{"id":27765,"date":"2012-10-20T16:45:48","date_gmt":"2012-10-20T14:45:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27765"},"modified":"2012-10-20T16:45:48","modified_gmt":"2012-10-20T14:45:48","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27765","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 2"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: “Mit Livs Eventyr” Kapitel 2<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855\u00a0<\/strong><\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke f\u00f8rste Gang Kj\u00f8benhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. Aftenen f\u00f8r jeg kom var just udbrudt den saakaldte \u00bbJ\u00f8defeide\u00ab, der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; hele Byen var i Bev\u00e6gelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det R\u00f8re, jeg havde t\u00e6nkt mig, der altid maatte v\u00e6re i Kj\u00f8benhavn, min Verdens Stad. Med neppe ti Rigsdaler i Lommen tog jeg Logis i en af de mindre Gjestgivergaarde \u00bbGardergaarden\u00ab, n\u00e6r ved Vesterport, gjennem hvilken jeg var kommen ind. Min f\u00f8rste Vandring i Byen var hen til Theatret, jeg gik flere Gange omkring det, saae op ad Murene og betragtede den hele Bygning som et Hjem, der endnu ikke var aabnet for mig. , En af Billetsjouerne paa Hj\u00f8rnet standsede mig og spurgte, om jeg vilde have en Billet; jeg var saa aldeles uvidende om Verden og om Skik og Brug i Kj\u00f8benhavn, at jeg troede Mennesket vilde for\u00e6re mig Billetten; jeg takkede paa det Hjerteligste, han troede, jeg gjorde Nar af ham, og blev vred, saa at jeg forskr\u00e6kket l\u00f8b bort fra det Sted, der var mig det kj\u00e6reste; mindst t\u00e6nkte jeg da, at ti Aar efter skulde her mit f\u00f8rste dramatiske Arbeide blive opf\u00f8rt, og at jeg saaledes dog i dette Huus skulde tr\u00e6de frem for det danske Publicum. Dagen efter tog jeg Confirmationskl\u00e6derne paa, St\u00f8vlerne bleve naturligviis ikke glemte, og Skafterne kom heelt op uden paa Beenkl\u00e6derne; saaledes i min st\u00f8rste Pynt og med en Hat, der gled mig heelt ned over \u00d8inene, gik jeg til Dandserinden Madame Schall, for at overr\u00e6kke hende mit Anbefalingsbrev. F\u00f8r jeg trak i Klokkestr\u00e6ngen, faldt jeg paa mine Kn\u00e6 udenfor D\u00f8ren, og bad til Gud, at jeg her maatte finde Hjelp og Beskyttelse; i det samme kom, med sin Torvekurv paa Armen, en Tjenestepige op ad Trappen, hun smilede venligt, stak en Sexskilling til mig og hoppede afsted; jeg saae paa hende og paa Skillingen, jeg havde jo mine Confirmationskl\u00e6der paa, maatte jo see meget fiin ud, syntes jeg, hvor kunde hun troe, at jeg vilde betle; jeg kaldte paa hende; \u00bbBehold den kun!\u00ab raabte hun ned til mig og var borte.<\/p>\n

Endelig blev jeg indladt til Dandserinden, der med stor Forundring saae og h\u00f8rte paa mig; hun kjendte aldeles Intet til den gamle Iversen, hvem Brevet var fra; min hele Personlig\u00adhed og Optr\u00e6den var hende h\u00f8ist besynderlig. Jeg udtalte paa min Maade den inderlige Lyst, jeg f\u00f8lte efter at komme til Theatret, og paa hendes Sp\u00f8rgsmaal, hvilke Partier jeg troede, at jeg kunde udf\u00f8re, svarede jeg: \u00bbCendrillon! den holder jeg saa meget af!\u00ab Dette Stykke var af de kongelige Skuespillere givet i Odense, og Hovedrollen deri havde i den Grad opfyldt mig, at jeg efter Erindringen kunde spille den heel og holden. Jeg vilde vise hende en Pr\u00f8ve deraf, og da hun var Dandserinde, fandt jeg det rimeligviis interessantest for hende, at hun fik Scenen, hvor Gendrilion dandser; jeg udbad mig imidlertid Tilladelse til at tage mine St\u00f8vler af, da jeg ellers ikke var let nok for den Rolle; og nu tog jeg min store Hat som Tambourin, slog paa den, begyndte at dandse og synge:<\/p>\n

Hvad vil Rigdom vel sige, Hvad er Glands og Herlighed!\u00ab \u00ad<\/p>\n

Mine selsomme Geb\u00e6rder, min hele forunderlige Bev\u00e6gelighed, gjorde, at Dandserinden, som hun selv mange Tider efter har sagt mig, troede, at jeg var gal og skyndte sig med at faae mig bort.<\/p>\n

Nu gik jeg til Theaterchefen, Kammerherre Bolstein, for at s\u00f8ge Ans\u00e6ttelse; han saae paa mig og sagde, at jeg var for mager for Theatret. \u00bbO,\u00ab svarede jeg, \u00bbnaar jeg kun maa blive ansat med hundrede Rigsdalers Gage, vil jeg nok blive fed!\u00ab Kammerherren viste mig alvorlig bort og tilf\u00f8iede, at man kun engagerede Mennesker, som havde Dannelse.<\/p>\n

Inderlig bedr\u00f8vet stod jeg der, intet Menneske havde jeg, som kunde give mig Tr\u00f8st og Raad; da t\u00e6nkte jeg paa at d\u00f8e, som det eneste Bedste for mig, og min Tanke fl\u00f8i mod Gud; med hele Barnets Tillid til en Fader klyngede min Tanke sig til ham; jeg gr\u00e6d ret ud og sagde da til mig selv: \u00bbnaar f\u00f8rst Alt gaaer ret ulykkeligt, saa sender han Hjelp, det har jeg l\u00e6st; man skal lide Meget, og saa bliver man til Noget!\u00ab -Jeg gik nu hen og kj\u00f8bte mig en Galleri-Billet til Syngestykket \u00bbPaul og Virginie\u00ab. De EIskendes Adskillelse greb mig i den Grad, at jeg br\u00f8d ud i en heftig Graad; et Par Madamer, der sad ved Siden af mig, tr\u00f8stede mig paa det Bedste og sagde, at det var kun Comedie, det havde slet ikke Noget at betyde, og den Ene gav mig et stort Stykke Sm\u00f8rrebr\u00f8d med Rullep\u00f8lse paa. Vi sad nu der saa selskabeligt sammen og vare Alle gode Mennesker; jeg havde den st\u00f8rste Tillid til Alle, og med fuld Aaben\u00adhjertighed fortalte jeg dem nu i Galleri-Logen, hvor vi sad, at det egentlig ikke var for Paul og Virginie, at jeg gr\u00e6d, men fordi jeg betragtede Theatret som min Virginie, og at naar jeg skulde skilles fra det, maatte jeg ogsaa blive lige saa ulykkelig som Paul. De saae paa mig, syntes ikke at forstaae mig, og jeg fortalte dem nu, hvorfor jeg var kommen til Kj\u00f8benhavn, hvor ene jeg var -og Madamen gav mig mere Sm\u00f8rrebr\u00f8d, Frugt og Kage.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen betalte jeg, i Vertshuset, min Regning og saae da, at hele min Formue nu kun bestod i een Rigsdaler; Jeg maatte derfor see til, enten strax at komme hjem igjen med en Skipper, eller i Kj\u00f8benhavn at gaae i L\u00e6re hos en Haandv\u00e6rker; det Sidste fandt jeg at v\u00e6re det Klogeste; kom jeg hjem til Odense, da skulde jeg jo dog ogsaa i L\u00e6re, og jeg forudsaae, at naar jeg saaledes kom hjem igjen, efterat det var gaaet mig saa daarligt, vilde Folk lee af mig og have mig til Nar; altsaa, jeg maatte helst blive L\u00e6redreng i Kj\u00f8benhavn. Det var mig aldeles ligegyldigt, hvilket Haandv\u00e6rk jeg l\u00e6rte, jeg valgte det jo alene for at friste og at opholde Livet her .<\/p>\n

