{"id":27774,"date":"2012-10-20T16:54:49","date_gmt":"2012-10-20T14:54:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27774"},"modified":"2012-10-20T16:54:49","modified_gmt":"2012-10-20T14:54:49","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-4","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27774","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 4"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 4<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Det var i for\u00e5ret 1831, at jeg for f\u00f8rste gang rejste fra Danmark. Jeg s\u00e5 L\u00fcbeck og Hamburg. Alt overraskede og fyldte mig.\u00a0 Her var endnu ingen jernbaner. Den brede dybe vej gik over L\u00fcneburg Hede, der s\u00e5 ud, som jeg havde l\u00e6st i Baggesens beundrede \u201dLabyrinten\u201d. Jeg kom til Braunschweig og s\u00e5 for f\u00f8rste gang bjerge. Det var Harzen og der gik jeg til fods fra Goslar over Brocken indtil Halle. Verden udvidede sig forunderligt for mig. Mit hum\u00f8r kom igen, som tr\u00e6kfugle, men sorgen er en spurvesv\u00e6rm. Den bliver tilbage og bygger i tr\u00e6kfuglenes rede. Oppe p\u00e5 Brocken havde jeg i bogen, hvori mange rejsende skrev deres navne, stemninger og tilstande, ogs\u00e5 skrevet mine i det her lille vers:<\/p>\n

\u201d H\u00f8jt over skyen st\u00e5r jeg her, Dog hjertet m\u00e5 bekende, Jeg var dog himlen mere n\u00e6r Dengang jeg var hos hende\u201d<\/p>\n

\u00c5ret efter meldte en ven mig, der havde bes\u00f8gt Brocken,, at han havde fundet mit vers, og under det stod skrevet af en landsmand. \u201dLille Andersen, gem dine vers til Elmquists l\u00e6sefrugter, og plag os ikke med dem udenfor landet, hvor de aldrig kommer, uden du selv rejser ud og skriver dem op\u201d . I Dresden gjorde jeg bekendtskab med Tiecks. Ingemann havde givet mig et brev med til ham. Jeg h\u00f8rte ham en aften l\u00e6se Shakespeares Henrik den 4. Ved min afrejse skrev ham nogle ord i mit album, \u00f8nskede mig digterlykke, trykkede mig i sine arme og kyssede mig. Det gjorde det dybeste indtryk p\u00e5 mig. Han store milde, store \u00f8jne f\u00e6stede sig p\u00e5 mig og jeg har aldrig glemt det siden.<\/p>\n

Gr\u00e6dende gik jeg bort og bad til Gud p\u00e5 det inderligste om kraft til at vandre den vej, som min sj\u00e6l og tanke stundede efter. Kraft til at udtale, hvad jeg f\u00f8lte i mit bryst, og at n\u00e5r jeg atter s\u00e5 Tieck m\u00e5tte jeg kendes og skattes af ham. F\u00f8rst flere \u00e5r efter, da mine senere skrifter blev oversat og godt optaget i Tyskland gens\u00e5 vi hinanden og jeg f\u00f8lte hans trofaste h\u00e5ndtryk. Han som udenfor mit f\u00f8deland gav mig blandt fremmede, syntes jeg, indvielseskysset.<\/p>\n

I Berlin skulle et brev fra H.C. \u00d8rsted skaffe mig Chamissos bekendtskab. Den alvorlige h\u00f8je mand med de lange lokker ned over skuldrene og de \u00e6rlige \u00f8jne \u00e5bnede selv d\u00f8ren, da jeg ringede p\u00e5. L\u00e6ste brevet og jeg ved ikke hvorledes, vi forstod straks hinanden s\u00e5 godt. Jeg f\u00f8lte tillid til ham, udtalte mig, som jeg var, om endogs\u00e5 p\u00e5 et d\u00e5rligt tysk. Chamisso l\u00e6ste dansk.<\/p>\n

Jeg for\u00e6rede ham mine \u201dDigte\u201d og han blev den f\u00f8rste, der oversatte mig. Den f\u00f8rste der indf\u00f8rte mig i Tyskland. I \u201dMorgenblatt f\u00fcr gebildete St\u00e4nde\u201d udtalte han sig dengang s\u00e5ledes om mig: \u201dMit Witz, Laune, Humor und volksth\u00fcmlicher Naivit\u00e4t begabt, hat Andersen auch tieferen Nachhal erweckende T\u00f6ne in seiner Gewalt:Er versteht besonders mit Behaglichkeit aus wenigen, leicht hingeworfenen treffenden Z\u00fcgen kleine Bilder und Landschaften ins Leben zu rufen, die aber oft zu \u00f6rtlich-eigenthumlich sind, um den anzusprechen, der in der Heimath des Dichters nicht selbst heimisch ist. Vielleichst ist, was von ihm \u00fcbersetzt werden konnte, oder \u00fcbersetzt worden ist, am enigsten geeignet, ein Bild von ihm zu geben.\u201d<\/p>\n

Chamisso blev mig siden altid en trofast, deltagende ven; han s gl\u00e6de over mine senere skrifter ses i \u201dGesammt-ausgabe\u201d af hans v\u00e6rker i de der aftrykte breve til mig. Den lille rejse i Tyskland var af stor indflydelse p\u00e5 mig, erkendte mine k\u00f8benhavnske venner. Rejseindtrykkene blev straks nedskrevet og jeg udgav den under titel af \u201dSkyggebilleder af en Reise til Harzen og det sachsiske Schweitz\u201d, der senere er udkommet i forskellige overs\u00e6ttelser p\u00e5 tysk, ligesom ogs\u00e5 p\u00e5 engelsk. Her hjemme blev det almindeligt sagt, at man i denne bog sporede fremgang og udvikling hos mig, men sligt erkendes, f\u00f8lte jeg ikke i den m\u00e5de man var og blev imod mig. Altid samme sm\u00e5lige lyst til at udpille mine fejl og svagheder, kun dv\u00e6le ved disse, sammen idelige opdragen. Den jeg var svag nok til at t\u00e5le og det af aldeles uvedkommende.<\/p>\n

