{"id":27770,"date":"2012-10-20T16:44:16","date_gmt":"2012-10-20T14:44:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27770"},"modified":"2013-01-03T21:39:17","modified_gmt":"2013-01-03T20:39:17","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-1","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27770","title":{"rendered":"Mit Livs Eventyr"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen \u201cMit livs Eventyr\u201d Kapitel 1<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt! havde jeg, som Dreng, da jeg fattig og ene gik ud i Verden, m\u00f8dt en m\u00e6gtig Fee, og hun havde sagt: \u00bbv\u00e6lg din Bane og dit Maal, og da, efter din Aands Udvikling, og som det fornuftigviis maa gaae til i denne Verden, beskytter og f\u00f8rer jeg Dig!\u00ab min Skjebne kunde da ikke have v\u00e6ret lykkeligere, klogere og bedre ledet, end den er. Mit Livs Historie vil sige Verden, hvad den siger mig: der er en kj\u00e6rlig Gud, der f\u00f8rer Alt til det Bedste.<\/p>\n

1805 levede i Odense i en lille, fattig Stue et nygift Par, der holdt uendeligt meget af hinanden, en ung Skomager med sin Kone, han, neppe to og tyve Aar, et forunderligt begavet Menneske, en \u00e6gte poetisk Natur, hun, nogle Aar \u00e6ldre, uvidende om Verden og Livet, men fuld af Hjerte. Nylig var Manden bleven \u00bbFrimester\u00ab og havde selv t\u00f8mret sammen sit Skomagerv\u00e6rksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Tr\u00e6-Stilladset, der kort forud havde baaret Liigkisten med en afd\u00f8d Grev Trampe, som laae udstillet paa Parade; de sorte Kl\u00e6des Lister, der siden endnu altid sad paa Sengestedet, var en Erindring herom. Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, laae her den anden April 1805, et levende, gr\u00e6dende Barn, det var mig Hans Christian Andersen.<\/p>\n

Min Fader skal de f\u00f8rste Dage have siddet ved Sengen hos min Moder og l\u00e6st h\u00f8it for hende af Holberg, mens jeg skreg himmelh\u00f8it. \u00bb Vil Du sove, eller rolig h\u00f8re efter! \u00ab har man fortalt mig, at han i Sp\u00f8g har sagt, men jeg vedblev at v\u00e6re en Skrighals, og som en saadan skal jeg is\u00e6r have viist mig i Kirken, da jeg blev d\u00f8bt, hvorover Pr\u00e6sten, der senere af min Moder omtaltes som en meget \u00e6rgerlig Mand, sagde: \u00bbden Unge skriger jo som en Kat!\u00ab hvilke Ord hun aldrig kunde glemme ham; en fattig fransk Emigrant Gomard, som stod Fadder til mig, tr\u00f8stede hende imidlertid med, at jo h\u00f8iere jeg som Barn skreg, des smukkere vilde jeg synge, naar jeg blev \u00e6ldre.<\/p>\n

Een eneste lille Stue, der n\u00e6sten var opfyldt med Skomagerv\u00e6rkstedet, Sengen og den Slagb\u00e6nk, hvori jeg sov, var Barndoms-Hjemmet, men V\u00e6ggene vare beh\u00e6ngte med Billeder, paa Dragkisten stod smukke Kopper, Glas og Nipserier og henne over V\u00e6rkstedet, ved Vinduet, var en Hylde med B\u00f8ger og Viser. I det lille Kj\u00f8kken hang over Madskabet Tinr\u00e6kken fuldt af Tallerkener, det lille Rum syntes mig stort og rigt, D\u00f8ren selv, der i Fyldingen stod malet med Landskab, var mig dengang lige saa betydende som nu et heelt Billedgalleri !<\/p>\n

Fra Kj\u00f8kkenet kom man ad en Stige op paa Loftet, hvor der i Tagrenden, mellem vort og Naboens Huus stod en Kasse Jord med Purl\u00f8g og Persille, min Moders hele Have; i mit Eventyr: Sneedronningen blomstrer den endnu.<\/p>\n

Jeg var eneste Barn og blev i h\u00f8i Grad forkj\u00e6let, men h\u00f8re maatte jeg det af min Moder, at jeg var ganske anderledes lykkelig, end hun havde v\u00e6ret, jeg havde det som et Grevebarn! -hun var som Lille jaget ud af sine For\u00e6ldre for at betle, og da hun ikke kunde det, havde hun en heel Dag siddet og gr\u00e6dt under en Bro ved Odense Aa; min Barne-Tanke saae det saa tydeligt, og jeg gr\u00e6d derover; i gamle Domenica i Improvisatoren og som Spillemandens Moder i: \u00bbKun en Spillemand\u00ab har jeg givet hendes Personlighed i to forskjellige Opfatninger .<\/p>\n

Min Fader, Hans Andersen, lod mig i Alt have min Villie; jeg havde hele hans Kj\u00e6rlighed; for mig levede han! og derfor anvendte han hele sin Fritid, S\u00f8ndagen, til at lave Leget\u00f8i og Billeder til mig; tidt om Aftenen l\u00e6ste han h\u00f8it for os af Lafontaines \u00bbden S\u00e6rsindede\u00ab, af Holberg og af \u00bbTusind og een Nat\u00ab; kun da, naar han l\u00e6ste, husker jeg at have seet ham smile; thi i sit Liv og som Haandv\u00e6rker f\u00f8lte han sig ikke lykkelig.<\/p>\n

Hans For\u00e6ldre havde v\u00e6ret velhavende B\u00f8nderfolk, men Ulykken var ligesom v\u00e6ltet ind paa dem; Qv\u00e6get d\u00f8de, Gaarden br\u00e6ndte, og tilsidst mistede Manden sin Forstand; Konen flyttede da med ham til Odense, og her satte hun den opvakte Dreng i Skomagerl\u00e6re, det kunde ikke v\u00e6re anderledes, uagtet hans inderligste \u00d8nske var at komme i den latinske Skole; et Par velhavende Borgere havde engang talt om at skillinge sammen, give ham fri Kost og saaledes faae ham frem paa den Vei, han saa gjerne vilde, men der blev ikke Noget deraf; min stakkels Fader saae ikke sit kj\u00e6reste \u00d8nske opfyldt; det kom aldrig af hans Erindring. Jeg husker at jeg, som Lille, engang saae Taarer i hans \u00f8me, da en af Latinskolens Disciple havde v\u00e6ret hos ham og bestilt St\u00f8vler og da viist sine B\u00f8ger og talt om Alt hvad han l\u00e6rte. ,,Den Vei skulde jeg ogsaa have gaaet!\u201d sagde han, og da kyssede han mig heftig og var stille hele Aftenen.<\/p>\n

Sjelden kom han sammen med sine Lige, hans Sl\u00e6gtninge og Bekjendte kom til os; i Vinter-Aftenerne hjemme l\u00e6ste han som sagt h\u00f8it eller gjorde Leget\u00f8i til mig; om Sommeren gik han n\u00e6sten hver S\u00f8ndag ud til Skoven, og jeg var med ham; han talte ikke meget derude, sad stille i Tanker, mens jeg sprang omkring og samlede Jordb\u00e6r paa et Straa eller bandt Krandse; kun eengang om Aaret og det i Mai, naar Skoven lige var sprungen ud, fulgte min Moder med, det var hendes aarlige, eneste Lyst-Vandring, og da bar hun en bruun, blomstret Kattuns Kl\u00e6dning, der kun blev taget paa den Dag, og naar hun gik til Alters, og som saaledes blev den eneste Kjole, jeg i alle Aaringer, erindrer var \u2013 hendes Fest-Kjole; naar vi saa vendte hjem fra Skovtouren, tog hun altid en heel M\u00e6ngde friske Birkegrene med, og de bleve plantede bag den polerede Kakkelovn; St. Hans Urter stak vi ind i Bj\u00e6lkespr\u00e6kkerne og af disse, eftersom de voxte, kunde vi see, om vi skulde leve l\u00e6nge eller kort. Gr\u00f8nt og Billeder pyntede vor lille Stue, som min Moder holdt reen og net; hendes Stolthed var, at Lagnerne og de smaa, korte Vinduesgardiner vare sneehvide.<\/p>\n

Een af mine f\u00f8rste Erindringer, i sig selv saa ringe, men for mig af Betydning ved den Styrke, hvormed Barne-Phantasien har ligesom br\u00e6ndt d\u00e9n fast i min Sj\u00e6l, var en Familie-Fest og hvor? \u2013 Paa det Sted i Odense, i den Bygning, som jeg udenfra saae op til med Skr\u00e6k og Angest, som Panserdrengen, t\u00e6nker jeg mig, har seet til Bastillen \u2013 det var Odense Tugthus. Mine For\u00e6ldre kjendte Portneren her; de bleve af ham indbudne til en Familie-Fest og jeg skulde med; jeg var dengang endnu saa lille, at jeg, som man vil h\u00f8re, blev baaren, da jeg skulde hjem. Odense Tugthuus var for mig ligesom Gjemmestedet for Tyve- og R\u00f8ver-Historier; tidt stod jeg, naturligviis i stor Afstand, udenfor og h\u00f8rte til, hvor Karle og Qvinder derinde sang, medens de spandt paa Skotrokken.<\/p>\n