En kj\u00f8benhavnsk Madame, der, som jeg, havde reist som blind Passager med Posten til Kj\u00f8benhavn, gav mig Huusly og Mad, ja hun gik med mig hen at kj\u00f8be en Adresseavis, og vi s\u00f8gte der og fandt, at henne i Borgergaden boede en Snedker, der vilde tage en Dreng i L\u00e6re, og der gik jeg hen. Manden tog venlig imod mig, men sagde, at han maatte, f\u00f8r han fast antog mig, have Attest fra Odense om, at jeg var en skikkelig Dreng, og dern\u00e6st h\u00f8re noget mere om mig og om mine For\u00e6ldre; jeg skulde skaffe ham min D\u00f8beseddel; dog indtil alle disse Efterretninger kom, kunde jeg, dersom jeg ikke havde andet Sted at v\u00e6re, flytte ind til ham og strax fors\u00f8ge paa, hvorledes Professionen stod mig an.<\/p>\n

Allerede Klokken Sex n\u00e6ste Morgen kom jeg paa V\u00e6rkstedet. Der traf jeg flere Svende og Drenge; de f\u00f8rte et lystigt Sprog; Mesteren var endnu ikke oppe; deres Tale var noget letf\u00e6rdig, og jeg var jomfruelig bly; da de m\u00e6rkede det, blev jeg altsaa drillet, ja opad Dagen gik Drengenes Spas mig for vidt, saa at jeg i Erindring om Scenen paa Fabriken fik stor Forskr\u00e6kkelse, jeg brast i Graad og tog den Beslutning at opgive Haandv\u00e6rk og V\u00e6rksted. Jeg gik ned til Mesteren og sagde, at jeg kunde ikke taale den Tale og den Sp\u00f8g, at jeg ikke havde Lyst til Haandv\u00e6rket, og at jeg nu vilde sige ham Farvel og Tak; forundret h\u00f8rte han paa mig, han tr\u00f8stede og opmuntrede mig; det hjalp ikke, jeg var saa bev\u00e6get, saa betagen og skyndte mig afsted.<\/p>\n

Der gik jeg nu ude paa Gaden; Ingen kjendte mig; jeg var ganske forladt. Da huskede jeg paa, at i Odense havde jeg l\u00e6st i Aviserne om en Italiener, Siboni, der i Kj\u00f8benhavn var bleven ansat som Directeur ved det kongelige Musik-Conservatorium; alle Mennesker havde jo rost min Stemme, maaskee at denne Mand vilde tage sig af mig; gjorde han ikke det, da maatte jeg endnu samme Aften see at finde en Skipper, med hvem jeg kunde komme hjem igjen til Fyen. Ved Tanken om Hjemreisen blev jeg endnu heftigere bev\u00e6get, og i denne lidende Stemning s\u00f8gte jeg Siboni op! Han havde just stort Middags selskab, vor ber\u00f8mte Componist, Professor Weyse, Digteren Baggesen og Flere var der. Til Huusjornfruen, der lukkede op for mig, fortalte jeg ikke blot mit \u00c6rinde, om at blive ansat som Sanger, men endogsaa mit hele Levnetsl\u00f8b; hun h\u00f8rte mel stor Deeltagelse paa mig og maa have fortalt igjen en Deel deraf, thi jeg ventede l\u00e6nge, f\u00f8r hun kom tilbage, og da hun saa kom, fulgte hele Selskabet med. De betragtede mig Alle sammen. Siboni fik mig ind i Stuen, hvor Claveret stod; jeg maatte synge, han h\u00f8rte opm\u00e6rksomt til; jeg declamerede, Scener af Holberg og et Par Digte, i hvilke F\u00f8lelsen af min eget ulykkelige Stilling saaledes overv\u00e6ldede mig, at jeg br\u00f8d ud virkelige Taarer, og hele Selskabet applauderede.<\/p>\n

\u00bbJeg forudsiger,\u00ab sagde Baggesen, \u00bbat der engang blive Noget af ham! men bliv nu ikke forf\u00e6ngelig, naar hele Publicumn tilklapper Dig Bifald! \u00ab og nu sagde han Noget om den rene, sande Naturlighed, og at den gik til Grunde med Alderen og mellem Mennesker. Jeg forstod ikke Alt, men et eiendommeligt Naturbarn maa jeg have v\u00e6ret, en ganske egen Aabenbarelse, for ikke at sige \u00bbFremtoning\u00ab. Jeg troede ubetinget et hvert Menneskes Ord, og at Alle meente mig det godt; ikke en Tanke havde jeg, uden at jeg ogsaa strax udtalte den. Sibon lovede, at han vilde uddanne min Stemme og meente, at jeg som Sanger vilde kunne komme til at optr\u00e6de paa det kongelige Theater. Jeg var saa lykkelig, gr\u00e6d og loe, og da Jornfrueen lukkede mig ud, og saae den Bev\u00e6gelse, jeg var i, klappedc hun mig paa Kinden og raadede mig til n\u00e6ste Dag at gaae op til Professor Weyse, han meente mig det godt, sagde hun, og ham kunde jeg stole paa.<\/p>\n

Jeg kom til Weyse, der selv fra fattig Dreng havde arbejde sig frem; dybt havde han f\u00f8lt og forstaaet min ulykkelige Stilling, og, idet han benyttede \u00d8ieblikkets Stemning, indsamle 70 Rdlr. til mig; det var en heel Rigdom! hver Maaned kunde jeg, sagde han, afhente hos ham indtil videre, ti Rdlr. Jeg skrev da strax mit f\u00f8rste Brev til Hjemmet, et jublende Brev al Verdens Lykke var str\u00f8mmet til mig, meldte jeg. Min Model viste i sin Gl\u00e6de Brevet til alle Mennesker; Nogle h\u00f8rte forundrede efter, Andre trak paa Smilebaandet, thi hvad skulde der vel komme ud af det Hele!<\/p>\n

Siboni talte ikke Dansk; for at jeg nu kunde forstaaes og igjen forstaae ham, blev det n\u00f8dvendigt, at jeg l\u00e6rte idemindste lidt Tydsk. Den Kj\u00f8benhavnerinde, med hvem jeg havde reist fra Odense til Kj\u00f8benhavn, og som efter sin Stilling gjerne Vilde g\u00f8re mig noget Godt, fik en Sprogl\u00e6rer Brun til at give mig frit nogle tydske Timer, jeg l\u00e6rte en Deel Gloser, og Siboni aabnede mig nu sit Huus, gav mig F\u00f8de og sang nogle Gange Scala med mig. Han havde en italiensk Kok og to livlige Tjenestepiger, den ene havde tjent hos Casorti og talte Italiensk; hos disse tilbragte jeg Dagen, l\u00f8b med Gl\u00e6de deres \u00c6rinder, h\u00f8rte paa deres Historier, men da de en Dag ved Middagsbordet sendte mig ind med et af Fadene, reiste Siboni sig, gik ud i Kj\u00f8kkenet, sagde Tyendet, at jeg ikke var \u00bbCameriere\u00ab, og fra den Tid kom jeg lidt mere ind i Stuen, hvor S\u00f8sterdatteren Marietta, en talentfuld Pige, anvendte en Deel af sin Tid paa Tegning, det var Sibonis Billed som \u00bbAchilles\u00ab i Paers Opera; jeg stod Model, if\u00f8rt den store Tunica og Toga, der passede til den sv\u00e6re, st\u00e6rke Siboni og ikke til mig, der var mager og opl\u00f8ben; men denne Uovereensstemmelse morede just den muntre Italienerinde, der loe himmelh\u00f8it og tegnede saa fort.<\/p>\n

