{"id":27772,"date":"2012-10-20T16:50:16","date_gmt":"2012-10-20T14:50:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27772"},"modified":"2012-10-20T16:50:16","modified_gmt":"2012-10-20T14:50:16","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-3","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27772","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 3"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 3<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Da jeg seent om Aftenen naaede Slagelse og steg af i Gjestgivergaarden, spurgte jeg Madammen der, hvad M\u00e6rkeligt her var i Byen.<\/p>\n

\u00bbDen nye engelske Spr\u00f8ite og Pastor Bastholms Bibliothek!\u00ab svarede hun, og det var omtrent ogsaa alle M\u00e6rkelighederne. Et Par Landseneer-Officerer udgjorde den finere Herreverden. I hvert Huus vidste man, om en Discipel i sidste Maaned var flyttet op eller ned; Skolen var i Byen et stort Conversationsthema, der vexlede med Talen om Privattheatret; til Generalpr\u00f8verne her havde Skolent Disciple og Byens Tjenestepiger fri Adgang, hvorved det bevirkedes, at de Spillende v\u00e6nnede sig til at tr\u00e6de op for fuldt Huus. -I \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab, fjerde Aften, har jeg givet en Skizze heraf.<\/p>\n

Jeg kom i Kost hos en skikkelig Enke af den dannede Classe, havde min lille Stue ud til Haven og Marken, Viinl\u00f8vet hang om de gr\u00f8nne, solbr\u00e6ndte Ruder. \u2013 I Skolen fik jeg Plads mellem smaa Drenge i den n\u00e6st nederste Classe; thi jeg vidste aldeles Ingenting.<\/p>\n

Jeg var virkelig som en vild Fugl, der er sat i Buur. Den bedste Villie havde jeg til at l\u00e6re, men \u00f8jeblikkelig famlede jeg deri; jeg bar mig ad som En, der, uden at kunne sv\u00f8mme er kastet i Havet: det gjaldt for mig Liv eller D\u00f8d at komme frem , den ene B\u00f8lge efter den anden, een hed Mathematik, en anden Grammatik, Geograhie o.s.v. \u2013 jeg f\u00f8lte mig overv\u00e6ldet og frygtede, at jeg aldrig kunde sv\u00f8mme igjennem. Snart udtalte jeg et Navn reent galt, snart blandede jeg det Ene i det Andet, eller jeg gjorde et Phantasi-Sp\u00f8rgsmaal, som ingen dannet Skoledreng turde gj\u00f8re. Rectoren, der havde en egen Lyst til at spotte os Allesammen, fik naturligviis stor Anledning der til hos mig, og jeg blev angest og forknyt. Alt Verseskriveri havde jeg fornuftigviis opgivet, og dog blev jeg strax sat til at gj\u00f8re Tjeneste deri; Rectoren skulde inds\u00e6ttes, naar Biskoppen kom til Visitats, Syngel\u00e6reren overdrog mig at skrive Sangen jeg skrev den, og den blev sjungen; men uagtet jeg i en tidligere Tid vilde have f\u00f8lt mig glad ved, at jeg bleven af de Virkende ved en saadan Leilighed, fornam jeg her just f\u00f8rste Gang ret den sygelige S\u00f8rgmodighed, som siden i en R\u00e6kke Aar fulgte mig. Under Festen gik jeg udenfor Kirken paa den lille Kirkegaard, jeg standsede ved en forfalden Grav, Navnet paa den kjendte jeg, her hvilede L\u00e6gen, Digteren Frankenau \u201d der havde sjunget om \u00bbChristiansborgs Slots Ruiner\u00ab og \u00bbSkilt fra Dig ved Bjerge, B\u00f8lge, Dale\u00ab; jeg var forunderlig vemodig og bad Gud, at jeg dog maatte blive en Digter som Frankenau eller snart ligge i Jorden som han. Rectoren talte ikke et Ord til mig om min Festsang; jeg syntes endogsaa, han betra mig med et strengere Blik. I Alt saae jeg op til ham som til h\u00f8iere Magt, hvert Ord, han sagde, selv Spottens, troede jeg ubetinget paa, og da han strax en af de f\u00f8rste Dage, idet jeg gav et forkert Svar paa hvad han spurgte om, sagde, jeg var dum, meldte jeg samvittighedsfuldt dette til Collin, idet jeg udtalte min Angest for ikke at fortjene, hvad man havde gjort for mig; Collin skrev mig et Par beroligende Ord til, og snart begyndte jeg ogsaa i enkelte Videnskaber at faae ret gode Characterer; men uagtet det gik jevnt fremad, tabte jeg dog og meer Tilliden til mig selv. Ved en af de f\u00f8rste Examiner fik jeg imidlertid Rectorens Roes, han nedskrev den endogsaa i min Characteerbog, og lykkelig herover n\u00f8d jeg et Par Ferie-Dage i Kj\u00f8benhavn. Guldberg, der saae min Fremgang og min alvorlige gode Villie, tog venlig imod mig og roste min Str\u00e6ben \u00bbSkriv bare ingen Vers!\u00ab sagde han. Det samme gjentog de Alle, og jeg skrev ingen Vers, t\u00e6nkte strengt paa min Pligt og det fjerne, uvisse Haab at blive Student.<\/p>\n

Den l\u00e6rde Bastholm i Slagelse, Redacteur af den vestsj\u00e6llandske Avis, levede afsluttet fra Selskabslivet, hengivende sig ganske til sine Studier; ham havde jeg aflagt et Bes\u00f8g, givet ham et Par af mine tidligere skrevne Smaating, og ved disse fik han Interesse for mig, og hans Raad var fornuftigviis ogsaa, at jeg skulde holde mig kun til mine Skoleb\u00f8ger; et Brev, han i den Anledning skrev til mig, er i sine velmeente og rigtige Raad af en Sandhed, at det vist kan i alle Tider l\u00e6gges Mange paa Hjertet. Han skrev:<\/p>\n

\u00bbJeg har l\u00e6st Deres Prolog, min unge Ven! og jeg maa tilstaae, at Gud har begavet Dem med en levende Indbildningskraft og et varmt Hjerte; der mangler Dem blot endnu paa Aandsdannelse; men den kan komme, da De nu har Lejlighed til at forskaffe Dem den; det maa derfor v\u00e6re Deres faste Formaal at arbeide med yderste Flid paa at fuldende Deres Studier og at s\u00e6tte derfor alt Andet til Side. Jeg vilde \u00d8nske, at Deres Ungdoms-Fors\u00f8g ikke vare blevne trykte; thi hvorfor skal man bebyrde Publicum med det Ufuldkomne; det har man nok af; dog er det forsaavidt godt, at det kan tjene til at retf\u00e6rdiggj\u00f8re den offentlige Underst\u00f8ttelse, De nyder. Den unge Digter har blot at vogte sig for Forf\u00e6ngelighedens Smitte og at vaage over sine F\u00f8lelsers Reenhed og Styrke -skriv kun i denne Deres Studiers Tid sjeldent Poesi og kun for at skaffe Deres F\u00f8lelser Luft -skriv Intet, hvorved Ord og Tanker skulle s\u00f8ges, men kun naar Sj\u00e6len er oplivet af en Idee og Hjertet opvarmet af F\u00f8lelser. Betragt Naturen, Menneskelivet og Dem selv med et opm\u00e6rksomt \u00d8ie, for at skaffe Dem et originalt Stof til Skildringer; v\u00e6lg Dem smaa \u00c6mner af de Ting, som omgive Dem, betragt Alt hvad De seer fra alle Synspunkter, inden De griber til Pennen, -bliv Digter, som ingen Digter havde levet i Verden f\u00f8rend Dem, og som De ikke skulde l\u00e6re af Nogen \u00adog bevar altid det \u00c6delsind, den Sj\u00e6lens Reenhed og H\u00f8ihed, uden hvilken Digterkrandsen aldrig kan tilkomme en D\u00f8delig.<\/p>\n

Slagelse, 1ste Februar 1823. Deres hengivne Bastholm.\u00ab<\/p>\n

Ligesaa deeltagende fulgte mig den tidligere n\u00e6vnte Oberst Guldberg i Odense, nu General; hans Gl\u00e6de over det Skridt fremad, jeg havde gjort ved at komme i den l\u00e6rde Skole, var stor og inderlig; jevnlig skrev han mig til, og altid opmuntrende og styrkende; da den f\u00f8rste Sommerferie for mig n\u00e6rmede sig, indb\u00f8d han mig at komme over til sig, ja sendte mig endogsaa Penge til Reisen.<\/p>\n

Jeg havde ikke v\u00e6ret i min F\u00f8deby, siden jeg drog ud fra den paa Eventyr; i den Mellemtid var gamle Fa\u2019ermo\u2019er d\u00f8d, ogsaa min Fa\u2019erfa\u2019er d\u00f8de. Min Moder havde saa tidt sagt til mig, da jeg var lille, at jeg havde rigtignok Lykken i Vente, jeg skulde arve Fa\u2019erfa\u2019er, han havde eget Huus; det var en lille, fattig Bindingsv\u00e6rks-Bygning, der ved hans D\u00f8d blev solgt og strax reven ned, og de fleste Penge gik til at betale resterende Skatter; for disse havde \u00d8vrigheden pantet, taget \u00bbden store Kakkelovn med Messingtromle! \u00ab et Stykke, der nok var v\u00e6rd at arve, som man sagde, den var sat paa Raadstuen; og Penge var der saa mange, at der kunde laves et heelt Vogns\u00e6de deraf, men det var de gamle casserede Penge, som Regjeringen ikke l\u00e6nger modtog; da de 1813 skulde indl\u00f8ses, blev der sagt den sindssvage Mand, at de gamle Penge ikke duede mere. \u00bbIngen kan cassere Kongens Penge!\u00ab sagde han; \u00bbog Kongen casserer ikke sit.\u00ab Det var hele Svaret. Nu blev \u00bbden store Arv,\u00ab saavidt jeg husker, var den nogle og tyve Rigsdaler, tilstillet mig; men det maa jeg aabent sige, den Rigdom laae mig slet ikke paa Hjertet; ved Tanken om Bes\u00f8get stod Fortid og Fremtid saa solbelyst; jeg f\u00f8lt mig saa rig, saa lykkelig, mit Sind l\u00f8ftede sig i Gl\u00e6de og L\u00e6ngsel.<\/p>\n

