{"id":27776,"date":"2012-10-20T16:58:19","date_gmt":"2012-10-20T14:58:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27776"},"modified":"2012-11-06T23:38:45","modified_gmt":"2012-11-06T22:38:45","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-5","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27776","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 5"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 5<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Mandag den 22. April 1833 rejste jeg fra K\u00f8benhavn. Jeg var uendelig dybt bev\u00e6get ved afskeden, og min b\u00f8n til Gud var s\u00e5 inderlig den, at jeg ude m\u00e5tte vinde i udvikling og dygtighed, s\u00e5 at jeg kunne levere et h\u00e6derligt sandt digterv\u00e6rk, eller at jeg aldrig mere m\u00e5tte vende tilbage, men d\u00f8de i et fremmed land, langt fra Danmark.<\/p>\n

Jeg s\u00e5 K\u00f8benhavns t\u00e5rne forsvinde. Vi n\u00e6rmede os M\u00f8ns Klint, da bragte kaptajnen mig et brev og sagde sp\u00f8gende: \u201cDet kom netop nu ned gjennem Luften!\u201d Det var endnu et par ord, en k\u00e6rlig hilsen fra Eduard Collin. Under Falster kom et nyt brev fra en anden af mine Venner og ved sengetid indtraf et tredje, og i morgenstunden, foran Travemunde, kom endnu et fjerde, \u201calle gjennem Luften!\u201d sagde kaptajnen. Vennerne havde venligt og deltagende forsynet ham til mig med lommen fuld. \u201cNoch ein Striiusschen! und wieder noch ein Striiusschen ! \u201d<\/p>\n

I Hamborg levede den danske digter Lars Kruse, som er forfatter til tragedierne: \u201cEzzelin\u201d, \u201cEnken\u201d, \u201cKlosteret\u201d, hvilke jeg havde set opf\u00f8rt p\u00e5 Det kongelige Teater. Hans Roman \u201cSyv Aar\u201d var en l\u00e6st og velomtalt bog. Tysklands musenalmanachen prangede \u00e5rligt med hans fort\u00e6llinger. Nu er han der, som her, s\u00e5 temmelig glemt. Jeg fandt i ham en venlig, velvillig mand af et godmodigt, triveligt udseende. Han udtalte sin k\u00e6rlighed til hjemmet, og i mit album skrev han:<\/p>\n

\u201cBliv hvad De er, Natur og Sandhed tro, Hold Sj\u00e6len reen og Hjertet stedse fro, Bliv Dansk, hvor Danskes Sprog ei tales meer, Og Europ\u00e6isk, naar De atter Danmark seer.<\/p>\n

Hamborg, den 25. April 1833. L. Kruse.\u201d<\/p>\n

Det var den f\u00f8rste digtnings-hilsen, jeg fik i fremmed land og alts\u00e5 heftede den sig i tanken. Den n\u00e6ste ret levende rejse var indtryk af synet af et navn i halvt udslettede bogstaver. Det var i Kassel og der p\u00e5 et gadehj\u00f8rne tr\u00e6ngte igennem den overstr\u00f8gne farve Napoleons navn, som gaden eller pladsen havde b\u00e5ret. Det greb mig mere end al pragten p\u00e5 Wilhelmsh\u00f6he med dens kunstige ruiner og vande. Napoleon var jo min barndoms, mit hjertes helt.<\/p>\n

Her i Kassel s\u00e5 jeg for f\u00f8rste gang Spohr og blev venligt modtaget af ham. Mange sp\u00f8rgsm\u00e5l havde han om musikken i Danmark og komponisterne der. Noget kendte han til Weyses og Kuhlaus kompositioner. Et lille tema af \u201cRavnen\u201d, hvilket Hartmann havde nedskrevet i mit album, tiltalte ham s\u00e6rdeles og jeg ved, at han flere \u00e5r efter satte sig i brevveksling med Hartmann og gjorde sit til, uden at det dog lykkedes, at bringe Ravnen p\u00e5 scenen i Kassel.<\/p>\n

Om sine egne arbejder spurgte han, hvilke der gaves p\u00e5 det k\u00f8benhavnske teater, og jeg m\u00e5tte svare \u201cslet ingen\u201d og kan desv\u00e6rre sige det endnu. Hans opera \u201cLemire og Azor\u201d syntes mest at optage ham mest og anbefalede is\u00e6r den. Af dansk litteratur kendte han kun lidt af Baggesen, Oehlenschl\u00e4ger og Kruse.<\/p>\n

Stor erkendelse ydede han i \u00f8vrigt mit f\u00e6dreland, for det meget \u00e5ndeligt dygtige, som her p\u00e5 en lille plet \u00e5benbarede sig. Thorvaldsen havde hans h\u00f8jeste beundring. Da vi skiltes, blev jeg ganske bl\u00f8d stemt ved, som jeg troede, at sige lev vel for altid til en mand, der ved sine v\u00e6rker vil beundres gennem sl\u00e6gter. Jeg t\u00e6nkte, vi aldrig mere m\u00f8dtes, og dog skulle det ske, mange \u00e5r efter i London m\u00f8dtes vi som \u00e6ldre venner, men derom senere.<\/p>\n

I vore Dage g\u00e5r det let af sted gennem Tyskland til Paris, men s\u00e5ledes gik det ikke 1833, da var der ingen jernbaner. Langsomt slentrede det fremad, tr\u00e6ttende, st\u00f8vende nat og dag. Der sad man stuvet ind i tunge, klodsede postvogne. Oven p\u00e5 denne rejseprosa fandt jeg et helt stykke poesi i at komme til Frankfurt, Goethes f\u00f8deby. Rothschildernes barndomshjem, hvor de rige, m\u00e6gtige s\u00f8nners moder, i from tro, for sine b\u00f8rns lykke, ikke forlod det lille hus i j\u00f8degaden, hvor hun havde f\u00f8dt og opdraget de rige, lykkelige s\u00f8nner. De gotiske, gamle, gavlede huse, det middelalderlige r\u00e5dhus, dannede et helt billedblad for mig. Komponisten Aloys Schmitt, hvis opera \u201cValetia\u201d er bekendt, var her den f\u00f8rste i udlandet, som bad mig skrive en operatekst. Da mine sm\u00e5digte, dem som Chamisso havde oversat, gav ham forvisning om, at han udtrykte sig, at jeg var den digter han beh\u00f8vede.<\/p>\n