Opera-Personalet kom daglig til Sang\u00f8velse, imellem blev sagt mig, at jeg kunde h\u00f8re derpaa, og naar da under Sangen il maestro blev utilfreds, saa at det italienske Blod kom ham op i Kinderne, og han i Heftighed br\u00f8d ud snart paa Tydsk, snart paa curi\u00f8st Dansk, saa, uagtet det ikke angik mig, skj \u00e6lvede jeg over alle ,Lemmer, og meer og meer fik jeg Angest for ham, af hvem, syntes jeg, min hele Fremtid afhang; skulde jeg saa synge Scala, da kunde hans alvorlige Blik bringe min Stemme til at skj\u00e6lve, og faa Taarer op i \u00f8inene: \u00bbhikke banke, Du!\u00ab sagde han da, og naar han saa lod mig slippe, og jeg kom til D\u00f8ren, kaldte han mig tilbage igjen, stak mig nogle Penge i Haanden, \u00bbwenig amusiren!\u00ab sagde han, og smilte hjertensgod til mig.<\/p>\n

Siboni var, efter Alt hvad jeg senere har forstaaet og erfaret, en ganske fortr\u00e6ffelig Syngel\u00e6rer og skabte en god Skole og dramatisk Sang, men blev af Publicum i det Hele ikke vurderet efter Fortjeneste. M\u00e6ngden saae i ham kun en Udl\u00e6nding, der fort\u00e6rede en Gage, som en Indf\u00f8dt kunde have godt af, uden at t\u00e6nke paa, at her ikke blandt de Indf\u00f8dte var Een saa god og dygtig, som han var det: de italienske Operaer, som da tonede gjennem Europa og ved Siboni f\u00f8rtes paa Scenen hos os, bleve hadefuldt modtagne, ene og alene, fordi de vare italienske og Siboni en Italiener. \u00bbGazza ladra\u00ab blev udpebet, \u00bbla straniera\u00ab ligesaa, og da Siboni, der efter sin Contract skulde have en Benefice-Forestilling og dertil valgte paa Tydsk Paers Opera; \u00bbdie Rache des Achilles\u00ab, i hvilken han selv optraadte i Hovedrollen, engang hans Glandsrolle i Italien, blev her pebet af ham. Denne Uret, og Sibonis s\u00e6rdeles Fortjenste, er efter hans D\u00f8d bleven erkjendt af Mange, som dengang foragtede og oversaae Compositioner af Rossini og Bellini, men Aaringer efter b\u00f8iede sig for Verdi og Ricci, og det kom til den yderlighed, at ingen Musik, ingen Sang var af V\u00e6rd uden den italienske, men dette Omsving oplevede ikke Siboni. Med Sj\u00e6l og Ild s\u00f8gte han ikke blot at l\u00e6re sine Elever Sangen, men han vilde, at de skulde forstaae og opfatte Characteren, de fremstillede; der manglede ham Ord i det tydske Sprog, det danske havde han endnu mindre i sin Magt, og kun i eet af disse to forstode de fleste af Sangerne ham, kom han nu til at udtrykke sig comisk, blev dette naturligviis hurtigt opfattet og gjengivet.<\/p>\n

Fra tidlig Morgen til om Aftenen var jeg i Sibonis Huus, om Natten derimod et Sted, hvorhen min Uvidenhed med Verden havde f\u00f8rt mig; det vil sige, det var i et ganske skikkeligt Huus, men ikke i en saadan Gade. Jeg kunde med de ti Rdlr., jeg maanedlig afhentede hos Weyse, ikke boe paa en Gjestgivergaard, jeg maatte see mig om efter et billigt Logis, og kom da til at boe hos en Madame i Holmensgade, dengang kaldet Ulkegaden. Det klinger forunderligt, men saaledes er det, jeg havde i Sandhed ikke Tanke om den Verden, som her r\u00f8rte sig om mig, og var saa ganske det uskyldige Barn, at der ikke faldt en ureen Skygge i min Sj\u00e6l.<\/p>\n

I omtrent tre Fjerdingaar kom og gik jeg saaledes hos Siboni; da mistede jeg min Stemme, den var i Overgang, og jeg havde hele Vinteren og Foraaret v\u00e6ret n\u00f8dt til at gaae med daarligt Fodt\u00f8i, dagligt havt vaade F\u00f8dder; Stemmen svandt, og der var ikke l\u00e6nger Udsigt til, at jeg skulde, som man havde sagt, blive en udm\u00e6rket Sanger. Siboni kaldte mig ind til sig, sagde mig det \u00e6rligt og raadede mig, nu Sommeren begyndte, at reise hjem til Odense og der l\u00e6re et Haandv\u00e6rk.<\/p>\n

Jeg, som med Henrykkelsens Ord havde beskrevet for min Moder den Lykke, jeg virkelig f\u00f8lte var vederfaret mig, skulde nu vende tilbage til Hjemmet og der blive til Spot, jeg vidste det vilde skee, jeg f\u00f8lte det og stod som s\u00f8nderknust. Dog, just i denne tilsyneladende Ulykke laae et Trin opad til det Bedre.<\/p>\n

Som jeg stod der igjen forladt og ene, grublende paa, hvad jeg nu skulde gj\u00f8re, til hvem jeg skulde vende mig, huskede jeg paa, at jo her i Kj\u00f8benhavn levede Digteren Guldberg, en Broder til Obersten i Odense, ham, der havde viist mig saa megen Venlighed. Snart fik jeg at vide, at han boede ude ved Assistentskirkegaarden, den, han saa smukt har besjunget; jeg skrev ham til, idet jeg var forlegen ved som tidligere, Ansigt til Ansigt, at tale om min Stilling og Trang; efter at Brevet var kommet i hans H\u00e6nder, gik jeg til ham og fandt ham mellem B\u00f8ger og Tobakspiber; han var da endnu en kraftig Mand; hjerteligt og venligt tog han mod mig, og da han af mit Brev havde seet, hvor slet jeg bogstaverede, lovede han at give mig Underviisning i det danske Sprog; og da han derpaa fors\u00f8gte mig lidt i det tydske, som jeg sagde, at jeg havde talt hos Siboni, fandt han med Rette, at jeg kunde tr\u00e6nge betydeligt til ogsaa at hjelpes heri, og det vilde han. Indt\u00e6gten af et lille Skrift, han udgav, jeg troer en Tale paa Frederik den Sjettes F\u00f8dselsdag, lod han tilfalde mig, man vidste \u00f8iemedet, og jeg troer, der indkom over hundrede Rigsdaler; ogsaa Weyse vedblev at vise sin Interesse for mig, han og Flere tegnede sig for en lille Sum til mig, og det Samme, det maa jeg is\u00e6r fremh\u00e6ve, gjorde af eget gode Hjerte de to Tjenestepiger hos Siboni, de kom og tegnede sig hver, at de qvartalsviis vilde give ni Mark af deres L\u00f8n; det blev j o rigtignok kun ved det f\u00f8rste Qvartal, men den gode Villie var der; de ere begge siden slupne mig af Syne. Ogsaa Komponisten Kuhlau, hvem jeg ikke da eller nogensinde talte med, tegnede sig paa den Guldbergske Liste mellem dem, der i eet Aar vilde give deres Skjerv; Kuhlau havde ogsaa kendt det at v\u00e6re et fattigt Barn, i Armodens Huus var han voxet op ; der er fortalt mig, at i Vinterens Kulde maatte han l\u00f8be \u00c6rinder, og en Aften faldt han med \u00d8lflasken, han havde hentet; Glasstykker af den ber\u00f8vede ham hans ene \u00d8ie.<\/p>\n