Jeg kom over Beltet og gik saa paa min Fod fra Nyborg til Odense; mit T\u00f8i bar jeg i en lille Bylt. Alt som jeg kom Byen n\u00e6rmere, saae det gamle, h\u00f8ie St. Knuds Kirketaarn, blev jeg mere og mere bl\u00f8d om Hjertet, jeg f\u00f8lte dybt Guds Omsorg for mig og brast i Graad. Min Moder var lyksalig over at see mig igjen, og der vare, sagde hun, saa mange af hendes Bekjendte og \u00bbfornemme Folk\u00ab, baade Kj\u00f8bmandens og Skriverens, som jeg n\u00f8dvendigviis maatte gaae til. Iversens og Guldbergs Familier toge hjertelig imod mig; i de smaa Str\u00e6der saae jeg Folk aabne Vinduerne for at see efter mig; thi Alle der vidste, at det var gaaet mig saa m\u00e6rkelig vel, ja at jeg nu studerede for Kongens Penge. \u00bbMarie Skomagers Hans Christian var ikke saa \u00bb\u00bbtovle\u00ab\u00ab endda!\u00ab sagde min Moder, at der blev sagt. Ja da Boghandleren, Cancelliraad S\u00f8ren Hempel, der paa sin Gaard havde bygget et h\u00f8it Taarn til astronomisk Forn\u00f8ielse, f\u00f8rte mig derop, og jeg saae ud over Byen og Engen, og nedenfor paa Graabr\u00f8dre Plads nogle fattige Koner fra Hospitalet pegede op og viste, at jeg, som de havde kjendt, da jeg var en lille Dreng, nu stod der, da stod jeg virkelig der som paa Lykkens h\u00f8ie Tinde. En Eftermiddag seilede jeg med Guldbergs og Biskoppens Familie paa Aaen mellem Haverne, og min Moder gr\u00e6d af Gl\u00e6de over, at jeg blev \u00bbh\u00e6dret som om jeg var et Grevebarn\u00ab. -Dog al den Glands og Glorie var slukt og borte hos mig, da jeg igjen stod i Slagelse.<\/p>\n

Jeg t\u00f8r sige, at jeg var meget flittig, og man lod mig ogsaa derfor, saasnart det nogenlunde kunde skee, rykke op i en h\u00f8iere Classe; men da jeg altid kom der ikke moden nok, blev det en vedvarende Anstrengelse, en n\u00e6sten for stor aandelig Byrde; mangen Aften i min lille Stue, naar S\u00f8vnen var ved at overv\u00e6lde mig ved Bogen, badede jeg Hovedet med koldt Vand eller sprang om i den lille eensomme Have, til jeg igjen var bleven aarvaagen og kunde tage fat paa L\u00e6sningen. Rectoren, der var en l\u00e6rd og begavet Mand, der har givet Literaturen fortrinlige Gjengivelser af Oldtidens classiske Digtere, var med alt dette, som ogsaa Tiden har viist, slet ikke skikket til at opdrage unge Mennesker. Underviisningen var ham vistnok en Plage, og os blev den det ikke mindre under ham; de fleste af Disciplene vare bange for ham, jeg allermeest, ikke for hans Strenghed, men for den Maade, han spottede os paa, og de \u00d8genavne, han gav os hver. Bleven Drift Qv\u00e6g f\u00f8rt gjennem Gaden, medens han l\u00e6ste med os, og en enkelt Discipel kunde blive opm\u00e6rksom derpaa, saa faldt det let Rectoren ind at befale os Alle at staae op og gaae hen til Vinduerne for at see vore \u00bbBr\u00f8dre drage forbi!\u00ab -svaredes der under Examinationen ikke flinkt og livligt nok, da br\u00f8d han stundom af, reiste sig fra Cathedret og kunde henvende sig til Kakkelovnen. Det at blive gjort latterlig var mig det Skr\u00e6kkeligste; jeg var derfor ved Timens Begyndelse, naar Rector traadte ind, tidt aldeles lammet af Angest, og da bleve mine Svar det Modsatte af det, de skulde, saa at Manden havde Ret, naar han da sagde, at jeg ikke gav ham et fornuftigt Ord. Jeg fortvivlede over mig selv, og en Aften i en m\u00f8rk, forkuet Stemning skrev jeg til Overl\u00e6rer Qvistgaard og bad om hans Raad og Bistand, idet jeg ansaae mig for at v\u00e6re et saa lidt begavet Menneske, at jeg umuligt kunde studere; jeg var overtydet om, at man i Kj\u00f8benhavn aldeles havde taget Feil af mig, og at de Penge, her anvendtes paa mig, bleve reent som kastede bort, og det troede jeg at burde melde Collin, spurgte dern\u00e6st Qvistgaard, hvad jeg i \u00f8vrigt skulde gribe til. -Den fortr\u00e6ffelige, hjertensgode Mand skrev mig til et langt, et kj\u00e6rligt Brev, styrkede mig med milde Ord og bad mig ikke at tabe Modet, sagde, at Rectoren meente mig det godt, at det nu var hans Maade at v\u00e6re paa, og at jeg i Sandhed gjorde al den Fremgang, man kunde forlange, at jeg ikke maatte tvivle om mine Evner, og han fortalte, at han selv som tre og tyveaarig Bondekn\u00f8s, altsaa i en \u00e6ldre Alder end jeg, havde begyndt at studere, han vidste hvorledes det maatte gaae, og den v\u00e6sentlige Feil med mig laa i, at jeg skulde behandles og opdrages paa en ganske anden Maade end de andre Disciple, men det lod sig nu ikke godt gj\u00f8re i en Skole. Imidlertid fremad gik det og i enkelte Ting fortr\u00e6ffeligt. I Religion, Bibelhistorie og dansk Stiil fik jeg altid Udm\u00e6rkelse, ja fra alle Classer, selv fra \u00d8verste, kom een og anden af Disciplene hjem til mig for at faae Hjelp i dansk Stiil, \u00bbmen bare ikke altfor godt, at det kan m\u00e6rkes!\u00ab bade de, og jeg blev igjen af dem hjulpen i Latinen. For min \u00bbOpf\u00f8rsel\u00ab var det en staaende Characteer, at jeg hver Maaned fik hos alle L\u00e6rerne \u00bbUdm\u00e6rket Godt\u00ab; een Gang traf det sig dog, at man gav mig et \u00bbMeget Godt\u00ab, og jeg blev saa inderlig bedr\u00f8vet over denne Forringelse, at jeg skrev strax til Collin et tragikomisk Brev, hvori jeg forsikkrede, at jeg var aldeles uskyldig i at have faaet \u00bbMeget Godt\u00ab.<\/p>\n

At Rectoren i\u00f8vrigt havde en anden Dom om mig, end han udtalte og udviste, ville vi senere see; et enkelt Glimt af Velvillie lyste imellem frem hos ham, og jeg var s\u00e6dvanligviis altid mellem de af Disciplene, han om S\u00f8ndagen b\u00f8d hjem til sig, \u2013 og da var han en ganske Anden end paa Skolen, han var fuld af Sp\u00f8g og Morsomheder, fortalte Pudsigheder, stillede Tinsoldater op, og legede med os og sine B\u00f8rn. Paa Helligdagen maatte i\u00f8vrigt altid een af Skolens Classer, fulgt af en L\u00e6rer, gaae til H\u00f8imesse, og da jeg af V\u00e6xt var stor og lang, lod Rectoren mig fra f\u00f8rste F\u00e6rd altid f\u00f8lge med \u00d8verste Classe; alle Disciplene i denne brugte at l\u00e6re deres historiske eller mathematiske Lectier, medens de sad i Kirken; Ingen af dem h\u00f8rte paa den gamle Pr\u00e6st, Exemplet smittede, men da jeg fandt det mindst syndigt, der at l\u00e6re min Religions-Lectie, saa l\u00e6ste jeg den; det var min Kirkegang.<\/p>\n

Som Lyspunkter i Skolelivet var is\u00e6r det, at vi Disciple havde Adgang til det dramatiske Selskabs General pr\u00f8ver; Theatret havde f\u00f8r v\u00e6ret Staldbygning, laae i en Baggaard, og man kunde herfra h\u00f8re K\u00f8erne br\u00f8le paa Marken. Byens Torv var malet som Gade-Decoration, hvorved alle Stykker fik noget Hjemligt, Scenen var da altid i Slagelse, og det morede Folk at see deres egne og Bekjendtes Huse. L\u00f8verdagaften styrede jeg s\u00e6dvanligviis til det allerede da halvt nedbrudte Antvorskov Slot, hvorom Frankenau i sin Tid sang:<\/p>\n

\u00bbFor Klostret staaer et Herres\u00e6de der, I Bakkens Muld de fromme Munke hvile.\u00ab<\/p>\n