Jeg s\u00e5 Rhinen! Dens bredder tage sig mindst godt ud ved for\u00e5rstid, vinstokkene stod lave op mod borgruinerne. Jeg havde t\u00e6nkt mig det hele langt mere storartet. Hvad jeg s\u00e5 var under min forventning, og som det gik mig, g\u00e5r det vist mange, som komme her. Det smukkeste punkt er un\u00e6gtelig Loreley ved St. Goar. Donaufloden bar mere romantiske Bredder, selv Rhonen har punkter, der overg\u00e5r Rhinens. Sagnkredsen er Rhinens st\u00f8rste smykke. Sagn og sange, de dejlige sange, Tysklands digtere her have sunget om den havgr\u00f8nne, herlige str\u00f8m, er dennes bedste sk\u00f8nhed.<\/p>\n

Fra Rhinen gik det, jeg tror i tre n\u00e6tter og dage, af sted over Saarbruck gennem den kalkede champagnestr\u00e6kning til Paris. Jeg stirrede s\u00e5 l\u00e6nge efter denne \u201cByernes By\u201d, som jeg dengang kaldte den, spurgte s\u00e5 l\u00e6nge, om vi dog ikke snart var der, at jeg til sidst opgav at sp\u00f8rge og for da over selve Boulevarden, f\u00f8r jeg endnu vidste, at jeg havde n\u00e5et den m\u00e6gtige Stad. Alle rejseindtryk fra K\u00f8benhavn hertil er givne i hvad ovenfor er skrevet, s\u00e5 lidet m\u00e6gtede jeg at gribe p\u00e5 denne flyvefart, og dog var der mennesker hjemme, som allerede af disse f\u00e5 rejsedage ventede en udvikling hos mig. T\u00e6nkte ikke p\u00e5, at fordi forh\u00e6nget ruller op, har man ikke straks skuet optaget og klaret inden i sig. Jeg var alts\u00e5 nu i Paris, men tr\u00e6t, udaset og s\u00f8vnig, selv det at komme vel under Tag havde v\u00e6ret en anstrengelse. Endelig var jeg i rue Thomas, Hotel de Lille, n\u00e6rved Palais Royal . At komme i seng for at sove, var den f\u00f8rste og k\u00e6reste herlighed, som jeg s\u00f8gte og fandt. Men l\u00e6nge sov jeg ikke der, et frygteligt bulder v\u00e6kkede mig. Alt lyste rundtomkring, jeg sprang til vinduet; lige overfor i den sn\u00e6vre gade l\u00e5 en stor bygning. Jeg s\u00e5 gennem vinduerne der, en stimmel af mennesker stormede ned ad trapperne. Udenfor var en r\u00e5ben og skrigen. Det buldrede, rullede og blinkede og jeg, som endnu halvt sov, troede naturligvis, at hele Paris var i opr\u00f8r. Jeg ringede p\u00e5 opvarteren; \u201chvad er det?\u201d \u201cC\u2019 est le tonnerre!\u201d sagde han, \u201cle tonnerre!\u201d sagde pigen og da de p\u00e5 mit forundrede ansigt s\u00e5, at jeg ikke forstod dem, rullede de med tungen \u201ctonnerre-re-rrrr !\u201d og viste, hvorledes lynet slog ned, og imidlertid lynede, buldrede og larmede det. Torden var det, og huset lige overfor var Vaudevilletheatret, hvor netop forestillingen var forbi, og folk myldrede ned ad trappen. Det var min f\u00f8rste opv\u00e5gnen i Paris.<\/p>\n

Nu skulle jeg se dens Herligheder. Den italienske opera var allerede lukket, men den store opera glimrede med rige kr\u00e6fter, Md. Damoreau og Adolph Nourrit sang. Han var da i sin kraft og parisernes yndling og han der i julidagene s\u00e5 tappert havde k\u00e6mpet og ved barrikaderne s\u00e5 sj\u00e6lfuldt sunget de f\u00e6drelandske sange. S\u00e5 at de k\u00e6mpendes begejstring tog til, ham h\u00f8rte jeg, og alt var Jubel for ham. Fire \u00e5r efter l\u00f8d det til mig om hans fortvivlelse og d\u00f8d. Han rejste i 1837 til Neapel. Modtagelsen der var ikke den forventede, ja endogs\u00e5 en pibe lod sig h\u00f8re, det rystede den altid hyldede sanger, sj\u00e6lesyg tr\u00e5dte han endnu engang op i \u201cNorma\u201d, den ene pibe l\u00f8d igen. Trods hele det \u00f8vrige publikums stormende bifald. Nourrit var dybt rystet og han blev oppe den hele nat og i morgenstunden, den 8. marts, styrtede han sig ud fra vinduet i tredje etage. Enken og seks b\u00f8rn begr\u00e6d ham. Det var i hans glans og livs lykke under beundringens jubel, som sagt i Paris, at jeg h\u00f8rte ham som \u201cGustav den Tredje\u201d. Denne Opera opfyldte da alle. Enken efter den virkelige Ankarstr\u00f8m levede her og var en gammel Kone. Hun gav i en af de mest l\u00e6ste journaler en erkl\u00e6ring, at det k\u00e6rlighedsforhold, hvori Scribe stiller Kong Gustav til hende, var aldeles falsk, at hun kun en eneste gang havde set kongen.<\/p>\n

I Theatre Fran\u00e7ais s\u00e5 jeg tragedien \u201cLes enfans d\u2019Edouard\u201d. Den gamle Mademoisselle Mars spillede de unge s\u00f8nners moder, og uagtet jeg kun lidt forstod det franske sprog, blev ved hendes spil alt mig forst\u00e5eligt, s\u00e5 at t\u00e5rene kom mig i \u00f8jnene. Et sk\u00f8nnere kvindeligt organ har jeg aldrig h\u00f8rt f\u00f8r eller senere. Hjemme i K\u00f8benhavn, i de f\u00f8rste \u00e5r jeg var der, optr\u00e5dte endnu p\u00e5 den danske scene den da h\u00f8jt fejrede Jomfru Astrup, hos hvem k\u00f8benhavnerne beundrede og s\u00e6rdeles fremh\u00e6vede en evig ungdom. Jeg s\u00e5 hende med pietetens f\u00f8lelse. Hun optr\u00e5dte i tragedien \u201cSelim, Prinds af Algier\u201d, hvor hun gav moderen, men for mig var hun en gammel, meget sn\u00f8ret jomfru, stiv som en pind, med et ubehageligt, skrattende organ, om spillet kunne jeg ikke d\u00f8mme. I Paris, hos Mademoiselle Mars, s\u00e5 jeg den sande ungdom, den bestod ikke i sn\u00f8rliv og knejsning, her var ungdommelige bev\u00e6gelser, musik i stemmen, jeg forstod selv, uden at det beh\u00f8vede at fort\u00e6lles, at hun er en sand kunstnerinde!<\/p>\n