Da Huuseierinden, hos hvem jeg boede i den omtalte Gade, h\u00f8rte om de Penge, jeg ved Guldberg og Weyse havde sikkert, var hun villig til at tage mig i Kost og Logis, og da hun derpaa forklarede mig, hvor godt hun kunde s\u00f8rge for mig, og hvor slemme de vare de fleste andre Mennesker om i Byen, syntes jeg, at hos hende alene var mig et sikkert Hjem. Det V\u00e6relse, hun overlod mig, var i\u00f8vrigt ikke andet end et tomt Spiiskammer, uden Vindue, uden al anden Dagslys end det, der fra Kj\u00f8kkenet kom ind ad den aabne D\u00f8r, men jeg skulde have Lov, sagde hun, at sidde i hendes Stue saa meget jeg vilde, og nu kunde jeg pr\u00f8ve hvor god Mad og Drikke jeg fik, og da om to Dage tage Bestemmelse, men det maatte hun sige mig, at for ringere end tyve Rigsdaler om Maaneden kunde hun ikke have mig. Det var jo en slem Betingelse, is\u00e6r da alle Hjelpekilder tilsammen ikke bragte det til en h\u00f8iere Sum om Maaneden, end til sexten Rigsdaler, for hvilke jeg ikke blot skulde leve, men kl\u00e6de mig og tage alle andre Forn\u00f8denheder.<\/p>\n

\u00bbJa, jeg maa have tyve Rigsdaler!\u00ab sagde Madamen, og n\u00e6ste Dag efter Middagsbordet gjentog hun det samme, talte om de onde, f\u00e6le Mennesker, jeg let kunde komme imellem, og bad mig nu, til hun om et Par Timer kom tilbage, at give et bestemt Svar paa, om jeg vilde betale de tyve Rigsdaler eller strax gaae min Vei.<\/p>\n

Jeg, som saa let sluttede mig til Menneskene, havde i de to Dage, jeg var her i Huset, faaet hende kj\u00e6r som en Moder, f\u00f8lte mig saa hjemme; det var en Hjertesorg at skulle bort, og hvorhen og til hvem ? Men jeg kunde ikke skaffe flere Dalere end de sexten, jeg havde, dem vilde jeg gjerne give hende allesammen, men det var og blev for lidt! der stod jeg saa inderlig bedr\u00f8vet, Madamen var gaaet, Taarerne randt mig ned over Kinderne; jeg saae henne over Sophaen hang hendes afd\u00f8de Mands Portrait, og jeg var saa ganske Barn, at jeg gik hen og smurte Billedets \u00d8ine med mine Taarer, for, som jeg meente, at den d\u00f8de Mand kunde f\u00f8le hvor bedr\u00f8vet jeg var og maaskee da virke ind paa sin Kones Hjerte, saa at hun bestemte sig til at beholde mig for de sexten. Hun maa have indseet, at der ikke var flere Penge at presse ud af mig, thi da hun kom til. bage, sagde hun, at jeg kunde da blive for de sexten maanedlig; og jeg blev glad, takkede Gud og den d\u00f8de Mand. N\u00e6ste Dag bragte jeg hende alle Pengene, usigelig lykkelig, fordi jeg nu havde et Hjem; men selv eiede jeg ikke een eneste Skilling til Skoe, Kl\u00e6der eller nogen lignende Slags Forn\u00f8denheder.<\/p>\n

Jeg var midt i Kj\u00f8benhavns Mysterier, men jeg forstod ikke at l\u00e6se dem. Hos Madamen var, foruden mig, i Kost en ung, venlig Dame, der havde V\u00e6relser ud til Gaarden, levede alene, og gr\u00e6d sommetider. Ingen kom til hende uden hendes gamle Fader, og han kom kun om Aftenen, naar det var m\u00f8rkt; jeg lukkede ham ind gjennem Kj\u00f8kkend\u00f8ren, han var i simpel Frakke, meget hyllet til op om Halsen og med Hatten ned i \u00d8inene. Sin Aftenthee drak han hos Datteren, hed det, og da maatte Ingen komme derind, for han var menneskesky. Hun blev altid saa alvorlig henimod den Tid, han skulde komme, og syntes ikke glad.<\/p>\n

Mange Aar efter, da jeg var kommen paa et andet Livstrin, da den fornemme Verden, og hvad man kalder Salonlivet aabnedes for mig, saae jeg en Aften, midt i den oplyste Sal, en decoreret, fornem, \u00e6ldre Herre tr\u00e6de ind, det var den gamle, menneskesky Fader, ham, jeg havde lukket ind ad Kj\u00f8kkend\u00f8ren, da han kom i den tarvelige Frakke; vi kjendte ikke hinanden, ham idetmindste faldt det vist ikke ind, at jeg, som fattig Dreng, i hiint Huus, havde aabnet ham D\u00f8ren, naar han gav sin Gjesterolle; jeg saae den Gang kun den v\u00e6rdige Fader i ham, og havde alene Tanke for mit eget Comediespil. Ja, jeg var dengang endnu saa ganske Barn og dog sexten Aar, at jeg, ligesom hjemme i Odense, endnu legede med Dukker og Dukketheater, som jeg selv gjorde; daglig sad jeg og syede Dukkekl\u00e6der, og for at faae brogede Lapper dertil, gik jeg ind i Boutikerne paa \u00d8stergade og Kj\u00f8bmagergade, og bad om de vilde for\u00e6re mig Pr\u00f8ver paa T\u00f8ier og Silkebaand. Min Phantasie bev\u00e6gede sig saa ganske i denne Dukkestads, at jeg ofte stod stille paa Gaden og betragtede de rige Damer i Silke og FI\u00f8iel, og i Tankerne forestillede mig alle de Kongekaaber, Sl\u00e6b og Ridderdragter, jeg kunde lave ud af deres Kl\u00e6der. Med Phantasien saae jeg al deres Pynt og Stads under min Sax, det var hele Timers Tanke-\u00d8velse.<\/p>\n

Jeg eiede, som sagt, ikke een Skilling, Madamen fik dem alle, men naar jeg saa engang imellem maatte bes\u00f8rge et langveis By\u00e6rinde for hende, gav hun mig altid en otte Skilling derfor; det havde jeg fortjent, sagde hun, og hun vilde Ingen gj\u00f8re Uret; for Pengene kj\u00f8bte jeg da Papir til at skrive paa eller gamle Comedieb\u00f8ger. Morskabsl\u00e6sning fik jeg snart en heel Deel af og det fra Universitets-Bibliotheket; Regentsprovsten, gamle Rasmus Nyerup, om hvem jeg fra Bunkeflods Huus vidste, at han var Bondes\u00f8n, og havde gaaet i Odense l\u00e6rde Skole, var jeg en Dag gaaet op til, fortalt, at ogsaa jeg var fra Odense; min Eiendommelighed tiltalte den gamle Mand, han fik Godhed for mig og paa Bibliotheket over Rundekirke lod han mig gaae om og see i B\u00f8gerne, kun at \u00bbde s\u00e6ttes paa rette Sted,\u00ab og dermed var jeg i h\u00f8ieste Grad samvittighedsfuld, som med de mange B\u00f8ger med Billeder, han lod mig laane hjem. Jeg var meget glad! een stor Gl\u00e6de til havde jeg, ved at Guldberg formaaede Skuespilleren Lindgreen til at instruere mig som vordende Skuespiller; jeg maatte l\u00e6re flere af Holbergs \u00bbHenrich\u00ab og dumme Kn\u00f8se, saaledes \u00bbJacquinot\u00ab i \u00bbde to Grenaderer\u00ab, et Rollefag, jeg skal have viist Talent for, men min Lyst var at spille \u00bbCorreggio\u00ab; jeg fik ogsaa Lov at l\u00e6re denne Rolle udenad. Lindgreen lod mig sige for sig Monologen i Billedgalleriet, og uagtet han loe og spurgte mig, f\u00f8r jeg begyndte, om jeg virkelig troede, at jeg kunde komme til at ligne den store Mester Correggio, h\u00f8rte han med meer og meer Alvor paa mig, og da jeg endte, klappede han mig paa Kinden og sagde: \u00bbF\u00f8lelse har De! men det er ikke Skuespiller, De skal v\u00e6re. Vor Herre veed, hvad det er! tal med Guldberg om at faae l\u00e6rt noget Latin! det f\u00f8rer altid paa Vei til Studenten!\u00ab<\/p>\n