En dag, kort efter at mine\u201d Skyggebilleder\u201d var udkommet fandt jeg en af mine opdragere med et eksemplar i h\u00e5nden. Han havde fundet nederst, hvor et ark Endte st\u00e5 med sm\u00e5 bogstaver \u201dhun\u201d og \u00f8verst p\u00e5 det f\u00f8lgende ark \u201dden\u201d. Det skulle v\u00e6re substantivet \u201dhunden\u201d, men dette ord var ved afbrydelsen i de forskellige ark blevet overset og maden spurgte strengt: \u201dHvad st\u00e5r der? Skriver de \u201dHunden\u201d med et lille bogstav!\u201d Jeg var i lune og \u00e6rgrede mig ogs\u00e5 over, at han kunne tro, at det var en uvidenhedsfejl og svarede derfor sp\u00f8gende: \u201dDet er en lille Hund, derfor har jeg kun givet ham et lille h\u201d. Men min sp\u00f8g kaldtes overmod, sm\u00e5 plager, vil man m\u00e5ske sige, men det er dr\u00e5berne, der huler stenen. Jeg omtaler det for at protestere mod den idelige og tankel\u00f8se forf\u00e6ngeligheds beskyldning, som da ingen anden fejl i mit private liv kunne udpeges blev b\u00e5ret om og i mange, mange \u00e5ringer og som gammel m\u00f8nt stundom endnu kastedes p\u00e5 mit skuebord.<\/p>\n

Gerne l\u00e6ste jeg op for enhver, hvor jeg kom. L\u00e6ste hvad jeg senest havde skrevet. Thi jeg levede og var glad deri. Jeg havde ikke erfaring nok til at vide, hvor sj\u00e6ldent en forfatter b\u00f8r g\u00f8re dette i det mindste her til lands. Enhver herre eller dame, der kan klimpre p\u00e5 et klaver eller synge nogle sange, t\u00f8r nok i hver kreds, de komme, f\u00f8re deres noder med og s\u00e6tte sig til klaveret og derover g\u00f8res sj\u00e6ldent bem\u00e6rkninger.<\/p>\n

En forfatter kan ogs\u00e5 l\u00e6se andres digterv\u00e6rker h\u00f8jt, ikke kun sine egne, da det er forf\u00e6ngelighed. Det har man udtalt nok om Oehlenschl\u00e4ger, der gerne og smukt l\u00e6ste sine arbejder i de forskellige kredse, hvor han kom. Hvilke bem\u00e6rkninger har jeg ikke i den anledning h\u00f8rt fra folk, som derved troede at g\u00f8re sig interessant eller digteren overlegen. Kunne man tillade sig det med en Oehlenschl\u00e4ger og tillade sig det i en grad man gjorde det, hvor vidt turde man da ikke g\u00e5 med kun en Andersen.<\/p>\n

Enkelte gange l\u00f8ftede lunet mig over det bitre i omgivelserne. Jeg s\u00e5 dets svagheder og ogs\u00e5 mine egne. I et s\u00e5dant \u00f8jeblik fremsprang det lille digt \u201dPjat, Pjat\u201d der blev opfattet som pamflet, og jeg derfor i en m\u00e6ngde blade og aviser overst\u00e6nket med godtfolks vers og prosa.<\/p>\n

Ja en n\u00e5dig frue i hvis hus jeg kom kaldte mig til sig og spurgte strengt inkvisitorisk om jeg kom i huse, hvor dette digt kunne passe. Det kunne det ikke p\u00e5 hendes kreds, men at mennesker nu let, fordi jeg var g\u00e6st der, kunne falde p\u00e5 ogs\u00e5, at n\u00e6vne det sted som det jeg sigtede til og nu fik jeg en ordentlig straffepr\u00e6diken. I teatrets forsal tr\u00e5dte en aften en velkl\u00e6dt og mig ubekendt dame lige hen mod mig og med et udtryk af forbitrelse s\u00e5 hun mig ind i ansigtet og sagde \u201dpjat\u201d. Jeg tog hatten af. H\u00f8flighed er ogs\u00e5 et svar.<\/p>\n

Fra slutningen af 1828 til 1839 m\u00e5tte jeg ern\u00e6re mig ene og alene ved hvad jeg kunne fortjene ved at skrive. Honoraret var ikke stort og det var mig h\u00e5rdt at hj\u00e6lpe mig igennem. Dobbelt h\u00e5rdt, da jeg m\u00e5tte se til, at nogenlunde v\u00e6re i kl\u00e6der efter de kredse, hvori jeg kom. Bladlitteraturen gav da intet honorar for bidrag. Producere og altid producere var \u00f8del\u00e6ggende, ja umuligt. Jeg oversatte da et par stykker for Det Kongelige Teater: \u201dLa Quarantaine\u201d og \u201dLa reine de seize ans\u201d, og skrev et par operatekster.<\/p>\n

Jeg var ved Hofmanns Skrifter blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 Gozzis maskecomedier, og at blandt disse \u201dil Corvo\u201d var fortrinligt til en operatekst. Jeg l\u00e6ste Meislings overs\u00e6ttelse heraf og blev ganske henrykt, og f\u00e5 uger efter havde jeg f\u00e6rdig operateksten \u201dRavnen\u201d, som jeg gav til en ung komponist. Dengang aldeles ubekendt, men af kunstnerkuld og \u00e5nd, s\u00f8nnes\u00f8nnen af ham, som komponerede \u201dKong Christian stod ved h\u00f8ien Mast\u201d.<\/p>\n