Med stor Begjerlighed fulgte jeg Opgravningerne af de gamle Kj\u00e6lder-Ruiner, for mig et heelt rigt Pompeji. I et lille Havehuus her boede et ungt \u00c6gtepar af fornem Familie, jeg troer, de havde giftet sig imod dennes Villie, de vare vistnok fattige, men de syntes saa lykkelige; og i den lave Stue med de hvidkalkede V\u00e6gge var der udbredt en Slags Comfort, en Skj\u00f8nhed; der stod altid friske Blomster paa Bordet, der laae smukt indbundne B\u00f8ger, en Harpe var Husets Instrument. Jeg havde tilf\u00e6ldigt gjort det unge \u00c6gtepars Bekjendtskab, og de toge altid saa glade og venligt imod mig; der var en idyllisk Deilighed over dette lille Hjem, der la ae nedenfor den eensomme FI\u00f8i af Slottet paa Bakken.<\/p>\n

Fra Antvorskov gik Vandringen til Hellig Anders Kors, et af de faa Tr\u00e6kors, der endnu fra Catholicismens Tid findes her i Danmark; det staaer ikke langt fra Slagelse til Venstre n\u00e6r ved Kors\u00f8r-Landevei. Sagnet melder, at Hellig Anders var Pr\u00e6st i Slagelse og reiste til det hellige Land, den sidste Dag han var der, drog han det saa l\u00e6nge ud med sin Andagt ved Graven, at Skibet seilede fra ham; mismodig gik han ved Stranden, da kom der en Mand ridende paa et \u00c6sel, han b\u00f8d Slagelse Pr\u00e6st s\u00e6tte sig op hos sig, og denne gjorde det, faldt is\u00f8vn, og da han vaagnede, h\u00f8rte han Slagelse Klokker ringe, han la ae paa \u00bbHvileh\u00f8i\u00ab, som H\u00f8ien nu kaldes, og til hans Minde staaet Korset der med den korsf\u00e6stede Jesus. Aar og Dag var han kommen hjem f\u00f8r Skibet, der seilede fra ham; thi en Herrens Engel havde baaret ham hjem til Danmark. Sagnet og Stedet blev mig kj\u00e6rt; her paa H\u00f8ien sad jeg mangen Aften og saae ud over Eng og Kornmark, ned til Kors\u00f8r, hvor Baggesen f\u00f8dtes; ogsaa han, som Discipel i Slagelse Skole, havde vist tidt siddet her og seet ud over Beltet til Fyen; paa Hellig Anders\u00adH\u00f8i levede jeg ind i min Phantasie, og senere, naar jeg fra Deligencen saae H\u00f8ien med Korset, t\u00e6nkte jeg paa det Afsnit i mit Livs-Eventyr, der knyttede sig til dette Sted.<\/p>\n

Lykkeligst var jeg, naar jeg en enkelt S\u00f8ndag i Sommertiden kunde gj\u00f8re en Vandring til Sor\u00f8, og her bes\u00f8ge Digteren Ingemann, der var Lector ved Academiet og nylig gift med Fr\u00f8ken Mandix. Han havde i Kj\u00f8benhavn venligt modtaget mig, i Sor\u00f8 blev Modtagelsen om mulig endnu hjerteligere, idet hans Interesse for mig var bleven st\u00f8rre; hans aandfulde, hjertensgode Kone kom mig im\u00f8de, som var hun mig en \u00e6ldre, god S\u00f8ster; der var saa godt og velsignet at v\u00e6re hos dem, det hele Hjem her syntes mig saa \u00e6gte digterisk; Huset laae i stille Hyggelighed t\u00e6t ved S\u00f8 og Skov, Viinranker hang op om Vinduerne, Stuerne vare pyntede med Malerier og Billeder; n\u00e6sten alle Europas ber\u00f8mte og Danmarks kjendte Digtere hang i Portrait i den lille Havestue; Haven selv prangede med smukke Blomster, Skovens og Markens Urter fik der ogsaa Lov at groe, som de vilde. Vi seilede paa S\u00f8en, en \u00c6olsharpe var bunden i Masten; Ingemann fortalte saa livligt, saa levendegj\u00f8rende; jeg fandt hos ham og hans Kone en saa elskelig Naturlighed, og fik disse Mennesker saa kj\u00e6re; vort Venskab er voxet gjennem Aarene. Mangen Sommertid har jeg siden i Uger v\u00e6ret der en velkommen Gjest og f\u00f8lt, at der gives Mennesker, i hvis Omgivelser man ligesom bliver bedre; det Bittre fordunster og hele Verden faaer en Solglands, der egentlig udgaaer fra det hyggelige Hjem.<\/p>\n

Mellem Eleverne ved Sor\u00f8 \u00bbridderlige Academi\u00ab var to, der skrev Vers, de vidste, at jeg gjorde det Samme, og sluttede sig til mig; den ene var Petit, som senere i TydskIand har, t\u00f8r jeg sige, med den bedste Villie, men ikke tro, gjengivet et Par af mine B\u00f8ger, og dern\u00e6st skrevet en forunderlig Phantasie-Biographi af mig, hvori blandt Andet mine For\u00e6ldres Huus synes beskrevet efter Hytten i den grimme \u00c6lling, min Moder giver han Madonna-Skikkelse, og jeg l\u00f8ber med rosenr\u00f8de F\u00f8dder i Aftensolen og mere af den Slags. Petit var i\u00f8vrigt ikke uden Talent, havde et varmt, \u00e6delt Hjerte; Livet bragte ham tung<\/p>\n

Dage, nu er han mellem de D\u00f8de, hans levende Aand i st\u00f8rre Klarhed og Fred.<\/p>\n

Den anden soranske Poet var Carl Bagger, en af de mees begavede, sunde Digter-Naturer, der er traadt op i min Tid i dansk Literatur, men ubillig og haardt bed\u00f8mt; hans Digte ere fulde af Friskhed og Originalitet, hans Fort\u00e6lling: \u00bbmin Broders Levnet\u00ab en genial skreven Bog, som \u00bbMaanedskrift for Litteratur\u00ab altfor haardt og eensidigt bed\u00f8mte; jeg veed det bittre, tunge Indtryk, denne Anmeldelse gjorde paa Digteren. Begge de n\u00e6vnte Academister vare h\u00f8ist forskjellige fra mig, Livet sprudlede dem gjennem Aarerne; begge kj\u00e6kke og med en Fremtid, jeg derimod bl\u00f8d, ganske Barn, uagtet jeg stod som den l\u00e6ngste og meest opl\u00f8bne af os alle Tre. Det stille Sor\u00f8 med sin Skov-Ensomhed blev mig saaledes et Poesiens og Venskabets Hjem.<\/p>\n

En Begivenhed, som satte hele vor lille By i Bev\u00e6gelse, var tre Menneskers Henrettelse nede ved Skjelsk\u00f8r. En rig Gaarmands unge Datter havde faaet sin Kj\u00e6reste til at myrde hendes Fader, der var imod Partiet; som Medhjelp stod Tjenestekarlen, der havde t\u00e6nkt paa at gifte sig med Enken; Alle vilde til denne Henrettelse, den Dag var som en Festdag. Rectoren gav \u00d8verste Classe fri, vi skulde tage derhen, det kunde v\u00e6re godt for os at kjende Sligt, meente han.<\/p>\n

Hele Natten kj\u00f8rte vi afsted paa aabne Vogne, ved Sol-Opgang var vi udenfor Skjelsk\u00f8r. Det gjorde et rystende Indtryk paa mig, som jeg aldrig glemmer, at see de D\u00f8mte komme kj\u00f8rende til Stedet, den unge, d\u00f8dblege Pige heldende sit Hoved op til den st\u00e6rktbyggede Kj\u00e6restes Bryst; bag ved dem sad, guulbleg med det sorte Haar i Tjavser og med skelende Blik, Tjenestekarlen, der nikkede til de enkelte Bekjendte, som tilraabte ham \u00bbFarvel! \u00ab Paa Retterstedet, hvor de stod ved deres Liigkister, sang de med Pr\u00e6sten en Psalme, Pigens Stemme klang h\u00f8it over de Andres. Mine F\u00f8dder kunde neppe b\u00e6re mig; disse Minutter vare mig mere rystende end D\u00f8dsmomentet. .Jeg saae der en stakkels Syg, hvis overtroiske For\u00e6ldre, for at han kunde helbredes for Slag, lod ham drikke en Skaal af de Henrettedes Blod, og saa l\u00f8b de afsted med ham i vild Flugt, til han sank til Jorden. En Versemager solgte der sin \u00bbs\u00f8rgelige Arie\u00ab, Ordene vare lagte Forbryderne i Munden, og komisk l\u00f8d det, at Melodien var: \u00bbjeg fremmed her til Stedet kom.\u00ab<\/p>\n

Den hele Begivenhed virkede imidlertid saa st\u00e6rkt ind paa min Phantasie, at jeg i lang Tid idelig forfulgtes af Erindringen herom, denne voxte ind i mine Dr\u00f8mme, og efter mange nu hensvundne Aar er det Hele mig endnu levende, som var det skeet igaar.<\/p>\n

Begivenheder af den Magt, eller i\u00f8vrigt nogen Slags betydelig H\u00e6ndelse fandt forresten ikke Sted; den ene Dag gled hen som den anden; men, jo mindre man oplever, jo mere stille eensformigt Eens Liv glider hen, des snarere falder man paa at optegne og bevare det Oplevede, holde Dagbog, som det kaldes; jeg fik mig paa den Tid en saadan, af hvilken endnu er i Behold et Par Blade, i hvilke ganske afspeiler sig min hele forunderlige Barne-Natur dengang. Jeg vil give et Par ordret nedskrevne Phraser fra denne Periode; jeg var da i n\u00e6st\u00d8verste Classe, og hele min Lykke og Tilv\u00e6relse var beroende paa at opnaae ved den forestaaende Hoved-Examen en Opflyttelse i den \u00d8verste. Jeg nedskrev<\/p>\n