Jeg studere! det var nu ikke l\u00e6nge kommet i min Tanke; Theatret var mig n\u00e6rmere og kj\u00e6rere. Men Latin kunde jeg jo gjerne l\u00e6re, det klang mig ogsaa saa stort at kunne sige: \u00bbjeg l\u00e6rer Latin!\u00ab F\u00f8rst talte jeg til Madamen, der havde skaffet mig fri Underviisning i Tydsken; men hun sagde mig, at Latin var det kostbareste Sprog iVerden, at det var ikke muligt at faae det l\u00e6rt frit! Guldberg fik imidlertid en af sine Venner, nu afd\u00f8de Provst Bentzien, til velvilligt at give mig ugentligt et Par Timers Underviisning deri.<\/p>\n

Solodandserenl Dahlen og hans Kone, hun is\u00e6r, en Kunstnerinde dengang af Betydning, hvem Rahbek og flere af den Tids Digtere besang, aabnede for mig deres hyggelige Hjem, og det var paa den Tid det eneste, jeg havde; de fleste Aftener tilbragte jeg her, og den milde, hjertelige Kone var mig som en god Moder. Manden tog mig med paa sin Dandseskole, det var dog et Skridt Theatret n\u00e6rmere. Der stod jeg den hele Formiddag ved den lange Stok og strakte Been, l\u00e6rte at gj\u00f8re Battement, men uagtet al min Flid og gode Villie lovede jeg ikke meget for Dandsell; Hr. Dahlen erkl\u00e6rede, at jeg neppe drev det videre end til at blive Figurant. Det havde jeg imidlertid opnaaet, at jeg turde om Aftenen komme bag Coulisserne, hvor der i den Tid ikke herskede Nutidens Orden, her var opfyldt med alskens Mennesker, ligesom selve Loftet gav Plads for Tilskuere, disse betalte der et Par Skilling til Maskinkarlene, og her var altid fuldt og tidt det \u00bbbedste Selskab\u00ab ; man vilde saa gjerne see Theatrets Mysterier, jeg veed h\u00f8ifornemme Fruer og Fr\u00f8kener, som incognito der tog til Takke med at sidde ved Siden af Nyboders Madamer, bare for at vide, hvorledes det gik til deroppe. Bag Coulisserne altsaa kom jeg, ja jeg fik endogsaa fri Adgang til Figurantinde-Logen i tredie Etage, turde der sidde paa den bageste B\u00e6nk, og jeg blev uagtet min L\u00e6ngde aldeles betragtet som Barn. Hvor var jeg dog lykkelig, det forekom mig, som om jeg allerede havde Foden heelt inde paa Scenen og h\u00f8rte med til Personalet, men endnu havde jeg ingen Aften v\u00e6ret inde \u00bbpaa Br\u00e6derne\u00ab, dog ogsaa dette forventede \u00d8ieblik kom. En Aften gav man Operetten \u00bbde to smaa Savojarder\u00ab. Ida Wulff, nuv\u00e6rende Kammerherreinde Holstein, var da. Sang-Elev, jeg kjendte hende fra Siboni, hvor hun altid talte mildt og venligt til mig; kort f\u00f8r Operetten skulde begynde, m\u00f8dtes vi bag Coulisserne, og hun sagde mig, at i Markeds-Scenen, som forekom i Stykket, kunde Enhver, selv Maskinfolkene, gaae ind for at fylde Scenen, kun maatte man f\u00f8rst faae lidt Sminke paa Kinderne, det fik jeg snart og lyksalig traadte jeg ind med de Andre. Jeg saae Lamper\u00e6kken, Souffleuren og hele det m\u00f8rke Tilskuerrum. Jeg var i mine s\u00e6dvanlige Kl\u00e6der, jeg troer i Confirmations-Kjolen, der holdt endnu, men i hvor meget jeg selv altid b\u00f8rstede paa den og syede paa den, var den, ligesom Snittet den havde, temmelig daarlig, min Hat var mig altfor stor og faldt mig n\u00e6sten ned over \u00d8inene. Jeg vidste alle disse Mangler og for at skjule dem, gjorde jeg mange h\u00f8ist keitede Bev\u00e6gelser. Jeg turde ikke holde mig rank, for da vilde Vesten vise, at den var mig altfor kort, St\u00f8vleh\u00e6lene havde jeg slidt temmelig skj\u00e6ve, og det hjalp ikke paa Holdningen; lang og mager var jeg, og jeg havde erfaret og vidste, at man nok kunde gj\u00f8re sig lystig over mig. Dog i dette \u00d8ieblik var jeg kun opfyldt af den Lykke f\u00f8rste Gang at tr\u00e6de frem foran Lamper\u00e6kken. Mit Hjerte bankede st\u00e6rkt, idet jeg traadte ind -da kom en af Sangerne, som den Gang f\u00f8rte et stort Ord og nu er glemt, han tog mig herinde i Haanden, og spottende lyk\u00f8nskede han mig til min Debut. \u00bbMaa jeg pr\u00e6sentere Dem for det danske Folk!\u00ab sagde han og trak mig hen imod Lamperne; man skulde lee af min Personlighed, vilde han, jeg f\u00f8lte det, Taarerne kom mig i \u00d8innene, jeg vred mig l\u00f8s fra ham og forlod Scenen.<\/p>\n

Paa den Tid componerede Hr. Dahlen en Ballet \u00bbArmida\u00ab, jeg skulde her med og v\u00e6re en Trold, mit eget Ansigt sad i Gabet paa en frygtelig Maske. Fru Johanne Louise Heiberg var som ganske lille Pige ogsaa med i samme Ballet; fra denne er det f\u00f8rste Gang, jeg erindrer hende, og i Programmet til Armida staar ogsaa f\u00f8rste Gang hendes Navn trykt ligesom mit. Det var et Moment i mit Liv, at mit Navn nu stod trykt, en Nimbus af Ud\u00f8delighed syntes jeg laae deri; hele Dagen hjemme maatte jeg see paa de trykte Bogstaver, jeg tog Ballet-Programmet med i Seng om Aftenen, laae ved Lyset og stirrede paa mit Navn, lagde det hen for at tage det igjen; det var en Lyksalighed !<\/p>\n

Allerede gik jeg nu paa andet Aar i Kj\u00f8benhavn; Pengene jeg havde fra Guldberg og Weyse vare optagne; jeg var i et Aar bleven \u00e6ldre, idetmindste i Undseelighed, jeg led ved at tale til Nogen om mine Savn og min Trang. Jeg var flyttet ind hos en Skipper-Enke, hvor jeg foruden Logiet. kun havde en Kop Kaffe om Morgenen. Det var tunge, m\u00f8rke Dage; Konen troede, at jeg om Middagen gik ud at spise hos Familier, og da sad jeg paa en B\u00e6nk i Kongenshave og spiste et lille Hvedebr\u00f8d; en enkelt Gang vovede jeg mig ind i et af de simpleste Spisehuse og valgte der det meest afsides Bord. Mine St\u00f8vler vare itu, i vaadt Veir gik jeg altid med vaade F\u00f8dder, havde intet varmt T\u00f8i paa i den kolde Aarstid, jeg var i Grunden meget forladt, men f\u00f8lte ikke hele V\u00e6gten heraf; ethvert Menneske, der talte venligt til mig, troede jeg, var mig en \u00e6rlig Ven; Gud var hos mig i min lille Stue, og mangen Aften, naar jeg havde l\u00e6st min Aftenb\u00f8n, kunde jeg barnligt vende mig til ham og sige: \u00bbdet bliver jo snart godt!\u00ab Jeg havde den faste Tro, at det maatte og vilde blive det, Gud kunde ikke slippe.<\/p>\n