Min unge komponist var nuv\u00e6rende Professor J. P. E. Hartmann, som sig h\u00f8r og b\u00f8r, kendt og h\u00e6dret. Nu vil vist mange smile ved at h\u00f8re, at jeg dengang i mit brev til teaterdirektionen m\u00e5tte ligesom p\u00e5tage mig ansvaret for Hartmanns musik. Jeg m\u00e5tte anbefale ham som komponist, der dog nu er den betydeligste Danmark har og det betydelig til at v\u00e6re stolt af.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte s\u00e5 at sige skrive hans skudsm\u00e5l, at han var en mand med talent, at han ville pr\u00e6stere noget godt og dygtigt. Min tekst til \u201dRavnen\u201d er uden friskhed og lyrik, og jeg har vist denne selverkendelse ved ikke at optage den i \u201dSamlede Skrifter\u201d. Kun et kor og en vise, der siden ved afbenyttelsen i koncerter blev af mig omskrevne, er indlagt mellem \u201dDigte\u201d. Materialet er som bekendt et gammelt eventyr, smukt behandlet af Gozzi, hvem jeg is\u00e6r afbenyttede. Imidlertid har Hartmann skabt et musikalsk v\u00e6rk, fuldt af genialitet og sk\u00f8nhed, som vistnok i tiden igen vil indtage sin berettigede plads i det danske operarepertoire, hvorfra det i mange \u00e5r har v\u00e6ret udelukket og er kun derfor nu kendt stykvis ved koncerter i musikforeningen, der har ladet det hele tonev\u00e6rk med tilh\u00f8rende underlagt tekst udgive.<\/p>\n

For en anden ung komponist koncertmester J. Bredal, behandlede jeg Walter Scotts roman: \u201dBruden fra Lammermoor\u201d. Begge operaer kom p\u00e5 scenen, men jeg udsattes, is\u00e6r ved den sidstn\u00e6vnte, uagtet den i sin lyriske del fra min side n\u00e6ppe kan kaldes uheldig, for den mest sk\u00e5nsell\u00f8se kritik.<\/p>\n

Man bebrejdede mig, at jeg havde s\u00f8ndersk\u00e5ret andre digterv\u00e6rker, og det blev sagt mig med h\u00e5n og spot i de strengeste udtryk. Fra den tid har jeg en erindring om Oehlenschl\u00e4ger, der vel viser hans pirrelighed, men tillige i h\u00f8j grad hans inderlighed og hjerte. \u201dBruden fra Lammermoor\u201d var opf\u00f8rt og havde i teatret vundet bifald. Jeg bragte den trykte tekst til Oehlenschl\u00e4ger, der smilede og gratulerede med det store bifald, som jeg havde f\u00e5et min del af. Jeg var kommet til det nemt ved at tage fra Walter Scott og blive underst\u00f8ttet af komponisten. Det bedr\u00f8vede mig at h\u00f8re ham sige det. Der kom t\u00e5rer i mine \u00f8jne; men i det \u00f8jeblik han s\u00e5 det, faldt han mig om halsen, kyssede mig og sagde: \u201dDet er de andre mennesker, der g\u00f8r mig ond! \u201d og nu var han hjerteligheden selv, for\u00e6rede mig en af sine b\u00f8ger og skrev sit og mit navn deri.<\/p>\n

Weyse, der f\u00f8rst af alle mest levende havde vist mig deltagelse, og hvem jeg j\u00e6vnligt m\u00f8dte i Admiral Wulffs hus, s\u00e5 f\u00f8rste forestilling af \u201dBruden fra Lammermoor\u201d og var i h\u00f8j grad tilfreds med min behandling af materialet. Han kom til mig og fortalte mig, at han i lang tid havde f\u00f8lt lyst til at komponere, som opera, materialet i Walter Scotts \u201dKenilworth\u201d. Han havde for l\u00e6nge siden anmodet Heiberg om at give ham denne tekst, men det var kun blevet ved l\u00f8ftet. Nu kunne jeg jo g\u00f8re det, sagde han. Vi to kunne her arbejde sammen. Ikke anede jeg da, hvilket uvejr der ville drage op over mig ved at f\u00f8je komponistens \u00f8nske. Jeg beh\u00f8vede penge for at kunne leve; men det var sandelig ikke det forventede honorar, som bestemte mig, t\u00f8r jeg nok sige. Nej, jeg f\u00f8lte mig glad og smigret ved at kunne arbejde sammen med Weyse.<\/p>\n

Vor st\u00f8rste og herligste komponist og det opfyldte mig med gl\u00e6de at t\u00e6nke p\u00e5, at jeg til ham, der i Sibonis hus f\u00f8rst havde f\u00f8lt deltagelse for mig, den fattige dreng, nu tr\u00e5dte i et slags h\u00f8jere forhold, og jeg tog straks fat; men jeg var ikke halv f\u00e6rdig, f\u00f8r det var omtalt i byen, og der l\u00f8d h\u00e5rd og sk\u00e5nselsl\u00f8s tale mod mig. Et par blade udtalte, at jeg \u201ds\u00f8nderlemmede det ene digterv\u00e6rk efter det andet\u201d.<\/p>\n

Mismodig opgav jeg derfor at fuldende dette, men Weyse talte med sp\u00f8g og alvor derimod.<\/p>\n