\u00bbOnsdag.\u00ab -\u00bbMismodig greb jeg Bibelen, som laae foran mig, jeg vilde see, om den ei kunde v\u00e6re mig et Orakel, jeg slog op, pegede iblinde paa et Sted og l\u00e6ste: \u00bbDin Ford\u00e6rvelse er af Dig selv, o Israel! men i mig er din Hjelp!\u00ab (Hoseas,) \u00bbJa Fader, jeg er svag, men Du seer jo mit Indre og vil v\u00e6re min Hj\u00e6lp, saa at jeg kommer op i fjerde Classe. Stod mig godtt Hebraisk.\u00ab<\/p>\n

\u00bbTorsdag.\u00ab \u00bbKom til at rive Benet af en Edderkop! stod mig godt i Mathematik. Gud, Gud! mit Hjertes hele Tak.\u00ab<\/p>\n

\u00bbFredag.\u00ab \u00bbGud! hjelp mig! -Aftenen derude er saa vinterlig klar. Examen er lykkelig endt; imorgen kommer dens Udfald. Maane! imorgen beskuer Du enten en Bleg og Fortvivlet eller den Lykkeligste! L\u00e6st Schillers \u00bbKabale und Liebe\u00ab<\/p>\n

\u00bbL\u00f8verdag.\u00ab \u00bbGud! nu er min Skj\u00e6bne afgjort, men endnu skjult for mig; hvad mon der venter? -Gud! min Gud! forlad mig ikke! mit Blod l\u00f8ber saa skarpt gjennem mine Aarer, min Nerver b\u00e6ve, o Gud! alm\u00e6gtige Gud! hjelp mig -jeg fortjener det ei, men v\u00e6r naadig, o Gud, Gud -(senere) -Jeg kom der. Det er underligt, Gl\u00e6den herover er mig ikke saa voldsom, som jeg troede. Kl. 11 skrev jeg til Guldberg og til min Moder.\u00ab .<\/p>\n

Paa denne Tid var det ogsaa, at jeg i min stille Tanke gjorde vor Herre det L\u00f8fte, at lod han mig komme op i fjerde Classe, saa vilde jeg den f\u00f8rste S\u00f8ndag derefter gaae til Alters; og det gjorde jeg ogsaa. Man vil see heraf det Uklare hos mig i. virkeligt fromme Sind, hvad Udviklingspunkt jeg stod paa, jeg var dengang allerede tyve Aar. Hvor langt er ikke alle andre unge Mennesker i den Alder over at skrive slige Dagb\u00f8ger!<\/p>\n

Rectoren var kjed af at v\u00e6re i Slagelse, han s\u00f8gte om den ledige Rector-Plads ved Helsing\u00f8rs Latinskole og fik den; han fortalte mig dette, og til min Overraskelse foreslog mig at f\u00f8lge med sig, han vilde, sagde han, l\u00e6se privat med mig, jeg kunde da om en halvandet Aar blive Student, hvilket der ikke var Udsigt til, blev jeg i Slagelse Skole; jeg maatte strax, tilf\u00f8iede han, flytte ind i hans Huus, han vilde der modtage mig for de samme Kostpenge, jeg gav andetsteds, om dette skulde jeg skrive til Collin og erholde hans Tillade denne fik jeg og flyttede ind til Rectorens.<\/p>\n

Jeg skulde forlade Slagelse! det var mig tungt at sige Lev vel til Kammeraterne og de enkelte Familier, jeg havde l\u00e6rt kjende; naturligviis fik jeg mig ved denne Leilighed en Stambog, i hvilken blandt Andre ogsaa min gamle L\u00e6rer Snitker skrev, han, der ogsaa havde v\u00e6ret L\u00e6rer her i Skolen, da Ingemann og Poul M\u00f8ller vare dens Disciple. Carl Bagger skrev Digt til mig, der l\u00f8d, som om jeg nu gik bort, for at optr\u00e6de som Digter og ikke, for at sidde paa Skoleb\u00e6nk, og derhen gik det, til tunge, sv\u00e6re Dage.<\/p>\n

Til Digteren H. C. Andersen fra hans Ven Carl Bagger .<\/p>\n

Du tr\u00e6der paa en farlig Bane, Som Middelveien taaler ei, Tidt naar Du Roser monne ane, Seer Du henvisne Livets Mai. At v\u00e6re Digter er vist herligt, Han dr\u00f8mmer mangen gylden Dr\u00f8m, Men sj\u00e6ldent vil hans Veie kj\u00e6rligt Indslynge sig i Verdens Str\u00f8m.<\/p>\n

Tidt har han ei, hvortil han helde Kan Hovedet i Sorgens Stund, Orkanen i sin blinde V\u00e6lde Nedslaaer hans sidste Haab til Grund, Da maa ei modl\u00f8s Taaren rinde, Ei blendes maa hans Digter-Sands, Men i sig selv han kraftfuld finde Sin Tr\u00f8st, sit Haab, sin Laurb\u00e6rkrands.<\/p>\n

K\u00e6mp mandigt ud de tunge Kampe, Og v\u00e6r dog stedse Barnet lig, Thi spinkelt sender Aandens Lampe Sin Straaleflod ei hen til Dig, Og sidst skal jeg mig vist ei gl\u00e6de, Naar, Yngling, jeg at skue faaer Dig paa det h\u00f8ie Digters\u00e6de, Som Mange \u00d8nske, Faae kun naaer!<\/p>\n

(Sor\u00f8 i Mai 1826.)<\/p>\n

Jeg fulgte Rectoren til Helsing\u00f8r, Reisen derhen og det f\u00f8rste Skue af Sundet med sine mange Skibe, Kullens Bjerge, hele den skj\u00f8nne Natur opfyldte mig i h\u00f8i Grad; jeg udtalte mig derom i et Brev til Rasmus Nyerup, og naturligviis, da jeg fandt det var godt skrevet, fik Flere ganske det samme Brev stilet til dem; uheldigviis syntes Nyerup saa godt om Skrivelsen, at han lod den indrykke i \u00bbKj\u00f8benhavns Skilderi\u00ab, saa at Enhver, der havde faaet Brevet, eller rettere Afskriften, troede, at det var deres der stod trykt.<\/p>\n

Afvexlingerne, den nye Omgivelse og Virksomhed virkede oplivende ind paa Rectorens Humeur, men kun en kort Tid, og snart f\u00f8lte jeg mig forladt, forkuet og aandelig lidende; og dog paa samme Tid, havde Rectoren skrevet om mig til Collin, et Vidnesbyrd, som jeg er i Besiddelse af, hvori udtales om mig og mine Evner en ganske anden Dom, end den, jeg og mine Omgivelser h\u00f8rte af ham, eller kunde t\u00e6nke sig ham sige; havde jeg kunnet troe Sligt, det vilde have styrket mig, gjort mig aandelig sund og virket velgj\u00f8rende paa hele mit V\u00e6sen. Daglig.h\u00f8rte jeg mig af ham frakjende n\u00e6sten enhver aandelig Evne, blive tiltalt som en Idiot, en aldeles dyriskdum Dreng, og paa samme Tid skrev han i Alvor om mig til min h\u00f8ieste Foresatte Collin, der, ved min stadige Beretning, om hvor utilfreds Rectoren var med mig og mine ringe Evner, havde forlangt en Erkl\u00e6ring.<\/p>\n

\u00bbH. C. Andersen blev i Enden af Aaret 1822 sat i Slagelse \u00bbl\u00e6rde Skole, og af Mangel paa de n\u00f8dvendigste Forkundskaber, indsat, uagtet sin temmelig fremrykkede Alder, i Skolens n\u00e6stnederste Classe. Begavet af Naturen med en livlig Indbildningskraft og varm F\u00f8lelse, opfattede og tilegnede han sig; med st\u00f8rre eller mindre Held, de forskjellige Underviisningsfag, alt som de tiltalte hine, men fremrykkede i det Hele dog saaledes, at man med F\u00f8ie kunde tilst\u00e6de, at han efterhaande rykkede op fra de lavere Classer til den \u00d8verste, i hvilken han for \u00d8ieblikket befinder sig, kun med den Forskjel, at han, med Undertegnede, ombyttede Slagelse med Helsing\u00f8er.<\/p>\n

Fremmed Velgj\u00f8renhed har hidtil holdt ham vedlige paa de Studerendes Bane, og jeg kan ikke ford\u00f8lge, at han er denne fuldkommen v\u00e6rdig. Hans Anl\u00e6g ere s\u00e6rdeles gode, ja med Hensyn paa enkelt Aandsretning endog udm\u00e6rkede; hans Flid uafbrudt, og hans Opf\u00f8rsel, grundet paa en elskelig Godmodighed, af den Art, at den kan tjene til M\u00f8nster for en Skole Disciple. Hertil kommer, at han ved uafbrudt at vise den rosv\u00e6rdige Anstr\u00e6ngelse, som han nu l\u00e6gger for Dagen, vil i October 1828 kunne afsendes til Academiet.<\/p>\n