Vi var en del danske sammen den sommertid i Paris, Vi boede i hotel sammen, gik p\u00e5 restauration, cafe og teater sammen. Altid taltes det k\u00e6re hjemmets sprog, og helst hvad enhvers Breve meldte, det var hjerteligt. Det var godt, men ude dog ikke den rette art at tumle sig p\u00e5. Dog dengang syntes jeg inderligt vel derom og ved en af vore danske festmiddage frembar jeg f\u00f8lelser af de danskes stemninger dengang i Paris.<\/p>\n

Da Danmarks b\u00f8geskov sprang ud, Saa sprang vi med, men over S\u00f8en Og hvor vi kom stod Vaaren brud, Saa skj\u00f8n, som i vort Hjem p\u00e5 \u00d8en.<\/p>\n

Nu l\u00f8d om m\u00f8de og samliv, og dette sidste holdt stadigt ud. Alt blev set og m\u00e5tte ses, derfor var man jo taget hjemme fra: Jeg erindrer endnu en af de k\u00e6re venner, som i alvor takkede sin Gud, da han en aften aldeles udaset kom fra nogle museer og slotte, hvor han s\u00e6rdeles havde kedet sig, men \u201cdet m\u00e5 s\u2019gu ses! \u201d sagde han. \u201cDet ville jo v\u00e6re en skam, n\u00e5r man kom hjem og blev spurgt af de andre derom, da ikke at have v\u00e6ret der. Nu har jeg da kun det og det tilbage at se, men n\u00e5r det er gjort, s\u00e5 skal jeg ogs\u00e5 rigtig more mig! \u201d Det var talen, og den vil rimeligvis endnu ofte gentages.<\/p>\n

Jeg var p\u00e5 denne min f\u00f8rste rejse med som de andre, s\u00e5 og s\u00e5, men det meste er udvisket igen af erindringen. Det m\u00e6gtige Versailles med dets rige sale, store billeder, blev hos mig straks fortr\u00e6ngt af Trianon. Med en from, hellig f\u00f8lelse betr\u00e5dte jeg Napoleons sovev\u00e6relse. Alt stod endnu der som da han levede. V\u00e6ggene var med gult betr\u00e6k, gule omh\u00e6ng hang om sengen, til hvilken en lille trappe f\u00f8rte op, jeg lagde min h\u00e5nd p\u00e5 et af trinene, som hans fod havde ber\u00f8rt, og p\u00e5 hans hovedpude. Havde jeg v\u00e6ret alene havde jeg vistnok kn\u00e6let ned. Napoleon var jo min barndoms og min faders helt. Jeg s\u00e5 op til ham, som katolikken til sin helgen. I lille Trianons have bes\u00f8gte jeg mejeriet, hvor Maria Antoinette havde, kl\u00e6dt som bondepige, bestyret m\u00e6lkestue og alt dertil h\u00f8rende. Jeg tog herfra en Kaprifolie blomst, der h\u00e6ldte sig op mod ruden til den ulykkelige dronnings v\u00e6relse. En lille g\u00e5seurt i sin ringhed blev, for kontrastens skyld gemt fra et m\u00e6gtige Versailles.<\/p>\n

Af ber\u00f8mte personer i Paris s\u00e5 eller rettere talte jeg kun med f\u00e5. En af disse, til hvem jeg ved et brev fra balletmester Bournonville fik adgang, var vaudeville-digteren Paul Duport. Hans drama \u201cQv\u00e6keren og Dandserinden\u201d havde vi p\u00e5 vort teater, det var der fortr\u00e6ffeligt udf\u00f8rt og havde gjort stor lykke. Dette forn\u00f8jede ret den gamle mand at h\u00f8re ved meddelelsen herom og ved brevet, jeg bragte, syntes jeg ham en velkommen g\u00e6st. Der opstod imidlertid straks en ret komisk scene med os jeg talte d\u00e5rligt fransk, han troede at kunne tale tysk, men s\u00e5ledes, som han udtalte det blev det mig aldeles uforst\u00e5eligt. Nu troede han, at det l\u00e5 i valget af ordene og fik frem et tysk leksikon, der l\u00e5 p\u00e5 hans Sk\u00f8d, der s\u00f8gte han stadig ordene, men at tale med leksikon g\u00e5r noget langsomt, og var hverken for en franskmand eller for mig.<\/p>\n

Et andet bes\u00f8g var hos Cherubini, til hvem jeg egentlig sendtes i \u00e6rinde fra Weyse. Mange ville endnu erindre, hvor ringe den almene erkendelse var herhjemme for den geniale Weyses operakompositioner, og mellem disse var dog de melodirige v\u00e6rker \u201cSovedrikken\u201d og \u201cLudlams Hule\u201d. Udelukkende levede og komponerede han dog kun for hjemmet, hvor han ikke kunne komme i mode kun som kirkekomponist indr\u00f8mmede man ham en betydende plads, og is\u00e6r skattede og omtalte man hans \u201cambrosianske Lovsang\u201d. Denne var det, i klaverudtog han havde overdraget mig at bringe Cherubini, de to dages ud\u00f8delige komponist og mesteren for s\u00e5 mange herlige \u201cReqvier\u201d. Netop i de dage var parisernes opm\u00e6rksomhed henvendt p\u00e5 ham. Han havde da, efter lang Hvile og i sin h\u00f8je alder, givet et nyt arbejde for den store opera: \u201cAu Baba\u201d eller \u201cde fyrretyve R\u00f8vere\u201d. Lykke gjorde det ikke, men blev modtaget med pietetens hyldest.<\/p>\n

Jeg kom til Cherubini. Den gamle mand var meget lig de portr\u00e6tter, jeg havde set af ham. Han sad ved sit klaver og havde en kat p\u00e5 hver skulder. Om Weyse havde han aldrig h\u00f8rt ikke engang hans navn, og bad mig sige noget om den medbragte musik. Den eneste danske komponist han vidste eksisterede var Claus Schall, der havde sat musik til Galeottis balletter. Schall havde han en tid levet sammen med, han interesserede ham. Weyse h\u00f8rte aldrig fra Cherubini, og jeg s\u00e5 ham ikke siden.<\/p>\n

En Dag tr\u00e5dte jeg ind i \u201cEurope litteraire\u201d, et slags pariser \u201cAthen\u00e6um\u201d, hvor Paul Duport havde indf\u00f8rt mig. Der kom en lille mand af israelitisk udseende, mig venligt i m\u00f8de. \u201cJeg h\u00f8rer, at De er dansk,\u201d sagde han, \u201cjeg er tysk! danske og tyske er br\u00f8dre, derfor r\u00e6kker jeg Dem h\u00e5nden !\u201d<\/p>\n