Jeg kom med mine For\u00e6ldre til Portnerens Familie-Fest; den store, jernbeslagne Port blev aabnet og lukket igjen med N\u00f8glen i det raslende N\u00f8gleknippe, vi kom op ad en steil Trappe; \u2013 der blev spiist og drukket, to af Fangerne vartede op ved Bordet, \u2013 jeg var ikke til at bev\u00e6ge til at smage paa Noget, selv de s\u00f8deste Sager sk\u00f8d jeg bort \u2013 min Moder sagde, at jeg var syg og jeg blev lagt paa en Seng, men jeg h\u00f8rte Skotrokken snurre t\u00e6t ved og lystige Viser, om det var i min Phantasie eller i Virkeligheden, kan jeg nu ikke sige, men det veed jeg, at jeg var i en Angest, i en Sp\u00e6nding og dog behagelig Stemning som om jeg var traadt ind i R\u00f8verhistoriernes Slot. \u2013 Seent p\u00e5a Aftenen gik mine For\u00e6ldre hjem, jeg blev baaren, det var et raat Veir, Regnen pidskede mig i Ansigtet.<\/p>\n

Odense selv, i mine tidligste Barndomsdage, var en ganske anden By end nu, da den er fl\u00f8iet Kj\u00f8benhavn foran med Gadebelysning, Drikkevand og Gud veed hvad! den Gang var man der, troer jeg, hundrede Aar tilbage; da herskede her endnu en M\u00e6ngde Skikke og Brug, som allerede l\u00e6ngst vare forsvundne i Hovedstaden. Naar Laugene flyttede Skilt, kom de i Procession med vajende Faner, med Citroner og Silkebaand paa Kaarderne. En Harlequin med Bj\u00e6lder og Brix l\u00f8b lysteligt foran; en af disse, en gammel Karl: Hans Struh, der ved sin lystige Snak og sit Ansigt, der var malet sort, paa N\u00e6sen n\u00e6r, som havde sin naturlige, st\u00e6rke r\u00f8de Farve, gjorde stor Lykke. Min Moder var saa forn\u00f8iet over ham, at hun gjerne vilde faae ud, at han var af vor Familie, rigtig nok meget langt ude, men det erindrer jeg endnu tydeligt, at jeg med den st\u00e6rkeste F\u00f8lelse af Aristokratie protesterede imod at v\u00e6re i Familie med ,,Narren\u201d.<\/p>\n

Fastelavnsmandag f\u00f8rte Slagterne gjennem Gaderne en fed Oxe, pyntet med Blomsterguirlander; en Dreng i hvid Skjorte og med Vinger red paa den. S\u00f8folkene gik samme Fastetid gjennem Gaderne med Musik og alle deres Flag, og tilsidst br\u00f8des de to Kj\u00e6kkeste paa et Br\u00e6t, der var lagt mellem to Baade. Den, som ikke faldt i Vandet blev Seierherre. Men hvad, som is\u00e6r indprentedes i min Erindring og ved den senere gjentagne Fort\u00e6lling herom, ideligt opfriskedes, var Spaniernes Ophold i Fyen 1808. Danmark havde sluttet sig til Napoleon, hvem Sverrig havde erkl\u00e6ret Krig, og f\u00f8r man vidste det, stod en fransk H\u00e6r og spanske Hjelpetropper midt i Fyen, for under Marschal Bernadotte, Prinds af Pontecorvo, at gaae over til Sverrig. Jeg var paa den Tid ikke mere end tre Aar, men dog husker jeg endnu ret vel, de n\u00e6sten sortbrune Menesker, der larmede i Gaderne, Kanonerne, der bleve skudte af paa Torvet og foran Bispegaarden; jeg saae de fremmede Krigsm\u00e6nd ligge og str\u00e6kke sig hen ad Gadens Fortog og paa Halmknipper inde i den halv nedbrudte Graabr\u00f8dre Kirke. Kolding Slot br\u00e6ndte af og Pontecorvo kom til Odense, hvor hans Gemalinde og S\u00f8nnen Oscar opholdt sig. I Landet rundt om var Skoler blevet indrettet til Vagtstuer; under de store Tr\u00e6er paa Mark og ved Veie holdtes Messe. De franske Soldater omtaltes som overmodige og befalende, de Spanske som godmodige og venlige, mellem begge var Hadet blodigt; de stakkels Spaniere vakte mest Deeltagelse. \u2013 En Dag tog en spansk Soldat mig paa sin Arm, trykkede mod mine L\u00e6ber et S\u00f8lvbilled, han havde ved sit bare Bryst. Jeg husker, at min Moder blev vred derover, thi det var noget Katholsk, sagde hun, men jeg syntes godt om Billedet og den fremmede Mand, der dandsede rundt med mig, kyssede mig og gr\u00e6d, han havde vist selv B\u00f8rn hjemme i Spanien. Jeg saae en af hans Kammerater blive f\u00f8rt til Retterstedet, han havde myrdet en Franskmand; mange Aar herefter, ved Erindringen herom, skrev jeg mit lille Digt: ,,Soldaten\u201d, der oversat af Chamisso, paa Tydsk, er blevet folkelig der og optaget i de tydske ,,Soldater-Sange\u201d som tydsk Original.<\/p>\n

Ligesaa levende som Indtrykket af Spanierne har v\u00e6ret hos mig som treaars Barn, blev en senere Begivenhed i mit sjette Aar, nemlig den store Komet 1811; min Moder havde sagt mig, at den vilde slaae Jorden i Stykker, eller at gruelige Ting forestod, som der kunde l\u00e6ses om i ,,Sybilles Spaadom\u201d; jeg lyttede til Alt hvad Overtro rundt om fortalte, den var for mig i R\u00e6kke med den helligste Tro. Paa Pladsen ud for St. Knuds Kirkegaard stod jeg med min Moder og nogle Nabokoner og saae den frygtede, m\u00e6gtige Ildkugle med sin store, skinnende Hale. Alle talte de om det onde Varsel og om Dommens Dag, min Fader kom til, han var slet ikke af de Andres Mening og gav vistnok en sund, rigtig Forklaring, men min Modet sukkede, Naboerne rystede med Hovedet, min Fader loe og gik. Jeg fik en inderlig Skr\u00e6k, fordi han ikke var af vor Tro; om Aftenen talte min Moder med gamle Fa\u2019ermo\u2019er derom, jeg veed ikke, hvorledes hun tydede det, men jeg sad paa hendes Skj\u00f8d, saae hende ind i de milde \u00d8ine og ventede, nu slaaer Kometen ned og saa er det Dommedag.<\/p>\n

Daglig, om kun nogle \u00f8ieblikke, kom Fa\u2019ermo\u2019er i mine For\u00e6ldres Huus, og det var is\u00e6r for at see sin S\u00f8nnes\u00f8n den lille Hans Christian; jeg var hendes Gl\u00e6de og Lykke. Hun var en stille og h\u00f8ist elskelig gammel Kone, med milde, blaa \u00d8ine og af fiin Bygning; hun havde pr\u00f8vet Livet tungt; fra at v\u00e6re en velhavende Landmands Kone var hun nu sat i stor Fattigdom; hun boede med den sindssvage Mand i et lille Huus, de havde kj\u00f8bt sig for den sidste lille Rest af deres Formue. Dog saae jeg hende aldrig gr\u00e6de, men des dybere Indtryk gjorde det paa mig, naar hun stille sukkede og fortalte om sin Moders Moder, at denne havde v\u00e6ret en adelig Dame i en stor tydsk By, ,,Cassel\u201d og der \u00e6gtet ,,en Comediantspiller\u201d, som hun udtrykte sig, og var l\u00f8bet bort fra For\u00e6ldre og Hjem og nu gik alt dette ud over Sl\u00e6gten. Aldrig veed jeg at have h\u00f8rt hende n\u00e6vne Mo\u2019ermoderens Familie-navn, men selv var hun en f\u00f8dt Nommesen. Hun havde ved Hospitalet en Have at passe, hvorfra hun hver L\u00f8verdagaften bragte nogle Blomster, man tillod hende at tage hjem; de pyntede paa min Moders Dragkiste, men vare mine Blomster; jeg fik Lov at s\u00e6tte dem i Vandglasset; hvor rig var ikke denne Gl\u00e6de. Alt bragte hun mig; hun elskede mig med hele sin Sj\u00e6l; jeg vidste det, jeg forstod det.<\/p>\n

To Gange om Aaret br\u00e6ndte hun det gr\u00f8nne Affald fra Haven; det br\u00e6ndtes til Aske i en stor Ovn inde i Hospitalet, og da var jeg den meste Tid af de Dage inde hos hende og laae i de store Dynger af Gr\u00f8nt og \u00c6rteranker, havde Blomster at lege med og hvad jeg is\u00e6r satte Priis paa, bedre Mad, end jeg troede at faae hjemme. Alle de Sindssvage, som ingen Fortr\u00e6d gjorde og derfor havde Frihed til at gaae omkring i Hospitalets Gaard, kom tidt ind til os og med Nysgjerrighed og Skr\u00e6k h\u00f8rte jeg paa deres Sang og Tale; tidt fulgte jeg endogsaa et Stykke med dem ud i ,,Gr\u00f8ngaarden\u201d, under Tr\u00e6erne, ja, jeg vovede endogsaa, naar Vogterne vare med, at gaae ind i Huset, hvor de Bindegale opholdt sig. En lang Gang f\u00f8rte mellem Cellerne; i denne laae jeg en Dag paa Hug og kigede gjennem D\u00f8rspr\u00e6kken; indenfor sad et n\u00f8gent Fruentimmer paa en M\u00e6ngde Straa, hendes Haar hang ned over Skuldrene; og hun sang med en ganske deilig Stemme; pludseligt sprang hun op, styrtede med et Skrig henimod D\u00f8ren, hvor jeg laae udenfor, Vogteren var gaaet bort, jeg ganske alene, hun slog saa voldsomt mod D\u00f8ren, at lige oven over mig den lille Laage, igjennem hvilken Maden blev rakt hende, sprang op, hun saae derfra ned paa mig, strakte en af sine Arme ud efter mig; jeg skreg af R\u00e6dsel og knugede mig fastere til Gulvet. Som \u00c6ldre er dette Syn og dette Indtryk ikke udslettet af min Sj\u00e6l; jeg f\u00f8lte hendes Fingerspidser r\u00f8re ved mine Kl\u00e6der; jeg var halv d\u00f8d, da Vogteren kom.<\/p>\n