Eftersom altsaa de trende Egenskaber, som en Skolemand saa gjerne \u00d8nsker, men sjelden finder forenede hos en Elev umiskjendeligen antr\u00e6ffes hos H. C. Andersen, nemlig Anl\u00e6g, Flid og fortrinlig Opf\u00f8rsel, kan jeg ikke andet, end anbefale ham som s\u00e6rdeles v\u00e6rdig til enhver Underst\u00f8ttelse, der maatte kunde tilflyde ham, for at s\u00e6tte ham istand til at forts\u00e6tte sin begyndte Bane, fra hvilken hans fremrykkede Alder ikke tillader ham at tr\u00e6de tilbage. Ikke blot hans redelige Sindelag, men ogsaa hans troe Vedholdenhed og umiskjendelige Talent ere Borgen for, at det som anvendes til hans Vel, vil ingenlunde v\u00e6re tabt.<\/p>\n

Helsing\u00f8er den 18. Juli 1826. S. Meisling, Doctor i Philosophien og Rector for Helsing\u00f8ers l\u00e6rde Skole.<\/p>\n

Om dette Vidnesbyrd, der aander saa megen Godhed mod mig, at det b\u00f8r kjendes, havde jeg, som sagt, ikke Anelse, jeg var aldeles forkuet, havde ikke Tro eller Tillid til mig selv; fra Collin fik jeg nogle kj\u00e6rlige Linier :<\/p>\n

\u00bbTab ikke Modet, kj\u00e6re Andersen, \u2013 fat Dem, v\u00e6r rolig og besindig, saa skal De see, det gaaer nok. Rectoren mener Dem det godt. Hans Maade at gaae frem paa, er maaskee noget forskjellig fra Andres, men derfor f\u00f8rer den ligefuldt til Maalet. Mere maaskee en anden Gang, thi nu har jeg kun lidt Tid.<\/p>\n

Gud styrke Dem ! Deres Collin.\u00ab<\/p>\n

Den smukke Natur rundt om gjorde vel et levende Indtryk paa mig, men jeg turde kun skotte til den; jeg kom saa godt som aldrig ud; saasnart Skoletiden var forbi, blev s\u00e6dvanlig Gaardens Port lukket, jeg maatte blive i den lumre Skolestue, der var god Varme endnu, sagde man, der kunde jeg l\u00e6re mine Lectier; siden legede jeg med Rectorens B\u00f8rn, eller sad paa mit lille Kammer; en lang Tid var Skolens Bibliothek min Stue og mit Sovev\u00e6relse; her aandede jeg mellem de gamle Folianter og Skoleprogrammer. Ingen kom til mig, Kammeraterne turde det ikke, de \u00f8nskede ikke at tr\u00e6ffe paa Rectoren. Mit Liv i de Dage dykker endnu i Erindringen frem i f\u00e6le Dr\u00f8mme. Jeg sidder da igjen febril paa Skoleb\u00e6nken, kan ikke svare, t\u00f8r det ikke, og vrede \u00d8ine stirre paa mig, Spot og Latter lyder rundt om. Det var tunge, bittre Tider; fem Fjerdingaar var jeg i Rectorens Huus i Helsing\u00f8r; n\u00e6r havde jeg bukket under for en Behandling, som altid blev mere og mere haard, altfor haard. Min B\u00f8n til Gud hver Aften var at tage denne Kalk fra mig, eller at jeg ikke maatte opleve n\u00e6ste Dag! I Skolen var det Rectoren en Morskab at spotte mig, latterliggj\u00f8re min Person og tale om min Mangel paa Aandsevner. Og naar Skoletiden var endt, var jeg der i Huset.<\/p>\n

Charles Dickens har givet os Skildringer af stakkels Drenges N\u00f8d, havde han kjendt de Tider, jeg gjennemlevede, hvad jeg f\u00f8lte og led, han vilde ikke have fundet det mindre tungt, eller humoristisk til at fort\u00e6lle. Der er visse Ting i Eens Liv, der griber saaledes ind i Andres, at man ikke har Ret over det, som sit eget; jeg har herfor Intet herfra at meddele, ligesom jeg selv hiin Tid aldrig udtalte mig derom, aldrig beklagede mig over Nogen i min Omgivelse, men kun over mig selv, der, som jeg fuldt og fast troede, var kommen paa en aldeles feil Vei, idet jeg der syntes kun til Spot og Ynk, Mine Breve til Collin dengang vise en saa m\u00f8rk, fortvivlet Stemning, at de dybt r\u00f8rte ham, dette veed jeg fra ham selv, men her var Intet at gj\u00f8re, han antog og maatte antage, at det egentlige Tryk laae i mit Sind, i en nerveus Overanstrengelse og ikke kom udenfra, som dog Tilf\u00e6ldet var; mit Sind var just elastisk, modtageligt for hvert Solskin, men dette kjendte jeg kun ide faa Dage, i hvilke det eengang om Aaret, i Ferietiden, tillodes mig at reise til Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Der laae noget saa Eiendommeligt i Mods\u00e6tningen, noget n\u00e6sten Eventyrligt, at flyttes fra Skolehjemmet til det Familieliv i Kj\u00f8benhavn der aabnedes mig, det Hjem her, hvor Alt var i h\u00f8ieste Grad Mods\u00e6tningens Pol. Det var hos Admiral Wulff, hvis Hustru havde fattet moderlig Godhed for mig, og hvis B\u00f8rn hjerteligt og fortroligt kom mig im\u00f8de. Denne Familie var den f\u00f8rste af Alle, der optog mig, som var jeg deres egen; jeg havde her et lykkeligt Hjem. Det var i et af de kongelige Palaier paa Amalienborg, S\u00f8cadetacademiet da var, og for hvilket W ulff blev Chef. Jeg fik mit V\u00e6relse ud til Pladsen, og jeg husker, at den f\u00f8rste Aften her, idet jeg stod ved Vinduet og saae ned, kom Aladdins Ord mig i Tanke, hvor han fra sit rige Slot seer ud paa Pladsen og siger: \u00bbdernede gik jeg som en fattig Dreng! \u00ab Jeg f\u00f8lte, at Gud naadig og kj\u00e6rlig havde f\u00f8rt mig; hele min Sj\u00e6l var fuld af Taknemlighed.<\/p>\n

I al den Tid, jeg var i SlageIse, havde jeg neppe skrevet mere end tre, fire Smaadigte; to af disse: \u00bbSj\u00e6len\u00ab og \u00bbtil min Moder\u00ab, findes af trykt i \u00bbsamlede Digte\u00ab og h\u00f8re til de \u00e6ldste, jeg har; i Helsing\u00f8r bleve kun to Digte skrevne i min Skoletid, \u00bbNytaarsnat\u00ab og \u00bbdet d\u00f8ende Barn\u00ab, dette, der f\u00f8rst af alle mine Digte vandt Opm\u00e6rksomhed og blev erkjendt og tidligst udbredt og oversat. Jeg bragte det med til Kj\u00f8benhavn, og her l\u00e6ste jeg det op for mine Bekjendte, Nogle h\u00f8rte paa det for Digtets Skyld, Andre for at more sig over mig og min fyenske Udtale, jeg fik hos Mange Roes og hos de Fleste et Foredrag over Beskedenhed og Mindelsen om, ikke at faae for store Tanker om mig selv. Ja een af mine velmenende Beskytterinder sagde mig, og gjentog det senere i en Skrivelse: \u00bbfor Guds Skyld, bild Dem dog ikke ind, at De er Digter, fordi at De kan skrive nogle Vers! det kan blive en fix Idee hos Dem. Hvad vilde De sige, om jeg gik og troede, at jeg skulde v\u00e6re Keiserinde i Brasilien! var det ikke Galskab og det er ogsaa Deres Tro, at De er Digter! \u00ab Men det var slet ikke min Tro, den vilde imidlertid have v\u00e6ret mig en Livsfunke, en Tr\u00f8st, havde jeg eiet den. Mine keitede Manerer var i\u00f8vrigt det jeg meest, under Opholdet i Kj\u00f8benhavn, maatte h\u00f8re for, dern\u00e6st, at jeg sagde lige strax Alt hvad jeg t\u00e6nkte. Dog Dagene i Kj\u00f8benhavn vare mine Livsens Dage, her saae og samledes jeg med ham, Den af Alle, jeg dengang, i Tankerne b\u00f8iede mig dybest for, og i Alt saae op til: det var Digteren Adam Oehlenschl\u00e4ger. Hans Roes l\u00f8d fra alle Munde rundt om mig, han var mig mere, end alle andre Mennesker; stor var min Lyksalighed, da en Aften, i den store oplyste Salon, hvor jeg dybt f\u00f8lte, at min Kjole var den fattigste og jeg i Fornemmelse heraf havde trukket mig hen imellem de lange, nedh\u00e6ngende Gardiner, han kom hen til mig og rakte mig Haanden, jeg kunde have sunket paa mine Kn\u00e6 for ham. Vi saaes ofte i Wulffs Huus, her kom Weyse ogsaa, som venlig talte til mig, jeg h\u00f8rte ham phantasere paa Fortepiano; Br\u00f8ndsted, der var hjemkommen til Danmark, bragte Liv ved sin Veltalenhed, Wulff selv l\u00e6ste h\u00f8it sin Overs\u00e6ttelse af Byron; den fine, dannede Verdensmand Adler, Christian den Ottendes Ven, sluttede Kredsen, hvor Oehlenschl\u00e4gers unge Datter Charlotte overraskede mig ved sin Livsgl\u00e6de og sit friske overgivne Lune. Det var deilige Dage og Aftener, alle i Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Fra et saadant Hjem kom jeg efter Feriedagene til Rectorens Huus; selv under mildere Forhold der, det vilde dog have v\u00e6ret en stor Overgang, nu var det som til en aandelig Pineb\u00e6nk. En Dag kom Rectoren ind til mig, han havde i Kj\u00f8benhavn h\u00f8rt tale om, jeg troer hos Oehlenschl\u00e4ger, at jeg havde opl\u00e6st et Digt, jeg havde skrevet, nemlig \u00bbdet d\u00f8ende Barn\u00ab; jeg saae paa Mandens Ansigt, hvad der forestod, han f\u00e6stede gjennerntr\u00e6ngende sit Blik paa mig, forlangte at see Digtet, idet han tilf\u00f8iede, at fandt han en Gnist af Poesi deri, vilde han tilgive mig. Skj\u00e6lvende bragte jeg Digtet, han l\u00e6ste det, loe, erkl\u00e6rede det for F\u00f8leri og Vaas, og udtalte nu i haarde Ord hele sin Vrede; havde han gjort det i den Tro, at jeg gik og spildte min Tid med at skrive Vers, eller at jeg var en Characteer, der maatte behandles haardt, hvilket hans Vidnesbyrd om mig benegter, da havde Meningen dog v\u00e6ret god, men her var det vistnok kun hans Lune, hans Stemning jeg led under. Dag for Dag blev min Stilling ulykkeligere, jeg var i en saa aandelig Lidelse, at jeg maatte gaae tilgrunde, skete der ikke snart en Forandring med mig, det var ikke blot i Skoletimerne, nei paa mit Kammer, i Familiestuen, at jeg f\u00f8lte mig som en jaget, vild Fugl; det var den m\u00f8rkeste, den bittreste Tid i hele mit Liv; det saae og erkjendte mine andre L\u00e6rere; en af disse, nu. v\u00e6rende Pastor Werliin, der da l\u00e6ste Hebraisk med os, reiste til Kj\u00f8benhavn og gik til Collin, hvem han fortalte, hvorledes jeg havde det i Rectorens Huus og i Skolen. \u00d8iebliklig tog Collin den Bestemmelse, at jeg skulde strax til Kj\u00f8benhavn og l\u00e6se privat. Efterretningen herom forbittrede h\u00f8ilig Rectoren; i Afskeden, da jeg takkede ham for hvad Godt jeg havde mod. taget af ham, var hans sidste Ord til mig, at jeg aldrig vilde blive Student, at de Vers jeg skrev, om de end bleve trykte, vilde som Makulatur ligge og raadne paa Bogkr\u00e6mmerens Loft, og at jeg selv vilde ende paa Galehuset. Rystet til det Inderste forlod jeg ham.<\/p>\n