Jeg spurgte ham om hans navn, og han sagde: \u201cHeinrich Heine!\u201d. Den digter alts\u00e5, der nylig i den unge erotiske periode af mit liv s\u00e5 ganske havde fyldt mig, s\u00e5 ganske havde udsunget mine f\u00f8lelser og stemninger. Ingen ville jeg hellere se og m\u00f8de, end ham. Alt dette sagde jeg ham.<\/p>\n

\u201cDet er talem\u00e5der!\u201d smilte han, \u201chavde jeg interesseret dem s\u00e5ledes, som De siger, da havde De bes\u00f8gt mig!\u201d<\/p>\n

\u201cDet kunne jeg ikke!\u201d svarede jeg, \u201cDe har s\u00e5 megen sans for det komiske og m\u00e5tte have fundet det komisk, om jeg, der er Dem en aldeles ubekendt digter, fra det lidet kendte Danmark, kom og pr\u00e6senterede mig selv, som en dansk poet! Jeg ved ogs\u00e5, at jeg ville have teet mig kejtet, og havde De da leet, eller m\u00e5ske spottet derover, da, just fordi jeg s\u00e6tter Dem s\u00e5 h\u00f8jt, ville det have bredr\u00f8vet mig uendeligt, og jeg ville da hellere miste det at se Dem!\u201d<\/p>\n

Mine Ord gjorde et godt indtryk p\u00e5 ham, han var s\u00e6rdeles venlig og elskv\u00e6rdig. Straks dagen efter bes\u00f8gte han mig i Hotel Vienne, hvor jeg boede. Vi m\u00f8dtes oftere, spadserede nogle gange p\u00e5 Boulevarden, men jeg havde dengang endnu ikke ret tillid til ham, f\u00f8lte heller ikke den hjerteligere tiln\u00e6rmelse, som han siden \u00e5ringer efter, ved et f\u00f8lgende m\u00f8de, da han kendte \u201cImprovisatoren\u201d og nogle af mine eventyr, viste mig. Nu ved skilsmissen, da jeg fra Paris drog til Italien, skrev han til mig:<\/p>\n

\u201cIch mochte Ihnen gar, werthester Collega, einige Verse hier auf\u2019s Papier kritzeln, aber ich kann heute kaurn leidlich in Prosa schreiben.<\/p>\n

Leben Sie wohl und heiter. Amusiren Sie sich recht hiibsch in Italien; lernen Sie recht gut Deutsch in Deutschland, und schreiben Sie dann in D\u00e4nemark auf Deutsch, was Sie in Italien gef\u00fchlt haben. Das vare mir das Erfreulichste.<\/p>\n

Paris den 10ten August 1833. H. Heine.\u00ab<\/p>\n

Den f\u00f8rste franske bog, jeg i originalsproget fors\u00f8gte at l\u00e6se, var i Paris Victor Hugos Roman \u201cNotre Dame\u201d. Jeg kunne dagligt bes\u00f8ge kirken selv og hele sceneriet for den givne digtning. Jeg var opfyldt af disse effektfulde skildringer, disse dramatiske karakterer, og hvad blev alts\u00e5 rimeligere, end at ops\u00f8ge digteren, han boede i et hj\u00f8rne af place royal. Der var gammeldags stuer og rundt om disse hang kobberstik, tr\u00e6snit og malerier med \u201cNotre Dame\u201d. Selv var han i sl\u00e5brok, underbenkl\u00e6der og elegante morgenst\u00f8vler, da han modtog mig, og da jeg ved afskeden bad ham, den vistnok af rejsende plagede digter, at skrive sit navn p\u00e5 et papir til mig, opfyldte han ogs\u00e5 mit \u00f8nske, men satte navnet s\u00e5ledes \u00f8verst i randen, at den tanke straks faldt mig ind, han kender mig ikke og er forsigtig, at der ikke skal v\u00e6re plads ovenfor til at skrive en eneste linie, som hans navn da st\u00e5r som underskrift for, og det gjorde et ilde Indtryk p\u00e5 mig. F\u00f8rst ved et senere ophold i Paris kom jeg bedre til at kende digteren, men derom siden.<\/p>\n

Under hele rejsen til Paris og hele den f\u00f8rste m\u00e5ned her, h\u00f8rte jeg ikke et ord fra hjemmet. Ingen skrev mig til. Forg\u00e6ves spurgte jeg efter brev p\u00e5 Posthuset, der kom intet. Kunne mine venner m\u00e5ske intet gl\u00e6deligt melde mig fra hjemmet, var jeg endnu misundt for den rejseunderst\u00f8ttelse, mine mange Attester havde forskaffet mig. Det l\u00e5 mig tungt p\u00e5 hjertet. Endelig kom da et brev, et tykt, stort ufrankeret brev, det var noget dyrt, men det var s\u00e5 dejligt stort, mit hjerte bankede af gl\u00e6de og l\u00e6ngsel efter indholdet. Det var det f\u00f8rste brev hjemme fra. Jeg \u00e5bnede det, men ikke et skrevet ord s\u00e5 jeg, kun en trykt avis, en \u201cKj\u00f8benhavnspost\u201d med et sm\u00e6dedigt over mig :<\/p>\n

Farvel til Andersen!<\/strong><\/p>\n

\u201cSaa Du vil bort fra Danelund,\u201d Hvor dog saa Mange for Dig d\u00e6gged, F\u00f8r Du har lagt en varig Grund, F\u00f8r ret Du kr\u00f8bet er af \u00c6gget. \u201cDet er ei godt, at S\u00f8nnen gaaer Fra Hjemmet bort til fjerne Lande,\u201d F\u00f8r han sit Modersmaal forstaaer Og saa lidt meer, det vil Du sande.<\/p>\n

Det er ei heller ret, at Du Det lille Danmark vil forlade, Hvor dog man kjender lidt endnu Til dine versbemalte Blade. Det var jo dog din st\u00f8rste Lyst For Folk at l\u00e6se dine Sange: Hvem skal nu lytte til din R\u00f8st? \u2013 Jo, Du vil l\u00e6nges tusind Gange<\/p>\n

Og husker Du, hvormangen Sang Du trak af Lommen op og l\u00e6ste Paa gammel Torv, i Smedens Gang, Paa Gadehj\u00f8rner, hvor det bl\u00e6ste. Og husker Du, hvor mangen Thee Du hjalp at gj\u00f8re mere vandet, Naar Du opramsed\u2019, een, to, tre, Din Tyveknegt, din Ravn og Andet!<\/p>\n

Og Du vil bort fra Danelund, Nu har jeg aldrig f\u00f8r h\u00f8rt Mage! Jeg vedder, at om stakket Stund Du kommer med Protest tilbage. Du kan ei Tydsk, Du kan ei Dansk, Og endnu meget mindre Engelsk, Og aabner Munden Du paa Fransk, Troer en Pariser, det er Bengelsk. o. s. v. o. s. v.<\/p>\n

