke tilf\u00e6ldet. Det ene palads pr\u00e6gtigere end det andet l\u00e5 her side om side. Endelig viste en m\u00e6gtig marmor-apollo, skinnende hvid som sne frit i den bl\u00e5 Luft, at det var stedet. Der blev givet en ny opera, og for f\u00f8rste gang, det var Donnizettis \u201cL\u2019elisir D\u2019amore\u201d, efter denne fulgte en komisk ballet \u201cil flauto magico\u201d. Ved fl\u00f8jtens lyd kom alt til at danse, selv til sidst det h\u00f8je r\u00e5d, ja alle de gamle billeder p\u00e5 v\u00e6ggen i R\u00e5dstuesalen. En ide, jeg senere har indlagt i eventyrkomedien Ole Luk\u00f8je.<\/p>\n

En skriftlig tilladelse fra admiralitetet \u00e5bnede for os Arsenalet, hvor galejslaverne, dengang i 600 tallet, levede og arbejdede. Vi bes\u00e5 de indre f\u00e6ngsler, sovesalen med store brikse langs med v\u00e6ggene, jernb\u00f8jler i k\u00e6der hang her, hvortil fangerne l\u00e6nkedes, n\u00e5r de om aftnen skulle til hvile, selv i sygev\u00e6relser l\u00e5 enkelte i jern. Tre d\u00f8ende med gulbrune ansigter, brustne \u00f8jne gjorde et rystende indtryk p\u00e5 mig, man har kunnet se det, thi en af forbryderne herinde betragtede mig med et ondt blik. Jeg forstod ham, jeg var jo dog kun kommet af nysgerrighed, for at se deres lidelser, og han br\u00f8d ud i en f\u00e6l latter, idet han rejste sig i sengen og ret dj\u00e6velsk f\u00e6stede sine onde \u00f8jne p\u00e5 mig. Her l\u00e5 ganske betynget af l\u00e6nker, en blind olding med s\u00f8lvhvidt h\u00e5r. Nede i g\u00e5rden var forskellige arbejdsstuer. Flere af galejslaverne var m\u00e5ske for hele livet smedet sammen to og to. Jeg s\u00e5 en af fangerne, der vel var kl\u00e6dt ganske som de andre i hvide bukser og r\u00f8d tr\u00f8je, men stoffet deri var s\u00e6rdeles fint. Han var ung og uden l\u00e6nker, man sagde os, at det var en mand der fra byen, som havde f\u00f8rt et stort hus, men stj\u00e5let uhyre summer og bedraget staden, nu var han d\u00f8mt til to \u00e5r p\u00e5 galejerne. Vel arbejdede han ikke, gik heller ikke om dagen med jern, men om natten blev han lukket inde med de andre, og som de l\u00e6nket til briksen. Fra sin kone fik han j\u00e6vnligt sendt store summer, han levede rigt og overd\u00e5digt herinde, men hvad var det mod dette, altid at v\u00e6re imellem disse forbrydere og om natten l\u00e6nkes i deres kreds og h\u00f8re deres h\u00e5n og ondskab ?<\/p>\n

Den f\u00f8rste dagsrejse fra Genua langs s\u00f8en syd p\u00e5, er en af de smukkeste, man kan g\u00f8re. Genua selv l\u00f8fter sig p\u00e5 bjergene frem mellem bl\u00e5gr\u00f8nne olieskove. Appelsiner og pomeranser hang i haverne, gr\u00e6sgr\u00f8nne skinnende citroner tydede p\u00e5 for\u00e5r, nu nordboen stundede til vinter. Det ene smukke motiv til et billede fulgte efter det andet. Alt var mig nyt og blev mig uforglemmeligt. Jeg ser endnu de gamle broer omvoksede med vedbend. Kapucinere kom p\u00e5 vejen og en skare af genuesiske fiskere med deres r\u00f8de huer p\u00e5 hovedet. Den hele kyststr\u00e6kning med sine smukke villaer og havet med hvide sejlere og rygende dampskibe skinnede klart. Senere \u00f8jnedes derude bl\u00e5nende bjerge, det var Korsika, Napoleons Vugge. Ved et gammelt t\u00e5rn sad under et m\u00e6gtigt tr\u00e6 tre gamle koner med langt s\u00f8lvhvidt h\u00e5r over de gulbrune Skuldre og spandt p\u00e5 h\u00e5ndtenen. Uhyre Aloer voksede t\u00e6t ved vejen.<\/p>\n

Min tankedv\u00e6len her ved Italiens natur, idet jeg fort\u00e6ller et levnedsl\u00f8b, vil m\u00e5ske bebrejdes mig, ja man vil m\u00e5ske med ret frygte for, at af mange f\u00f8lgende rejser m\u00e5 disse blade udskeje i beskrivelser, men det vil vise sig i den f\u00f8lgende tid var det menneskene, jeg kom i samvirken med, der afspejlede sig dybest. Derimod ved dette mit f\u00f8rste bes\u00f8g i Italien var det ene og alene naturen og kunsten der blev det overv\u00e6ldende, det egentligt oplevede i denne periode og derfor kan dette livs afsnit ikke andet end for\u00e5rsage en l\u00e6ngere dv\u00e6len ved indtrykkene udefra. Jeg ligesom sv\u00e6lgede i denne naturypplghed, som landet her fremb\u00f8d! Hvilken feeagtig sk\u00f8nhedsaften i Sestri di Levante. V\u00e6rtshuset ligger t\u00e6t ved havet, der rullede i store d\u00f8nninger, himlen str\u00e5lede med ildr\u00f8de skyer, bjergene vekslede i st\u00e6rke farver, tr\u00e6erne selv dannede her ligesom store frugtkurve, overfyldte med m\u00e6gtige, tunge druer, som vinranken l\u00f8ftede derop, og pludseligt her forandrede sig scenen, idet vi kom ind i bjergene. Alt blev t\u00f8rt, h\u00e6sligt, og det en lang str\u00e6kning. Det var, som om da Fantasien dannede Italien til en stor, dejlig have, netop p\u00e5 dette str\u00f8g havde henkastet al havens ukrudt og affald.<\/p>\n

De enkelte tr\u00e6er stod bladl\u00f8se, her var ikke klippeland og ikke muldjord, nej grums og grus og stenbrokker, og atter, som ved et trylleslag, l\u00e5 alt i hesperisk dejlighed, det var Spezia bugten, som vi s\u00e5 foran os. Dejlige bl\u00e5 bjerge omsluttede den frodigste,sk\u00f8nneste Dal, den syntes et fyldt overfl\u00f8dighedshorn. Vinen hang tung og saftig om de bladfulde tr\u00e6er oranger og oliven slyngede sig frem imellem dem. Rankerne hang fra tr\u00e6 til tr\u00e6, s\u00e5 tunge, s\u00e5 frodige, og sorte blankhudede grise uden b\u00f8rster sprang som lystige kid og fik \u00e6selet til at sl\u00e5 bag ud sk\u00f8nt kapucineren red det og bar sin kolossale, gr\u00e6sgr\u00f8nne paraply.<\/p>\n

Netop p\u00e5 Hertugen af Modenas f\u00f8dselsdag kom vi til Carrara. Husene var pyntede med guirlander og soldaterne bar myrtegrene i deres chacoer, og kanonskudene dundrede. Men det var marmorbruddene vi ville bes\u00f8ge, de ligge udenfor Byen. En lille klar flod t\u00e6t ved vejen l\u00f8b hen over de skinnende snehvide marmorbrokker.<\/p>\n

Det var et stort stenbrud med hvidt og gr\u00e5t marmor, som der findes krystaller i. Det syntes mig et fortryllet bjerg, hvori oldtids guder og gudinder sad bundne i stenblokkene og ventede nu p\u00e5 en m\u00e6gtig magiker, en Thorvaldsen eller Canova, der kunne l\u00f8se dem og give dem atter tilbage til verden. Uagtet alt det nye og al den dejlighed i naturen var jeg og mit selskab dog som oftest Nicolaisk stemt mod Italien.<\/p>\n

Rejsem\u00e5den her var s\u00e5 forskellig fra hvad vi f\u00f8r kendte, den evige prellen i v\u00e6rtshusene, den idelige sp\u00f8rgen om pas, i f\u00e5 dage blev disse eftersete og beskrevne over en halv snes gange, vor veturin kendte ikke til vejen, vi forfejlede den, og i stedet for ved dag at n\u00e5 Pisa kom vi f\u00f8rst her i den sorte nat. Efter lang visitation og plage k\u00f8rte vi ind i de m\u00f8rke, lygtel\u00f8se gader. Vor eneste belysning var et stort, br\u00e6ndende lys, vor kusk havde k\u00f8bt sig ved byens port, og som han nu holdt foran sig, endelig n\u00e5ede vi m\u00e5let Albergo del Ussaro. \u201cDen ene dag ligge vi som Jeppe p\u00e5 en m\u00f8dding, den anden dag p\u00e5 baronens slot!\u201d skrev jeg hjem, her var det baronens slot. Vi tr\u00e6ngte til hvile, ret til et dolce farniente, f\u00f8r vi drog ud for at se Stadens m\u00e6rkv\u00e6rdigheder, kirken, D\u00e5ben, Campo-Santo og Det sk\u00e6ve T\u00e5rn.\u00a0 Det er Campo-Santo, teatermaleren s\u00e6dvanlig giver os i dekorationer til klosterhallen i \u201cRobert le diable\u201d. I buegangen st\u00e5r monumenter og basreliefs, et af disse er af Thorvaldsen, det forestiller Tobi\u00e6 helbredelse, og kunstneren har her i portr\u00e6tlighed givet sig selv som den unge Tobias.<\/p>\n

Det sk\u00e6ve T\u00e5rn var just ikke indbydende at bestige, dog gik vi derop. Det er en cylinder med kolonner udenom, og \u00f8verst oppe er slet intet r\u00e6kv\u00e6rk. Den side, der vender ud mod havet, virker s\u00f8vinden opl\u00f8sende p\u00e5, s\u00e5 jernet smuldrer, stenene taber deres fasthed og det hele er skident gult.<\/p>\n

Jeg s\u00e5 herfra ud over en flad egn til Livorno. Nu er derhen kun en kort flugt p\u00e5 jernbanen, en s\u00e5dan var der ikke dengang, det gik med Veturin, og udbyttet der syntes os ikke rejsen v\u00e6rd, vor f\u00f8rer vidste intet og viste os intet, uden hvad vi kunne undv\u00e6re at vide. \u201cDer,\u201d sagde han \u201cbor en tyrkisk k\u00f8bmand\u201d, men i dag er boden lukket! der er en kirke med et smukt Maleri, men det er taget bort.<\/p>\n

Den mand, der gik forbi, er en af de rigeste i byen. Dette var noget af det interessanteste han meddelte os, s\u00e5 f\u00f8rte han os til synagogen, \u201cden smukkeste og rigeste i Europa\u201d den gjorde det modsatte af et religi\u00f8st indtryk p\u00e5 os, den lignede indeni aldeles en b\u00f8rs, og det mig uvante, at de alle her gik med hatten p\u00e5, at de talte h\u00f8jt i munden p\u00e5 hinanden, var mig uhyggeligt. Skidne j\u00f8deb\u00f8rn stod op p\u00e5 stolene, nogle rabbiner grinede fra en slags pr\u00e6dikestol og morede sig over et par gamle hebr\u00e6er. Oppe ved tabernaklet puffede og sk\u00f8d den ene til den anden, der var en tr\u00e6ngsel og bestormelse. Her var ikke tanke til andagt og kunne ikke v\u00e6re det. Oven over os alle, p\u00e5 et stort galleri, sad bag et t\u00e6t gitter, som kvinderne n\u00e6sten skjulte.<\/p>\n

Det sk\u00f8nne i Livorno, det var en solnedgang, som ildflammer oplyste skyerne, havet skinnede, bjergene skinnede, det var rammen om den skidne Stad. Indfatningen der gav italiensk pragt \u2013 dog snart udfoldede denne sig i sin kunstherlighed, vi n\u00e5ede Firenze (Florence)<\/p>\n

Jeg havde ikke tidligere haft \u00f8je eller sans for skulpturer, s\u00e5 godt som intet heraf havde jeg set hjemme, og i Paris var jeg som de fleste g\u00e5et stirrende forbi. Intet maleri havde endnu ret fyldt og grebet mig, det var i Florents ved bes\u00f8gene i de herlige gallerier, i kirkerne mellem monumenter og herligheder, at med et\u2019 min kunstsans ligesom blev vakt. Jeg stod foran \u201cden medic\u00e6iske Venus\u201d, der var, som marmor\u00f8jet havde sekraft. Jeg f\u00f8lte mig forunderlig and\u00e6gtigt betaget, og jeg kunne ikke rive mig l\u00f8s:<\/p>\n

Af Havets Skum, s\u00e5 hvid og let, Sk\u00f8n, som en Gud kun t\u00e6nker det, Hun evig ung sig h\u00e6ver; Sl\u00e6gt jorder Sl\u00e6gt p\u00e5 Verdens \u00d8, Men K\u00e6rlighed kan aldrig d\u00f8de, Gudinden evig lever!<\/p>\n

Dagligt bes\u00f8gte jeg gallerierne, og her var det altid \u201cden medic\u00e6iske Venus\u201d og \u201cNiobegruppen\u201d, der l\u00e6ngst holdt mig. Der er en sandhed, en uendelig sk\u00f8nhed i denne store gruppe og just ved dens enkelte fritst\u00e5ende statuer, som man g\u00e5r ind imellem, er man ligesom midt p\u00e5 skuepladsen selv. Den forstenede moder udbreder sit gevandt over den sidste endnu levende datter, man ser p\u00e5 arnets hoved, at pilen kommer, og p\u00e5 h\u00e5ndens stilling, at pilen m\u00e5 ramme.<\/p>\n

Hvilken skat af herlige billeder lod ikke her en ny \u00e5ndens verden rulle op for mig. Jeg s\u00e5 Raphaels \u201cMadonna della Seggiola\u201d og \u201cMadonna del Granduca\u201d, den ene herlighed \u00e5benbarede sig efter den anden.Tidligere havde jeg vel ved kobberstik og gipsafst\u00f8bninger l\u00e6rt at kende en del af hvad jeg her fandt, men jeg havde intet stort indtryk modtaget. Intet deraf var \u00e5ndeligt g\u00e5et over i min sj\u00e6l og jeg f\u00f8lte mig derfor som et nyt menneske.<\/p>\n

De betydeligste kirker blev bes\u00f8gte og oftest Santa Croce med sine m\u00e6gtige marmormonumenter. Skulptur, malerkunst og arkitektur personificerede om Michel Angelos kiste. Dantes lig gemmes i Ravenna, men Santa Croce har hans monument. Italia peger p\u00e5 digterens kolossale statue, mens poesien gr\u00e6der over hans sarkofag. Fra Canovas h\u00e5nd st\u00e5r her et monument for Alfieri maske, lyre og laurb\u00e6rkrans pranger her. Italia gr\u00e6der over graven og mindre storartet er graven over Galilei og Macchiavel ( Machiavelli), men stedet selv lige helligt.<\/p>\n

En dag gik vi tre landsm\u00e6nd for at s\u00f8ge en fjerde, kobberstikkeren Sonne, og alt var i kvarteret, hvor han skulle bo talte vi h\u00f8jt med hverandre, da kom der en mand i skjorte\u00e6rmer og med sk\u00f8deskind, han spurgte os p\u00e5 dansk: \u201cMine herrer, hvem s\u00f8ge De efter?\u201d Det var en k\u00f8benhavnsk klejnsmed, som havde nedsat sig her og giftet sig med en fransk pige og nu v\u00e6ret ni \u00e5r borte fra Danmark. Vi fik hans historie og fortalte ham igen om hjemmet. I det rige Florents gik han og l\u00e6ngtes efter \u201cM\u00f8ntergaden\u201d.<\/p>\n