Flere Aar efter, da mine Skrifter bleve l\u00e6ste, da \u00bbImprovisatoren\u00ab var udkommen, m\u00f8dte jeg ham i Kj\u00f8benhavn; han rakte mig forsonende Haanden, sagde deeltagende og venligt, at han havde taget feil af mig, behandlet mig galt, men nu havde jeg lykkelig fast Fod og kunde lade ham seile sin egen S\u00d8.<\/p>\n

Det var Forsoningens milde Ord; de tunge, m\u00f8rke tilbagelagte Dage havde ogsaa bragt Velsignelse ind i mit Liv.<\/p>\n

Den ved sin Iver for nordisk Sprog og Historie saa h\u00e6derlig kjendte, nu afd\u00f8de Pastor Ludvig M\u00fcller, dengang Student, blev min Manuducteur. Jeg leiede et lille Qvistv\u00e6relse omme i Viingaardsstr\u00e6de; den lille Stue der, med den skraae V\u00e6g hen under Taget, er beskreven i Romanen \u00bbkun en Spillemand\u00ab; og i \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab afl\u00e6gger Maanen der sine Bes\u00f8g, som da den her for mig gled hen over Nicolaitaarn, der dengang ikke skjultes ved h\u00f8ie Huse, thi da var der ingen Nicolaigade. Jeg havde endnu fra Kongen en bestemt lille Sum til min Underst\u00f8ttelse, men Underviisningen maatte betales, der maatte altsaa paa alle andre Maader sees til at spares. Et Par Familier gav mig Plads ved deres Middagsbord, jeg fik n\u00e6sten alle Dage i Ugen besatte, jeg bleven Slags Kostgj\u00e6nger, som mangen fattig Student endnu er det i Kj\u00f8benhavn. Der var en Afvexling heri, og jeg fik et Indblik i Familielivet, i forskjellige Kredse, ogsaa det var mig til Gavn. Jeg l\u00e6ste flittig, og da jeg i Helsing\u00f8r Skole havde udm\u00e6rket mig i enkelte Videnskaber, f. Ex. Arithmetik og Geometri, blev disse saa temmelig overladte til mig selv, den meeste Tid maatte anvendes paa Gr\u00e6sk og Latin; hvad man i Slagelse og Helsing\u00f8r Skole altid gav mig Udm\u00e6rkelse for -men her fandt mig svagest i, var -Religion, paa den maatte der ogsaa hjelpes, meente min ellers h\u00f8it fortr\u00e6ffelige Manuducteur. Mine Religionskundskaber, der selv da jeg gik i Fattigskole bleve fremh\u00e6vede som fortrinlige, de, i hvilke Latin-Skolen altid n\u00e6vnede mig som en udm\u00e6rket Discipel, fandt han -svage, altfor svage. Han holdt sig strengt til Bibelens Ord, dem jeg kjendte, thi fra min f\u00f8rste Indtr\u00e6delse i Skolen havde jeg levende opfattet Alt, hvad der om denne blev sagt eller l\u00e6rt; jeg opfattede den igjennem F\u00f8lelsen og begreb, at Gud var uendelig Kj\u00e6rlighed; Alt hvad som stred imod en saadan, et br\u00e6ndende Helvede, hvor Ilden er evig, erkjendte jeg ikke, og med min fulde Overbeviisning udtalte jeg det; fra et forkuet V\u00e6sen paa Skoleb\u00e6nken, traadte jeg fri, selvst\u00e6ndig op med disse mine Troes-Meninger, jeg udtalte mig som et Naturmenneske, og min L\u00e6rer, der var et af de \u00e6dleste og elskv\u00e6rdigste Mennesker, men fast ved Skriftens bogstavelige Ord, blev tidt ganske \u00e6ngstelig for mig; vi disputerede, medens den samme hellige Flamme br\u00e6ndte lige reen i vore Hjerter. Men inderligt godt havde jeg af at komme til denne uford\u00e6rvede, begavede unge Mand, der var en ligesaa eiendommelig Natur, som jeg var det; hvad der derimod var mig ikke naturligt, men i den Tid en Deel af mig, var Lysten til, ikke at spotte, men snarere at lege med mine bedste F\u00f8lelser, og at betragte Forstanden som det Betydeligste i Verden; denne nye Maneer hos mig var et Sving jeg maatte faae; i Skolen havde Rectoren saa aldeles misforstaaet min uforbeholdne, bl\u00f8de Natur, min overstr\u00f8mmende F\u00f8lelse var bleven latterliggjort og tr\u00e6ngt tilbage; idet jeg nu pludselig f\u00f8lte mig fri fra dette Tryk, slog jeg over i en Retning, der kun var paatagen Maneer; min Forkuethed slog om, ikke til Overgivenhed, men til en forfeilet Str\u00e6ben efter at synes anderledes end jeg var; jeg sp\u00f8gte over F\u00f8lelsen, vilde bilde mig selv ind, at jeg havde bortkastet den, og saa kunde jeg dog en heel Dag gaae i mismodig Stemning, v\u00e6re reent ulykkelig over at have m\u00f8dt et suurt Ansigt, hvor jeg s\u00f8gte et venligt. Alle de Digte\u2019 jeg f\u00f8r, under Taarer, havde skrevet ud af min bedr\u00f8vede Sj\u00e6l, gav jeg nu parodierende Overskrifter, latterlige Omqv\u00e6d; et heelt saadant, med faa Forandringer: \u00bbKattens Klage\u00ab, staaer i \u00bbFodreisen\u00ab; et andet inderligt f\u00f8lt Digt, kaldte jeg \u00bbden syge Poet\u00ab. I denne Periode skrev jeg kun nogle faa Vers, men alle humoristiske, saaledes: \u00bbAftenen\u00ab, \u00bbden r\u00e6dselsfulde Time\u00ab, \u00bbHjertesuk til Maanen\u00ab, \u00bbSvinene\u00ab. En heel Forandring var foregaaet med mig; den forkuede Plante var blevet flyttet og begyndte at skyde friske Skud.<\/p>\n

Wulffs \u00e6ldste Datter Henriette, en genial, livfuld Pige, der indtil de sidste Dage, under alle Tidens Omskiftelser, blev mig en trofast, s\u00f8sterlig Veninde, var den eneste dengang, der forstod mig; hun opmuntrede hos mig den Humor, som kom tilsyne i de nye Digte; hun fik hele min Fortrolighed, beskyttede mig kj\u00e6kt mod de mange smaa Angreb, jeg i hendes Kredse vare udsatte for, is\u00e6r ved min Personlighed; hun var mig en god S\u00f8ster og af stor Indvirkning paa mit Lune.<\/p>\n