Bragt i: Kj\u00f8benhavnsposten, udgivet af A. P. Liunge, Mandagen den 13de Mai 1833.<\/p>\n

Trykt sendtes det mig, vistnok af forfatteren selv; ufrankeret kom det den lange vej fra K\u00f8benhavn til Paris. Det skulle v\u00e6re min f\u00f8rste hilsen fra hjemmet. Jeg stod dybt rystet, bedr\u00f8vet i mit inderste, det var blodigt ondt! Aldrig har jeg siden f\u00e5et at vide, hvem forfatteren var, men hans vers synes at v\u00e6re fra en \u00f8vet pen; m\u00e5ske en af dem, som siden kaldte mig \u201cven\u201d og trykkede min h\u00e5nd, skrev digtet. Menneskene have onde tanker, jeg har ogs\u00e5 mine!<\/p>\n

I Paris blev jeg julifesten over; denne var da i sin friskhed, og jeg var den f\u00f8rste festdag \u00f8jenvidne til afsl\u00f8ringen af Napoleons-s\u00f8jlen p\u00e5 Vendome pladsen. Aftenen forud, mens arbejderne endnu var deroppe og statuen skjultes af t\u00e6pper, folk stod i klynger p\u00e5 pladsen, hvor ogs\u00e5 jeg stod, kom en underlig, spinkel gammel kone hen til mig, og med latter og et udtryk af vanvid sagde hun til mig; \u201cder har de sat ham op! i morgen rive de ham ned igen, ha, ha, ha! jeg kender de franske!\u201d uhyggelig stemt gik jeg bort. Dagen efter sad jeg i folkevrimlen, h\u00f8jt p\u00e5 et stillads ved hj\u00f8rnet. Louis Philippe med sine s\u00f8nner og generaler holdt foran, Borgergarden drog forbi med musik og havde blomsterkoste i gev\u00e6rpiberne; der blev r\u00e5bt hurra, men ogs\u00e5 mangt et vredt \u201ca bas les forts!\u201d.<\/p>\n

I Hotel de Ville var der et folkebal i stor stil. Alle klasser var samlet fra Kongehuset til fiskerkonerne. Tr\u00e6ngselen var s\u00e5 stor, at Louis Philippe med gemalinde besv\u00e6rligt n\u00e5ede hen til de for dem bestemte pladser; og hvad der gjorde et eget uhyggeligt Indtryk p\u00e5 mig var, at netop idet den kongelige Familie tr\u00e5dte ind, spillede orkesteret den dansemusik af operaen \u201cGustav den Tredie\u201d i scenen hvor Kong Gustav bliver skudt. Jeg troede at se p\u00e5 Dronning Amelies ansigt et lignende indtryk derved, som det jeg f\u00f8lte; hun var dertil d\u00f8dbleg, og knugede sig op til Louis Philippe, der med et jovialt smil hilste rundt om og trykkede flere personer i h\u00e6nderne. Hertugen af Orleans, ung og blomstrende, h\u00f8jst indtagende, dansede med en fattigkl\u00e6dt ung pige, vist en af de allerringeste klasser. I flere dage var det fest og herlighed.<\/p>\n

Om aftenen br\u00e6ndte s\u00f8rgeblus p\u00e5 de faldnes Grave, som stod smykkede med immortelkranse. Turneringer i b\u00e5de gaves p\u00e5 Seinen. Dansk dyrehavslystighed i stor stil s\u00e5 man i Champs d\u2019Elysees. Alle teatre i Paris var \u00e5bnede og det midt om dagen. Der blev givet forestillinger for \u00e5bne d\u00f8re og enhver kunne komme og g\u00e5, som de ville. Midt under tragedie og opera faldt folket pludseligt ind og sang \u201cla Parisienne\u201d og \u201callons enfants\u201d. Ved aftenstid flammede i luften raketter og ildsole. Der var stor illumination og i dens str\u00e5leglans s\u00e5 man kirker og offentlige bygninger. S\u00e5ledes endte mit f\u00f8rste pariserbes\u00f8g, Finalen kunde Ikke v\u00e6re mere glimrende og festlig end den var.<\/p>\n

Hvad mit fransk angik, da havde jeg, under dette n\u00e6sten tre m\u00e5neders ophold her ikke gjort noget stort fremskridt. Thi som sagt, vi danske var for meget sammen; Jeg f\u00f8lte imidlertid, at det var n\u00f8dvendigt at l\u00e6re lidt mere af dette sprog og besluttede derfor at tilbringe nogen tid i en pension i Schweiz, hvor jeg var n\u00f8d til at tale kun fransk, men et s\u00e5dant ophold ville blive dyrt, sagde man. \u201cKunne De bekvemme Dem til at bes\u00f8ge en lille stad, h\u00f8jt oppe p\u00e5 Jurabjergene, hvor der allerede i august falder sne, da er det ikke dyrt og De vil der finde venner ! \u201d sagde en fransk schweizer mig, hvem jeg af hans Sl\u00e6gt i K\u00f8benhavn var bleven bekendt med. Ovenp\u00e5 Paris ville just ensomheden i bjergene v\u00e6re mig dobbelt behagelig; jeg \u00f8nskede der i ro at kunne fuldende en digtning, som opfyldte mig. Rejseplaner blev alts\u00e5 lagt. Rejsen blev bestemt over Geneve og Lausanne til den lille stad Le Locle i Jurabjergene.<\/p>\n

Mellem landsm\u00e6ndene, som jeg forlod I Paris var der to der h\u00f8rte til Danmarks navnkundige m\u00e6nd. Begge var venligt og hjerteligt kommet mig i m\u00f8de. Jeg m\u00e5 dv\u00e6le nogle \u00f8jeblikke ved de to. Den ene var forfatter til de \u201cVonner og Vanner\u201d og til \u201cLaterna magica\u201d. Digteren Peter Andreas Heiberg, der i en tid, s\u00e5 forskellig fra vor, var forvist fra Danmark og havde valgt Paris til sit nye hjem. Hans historie kender alle danske. Jeg ops\u00f8gte ham og han boede p\u00e5 et af de mindre hoteller og var en gammel, n\u00e6sten blind mand. S\u00f8nnen Johan Ludvig Heiberg, havde da nylig \u00e6gtet Johanne Louise. Danmarks, ja, man kan vistnok sige, en af tiIdsalderens mest h\u00e6drede og vurderede skuespillerinder. Den gamle Heiberg var levende interesseret for at h\u00f8re om hende, men jeg forstod, at han levede endnu i gammeldags eller m\u00e5ske parisiske anskuelser om en scenisk kunstnerinde. Det, som var ham mest imod sagde han var at hans s\u00f8ns kone skulle kunne kommanderes af en teaterdirekt\u00f8r. En s\u00e5dan lod det til at betragtede som et stykke tyran, imidlertid var han glad ved mig og som han sagde, af alle danske at h\u00f8re, det var en s\u00e5dan en h\u00f8jest respektabel pige og et virkeligt talent. Skade, at han aldrig l\u00e6rte at kende hendes geni. Hendes betydning for den danske scene, hendes h\u00f8je \u00e5ndelige rang! Han f\u00f8lte sig i \u00f8vrigt ensom, og det var s\u00f8rgeligt at se ham hj\u00e6lpe sig halv blind frem i Palais Royals bekendte buegange. Ved min afrejse skrev han i mit album:<\/p>\n