Han ytrede en stor tilfredshed med hvad jeg alt havde bragt ham og bad mig endelig blive ved. Hans \u00f8nske var mig mere end m\u00e6ngdens h\u00e5rdhed og dadel. Han tog selv straks fat og komponerede f\u00f8rst den lille romance i anden akt: \u201dHyrden gr\u00e6sser sine Faar\u201d. Snart havde han fra mig den hele operatekst, og da den i al betydning af ordet var skreven for ham, gav jeg ham, da jeg snart efter kom p\u00e5 rejse, fri h\u00e5nd over den. Selv skrev han hele vers ind, eller forandrede, eftersom han ville det, hvad jeg alt havde givet; s\u00e5ledes stod hos mig:<\/p>\n

\u201dGjennem disse dunkle Gange Snoer sig D\u00f8dens Slange!\u201d Weyse skrev det om: \u201dFra denne sorte Krog Snoer sig D\u00f8dens Snog!\u201d<\/p>\n

Og da jeg siden gjorde nogle bem\u00e6rkninger derimod, svarede han p\u00e5 sin komiske m\u00e5de: \u201dI dunkle gange er altid en sort krog, og en snog er en lille slange. De ser alts\u00e5, at jeg her slet ikke har forandret Deres billede, men f\u00e5et det bedre til at passe for musikken \u201d.<\/p>\n

Det var denne udm\u00e6rkede mand ejendommeligt, at han ikke kunne slutte l\u00e6sningen af en bog, n\u00e5r han kom efter, at den endte s\u00f8rgeligt. Emmy Robsart i \u201dKenilworth\u201d skulle derfor \u00e6gte Leicester.\u201d Hvorfor g\u00f8re dem ulykkelige, n\u00e5r man med et par pennestr\u00f8g kan g\u00f8re dem det s\u00e5 godt, sagde han.<\/p>\n

Men det er imod historien, ytrede jeg og hvad g\u00f8r vi desuden da ved Dronning Elisabeth? Hun kan sige: stolte England, jeg er din, svarede han og s\u00e5 lod jeg hende ogs\u00e5 ende operaen med disse hans ord.<\/p>\n

\u201dFesten p\u00e5 Kenilworth\u201d kom p\u00e5 scenen, men jeg har kun ladet sangene deraf trykke. To af disse er ved musikken blevet meget kendte i hjemmet, nemlig: \u201dBr\u00f8dre, meget langt herfra\u201d og \u201dHyrden gr\u00e6sser sine Faar\u201d.<\/p>\n

Anonyme angreb, plumpe, med fodposten mig tilsendte breve, i hvilke ubekendte st\u00f8rrelser forh\u00e5nede og spottede mig p\u00e5 den mest r\u00e5 og drengeagtige m\u00e5de, h\u00f8rte til denne min livsperiode.<\/p>\n

Imidlertid vovede jeg dog samme \u00e5r endnu at udgive en ny digtsamling: \u201d\u00c5rets tolv M\u00e5neder\u201d. Der senere af kritikken er bleven omtalt som en bog, der indeholder flere af mine bedste lyriske digte, men dengang blev den almindelig forkastet og sparket til.<\/p>\n

Da var i sin blomstren \u201dMaanedsskrift for Litteratur\u201d. H. C. \u00d8rsted, tror jeg, var stifteren og det talte imellem sine medarbejdere flere af landets h\u00e6drede videnskabsm\u00e6nd. Det var en \u00e5ndens domstol af betydenhed, dog, som ogs\u00e5 \u00d8rsted indr\u00f8mmede, skortede det dem i det \u00e6stetiske virksomhed. Her m\u00e5tte de ofte tage, hvem de kunne f\u00e5 og desv\u00e6rre tror de fleste mennesker, at om \u00e6stetiske arbejder kan deres mening v\u00e6re lige s\u00e5 berettiget som andres. Det p\u00e5st\u00e5r man ikke om at sy st\u00f8vler og lave mad, dog er og bliver det vist, at om man end kan skrive en fortr\u00e6ffelig latinsk skolebog eller flittigt samle til et leksikon, kan man dog v\u00e6re en udygtig dommer i det sk\u00f8nnes rige. Derp\u00e5 er givet beviser af \u201dMaanedsskrift for Litteratur\u201d, s\u00e5ledes bogstaverede dette l\u00e6rde selskab dengang, medens det strengt rettede stil hos mig.<\/p>\n

Lidt efter lidt blev det bestyrelsen mere og mere vanskeligt at finde en anmelder til en digters. Arbejde. Den, som imidlertid altid var beredt ved sin m\u00e6rkelige iver for at skrive og tale om enhver ting, var historikeren Molbech, dengang teaterdirekt\u00f8r. Han har s\u00e5 tit udtalt sin mening om mig, at jeg m\u00e5 nu ogs\u00e5 engang udtale mig om ham. Jeg erkender i ham en flittig samler, og at han ved sin ordbog s\u00e6rligt har bidraget til, som man kalder det, at afhj\u00e6lpe et savn i litteraturen, uagtet dette hans betydeligste v\u00e6rk er temmelig ufuldst\u00e6ndigt og besidder en stor ensidighed. Han viser ikke der, hvorledes de dygtigste danskskrivende skrive, men hvorledes hans eget lune vil, at der skal bogstaveres. Som dommer over \u00e6stetiske arbejder har han tit optr\u00e5dt partisk og ensidig, mens hans egen skabende genius nok alene har bragt i ungdomstiden, en vandring i gennem Danmark, skrevet i den tids blomstersprog, og en rejse igennem Tyskland, Frankrig og Italien, der synes \u00f8st af b\u00f8ger og ikke af livet.<\/p>\n