Fra min tidligste Barndom havde jeg den Forestilling, at saaledes som det gik os Nytaarsdag, vilde det gaae os hele Aaret. Mit h\u00f8ieste \u00d8nske var, at jeg i det nye Aar maatte faae en Rolle i et Stykke og tr\u00e6de frem paa Scenen, da kom siden nok Gagen. Det var just Nytaarsdag, Theatret var lukket, men ikke Opgangen til selve Scenen, her sad en gammel, halvblind Portner, ham smuttede jeg med bankende Hjerte forbi, kom ind mellem Coulisser og T\u00e6pper, gik lige hen over Scenen imod Orchestret, faldt paa mine Kn\u00e6, men ikke et Vers kunde komme mig i Tanke, og Noget maatte jeg jo sige h\u00f8it, skulde jeg i dette Aar komme til at tale paa Scenen; da l\u00e6ste jeg med lydelig Stemme mit \u00bbFader vor\u00ab og gik bort i den trygge Forvisning, at jeg nu nok i Aarets L\u00f8b kom frem i en Rolle.<\/p>\n

Der gik Maaneder, men jeg fik ingen Rolle, det blev Foraar, og det var nu alt paa tredie Aar jeg drev om her i Kj\u00f8benhavn; i al den lange Tid havde jeg kun een eneste Gang v\u00e6ret ude i Skoven, jeg var gaaet til Dyrehaven og havde der aldeles tabt mig i Beskuelsen af Folke-Lystigheden, som den Gang aandede her, som i Oehlenschl\u00e4gers \u00bbSanct Hans Aftenspil\u00ab. Menneskevrimlen paa Bakken, Beridere, vilde Dyr, Gynger og Kunster, Vaffelboutiker med pyntelige Holl\u00e6nderinder, J\u00f8den under Tr\u00e6et, alt det var dengang; skj\u00e6rende Violiner, Sang og Klang, alt dette henrev mig langt mere end hele Skovnaturen. Alt var saa levende, saa broget, saa nyt.<\/p>\n

En Dag i Foraaret var jeg gaaet ud til Frederiksberg; der i Haven stod jeg pludselig under de f\u00f8rste udsprungne, store B\u00f8ge, Solen gjorde Bladene transparente, der var en Duft, en Friskhed, Gr\u00e6sset var saa h\u00f8jt, Fuglene sang, jeg blev overv\u00e6ldet deraf og begyndte at juble med, jeg slyngede mine Arme om et af Tr\u00e6erne, kyssede Barken, jeg var i dette \u00d8ieblik ganske Natur-Menneske. \u00bbEr Han gal!\u00ab sagde en Mand t\u00e6t ved mig,. det var en af Slotsbetjentene, og jeg l\u00f8b forskr\u00e6kket derfra og gik saa besindig og stille til Byen.<\/p>\n

Min Syngestemme havde imidlertid begyndt at vinde i Klang og Fylde; Hr. Krossing, en Broder til Digteren, var da Chor\u00adSkolens Syngemester, han h\u00f8rte mig synge og tilb\u00f8d mig Plads paa Skolen, idet han meente, at jeg ved at gaae med i Chor kunde faae Stemmen sjungen ud og dertil vinde Frihed i at bev\u00e6ge mig paa Scenen, efterhaanden fik jeg maaskee da nok nogle smaa Roller. En ny Mulighedens Vei til at komme fremad, der hvor jeg helst vilde, syntes at aabne sig; fra Dandseskolen gik jeg nu til Syngeskolen og traadte med op i Chorene, snart som Hyrde, saaledes i \u00bbR\u00f8verborgen\u00ab og i \u00bbJohanne Montfaucon\u00ab, snart som Kriger, Matros og Sligt. I Parterret havde jeg nu Lov at gaae ind, naar der ikke var udsolgt, og jeg fors\u00f8mte det aldrig. Theatret var ganske min Verden, i den levede jeg og i den dr\u00f8mte jeg, og da var det saa rimeligt, at jeg glemte at l\u00e6se min latinske Grammatik, jeg h\u00f8rte ogsaa Flere sige: at for at synge i Chor beh\u00f8vede man ikke at kunne Latin, og uden den kunde man ogsaa nok blive en stor Skuespiller. Jeg fandt dette overmaade rigtigt, var kjed af latinsk Grammatik og derfor, med eller uden Grund, undskyldte jeg mig flere Gange ved de latinske Aftentimer og gik heller i Parterret. Guldberg fik det at vide, blev vred derover, og med Ret, og for f\u00f8rste Gang i mit Liv fik jeg en alvorlig, streng Bebreidelse, den n\u00e6sten knuste mig til Jorden; jeg troer, ingen Forbryder ved at h\u00f8re forkynde sin D\u00f8dsdom kan rystes mere, end jeg blev det ved Guldbergs Ord. Det maa have udtrykt sig i mit Ansigt, thi han sagde: \u00bbspil bare ikke Comedie!\u00ab men det var ikke Comediespil. Jeg skulde nu ikke l\u00e6se Latin l\u00e6nger.<\/p>\n

Jeg f\u00f8lte, i en Grad som aldrig f\u00f8r, min Afh\u00e6ngighed af Menneskenes Godhed; jeg savnede det N\u00f8dvendigste; enkelte \u00d8ieblikke kom m\u00f8rke, alvorlige Tanker om min Fremtid, til andre Tider havde jeg igjen hele Barnets Sorgl\u00f8shed.<\/p>\n

Enken efter Danmarks ber\u00f8mte Statsmand, Christian Colbj\u00f8rnsen og dennes Datter Fru van der Maase, da Hofdame hos Kronprindsesse Caroline, vare de to F\u00f8rste af den h\u00f8iere Stand, som toge venligt mod den fattige Dreng; de h\u00f8rte paa mig med Deeltagelse og saae mig jevnligt hos sig. Fru Colbj\u00f8rnsen boede om Sommeren paa Bakkehuset, der eiedes af Digteren Rahbek og hans Hustru: \u00bbPhilemon og Baucis\u00ab som de i et Digt bleve kaldte; jeg kom under deres Tag og snart i deres Stue; Rahbek selv talte aldrig nogensinde til mig, den eneste Tiln\u00e6rmelse var engang i Haven, hvor han styrede lige hen imod mig, som om han vilde sige et Par Ord, men idet han var mig n\u00e6r og f\u00e6stede \u00d8inene paa mig, vendte han pludselig om igjen og gik. Fru Rahbek, med sin Livlighed og venlige Characteer, indlod sig derimod en Deel med mig; jeg havde da begyndt at skrive en Slags Comedie og l\u00e6ste den for hende; strax ved de f\u00f8rste Scener udbr\u00f8d hun: \u00bbmen der er jo hele Stykker deri, De har skrevet ud af Oehlenschl\u00e4ger og Ingemann!\u00ab -\u00bbJa, men de ere ogsaa saa deilige!\u00ab svarede jeg ganske uskyldig og l\u00e6ste videre. En Dag, da jeg fra hende vilde gaae op til Fru Colbj\u00f8rnsen, rakte hun mig en Haandfuld Roser og sagde: \u00bbVil De tage dem med op, det vil vist forn\u00f8ie Conferentsraadinden at faae dem af en Digters Haand ! \u00ab det var halv i Sp\u00f8g, disse Ord bleve sagte, men det var f\u00f8rste Gang, at Nogen satte Digternavnet i Forbindelse med mit, det gik mig gjennem Blod og Sj\u00e6l, Vandet kom mig i \u00d8inene, og jeg veed, at fra dette \u00d8ieblik af var min Tanke vakt for at skrive og digte, det havde f\u00f8r kun v\u00e6ret mig en Leg til Afvexling med Dukketheatret, nu stod det h\u00f8iere -nu var det Maalet.<\/p>\n