Afrejsen kom, vi ville over Terni for at se vandfaldet der og da til Rom. Det var en hel lidelsesrejse, om dagen br\u00e6ndende sol og om aftenen og natten giftige fluer og myg. Desuden havde vi en mindre heldig veturin og alle plager som knytte sig dertil. De beundrings fraser om Italiens dejlighed og herlighed, som rundt om i V\u00e6rtshusene var skrevet p\u00e5 ruder og v\u00e6gge, fandt vi at v\u00e6re som Travestie. Mindst t\u00e6nkte jeg da, med hvilken k\u00e6rlighed mit hjerte siden skulle slutte sig til dette sk\u00f8nhedens og mindernes land.<\/p>\n

Alt i Florents, idet vi var steget ind i den i \u00f8vrigt gode karret, veturinen bragte, begyndte vores kvaler. Ved vognd\u00f8ren stillede sig en skikkelse, der s\u00e5 ud som Job, da han skrabede sig med pottesk\u00e5r, vi rystede med hovedet, idet han r\u00f8rte ved vognd\u00f8ren, han gik om p\u00e5 den anden side, der fik han samme mindelse om at fjerne sig, og da han igen kom og igen bortvistes, tr\u00e5dte veturinen frem og sagde os, at det var en fjerde passager, en nobile fra Rom. Det imponerede, og han kom ind, men den skidenhed, der var i krop og kl\u00e6der ved mennesket, bestemte os ved f\u00f8rste holdested til at erkl\u00e6re veturinen, at vi ikke gjorde rejsen med ham til Rom, dersom denne herre skulle sidde inde hos os. Efter megen snakken og gestikulerende s\u00e5 vi nobile krybe op hos kusken. Det blev en skyllende regn og jeg havde ondt af stakkelen, men han var rigtignok ikke til at v\u00e6re i stue med og mindre i karret, s\u00e5 vi lod regnen vaske ham. Vejen var romantisk dejlig, men solen br\u00e6ndte, fluerne omsusede os, vi forsvarede os med myrtegrene, hestene s\u00e5 ud som \u00e5dsler, s\u00e5 besatte var de af fluemasser.<\/p>\n

Vi overnattede i et r\u00e6dsomt hul i Levane. Vor nobile s\u00e5 jeg st\u00e5 op i skorstenen og t\u00f8rre sig ved ilden, medens han hjalp v\u00e6rtinden med at plukke h\u00f8nsene, som vi skulle spise. Imidlertid udtale han sin vrede over os k\u00e6tterske engl\u00e6ndere, hvem straffen nok ville komme over, og det gjorde den ogs\u00e5 allerede samme nat. Vi lod, for at f\u00e5 frisk luft, alle vinduer st\u00e5 \u00e5bne og blev da om natten s\u00e5 aldeles \u00f8delagte p\u00e5 ansigt og h\u00e6nder af myg og fluer, at vi hovnede og bl\u00f8dte. Min ene h\u00e5nd fremviste alene syv og halvtredsindstyve stik. Jeg f\u00f8lte smerte og feber derved.<\/p>\n

N\u00e6ste dag gik det over Castiglione gennem frodige dejlige landskaber med olieskove og druer, smukke, halvn\u00f8gne b\u00f8rn og gamle matroner med s\u00f8lvhvidt h\u00e5r gik og vogtede kulsorte, hudblanke grise. Ved S\u00f8en Tracymenes, hvor Hannibal stred, s\u00e5 jeg ved vejen det f\u00f8rste fritvoksende laurb\u00e6rtr\u00e6. Vi kom nu ind p\u00e5 det pavelige gebet, og efter at have overst\u00e5et ved Doganen visitationen af vore pas og kufferter, gik det frem under den dejligste solnedgang. Jeg s\u00e5 en farvepragt, jeg aldrig glemmer, men v\u00e6rtshuset var skr\u00e6kkeligt. Gulvet s\u00f8nderbrudt, kr\u00f8blinger udenfor d\u00f8ren, v\u00e6rtinden, i en skiden bluse, grinende som en f\u00e6l heks, spyttede hver gang efter at have bragt en ret mad til os, og gik s\u00e5 ud ad d\u00f8ren.<\/p>\n

Jeg har t\u00e6nkt p\u00e5 dette sted, da jeg i \u201cLykkens Galocher\u201d gav et billede af, hvor ilde der ogs\u00e5 kan v\u00e6re i \u201cbella Italia\u201d.<\/p>\n

N\u00e6ste formiddag n\u00e5ede vi Perugia, byen, hvor Raphael var i l\u00e6re hos Perugino, vi s\u00e5 billeder af eleven og af mesteren . S\u00e5 fra h\u00f8jden ud over de udstrakte olieskove det samme smukke landskab, der afspejlede sig i Raphaels \u00f8jne, som engang i Kejser Augustus, da Triumfbuen af kvadersten her rejstes for ham og endnu st\u00e5r, som var den fuldendt i g\u00e5r. Mod aften var vi i Foligno, der fremb\u00f8d skuet af en faldef\u00e6rdig by. N\u00e6sten alle huse i hovedgaden var fra genbo til genbo underst\u00f8ttet ved bj\u00e6lker. Her havde kort forud v\u00e6ret jordsk\u00e6lv. Store revner s\u00e5 man i murene enkelte huse l\u00e5 ganske i grus. Det begyndte at regne og storme. Hyggeligt var det slet ikke i v\u00e6rtshuset og maden selv var ikke engang spiselig for os, som led af sult.<\/p>\n

\u201cKennst Du das Land!\u201d<\/p>\n

Sang en ung tysker parodierende, mens vind og regn ruskede p\u00e5 de skr\u00f8belige vinduer. Nu kommer nok et jordst\u00f8d til t\u00e6nkte vi s\u00e5 falder da den hele herlighed, men den faldt ikke og vi sov godt \u2013 og n\u00e6ste eftermiddag var vi ved Terni foran det herlige vandfald (Cascata delle Marmore) mellem laurb\u00e6r og rosmarin, h\u00f8jt over udstrakte olieskove i al Italiens dejlighed. En lille flod styrter sig fra fjeldet. Det er det hele, men det er s\u00e5 uendeligt dejligt at se, vandst\u00f8vet stod som en damp h\u00f8jt op i luften. Solen belyste alt med st\u00e6rke, r\u00f8de str\u00e5ler og sank. Det blev pludselig m\u00f8rkt. Fuldkommen nat var det, da jeg kom igennem den sorte olieskov, som jeg, skilt fra mit selskab, lagde tilbage med en ung, livlig amerikaner, der imens fortalte om Niagara, om Cooper og de store stepper.<\/p>\n

Den f\u00f8lgende dag var regnfuld og vejen slet. Omgivelserne fremb\u00f8d intet nyt. Vi f\u00f8lte kun tr\u00e6thed og besv\u00e6rlighed. Det smudsige Nepi b\u00f8d os et skident hotel. Kun aftenvandringen her, hvor tilf\u00e6ldet f\u00f8rte mig udenfor byen til nogle ruiner, hvor et vandfald bruste ned i en afgrund, fremb\u00f8d en smuk erindring om, der er vokset ind i romanen \u201cImprovisatoren\u201d. Jeg har ladet Antonio her sidste gang se Fulvias ansigtstr\u00e6k.<\/p>\n

Endelig kom dagen, da vi skulle n\u00e5 Rom. Vi rullede af sted i regn og rusk, kom forbi det af Horats besungne \u201cMonte Soracte\u201d og ind p\u00e5 Roms Campagne, men ingen af os f\u00f8lte dens sk\u00f8nhed eller grebes ved bjergenes farver og dejlige b\u00f8lgelinier.<\/p>\n

Vi t\u00e6nkte kun p\u00e5 m\u00e5let, p\u00e5 hvilen der, og jeg bekender, at da vi ved La Storta stod p\u00e5 den h\u00f8j, hvor de som kommer nordfra f\u00f8rste gang \u00f8jner Rom, hvor pilgrimme kn\u00e6ler i andagt. Mangen rejsebeskrivelser fort\u00e6ller os sin henrykkelse og opl\u00f8ftelse af skuet, var jeg ogs\u00e5 glad, men mit udr\u00e5b tydede slet ikke p\u00e5 en digter ved f\u00f8rste gang at \u00f8jne Rom og Peterskirken r\u00e5bte jeg h\u00f8jt: \u201cGud ske Lov! nu kan vi snart f\u00e5 noget at spise\u201d.<\/p>\n

Rom!<\/p>\n

Det var den 18. oktober 1833, midt p\u00e5 dagen jeg kom til Rom, den by af alle byer i verden, hvor jeg snart f\u00f8lte mig som f\u00f8dt og hjemme. Jeg kom betids netop den dag til en af de sj\u00e6ldnere begivenheder, Raphaels anden begravelse.<\/p>\n

P\u00e5 Accademia di San Luca gemte man i mange \u00e5r et d\u00f8dningehoved, der udgaves og fremvistes som hans, men da der i de sidste \u00e5r var vakt tvivl om dets \u00e6gthed, gav paven, Gregor den Sekstende tilladelse til, at graven i Pantheon, eller som dette sted nu som kirke n\u00e6vnes: Santa Maria della Rotonda, m\u00e5tte \u00e5bnes , man fandt den d\u00f8de hel og holdende. Nu skulle liget igen bis\u00e6ttes. Da gravstedet blev \u00e5bnet og benene taget frem, havde maleren Camuccini f\u00e5et eneret til at male det hele billede.<\/p>\n

Horace Vernet, som da levede p\u00e5 det franske akademi i Rom, vidste intet herom, tog sin blyant og gjorde en skitse. Det pavelige politi, som var tilstede, forb\u00f8d ham det, forundret s\u00e5 han p\u00e5 dem, og sagde ganske roligt<\/p>\n

\u201cmen efter hukommelsen t\u00f8r man dog hjemme g\u00f8re sig en erindring derom\u201d. Det kunne man intet sige til, og nu fra Kl. 12 om middagen til kl. 6 om aftenen malede han sig et smukt lignende oliemaleri og lod derp\u00e5 g\u00f8re en plade til at give det i aftryk, men denne blev straks af politiet lagt under beslag, hvorover Horace Vernet har skrevet et heftigt brev og forlangte, at man inden fire og tyve timer skulle levere ham pladen tilbage, da kunsten ikke som salt og tobak kunne l\u00e6gges under monopol. Han erholdt den ogs\u00e5, men han br\u00f8d den itu og sendte stykkerne af den med et i en bestemt tone ildfuldt skrevet brev til Hr. Camuccini, og sagde, at han heri ville vise ham, at det ikke var hans hensigt at benytte sig af den til hans skade. Camuccini lod pladen s\u00e6tte sammen igen og sendte den med et h\u00f8jst venligt brev tilbage til Horaca Vernet, idet han erkl\u00e6rede, at han opgav ganske at udgive sin tegning. Nu fik enhver lov til at tegne graven, det vrimler derfor med afbildninger.<\/p>\n

Vore landsm\u00e6nd skaffede os billetter til festen, og vor f\u00f8rste indtr\u00e6den i Rom blev s\u00e5ledes at tage del i Raphaels jordef\u00e6rd. P\u00e5 en sortkl\u00e6dt forh\u00f8jning stod den mahognikiste, bed\u00e6kket med et gyldent kl\u00e6de. Pr\u00e6sterne sang et Miserere, kisten \u00e5bnedes, og de opl\u00e6ste efterretninger blev nedlagte der. Et usynligt kor klang gribende smukt, idet processionen satte sig i bev\u00e6gelse kirken rundt. Alle de betydeligste kunstnere og fornemme fulgte og her s\u00e5 jeg i Rom f\u00f8rste gang igen Thorvaldsen, der som de andre i processionen skred<\/p>\n

langsomt frem med sin vokskerte. Det h\u00f8jtidelige indtryk forstyrredes imidlertid hos mig ved det jordiske usk\u00f8nne, da man for at f\u00e5 kisten ind i den smalle \u00e5bning m\u00e5tte l\u00f8fte den s\u00e5ledes p\u00e5 spids, at de i orden lagte ben og knogler atter faldt sammen. Man h\u00f8rte hvorledes de ramlede.<\/p>\n

Jeg var alts\u00e5 nu i Rom, og f\u00f8lte mig s\u00e5 vel der. Af alle landsm\u00e6nd tog hjerteligst og med mest ungdommelig gl\u00e6de medaillieur Christensen mod mig. Vi havde f\u00f8r ikke personligt kendt hinanden, men gennem mine lyriske digte var jeg bleven ham k\u00e6r og han f\u00f8rte mig straks til Thorvaldsen, der boede p\u00e5 sit gamle sted i Via Felice. Han sad just og arbejdede p\u00e5 sit basrelief \u201cRaphael\u201d. Denne siddende p\u00e5 ruiner, hvor der i basrelief ses gratierne og harmonien. Han tegner efter naturen, k\u00e6rligheden holder tavlen for ham, medens den tillige r\u00e6kker ham valmuen, en billedlig hentydning p\u00e5 kunstnerens tidlige d\u00f8d. Genien med faklen ser vemodig p\u00e5 ham, og sejren holder sin krans over hans hoved. Thorvaldsen udtalte s\u00e5 levende og livlig sin ide\u2019, fortalte om g\u00e5rsdagens fest, og om Raphael, Camuccini og Vernet. En m\u00e6ngde herlige billeder, k\u00f8bte af nulevende mestre, og som han ville efter sin d\u00f8d sk\u00e6nke Danmark, m\u00e5tte jeg se. Den j\u00e6vne ligefremhed, det milde hjertelige hos den store kunstner greb mig, der var forunderlig bl\u00f8d, s\u00e5 at jeg n\u00e6sten i t\u00e5rer forlod ham, uagtet vi nu hver dag, som han sagde, skulle ses.<\/p>\n

Af andre landsm\u00e6nd, der smukt og inderligt straks sluttede sig til mig, var Ludvig B\u00f8dtcher, af hvem vi have flere smukke digtninger med italiensk natur. Han levede som privat mand i Rom for kunst, natur og et \u00e5ndfuldt dolce farniente, som gammel romer havde han tilbragt mange \u00e5r her. Han vidste besked om alt interessant og smukt. I ham fandt jeg en f\u00f8rer med \u00e5nd og kendskab.<\/p>\n

Endnu en sluttede sig lige s\u00e5 varm og trofast til mig, det var maleren Albert K\u00fcchler, dengang endnu legemlig og sj\u00e6lelig ung, og ikke uden humor, altid vidste han at sige et sp\u00f8gende ord. Da anede jeg ikke hvad nu er sket, at han skulle ende som tiggermunk i et lille kloster i Schlesien. Han, den sp\u00f8gende, hjertensgode og som jeg da syntes, \u00e5ndelig friske ungersvend, der malede de sk\u00f8nne italienske billeder der med altid lidt erotisk sk\u00e6lmeri ved. Da jeg, flere \u00e5r efter en anden gang kom til Rom var ungdomssindet borte og kun enkelte gange slog lunet lidt op. I 1841, da jeg tredje gang s\u00e5 Rom, var han blevet katolik og malede kun altertavler og fromme billeder.<\/p>\n

Nu som vi ved, blev han for et par \u00e5r siden indviet af Pio none til tiggermunk, og drog s\u00e5ledes barfodet gennem Tyskland op til et fattigt kloster i de preussiske stater, ikke l\u00e6ngere maleren Albert K\u00fcchler, men franciskaneren Pietro di sante Pio. Gud give ham her den fred og lykke, han vistnok, misforst\u00e5ende den alk\u00e6rlige Gud, p\u00e5 en forvildet vej s\u00f8ger og vil finde.<\/p>\n

Han var i vort f\u00f8rste m\u00f8des uger og m\u00e5neder den oplivende, k\u00e6rlige ven. Jeg husker ham helst fra disse f\u00f8rste tider, der dog, uagtet jeg var i Rom, stedet for mine \u00f8nskers m\u00e5l, ogs\u00e5 bragte mig tunge og h\u00e5rde timer, men f\u00f8r vi oprulle disse, ligger endnu et par smukke dage, med bjergluftning i den dejligste natur.<\/p>\n