Paa den Tid gik ogsaa en frisk ny Str\u00f8mning i den danske Literatur, og for den havde Folk Interesse. Politiken spillede en ringe Rolle; det var Literatur og Theater, som var Dagens Thema. Johan Ludvig Heiberg, der ved sine fortr\u00e6ffelige Arbeider: \u00bbPsyche\u00ab og \u00bbPottemager W alter\u00ab, indtog en h\u00f8i Rang mellem danske Digtere, havde da nylig, under Collins Beskyttelse mod de \u00d8vrige Directeurer, der var imod \u00bbKong Salomon\u00bbs Opf\u00f8relse, indf\u00f8rt Vaudevillen paa den danske Scene. Det var en dansk Vaudeville, Blod af vort Blod, fandt man, og den blev derfor med Jubeloptaget og fortr\u00e6ngte n\u00e6sten alt Andet. Thalia holdt Carneval paa den danske Scene, og Heiberg var hendes Udkaarne. Hos H. C. \u00d8rsted, ved et Middagsbord, gjorde jeg f\u00f8rste Gang Heibergs Bekjendtskab; fiin, veltalende og \u00d8ieblikkets Yndling, behagede han mig i h\u00f8i Grad, han indlod sig venligt med mig, jeg kom siden hjem til ham, og han fandt mine humoristiske Digte, som han h\u00f8rte, v\u00e6rdige at optages i hans fortr\u00e6ffelige Ugeblad: \u00bbden flyvende Post\u00ab; \u00bbAftenen\u00ab og \u00bbden r\u00e6dselsfulde Time\u00ab var her min Debut, men uden Navn, kun M\u00e6rket h \u2013det skulde sige: H. C. A. ; men Folk troede, at det var Navnet Heiberg, og denne Tro var vistnok til stor Gavn for Digtene, de gjorde s\u00e6rdeles Lykke. Jeg erindrer tyldeligt den Aften, Bladet kom med de to Digte; jeg var i en Familiekreds, hvor man gjorde mig meget Godt, men betragtede min hele Digten kun som Versemageri og ofte sagde mig det, naturligviis i den bedste Mening. Huusfaderen traadte ind i Stuen med \u00bbden flyvende Post\u00ab i Haanden og sagde med straalende Blik: \u00bbIaften er her to ypperlige Digte i den flyvende Post! det er en Karl, den Heiberg!\u00ab og nu l\u00e6ste han begge mine Digte op; mit Hjerte slog st\u00e6rkere, men jeg sagde ikke et Ord, men en ung Pige, der var tilstede, som vidste, at jeg havde skrevet Digtene, kunde ikke skjule sin Gl\u00e6de over den Forn\u00f8ielse, de vakte, og sagde derfor: \u00bbde ere af Andersen! \u00ab der bleven stor Pause -en almindelig Taushed, Huusfaderen sagde ikke et Ord, saae paa mig og gik ud af Stuen; -Ingen talte mere om Digtene, jeg stod bedr\u00f8vet. Tidligere ,var kun blevet trykt i et andet kj\u00f8benhavnsk Blad mit Digt fra Skoletiden: \u00bbdet d\u00f8ende Barn\u00ab ; og det var alene ved Theaterdirecteuren Olsens Protection, jeg opnaaede det, Ingen vilde optage et Digt, skrevet af en Skolediscipel; Hr. S\u00f8eborg, Forfatter til Visen: \u00bbOm hundred Aar er Alting glemt! \u00ab fik det af mig i min Skoletid og lovede at skaffe det optaget i de jydske \u00bbL\u00e6sefrugter\u00ab, men Redacteuren der vilde ikke have Vers af En, der endnu gik i Skole; endelig fik Digtet Plads i \u00bbKj\u00f8benhavnsposten\u00ab, og kort efter optog J. L. Heiberg det i den flyvende Post, med den Bem\u00e6rkning, at han optog det gjerne, uagtet det tilforn havde v\u00e6ret trykt i et andet Blad. Det var den f\u00f8rste Slags smukke Erkjendelse; men den almindelige Mening i hele min Omgivelse var og blev, at mit Talent som Digter var kun ubetydelig. Een af vore mindre h\u00f8itstaaende Forfattere, men som i Rang og Stand stod h\u00f8it i Byen, indb\u00f8d mig til Middag hos sig; han fortalte, at en \u00bbNytaarsgave\u00ab vilde udkomme, og at han var anmodet om Bidrag; jeg sagde, at ogsaa jeg var anmodet og havde lovet Udgiveren et lille Digt. \u00bbDer skal altsaa af alle Folk i den Bog!\u00ab sagde Manden vred, \u00bbja, saa beh\u00f8ver han ikke af mig! nu giver jeg neppe Noget!\u00ab<\/p>\n

En Ytring af den Slags er vel i og for sig selv ikke betydelig, synes ikke at burde n\u00e6vnes, men den var paa den Tid af en inderlig, smertegj\u00f8rende Betydning og nok til at forstemme mig i flere Dage.<\/p>\n

Min Manuducteur boede paa Christianshavn, daglig gik jeg to Gange derud, og da var min Tanke kun opfyldt af mine Lectier, paa Hjemveien aandede jeg frit, t\u00e6nkte hverken paa Lectier eller L\u00e6rdom, der gik alle Slags brogede poetiske Billeder gjennem Hovedet, men ikke eet bragtes paa Papiret; fire, fem humoristiske Digte hele Aaret igjennem var Alt, hvad jeg skrev; det var, som Bastholm, i hans ovenfor meddelte Brev, siger: \u00bbkun for at give F\u00f8lelsen Luft;\u00ab de forstyrrede mig mindre ved at de bragtes i Ro paa Papiret, end om de havde blevet og levet i Tankerne.<\/p>\n

September 1828 blev jeg Student; Oehlenschl\u00e4ger var just det Aar Decanus og rakte mig venligt Haanden til Velkomst, som academisk Borger; det opfyldte og bev\u00e6gede mig som en stor, betydningsfuld Handling. Jeg var allerede 23 Aar, men meget Barn endnu og det i hele mit V\u00e6sen og min Tale; en lille Historie fra de Dage vil maaskee give et Begreb herom.Kort f\u00f8r Examens-Dagen saae jeg ved Middagsbordet hos H.C. \u00d8rsted en ung mand, der forlegen og stille; jeg havde ikke seet ham f\u00f8r, troede, at han var kommen lige ind fra Landet;jeg spurgte ham ugeneert: \u00bbSkal de med til Examen iaar !\u00ab \u2013 \u00bbJo !\u00ab sagde han med et lille Smiil- \u00bbjeg skal derop!\u00ab -\u00bbJa jeg skal ogsaa!\u00ab sagde jeg og talte nu rask en heel Deel om denne, mig store Begivenhed, talte som til en Kammerat, og saa var det Professoren, der skulde examinere mig i Mathematik, den dygtige, fortr\u00e6ffelige von Schmidten, der i sit Ydre, som bekjendt, var Napoleon saa lig, at Folk i Paris skulle have taget feil af de To. Da vi ved Examensbordet m\u00f8dtes, vare vi begge meget forlegne; han var saa hjertensgod, som han var rigt aandeligt begavet; saa gjerne vilde han give mig Mod, og vidste nu ikke selv ret, hvorledes han skulde gj\u00f8re det; han b\u00f8iede sig heelt over mod mig og hviskede: \u00bbHvad bliver ,nu det f\u00f8rste poetiske Arbeide De giver os, naar De har taget Examen ? \u00ab jeg saae forundret paa ham og svarede \u00e6ngsteligt : \u00bbdet veed jeg ikke! -men vil De ikke sp\u00f8rge mig i Mathematik, men ikke for sv\u00e6rt!\u00ab -\u00bbDe kan vel Noget?\u00ab sagde han igjen ligesaa sagte. \u00bbJa, Mathematik kan jeg ganske godt; i Helsing\u00f8r Skole maatte jeg tidt gaae selv Till\u00e6gene igjennem for de Andre, og jeg fik \u00bbUdm\u00e6rket godt\u00ab; men nu er jeg bange.\u00ab Saaledes samtalede Professor og Rus, og da jeg under Examinationen, i Ivrighed, rev alle hans Penne itu, sagde han Intet dertil, men lagde een af dem stille til Siden for at kunne skrive Characteer.<\/p>\n

Da Artium var taget, fl\u00f8i som en Bisv\u00e6rm de brogede Phantasier og Indfald, jeg paa min Vandring fra Manuducteuren ligesom havde v\u00e6ret forfulgt af, ud i Verden i mit f\u00f8rste Skrift: \u00bbFodreise fra Holmens Kanal til \u00d8stpynten af Amager\u00ab, en humoristisk, underlig, Bog, en Slags phantastisk Arabesk, der dog ganske antyder min hele Personlighed og mit Standpunkt dengang, der viste sig is\u00e6r i Lyst til at lege med Alt, spotte i Taarer over mine egne F\u00f8lelser; broget vexlende, et heelt Tapet, var denne digteriske Improvisation; men ingen Boghandler havde Mod til at forl\u00e6gge dette Ungdomsarbeide, jeg vovede det da selv, og faa Dage efterat Bogen var udkommen, afkj\u00f8bte Boghandler Reitzel mig Forlagsret til et andet Oplag, ja senere endog til et tredie; oppe i Fahlun kom i Eftertryk en dansk Udgave, noget, der kun er skeet med Oehlenschl\u00e4gers betydeligste Arbeider. En tydsk Overs\u00e6ttelse er ide sidste Aar udkommen i Hamborg. Hele Kj\u00f8benhavn l\u00e6ste min Bog, jeg h\u00f8rte kun Henrykkelse over den, vel fik jeg en streng Irettes\u00e6ttelse af en fornem Velynder, men den faldt i det komiske; Manden fandt, at der i Fodreisen satiriseredes over det kongelige Theater; dette fandt han ikke blot upassende, men utaknemligt; upassende, fordi det var et kongeligt Theater og da, sagde han, Kongens Huus, utaknemligt, fordi jeg, der havde fri Adgang. Denne i sig selv komiske Dadel af en ellers fornuftig Mand overd\u00f8vedes af Jubel og Lovtaler, dem, som sagt, jeg kun h\u00f8rte; jeg var paa B\u00f8lge, jeg var Student, jeg var Digter, mit h\u00f8iste \u00d8nske opfyldt.<\/p>\n