T\u00e6t \u2018ved Bryggerset, hvor det Gr\u00f8nne blev br\u00e6ndt, havde gamle, fattige Qvinder deres Spindestue; herind kom jeg tidt og blev snart deres Yndling, thi jeg havde hos denne Forsamling en Veltalenhed1 der tydede paa, som de sagde, at ,,et saa klogt Barn ikke kunde leve l\u00e6nge\u201d, hvilket i h\u00f8j Grad smigrede mig. Jeg havde tilf\u00e6ldigviis h\u00f8rt tale om L\u00e6gernes Kjendskab til Menneskets indre Bygning, h\u00f8rt tale om Hjerte, Lunge og Tarme og det var mig nok til strax at holde derover et Foredrag for de gamle Koner; dristig malede jeg med Kridt paa D\u00f8ren en M\u00e6ngde Krimskrams, det skulde forestille Indvoldene; jeg talte om Hjerte og Nyre, Alt hvad jeg sagde, gjorde et dybt Indtryk paa hele Forsamlingen; jeg gjaldt for et m\u00e6rkeligt klogt Barn, og min Snaksomhed bel\u00f8nnedes med, at man fortalte mig Eventyr; en Verden, rig, som i ,,Tusind og en Nat\u201d rullede op for mig. De gamle Koners Historier, Skikkelserne af de Sindssvage, som jeg i Hospitalet saae rundt omkring mig, Alt tilsammen, herinde fra, virkede i den Grad ind paa mig, der ganske var fyldt med Overtro, at jeg naar det m\u00f8rknedes, neppe turde vove mig udenfor mine For\u00e6ldres Huus; s\u00e6dvanligviis fik jeg ogsaa Lov, ved Solnedgang at gaae i Seng, rigtignok ikke i min Slagh\u00e6nk, thi det var for tidlig at slaae den ned, det tog for megen Plads op i vor lille Stue, men jeg blev lagt i mine For\u00e6ldres store Seng, de blommede Kattuns Gardiner hang ned t\u00e6t omkring, Lyset br\u00e6ndte udenfor, jeg kunde h\u00f8re Alt i Stuen og var dog saa ene i mine Tanker og Dr\u00f8mmerier, som om den virkelige Verden slet ikke var til. ,,Han ligger saa deiligt stille, det velsignede Barn!\u201d sagde min Moder; ,,han er saa rart afveien og kommer ikke Noget til!\u201d<\/p>\n

For den sindssvage Fa\u2019erfa\u2019er havde jeg en stor Angest; kun een eneste Gang havde han talt til mig og da brugt den mig uvante Tiltale ,,De\u201d; han snittede i Tr\u00e6 selsomme Billeder, Mennesker med Dyrehoveder, Dyr med Vinger og forunderlige Fugle; disse pakkede han i en Kurv og gik saa ud paa Landet, hvor B\u00f8nderkonerne overalt trakterede ham, ja gav ham Gryn og Skinke hjem med, fordi han for\u00e6rede dem og deres B\u00f8rn det kunstige Leget\u00f8i; een Dag han kom hjem igjen til Odense, h\u00f8rte jeg Gadedrengene skrige h\u00f8jt efter ham; af Skr\u00e6k skjulte jeg mig bag en Trappe, mens de stimlede forbi; jeg vidste, jeg var af hans Kj\u00f8d og Blod.<\/p>\n

Saagodt som aldrig kom jeg sammen med de andre Drenge; selv i Skolen tog jeg ikke Deel i deres Lege, men blev siddende inde; hjemme havde jeg nok af Leget\u00f8i, som min Fader havde gjort til mig; jeg havde Billeder, som kunde forvandle sig, naar man trak i en Traad, en Stampem\u00f8lle, der, naar den sattes i Bev\u00e6gelse, lod M\u00f8lleren dandse rundt; jeg havde Perspectiv og pudseerlige Nikkedukker. I\u00f8vrigt var det min store Gl\u00e6de at sye Dukket\u00f8j eller at sidde i Gaarden ved den eneste Stikkelsb\u00e6rbusk, der stod og at have udsp\u00e6ndt fra Muren, ved Hjelp af et Kosteskaft, min Moders Forkl\u00e6de. Det var mit Telt i Skylregn og Solskin, der sad jeg og saae ind i Stikkelsb\u00e6rbuskens Blade, hvilke jeg hver Dag fulgte i deres Udvikling fra de vare smaa, gr\u00f8nne Knopper, til de som store, gule Blade l\u00f8snede sig; jeg var et underligt dr\u00f8mmende Barn, og naar jeg gik omkring, brugte jeg som oftest at lukke \u00f8inene, saa at man tilsidst troede, at jeg havde et daarligt Syn, uagtet just dette var og er m\u00e6rkeligt skarpt hos mig.<\/p>\n

En gammel L\u00e6remo\u2019er, der holdt ,,Pogeskole\u201d, som det kaldtes, l\u00e6rte mig at kjende Bogstaver, stave og ,,at l\u00e6se red\u201d. Hun sad i en h\u00f8irygget L\u00e6nestol t\u00e6t op til Uhret, hvori der ved hvert fuldt Slag viste sig nogle Kunststykker med bev\u00e6gelige Figurer; et stort Riis havde hun hos sig, og det blev brugt rundt om i Kredsen, der mest bestod af Smaapiger. Det var Skole-Art, at vi Alle paa eengang stavede med lydelige Stemmer, saa h\u00f8jt vi kunde. Mig turde L\u00e6remo\u2019er ikke slaae, det havde min Moder, da jeg sattes i Skolen, udtrykkeligt betinget, og da jeg derfor en Dag ogsaa fik et Rap af Riset, reiste jeg mig \u00f8ieblikkelig, tog min Bog og gik uden videre bort, hjem til min Moder, forlangte at komme i en anden Skole, og det kom jeg. Min Moder satte mig i Hr. Carstens\u2019s Drengeskole, hvor der dog befandtes een Pige, en ganske lille, men noget \u00e6ldre end jeg; vi To sluttede os strax til hinanden, hun talte om det Nyttige og Gavnlige om at komme i en god Tjeneste, og at hun gik i Skole is\u00e6r for at l\u00e6re godt at regne, thi saa sagde hendes Moder, at hun kunde blive Meierske paa en stor Herregaard. ,,Det skal Du blive paa mit Slot, naar jeg bliver fornem!\u201d sagde jeg, og hun loe ad mig og sagde, at jeg var en fattig Dreng. En Dag havde jeg tegnet Noget, som jeg kaldte mit Slot og forsikkrede hende ved den Leilighed, at jeg var et forbyttet, meget fornemt Barn, og at Guds Engle kom og talte med mig; jeg vilde forbause hende ligesom de gamle Koner, omme i Hospitalet, men hun tog det ikke som disse, hun saae ganske underlig paa mig og sagde til en af de andre Drenge, der stod n\u00e6r v\u00e9d: ,,Han er gal ligesom hans Fa\u2019erfa\u2019er!\u201d \u2013 og det isnede igjennem mig; jeg havde sagt det Hele for ret at gj\u00e6lde for Noget og nu slog det om til at de troede, at jeg var sindssvag som Fa\u2019erfa\u2019er. Aldrig talte jeg mere til hende om Sligt, men vi vare heller ikke mere Legekammerater, som f\u00f8r. Jeg var den Mindste i Skolen og derfor altid, naar de andre Drenge legede, gik L\u00e6reren Hr. Carstens med mig ved Haanden, for at jeg ikke skulde l\u00f8bes omkuld; han holdt meget af mig, gav mig Kage og Blomster, klappede mig paa Kinderne, og da engang en af de st\u00f8rre Drenge ikke kunde sin Lexie og derfor til Straf, med sin Bog i Haanden, blev stillet op paa Skolebordet, hvorom vi sad og jeg derover var ganske utr\u00f8stelig, fik Synderen Benaadning. \u2013 Den kj\u00e6re, gamle L\u00e6rer blev siden Telegraphbestyrer paa Thorseng; der levede han endnu for nogle Aar tilbage; man har fortalt, at den gamle Mand der, idet han viste de Bes\u00f8gende om, har med forn\u00f8iet Smiil sagt: ,,ja, ja, det troer De nok ikke, jeg gamle, fattige Mand, jeg har v\u00e6ret den f\u00f8rste L\u00e6rer for en af vore mest bekjendte Digtere! hos mig gik i Skole H. C. Andersen.\u201d<\/p>\n