Det var endnu som p\u00e5 den smukkeste sommertid hjemme, og uagtet Rom var ny for mig, med al sin herlighed m\u00e5tte dog det dejlige vejr benyttes.<\/p>\n

En tur ud i bjergene blev bestemt, K\u00fcchler, Blunck, Fearnley og B\u00f8dtcher, der var som hjemme der, f\u00f8rte os an. Deres kendskab til det italienske folk og landets skik og brug gjorde det ikke blot s\u00e5re billigt, men jeg fik alt s\u00e5 grundigt, s\u00e5 klart, jeg blev ligesom \u00e5ndigt elimatiseret her, og der nedlagdes hos mig de fleste spirer til skildringer af den italienske natur og folkelivet, dem jeg siden har givet i \u201cImprovisatoren\u201d. Om en s\u00e5dan bog var der endnu ikke tanke hos mig, ikke engang tanke om at levere rejseskildringer. Denne uges vandretid var ubetinget min lykkeligste, min mest ublandede nydende tid i dette dejlige land. Over Campagnen, forbi oldtidsgrave, maleriske vandledninger, grupper af hyrder og deres hjorde, gik det til Albanerbjergene, hvis bl\u00e5 og dejlige b\u00f8lgelinier syntes s\u00e5 n\u00e6r i den gennemsigtige luft.<\/p>\n

I Frascati, hvor vi tog frokost, s\u00e5 jeg f\u00f8rste gang et rigtigt folkeligt \u201cOsterie\u201d, opfyldt af b\u00f8nder og gejstlige. H\u00f8ns og kyllinger l\u00f8b om p\u00e5 gulvet, Ilden br\u00e6ndte herinde p\u00e5 skorstenen og lige ind til den trak de pjaltede unger vore \u00e6sler, som vi satte os op p\u00e5, og som nu gik i trav og i stadighed, som det selv behagede dem, altid ind i bjergene forbi ruiner af Ciceros Villa hen til det gamle Tusculum, der nu kun fremb\u00f8d brolagte gader men ingen huse kun murstykker mellem laurb\u00e6r og kastanier. Vi bes\u00f8gte Monte Porzio, hvor der fra en dyb br\u00f8nd var s\u00e5dan resonans, som gemtes der i tonernes v\u00e6ld, det tonedyb, Rossini leende og jublende \u00f8ste fra, og hvor Bellini lod sine t\u00e5rer falde, og kun vemodige melodier klang ud over verden. Om aftenen var vi igen i Frascati og m\u00e5nen lyste str\u00e5lende over de fl\u00f8jlssorte cypresser om Borgen Cenci, hvor Beatrice levede og forsvarede sig mod sin dyriske fader. Mellem \u201cSamlede Digte\u201d, under overskriften Italien, findes et digt derfra \u201cBeatrice Cenci\u201d. I Frascati var der fyrv\u00e6rkeri, raketterne steg over de m\u00f8rke tr\u00e6er, og byen genl\u00f8d af jubel.<\/p>\n

Tidlig n\u00e6ste morgen gik vi til fods op ad bjergene, Campagnen l\u00e5 under os, vi \u00f8jnede Middelhavet, snart n\u00e5ede vi Grotta Ferrata, til hvis kloster Domenichino flygtede for et mords skyld, og her af taknemlighed malede og gav Klosteret fire ypperlige billeder. Vejen, vi gik, f\u00f8rte t\u00e6t forbi et m\u00e6gtigt tr\u00e6, der med sin store krone hv\u00e6lvede sig til et kapel, den \u00f8verste del af det var tilklippet i form af et kors med en krans omkring, de nedre st\u00f8rre grene dannede en m\u00e6gtig kuppel, inde i den hule stamme var oph\u00e6ngt et skab, bag hvis glasrude man s\u00e5 Madonnas billede. Den hele vandring var som igennem en rig, overfyldt have, og altid vekslede udsigten og billederne. Vi gik over Ariccia til Genzano, blomsterfestens By, og f\u00f8rst om aftenen n\u00e5ede vi Nemi, hvor de store plataner og cacter groede hen ad bjergskr\u00e6nten, der engang var krater og nu er et blomstrende g\u00e6rde om den klare og dybe Nemi s\u00f8. Hvor dejligt at dv\u00e6le her, \u00e5nde Italiens luft, h\u00f8re fort\u00e6lle om festen her og folkelivet. Hver vandredag var et dejligt natureventyr. En morgen i gr\u00e5nende vejr red vi p\u00e5 \u00e6sler langs skr\u00e6nten af Albaners\u00f8en og kom der forbi en stor malerisk hule. Dens v\u00e6gge var bed\u00e6kkede med et t\u00e6ppe af det dejligste gr\u00f8nne, de fine friske venush\u00e5r, en bregneart af uendelig finhed og sk\u00f8nhed, dannede ligesom et h\u00e6ngende draperi inde i hulen selv et eget feagtigt lyssk\u00e6r faldt herind, det turde ikke males, om end maleren kunne det. Den, som ikke s\u00e5 det i virkelighed ville ikke tro p\u00e5 dets sandhed. Vort m\u00e5l var den dag klostret p\u00e5 Monte Cavo, her var ganske efter\u00e5rsagtigt koldt. Klosterhaven var indhegnet med pr\u00e6gtige laurb\u00e6r, som str\u00e6kker sig over grunden, hvor Jupiter Stators tempel stod, og hvor endnu enkelte m\u00e6gtige stenblokke findes. En stor udstrakt sky skjulte under os det meste af Campagnen og Rom, men pludselig l\u00f8ftede skyen sig og foran os l\u00e5 Rom, Campagnen og bjergene.<\/p>\n

Vi s\u00e5 t\u00e6t under os AIbaner- og Nemis\u00f8en str\u00e5le s\u00e5 klare bl\u00e5, som to dejlige pige\u00f8jne. Hvilke aftener, hvilke dr\u00f8mmende sk\u00f8nne vandringer under sp\u00f8g og sang i disse bjerglande, i denne friske frodighed. Flere scener af folkelivet, som der nu blive sj\u00e6ldnere, blev ligesom af tilf\u00e6ldet forundt os. Vi s\u00e5 den komplete guldgalonerede Dulcamara selv p\u00e5 sine medicamentvogne, med maskerade udstafferet tjenerskab, holde sin markskrigertale. Vi m\u00f8dte r\u00f8vere l\u00e6nkede til den af okser trukne vogn og omgivne af gendarmer. Vi s\u00e5 begravelse, med liget ubed\u00e6kket p\u00e5 b\u00e5ren, hvor aftenr\u00f8den skinnede p\u00e5 de hvide kinder, og drengene l\u00f8b med kr\u00e6mmerhuse, i hvilke de opsamlede vokset, der dryppede fra munkenes k\u00e6rter. Klokkerne klang, sangen l\u00f8d, karlene spillede Morra, og pigerne dansede saltarello til tambourinens klang.<\/p>\n

S\u00e5 festlig, s\u00e5 smuk s\u00e5 jeg aldrig siden Italien, det var Pignellis billeder lyslevende. Jeg s\u00e5 disse blade i natur og virkelighed. Vi vendte igen tilbage til Rom, til kirkernes storhed, de herlige gallerier og alle kunstskattene, men den vedvarende dejlige sommertid, sk\u00f8nt vi var i november, kaldte os igen til bjergene, og denne gang var det til Tivoli.<\/p>\n

Morgenstunden begyndte dog at \u00e5nde efter\u00e5rskulde over Campagnen. B\u00f8nderne t\u00e6ndte blus, som de varmede sig ved. Vi m\u00f8dte ridende landsbyfolk i store sorte f\u00e5reskinds pelse, som var det i hottentotternes Land, men da solen kom h\u00f8jt, str\u00e5lede den varm. Alt var gr\u00f8nt og friskt om Tivoli. Byen, ovenover styrtende vande, mellem olivenskovene, der prangede med buketter af cypresser og r\u00f8dt vinl\u00f8v. De store vandfald styrtede sig som hvide skymasser ned i det gr\u00f8nne. Det blev en varm dag og vi kunne alle have lyst og trang til at tage styrtebade under fontainen i Villa d\u2019Este.<\/p>\n

Her trives Italiens st\u00f8rste cypresser, m\u00e6gtige som de i Orienten. I den m\u00f8rke aften steg vi ned ved foden af det stejle vandfald. Vore fakler lyste forvirrende i de t\u00e6tte laurb\u00e6rh\u00e6kke. Dybden t\u00e6t ved, hvor vi h\u00f8rte det tordnende, styrtende vand, syntes langt dybere, langt n\u00e6rmere. Nogle knipper halm blev p\u00e5 et signal ant\u00e6ndt over os, og belyste det gamle Sibylletempel, der i den b\u00e6vende flamme tr\u00e5dte frem med sin s\u00f8jler\u00e6kke.<\/p>\n

Vi vendte atter igen tilbage til Rom, hvor endnu folkelivet r\u00f8rte og viste sig som i Goethes tid, og hvor kunstnerne sluttede sig s\u00e5 besl\u00e6gtede, s\u00e5 smukt sammen, som jeg ikke siden har set det. Skandinaver og tyskere dannede \u00e9n Kreds, franskm\u00e6ndene, der havde deres eget akademi under fors\u00e6de af Horace Vernet, dannede et andet hold. Ved middagen i Osteriet \u201cLepre\u201d havde hvert landsmandskab sit eget bord.<\/p>\n

Om aftenen kom svenske, norske, danske og tyskere sammen til \u00e9t lag, og her traf man endnu st\u00f8rrelser fra en \u00e6ldre Tid. Her kom de to gamle landskabsmalere Reinhard og Koch, ligesom ogs\u00e5 Thorvaldsen. Reinhard, der med digter\u00f8je havde opfattet Italiens natur, var vokset fast til dette land, det han for stedse havde ombyttet med \u201cBavaria\u201d. Gammel og dog s\u00e5 ung sad han her med funklende \u00f8jne og s\u00f8lvhvidt h\u00e5r. Han lo, s\u00e5 det rungede og en fl\u00f8js tr\u00f8je, en r\u00f8d uldhue p\u00e5 hovedet var det karakteristiske i hans kl\u00e6dning. Thorvaldsen bar en gammel frakke, hvori hang Bajokordenen, den man her erholdt ved at tr\u00e6de ind i forsamlingens \u201cfaste stok\u201d. Den indtr\u00e6dende gav som oftest engang for alle en aften drikkevarer til hele forsamlingen. Det kaldtes at g\u00f8re \u201cPonte molle\u201d og den indtr\u00e6dende fik Bajokordenen, en kobberskilling, som altid ved lignende lejligheder blev b\u00e5ren i knaphullet. Der var da stor udkl\u00e6dning og dramatiske scener, da den valgte general, dengang en ung tysk kunstner, m\u00f8dte i al slags milit\u00e6runiform, med guldpapirsstjerne p\u00e5 brystet. Ledsaget af skarpretteren, som bar en \u00f8kse og et bundt pile og et tigerskind hang ham ned over ryggen. Dern\u00e6st kom mindesangeren, der til guitaren sang tit en ekstemporeret vise om aftenens \u201cPonte molle\u201d. I tidligere tider havde det v\u00e6ret skik, n\u00e5r en landsmand f\u00f8rste gang kom til Rom, at modtage ham ude ved Pons Aemilius, der i daglig tale kaldes \u201cPonte molle\u201d og da i v\u00e6rtshuset derude drikke velkomst.<\/p>\n

Nu var dette f\u00f8rt over i knejpelivet, og inde i Rom selv var modtagelsens Fest. Der bankedes p\u00e5 d\u00f8ren, som kommandanten i Don Juan banker. Den forventede g\u00e6st kom, og nu begyndte en duet imellem generalen indenfor og solo med kor udenfor. Den fremmede fik derp\u00e5 lov at tr\u00e6de ind, og var da if\u00f8rt et slags bluse, bar lange lokker og p\u00e5 klinede store papirsnegle, dertil malet og udstafferet p\u00e5 det mest forvildede. De lange h\u00e5r og negle blev nu sk\u00e5ret bort, den forrevne bluse trukket af, og han blev pudset og pyntet til at tr\u00e6de i kreds med de andre, men f\u00f8rst l\u00e6stes op for ham lovens 10 bud, blandt hvilke var, at \u201chan ikke m\u00e5tte beg\u00e6re sin n\u00e6stes vin, og at han skulle elske sin genealog og tjene ham alene. \u201cEn stor, hvid fane med en vinflaske p\u00e5 og indskrift \u201cVive la fogliet te!\u201d Ordspil p\u00e5 Lafayette, vajede over ham. Nu gik processionen, altid med den samme sang om \u201cen rejsemand\u201d, rundt om bordene, og s\u00e5 fulgte sange i alle nationers sprog, en lystig \u201cSnitzelbank\u201d, der begyndte med \u201cMonte Cavo\u201d og \u201cKleiner Bravo\u201d, blev given. Stundom fulgte en og anden aftalt lystig spas, som den, at en af b\u00f8nderne ude fra gaden kom ridende p\u00e5 sit \u00e6sel midt ind i stuen, til stor forstyrrelse for det hele eller at de virkelige gendarmer efter aftale br\u00f8d ind og lod som de ville arrestere en eller anden h\u00e6dersmand, hvorved der blev forvirring og lystige grupper, der endte med, at soldaterne ogs\u00e5 fik deres fogliette.<\/p>\n

Julen var vor smukkeste fest. Jeg har i \u201cEn Digters Bazar\u201d omtalt samme, men s\u00e5 festlig, s\u00e5 frisk og lys som 1833 var den n\u00e6ppe nogensinde siden. Vi m\u00e5tte ikke p\u00e5 denne hellige aften juble og g\u00f8re l\u00f8jer inde i staden, men vel udenfor, og vi fik dertil i Villa Borghese\u2019s Have et stort hus t\u00e6t ved Amphitheatret. Blomsterhandler Jensen, Medailleur Christensen og jeg var derude fra den tidlige morgen, og i varmt solskin gik vi i skjorte\u00e6rmer og bandt kranse og guirlander. Et stort orangetr\u00e6 med frugterne p\u00e5 var vort juletr\u00e6. Den st\u00f8rste gevinst, et s\u00f8lvb\u00e6ger med indskrift: \u201cJuleaften i Rom 1833\u2033, var jeg den heldige, der vandt.<\/p>\n

Min k\u00e6re lille Guds\u00f8n Hans Henrik Koch! I dag fylder du dit f\u00f8rste Aar og derfor skal Du have af mig en Hilsen Erindring, et S\u00f8lvb\u00e6ger, som jeg for mange Aar siden 1833, da jeg f\u00f8rste Gang var i Rom vandt Juleaften paa Skandinavernes Juletr\u00e6; jeg fik den h\u00f8iste Vinding der var at faae og nu skal du faae den, drikke af B\u00e6geret og endnu om mange Aar t\u00e6nke paa din Ven og Gudfader H.C. Andersen<\/p>\n

Hver af g\u00e6sterne gav en for\u00e6ring, og det var en betingelse, at v\u00e6lge et eller andet morsomt eller ved indpakning og devise se at g\u00f8re det dertil. Jeg havde fra Paris et par grelle, gule flipper, der kun var at bruge til en karnevals-spas. Disse ville jeg anvende, men det tog en vending, som man vil se, der kunne have endt aftenen med strid og vrede. Det faldt mig ikke ind, at der kunne v\u00e6re anden mening, end den, at Thorvaldsen her var den betydeligste, og at jeg alts\u00e5 nok kunne give ham, frem for nogen, kransen. Flipperne, der bar misundelsens farve, kom alts\u00e5 med i sp\u00f8g. Jeg vidste ikke, hvad vi kun kan l\u00e6se i Thieles \u201cThorvaldsens Levnet\u201d, at der mellem Bystr\u00f8m og Thorvaldsen engang havde v\u00e6ret en strid om deres gensidige dygtighed. Bystr\u00f8m mente, at Thorvaldsen overgik ham i basreliefs, men ikke i grupper. Da blev Thorvaldsen heftig og udbr\u00f8d: \u201cDu m\u00e5 binde mig mine h\u00e6nder, og jeg skal med mine t\u00e6nder bide marmoret bedre, end du kan hugge!\u201d<\/p>\n