En Dag kom jeg herud, og som- jeg syntes, meget pyntelig; jeg havde af Eduard Colbj\u00f8rnsen faaet en meget god, blaa Kjole, en saa god havde jeg aldrig f\u00f8r eiet, men den var mig altfor stor og vid, is\u00e6r over Brystet; jeg havde ikke Raad til at faae den omsyet, og saa knappede jeg den til heelt op mod Halsen; T\u00f8iet saae nyt ud, Knapperne skinnede blanke, men over Brystet hang den vel meget i Pose; for nu at hjelpe paa det, fyldte jeg det tomme Rum med en M\u00e6ngde af de gamle Comedie-Placater, jeg havde; de laae l\u00f8se paa hinanden mellem Brystet og Kjolen, denne kom nu til at slutte, det vil sige, jeg fik et puklet Bryst og med det viste jeg mig for Fru Colbj\u00f8rnsen og for Fru Rahbek; de spurgte mig strax om hvad alt det var, jeg havde paa Brystet, jeg skulde aabne Kjolen, det var jo saa hedt Veir, men jeg tog mig nok iagt, Ingen fik mig til at lukke op, da vilde alle Placaterne have v\u00e6ltet ud.<\/p>\n

Foruden Rahbeks og Colbj\u00f8rnsens boede om Sommeren herude nuv\u00e6rende Etatsraad Thiele; han var dengang ung Student, men allerede h\u00e6derlig kjendt, som Den, der havde l\u00f8st Baggesens Gaade, skrevet smukke Sonetter og udgivet \u00bbdanske Folkesagn\u00ab; paa det kongelige Theater havde jeg seet opf\u00f8rt hans Tragedie \u00bbPilegrimen\u00ab. Jeg var lykkelig ved at tale med ham. Han havde F\u00f8lelse, Begeistring og Deeltagelse; stille, opm\u00e6rksom har han fulgt mig, indtil vi nu staae som Venner .Han var Een af de Faa dengang, som sagde mig Sandheden, naar Andre kun gjorde sig lystige paa min Bekostning og kun havde \u00d8ie for det Pudseerlige i min Naturtilstand. Rahbeks Yndling, Skuespillerinden Madam Andersen, som ogsaa boede paa Bakkehuset, havde i Sp\u00f8g givet mig Navnet: \u00bbder kleine Declamator\u00ab, og som saadan blev jeg bekjendt, jeg var en Curiositet; man morede sig over mig, og jeg, ja, jeg saae i hvert Smiil kun Bifaldssmilet. En af mine senere Venner har fortalt mig, at han, omtrent paa den Tid, saae mig f\u00f8rste Gang, det var i en rig bekjendt Grosserers Salon, hvor man, for at gj\u00f8re sig lystig over mig, bad mig fremsige et af mine egne Digte, og jeg skal have sagt det med en F\u00f8lelse, udtalt mig i Digtet saa ubevidst, saa inderligt, at Spotten forvandledes til Deeltagelse.<\/p>\n

Et Tilholdssted, om jeg saa kan kalde det, en hyggelig lille Stue, hvorfra ligesom Fortids R\u00f8ster klang ind i min let modtagelige Sj\u00e6l, fandt jeg og maa ikke glemme at omtale; det var hos en v\u00e6rdig, gammel Kone, Moderen til vor ber\u00f8mte, nu afd\u00f8de Urban J\u00fcrgensen; hun havde en lys Forstand og megen Dannelse, men tilh\u00f8rte ganske en forsvunden Tid, levede i Erindringen om dens Mennesker. Hendes Fader havde v\u00e6ret Slotsforvalter paa Antvorskov, og der, sagde hun, kom om S\u00f8ndagen tidt Holberg fra Sor\u00f8; han og hendes Fader gik op og ned ad Gulvet og talte om Politik, Moderen, der sad ved Spinderokken, vilde en Dag tage Deel i Samtalen. \u00bbJeg troer Rokkehovedet taler! \u00ab sagde Holberg ; \u00bbde Ord kunde Moder aldrig tilgive den vittige, grove Herre! \u00ab Hun, der dengang var et lille Barn, sad nu som gammel, gammel Kone og fortalte mig alt dette; i hendes Huus var Digteren Wessel kommen og havde drevet lystigt Spil med den pertentlige Reiser, hvis frygtelige Ildebrands-Historier vi Alle kjende, han havde ladet den arme Mand i Skoe og Silkestr\u00f8mper vandre hjem gjennem de s\u00f8lede Gader; hun l\u00e6ste daglig sine Classikere: Corneille og Racine, om disse talte hun til mig, om deres store Tanker og fremstillede Charracterer; hun kunde saaledes ikke let gane over i Beundring for den nyere romantiske Digtning. Med en Moders varme Sind talte hun om sin forviste S\u00f8n, ham, der i Krigen saa eventyrlig var traadt op paa Island, som dette \u00d8lands Konge, og hvorfor han nu aldrig mere turde vende tilbage til Danmark; Tr\u00e6k af hans Characteer og Villie, der alt i Drenge. aarene viste sig, vidste hun at fremh\u00e6ve; man vil forstaae, hvor tiltr\u00e6kkende den gamle Kones Selskab blev mig ved Alt hvad hun havde oplevet, t\u00e6nkt og l\u00e6st; og jeg var hos hende et kj\u00e6rt Barn, hun gjerne saae. Hun h\u00f8rte mine f\u00f8rste Vers og min Tragedie: \u00bbSkovkapellet\u00ab og sagde en Dag med en Alvor, der betog mig: \u00bbDe er en Digter, maaskee som Oehlenschl\u00e4ger! om ti Aar -ja, saa er jeg d\u00f8d og borte, -men t\u00e6nk saa paa mig!\u00ab -jeg husker, at Taarerne med Eet tr\u00e6ngte sig frem i mine \u00d8ine, jeg blev saa h\u00f8itidelig, saa s\u00e6rlig greben ved hvad hun sagde, men veed tillige, at jeg slet ikke troede, at det var muligt, at jeg kunde blive en Digter, som man erkjendte en saadan, mindst n\u00e6vnet, naar man n\u00e6vnede Oehlenschl\u00e4ger .<\/p>\n

\u00bbEgentlig skulde De studere!\u00ab sagde hun, \u00bbmen der er mange Veie til Rom! De kommer vel ad Deres Vei derhen!\u00ab<\/p>\n

\u00bbStudere skulde De!\u00ab gjentog Folk; daglig h\u00f8rte jeg, hvor godt og vigtigt, ja hvor aldeles n\u00f8dvendigt det vilde v\u00e6re for mig, man opmuntrede mig til at l\u00e6gge mig efter Videnskaberne, ja der var de, som skjendte, fordi jeg ikke gjorde det, og sagde mig, at det var min Pligt at studere, ellers vilde der aldrig blive Noget af mig, men jeg gad nok helst gaae at drive! Det var alvorligt meent, men Ingen gjorde et Skridt for at hjelpe mig. Jeg havde det i Grunden kummerligt, det var tungt for mig at opholde Livet. Da faldt det mig ind at skrive en Tragedie, indlevere den til det kongelige Theater, og naar da Stykket blev spillet, vilde jeg for Pengene, jeg fik derfor, begynde at studere. Medens Guldberg endnu l\u00e6ste Dansk med mig, havde jeg efter en tysk Fort\u00e6lling: \u00bbSkovkapellet\u00ab, der stod i Rosenkildes \u00bbBrevduen\u00ab, skrevet en Tragedie paa riimfri Vers, den blev af Guldberg betragtet som en dansk Stiil, en \u00d8velse i Sproget, og paa det meest Bestemte havde han forbudt mig at indlevere til Theatret dette Arbeide; jeg skrev altsaa et nyt, en anden Tragedie. Ingen skulde kjende Forfatteren; selvopfandt jeg Handlingen; det blev \u00bben f\u00e6drelandsk Tragedie\u00ab kaldet \u00bbR\u00f8verne i Vissenberg\u00ab; i L\u00f8bet af fjorten Dage var den f\u00e6rdig og renskreven, men der var neppe et Ord i den rigtig bogstaveret, thi Ingen havde hjulpet mig. Anonymt skulde Stykket indleveres, dog Een blev indviet i Hemmeligheden, Fr\u00f8ken T\u00f8nder-Lund, den unge Dame, jeg i Odense gik til Confirmation med, hun, den Eneste, som der havde v\u00e6ret venlig og god mod mig og for\u00e6ret mig en Rose, hende havde jeg ops\u00f8gt i Kj\u00f8benhavn, af hende var jeg bleven deeltagende omtalt i den Colbj\u00f8rnsenske Familie, hvor det ene Bekjendtskab f\u00f8rte til det andet. Hun betalte En for at skrive et l\u00e6seligere Exemplar end mit var, min Haandskrift turde jo heller ikke kjendes, meente vi, og nu blev Tragedien indleveret.<\/p>\n