Han sad i sin studerstue og p\u00e5 Det kongelige Bibliotek og havde, som det almindelig hed, i mange \u00e5r ikke v\u00e6ret i teatret, da han pludselig blev teaterdirekt\u00f8r og censor over indleverede stykker. Sygelig, ensidig og gnaven, man kan da t\u00e6nke sig Resultatet.<\/p>\n

I min tidligste forfattertid havde jeg hans s\u00e6rdeles gunst, men snart sank min stjerne for en anden opg\u00e5ende. Det var Paludan-M\u00fcller, der fremtr\u00e5dte med \u201dDandserinden\u201d og siden med \u201dAmor og Psyche\u201d; og da Molbech ikke l\u00e6nger elskede mig, s\u00e5 var han imod mig. Det er den korte historie og nu er det sagt.<\/p>\n

Ordsproget: \u201dN\u00e5r vognen h\u00e6lder, skubber alle p\u00e5\u201d,<\/p>\n

Det er et ordsprog: \u201dN\u00e5r vognen h\u00e6lder, skubber alle p\u00e5\u201d, og jeg pr\u00f8vede det dengang. Overalt talte man kun om mine fejl. Det er menneskeligt, at man under et alt for h\u00e5rdt tryk \u00f8mmer sig, og det gjorde jeg og efter min natur udtalte det for hvad man kalder venner, og fra disse bragtes det om i den store stad, der tit kan v\u00e6re s\u00e5 lille. Selv velkl\u00e6dte folk traf jeg p\u00e5, der i forbig\u00e5ende med grinende ansigter gjorde en forh\u00e5nende bem\u00e6rkning til mig. Der er hos os danske et stort element til at spotte eller smukkere sagt, vi har sans for det komiske, og derfor ejer vi s\u00e5 mange lystspildigtere.<\/p>\n

Da var det en ny stjerne gik op i den danske litteratur, Henrik Hertz optr\u00e5dte anonym med sine \u201dGjengangerbreve\u201d.<\/p>\n

Det var, hed det, alt det urenes udjagelse af templet, den afd\u00f8de Baggesen sendte polemiske breve fra paradis, og de var ham s\u00e5 ypperligt afkopierede i \u00e5nd og form, at man m\u00e5tte sige: \u201dDet er Baggesen, der virkeligt har skrevet dem\u201d. Heiberg stod her i glans og glorie.<\/p>\n

Oehlenschl\u00e4ger og Hauch blev angrebet og den gamle historie om mine ortografiske fejl i \u201dFodreisen\u201d kom frem, mit navn og min skolegang i Slagelse bragtes i forbindelse med \u201dHellig Anders\u201d der, og s\u00e5 var vittigheden i stand: \u201dHellig Andersen\u201d, der red p\u00e5 \u201dmusens nattegamle f\u00f8l\u201d. Holberg, havde vist sagt det bedre. Jeg blev ordentlig revset. De anonyme \u201dGjengangerbreve\u201d optog alles tanke og interesse. Der rullede en begejstringens s\u00f8 over det hele land og rige. Alt andet var glemt. Jeg har ikke senere oplevet, at nogen digtning s\u00e5ledes har betaget folk. Det skulle da v\u00e6re \u201dClara Raphael\u201d ved Heibergs fortale. Det, at man ej kunne udfinde, hvem forfatteren var, gjorde det endnu mere pikant og man var henrykt med rette. En s\u00e5dan digtning kommer ikke hvert \u00e5r. Heiberg undskyldte eller om man vil, klarede i \u201dDen flyvende Post\u201d for et par af sine venner, der var blevet kritisk ber\u00f8rte. For mig havde han ikke et ord.<\/p>\n

Det s\u00e5ledes offentligt i et skrift at v\u00e6re udstillet h\u00e5nende havde da en ganske anden latterligg\u00f8relse end nu, da lignende er sket med s\u00e5 mange. Corsarens forg\u00e6nger, \u201dRaketten\u201d, som Mathias Winther udgav, var formeligt da en slags gabestok, der kastede over den udstillede en skygge af betydning hos publikum, som dengang i alt, hvad der var trykt, troede m\u00e5tte v\u00e6re nogen sandhed.<\/p>\n

At folk ville latterligg\u00f8re Andersen fremg\u00e5r bl.a. af dette sm\u00e6dedigt, som H.C. Andersen modtog med posten under sin rejse til bl.a. Paris. Sm\u00e6dedigtet er bragt i Kj\u00f8benhavnsposten fra 13. maj 1833<\/p>\n

Ingen, uden en pseudonym, Davieno tog sig af mig. Det var student Drejer, broder til botanikeren, nu begge d\u00f8de, et begavet menneske, hvis efterladte digte med biografi er udkommet, uden at der n\u00e6vnes dennes st\u00f8rre digtning: \u201dRiimbrev til Knud Sj\u00e6llandsfar\u201d den, han skrev til mit forsvar.<\/p>\n

Der var for resten intet for mig at sige, jeg m\u00e5tte lade den store, tunge s\u00f8 g\u00e5 hen over mig og at den aldeles ville bortskylle mig, var en almindelig mening. Jeg f\u00f8lte dybt s\u00e5ret af den skarpe kniv, og var n\u00e6rved at opgive mig selv, som jeg nu blev det n\u00e6sten af alle. Der var ingen Allah uden Gjenganger brevenes forfatter, og Heiberg var hans profet.<\/p>\n

Netop i de dage udkom min digtsamling: \u201dPhantasier og Skizzer\u201d, p\u00e5 titelbladet her satte jeg som motto nogle ord af selve Gjengangerbrevene. Det var mit eneste indl\u00e6g i denne livssag. Jeg gentog digterens egne ord:<\/p>\n