Ved vor julefest var b\u00e5de Thorvaldsen og Bystr\u00f8m tilstede: Jeg havde for min store landsmand bundet en krans og skrevet et lille vers med den. For\u00e6ringen gjaldt ham, men ved siden l\u00e5 de gule flipper, og dem skulle den have, der tilf\u00e6ldigvis ved lodtr\u00e6kning fik pakken. Loddet ville, at den tilfaldt Bystr\u00f8m, og indholdet af verset til den vindende var: \u201cDu kan beholde misundelsens gule flipper, kransen skal du r\u00e6kke Thorvaldsen\u201d. \u00d8jeblikkelig kom alt i bev\u00e6gelse over denne mangel p\u00e5 takt eller d\u00e5rlige vittighed, men snart, da man inds\u00e5, at det jo ganske tilf\u00e6ldigt var faldt i Bystr\u00f8ms h\u00e6nder, og man h\u00f8rte, det kom fra mig, hvem man ikke tiltroede nogen br\u00e5d, j\u00e6vnede sig alt, og det gode lune kom igen.<\/p>\n

Jeg havde skrevet en sang og den var min egentlige f\u00f8rste skandinaviske vise. I Rom var julen en naturlig skandinavisk fest, men skandinaviske sympatier var der ikke spor af. Til overskrift havde jeg sat: \u201cSkandinavernes Julesang i Rom 1833\u2033 den var skreven til melodien: \u201cUng Adelsteen paa Thinge stod.\u201d<\/p>\n

\u201cSkandinavernes Julesang i Rom 1833\u2033 S\u00f8dt dufter Juletr\u00e6ets Blad, Det stod igaar i Laurb\u00e6rlunden ! Lad os, som Barnet, v\u00e6re glad, Vi er jo Alle B\u00f8rn i Grunden, Den ene Forskel kun jeg seer, Een ved lidt mindre, Een lidt meer.<\/p>\n

Husk, hvor det hjemme dog var smukt! Ved Juletid, da vi var mindre, Vi stod ved D\u00f8ren, der var lukt, Saae gennem Spr\u00e6kken Lyset tindre. Tidt Nabob\u00f8rnene var med \u2013 Her finder nu det samme Sted.<\/p>\n

Dansk, Svensk og Norsk, et Kl\u00f8verblad, Med Sundhedskraften, Troskabsflammen, De Br\u00f8dre tre, der skiltes ad, I Roma knyttes atter sammen! \u00c9t Sprog, \u00e9t Hjem os Himlen gav, Og Broder er hver Skandinav!<\/p>\n

Ei Drot og Hjem vor Sj\u00e6l forlod, Hvad Hjertet elsker, m\u00e5 det prise, Held Danmarks Fred\u2019rik Eiegod, Held Sverrigs Carl Johan den Vise, Den Sk\u00e5l gensidig t\u00f8mmes m\u00e5, Thi Br\u00f8dre her hos Br\u00f8dre staae!<\/p>\n

S\u00e5 s\u00e6lsomt skifter Livet om, S\u00e5 mangt et dejligt Billed svinder, Dog denne Julefest i Rom Vil staae blandt vore sk\u00f8nne Minder, Thi grib og nyd med Barnets Sj\u00e6l Vor lykkelige Juleqv\u00e6l!<\/p>\n

Sangen var sunget, der blev en pause og enhver ville have sin konges sk\u00e5l f\u00f8rst udbragt. Endelig blev de forenede udbragte. Jeg havde af en naturlig takt, uden tanke om politik, vidst valgt det rette, men jeg fik over bordet bebrejdelse for \u201cde mange konger\u201d, og siden l\u00f8d det til mig fra K\u00f8benhavn, at h\u00f8jtst\u00e5ende folk havde fundet det underligt, at jeg, der rejste for danske penge, besang den svenske konge. Det forekom mig, at det ville have v\u00e6ret h\u00f8jst upassende, om ikke i en kreds af danske, svenske og norske, begge konger, ligesom de tre folk her, ogs\u00e5 stilledes sammen. Vi var nabob\u00f8rn fra Norden, og hver af g\u00e6sterne var tillige v\u00e6rt. Men min mening var, som sagt, dengang ikke alle de andres. Det har siden rigtigt og smukt forandret sig, men jeg fik mine sk\u00e6nd fordi jeg kom for tidlig, og dog i rette tid, p\u00e5 rette sted. Da jeg med Thorvaldsen og nogle af selskabet ved midnat forlod festen, og vi bankede p\u00e5 Roms Port, var det for mig som i \u201cUlysses von lthacia\u201d, hvor Chilian banker p\u00e5 Trojas Port. \u201cChi\u2019e?\u201d spurgte de; \u201cAmici\u201d svarede vi, og nu \u00e5bnedes en s\u00e5 lille l\u00e5ge, at vi n\u00e6sten m\u00e5tte krybe igennem den. Det var et dejligt vejr, som en sommernat i Norden. \u201cDet er anderledes end hjemme\u201d sagde Thorvaldsen, \u201cKappen bliver mig ordentlig for tung\u201d.<\/p>\n

Fra Hjemmet modtog jeg sj\u00e6ldent breve, og de, der kom, p\u00e5 et par undtagelser n\u00e6r, var altid opdragende, sm\u00e5lige, ubet\u00e6nksomt skrevne. De m\u00e5tte bedr\u00f8ve mig, og virkningen af disse var altid s\u00e5 st\u00e6rk p\u00e5 mig, at de af landsm\u00e6ndene jeg her i Rom holdt af og holdt af mig til, altid udbr\u00f8d: \u201cHar De nu igen f\u00e5et brev hjemmefra?\u201d Jeg ville ikke l\u00e6se de breve, og jeg ville kaste s\u00e5danne venner fra mig, der kun pine og plage. Jeg tr\u00e6ngte jo til at opdrages, og man opdrog mig, men h\u00e5rdt, uk\u00e6rligt. Man t\u00e6nkte ikke over, hvor tungt det d\u00f8de ord kan fra det skrevne l\u00e6gge sig p\u00e5 hjertet. N\u00e5r fjender sl\u00e5 med sv\u00f8ber, sl\u00e5 venner med skorpioner.<\/p>\n

Om \u201cAgnete\u201d havde jeg endnu intet h\u00f8rt. Den f\u00f8rste udtalelse om den var fra en \u201cgod Ven\u201d. Hans dom over digtet giver os et billede af den Andersen, jeg dengang var. \u201cDu ved din, jeg kunne n\u00e6sten sige unaturlige, f\u00f8lsomhed og barnlighed er meget forskellig fra mig \u2013 jeg m\u00e5 sige Dig, at jeg havde ventet noget andet her \u2013 en anden \u00e5nd, andre ideer og billeder, allermindst en karakter som Henning, kort sagt: Agnete synes mig aldeles lig dine digte (NB. de bedste af dine digte) , sk\u00f8nt jeg havde h\u00e5bet i et og andet at se spor af en \u00e5ndelig forandring hos dig, som en virkning af rejsen og herom har jeg talt med .. og han er enig med mig, og da han, som b\u00e5de er din ven op p\u00e5 en m\u00e5de mentor, har skrevet dig en del til desang\u00e5ende, skal Du blive fri for r\u00e5d og p\u00e5mindelser fra min side. K\u00e6re ven, jag de pengebekymringer og hjemlige tanker p\u00e5 d\u00f8ren, og drag den fulde nytte af din rejse. Lidt mere mandighed og kraft, lidt mindre barnlighed, oversp\u00e6ndthed og sentimentalitet, lidt mere studeren og tr\u00e6ngen til bunds og jeg skal gratulere Andersens venner til hans hjemkomst og Danmark til sin digter\u201d<\/p>\n

Det var fra et menneske, jeg holdt af og en af dem, som var mine sande venner. Yngre i \u00e5r, men i lykkelige forhold og af dygtighed, en af dem, som mildest ville udtale sin mening, da jeg jo var \u201cs\u00e5 f\u00f8lsom, s\u00e5 barnlig\u201d. Forunderlig, at han og andre fornuftige folk kunne t\u00e6nke at se en stor forandring hos mig i \u201cAgnete\u201d, indvirket af rejsen, der, som tidligere er sagt, bestod i at sejle med dampskib til Kiel, g\u00e5 med diligence til Paris og senere til Schweiz, og derfra alt i den fjerde m\u00e5ned at hjemsende digtet. Rejsens resultat kunne ikke vise sig f\u00f8r efter \u00e5r og dag, og da bragte jeg \u201cImprovisatoren\u201d.<\/p>\n

Men dybere rystede mig, hvad en anden af vennerne, en af dem, jeg mest kunne stole p\u00e5, skrev:\u00a0 \u201cJeg har ikke h\u00e5b om, at der ved denne subskription vil tilfalde Dem nogen ordentlig fordel. De ved ikke, Andersen, s\u00e5ledes som jeg og de andre, der mene Dem det godt og holde oprigtigt af Dem, hvorledes folk,.. ja n\u00e6sten alle ..det er forskr\u00e6kkelig med hvor f\u00e5 undtagelser.. hvorledes folk ytre sig: \u201cHar han nu igen smurt noget sammen?\u201d.. \u201cjeg er for l\u00e6nge siden ked af ham\u201d.. \u201cdet er altid det samme, han skriver\u201d.. kort sagt, det er utroligt, hvor f\u00e5 venner Deres musa nu har. Hvad er grunden dertil , De skriver for meget! N\u00e5r det ene arbejde er under trykken, er De halv f\u00e6rdig med manuskriptet til det andet. Ved denne rasende, denne beklagelige produktivitet neds\u00e6tter De Deres arbejder i den grad, at ingen boghandler til sidst vil have dem for intet.<\/p>\n

T\u00e6nker De nu ikke.. efter Deres brev til\u2026\u2026 igen at skrive en Rejse\u201d\u2026 (det var \u201cImprovisatoren\u201d, der begyndtes i Rom)\u2026\u201dhvem, tror De, vil k\u00f8be en bog i flere bind, som handler om Deres rejse, en rejse, som tusinde have gjort, og to tusinde \u00f8jne have vel ikke forbig\u00e5et s\u00e5 meget, at De kan fort\u00e6lle to bind nyt og interessant. Det er dog i grunden en um\u00e5delig egoisme af Dem at tiltro folk den interesse for Dem. Skylden m\u00e5 v\u00e6re Deres egen. Thi publikum, idet mindste recensenterne have sandelig ikke givet Dem anledning dertil, dersom jeg kender Dem ret, Andersen, s\u00e5 vil De ganske rolig og med selvtilfredshed svare mig: \u201cJa! men n\u00e5r folk nu f\u00e5r min \u201cAgnete\u201d at l\u00e6se, s\u00e5 vil de nok forandre Deres tanker, s\u00e5 vil de se, hvorledes min rejse har virket til det bedre, gjort mig modnere o. s. v.\u201d Dette er omtrent indholdet af Deres sidste brev. Men De tager fejl, Andersen, De tager s\u00f8rgelig fejl. \u00bbAgnete\u00ab er s\u00e5 aldeles den gamle Andersens, s\u00e5vel i de smukt barnlige steder, som i hvad vi kende fra hans tidligere arbejder. Jeg har tit v\u00e6ret gr\u00e6def\u00e6rdig over de mange bekendte, jeg traf i \u201cAgnete\u201d og som jeg ikke \u00f8nskede at tr\u00e6ffe, som oftest kvalte min gr\u00e5d af \u00e6rgelse. N\u00e5r De har l\u00e6st dette, siger De, at jeg er urimelig o. s. v. Jeg vil derfor meddele Dem f\u00f8lgende: En mand, som har megen interesse for Dem, og som De har megen agtelse for, hvis dom De stoler meget p\u00e5 betroede jeg mine sorger med hensyn til korrekturen, og anmodede ham om tilligemed mig at gennemse manuskriptet til forel\u00f8big genneml\u00e6sning, og erholdt f\u00f8lgende svar fra ham: \u201cJeg havde haft i sinde at tilbringe denne aften med Andersens \u201cAgnete\u201d, men kan ikke d\u00f8je det! Det piner mig at l\u00e6se et s\u00e5 m\u00e5deligt produet af ham, og jeg beder Dem om pardon. Thi det er mig ikke muligt ved genneml\u00e6sningen at t\u00e6nke p\u00e5 at rette sm\u00e5fejl, hvor det, jeg endnu har l\u00e6st, kun yderst sj\u00e6ldent frembyder et enkelt lyspunkt. Er talen om at gavne vor frav\u00e6rende ven, s\u00e5 er der intet andet at g\u00f8re, end at holde det hele tilbage. Det vil efter min mening v\u00e6re et sandt venskabsstykke mod ham. Ulykken er, at Oehlenschl\u00e4ger engang har sendt mesterv\u00e6rker hjem fra Paris. Derfor er formodentlig dette over hals og hoved smurt sammen. Jeg sender Dem manuskriptet tilbage og vasker mine h\u00e6nder. G\u00f8r De liges\u00e5. Det ville m\u00e5ske angres os engang i tiden at have st\u00e5et fadder til det barn\u201d \u2026Deraf vil De for det f\u00f8rste se, at det foran f\u00f8rte ikke er min mening alene. De vil desv\u00e6rre tidsnok f\u00e5 at se, at det er n\u00e6sten alles. For Guds skyld, for Deres digter\u00e6res skyld, lad v\u00e6re at skrive i nogen tid, i det mindste i et halvt \u00e5r. Tilbring den ene halvdel af Deres rejse med at studere og more Dem, og den anden halvdel med det samme. Derved mener jeg ikke, at De skal studere historie eller Millots verdenshistorie, som De skriver, at De g\u00f8r. De svarer mig, at De m\u00e5 skrive, for at leve, for at have penge. Velan, det indr\u00f8mmer jeg, hvor tungt det end er, men er der nogen tid, at De kan undv\u00e6re at skrive, da er det dog vistnok i de to rimeligvis eneste \u00e5r, at De har en underst\u00f8ttelse af 600 Rdl. sk\u00f8nt jeg vel indser, at De kun med n\u00f8d kan komme ud af det med disse!\u201d<\/p>\n

Nu meldes om, at jeg ikke kan vente nogen yderligere underst\u00f8ttelse af fonden og heller ikke h\u00e5be at erholde det s\u00e5kaldte \u201cLassenske Legat\u201d, og brevets Slutning lyder: \u201cHermed ende ubehagelighederne. I n\u00e6ste brev, De f\u00e5r fra mig, skal jeg beflitte mig p\u00e5 en venligere og roligere tone. Thi i dette har jeg v\u00e6ret lidt arrig. Derfor vil jeg ikke meddele Dem noget vidtl\u00f8ftigt om en recension af Deres \u201cSamlede Digte\u201d, som for nylig har st\u00e5et i m\u00e5nedsskriftet, hvor De i sammenligning med Hertz, Hansen, Holst, Christian Winther og \u201cKj\u00e6rlighed ved Hoffet\u201d, bliver noget nedrigt behandlet. Den er vel af Molbech; den er foruden, som s\u00e6dvanlig, arrig, tillige vittig p\u00e5 hans maner. Men i sandhed, De taber ikke ved at kritiseres p\u00e5 den m\u00e5de!<\/p>\n