Heiberg anmeldte Bogen venligt og smukt i \u00bbMaanedsskrift for Litteratur\u00ab, i hans flyvende Post var tidligere Brudstykker optagne, der, som man seer i Poul M\u00f8llers Skrifter, i et Brev til Sibbern, blev l\u00e6st, ja slidt op af L\u00e6sere oppe i Norge, hvilket forargede Poul M\u00f8ller, der udtaler sig uden Skaansel over Bogen, men det viste jeg dengang Intet om; det faldt mig ikke ind, at der var Nogen, som ikke var glad over \u00bbFodreise til Amager\u00ab.<\/p>\n

Omtrent to hundrede unge Mennesker bleve i det Aar Studenter, mellem disse fandtets Flere, som skrev Vers, ja havde ladet disse trykke; det blev som en Spas sagt, at i det Aar gjordes til Studenter fire store og tolv smaa Poeter, og virkeligt, ved ikke at tage det altfor n\u00f8ie, kunde man faae dette Antal ud; til de fire store regnedes: Arnesen, hvis f\u00f8rste Vaudeville \u00bbIntriguen ved Morskabstheatret\u00ab blev i hans Rusaar opf\u00f8rt paa det kongelige Theater, F. J. Hansen, som netop paa den Tid udgav \u00bbL\u00e6sning for den fine Verden\u00ab, Hollard Nielsen, og endelig, som fjerde Poet, H. C. Andersen. Mellem de tolv smaa var imidlertid Een, som senere ubetinget er bleven en af de store i dansk Literatur, det er Adam Hamas Digter: Paludan\u00adMuller. Af ham var dengang endnu intet trykt eller kjendt, kun mellem Kammerater var det i Omtale, at han skrev Vers. En Dag fik jeg et Brev fra ham, han foreslog mig, om vi To ikke skulde udgive et Ugeblad.<\/p>\n

\u00bbDe vil maaskee forundre Dem over, at dette kommer fra min Haand,\u00ab skriver han, \u00bbfra hvilken De endnu intet Product har seet, som kunde lade Dem formode Dygtighed til sligt et Foretagendes Udf\u00f8relse, dog troer jeg, at jeg med et vist Slags Selvbevidsthed t\u00f8r forsikre, at jeg ikke aldeles er Musernes Stedbarn, hvorpaa jeg mener at have Beviis i den Samling af Digte, jeg for min egen Forn\u00f8ielses Skyld har udarbeidet og som befinder sig hjemme i min Skuffe.\u00ab Og nu fulgte Planen og Betingelserne, at det ikke maatte v\u00e6re Overs\u00e6ttelser eller Udskriven af andre Blade, det Hele skulde v\u00e6re Originalt o.s.v. Et lille Digt, \u00bbSmilet\u00ab, fulgte som Pr\u00f8ve med til mig. Men jeg havde ikke Lyst til at binde mig til et Blad, og der blev altsaa ikke noget af det Hele. Carl Bagger og jeg havde, f\u00f8r \u00bbFodreisen\u00ab udkom, aftalt med hinanden, at vi begge i eet Bind vilde udgive tilsammen vore Digte, men da min Bog vakte Opm\u00e6rksomhed og fandt saa mange L\u00e6sere, erkl\u00e6rede Bagger med Bestemthed og Selvf\u00f8lelse, at nu kunde ikke vore Digte f\u00f8lges ad, det vilde v\u00e6re for ham, som om hans skulde b\u00e6res frem ved mine; Planen blev altsaa opgiven, men ikke vort venskabelige Forhold, derimod kom jeg ikke i et saadant til Paludan-Muller, der senere br\u00f8d sin egen straalende Bane. Hos mine Medstudenter, Kammeraterne, havde jeg stor Erkjendelse, og jeg gik i ungdommelig Digter-Beruselse, loe og s\u00f8gte Vrangbilledet i Alt; i min Lystighed skrev jeg i de Dage, paa rimede Vers, mit f\u00f8rste dramatiske Arbeide, den heroiske Vaudeville: \u00bbKj\u00e6rlighed paa Nicolai-Taarn eller hvad siger Parterret\u00ab, som havde, hvad \u00bbMaanedsskrift for Litteratur\u00ab ogsaa bem\u00e6rkede, den v\u00e6sentlige Feil, at den satiriserede hvad vi allerede vare komne ud over, nemlig Skj\u00e6bne-Tragedierne; dog da Stykket kom paa Scenen, blev det af mine Medstuderende modtaget med Jubel, de udbragte et \u00bbLeve Forfatteren! \u00ab jeg t\u00e6nkte og saae ikke videre frem, jeg var overv\u00e6ldet af Gl\u00e6de, lagde saa megen Betydning deri, den det slet ikke havde; jeg kunde ikke rumme min Lykke, jeg styrtede ud fra Theatret, ud paa Gaden, ind i Collins Huus, hvor alene hans Hustru var hjemme, n\u00e6sten afm\u00e6gtig sank jeg om paa en Stol og hulkede, krampagtig i Graad; den deeltagende Kone vidste slet ikke, hvad det\u00a0 bet\u00f8d og begyndte derfor at tr\u00f8ste mig med: \u00bbtag Dem det ikke saa n\u00e6r, man har ogsaa pebet af Oehlenschl\u00e4ger og af mange store Digtere!\u00ab -\u00bbJa, men man har slet ikke pebet!\u00ab udbr\u00f8d jeg hulkende, \u00bbman har klappet og raabt: l\u00e6nge leve! \u00ab<\/p>\n

O, hvor jeg da var et lyksaligt Menneske, troede saa godt om Alle, havde Digter-Mod, Ungdoms-Sind; alle Huse begyndte at aabnes for mig, jeg fl\u00f8i fra Kreds til Kreds i lyksalig Selvtilfredshed; men under alle disse ydre og indre st\u00e6rke Bev\u00e6gelser var jeg meget flittig ved mine Studeringer og l\u00e6ste uden Hjelp af Manuducteur alt til den da saakaldte anden Examen: philologicum og philiosophicum, hvilken jeg tog med bedste Characteer. En ganske egen Scene indtraf ved Examensbordet hos H. C. \u00d8rsted; jeg havde godt besvaret alle hans Sp\u00f8rgsm\u00e5l, han gl\u00e6dede sig derover, og idet jeg var f\u00e6rdig, standsede han mig ved Bortgangen og sagde: \u00bbjeg maa dog endnu gj\u00f8re Dem et lille Sp\u00f8rgsm\u00e5l ! \u00ab hans hele Ansigt var saa straalende mildt: \u00bb Siig mig hvad De veed om Electro-Magnetismen.\u00ab \u00bbDet Ord kjender jeg slet ikke!\u00ab svarede jeg. \u00bbHusk Dem om! De har forud besvaret Alt saa fortr\u00e6ffeligt, og De maa vide Noget om Electro-Magnetismen!\u00ab \u00bbDerom staaer der ikke Noget i Deres Chemie!\u00ab sagde jeg med Bestemthed. \u00bbDet er sandt! \u00absvarede han, \u00bbmen jeg har talt om den paa mine Forel\u00e6sninger!\u00ab \u00bbDem har jeg v\u00e6ret paa allesammen, undtagen een eneste, saa maa De just den Time have talt herom, for jeg veed ikke det allermindste om det, jeg kjender ikke engang Navnet!\u00ab \u00d8rsted smilede ved denne us\u00e6dvanlige Tilstaaelse, nikkede og sagde: \u00bbdet var Skade, at De ikke vidste det, for ellers vilde jeg have givet Dem pr\u00e6 \u2013 nu faaer De laud \u2013 for De har svaret meget godt!\u00ab<\/p>\n

Da jeg siden kom hjem til \u00d8rsted, bad jeg ham fort\u00e6lle mig lidt om Electro-Magnetismen, nu h\u00f8rte jeg f\u00f8rste Gang om den, og i hvad Forhold, han stod til den. Ti Aar efter, da den electromagnetiske Traad f\u00f8rste Gang fremvistes hos os i den polytechniske L\u00e6reanstalt, var jeg den, der, efter en skriftlig Opfordring fra \u00d8rsted selv, anmeldte under M\u00e6rket y- , jeg troer i \u00bbKj\u00f8benhavnsposten\u00ab, den electromagnetiske Telegraph, der i den polytechniske L\u00e6reanstalt gik fra Baghuset til Forhuset, og jeg gjorde Kj\u00f8benhavnerne opm\u00e6rksomme paa at see og kjende den \u00bbOpfindelse, Videnskaben skylder en Dansk\u00ab.<\/p>\n

Examen var nu vel overstaaet, jeg havde bedste Characteer; mod Julen udkom min f\u00f8rste Samling Digte, der vandt, saavidt jeg h\u00f8rte og forstod, stort Bifald hos Publicum og Critiken. Jeg h\u00f8rte helst og kun den rosende, klingende Bj\u00e6lde, jeg var uendelig ung, uendelig glad, Livet laae solbestraalet for mig.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 3 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Da jeg seent om Aftenen naaede Slagelse og steg af i Gjestgivergaarden, spurgte jeg Madammen der, hvad M\u00e6rkeligt her var i Byen. \u00bbDen nye engelske Spr\u00f8ite og Pastor Bastholms Bibliothek!\u00ab svarede hun, og det var … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 3<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27772","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27772","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27772"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27772\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27772"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}