\u201eDom maa der til; men den, der d\u00f8mmer, B\u00f8r mindes vel, Geniets Frugt Er kun et endeligt Product Der, f\u00f8dt af Tiden, med den sv\u00f8mmer, Han vaage for Critikkens Sag, F\u00f8r han et enkelt V\u00e6rk ber\u00f8mmer; Men overveie Nat og Dag F\u00f8r han \u2014 \u2014 ford\u00f8mmer.<\/p>\n

Thi det er let at rive ned; Det er ei heller sv\u00e6rt at tage; Men vanskeligt, i Tabets Sted At give det Forglemtes Mage Og frelse hvad der bli\u2019er tilbage.\u201c Gjenganger-Breve<\/p>\n

Den f\u00f8rste roligere stemme, forskelligt fra jubelens, der l\u00f8d, var var digteren, professor Wilsters i m\u00e5nedsskriftet \u201dPrometheus\u201d.<\/p>\n

\u201dHertz\u2019s Gengangerbreve er intet Kunstv\u00e6rk, men et Kunststykke, og man kan ikke let t\u00e6nke sig, at en original, begeistret Digteraand kan falde paa at skrive et saadant Arbiede af saa stort Omfang; neppe vilde en sand Digter befatte sig med Sligt, uden parodisk eller ironisk. Den paafaldende Maade, hvorpaa han forstod at eftertale Baggesens Sprog i lignende polemiske Arbeider, et Sprog, som i sin Tid havde henrevet en stor Deel af Folket skaffede dem ualmindeligt Bifald, hvortil ogsaa Anonymitetens Kryderi bidrog en Deel. De gjorde Lykke ved en Form som ikke blot i og for sig var t\u00e6kkelig, men som tillige havde den Fortjeneste at v\u00e6re en skuffende Eftergj\u00f8relse; derfor var den Gl\u00e6de de vakte, besl\u00e6gtet med den, som vi f\u00f8le, naar vi h\u00f8re En efterligne en Andens Stemme; i slige Tilf\u00e6lde sp\u00f8rger man heller ikke meget om hvad der siges, men kun om hvordan det siges; derfor bragtes Forfatteren saa .at sige af Selforsvarsdriften til at anprise Formen, som Poesiens eneste lyksaliggj\u00f8rende Egenskab, da Formen er et saadant Digts ligesom enhver fors\u00e6tlig og erkl\u00e6ret Efterlignings fornemste Dyd. Men egentlig Poesi, Begeistring, Dybde, Tankefylde finde vi ikke i hine Breve, og fandtes de, da lignede jo Digtet ikke, men var forfeilet; thi disse Egenskaber savnes selv i Baggesens Satirer.\u201d<\/p>\n

Efter \u201dPhantasier og Skizzer\u201d fulgte fra mig endnu en ny lille bog: \u201dVignetter til danske Digtere\u201d, hvori jeg i nogle f\u00e5 linier s\u00f8gte at karakterisere det dygtige hos hver af de levende og afd\u00f8de forfattere.<\/p>\n

Den vakte opm\u00e6rksomhed et lille vers til mig l\u00e6stes i \u201dDagen\u201d, det l\u00f8d s\u00e5ledes:<\/p>\n

\u201dTil Forfatteren af Digter-Vignetterne i Digterens Navn.\u201d<\/p>\n

En v\u00e6rdig Plads Du Dig berede i vor Hal, Mens Musers h\u00f8ie Kald Du freidig lyde! \u2013 Alt spirer Laurb\u00e6rgrenen ved Din Pjedestal, Som engang skal Din Tinding herlig pryde- Frygt Satyr-Rappet ei, ei Fauner og Silen, El Momus Haan! Ondt kan kun Ondt fordrive! Ved Ild, ved Slag maa Guldet luttret blive, Og dobbelt kostbar er den slebne \u00c6delsten! –<\/p>\n

Det var underskrevet \u201dKnud Fyenbo\u201d. Man spottede over denne beundrer og sanger, som jeg havde f\u00e5et. Men det ville man vist n\u00e6ppe have gjort, havde man vidst, som jeg senere fik det at vide af forfatteren selv, at denne var den h\u00e6derlige Gubbe Wegener, forstander ved skoleseminariet p\u00e5 Jonstrup, som var udgiver af \u201dHuusvennen\u201d. Han var almindelig agtet og h\u00e6dret. Mine \u201dVignetter\u201d blev efterlignet, men kritikken fandt det ikke passende at omtale dem, ikke et venligt ord, ikke en eneste mild dr\u00e5be sendtes mig, men oftere og senere gav man derimod opkog af tidligere dadel. Jeg fik ikke kritik, men irettes\u00e6ttelser \u2013 og det endnu langt frem i \u00e5rene. Dog p\u00e5 denne tid stod mine sager allerslettest.<\/p>\n

Hertz opgav sin anonymitet som forfatter til \u201dGjengangerbreve\u201d og skulle have rejsestipendium og om et s\u00e5dant havde jeg netop ogs\u00e5 indgivet ans\u00f8gning om. Med sand \u00e6refrygt og inderlig taknemmelighed s\u00e5 jeg op til Kong Frederik den Sjette. Jeg var opvokset i denne f\u00f8lelse og det var mig en trang at udtale dette sindelag. Jeg kunne det ikke anderledes end ved at bringe ham en bog, han tillod mig at dedicere sig, \u201dAarets tolv Maaneder\u201d, og nu sagde en mand, der mente mig det deltagende godt og n\u00f8je kendte alle forhold, at for selv at virke lidt til at erholde rejsestipendium, skulle jeg, n\u00e5r jeg overrakte Kongen min bog, fort\u00e6lle ham kort og klart, hvem jeg var og at jeg efter at have taget artium selv havde uden al underst\u00f8ttelse hjulpet mig frem, men at en rejse mere end alt andet vist ville bidrage til min uddannelse.<\/p>\n