\u2026Kritikken var af Molbech.<\/p>\n

Man vil forst\u00e5, hvilken smerte dette brev vakte hos mig. Nu, mange \u00e5r efter, hvor alt er klaret, og jeg selv rolig seer p\u00e5 det og det hele forst\u00e5r jeg s\u00e5 godt den inderlige deltagelse for mig. Man ser, hvorledes selv den, der helst holdt p\u00e5 mig, blev betaget af den almindelige h\u00e5n og forkastelse, hele \u201cHjemmet\u201d kastede p\u00e5 mig. Jeg blev s\u00e5 overv\u00e6ldet af dette brev, at jeg i fortvivlelse n\u00e6r havde glemt min Gud, opgivet ham og menneskene. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 d\u00f8den, som en kristen ikke b\u00f8r g\u00f8re det. Men, sp\u00f8rger man m\u00e5ske, var der ikke en eneste, som alt dengang sagde et venligere, mere opmuntrende ord om \u201cAgnete\u201d, den digtning, der var sprungen ud af mit hjerte og ikke, som man skrev over hals og hoved smurt sammen\u201d.<\/p>\n

Jo, een, og det var Fru L\u00e6ss\u00f8e. Kun et par ord fra hende vil jeg anf\u00f8re: ..\u201dJeg tilst\u00e5r, \u201cAgnete\u201d har vel ikke gjort stor lykke, men at den skulle nedrive s\u00e5dan, som De har h\u00f8rt, det er vist kun ondskab, der kan sige det. Der er store sk\u00f8nheder, men jeg tror, det var fejl at behandle dette stof.\u00a0 Jeg tror ogs\u00e5, jeg mente det, f\u00f8r De begyndte. \u201cAgnete\u201d er en sommerfugl for os danske, som vel m\u00e5 ses p\u00e5, men ikke r\u00f8res ved. De har behandlet hende selv s\u00e5 luftig, men De har givet hende tunge omgivelser og gjort hendes kreds for lille til at flagre bort i.\u201d<\/p>\n

Rystet i sj\u00e6l og sind af sorg ved hjemmets dom over mig, samt forkastelsen af hele min virken, kom efterretningen om min gamle moders d\u00f8d. Collin meldte mig det, og mit f\u00f8rste udbrud var: \u201cGud, jeg takker Dig! nu har hun ende p\u00e5 sin n\u00f8d, som jeg ikke kunne lindre!\u201d Jeg gr\u00e6d, men kunne dog ikke ret v\u00e6nne mig til den tanke, nu ikke at eje en eneste i verden, der efter blodet og naturen m\u00e5tte elske mig. Dette nye indtryk gav mig t\u00e5rer. Jeg kom ret til at gr\u00e6de ud, og havde en fornemmelse af, at hende var sket det bedste. Jeg ville jo aldrig kunne komme til at g\u00f8re hendes sidste dage sorgfrie og lyse. Hun var d\u00f8d under en glad tro om min lykke, og at jeg var noget\u2026.<\/p>\n

Fru L\u00e6ss\u00f8e skrev derom:<\/p>\n

\u201cDet m\u00e5 have v\u00e6ret h\u00e5rdt, blandt fremmede at f\u00e5 en s\u00e5dan s\u00f8rgelig efterretning om Deres moders d\u00f8d\u2026Med Guds hj\u00e6lp er hun nu et bedre sted, et sted, hvor hjertets ret f\u00e5r sin fortjente plads, og da vil hun sikkert, s\u00e5vidt jeg kendte til hende, kommer til at st\u00e5 om ikke h\u00f8jt, ( det er et f\u00e6lt jordisk udtryk) s\u00e5 dog godt og sikkert, det fortjente hendes k\u00e6rlighed. Fred med hendes st\u00f8v. Men at \u201cher ingen er, der mere holder af Dem\u201d, er ikke sandt, jeg m\u00e5 holde moderligt af Dem. Jeg kan ikke andet end regne Dem blandt s\u00f8nnerne, det m\u00e5 De t\u00e5le\u201d. Hvor velsignede jeg ikke disse tr\u00f8stende, k\u00e6rlige ord, hvor holdt de mig ikke oppe i min uendelig bitre liden. Ogs\u00e5 landsm\u00e6ndene var alle s\u00e5 hjertelige, s\u00e5 deltagende, dog mest med hensyn til, at min moder var d\u00f8d og det forstod de bedst.<\/p>\n

Mellem de senest indtrufne var digteren Henrik Hertz,<\/p>\n

min strenge angriber i \u201cGiengangerbreve\u201d. Collin havde skrevet mig til, at Hertz kom, og at det ville gl\u00e6de ham at h\u00f8re, at vi venligt m\u00f8dtes. Jeg sad i Cafe Greco, da Hertz f\u00f8rste dag tr\u00e5dte ind, han rakte mig venligt h\u00e5nden. Jeg havde stor gl\u00e6de af at omg\u00e5s ham, og snart, da han s\u00e5 min sorg, h\u00f8rte og forstod, hvad jeg led, talte han tr\u00f8stende og beroligende. Han talte til mig om mine arbejder, om sine anskuelser, ber\u00f8rte \u201cGjengangerbreve\u201d og -forunderlig nok \u2013 bad mig ikke l\u00e6gge ubillig kritik p\u00e5 hjertet, mente, at det romantiske gebet, hvori jeg bev\u00e6gede mig, forledede mig til udskejelser, syntes derimod, at mine skildringer af naturen, hvor mit gemyt ejendommeligt \u00e5benbarede sig, var meget gode og havde tiltalt ham mest. I \u00f8vrigt mente han, at det m\u00e5tte v\u00e6re mig en tr\u00f8st, at vist alle sande digtere havde gennemg\u00e5et den samme kritik, som jeg, men at deres arbejder da ikke var blevet kendte, og at jeg efter denne sk\u00e6rsild ville komme til sandhedens erkendelse i kunstens rige!<\/p>\n

Med Thorvaldsen havde Hertz et par dage forud, hjemme hos mig selv, h\u00f8rt \u201cAgnete\u201d, og da ytrede han, at ved at h\u00f8re den l\u00e6se kunne han ikke ret samle den hele digtning, men fandt de lyriske steder vellykkede, og troede, at hvad man hjemme kaldte fejl her i formen, bestod i, at romancen tabte ved at behandles dramatisk. S\u00e5ledes havde Oehlenschl\u00e4ger sl\u00e5et \u201cAage og Else\u201d ihjel i sin \u201cblege ridder\u201d. Vel kunne jeg indvende, at \u201cAxel og Valborg\u201d dog var en smuk tragedie, men denne gik ogs\u00e5, ved sin uhyre l\u00e6ngde, udenfor romancernes gebet. Thorvaldsen udtalte sig ikke meget her, men med alvorligt klogt ansigt sad han og h\u00f8rte opm\u00e6rksomt til, medens jeg l\u00e6ste. M\u00f8dte mit \u00f8je hans, da nikkede han venligt og glad. Han trykkede min h\u00e5nd, roste harmonien, musikken i det enkelte og hele \u201cog s\u00e5 er det s\u00e5 dansk\u201d, sagde han. Det er fra skoven og s\u00f8en derhjemme.<\/p>\n

Her i Rom var det s\u00e5ledes, at jeg f\u00f8rst l\u00e6rte at kende Thorvaldsen. Da jeg som dreng 1819 kom til K\u00f8benhavn, var Thorvaldsen just der. Det var hans f\u00f8rste hjemkomst efter den tid, hvor han som fattig kunstner drog bort. Vi m\u00f8dte hinanden p\u00e5 gaden. Jeg vidste, at det var en for kunsten betydelig mand. Jeg betragtede ham, hilste, og han gik forbi, men vendte pludselig om, kom hen til mig og sagde: \u201cHvor har jeg set Dem f\u00f8r? Jeg synes, at vi to skulle kende hinanden\u201d og jeg svarede da: \u201cNej, vi kender slet ikke hinanden\u201d.<\/p>\n

Jeg fortalte ham nu her i Rom denne historie, og han smilede, trykkede min h\u00e5nd og sagde: \u201cJa, jeg har m\u00e5ttet kunne m\u00e6rke det p\u00e5 mig dengang, at vi skulle blive venner\u201d. Hvad der i hans dom over \u201cAgnete\u201d gl\u00e6dede mig, var hans ytring \u201cdet er fra skoven og s\u00f8en derhjemme\u201d. Da han en dag m\u00e6rkede, hvor bedr\u00f8vet jeg var, tog han mig om halsen, kyssede mig og bad mig samle mod, og da jeg fortalte om det sm\u00e6dedigt, der sendtes mig i Paris, da dommen, der l\u00f8d til mig i breve, bed han heftigt t\u00e6nderne sammen og sagde i \u00f8jeblikkelig vrede: \u201cJa, ja, jeg kender dem hjemme, mig var det ikke g\u00e5et bedre, om jeg var bleven der. Jeg havde m\u00e5ske ikke engang f\u00e5et lov til at s\u00e6tte en modelfigur. Gud ske Lov, at jeg ikke tr\u00e6nger til dem, g\u00f8r man det, da ved de at pine og plage\u201d og han bad mig have mod. Det ville og m\u00e5tte blive godt, og da fortalte han mig skyggesiden af sit liv og sin ungdom, hvorledes han var bleven kr\u00e6nket og d\u00f8mt hjemme i Danmark.<\/p>\n

Karnevalet begyndte i sin hele herlighed, i tre \u00e5r havde det ikke v\u00e6ret s\u00e5 folkeligt og frit. Denne gang var atter festen med lysene: \u201cMoccoli\u201d blevet tilladt. Jeg s\u00e5 det i glans og pragt som jeg i \u201cImprovisatoren\u201d har gengivet det, men selv n\u00f8d jeg det ikke. Mit hum\u00f8r var \u00f8delagt, mit ungdomssind ligesom skyllet hen ved de tunge s\u00f8er hjemmefra. Under karnevalsjubel og gl\u00e6de ligger min stemning udtalt i nedskrevne digt.<\/p>\n

Du er i Rom, i Verdens gamle Stad, Hvor Oldtids Skatte, Oldtids Guder bygge, Du drikker Sydens Luft i Laurens Skygge ; O, v\u00e6r dog glad! \u2014\u2013 Husk, denne Tid gjenkommer aldrig mere. Dog smerteknust jeg mod mit Norden seer, Et Brev fra Vennerne! \u2013 kom dog et Brev! \u2013 Men intet Ondt, ret modent Ondt, som dr\u00e6ber, Er sendt og samlet end fra Vennel\u00e6ber, Man ellers skrev!<\/p>\n

Her er s\u00e5 smukt \u2013 o skr\u00e6m ej Dr\u00f8mmen bort, Forund mig den \u2013 den er jo dog s\u00e5 kort! Jeg vandrer snart jo til mit F\u00f8dested, Og om ej mine Fjender jeg forsoner, De sikkert dog vil l\u00e6gge Sv\u00f8ben ned, Thi Vennerne \u2013 de slaae med skorpioner!<\/p>\n

Efter Karnevalet gik rejsen fra Rom til Neapel. Hertz og jeg rejste sammen. Hans omgang havde v\u00e6ret mig til l\u00e6re, og jeg turde tro i ham nu at have en mildere dommer, end han var det f\u00f8r. Over Albanerbjergene og sumpene, i dejligt foraarsvejr, n\u00e5ede vi Terrazina, hvor orangerne gror, hvor de f\u00f8rste palmetr\u00e6er ses i haverne n\u00e6r ved vejen. Den indiske figen v\u00e6lter sin tunge blade hen over fjeldet, der b\u00e6rer ruinerne af Theodoriks borg, cyclopiske mure, laurb\u00e6r og myrter blev snart hverdagsskue. Hesperiens \u00e5bne have viste sig fra Ciceros Villa i Mola di Gaeta. Jeg gik i den varme luft under de store citron- og pomerantstr\u00e6er, kastede den gule, skinnende frugt ud i det dejlige bl\u00e5 hav, der str\u00e5lede og gyngede.<\/p>\n

Et helt d\u00f8gn blev vi her og kom til Neapel, just som Vesuv var i fuld Virksomhed, som lange ildr\u00f8dder fra r\u00f8gpinien fl\u00f8d lavaen ned om det m\u00f8rke bjerg. Med Hertz og et par andre nordboer bes\u00f8gte jeg eruptionen. Vejen op g\u00e5r igennem vinhaver og udenom ensomme bygninger og snart svandt vegetationen ind i sivagtige v\u00e6kster. Aftenen var s\u00e5 uendelig smuk, henrivende at se: Mellem lilla Bjerge dr\u00f8mmer, Kl\u00e6dt i Hvidt, Neapels By, Ischia paa Havet sv\u00f8mmer Som en purpurfarvet Sky Sneen mellem Bjergets Kl\u00f8fter Ligger som en Svaneflok; sort Vesuv sit Hoved l\u00f8fter Med den r\u00f8de Flammelok.<\/p>\n

Fra Eremithytten gik det til fods op ad bjerget i dyb aske, jeg var i et lyksaligt hum\u00f8r, sang h\u00f8jt en af Weyses melodier og var den f\u00f8rste, der n\u00e5ede \u00f8verst op. M\u00e5nen stod pludselig lige over krateret, hvorfra steg en kulsort r\u00f8g, gloende stene kastedes i h\u00f8jden og faldt n\u00e6sten lodret tilbage igen og bjerget rystede under os. Ved hver eruption blev m\u00e5nen skjult af r\u00f8g, og da var det den m\u00f8rke nat, s\u00e5 vi m\u00e5tte st\u00e5 stille og holde os ved de store lavablokke.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden m\u00e6rkede vi varmen, som kom op under os. Den nye lavastr\u00f8m br\u00f8d hen af bjerget ud mod havet. Derhen ville vi, og for at kunne det m\u00e5tte vi g\u00e5 over en nylig st\u00f8rknet lavastr\u00f8m og kun den \u00f8verste skorpe af den var ved luften h\u00e6rdet. Fra revnerne der var sprungne i den skinnede den r\u00f8de ild. Vi tr\u00e5dte, med f\u00f8reren foran os ud p\u00e5 denne flade, som varmede os igennem st\u00f8vles\u00e5lerne og var skorpen bristet, da var vi sunkne ned i et ilddynd. Lydl\u00f8se skred vi frem og n\u00e5ede de hensl\u00e6ngte lavablokke, hvor vi traf en m\u00e6ngde fremmede, og med dem s\u00e5 over den frembrydende, nedadv\u00e6ltende, gr\u00f8dede ildstr\u00f8m. Svovldampen var meget st\u00e6rk. Heden under vore f\u00f8dder n\u00e6ppe til at udholde og kun f\u00e5 minutter holdt vi ud blive her, men skuet i disse var ligesom br\u00e6ndt os for alle tider ind i tanken. Rundt om s\u00e5 vi ildsv\u00e6lg, det susede fra krateret som n\u00e5r en m\u00e6gtig skare fugle flyver op fra en skov. Keglen selv kunde vi ikke bestige, da de gloende stene bestandigt regnede ned over den. Omtrent en time havde vi brugt til den korte, men tunge vandring opad askekedelen til det sted, hvor vi stod. Nedfarten varede n\u00e6ppe ti minutter. Vi fl\u00f8j af sted og m\u00e5tte bestandig s\u00e6tte h\u00e6lene imod for ikke at styrte p\u00e5 ansigtet, men hellere p\u00e5 ryggen i den bl\u00f8de Aske. Nedfarten var en lystig falden igennem luften. Det var dejligt stille vejr og lavaen skinnede fra den sorte grund som kolossale stjerner. Det var ved m\u00e5neskin langt lysere, end det er hjemme i Norden ved middagstid p\u00e5 en gr\u00e5 efter\u00e5rsdag.<\/p>\n