Modtag en blind Mands venskabelige Afskedshilsen ! Paris den 10de August 1833, P. A. Heiberg.<\/p>\n

Min anden navnkundige Landsmand var etatsr\u00e5d Br\u00f8ndsted, hvem jeg kendte lidt til fra Admiral Wulffs hus. Han kom fra London til Paris, her l\u00e6ste han \u201cAarets tolv Maaneder\u201d, han havde ikke f\u00f8r l\u00e6st noget af mig, mine vers tiltalte ham, han fik godhed for mig og blev mig en \u00e5ndfuld leder og omgangsven. En morgen, kort f\u00f8r jeg tog bort, gav han mig efterf\u00f8lgende digt, som han havde skrevet til mig:<\/p>\n

\u201cHav Tak for Maanedernes smukke Digt ! Jeg seer, at under hjemlig Himmels Bue Kj\u00e6rminder fandt den kj\u00e6re Hjemmets Due, Et nordisk Amalthea-Horn saa rigt. Den flyver nu mod Rornas Zone hen, I Alba, Nemis Speile sig at skue, At h\u00e6ve sig ved \u00c6tnak\u00e6mpens Lue ; Og naar vi hilse den med Fryd igjen, Naar den i Mnemosynes Lund har blundet, Naar den har Sydens Ild og Klarhed fundet, Den bringer Laurens Krands til Dem, min Ven!<\/p>\n

Paris, Sk\u00e6rsommer 1833, Br\u00f8ndsted.\u201d<\/p>\n

I flere n\u00e6tter og dage gik det nu af sted, klemt inde i den propfulde diligence. Rejselivets sm\u00e5-eventyr i Arabesk rullede op, som vi rullede frem, et par er blevet i erindringen, og af disse vil jeg give et. Vi var kommet ud af det flade Frankrig og ind i Jurabjergene. Her var en lille landsby og det var sent p\u00e5 aftenen, og jeg var den eneste passager inde i vognen, lod kondukt\u00f8ren to unge forpagterd\u00f8tre stige ind til mig, \u201cLod vi dem ikke k\u00f8re med os\u201d sagde han, \u201cda m\u00e5tte de s\u00e5 sent g\u00e5 over to timers \u00f8de vej\u201d Der blev en hvisken, en fnisen mellem dem, en nysgerrighed. De vidste, at en herre var i vognen, men de kunne ikke se mig. Endelig tog de mod til sig og spurgte, om jeg var fransk, og da de h\u00f8rte at jeg var fra Danmark, vidste de besked.<\/p>\n

Danmark var Norge huskede de fra geografien. Copenhauge kunne de ikke udtale, men sagde altid korporal, og nu gik de videre i teksten og spurgte om jeg var ung eller gammel, om jeg var gift, og hvorledes jeg s\u00e5 ud. Jeg holdt mig knuget ind i den m\u00f8rke krog og gav dem en beskrivelse, s\u00e5 ideal jeg kunne give, og de forstod sp\u00f8gen, og da jeg s\u00e5 spurgte om deres ydre, skildrede de sande sk\u00f8nheder. De bad p\u00e5 det anst\u00e6ndigste, at de m\u00e5tte se mit ansigt ved n\u00e6ste station. Jeg indlod mig ikke derp\u00e5 og hver af dem med lommet\u00f8rkl\u00e6det h\u00e6ngt over deres, steg de ud, leende og lystige rakte de mig h\u00e5nden. De var meget unge, figurerne smukke. Som et leende billede i mit rejseliv st\u00e5r de to ubekendte, aldrig sete lystige piger .<\/p>\n

Vejen gik langs dybe afgrunde. B\u00f8nderhusene dernede syntes som leget\u00f8j, skovene som kartoffel-agere. Med et \u00e5bnede sig mellem to fjelde en udsigt til \u2013 ja mig forekom det som et t\u00e5gespil, sv\u00f8mmende skybjerge og det var Alperne med Mont Blanc, som jeg s\u00e5 for f\u00f8rste gang. Vejen drejede nedad, bestandig ved afgrunden. Det var, som fl\u00f8j vi ned i gennem luften. Alt blev set i fugleperspektiv; der steg en st\u00e6rk r\u00f8g op, som jeg troede var fra en kulmine, men det var en sky, som l\u00f8ftede sig op til os, og da den var over os, l\u00e5 foran Genf med Genfers\u00f8en, hele Alper\u00e6kken, dens nederste del i en bl\u00e5lig t\u00e5ge, de \u00f8verste bjergformer skarpe og m\u00f8rke. Gletscherne skinnede i sol glansen og det var s\u00f8ndag morgen, en hellig s\u00f8ndagsandagt fyldte mit bryst her i naturens store kirke.<\/p>\n

I Genf, vidste jeg, levede med sin familie den gamle Puerari, der som emigrant kom til K\u00f8benhavn, og l\u00e6ngere tid opholdt sig der. Alle danske var hos ham k\u00e6rkomne g\u00e6ster. Jeg spurgte en mand p\u00e5 gaden om Pueraris hus, det var just en af hans venner, og denne bragte mig straks til de hjertelige og venlige mennesker. D\u00f8trene talte dansk, kun om Danmark talte vi, om Henrik Hertz, der havde v\u00e6ret Puraris discipel, blev spurgt og talt, om den s\u00e6rdeles lykke og opsigt \u201cGjengangerbrevene\u201d havde gjort hjemme. Purari fortalte om sit ophold i K\u00f8benhavn, hvor han havde ern\u00e6ret sig ved at drive isenkramhandel og give informationer i fransk. Han talte om Louis Philippe\u2019s ophold der hos grosserer de Coninck, under navn af Hr. Muller, der som rejsende botaniker gik til Nordkap. Puerari blev en dag, som landsmand, indbudt af ham til middag i Hotel Royal, der var ingen tjener var i stuen, Louis Philippe arrangerede alt selv med hele anretningen.<\/p>\n