Enkelte Dage i H\u00f8sten tog min Moder ud paa Marken og samlede Ax, jeg var da med og gik der som den bibelske Ruth gik paa Boas\u2019s rige Ager. En Dag kom vi paa et Sted, hvor der var en bekjendt ond Forvalter; vi saae ham komme med en frygtelig stor hundepidsk; min Moder og alle de Andre l\u00f8b, jeg havde n\u00f8gne F\u00f8dder i Tr\u00e6skoe og tabte disse; Kornstubbene stak mig, jeg kunde derfor ikke komme rask nok afsted, og blev tilbage alene; allerede l\u00f8ftede han Pidsken, jeg saae ham op i Ansigtet og sagde uvilkaarligt: ,,hvor t\u00f8r Du slaae mig, da Gud kan see det!\u201d \u2013 og den strenge Mand blev med Eet ganske mild, klappede mig paa Kinden, spurgte hvad jeg hed og gav mig Penge; da jeg viste min Moder disse, sagde hun til de andre Folk: ,,det er et m\u00e6rkeligt Barn, min Hans Christian! alle Mennesker er ham gode, og selv den onde Karl har givet ham Penge!\u201d<\/p>\n

From og overtroisk voxte jeg op; jeg havde ikke Tanke om Savn eller Mangel, vel havde mine For\u00e6ldre kun fra Haand og i Mund, som man siger, men for mig var der overfl\u00f8digt og rigeligt; i Kl\u00e6derne selv kunde jeg synes at v\u00e6re pyntelig; en gammel Kone syede min Faders aflagte T\u00f8i om til mig; tre, fire store Silkestumper, som min Moder havde, bleve med Knappenaale, skifteviis, heftede mig tvers over Brystet og forestillede Veste, et stort Kl\u00e6de blev bundet mig om Halsen og givet en m\u00e6gtig Sl\u00f8ife, mit Hoved vasket med S\u00e6be, og Haaret k\u00e6mmet til Side, og saa var jeg i Stads; saaledes kom jeg med mine For\u00e6ldre f\u00f8rste Gang paa Comedie; Odense havde allerede da sit velbyggede Theater, engang reist troer jeg, for Grev Trampes eller Grev Hahns Selskab; de f\u00f8rste Forestillinger, jeg kom til, bleve givne i det tydske Sprog. Direteuren hed Franck, han gav Operaer og Comedier, ,,das Donauweibchen\u20194 var Byens Yndlingsstykke; den f\u00f8rste Forestilling, jeg imidlertid saae, var Holbergs ,,politiske Kandest\u00f8ber\u201d bearbeidet som Opera. Jeg er senere ikke kommen efter, af hvem Musiken kan have v\u00e6ret, men vist er det, at denne Text var behandlet paa Tydsk som Syngestykke- Det f\u00f8rste Indtryk i\u00f8vrigt et Theater og M\u00e6ngden der gjorde paa mig, var ingenlunde det, at man derfr\u00e5 skulde kunne slutte sig til, at der stak en Poet i mig. Mit f\u00f8rste Udbrud ved at see Theatret og de mange Tilskuere der, var, som mine For\u00e6ldre have fortalt mig: ,,Naa, havde vi bare saa mange Fjerdinger Sm\u00f8r, som her er Folk, da skulde jeg rigtignok spise!\u201d \u2013 Theatret blev imidlertid snart mit kj\u00e6reste Sted, men da jeg kun en enkelt Gang om Vinteren kunde komme der, saa gjorde jeg mig gode Venner med Placatb\u00e6reren Peter Junker, og han gav mig daglig Placaten, imod at jeg bes\u00f8rgede en lille Rest af disse uddeelt i mit Qvarteer, hvilket jeg samvittighedsfuld opfyldte. Kunde jeg vel ikke komme i Theatret, saa kunde jeg nu hjemme i en Krog sidde med Placaten og efter Stykkets Navn og Personerne deri, t\u00e6nkte jeg mig sammen en heel Comedie; dette var min ubevidste, f\u00f8rste Digtning.<\/p>\n

Det var ikke blot Comedier og Fort\u00e6llinger, min Fader gjerne l\u00e6ste, men ogsaa Historier og den hellige Bibel; i sit stille Sind t\u00e6nkte han over det L\u00e6ste, men min Moder forstod ham ikke naar han udtalte sig til hende derom, og derfor blev han mere og mere indesluttet i sig selv. En Dag lukkede han Bibelen sammen med de Ord: ,,Christus har v\u00e6ret et Menneske, som vi, men et us\u00e6dvanligt Menneske!\u201d \u2013 min Moder forf\u00e6rdedes over disse Ord og brast i Graad; i min Skr\u00e6k bad jeg til vor Herre, at han vilde tilgive min Fader denne skr\u00e6kkelige Gudsbespottelse.<\/p>\n

Der er ingen anden Dj\u00e6vel til, end den, vi have i vort eget Hjerte!\u201d h\u00f8rte jeg min Fader sige; og jeg fik en Angest for ham og hans Sj\u00e6l og var ganske af min Moders og Nabokonernes Mening, da han en Morgen, formodentlig reven paa et S\u00f8m i Sengen, havde tre dybe Rifter i Armen, at det var Dj\u00e6velen, som havde v\u00e6ret der om Natten, og vilde vise ham sin Tilv\u00e6relse. Min Fader havde ikke Mange, han omgikkes med; sin Fritid tilbragte han helst ene og med mig ude i Skoven, hans h\u00f8jeste \u00f8nske var at kunne leve paa Landet, og nu traf det sig just, at paa en af de fyenske Herregaarde s\u00f8gtes en Skomager, denne skulde neds\u00e6tte sig i Landsbyen t\u00e6t ved og der have frit Huus, en lille Have og Gr\u00e6sning til en Ko; ved dette og ved sikkert Arbeide fra Gaarden vilde han kunne slaae sig igjennem; min Fader og Moder vare opfyldte af den mulige Lykke at komme der; et Pr\u00f8vearbeide blev givet min Fader: der sendtes ham fra Gaarden et Stykke Silket\u00f8j, selv skulde han levere L\u00e6deret og sye et Par Dandseskoe; om disse vare i et Par Dage al vor Tanke og Tale; jeg gl\u00e6dede mig saa usigelig til den lille Have, vi skulde have med Blomster og Buske, der kunde jeg sidde i Solskinnet og h\u00f8re paa Kukkeren; jeg bad saa inderligt vor Herre opfylde mit og mine For\u00e6ldres \u00f8nske, det var den h\u00f8jeste Lykke, der kunde vederfares os. \u2013 Endelig bleve Skoene f\u00e6rdige; vi saae paa dem hjemme ret med hoitidelig F\u00f8lelse, de skulde afgj\u00f8re hele vor Fremtid. Fader tog dem i sit Lommet\u00f8rkl\u00e6de og gik; vi sad og ventede ham komme hjem med gl\u00e6destraalende Ansigt; han kom, bleg og forbittret; den naadige Frue, sagde han, havde ikke engang pr\u00f8vet Skoene, men strax seet ilde paa dem, sagt, at Silket\u00f8iet var spoleret og at han ikke kunde antages; ,,har De spildt Deres Silket\u00f8i!\u201d sagde min Fader ,,saa kan jeg finde mig i at spilde mit L\u00e6der!\u201d og han havde taget sin Kniv og skaaret Saalerne fra! \u2013 Der blev saaledes ikke Noget af vort Haab om at boe paa Landet. Vi gr\u00e6d alle Tre og jeg syntes, at Gud kunde dog sagtens have b\u00f8nh\u00f8rt os, havde han det \u2013 da var jeg bleven Bonde, hele min Fremtid anderledes, end den blev; tidt har jeg siden t\u00e6nkt: mon vor Herre, for min Fremtids Skyld, lod mine For\u00e6ldre miste deres Lykkens Dage? –<\/p>\n

Min Faders Vandringer til Skoven bleve snart hyppigere; han havde ingen Ro paa sig. Krigsbegivenhederne i Tydskland, som han med Begjerlighed fulgte i Aviserne, opfyldte ham. Napoleon var hans Helt, hans Stigen forekom ham som det skj\u00f8nneste Exempel til Efterlignelse. Danmark allierede sig da med Frankrige, Talen var da kun om Krig, og min Fader blev Soldat, i Haab om at komme hjem som Lieutenant, min Moder gr\u00e6d, Naboerne trak paa Skuldrene og sagde, at det var Galskab saaledes at gaae ud for at lade sig skyde, naar man ikke havde det n\u00f8digt. Soldaten h\u00f8rte i den Tid til Pariasl\u00e6gten, f\u00f8rst i vore senere Dage, under Krigen mod Opr\u00f8rerne i Hertugd\u00f8mmerne, saae og opfattede vi ham ret; han er den h\u00f8iire Arm, som f\u00f8rer Sv\u00e6rdet.<\/p>\n

Den Morgen, Compagmet, hvori min Fader var, br\u00f8d op, h\u00f8rte jeg ham synge og tale lystigt, men hans Hjerte var i st\u00e6rk Bev\u00e6gelse, det forstod jeg, paa den vilde Heftighed, hvormed han kyssede mig ved Afskeden. Jeg laae da syg af M\u00e6slinger, laae ene i Stuen, da Trommerne l\u00f8d, og min Moder gr\u00e6dende fulgte ham ud af Byens Port. Da de vare bortmarseherede, kom min gamle Fa\u2019ermo\u2019er og saae med sine milde \u00f8jne paa mig og sagde, at det var godt, om jeg maatte d\u00f8e nu, men at Guds Villie var altid den bedste. Det var en af de f\u00f8rste Morgener fuld af Smerte, jeg erindrer mig.<\/p>\n