Huse og d\u00f8re var lukkede i Portici, da vi kom derned, ingen mennesker s\u00e5 vi, ingen vogn var at f\u00e5 og s\u00e5 gik, i det smukke Vejr, hele selskabet til fods hjemad, men i hurtigere march, end at Hertz, der ved bjergstigningen havde st\u00f8dt sin fod, kunne f\u00f8lge med. Jeg blev da hos ham og vi gik langsomt, og snart var vi to ganske ene. De fladtagede, hvide huse skinnede i det klare m\u00e5neskin, ikke et menneske m\u00f8dte eller s\u00e5 vi. Hertz sagde, \u201cat det var ham, som om vi gik i den udd\u00f8de stad i tusinde og \u00e9n nat\u201d. Vi talte om poesi og om mad. Ja vi var s\u00e5 inderlig sultne, og hvert osteria var lukket. Vi m\u00e5tte holde det ud til vi n\u00e5ede Neapel. De store b\u00f8lgelinier br\u00f8des i m\u00e5neskinnet som en bl\u00e5 ild og Vesuv kastede sin ilds\u00f8jle, lavaen afspejlede en m\u00f8rker\u00f8d stribe i det rolige hav. Flere Gange stod vi stille i beundring, men altid vendte vor samtale tilbage til at f\u00e5 et godt m\u00e5ltid, det var i den sildige nat bouquetten af den hele herlighed.<\/p>\n

Senere bes\u00f8gtes Pompeji, Herculanum og de gr\u00e6ske templer ved Pr\u00e6stum. Der s\u00e5 jeg en fattig, blind pige, hun var i pjalter, men et sk\u00f8nhedsbillede, en levende gjort billedst\u00f8tte, n\u00e6sten barn endnu. Hun heftede nogle bl\u00e5 violer i sit kulsorte h\u00e5r, det var hendes eneste pynt og hun gjorde et indtryk p\u00e5 mig, som var det en \u00e5benbarelse fra sk\u00f8nhedsverdenen, jeg kunne ikke give hende penge, stod forunderlig \u00e6rb\u00f8dig og beskuede hende, som var det gudinden selv for det tempel, p\u00e5 hvis trin hun sad mellem de vilde figen. I Lara lever erindringen om hende.<\/p>\n

Det var som smukke sommerdage i Norden, og vi var i marts m\u00e5ned. S\u00f8en l\u00e5 s\u00e5 indbydende, og jeg med selskab sejlede i \u00e5ben b\u00e5d lige fra Salerno til Amalfi og Capri, hvor da den bl\u00e5 grotte, nogle \u00e5r forud, var blevet opdaget, eller rettere bes\u00f8gt og var nu m\u00e5let for alle rejsende her. Heksehullet, som den kaldtes, var blevet feernes underfulde grotte. Jeg er \u00e9n af de f\u00f8rste, der har beskrevet den og \u00e5ringer er g\u00e5et siden. Italien og Capri har jeg igen bes\u00f8gt, men storm og b\u00f8lgegang har siden altid hindret mig fra at gense atter denne herlighed, dog engang set, glemmes den aldrig. Ischia var den af \u00f8erne, som greb mig mindst. Gentagne bes\u00f8g har ikke kunnet h\u00e6ve den i rang med Tibers \u00f8, det tr\u00e6skoformede Capri.<\/p>\n

Malibran var i Neapel, jeg h\u00f8rte hende i \u201cNorma\u201d, \u201cBarberen\u201d og \u201cla prova\u201d. Ogs\u00e5 fra toneverdenen \u00e5benbarede Italien mig et under og jeg gr\u00e6d og lo, f\u00f8lte mig opl\u00f8ftet og reven med. Midt i henrykkelsen, midt i jublen h\u00f8rte jeg ogs\u00e5 mod hende hvislede en pibe, en eneste pibe. Lablache tr\u00e5dte op, sang selv \u201cZampas\u201d parti i operaen \u201cZampa\u201d, men uforglemmeligst blev han som Figaro, uforglemmelig denne livlighed, denne munterhed.<\/p>\n

Den tyvende marts rejste vi igen til Rom, for p\u00e5skefestens skyld. Bjergene l\u00e5 med sne, det var med et blevet vinterligt. Vi kom over Caserta, for at se det store kongelige slot med sine pragtsale og billeder fra Murals tid, se amfiteatret ved Capua, med dets hv\u00e6lvinger under gulvet, de m\u00e6gtige store \u00e5bninger, der havde v\u00e6ret brugt til maskineri, s\u00e5 at der kunne stiges op og ned. Alt blev set.<\/p>\n

P\u00e5skefesten holdt os i Rom. Ved Kuppelbelysningen kom jeg i tr\u00e6ngselen fra mit selskab, den store folkemasse rev mig med sig over Engelsbroen, midt p\u00e5 den f\u00f8lte jeg mig en afmagt n\u00e6r, en gysen gik gennem mig, mine f\u00f8dder vaklede og kunne ikke b\u00e6re mig. M\u00e6ngden tr\u00e6ngte p\u00e5, det sortnede for mine \u00f8jne, jeg fornemmede, at jeg m\u00e5tte blive tr\u00e5dt ned og med sj\u00e6ls og legemets anstrengelse holdt jeg mig oppe. Det var skr\u00e6kkelige sekunder, som jeg oplevede mere i min tanke, end festens glans og herlighed.<\/p>\n

Jeg n\u00e5ede imidlertid over broen, og f\u00f8lte mig mere vel. Bluncks atelier l\u00e5 t\u00e6t herved og derfra med Engelsborg lige for, s\u00e5 jeg, som til afsked, det herlige storartede Girandola, der overgik alt andet fyrv\u00e6rkeri, jeg nogensinde havde set. Julifestens ildsole i Paris var ringe mod Roms glimrende ild kaskader. I Osteriet drak landsm\u00e6ndene min sk\u00e5l til afsked og sang rejsevisen. Thorvaldsen trykkede mig i sine arme og sagde, at vi s\u00e5es igen i Danmark eller \u2013 i Rom. Ludvig B\u00f8dtcher, vennen, digteren, sang til mig:<\/p>\n

Har Sydens Flamme ei Dit Bryst med S\u00f8dhed t\u00e6ndt, Saa digt og syng til Straf en Serenade hjemme, Faa Kys om Dagen af en iiskold Recensent Og V\u00e6gterfavnetag om Natten for Din Stemme! Min anden April fejrede jeg i Montefiascone, hvor jeg drak est, est, est.<\/p>\n

Et italiensk, elskv\u00e6rdigt \u00e6gtepar var mit rejseselskab og den unge kone var meget bange for r\u00f8vere. Egnen gjaldt for at v\u00e6re usikker, da de afbr\u00e6ndte skovstr\u00e6kninger og med deres sorte stubbe livede just ikke op. Bjergvejene var sn\u00e6vre med sorte, dybe huller og snart blev det en orkan, s\u00e5 voldsom, at vi flere timer m\u00e5tte holde i et lille v\u00e6rtshus ved Novella. Stormen susede, regnen piskede, hele sceneriet var indrettet til en r\u00f8verhistorie, men r\u00f8verne manglede, og historien er, at vi n\u00e5ede Siena og siden i god behold Firenze, der jo nu var mig en gammel bekendt, med alt hvad den ejede, lige fra metalsvinet til kirker og gallerier.<\/p>\n

Digteren Philippo Berti, der har skrevet lystspillet \u201cgli amanti sessagenari \u201c, f\u00f8rte mig til sine venner mellem de betydeligste kunstnere. Billedhuggeren Bartolini havde da netop fuldendt sin \u201cBacchantinde\u201d, der nu ejes af Hertugen af Devonshire. Udstrakt p\u00e5 sin marmorpude ligger den kraftige kvinde, holdende tamburinen i h\u00e5nden, en slange snor sig om hendes arm, og fra hovedet h\u00e6nge efeuranker. Vi bes\u00f8gte Santarelli, s\u00e5 hans sk\u00f8nne basreliefs med Silens og med Bacchi Triumph. I directeuren for kabinet litteraire, Wieusseux, fandt jeg en mand, der for seksten \u00e5r siden havde v\u00e6ret i Danmark, og der i forfatterinden fru Bruns hus. Han kendte Oehlenschl\u00e4ger og Baggesen, om disse to talte han, om K\u00f8benhavn og livet der. Man f\u00f8ler ret ude, n\u00e5r der tales om hjemmet, at man der er groet fast. Hjertet h\u00e6nger ved f\u00f8delandet. Dog hjemve f\u00f8lte jeg ikke, havde ikke under hele rejsen kendt den, jeg havde en angst for hjemkomstens tid, som om jeg skulle v\u00e5gne op fra en smuk dr\u00f8m til en tung virkelighed, til at d\u00f8je og at lide.<\/p>\n

Og hjemad gik det. For\u00e5ret fulgte med, det prangede her ved Firenze med laurb\u00e6rtr\u00e6er i blomster. For\u00e5ret fulgte rundt om, men det turde ikke \u00e5nde ret indeni mig. Mod Norden gik det, over bjergene til Bologna. Malibran sang her, Raphaels hellige \u201cC\u00e6cilia\u201d skulle jeg se og da, da igen p\u00e5 flugt over Ferrara til Venedig, havfladernes afblomstrede lotus.<\/p>\n

Har man set Genova med sine pragtpaladser, Rom med sine mindesm\u00e6rker og vandret i det solbelyste leende Napoli, da bliver Venedig et stedbarn, og dog er den by s\u00e5 ejendommelig, s\u00e5 forskellig fra alle andre byer i Italien. Den b\u00f8r ses, men f\u00f8rst og ikke som et trist vale ved udgangen af Italien. Allerede Goethe omtaler det begravelsessyn, den venetianske gondol frembyder, det er en piilsnar, sv\u00f8mmende d\u00f8dningb\u00e5re, kulsort med sorte frynser, sorte kvaster og nedh\u00e6ngende sorte gardiner. Ved Fusina steg vi i en s\u00e5dan og mellem en eviglang p\u00e6ler\u00e6kke, mellem dyndet vand og klarere vand kom vi ind i den lydl\u00f8se stad. Kun Marcuspladsen foran den brogede, orientalsk byggede kirke og det eventyrlige Dogepalads med sine m\u00f8rke erindringer, f\u00e6ngsler og sukkenes bro, var levende. Gr\u00e6kere og tyrkere sad med deres lange piber og dampede, duer i hundredvis fl\u00f8j om sejrsst\u00e6ngerne, hvor de m\u00e6gtige flag vajer. Jeg f\u00f8lte mig som p\u00e5 vraget af det sp\u00f8gelsesagtige k\u00e6mpeskib is\u00e6r ved dagen. Det m\u00e5 v\u00e6re aften, m\u00e5nen skinner, da synes f\u00f8rst den hele by at leve op. Paladserne tr\u00e6der m\u00e6gtigere og mere betydende frem. Adrias dronning, Venezia, ved dagen en d\u00f8d svane p\u00e5 det mudrede vand, f\u00e5r liv og sk\u00f8nhed.<\/p>\n

Et skorpionstik i h\u00e5nden gjorde mig her opholdet legemligt pinefuldt, alle \u00e5rer helt op ad armen svulmede p\u00e5 mig, jeg var i feber, heldigvis var vejret koldt. Stikket mindre giftigt, og i den sorte, ligb\u00e5re udseende gondol forlod jeg uden bedr\u00f8velse Venedig, for at n\u00e5 en anden gravenes By, der hvor scaligerne hvile, og hvor Romeo og Julies kiste findes: Verona. Min landsmand maleren Bendz, ogs\u00e5 som jeg f\u00f8dt i Odense, hvor jeg i min barndom havde set ham, rejste ung og kraftig hjemme fra Danmark. Hans talent erkendtes der, han ejede en trofast brud, lykkelig fl\u00f8j han mod Italien, kom over Alperne, kunstens kanan l\u00e5 foran ham, og pludselig d\u00f8de han i Vicenza. Jeg s\u00f8gte hans grav, men ingen kunde give mig besked om den. Hvor levende tr\u00e6ngte sig her frem hver erindring om denne bys broder, om jeg t\u00f8r kalde ham s\u00e5. Jeg fandt hans lod s\u00e5 lykkelig og jeg kunne \u00f8nske mig den. Mit sind blev mere og mere tungt, som jeg k\u00f8rte op ad Alperne, mod Norden, hjemad. En ung skotl\u00e6nder Jameson, fra Edinburgh rejste jeg med og han fandt i Tyrols bjerge stor lighed med sit hjemlands h\u00f8jder. Han fik t\u00e5rer i \u00f8jnene derved og f\u00f8lte hjemve. Jeg kendte den ikke, jeg f\u00f8lte kun en tiltagende angst for, idet jeg t\u00e6nkte mig al den bitre kalk, jeg vistnok gik at t\u00f8mme, hvor meget tungt jeg skulle og m\u00e5tte b\u00e6re. Jeg var dertil forvisset om, at jeg aldrig mere gens\u00e5 disse sk\u00f8nne lande, som jeg nu forlod, og i denne stemning skrev jeg p\u00e5 Alperne:<\/p>\n

Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst, Hvor under Pinjen Sk\u00f8nheds B\u00f8rn os m\u00f8de, Hvor Ilden sprudler frem af Bjergets Bryst, Og Oldtids Byer opstaae fra de D\u00f8de.<\/p>\n

Der kl\u00e6dt i Marmor h\u00f8je Guder staae, Der Duft og Toner i hver Luftning vifte, Mens Havet er en Olie, azurbl\u00e5, Og Bjergene med syvfold Farver skifte.<\/p>\n

Der Alt er Maleri ved Maleri, Der klart Guds Skaber-Kj\u00e6rlighed man skuer, See Bondens Gjerde; Laurb\u00e6r groer deri, Den h\u00f8ie Cactus, Ranken tung med Druer.<\/p>\n

Der blev mit Hjerte Barn, men Tanken Mand, Der l\u00e6rte jeg Natur og Kunst at kjende. Du Farvernes og Formens sk\u00f8nne Land, Farvel \u2013 min smukke Dr\u00f8m er nu tilende.<\/p>\n

Alperne l\u00e5 bag ved, og den udstrakte bajerske h\u00f8jslette foran mig. Den sidste maj kom jeg til M\u00fcnchen.<\/p>\n

Hos en skikkelig kammager p\u00e5 Karlspladsen fik jeg et v\u00e6relse. Bekendte havde jeg ingen af, men disse kom snart som af sig selv. P\u00e5 gaden m\u00f8dte jeg straks min landsmand Birch, gift med den, som forfatterinde og skuespillerinde, bekendte Charlotte Birch-Pfeiffer. Hun var p\u00e5 den tid i Z\u00fcrich direktrice for det derv\u00e6rende \u201cStadttheater\u201d, jeg l\u00e6rte s\u00e5ledes ikke dengang at kende hende. Birch havde jeg tidligere og ofte set i Sibonis hus. Han kendte mig, og var i h\u00f8j grad opm\u00e6rksom og venlig imod mig. Vi m\u00f8dtes nu oftere, og han var \u00e5ben og meddelelig.<\/p>\n

Filosoffen Schelling levede da i M\u00fcnchen. Jeg havde intet anbefalelsesbrev og ingen, der kunne f\u00f8re mig til ham, s\u00e5 gik jeg uden videre til hans hus. Lod mig melde og blev meget venlig modtaget af den gamle mand, der l\u00e6nge underholdt sig med mig om Italien. Jeg talte ikke godt tysk, den ene danisme fulgte p\u00e5 den anden, men just det is\u00e6r interesserede ham, det danske element skinnede igennem, sagde han, det klang ham s\u00e5 fremmed og dog s\u00e5 gammelt besl\u00e6gtet. Velvilligt indb\u00f8d han mig i sin familiekreds og indlod sig smukt og hjerteligt med mig. Flere \u00e5r efter, da jeg havde vundet et navn i Tyskland, m\u00f8dtes vi i Berlin som gamle Venner. I mit album nedskrev han de ord:<\/p>\n

Was sich stets und immer hat begeben, Das allein veraltet nie !<\/p>\n

Opholdet i M\u00fcnchen var lidt efter lidt blevet hjemligt godt, men imod det virkelige hjem K\u00f8benhavn, pegede dagene mere og mere. Jeg s\u00f8gte ved streng \u00f8konomi at drage tiden ud, idet jeg f\u00f8lte angst ved, igen at vokse fast hjemme og b\u00e6re de rullende s\u00f8er. Breve sagde mig, hvor aldeles jeg som digter var opgiven og udslettet. \u201cMaanedsskrift for Litteratur\u201d havde givet sit offentlige manifest derp\u00e5, skrevet af Molbech. Det var mine \u201cSamlede Digte\u201d, udkomne under min frav\u00e6relse, og som tidligere spredte ad havde vundet stort bifald, der nu, ligesom \u201cAarets tolv Maaneder\u201d, fremlagdes til bevis p\u00e5 min \u00e5ndelige d\u00f8d.<\/p>\n