Alperne syntes mig at ligge s\u00e5 n\u00e6r ved byen, jeg ville g\u00f8re mig en morgenvandring derhen. Altid var det, som bjergene vege tilbage og jeg gik og gik. Det blev middag, f\u00f8r jeg n\u00e5ede til foden af. de f\u00f8rste klippeh\u00f8jder, og det blev aften f\u00f8r jeg igen kom tilbage til Genf.<\/p>\n

Over Lausanne og Vevai n\u00e5ede jeg Chillon, det gamle maleriske mordslot, som ved Byrons digt \u201cThe prisoner of Chillon\u201d, alt forude havde vakt min interesse. Den hele Egn her gjorde et indtryk p\u00e5 mig af Syden, uagtet Savoyens Bjerge foran skinnede med sne. Nede ved den dybe, gr\u00f8nne s\u00f8, hvor slottet l\u00e5, strakte sig vinagre og majsmarker. Pr\u00e6gtige gamle kastanietr\u00e6er kastede skygge, og enkelte h\u00e6ldede i rig fylde grenene helt ud over s\u00f8en. Jeg tr\u00e5dte over vindebroen ind i den skumle g\u00e5rd, s\u00e5 oppe i muren de smalle \u00e5bninger, hvoraf fordum blev h\u00e6ldt olie og kogende vand ned over de angribende. Inde i kamrene var faldgruber, som, idet de blev betr\u00e5dte vippede omkring, og det ulykkelige Offer styrtede ned i den dybe s\u00f8 eller spiddedes p\u00e5 jernspiger, der nedenunder var sl\u00e5et fast i klippen.<\/p>\n

I k\u00e6lderen rustede nu jernringene, hvori fangernes kl\u00e6der havde v\u00e6ret gjort fast og en flad sten havde v\u00e6ret sovestedet. I en af s\u00f8jlerne havde Byron i 1826 hugget sit navn. Konen, som f\u00f8rte mig om, fortalte, at hun havde ikke kendt den mand og ville have hindret ham deri, men det kunne hun ikke, og nu s\u00e5 alle mennesker p\u00e5 disse bogstaver, for \u201cdet var en us\u00e6dvanlig Person den Herre\u201d sagde hun og nikkede med betydning.<\/p>\n

Fra Chillon gik det til Jurabjergene, bestandigt opad, og jeg n\u00e5ede mit nye hjem, den lille urmagerby: Le Locle. Den ligger h\u00f8jt p\u00e5 jura i en dal, som i forverdenens tid har v\u00e6ret en s\u00f8, og endnu fremvises der forsteninger af fisk: Tit ligger skyerne under denne h\u00f8jde, her var en ro, en stilhed mellem de m\u00f8rke Graner. Gr\u00e6sset s\u00e5 friskt gr\u00f8nt, og rundt omkring fra det skinnede de saftige, violetfarvede krokus.<\/p>\n

B\u00f8nderhusene var s\u00e5 hvide og nette og hvert af dem opfyldt med ure, som folkene her forarbejdede. R\u00f8nneb\u00e6rtr\u00e6erne med deres r\u00f8de klaser mindede om billederne i ABC\u2019en \u2013 og b\u00e6rrene var smukke r\u00f8de og mindede om hjemmet. Le Locle selv er ret anseelig k\u00f8bstad. Og her var det, jeg fandt et velsignet hjem hos gode og k\u00e6re mennesker, familien Houriet. Manden svoger til vor afd\u00f8de, dygtige Urban J\u00fcrgensen. Som en k\u00e6r sl\u00e6gtning blev jeg modtaget, her var ikke tale om at v\u00e6re i pension og v\u00e6re p\u00e5 et sted, hvor jeg kunde betale. \u201cDet er en indbydelse\u201d sagde mand og kone. De trykkede venligt mine h\u00e6nder og b\u00f8rnene, selv de sm\u00e5 sluttede sig snart til mig, vi blev just gode venner.<\/p>\n

To pr\u00e6gtige gamle tanter var der i huset, Rosalie og Lydia. Det blev mig en god \u00f8velse i det franske at m\u00e5tte fort\u00e6lle dem om Danmark, om deres k\u00e6re s\u00f8ster der som de ikke havde set, siden hun, som ganske ung drog bort med sin mand. Man talte heroppe kun fransk og kunne kun fransk, og jeg talte det slet, dog forstod man mig godt og jeg dem. Vi var i august m\u00e5ned, men her blev allerede morgen og aften lagt i min kakkelovn. Enkelte dage faldt der sne, men jeg vidste, at nedenfor Jurabjergene var der endnu en varm og dejlig sommer. Jeg kunne om et par timer komme ind i den. Her var om aftenen s\u00e5dan en festlig ro i naturen, og ovre fra den franske gr\u00e6nse, hinsides floden l\u00f8d aftenklokkerne op til os.<\/p>\n

Et stykke fra byen stod et ensomt hus, hvidmalet og venligt; man gik derind, steg gennem to k\u00e6ldre og stod da, hvor en for verden usynlig flod sk\u00f8d gennem bjerget og her drejede hjulene for en m\u00f8lle. Jeg bes\u00f8gte oftere dette sted og det l\u00e6ngere derfra maleriske Doubfald. I romanen \u201cO. T.\u201d er givet og gemt erindringen om disse steder, om hele det smukke ophold i Le Locle.<\/p>\n

Dog ogs\u00e5 til den lille by, s\u00e5 h\u00f8rt p\u00e5 bjergene, s\u00e5 omsluttet af skove midt i stilhedens hjem, var det politiske r\u00f8re n\u00e5et hen. Kantonen Neuch\u00e2tel st\u00e5r som bekendt under Preussen og nu var der preussisk sindede og schweizisk sindede, der fra gamle, gode naboer med et stod ivrige mod hinanden, undgik at m\u00f8des, og hver sang sine sange. Det gik op i sm\u00e5 drillerier, og som et s\u00e5dant h\u00f8rte jeg af en \u00e6gte schweizerere, at han i sin stue under glas og ramme havde billedet af Vilhelm Tell, der skyder \u00e6blet af s\u00f8nnens hoved. Dette var blevet \u00f8delagt af en af de preussisk sindede og denne havde ved et bes\u00f8g trykket albuen mod glasset der var g\u00e5et itu og havde \u00f8delagt billedet og det var med ilde sind, det blev gjort, sagde han. Alle disse politiske luftninger gik imidlertid let hen over mig, jeg var i et lykkeligt familieliv og der en velkommen g\u00e6st, jeg fik Indblik i huslivet og landets skik og s\u00e6der. Bedre end rejsende ellers almindeligvis f\u00e5r det. Foruden dette havde jeg endnu besk\u00e6ftigelse med en ny digtning.<\/p>\n