Det Regiment, min Fader stod ved, kom imidlertid ikke l\u00e6ngere end til Holsteen; der blev sluttet Fred og den frivillige Kriger sad igjen paa sit V\u00e6rksted, og Alt syntes at komme tilbage til det Gamle.<\/p>\n

Jeg legede med mine Dukker, spillede Comedie og altid paa Tydsk, thi kun i dette Sprog kjendte jeg Sligt, men mit Tydsk var et Kauderv\u00e6lsk, som jeg selv opfandt, og hvori kun eet eneste tydsk Ord: ,,Besen\u201d forekom, et Ord, jeg havde opsnappet af de forskjellige Ben\u00e6vnelser, min Fader bragte os hjem fra Holsteen. ,,Du har jo godt af min Reise!\u201d sagde han i Sp\u00f8g. ,,Gud veed, om Du kommer saa langt ud, men det maa Du, husk paa det, Hans Christian!\u201d \u2013 Men min Moder sagde:at saal\u00e6nge hun raadede over mig, skulde jeg nok faae Lov til at blive hjemme, for ikke at s\u00e6tte min Helbred til som han.<\/p>\n

Med hans Sundhed var det forbi, den havde lidt ved de ham uvante Marscher og Krigslivet. En Morgen vaagnede han i vilde Phantasier, talte om Felttog og om Napoleon; han troede at tage Ordre fra ham og at commandere selv. Min Moder sendte mig strax ud om Hjelp, men ikke hos L\u00e6gen, nei, hos en saakaldet ,,klog Kone\u201d, der boede en halv Miil fra Odense. Jeg kom derud, Konen gjorde mig flere Sp\u00f8rgsmaal, tog derpaa en ulden Traad, maalte mine Arme, gjorde underlige Tegn over mig og lagde tilsidst, paa mit Bryst, en gr\u00f8n Green, den var et Stykke af det Slags Tr\u00e6, hvorpaa vor Herre var bleven korsf\u00e6stet, sagde hun og tilf\u00f8iede: ,,Gaa nu hjem langs med Aaen! skal din Fader d\u00f8e denne Gang, saa m\u00f8der Du hans Gjenf\u00e6rd!\u201d<\/p>\n

Man kan t\u00e6nke sig min Angest, jeg, som var saa opfyldt af Overtro og levede under Phantasiens Magt. ,,Og Du har ikke m\u00f8dt Noget?\u201d spurgte min Moder mig; da jeg korn hjem; med bankende Hjerte forsikkrede jeg, ,,Nei!\u201d Den tredie Aften d\u00f8de min Fader. Hans Liig blev liggende i Sengen, jeg laae med min Moder udenfor, og hele Natten peb en Faarekylling. ,,Han er d\u00f8d!\u201d sagde min Moder til den: ,,Du beh\u00f8ver ikke at synge efter ham, Iisjomfruen har taget ham!\u201d og jeg forstod hvad hun meente; jeg huskede fra Vinteren forud, at da vore Vinduer stode tilfrosne, havde min Fader viist os, at der var frosset paa Ruden, ligesom en Jomfru, der strakte begge sine Arme ud. ,,Hun vil nok have mig!\u201d sagde han i Sp\u00f8g; nu, da han laae d\u00f8d i Sengen, kom det min Moder i Sindet, og hvad han udtalte, beskjeftigede min Tanke.<\/p>\n

Paa St. Knuds Kirkegaard, udfor den venstre Sided\u00f8r fra Alteret, begravede de ham, Fa\u2019ermo\u2019er plantede Roser paa Graven; i senere Aar ere andre Liig blevne lagte paa samme Sted, nu voxer Gr\u00e6sset h\u00f8jt ogsaa hen over disse.<\/p>\n

Fra min Faders D\u00f8d var jeg saagodtsom ganske overladt til mig selv; min Moder gik ud at vaske for Folk, jeg sad alene hjemme med det lille Theater, som min Fader havde gjort til mig; jeg syede Dukket\u00f8i og l\u00e6ste Comedieb\u00f8ger. \u2013 Man har fortalt mig, at jeg da var lang og opl\u00f8ben, havde et stort, lyseguult Haar, gik barhovedet og som oftest med Tr\u00e6skoe paa F\u00f8dderne.<\/p>\n

I vort Nabolav boede sammen Pr\u00e6ste-Enken Madam Bunkeflod og hendes Mands S\u00f8ster; de lode mig komme ind til sig, fik Godhed for mig, og jeg var hos dem den meste Tid af Dagen; dette var det f\u00f8rste dannede Huus, hvori jeg fandt et Hjem. Den afd\u00f8de Pr\u00e6st havde skrevet Digte, havde dengang et Navn i den danske Literatur; hans Spindeviser vare da i Folkemunde; i mine ,,Vignetter til danske Digtere\u201d sang jeg siden om ham, som mine Jevnaldrende havde glemt:<\/p>\n

Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier, Ungdoms-Sangen bliver snart gamle Melodier.<\/p>\n

Her h\u00f8rte jeg f\u00f8rste Gang Navnet \u201cDigter\u201d blive udtalt og n\u00e6vnet med en H\u00f8jagtelse, som noget Helligt; Holbergs Comedier havde min Fader l\u00e6st for mig, men her talte man ikke om disse, men om Vers, om Poesie. ,,Min Broder, Digteren!\u201d sagde Bunkeflods gamle S\u00f8ster og hendes \u00f8jne lyste. Af hende l\u00e6rte jeg, at det var noget Herligt, noget Lykkeligt at v\u00e6re en Digter; her l\u00e6ste jeg ogsaa f\u00f8rste Gang Shakspeare, rigtignok i en daarlig Overs\u00e6ttelse; men de kj\u00e6kke Skildringer, de blodige Begivenheder, Hexe og Sp\u00f8gelser der traadte op, vare just efter min Smag; strax spillede jeg de shakspearske Tragedier paa mit Dukketheater; levende saae jeg i Tankerne Aanden fra Hamlet og den vanvittige Lear paa Heden, Jo Flere der d\u00f8de i et Stykke, desto interessantere forekom det mig. Paa den Tid skrev jeg mit f\u00f8rste Stykke, det var ikke mindre end en Tragedie, og hvori de naturligviis Alle d\u00f8de. Indholdet havde jeg taget af en gammel Vise om Pyramus og Thisbe, men jeg havde for\u00f8get Begivenheden med en Eremit og hans S\u00f8n, der begge elskede Thisbe, og begge toge Livet af sig, da hun d\u00f8de; til de fleste af Eremitens Repliker havde jeg laant Bibelens Ord, udskrevet Bibelsteder af Balles lille L\u00e6rebog, is\u00e6r dem, som h\u00f8ne til Pligterne imod N\u00e6sten; Stykkets Navn var ,,Aborre og Elvira\u201d. Det skulde hedde ,,Aborre og Torsk!\u201d sagde Nabokonen vittig, da jeg med stor Veltilfredshed og Lykke havde l\u00e6st det for alle Mennesker og nu ogsaa kom til hende. Jeg blev aldeles nedslaaet ved hendes Ord, jeg f\u00f8lte, at hun gjorde Nar af mig og mit Digt, som alle de Andre havde rost; bedr\u00f8vet fortalte jeg det til min Moder. ,,Det siger hun kun, fordi hendes S\u00f8n ikke har gjort det!\u201d sagde hun og jeg var tr\u00f8stet og begyndte paa et nyt Stykke; dette skulde v\u00e6re i en h\u00f8jere Stiil; en Konge og en Prindsesse skulde tr\u00e6de op deri, vel saae jeg, at hos Shakspeare talte disse ligesom andre Mennesker, men dette forekom mig at v\u00e6re ikke ganske rigtigt. Jeg spurgte min Moder og flere Folk i Nabolavet om, hvorledes egentlig en Konge talte, men de vidste ikke ret at give Besked herom, de sagde, at det var saa mange Aar, siden en Konge havde v\u00e6ret her i Odense, men at han nok talte fremmede Sprog. Jeg fik da fat paa et Slags Lexicon, hvori stode tydske, franske og engelske Ord med dansk Overs\u00e6ttelse ved, og nu var jeg hjulpen; jeg tog nogle Ord af de forskjellige Sprog og lagde dem ind i hver S\u00e6tning, som Kongen og Prindsessen talte. ,,Guten Morgen, mon p\u00e9re! har De godt sleeping?\u201d var een af Replikerne; det blev et heelt babelsk Tungemaal, som jeg ansaae for at v\u00e6re det ene rigtige hos saa h\u00f8ie Personer. Alle Mennesker maatte h\u00f8re mit Stykke, det var mig en Lyksalighed at l\u00e6se det op, og aldrig faldt der mig Andet ind, end at det maatte v\u00e6re dem Alle en stor Gl\u00e6de at h\u00f8re det.<\/p>\n