En rejsende ven bragte mig M\u00e5nedsskriftet, det var jo godt at jeg selv l\u00e6ste sligt. Der stod deri en anmeldelse om \u201cden nyeste danske Poesi\u201d. Jeg stilledes sammen med de andre unge digtere, nemlig F.J. Hansen, H.P. Holst, Christian Winther og Paludan-M\u00fcller, som et ukrudt reves jeg fra disse sunde planter, og kastedes hen.<\/p>\n

Ved \u00bbAarets tolv Maaneder\u00ab udbryder anmelderen, at det er ham umuligt at fatte, hvad resultat for kunst og poesi, der skulle komme ud af en s\u00e5 forml\u00f8s og hensigtsl\u00f8s sammenblanding af umodne elementer. Det er en \u201crimgr\u00f8d\u201d, som man snart bliver ked af det. Det er et \u201cnonsens\u201d og det mangler den ordnede fornuft, og at det overg\u00e5er al t\u00e5lmodighed, \u00e5r ud og ind, at m\u00e5tte se dette sprogsjaskeri. Der tales om, at jeg har \u201cst\u00e5et skoleret\u201d i Gjengangerbrevene, og at det ville blive et \u00e5ndsfort\u00e6rende arbejde, p\u00e5 denne m\u00e5de, at gennemg\u00e5 mine lyriske poesier. Han siger, at jeg har ladet mig skuffe ved det bifald, mine digte have vundet i min omgangskreds og om det, jeg har vovet at ben\u00e6vne \u201chumoristisk\u201d, siger han, \u201cher m\u00e5 tages i en mere physisk Betydning, end den Ordet plejer at have i \u00c6stetik,\u201d og ender s\u00e5 med det r\u00e5d til mig: \u201cherefter at studere mere, at klakke mindre\u201d etc.<\/p>\n

Nu omtales de andre forfattere. Hos F.J. Hansen erkendes dog \u201cen vis Art Vittighed og Lune\u201d, der gives pr\u00f8ver herp\u00e5, han \u201cer en Digter, med Spor af et umiskendeligt Talent\u201d. H. P. Holst er mere alvorlig i sin poetiske virken, og viser en, hos den unge begynder i Kunsten, rosv\u00e6rdig bestr\u00e6belse for idet mindste at danne og polere den ydre form. Derp\u00e5 g\u00e5r anmelderen over til en sprogdannet, korrekt og urbanlyrisk muse: Christian Winther , men kommer i sand dithyrambisk flugt ved Paludan-M\u00fcller, det er danserinden der omtales.<\/p>\n

Molbech g\u00f8r en lang undskyldning, for at han nu ikke kan v\u00e6re kold nok, og fort\u00e6ller, at da jeg f\u00f8rste gang l\u00e6ste dette digt, virkede det p\u00e5 mig, som om jeg, ved fantasiens magt, blev henf\u00f8rt til en himmelegn, hvor sydlige blomsters duft blandede sig med vore b\u00f8gelundes friske morgenluftninger, og med den styrkende k\u00f8ling fra de danske strandbredder, og medens jeg f\u00f8lte denne styrkelse udgyde sig over min \u00e5nd, h\u00f8rte jeg bekendte toner, der, fra den pludselige fremtryllede poetiske verden uden om mig, fandt vejen til mit inderste v\u00e6sen. Det var en klang, som v\u00e5rens og sommerens sangere blandede deres smeltende triller med klagende naturtoner, som man undertiden h\u00f8rer dem i skovene ved h\u00f8stvindens susen i afl\u00f8vede tr\u00e6toppe. Snart igen l\u00f8d det som en fjern, d\u00e6mpet brusen af havets vrede, n\u00e5r stormen med latter pisker det til at l\u00f8fte sig i h\u00f8je b\u00f8lger o. s. v. o. s. v. !<\/p>\n

Her har man en pr\u00f8ve p\u00e5 Molbechs stil og kritik, den s\u00f8de og den bitre, jeg fik den bitre. Jeg fik den sidste, fik sk\u00e5len s\u00e5 den str\u00f8mmede over, og dog havde den samme kritiker, omtrent to, tre \u00e5r f\u00f8r, skrevet netop om mine \u201cDigte\u201d \u2013 at her var \u201cPr\u00e6g af et eget Digterliv og en ungdommelig Friskhed og at jeg havde Sands for den humoristiske Sp\u00f8g, og en Evne til at frembringe den, som Ingen vilde kalde almindelig, der ved, hvor sj\u00e6lden overhovedet den er, og hvor langt sjeldnere den allerede i den tidligere Ungdom ytrer sig!\u201d.<\/p>\n

Det var dommen dengang, manden havde glemt den, min omgivelse glemt den. Nedtr\u00e5dt, udvisket var jeg blandt danske digtere, som en rusten, stumpet kniv gik hvert nedskrevet ord gennem mit sind og gennem sj\u00e6l og nerver. Man vil da forst\u00e5 min angst for hjemkomstens time, at jeg drog den ud, og lod rejselivets afveksling, s\u00e5vidt det kunne, sprede tankerne fra den fremtid, der snart ville komme. Endnu en m\u00e5ned kunne jeg blive ude. Fra M\u00fcnchen ville jeg over Salzburg g\u00e5 til Wien og derfra endelig hjem.<\/p>\n

Jeg forlod M\u00fcnchen. Jeg havde f\u00e5et plads med en \u201cHauderer\u201d i vognen var en livlig mand, der skulle til Badet Gastein. Ved Porten kom digteren Saphir og rakte ham h\u00e5nden, og sagde vittigheder om Thor-Schein und Schein der Thoren. Badeg\u00e6sten var h\u00f8jst underholdende, snart kom vi p\u00e5 tale om teatret og om den seneste forestilling af \u201cG\u00f8tz von Berlichingen\u201d, hvor Esslair spillede hovedrollen og var flere gange kaldt frem. Mig behagede han Ikke, jeg udtalte det og sagde, at den jeg af dem alle syntes bedst om, var ham, der udf\u00f8rte \u201cSelbitz\u2019s\u201d rolle, nemlig Hr. Wespermann. \u201cJeg takker for Complimenten\u201d udbr\u00f8d den fremmede i vognen, det var Wespermann selv, jeg havde ikke kendt ham, og min Gl\u00e6de over at v\u00e6re sammen med den dygtige kunstner drog ham n\u00e6rmere til mig og rejsen gjorde os til venner.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede den \u00f8strigske gr\u00e6nse. Mit pas fra K\u00f8benhavn var fransk, gr\u00e6nsesoldaten s\u00e5 deri, spurgte om mit navn, og jeg svarede: \u201cHans Christian Andersen\u201d \u201cDet st\u00e5r der ikke i Deres pas, der hedder De Jean Chretien Andersen. De rejser alts\u00e5 under et andet navn, end Deres eget?\u201d<\/p>\n

Nu blev der en eksamineren, som faldt ud i det komiske. Jeg alene, som hverken f\u00f8rte cigarer eller havde nogen slags kontrabande med mig, fik hele min kuffert vendt, og jeg selv blev strengt unders\u00f8gt. Alle mine breve hjemmefra s\u00e5 man igennem, og spurgte mig p\u00e5 samvittighed, om de indeholdt andet end familieanliggender. Dern\u00e6st hvad min chapeaubas var for en ting, jeg svarede: en selskabshat, \u201chvad slags Selskab?\u201d spurgte de, \u201cdog intet hemmeligt?\u201d min vedbend-krans fra julefesten i Rom var s\u00e5re mist\u00e6nkelig. \u201cHar De v\u00e6ret i Paris?\u201d spurgte man, \u201cJa\u201d og nu lod man mig vide, at alt var, som det skulle v\u00e6re i \u00d8strig, at man ikke der skulle have revolutioner, og man var tilfreds med Kejser Franz. Jeg forsikrede dem, at det var jeg ogs\u00e5, at de kunne v\u00e6re aldeles rolige, jeg var en hader af revolutioner og i h\u00f8jeste grad en god unders\u00e5t. Det hjalp ikke, jeg frem for alle de andre blev p\u00e5 det strengeste unders\u00f8gt og det ene og alene, fordi det k\u00f8benhavnske politi havde oversat det danske Hans Christian ved Jean Chretien.<\/p>\n

I Salzburg, t\u00e6t ved hvor jeg boede, l\u00e5 et gammelt hus med billeder og indskrift p\u00e5. Det havde tilh\u00f8rt doktor Theophrastus Bombastus Paracelsus, derinde var han d\u00f8d. Den gamle pige i v\u00e6rtshuset fortalte, at hun ogs\u00e5 var f\u00f8dt i det hus og vidste om Paracelsus, at det var en mand, der kunne helbrede for den sygdom, som kun de fornemme havde og som kaldes podagra; men derover blev de andre doktorer vrede og gav ham gift, men han m\u00e6rkede det og var klog nok til at kunne drive den ud, lukkede sig derfor inde, efter at have befalet sin tjener ikke at \u00e5bne d\u00f8ren, f\u00f8r han h\u00f8rte ham kalde, men tjeneren var gruelig nysgerrig, \u00e5bnede d\u00f8ren f\u00f8r tiden, og da havde hans herre endnu ikke f\u00e5et giften h\u00f8jere op end i halsen og da s\u00e5 d\u00f8ren gik op, styrtede Paracelsus d\u00f8d om. Det var, den folkelige fort\u00e6lling, jeg fik. For mig har Paracelsus altid v\u00e6ret en romantisk tiltr\u00e6kkende personlighed, og m\u00e5tte kunne benyttes i en dansk digtning, idet hans vandreliv f\u00f8rer ham her til Danmark. Vi h\u00f8rer om ham som Felt-l\u00e6ge for de fremmede tropper her og han n\u00e6vnes under Christian den Anden, hvor han i K\u00f8benhavn giver mo\u2019er Sigbrith en slags galgemand i en flaske, der, da denne g\u00e5r itu, flyver ud under et stort tordenbulder. Stakkels Paracelsus, han kaldtes en charlatan, var dog et geni, gik i sin kunst forud for sin tid. Men hver, som g\u00e5r foran tidens vogn, bliver sparket eller nedtr\u00e5dt af dens heste.<\/p>\n

Er man i Salzburg m\u00e5 man til Hallein, rutsche gennem saltv\u00e6rket der, g\u00e5 hen over l\u00e5get p\u00e5 den saltkogende, uhyre jernpande. Vandfaldet ved Golling bruser over stenblokkene, men jeg har glemt indtrykket deraf og kun beholdt et barnesmil. Det var en ganske lille dreng, jeg havde f\u00e5et til f\u00f8rer. Han havde i forunderlig h\u00f8j grad den \u00e6ldres alvor, den enkelte b\u00f8rn tit kunne have. Der var en forstandighed, en ganske egen alvor udbredt over fyren og ikke et smil kom over hans ansigt. F\u00f8rst da vi stod lige foran det skummende, styrtende vand, der gav sine dr\u00f8n, da lyste hans \u00f8jne, da smilede den lille s\u00e5 lyksalig, s\u00e5 stolt \u201cDet er Golling Fald\u201d Vandet bruser og bruser endnu, jeg har glemt det, men ikke drengens smil.<\/p>\n

Som her, s\u00e5ledes andre steder, er det ofte noget, mange vil kalde uv\u00e6sentligt eller tilf\u00e6ldigt, man opfatter, og erindringen glemmer .Det pr\u00e6gtige Kloster \u201cStift Melk\u201d ved Donau har af al sin marmorpragt, af sin oph\u00f8jede udsigt, hos mig kun \u00e9t vedvarende frisk minde og det er en stor, sort, br\u00e6ndt plet i Gulvet. Det var i krigen 1809, \u00f8strigerne l\u00e5 p\u00e5 den nordlige Donaubred, Napoleon havde taget sit kvarter i klosteret. En depeche, som han i harme t\u00e6ndte og kastede hen, har br\u00e6ndt et hul i gulvet.<\/p>\n

Endelig \u00f8jnede jeg Stephanst\u00e5rnet, og snart stod jeg i kejserstaden. Her var i den tid, for alle danske, det Sonnenleitnerske Hus et sandt hjem og tilhold. Her traf man landsm\u00e6ndene, og denne gang var her en del dygtige folk, kaptajn Tscherning, l\u00e6gerne Bendz og Thune, nordmanden Schweigaard og om aftnen samledes kredsen. Jeg voksede ikke fast her, da teatret drog mig til sig. \u201cBurgtheater\u201d var s\u00e5 ganske fortr\u00e6ffeligt, jeg s\u00e5 Anschiitz som \u201cGotz von Berlichingen\u201d, Fru von Weissenthurn som \u201cMadam Herb\u201d i \u201cAmerikaneren\u201d, som var et komediespil. I de dage debuterede en ung pige, der senere har f\u00e5et kunstnernavn, Mathilde Wildauer, jeg s\u00e5 hendes debut som \u201cGurli\u201d i \u201cIndianerne i England\u201d. Flere af Kotzebues stykker blev her fortr\u00e6ffeligt givet. Kotzebue havde forstand, men ikke stor fantasi, han var sin tids skriver, han kunne skrive udigteriske stykker, men hans forstand gav dem alle en glimrende dialog. I Hitzing s\u00e5 og h\u00f8rte jeg Strauss, han stod der midt i sit orkester, som hjertet i det hele valsepositiv, det var, som om melodierne str\u00f8mmede gennem ham ud af alle lemmer, hans \u00f8jne lyste, han var livet og lederen her, det var tydeligt.<\/p>\n

I Hitzing var det, fru von Weissenthurn havde sin sommerbolig og her gjorde jeg denne interessante kones bekendtskab. Jeg har senere i \u201cEn Digters Bazar\u201d givet en slags silhuet af denne elskv\u00e6rdige, begavede dame. P\u00e5 den danske scene er med stort bifald optaget hendes lystspil \u201cHvilken af dem er Bruden\u201d og \u201cGodset Sternberg\u201d. Den yngre sl\u00e6gt hos os tror jeg ikke kender Johanna Franul von Weissenthurn, hun var datter af en skuespiller og allerede som lille barn optr\u00e5dt p\u00e5 scenen. 1809 spillede hun for Napoleon i Schonbrunn, \u201cPh\u00e6dra\u201d, og fik af ham en gave af 3000 Francs. 25 \u00e5r gammel, foranlediget ved et v\u00e6ddem\u00e5l, skrev hun i 8 dage s\u00f8rgespillet \u201cdie Drusen\u201d, senere har hun leveret henved 60 dramatiske stykker, efter 40 \u00e5rs virksomhed fik hun af Kejser Franz \u201cdie goldene Civilehrenmedaille\u201d, som endnu ingen skuespillerinde her havde f\u00e5et, denne forskaffede hende den preussiske gyldne medalje for kunst og videnskab. Hun forlod 1841 teatret og d\u00f8de i Hitzing den 18. maj 1847. Hendes skuespil er udkommet i 14 bind.<\/p>\n

Ude i Hitzing, p\u00e5 hendes landsted, talte vi f\u00f8rste gang sammen. Hun var en stor beundrer af Oehlenschl\u00e4ger \u201cder Crosse\u201d, kaldte hun ham altid. Da han, som yngre, var i Wien, havde hun l\u00e6rt at kende og skatte ham. Hun kunne ikke blive tr\u00e6t af at h\u00f8re mig fort\u00e6lle om Italien. Hun syntes, at mine ord gjorde hende dette land beskueligt og levende, hun var der med mig, sagde hun. I mit album skrev hun:<\/p>\n