P\u00e5 rejsen hjemme fra og under hele mit ophold I Paris opfyldte mig ideen til en s\u00e5dan, og alt som den voksede sig fastere og fastere i tanken, som alle enkelthederne klaredes, s\u00e5 h\u00e5bede jeg ved dette arbejde at vinde mine uvenner, og af disse at m\u00e5tte erkendes som en sand digter. Den gamle folkevise om \u201cAgnete og Havmanden\u201d ville jeg behandle. I Paris fuldendte jeg f\u00f8rste del og i Le Locle den anden del, og begge sendtes herfra hjem med par forord. Som jeg nu ikke ville have skrevet s\u00e5ledes, men heller ikke behandlingen af Agnete ville nu v\u00e6re fremtr\u00e5dt som dengang. Forordene er mig karakteristiske for den tid.<\/p>\n

\u201cAlt som barn greb mig den gamle sang om \u201cAgnete og Havmanden\u201d, dens dobbelte Verden. Jorden og havet, som \u00e6ldre ser jeg det store livsbillede deri, med hjertets aldrig tilfredsstillede l\u00e6ngsel, dets forunderlige higen efter en ny, en anden v\u00e6ren. L\u00e6nge var det min tanke at udtale det, som det lever i min sj\u00e6l. Den gamle vise fra hjemmet klang for mit \u00f8re midt i det livsfrodige Paris og den fulgte mig p\u00e5 den lystige boulevard og mellem Louvres kunstskatte. Barnet voksede under mit hjerte, f\u00f8r jeg selv ret vidste det. Langt fra Paris, h\u00f8jt oppe p\u00e5 Jurabjergene, i en nordisk natur, mellem sorte, d\u00f8dstille granskove er Agnete f\u00f8dt, men dansk i sj\u00e6l og sind. Jeg sender det k\u00e6re barn til mit f\u00e6dreland, hvor det har hjemme. Tag venligt mod hende, hun bringer min hilsen til eder alle. Ude bliver hver dansk os en ven og broder, hun g\u00e5r alts\u00e5 til sl\u00e6gt og venner.<\/p>\n

Sneen falder ved mit vindue, tunge vinterskyer ligge p\u00e5 skoven, men nedenfor bjergene er sommer, druer og majsfrugt. I morgen flyver jeg over Alperne ind i Italien. M\u00e5ske dr\u00f8mmer jeg der en smuk dr\u00f8m, den sender jeg da til mit Danmark. Thi s\u00f8nnen m\u00e5 jo fort\u00e6lle moderen sine dr\u00f8mme. Lev vel!\u201d<\/p>\n

Min digtning n\u00e5ede K\u00f8benhavn, blev trykt og kom ud, man lo af fortalen, af den tirade om Agnete: \u201cBarnet voksede under mit hjerte, f\u00f8r jeg selv ret vidste det!\u201d Det hele blev koldt modtaget og det hed, at jeg for at ligne Oehlenschl\u00e4ger, der havde sendt mesterv\u00e6rker hjem, da han var ude, nu ogs\u00e5 uheldigvis ville efterligne ham. I samme dage Agnete udkom, var det netop, at Paludan-M\u00fcller udgav sin \u201cAmor og Psyche\u201d. En digtning, der henrev og opfyldte alle. Svaghederne i min bog blev herved ligesom end mere f\u00f8lte, den anmeldtes i \u201cM\u00e5nedsskrift for Litteratur\u201d, rost blev den ikke. Heller ikke p\u00e5 H. C. \u00d8rsted gjorde digtet den virkning, jeg dengang troede, at det m\u00e5tte. I et l\u00e6ngere, venskabeligt brev, dateret den 8. Marts 1834, som jeg modtog i Italien, udtalte han sig \u00e5bent og rigtigt, som jeg ikke dengang, men \u00e5ringer efter har erkendt. Min digtning \u201cAgnete\u201d med alle dens fejl var dog et skridt fremad.<\/p>\n

Min rent subjektive digternatur str\u00e6bte her efter at \u00e5benbare sig objektivt. Jeg stod i en overgangsperiode, og dette digt ligesom sluttede mit rent lyriske stadium. \u00c5ringer efter udtalte kritikken sig anderledes erkendende, og sagde, at uagtet dette digt ved sin fremtr\u00e6den vakte ringere opm\u00e6rksomhed, end tidligere mindre fuldkomne arbejder, klang poesien her i dybere, fuldere, kraftigere toner. At det senere i forkortning og med enkelte forandringer blev bragt p\u00e5 scenen, var et fors\u00f8g til at bringe hus, som man kalder det, ved en sommerforestilling, det blev derp\u00e5 givet et par gange. Jeg var ogs\u00e5 da i udlandet, men uagtet, som man har sagt, at fru Heiberg gav genialt og r\u00f8rende Agnetes rolle, og Niels Gade havde komponeret en dejlig musik til de enkelte sange og kor, kunne det ikke holdes oppe.<\/p>\n

Dog alt det her sagte og givne l\u00e5 da i min og min digtnings fremtid. \u201cAgnete\u201d blev sendt hjem og for mig dengang en dejlig statue kun set af mig og Gud. H\u00e5b og dr\u00f8mme knyttede sig til denne digtning. Den gik mod Norden og jeg dagen efter mod Syden, ind i Italien, hvor ligesom et nyt afsnit af mit liv skulle begynde.<\/p>\n

Ved afrejsen fra de k\u00e6re mennesker i Le Locle var formelig sorg. B\u00f8rnene gr\u00e6d, vi var jo ogs\u00e5 blevet venner, uagtet jeg ikke forstod deres patois. De skreg det h\u00f8jt ind i mine \u00f8re i den tanke, at jeg m\u00e5tte v\u00e6re d\u00f8v, n\u00e5r jeg ikke straks forstod dem. Selv tyendet rakte mig med t\u00e5rer h\u00e5nden, og de gamle tanter havde strikket mig uldne muffediser, til at have p\u00e5 i kulden over Simplon.<\/p>\n

For mig slutter \u201cAgnete\u201d og opholdet i Le Locle et afsnit af mit digterliv.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 5 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Mandag den 22. April 1833 rejste jeg fra K\u00f8benhavn. Jeg var uendelig dybt bev\u00e6get ved afskeden, og min b\u00f8n til Gud var s\u00e5 inderlig den, at jeg ude m\u00e5tte vinde i udvikling og dygtighed, s\u00e5 … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 5<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1507,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27776","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27776"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30639,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27776\/revisions\/30639"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}