Nabokonens S\u00f8n var anbragt paa en Kl\u00e6de-Fabrik, og fortjente derved ugentlig en lille Sum; jeg derimod drev om, som man sagde, og bestilte ingen Ting, min Moder bestemte derfor, at jeg ogsaa skulde paa Fabriken; ,,det er ikke for Fortjenestens Skyld,\u201d sagde hun, ,,men det er, for saa veed jeg, hvor han er.\u201d Gamle Fa\u2019ermo\u2019er f\u00f8rte mig derhen og var inderlig bedr\u00f8vet; det havde hun ikke t\u00e6nkt at opleve, sagde hun, at jeg skulde gaae saaledes sammen med alle de usselige Drenge. Her arbeidede en M\u00e6ngde tydske Svende, de sang og talte lystigt; mangen raa Spas vakte stor Jubel, jeg h\u00f8rte paa den, og har l\u00e6rt deraf, at Barnet kan h\u00f8re Sligt med uskyldigt \u00f8re, det naaede ikke ind til mit Hjerte. Jeg havde den Gang en m\u00e6rkelig smuk og h\u00f8i Sopranstemme, som jeg beholdt til ind i mit femtende Aar; jeg vidste, at Folk holdt af \u00e9t h\u00f8re mig synge, og da man paa Fabriken spurgte mig, om jeg kunde nogle Viser, begyndte jeg strax min Sang og den gjorde stor Lykke; de andre Drenge blev det overdraget at gj\u00f8re mit Arbeide. Da jeg saa havde sjunget, fortalte jeg, at jeg ogsaa kunde spille Comedie; jeg huskede hele Scener af Holberg og Shakspeare og dem fremsagde jeg. Svende og Koner nikkede venligt til mig, loe og klappede i H\u00e6nderne. Paa den Maade fandt jeg de f\u00f8rste Dage paa Fabriken meget morsomme; men en Dag, som jeg bedst stod og sang og der taltes om min Stemmes Klarhed og m\u00e6rkelige H\u00f8ide, udbr\u00f8d en af Svendene: \u201cdet er bestemt ingen Dreng, men en lille Jomfru!\u201d han tog fat paa mig, jeg skreg og jamrede mig, de andre Svende fandt den raa Sp\u00f8g morsom, de holdt mig ved Arme og Been, jeg hvinede i vilden Sky, og bly som en Pige, styrtede jeg ud af Huset og hjem til min Moder, der strax lovede mig, at jeg aldrig skulde komme derhen mere.<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte nu igjen til Madam Bunkeflod, h\u00f8rte der l\u00e6se h\u00f8it, l\u00e6ste selv og \u00f8vede mig tillige i \u2013 at sye, det var mig af stor N\u00f8dvendighed for mit Dukketheater, jeg syede ogsaa som en Festgave til Madamens F\u00f8dselsdag en hvid Silkenaalepude, den, jeg mange mange Aar efter, som \u00c6ldre, der har seet opbevaret. En anden Pr\u00e6ste-Enke der i Nabolavet gjorde jeg og. saa Bekjendtskab med, hun lod mig l\u00e6se for sig, Romaner fra Leiebibliotheket; en af disse begyndte omtrent saaledes: ,,det var en stormfuld Nat, Regnen pladskede paa Ruderne!\u201d<\/p>\n

,,Det er en ypperlig Bog,\u201d sagde Madamen, og jeg spurgte i Uskyldighed hvoraf hun vidste det. ,,Jeg h\u00f8rer det strax paa Begyndelsen!\u201d sagde hun, ,,denne bliver udm\u00e6rket!\u201d og jeg saae med en Slags \u00c6rb\u00f8dighed op til hende, der var saa klog.<\/p>\n

I H\u00f8sten engang tog min Moder mig med fra Odense til en Herregaard i N\u00e6rheden af hendes F\u00f8deby Bogense; Fruen paa Gaarden der, hvis For\u00e6ldre min Moder havde tjent, havde sagt, at vi dog engang skulde komme der i Bes\u00f8g; dette havde jeg i Aaringer gl\u00e6det mig til og nu skulde det opfyldes; min Modet og jeg brugte to hele Dage til at naae derhen, thi vi maatte gj\u00f8re Reisen tilfods, det var en deilig Gaard og deilig Mad fik vi, men foruden dette gjorde ogsaa Landet selv et saa m\u00e6gtigt Indtryk paa mig, at mit h\u00f8jeste \u00d8nske var altid at blive her. Det var i Humleh\u00f8sten, nede i Laden omkring et stort Kar sad jeg hos min Moder og en heel M\u00e6ngde B\u00f8nder. folk og pillede Humle; der blev fortalt Historier og mange vidunderlige Ting, der var oplevet og seet. Dj\u00e6velen med Hestefod, Gjengangere og Varsler, kjendte de Alle saa godt til. Der var en gammel Bonde, som blandt Andet sagde, at Gud vidste Alt hvad der skete og skulde skee! de Ord gjorde et dybt Indtryk paa mig, de laae mig bestandig i Tanke, og da jeg henimod Aften gik ene, noget borte fra Gaarden og kom til et dybt Gadekj\u00e6r, hvor jeg kr\u00f8b ud paa en af de store Steen ude i Vandet, gik det mig underligt gjennem Hovedet, om Gud dog virkelig skulde vide Alt hvad der vilde skee! -ja, nu har han bestemt, at jeg skal leve og blive mange Aar gammel, t\u00e6nkte jeg, men dersom jeg nu springer ud i Vandet og drukner mig, saa skeer det dog ikke, som han vil. Og jeg var \u00f8ieblikkelig fuldt og fast bestemt paa at drukne mig; jeg vendte mig mod det dybeste Sted \u2013 da gik en ny Tanke gjennem min Sj\u00e6l: ,,det er Dj\u00e6velen, som vil have Magt over mig!\u201d og jeg udst\u00f8dte et Skrig, l\u00f8b alt hvad jeg kunde og styrtede gr\u00e6dende i Armene paa min Moder; men hverken hun eller Nogen fik ud af mig, hvad jeg feilede. ,,Han har vist seet noget Sp\u00f8geri!\u201d sagde en af Konerne, og jeg troede det n\u00e6sten selv.<\/p>\n

Min Moder giftede sig igjen med en ung Skomager, hvis Familie, der ogsaa h\u00f8rte til Haandv\u00e6rksstanden, fandt, at det var et altfor ringe Parti, han gjorde, og hverken min Moder eller jeg fik Lov til at komme i deres Huus. Min Stedfader var en ung, stille Mand med livlige, brune \u00f8ine og af et jevnt godt Humeur; min Opdragelse vilde han slet ikke blande sig i, sagde han, og lod mig ogsaa v\u00e6re og blive, som jeg selv vilde. \u2013 Jeg levede derfor ganske for min Perspectiv-Kasse og mit lille Dukketheater, og det var min st\u00f8rste Lykke at have samlet ret mange brogede Klude, som jeg da tilskar og syede i Dragter; min Moder betragtede det som en god \u00f8velse for mig til at blive Skr\u00e6dder, thi det var jeg f\u00f8dt til, meente hun; jeg derimod sagde, at jeg vilde til Comedien, Noget, min Moder paa det Bestemteste satte sig imod, idet hun kun kjendte som Comedie, Liniedandsere og omreisende Skuespillere, som hun regnede for eet. ,,Ja, saa vil Du faae ordentlig Bank!\u201d sagde hun da, ,,saa kommer Du til at sulte, at Du kan v\u00e6re let, og Du faaer Olie at spise for at blive lind i Lemmerne!\u201d nej, Skr\u00e6dder skulde jeg v\u00e6re. ,,See bare, hvor flint Skr\u00e6dder Stegmann har det!\u201d Det var Byens fornemste Skr\u00e6dder. ,,Han boer i Korsgaden, har store Ruder i Vinduerne og Svende paa Bordet; ja, kan Du bare blive en af dem!\u201d<\/p>\n

Hvad der i denne min Bestemmelse for Skr\u00e6dderiet var min eneste Tr\u00f8st og Gl\u00e6de, var det, at da vilde jeg ret kunne faae Klude og Lapper til mit lille Theaters Garderobe.<\/p>\n

Mine For\u00e6ldre var flyttede hen i Gaden, udenfor Munkem\u00f8lle-Port, og vi havde der faaet en Have; den var meget lille og smal, den var egentlig kun et langt Bed med Rips- og Stikkelsb\u00e6r-H\u00e6kker og saa Gangen, der tog ligesaa stor Plads op, men denne f\u00f8rte ned til Odense-Aa, lige bag Munkem\u00f8lle; tre store Vandhjul drejede sig under det styrtende Vand og stode pludselig stille, naar Sluseportene bleve satte for; alt Vandet l\u00f8b da af Aaen, der blev t\u00f8r Bund, hvor i Vandhullerne Fiskene spr\u00e6llede, jeg kunde tage dem med H\u00e6nderne, og under de store Vandhjul kom, ud fra M\u00f8llen, fedede Vandrotter, for at drikke; pludseligt l\u00f8ftedes Sluse-Portene, Vandet styrtede skummende og brusende, der var ingen Rotter mere at see, Aa-Lejet fyldtes og jeg, som stod der ude, l\u00f8b pjaskende gjennem Vandet henimod Bredden, forskr\u00e6kket som Ravsamleren paa Vesterhavets Kyst, naar han er langt ude og Floden kommer. Paa en af de store Stene, som min Moder brugte til Toe-Br\u00e6t i Aaen, stod jeg og sang i vilden Sky alle de Viser, jeg kunde, og tidt var der hverken Mening eller Melodie, men egen selvlavet Sangklang, som den bedst vilde komme; Nabohaven tilh\u00f8rte Etatsraad Falbe, hvis Frue er af Oehlenschl\u00e4ger omtalt i hans Levnetsbeskrivelse, hun havde v\u00e6ret Skuespillerinde og seet deilig ud som ,, Ida M\u00fcnster\u201d i Dramaet ,,Herman von Unna\u201d, den Gang hed hun Jomfru Beck. Jeg vidste, at naar i Haven derinde vare Fremmede, b\u00f8rte de altid efter min Sang. Alle Folk sagde mig, at jeg havde en deilig Stemme, og at jeg vist med den vilde gj\u00f8re min Lykke i Verden. Tidt t\u00e6nkte jeg over, hvorledes denne Lykke skulde komme, og da det\u201d Eventyrlige for mig var Sandhed, saa ventede jeg de forunderligste Ting. Jeg havde h\u00f8rt af en gammel Kone, som skyllede T\u00f8j i Aaen, at Keiserriget China laae lige her under Odense Aa, og nu ansaae jeg det for slet ikke umuligt, at en maaneklar Aften, som jeg der sad, kunde en chinesisk Prinds grave sig igjennem Jorden op til os, h\u00f8re mig synge og saa tage mig ned til sit Kongerige, og gj\u00f8re mig rig og fornem, men saa igjen lade mig faae Lov til at bes\u00f8ge Odense, hvor jeg vilde boe og bygge et Slot; hele Aftener kunde jeg sidde og gj\u00f8re Tegninger og Grundrids deraf. Jeg var ganske Barn og siden, l\u00e6nge efter \u2013 da var jeg det ligesaameget, naar jeg i Kj\u00f8benhavn traadte declamerende op og l\u00e6ste Digte; jeg ventede og troede endnu paa en saadan Slags Prinds i Kredsen, der skulde h\u00f8re mig, forstaae mig og hjelpe mig frem; men det skulde nu ikke skee paa den Maade og dog skee!<\/p>\n