L\u00e4nder hast Du geschaut, erforscht die Tiefen der Menschen! Doch aus dem eigenen Born sch\u00f6pfe jetzt Weisheit und Licht. Hitzing, 6ten Juli 1834. Weissenthurn.<\/p>\n

I Sonnenleitners hus l\u00e6rte jeg Grillparzer at kende, der havde skrevet \u201cdie Ahnfrau\u201d og \u201cdas goldne Vlies\u201d, paa \u00e6rlig wienervis rakte han mig h\u00e5nden og hilste mig som digter med:<\/p>\n

Gleiches Stam erkennt sich wieder, L\u00e4g in Mitten eine Welt;<\/p>\n

Gleiche Treue, gleiche Lieder, N\u00e4nnen D\u00e4n\u2019 und Teutsche Br\u00fcder, Leugnet\u2019s murrend gleich der Belt.<\/p>\n

Castelli s\u00e5 jeg oftest. Han er un\u00e6gtelig en type for en \u00e6gte wiener. Alle dennes fortr\u00e6ffelige, s\u00e6regne egenskaber findes forenede her. Godmodighed, en forn\u00f8jelig humor, tro. fasthed og k\u00e6rlighed til sin kejser. \u201cDen gode Franz\u201d sagde han, \u201cjeg har skrevet et B\u00f8nskrift til ham, et lille Vers, om, at n\u00e5r vi Wienere m\u00f8de ham og hilse, at han da vil lade v\u00e6re igen at tage Hatten af i det kolde Veir!\u201d Jeg s\u00e5 alle Castellis snurrepiberier, hans samlinger af snustobaksd\u00e5ser, en af dem, i form af en snegl, havde v\u00e6ret Voltaires: \u201cB\u00f8j Dem og kys den\u201d sagde han. Jeg har i \u201cKun en Spillemand\u201d, hvor Naomi tr\u00e6der op i Wien, ladet Castelli v\u00e6re en af de deltagende personer. Verset, som indleder kapitlet, skrev digteren til mig, f\u00f8r vi skiltes ad:<\/p>\n

Es ist eine seltsame Sache ; Ich sprach Deutsch und D\u00e4nisch Du, Und doch verstanden wir uns im Nu. Ja Freund! im Aug\u2019 liegt die Sprache Und im Herzen der Sch\u00fcssel dazu.<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret en m\u00e5ned i Wien, gik rejsen hjemad over Prag. Her manglede ikke rejselivets poesi, som man kalder det, set i afstand og vel overst\u00e5et. Vi var stuvet en m\u00e6ngde mennesker sammen og vognen st\u00f8dte og skrumplede, men tilf\u00e6ldet havde gjort sit til at hj\u00e6lpe derp\u00e5, bragt humor i vognen, det vil sige en del komiske personligheder. S\u00e5ledes havde vi en gammel herre, misforn\u00f8jet med alt, et offer for prelleri og i stadig regnen efter, hvor meget han havde givet ud, og altid for meget, snart for en kop kaffe, som ikke var det v\u00e6rd, snart i \u00e6rgrelse over nutidens ford\u00e6rvede ungdom og den alt for store rolle, den nu spillede i alt, selv i verdens sk\u00e6bne.<\/p>\n

En skiden mosait sad hos ham og sladrede i et v\u00e6k, en sand Geert Westphaler, han fortalte over ti gange om sin rejse til Ragusa i Dalmatien. Han ville ikke, sagde han, v\u00e6re konge, det var s\u00e5 sv\u00e6rt, men nok en konges kammertjener, ligesom en han havde kendt, der var blevet s\u00e5 tyk, at han ikke kunne g\u00e5, men m\u00e5tte atter holde sig igen en kammertjener. Som sagt, han s\u00e5 temmelig griset ud, lige til neglene, og talte dog idelig om renlighed. Det opr\u00f8rte ham at vide, at i Ungarn hedede man bageovnene med kom\u00f8g. Han opvartede os med gamle anekdoter. Pludselig blev han tankefuld, trak et papir op af lommen, vendte \u00f8jnene i hovedet og skrev. Det var ideer, han fik, sagde han og bad mig l\u00e6se det skrevne op.<\/p>\n

I vognen var ikke bestemte pladser, man m\u00e5tte selv enes om disse, de to bedste blev imidlertid ranede fra os af to nye rejsende, som tr\u00e5dte til i Iglau og klogelig steg ind, imedens alle vi andre, tr\u00e6tte og sultne, s\u00f8gte aftensbordet. Det var en ung dame med sin mand, han sov allerede, da vi kom og steg ind igen, hun var v\u00e5gen for dem begge og snaksomheden selv, talte om kunst og litteratur, om en fin dannelse, om at l\u00e6se en digter og forst\u00e5 ham, om musik og plastik, om Calderon og Mendelssohn, imellem standsede hun med et Suk til manden, der hvilede sit hoved p\u00e5 hende: \u201cL\u00f8ft dit englehoved, det knuser mit Bryst\u201d sagde hun og nu talte hun om sin faders bibliotek, om gensynet hos ham, og da jeg spurgte om b\u00f8hmisk litteratur, stod hun i bekendtskab med alle landets dygtigste forfattere, de kom til hendes fader. I hans bibliotek fandtes al den nyere litteratur o. s. v. Ved daggry s\u00e5 jeg, at hun og manden var et blondt j\u00f8depar, han v\u00e5gnede, drak kaffe og sov igen, lagde sit englehoved til konens bryst og \u00e5bnede der kun engang munden, for at sige en \u00e6ldgammel vittighed, s\u00e5 sov han, den engel.<\/p>\n

Hun ville af os alle vide vor stilling og vilk\u00e5r, og da hun h\u00f8rte, jeg var forfatter, blev jeg hende s\u00e5re interessant, men ikke l\u00e6ngere, end til vi ved Prags porte opgav vore navne og en gammel, d\u00f8v herre der sagde sit \u201cProfessor Zimmermann\u201d da gav hun et skrig \u201cZimmermann om ensomhed\u201d \u201cEr De Zimmermann\u201d. Hun t\u00e6nkte ikke p\u00e5, at forfatteren, hun mente, l\u00e6ngst var d\u00f8d, den d\u00f8ve gentog sit navn, nu br\u00f8d hun ud i beklagelse over, at hun f\u00f8rst i skilsmissens stund h\u00f8rte, hvem hun havde k\u00f8rt med. Jeg havde sagt, at jeg straks n\u00e6ste morgen rejste videre ad Dresden til, hun beklagede det, thi ellers ville hun have indbudt mig til at bes\u00f8ge sig hos hendes fader, se hans bibliotek og m\u00e5ske \u201ctr\u00e6ffe en \u00e5ndsbesl\u00e6gtet\u201d. \u201cVi bor i den st\u00f8rste g\u00e5rd p\u00e5 pladsen\u201d hun viste mig den, jeg s\u00e5 hende og manden g\u00e5 derind, og ved afskeden fik jeg hans kort.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen tog jeg den bestemmelse at blive to hele dage i Prag, da ville jeg ogs\u00e5 kunne g\u00f8re mit rejseselskab visit, og se biblioteket der med den b\u00f8hmiske litteratur. Jeg gik til den store g\u00e5rd, hvor jeg havde set \u00e6gteparret tr\u00e6de ind. I stuen vidste ingen om denne familie, p\u00e5 f\u00f8rste sal ikke heller, da jeg kom op p\u00e5 anden, talte jeg om det store bibliotek, som faderen skulle eje. Nej, ingen kendte det! jeg kom op p\u00e5 tredje, men heller ikke der, og man sagde, at der fandtes ingen flere familier end dem, jeg nu alt havde v\u00e6ret hos. Rigtignok levede her en gammel j\u00f8de, der havde et par sm\u00e5 tagkamre \u00f8verst oppe, men ham kunne det jo aldeles ikke v\u00e6re, imidlertid gik jeg derop. V\u00e6ggene ud til trappen havde h\u00f8vlede br\u00e6dder, der var en lav d\u00f8r med en lap papir p\u00e5, jeg bankede, en gammel mand i<\/p>\n

en snavset sl\u00e5brok \u00e5bnede d\u00f8ren til en lav stue og midt p\u00e5 gulvet stod en stor kl\u00e6dekurv, fuld af gamle b\u00f8ger. \u201cHer boer ikke\u201d sagde jeg, \u201cdenne Familie\u201d og jeg viste kortet. \u201cMein Gott\u201d r\u00e5bte det fra et lille sidekammer, det var damens stemme, jeg s\u00e5 derhen og i dyb neglige, balancerende med sin fine, sorte silkerejsekjole h\u00f8jt p\u00e5 h\u00e6nderne over hovedet, for at f\u00e5 den p\u00e5, stod hun der, og i kamret lige overfor gabede manden s\u00e5 s\u00f8vnigt, og h\u00e6ldede med sit \u201cEnglehoved\u201d. Jeg stod forbavset og damen kom ind med \u00e5ben Kjole i ryggen, l\u00f8s kappe p\u00e5 hovedet, blussende r\u00f8d ved overraskelsen. \u201cVon Andersen\u201d sagde hun og bad om undskyldning, alt var i uorden, hendes faders bibliotek \u2013 hun pegede p\u00e5 kl\u00e6dekurven \u2013 s\u00e5ledes opl\u00f8ste sig den hele skvalder fra rejsevognen, et \u201ctagkammer og en s\u00e6k fuld af b\u00f8ger\u201d.<\/p>\n

Fra Prag gik det over Toplitz og Dresden hjem til K\u00f8benhavn. Det var en blandet f\u00f8lelse jeg steg i land med, og ikke alle mine t\u00e5rer var gl\u00e6dest\u00e5rer. Men Gud var med mig.<\/p>\n

Egentligt havde jeg ikke haft sind og \u00f8je for Tyskland. Mit hjerte hang ved Italien, som et for mig tabt Paradis, hvorhen jeg, aldrig mere skulle komme og med skr\u00e6k og angst s\u00e5 jeg i m\u00f8de den kommende tid hjemme. Jeg ligesom drev af sted, altid n\u00e6rmere K\u00f8benhavn. Min sj\u00e6l var opfyldt af Italiens natur og dets folkeliv, efter det land f\u00f8lte jeg hjemve, Det ligesom smeltede sammen med mit eget Jeg, og ganske improvisatorisk fremsk\u00f8d en digtning, der voksede og voksede jeg m\u00e5tte nedskrive den, uagtet jeg var overtydet om, at den ville bringe mig mere sorg end gl\u00e6de, dersom n\u00f8den hjemme engang bragte mig til at lade den trykke. Alt i Rom var skrevet de f\u00f8rste kapitler, og senere i M\u00fcnchen havde jeg fortsat disse, det var min Roman \u201cImprovisatoren\u201d. I et brev jeg modtog i Rom, blev sagt mig en ytring af J. L. Heiberg, han betragtede mig som en slags \u201cImprovisator\u201d, de ord var den gnist, der gav mit nye digt navn og person.<\/p>\n

Da jeg som lille dreng, i Odense en af de f\u00f8rste gange kom i teatret, var, som jeg alt har sagt, forestillingerne der tyske og jeg s\u00e5 \u201cDas Donauweibchen\u201d.<\/p>\n

Publikum jublede for hende, der udf\u00f8rte hovedrollen og hun blev hyldet og h\u00e6dret, og syntes for mig at v\u00e6re det lykkeligste v\u00e6sen p\u00e5 jorden. Da jeg senere, mange \u00e5r efter, som student, kom i bes\u00f8g til Odense og der i Hospitalet, s\u00e5 jeg i en stue, hvor fattige enker boede, hvor, som i Vartov, seng stod ved seng med et lille skab, et bord eller en stol, som hele bohavet, var oph\u00e6ngt over en af sengene et kvindeligt portr\u00e6t i en forgyldt ramme \u201cLessings: Emilie Galtotti \u201c, der plukker rosen itu. Men billedet var portr\u00e6t, det stak selvsomt af til al den fattigdom rundt om. \u201cHvem forestiller det?\u201d spurgte jeg, \u201d O, svarede en af de gamle Koner, det er den tyske Dames Ansigt\u201d og nu kom en mager, lille, fin kvinde, med rynkede kinder og i en fattig silkekjole, der engang havde v\u00e6ret sort, det var den h\u00e6drede sangerinde, hende jeg havde set som \u201d Das Donauweibchen\u201d, hvem dengang alle tiljublede. Det gjorde et uforglemmeligt indtryk p\u00e5 mig, og kom ofte i mine tanker. I Neapel h\u00f8rte jeg f\u00f8rste gang Malibran. Hendes stemme og spil stod over alt, hvad jeg f\u00f8r havde h\u00f8rt, og dog huskede jeg i det samme p\u00e5 min stakkels sangerinde i Odense Hospital. Begge skikkelser smeltede sammen til Annunziata i romanen, jeg skrev. Italien var baggrunden for det oplevede og det digtede.<\/p>\n

Min rejse var endt. Det var i august 1834 jeg kom til Danmark, og snart, under et bes\u00f8g hos Ingemann ude i Sor\u00f8, p\u00e5 et lille kvistv\u00e6relse, mellem duftende linde, med udsigt til s\u00f8 og skov endte jeg f\u00f8rste del, sidste del sluttedes i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Selv mine bedste venner var ved at opgive mig som digter. Man havde taget fejl af mit talent og hvor almindelig var ikke denne talem\u00e5de bleven. N\u00e6r havde jeg ikke f\u00e5et en forl\u00e6gger til min bog. Endelig, af godhed mod mig, vovede boghandler Reitzel det, men der m\u00e5tte indbydes til subskription, og jeg m\u00e5tte selv se at f\u00e5 mine venner til at tegne sig. I planen fortalte, at det ikke var om min rejse, hvortil jeg b\u00f8d l\u00e6seren, men en slags \u00e5ndigt resultat af en s\u00e5dan. Naturligvis erholdt jeg et utroligt ringe honorar, thi der var aldeles ingen udsigt til, at bogen ville blive k\u00f8bt og l\u00e6st.<\/p>\n

Konferensr\u00e5d Collin og hans \u00e6dle hustru, i hvem jeg fandt for\u00e6ldre, hans b\u00f8rn, i hvem jeg har fundet s\u00f8skende, hjemmets hjem, bringer jeg her det bedste, jeg ejer. Det var tilegnelsen. Bogen blev l\u00e6st, udsolgt og atter oplagt . Kritikken tav og bladene sagde intet, men rundt om h\u00f8rte jeg, at der var interesse for min digtning, og at mange gl\u00e6dede sig over den.<\/p>\n

Endelig skrev digteren Carl Bagger, der da var redakt\u00f8r for S\u00f8ndagsbladet en anmeldelse der, den begyndte med:<\/p>\n

\u201cDigteren Andersen skriver nu ikke mere s\u00e5 godt som f\u00f8r, han er udt\u00f8mt, ja, det har jeg s\u00e5m\u00e6nd l\u00e6nge ventet! saaledes er Digteren bleven omtalt hist og her i nogle af Hovedstadens Circler, netop maaskee der, hvor han ved sin f\u00f8rste Fremtr\u00e6den allermest fork\u00e6ledes og n\u00e6sten forgudedes. Men at han ikke er udt\u00f8mt, og at han nu tv\u00e6rtimod har svunget sig til en f\u00f8r ukendt H\u00f8jde, har han ved sin \u201cImprovisator\u201d nylig p\u00e5 en glimrende M\u00e5de lagt for Dagen\u2026..\u201d<\/p>\n

Man ler nu af mig, men det er s\u00e5, jeg gr\u00e6d mig ud, jeg gr\u00e6d mig glad og f\u00f8lte taknemlighed mod Gud og menneskene.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 6 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Netop p\u00e5 samme tid, men fjorten \u00e5r efter at jeg som en fattig dreng kom til K\u00f8benhavn skulle jeg tr\u00e6de ind i Italien, landet for min l\u00e6ngsel og lykke. Jeg gik gennem Rhonedalen over Simplon … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 6<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27778","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27778"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27778\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}