Da ville vistnok Kongen svare, at jeg kunne bringe ham en ans\u00f8gning. Denne skulle jeg da allerede have hos mig og overr\u00e6kke ham. Dette fandt jeg ganske forf\u00e6rdeligt, at jeg, idet jeg bragte Kongen min bog, skulle straks bede om noget for den. Det er nu engang s\u00e5, blev der svaret mig. Kongen ved godt, at De giver bogen for at opn\u00e5 noget. Men dette gjorde mig ganske fortvivlet, men imidlertid m\u00e5tte jeg g\u00f8re det, det var vejen, sagde man.<\/p>\n

H\u00f8jst komisk har vist min indtr\u00e6delse v\u00e6ret. Mit hjerte slog af angst, og da Kongen p\u00e5 sin ejendommelige m\u00e5de rask tr\u00e5dte hen imod mig og spurgte mig, hvad det var for en bog, jeg bragte, svarede jeg: \u201den Cyklus af digte\u201d, \u201dCyklus, Cyklus\u201d, hvad mener De? Da blev jeg aldeles forknyt og sagde: \u201dDet er nogle vers om Danmark\u201d. Han smilede: \u201dN\u00e5, n\u00e5, det kan jo v\u00e6re meget godt, tak, tak\u201d og nu bukkede han til afsked. Men jeg, der slet ikke havde begyndt p\u00e5 mit egentlige \u00e6rinde, sagde, at jeg havde s\u00e5 meget endnu, jeg skulle sige, og uden videre fortalte jeg om mine studier, og hvorledes jeg havde sl\u00e5et mig igennem. \u201dDet er meget rosv\u00e6rdigt\u201d sagde Kongen og da jeg kom til det, at jeg \u00f8nskede at f\u00e5 rejsestipendium, svarede han, som der var sagt mig: \u201dNu, s\u00e5 bring en ans\u00f8gning. \u201dJa, Deres Majest\u00e6t\u201d udbr\u00f8d jeg nu i hele min naturlighed, den har jeg allerede med og det er det, jeg finder selv s\u00e5 skr\u00e6kkeligt, at jeg skal bringe den tilligemed bogen. Det har man sagt til mig, at jeg skulle, at det var m\u00e5den; men jeg finder det s\u00e5 f\u00e6lt, det er mig s\u00e5 imod. T\u00e5rerne kom mig i \u00d8jnene. Den gode Konge lo ganske h\u00f8jt, nikkede venligt og tog ans\u00f8gningen; jeg bukkede og for af sted i st\u00f8rste hast.<\/p>\n

Den almindelige mening var, at jeg havde kulmineret og derfor skulle jeg til at rejse. Det m\u00e5tte ske nu og jeg f\u00f8lte, hvad siden er blevet erkendt, at rejselivet har v\u00e6ret mig den bedste dannelsesskole. For at jeg imidlertid kunne blive taget i betragtning blev der sagt mig, at jeg m\u00e5tte se at skaffe anbefalinger fra vore betydeligste digtere og kyndige m\u00e6nd, skaffe en slags attest p\u00e5, at jeg var digter. Thi i dette \u00e5r, just f\u00f8lte jeg ret betydningen og der var s\u00e5 mange udm\u00e6rkede unge mennesker, som s\u00f8gte rejsestipendium. Det ville v\u00e6re vanskeligt, at jeg mellem disse kunne komme i betragtning, havde jeg ikke s\u00e6rdeles anbefaling. Jeg forskaffede disse attester, og jeg t\u00f8r tro, at jeg er den eneste af alle tidligere og m\u00e5ske senere danske poeter, der her i hjemmet m\u00e5tte give andres skriftlige vidnesbyrd, at jeg virkelig var digter. H.P. Holst, Paludan-M\u00fcller, Thisted, Chr. Molbech, Alle have de erholdt, s\u00e5 vidt jeg ved, rejseunderst\u00f8ttelse uden et s\u00e5dant vidnesbyrd, og som disse heller ikke tr\u00e6ngte til.<\/p>\n

For mig kom imidlertid det ejendommelige, at de m\u00e6nd, som anbefalede mig, hver fremh\u00e6vede s\u00e6regne egenskaber hos mig, s\u00e5ledes Oehlenschl\u00e4ger mit lyriske talent, Ingemann min opfattelse af folkelivet, og Heiberg erkl\u00e6rede, at han I mine forskellige frembringelser troede at se et lune, som var n\u00e6r besl\u00e6gtet med vor ber\u00f8mte Wessel. H.C. \u00d8rsted gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at hvor forskellig meningen end var i publikum om mine arbejder, m\u00f8dtes alle dog i det punkt, at jeg virkelig var en digter. Thiele udtalte sig varmt og begejstret for den Genius hos mig, han s\u00e5 k\u00e6mpe med livets trang og elendighed. \u00d8nskede mine ydre forhold besejrede og ikke alene for digteren, men for digtekunsten i Danmark.<\/p>\n