Min L\u00e6selyst, de mange dramatiske Scener, jeg kunde udenad og min s\u00e6rdeles klangfulde, h\u00f8ie Stemme, Alt tilsammen vakte en Slags Opm\u00e6rksomhed for mig hos flere fornemme Familier i Odense; jeg blev kaldt til dem, min hele forunderlige Personlighed vakte Interesse, og blandt de Mange til hvem jeg kom, var Oberst H\u00f8egh-Guldberg den, der med sin Familiekreds viste mig den meest sande Deeltagelse; ja han talte om mig endogsaa til Prinds Christian, senere Christian den Ottende, som da boede paa Odense Slot, og derop tog Guldberg mig med sig en Dag.<\/p>\n

,,Dersom Prindsen sp\u00f8rger Dem, hvad De har Lyst til,\u201d sagde han, ,,saa svarer De, at det er Deres h\u00f8ieste \u00d8nske at komme i Latinskole!\u201d og det sagde jeg ogsaa strax, da Prindsen virkelig gjorde mig Sp\u00f8rgsmaalet, men han svarede, at det at synge, at kunne sige livlig en Digters Ord, var meget godt, men derfor ikke Genie, og at jeg maatte huske paa, at det at studere var en lang og kostbar Vei! at han imidlertid vilde tage sig af mig, dersom jeg lagde mig efter en smuk Profession, for Exempel at blive Drejer. Dertil havde jeg nu slet ikke Lyst og gik ikke ganske glad bort, skj\u00f8ndt den \u00e6dle Fyrste havde talt aldeles naturligt og rigtigt; siden da Tiden udfoldede mine Evner, var han, som vi ville see, mig til sin D\u00f8d kj\u00e6rlig og god; med den inderligste F\u00f8lelse h\u00e6nger min Tanke ved Erindringen om ham.<\/p>\n

Jeg gik nu hjemme, sk\u00f8d op og blev en lang Dreng, som min Moder sagde, hun ikke godt l\u00e6ngere kunde lade gaae saaledes og drive om; jeg gik i Fattigskolen inde paa ,,Fattiggaarden\u201d, l\u00e6rte kun Religion, Skrivning og Regning, og dette sidste daarligt nok; neppe et Ord forstod jeg at bogstavere rigtigt; hjemme l\u00e6ste jeg aldrig paa mine Lectier, de bleve saa temmeligt l\u00e6rte paa Veien fra Hjemmet til Skolen, og min Moder roste mit store Nemme paa Nabos\u00f8nnens Bekostning: ,,Han l\u00e6ser, saa det snurrer efter Morgen og Aften, min Hans Christian seer aldrig i sin Skolebog, og dog kan han den.\u201d<\/p>\n

Hvergang det var L\u00e6rerens F\u00f8dselsdag, flettede jeg en Krands til ham og skrev et Digt, som fulgte med, s\u00e6dvanlig tog han det med et Smiil, men et Par Gange skjendte han derfor; han var fra Norge og hed Velhaven, sikkert var han et \u00e6delt Menneske, men af en heftig Natur og slet ikke lykkelig; ud af sit Hjerte talte han til os om Religionen, og naar han gjennemgik Bibelhistorien, vidste han at give den saa levende, at imedens jeg h\u00f8rte, blev mig alle de malede Billeder paa Skolev\u00e6ggens Betr\u00e6k, der viste Scener af det gamle Testament, lyslevende, fik for mig en Skj\u00f8nhed, Sandhed og Friskhed, som jeg senere saae den i de herlige Stykker af Raphael og Tizian. Tidt sad jeg dr\u00f8mmende og stirrede paa den brogede V\u00e6g og fik da en lille Irettes\u00e6ttelse af ham, fordi jeg var ,,borte igjen\u201d; saa fortalte jeg de andre Drenge kurieuse Historier, men hvori jeg naturligviis ikke glemte at gj\u00f8re mig selv til Hovedpersonen, stundom blev jeg leet af. Gadedrengene havde af deres For\u00e6ldre ogsaa h\u00f8rt om mit s\u00e6re V\u00e6sen, og hvorledes jeg kom omkring i ,,fornemme Familier\u201d, og derfor blev jeg en Dag forfulgt igjennem Gaden af en heel vild Skare, der spottende raabte: ,,der l\u00f8ber Comedieskriveren!\u201d Jeg skjulte mig hjemme i en Krog, gr\u00e6d og bad til Gud.<\/p>\n

Jeg gik i mit fjortende Aar, min Moder t\u00e6nkte paa at faae mig confirmeret, for at jeg kunde komme i Skr\u00e6dderl\u00e6re og bestille noget Fornuftigt. Med hele sit Hjerte holdt hun af mig, men forstod ikke min Higen og Tragten, som jeg da selv heller ikke forstod den. Hendes Omgivelse talte altid mod min Maade at v\u00e6re paa og opholdt sig over mig, det bedr\u00f8vede og piinte hende. Vi h\u00f8rte til St. Knuds Sognekirke, og her kunde Confirmanderne tegne sig, enten hos Stiftsprovsten eller hos Capellanen; hos den F\u00f8rste gik kun de saakaldte fornemme Familiers B\u00f8rn, samt Latinskolens Disciple, hos den Sidste gik de fattigere; jeg meldte mig hos Stiftsprovsten, der maatte tage imod mig, men vistnok kun saae Forf\u00e6ngelighed deri, at jeg vilde gaae med hans Confirmander; disse stilledes \u00f8verst paa Kirke. gulvet, Capellanens kom derimod nedenfor; jeg t\u00f8r imidlertid troe, at det ikke ganske var Forf\u00e6ngelighed, der drev mig, jeg havde en Angest for de fattige Drenge, som havde spottet mig, jeg f\u00f8lte altid en inderlig Drift til at n\u00e6rme mig Latinskolens Disciple, som jeg den Gang betragtede for meget bedre end de andre; naar de legede inde paa Kirkegaarden, stod jeg udenfor Tr\u00e6-Gitteret, kigede ind og \u00f8nskede, at jeg var iblandt de Lykkelige, ikke for Legens Skyld, men for de mange B\u00f8ger, de havde, og for hvad de kunde blive i denne Verden. Hos Stiftsprovsten kunde jeg saaledes komme sammen med dem, v\u00e6re som de; \u2013 men jeg husker ikke en Eneste fra den Tid, saa lidt maae de der have givet sig af med mig; jeg havde daglig F\u00f8lelsen af, at jeg havde tr\u00e6ngt mig ind, hvor jeg ikke h\u00f8rte hjemme; ogsaa Stiftsprovsten selv lod mig f\u00f8le det, og da jeg engang hos nogle af hans Bekjendtskab havde dedameret Scener af en Comedie, kaldte han mig for sig, udtalte det Upassende i at gj\u00f8re Sligt paa en Tid, jeg forberedte mig til Confirmationen, og at naar han h\u00f8rte Sligt om mig igjen, vilde jeg blive viist bort; jeg blev meget angest og fortrykt i Sindet, endnu mere en forvildet Fugl i den fremmede Stue; dog Een her var mig venlig og god, det var en ung Pige, af Confirmanderne, en Fr\u00f8ken T\u00f8nder-Lund, hun blev anseet for den fornemste af dem Alle, \u2013 om hende kommer jeg senere til at tale \u2013 hun alene saae mildt til mig, sagde mig et venligt Goddag, og gav mig endogsaa engang en Rose, og jeg gik hjem, lyksalig, fordi der dog var Een, som ikke oversaae og forsk\u00f8d mig.<\/p>\n

En gammel Skr\u00e6dderske forandrede min afd\u00f8de Faders Overkjole til en Confirmationsdragt for mig; jeg syntes, at jeg aldrig havde baaret en saadan Stadskjole, og for f\u00f8rste Gang i mit Liv fik jeg St\u00f8vler; min Gl\u00e6de over disse var overorden lig, kun frygtede jeg, at ikke Alle skulde see, at det var St\u00f8vler, og derfor trak jeg Skafterne op over Beenkl\u00e6derne og gik saaledes opad Kirkegulvet; St\u00f8vlerne knirkede, og det frydede mig i mit Inderste, at Menigheden nu kunde h\u00f8re, at de vare nye; men min Andagt var forstyrret, jeg f\u00f8lte det og havde tillige en gruelig Samvittighedsqval over, at min Tanke var ligesaa meget hos mine St\u00f8vler, som hos den gode Gud; jeg bad ham ret i mit Hjerte tilgive mig, og t\u00e6nkte saa igjen paa mine nye St\u00f8vler.<\/p>\n

I de sidste Aar havde jeg sparet sammen i een Sum alle de Skillinger, jeg ved forskjellige Leiligheder fik, og da jeg talte dem efter, havde jeg tretten Rigsdaler; jeg var overv\u00e6ldet ved Besiddelsen af en saa stor Rigdom, og da min Moder nu paa det meest Bestemte holdt ved, at jeg skulde i Skr\u00e6dderl\u00e6re, bad og plagede jeg hende om, dog hellere at lade mig fors\u00f8ge min Lykke i at rejse til Kj\u00f8benhavn, som da var mig Verdens st\u00f8rste Stad.<\/p>\n

,,Hvad skal der blive af Dig der?\u201d spurgte min Moder.<\/p>\n

,,Jeg vil v\u00e6re ber\u00f8mt!\u201d svarede jeg og fortalte hende, hvad jeg havde l\u00e6st om m\u00e6rkelige M\u00e6nd, der vare f\u00f8dte i Fattigdom. ,,Man gaaer f\u00f8rst saa gruelig meget Ondt igjennem,\u201d sagde jeg, ,,- og saa bliver man ber\u00f8mt!\u201d Det var en aldeles uforklarlig Drift, som drog mig. Jeg gr\u00e6d, jeg bad, og tilsidst gav min Moder efter, men lod dog f\u00f8rst en gammel, saakaldet ,,klog Kone\u201d fra Hospitalet hente, og denne i Kort og Kaffe spaae mig min Fremtids Skj\u00e6bne.<\/p>\n

,,Hendes S\u00f8n bliver en stor Mand!\u201d sagde den Gamle, ,,til \u00c6re for ham skal engang Odense By blive illumineret!\u201d Min Moder gr\u00e6d, da hun h\u00f8rte det, og havde nu Intet imod, at jeg rejste. Alle Naboer, Enhver, som h\u00f8rte derom, talte til min Moder og sagde, at det var reent forf\u00e6rdeligt at lade mig, der kun var fjorten Aar gammel og i Alting saa ganske Barn, l\u00f8be til Kj\u00f8benhavn, der laae saa mange Mile borte, og var en stor, vildsom By, hvor jeg Ingen kjendte. ,,Ja, han lader mig ikke have Ro!\u201d svarede hun; ,,jeg har maattet give ham Lov til at tage afsted, men det gj\u00f8r ikke Noget, jeg er vis paa, at han ikke kommer l\u00e6nger end til Nyborg; naar han seer den vilde S\u00f8e der, bliver han nok bange og vender om igjen, og saa skal han i Skr\u00e6dderl\u00e6re!\u201d<\/p>\n

,,Kunde vi bare faae ham her i Byen paa en Skriverstue!\u201d sagde Fa\u2019ermo\u2019er, ,,det var dog noget Fiint, og det har Hans Christian Tanke til!\u201d<\/p>\n

,,Kan han blive en Skr\u00e6dder som Mester Stegmann, saa forlanger jeg det ikke finere!\u201d sagde min Moder. ,,Lad ham nu kun reise til Nyborg!\u201d<\/p>\n

Sommeren f\u00f8r min Confirmation havde en Deel af det kongelige Theaters Sang- og Skuespil-Personale v\u00e6ret i Odense og der givet en R\u00e6kke Operaer og Tragedier; hele Byen var endnu opfyldt deraf. Jeg, idet jeg stod mig godt med Placatb\u00e6reren, havde ikke blot fra Coulisserne seet alle de givne Forestillinger, men var selv traadt op baade som Page og som Hyrde, ja jeg havde endogsaa sagt et Par Repliker i ,,Cendrillon\u201d; min Iver var saa stor, at naar de Spillende kom i Garderoben f\u00f8r Forestillingen, stod jeg allerede paakl\u00e6dt; herved bleve de opm\u00e6rksomme paa mig; min Barnlighed og Begeistring morede dem; de talte venligt til mig, is\u00e6r Haack og Enholm, og jeg saae op til dem som til jordiske Guder. Alt hvad jeg havde h\u00f8rt om min Sangstemme og om min Fremsigelse af Vers og Monologer bragte nu til Klarhed hos mig den Tanke, at det var Theatret, jeg var f\u00f8dt for, og at det var her jeg vilde blive en ber\u00f8mt Mand, og derfor var Theatret i Kj\u00f8benhavn Maalet for min Str\u00e6ben. Skuespillernes Ophold i Odense var hos Mange, og hos mig is\u00e6r, en Livsbegivenhed; der taltes derom med sandt Sv\u00e6rmeri, og Talen endte altid med: ,,hvem der dog var i Kj\u00f8benhavn og paa Comedie der -Dette var der nu Enkelte der havde v\u00e6ret, og disse omtalte da Noget, de kaldte Ballet, der skulde endnu overgaae Opera og Comedie; Dandserinden Madame Schall, sagde de, var der den F\u00f8rste og M\u00e6gtigste; hun forekom mig altsaa som Dronningen for det Hele, og i min Phantasie sv\u00e6vede hun som Den, der, naar jeg vandt hendes Godhed og Beskyttelse, kunde hjelpe mig frem til H\u00e6der og Lykke.<\/p>\n

Opfyldt heraf gik jeg hen til den gamle Bogtrykker Iversen, en af Odenses meest ansete Borgere, hvem, som jeg vidste, Skuespillerne under deres Ophold i Odense daglig havde bes\u00f8gt, han kjendte dem Alle og maatte vistnok ogsaa kjende Dandserinden; ham vilde jeg bede om et Brev til hende, og saa vilde Gud nok gj\u00f8re det \u00d8vrige.<\/p>\n

Den gamle Mand saae mig for f\u00f8rste Gang, h\u00f8rte med stor Venlighed paa mit Andragende, men raadede mig paa det meest Bestemte fra at vove slig Reise. Jeg skulde l\u00e6re et Haandv\u00e6rk, sagde han. ,,Det vilde virkeligt v\u00e6re en stor Synd!\u201d svarede jeg, og han studsede over Maaden, jeg skal have sagt det paa, og det indtog ham for mig, som Familien senere har fortalt mig. Personlig kjendte han vel ikke Dandserinden, sagde han, men han skulde alligevel nok give mig Brev til hende. Jeg fik det og syntes nu alt at have Lykkens D\u00f8r aaben.<\/p>\n

Min Moder pakkede en lille Bylt Kl\u00e6der sammen, talte med Postkarlen, om jeg kunde f\u00f8lge med som blind Passageer til Kj\u00f8benhavn; det lod sig gj\u00f8re, jeg skulde kun betale tre Rigsdaler for hele Rejsen. Eftermiddagen, paa hvilken jeg skulde afsted, kom endelig; min Moder fulgte mig bedr\u00f8vet ud af Porten; her stod gamle Fa\u2019ermo\u2019er; i den sidste Tid var hendes smukke Haar blevet graat, hun tog mig om Halsen, gr\u00e6d, uden at kunne sige et Ord; jeg var selv inderlig bedr\u00f8vet -saa skiltes vi ad; jeg saae hende aldrig mere; hun d\u00f8de Aaret efter, \u2013 jeg veed ikke hendes Grav, hun ligger paa de Fattiges Kirkegaard.<\/p>\n

Postillonen bl\u00e6ste, det var en deilig Solskins Eftermiddag, og snart skinnede Solen ind i mit lette, barnlige Sind; jeg gl\u00e6dede mig over alt det Nye, jeg saae, og jeg reiste jo mine L\u00e6ngslers Maal im\u00f8de; men da jeg ved Nyborg kom ud paa det store Belt, og Skibet seilede fra min F\u00f8de\u00f8, f\u00f8lte jeg ret hvor ene og forladt jeg var, og at jeg ingen Anden havde end Gud i Himlen. \u2013 Saasnart jeg betraadte Land i Sj\u00e6lland, gik jeg om bag et Skuur ved Strandbredden, faldt paa mine Kn\u00e6 og bad Gud at hjelpe og ledsage mig; jeg f\u00f8lte mig tr\u00f8stet derved, stolede saa fast paa Gud og min Lykke \u2013 og saa kj\u00f8rte jeg hele Dagen og den n\u00e6ste Nat gjennem St\u00e6der og Landsbyer; eensom stod jeg ved Vognen og spiste mit Stykke Br\u00f8d, medens Ompakningen skete; Alt var mig saa fremmed, jeg syntes, at jeg var langt ude i den vide Verden.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen \u201cMit livs Eventyr\u201d Kapitel 1 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt! havde jeg, som Dreng, da jeg fattig og ene gik ud i Verden, m\u00f8dt en m\u00e6gtig Fee, og hun havde sagt: \u00bbv\u00e6lg din Bane og … L\u00e6s mere Mit Livs Eventyr<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":31781,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27770","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27770","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27770"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27770\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38682,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27770\/revisions\/38682"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/31781"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27770"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}