Det givne vidnesbyrd havde god virkning og jeg fik rejsestipendium. Hertz et st\u00f8rre, jeg et mindre. V\u00e6r nu glad, sagde vennerne og f\u00f8l Deres magel\u00f8se lykke. Nyd \u00f8jeblikket, thi det bliver rimeligvis den eneste gang der gives Dem lejlighed til s\u00e5ledes at komme ud. De skulle h\u00f8re, hvad folk siger, fordi De skal rejse. De skulle vide, hvorledes vi m\u00e5 forsvare Dem, og sommetider kunne vi desv\u00e6rre ikke og m\u00e5 give de mennesker ret. Det var ord, som skar mig gennem hjertet. Jeg f\u00f8lte sj\u00e6letrang efter at komme bort. Jeg huskede ikke p\u00e5 de sandhedsord hos Horats, at sorgen s\u00e6tter sig op med bag p\u00e5 rytterens hest. Mere end een sorg tyngede mit hjerte. Der st\u00e5r i \u201dAgnete og Havmanden\u201d en sang:<\/p>\n

\u201dBag Ellekrattet nede, hvor M\u00f8llehjulet gaaer\u201d.<\/p>\n

En hel menneskesj\u00e6l kan tit afspejle sig i et lille digt. Ved afrejsen just l\u00f8ftede sig vennerne frem i mit hjerte og mellem de enkelte tidligere n\u00e6vnte stod to, der p\u00e5 den tid \u2018virkede betydeligt ind p\u00e5 min hele udvikling, p\u00e5 mit liv og min digtning, og som jeg m\u00e5 omtale. Den ene var Fru L\u00e6ss\u00f8e, datter af den Abrahamson som sang os: \u201dMin s\u00f8n, vil du i verden frem\u201d og hvis smukke f\u00f8lte kvad ved de faldnes grave: \u201dV\u00e6rer Fred med Eder Alle\u201d engang n\u00e5ede folkets hjerter, moderen til helten ved Isted, den herlige, k\u00e6kke, ildfulde oberst L\u00e6ss\u00f8e. Hun, den k\u00e6rligste moder, hun, en af de mest flersidigt \u00e5ndeligt udviklede. Kvinder havde \u00e5bnet mig sit hyggelige hjem. Hun delte tit med sin dybe f\u00f8lelse mine sorger, dem jeg fandt tr\u00f8st i at betro hende alle. Deltagende, hj\u00e6lpende, fuld af opmuntring var hun. Mit blik vendte hun mere og mere mod natursk\u00f8nheder og det poetiske i livets enkeltheder, i det s\u00e5kaldte sm\u00e5, og da n\u00e6sten alle opgav mig som digter, holdt hun min tanke op over de tunge s\u00f8er: Dersom der i noget af hvad jeg har skrevet findes kvindelighed og renhed, da er hun en af dem, jeg is\u00e6r skylder dette.<\/p>\n

Den anden, ogs\u00e5 en karakter af stor indvirkning p\u00e5 mig, var en af Collins s\u00f8nner, nuv\u00e6rende Etatsr\u00e5d E. Collin. Opvokset i frie og lykkelige forhold og s\u00f8n af h\u00f8jt agtet indflydelsesrig fader, var der hos ham en k\u00e6khed, en bestemthed, som ganske manglede hos mig.<\/p>\n

Jeg havde en bevidsthed om hans inderlige deltagelse for mig og jeg havde endnu aldrig haft en ungdomsven. Bl\u00f8d og med hele min sj\u00e6l b\u00f8jede jeg mig mod ham. Det n\u00e6sten pigeagtige hos mig stillede han sig imod. Han var den besindige, den praktiske, og sk\u00f8nt yngre i \u00e5r end jeg, var han den \u00e6ldre i forstand, den ledende, den afg\u00f8rende, som det ganske l\u00e5 i forholdene. Hvor tit misforstod jeg ham ikke og f\u00f8lte mig bedr\u00f8vet og forkuet. Ligesom hans velmente iver blev misforst\u00e5et af andre. Det var min lyst og lyksalighed at deklamere enten egne eller fremmede digte. I en familiekreds, hvor jeg med min unge ven traf sammen og blev opfordret og var beredt dertil, men hvor han bedre end jeg kendte stemningen og selskabets forst\u00e5en af mig. Jeg var dem un\u00e6gtelig kun en komisk figur, tr\u00e5dte han hen til mig med de ord, at deklamerede jeg et eneste stykke, da gik han bort. Jeg blev forknyt, og v\u00e6rtinde og damer overv\u00e6ldede ham med bebrejdelser for hans opf\u00f8rsel. F\u00f8rst senere har jeg forst\u00e5et, hvorledes fra hans standpunkt og med hans anskuelse af \u00f8jeblikket han just viste sig som den \u00e6rlige ven, men dengang kostede det mig t\u00e5rer, uagtet jeg havde en dyb erkendelse af hans interesse for mig. Hans \u00f8nske og str\u00e6ben var at bibringe mig, der var b\u00f8jelig som et siv, noget af hans selvst\u00e6ndighed og vilje. I det praktiske liv stillede han sig virksom ved min side, lige fra hj\u00e6lpen i de latinske stile f\u00f8r artium til igennem \u00e5ringer al ordnen med forl\u00e6gger og bogtrykker, ja selv korrekturl\u00e6sningen. Igennem alle \u00e5r under hele min udviklingstid, fra jeg t\u00e5lmodig m\u00e5tte b\u00f8je mig og t\u00e5le alt, til jeg selv fik en fri sj\u00e6l, vilje og mening, blev han min sande ven.<\/p>\n

Idet man fjerner sig fra bjergene, ser man dem f\u00f8rst ret i deres sande skikkelse, s\u00e5ledes gik det mig med mine k\u00e6re, idet jeg drog bort.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 4 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Det var i for\u00e5ret 1831, at jeg for f\u00f8rste gang rejste fra Danmark. Jeg s\u00e5 L\u00fcbeck og Hamburg. Alt overraskede og fyldte mig.\u00a0 Her var endnu ingen jernbaner. Den brede dybe vej gik over L\u00fcneburg … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 4<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27774","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27774","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27774"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27774\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}