Efter sex Ugers Forl\u00f8b, i hvilke jeg levede i store, dristige Forhaabninger, kom Stykket forkastet tilbage, og Brevet, som fulgte med, sagde, at Stykker, der i den Grad, som dette, forraadte Mangel paa al elementar Dannelse, \u00d8nskede man ikke oftere at modtage.<\/p>\n

Det var just ved Skuespil-Saisonens Slutning i Mai 1822, da fik jeg fra Theaterdirectionen et andet Brev, til Underretning om, at man \u00bbentledigede\u00ab mig fra Chor- og Dandseskolen, der ikke kunde f\u00f8re til Noget for mig, men man \u00d8nskede, at mine mange Venner vilde tage sig af mig og skaffe mig den Dannelse og de Kundskaber, der h\u00f8rte til, for at blive noget Dygtigt i Verden, uden hvilket det ikke hjalp at have noget Slags Talent.<\/p>\n

Jeg f\u00f8lte mig atter, som st\u00f8dt ud i rum S\u00f8, uden Hjelp og uden Tilhold; jeg maatte skrive et Stykke for Theatret, det maatte antages, det var den eneste Frelse, den eneste Redning endnu for mig, og nu skrev jeg efter en Fort\u00e6lling af Sams\u00f8e en Tragedie: \u00bbAlfsol\u00ab. Jeg var selv henrykt over de f\u00f8rste Acter og med disse introducerede jeg mig strax hos Shakspeares Overs\u00e6tter, nu afd\u00f8de Admiral Peter Wulff i hvis Huus og Familiekreds jeg siden fandt et sandt Hjem. Han fortalte Aaringer derefter i Sp\u00f8g og med lidt Overdrivelse om vort f\u00f8rste Bekjendtskab; at idet jeg kom ind ad D\u00f8ren, skal jeg strax have begyndt: \u00bbDe har oversat Shakspeare, ham holder jeg saa meget af, men jeg har ogsaa skrevet en Tragedie, vil De bare h\u00f8re!\u00ab -Wulff b\u00f8d mig f\u00f8rst at spise Frokost med sig, men jeg vilde ikke nyde Noget, men l\u00e6ste i Galop, og da jeg var f\u00e6rdig, skal jeg have sagt: \u00bbkan der ikke nok blive Noget af mig, for det vilde jeg saa gjerne!\u00ab – Jeg stak nu Papirerne i Lommen, og efter hans Fort\u00e6lling svarede jeg, da han bad mig at bes\u00f8ge sig snart igjen: \u00bbJa, det skal jeg, naar jeg har skrevet en ny Tragedie!\u00ab \u00bbJa saa vil det jo da vare temmelig l\u00e6nge!\u00ab svarede han. \u00bbNei, jeg t\u00e6nker nok,\u00ab sagde jeg, \u00bbat jeg har een f\u00e6rdig igjen om fjorten Dage!\u00ab – og med de Ord var jeg ude af D\u00f8ren.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen er vistnok lidt grouperet, men Farven er der af min Personlighed, som den da var. Hos H. C. \u00d8rsted havde jeg ogsaa selv indf\u00f8rt mig; det var som et guddommeligt Fingerpeg, at jeg just vendte mig til de \u00c6dleste og Bedste, dem, hvis Betydning jeg egentlig slet ikke kjendte og kunde vurdere. Fra f\u00f8rste \u00d8ieblik, med stedste voxende Deeltagelse, der i de sidste Aar blev sandt Venskab, fulgte \u00d8rsted mig til sin D\u00f8d; paa min Aandsudvikling havde han en stor Indvirkning og var den af Alle, som under hele min Digterudvikling aandelig holdt mig oppe, gav mig og forudsagde mig en Erkjendelsens Fremtid og. saa i mit F\u00e6dreland; hans Huus blev mig tidligt et Hjem, hans B\u00f8rn, som Smaa, har jeg leget med, seet dem voxe op og bevare deres Kj\u00e6rlighed til mig; i hans Huus har jeg fundet mine \u00c6ldste, uforandrede Venner .Ogsaa i Provst Gutfeldt, der da levede og var en yndet Taler, fandt jeg en venlig, deeltagende Mand, han var Den, som da udtalte sig om mig meest varmt og med meest Forhaabning, og da han havde l\u00e6st min ungdommelige Tragedie: \u00bbAlfsol\u00ab, indsendte den for mig med en Anbefaling til Theater-Directionen. Jeg levede mellem Haab og Frygt; blev ogsaa dette Arbeide forkastet, da vidste jeg ikke mere, hvad jeg skulde gribe til! – Jeg havde i Sommerens L\u00f8b pr\u00f8vet den bittre N\u00f8d, men jeg udtalte den aldrig, ellers vilde de Mange, der nu kjendte til mig, vist have afhjulpet den; en falsk Undseelse forb\u00f8d mig at sige, hvor tungt jeg havde det; mit Ansigt straalede af Gl\u00e6de, naar man talte venligt til mig, og een Lykke opfyldte mig saa uendeligt: jeg l\u00e6ste da for f\u00f8rste Gang \u00bbWalter Scott\u00ab; hans Romaner var et Aandens Liv, der opgik for mig, en ny Verden, jeg saae ind i; jeg glemte her Virkelighedens Trang omkring mig og gav til Leiebibliotheket, hvad jeg skulde kj\u00f8be Middagsspise for.<\/p>\n

Fra den Tid netop skriver sig mit f\u00f8rste Bekjendtskab med den Mand, der siden gjennem Aarene er bleven mig en kj\u00e6rlig Fader, og i hvis B\u00f8rn jeg har fundet mine S\u00f8skende; den Familie, jeg ligesom er voxet ind i; jeg beh\u00f8ver kun at n\u00e6vne Mandens Navn, og hele den \u00e6ldre Sl\u00e6gt veed, hvad han har virket og gjort i Statens Tjeneste til Gavn for det Hele og for Enkelte; een af de Dygtigste i Forretningslivet, det \u00e6dleste og bedste Hjerte, forenet med den meest bestemte kraftige. Villie, Geheime-Conferentsraad Jonas Collin. – Imellem hans mange, h\u00f8istforskjellige Virkekredse var ogsaa den at v\u00e6re Directeur for det kongelige Theater. Enhver sagde mig, at var jeg saa lykkelig at vinde denne Mands Interesse, da vilde der blive gjort Noget for mig. Det var Provst Gutfeldt, som f\u00f8rst omtalte mig for ham, og f\u00f8rste Gang gik jeg nu op i det Huus, der siden blev mig Hjemmets Hjem.<\/p>\n

Carl Bernhard har i sin Roman \u00bbKr\u00f8niker fra Christian den Andens Tid\u00ab, omtalt den gamle Gaard fra dens Fortid indtil dens sidste Betydning ved Collin. -Da Kj\u00f8benhavns \u00d8sterport stod for Enden af \u00d8stergade, og det nuv\u00e6rende Kongens Nytorv var aaben Mark, laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; det var dette Huus, der siden l\u00e6nge, til for faa Aar siden, laae skj\u00e6vt og kantet, en Bindingsv\u00e6rks Bygning i den anseelige Gade; en gammeldags Tr\u00e6-Altan f\u00f8rte op til Indgangen if\u00f8rste Stokv\u00e6rk; det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Tr\u00e6galleri under det fremspringende Tag, men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetr\u00e6 sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. Dette Huus skulde blive mig et for\u00e6ldreligt Hjem, og hvo dv\u00e6ler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard, Haandv\u00e6rkere sang, da de reiste den :<\/p>\n

Du nye Gaard, gid Lykke maa Boe her som i den gamle; men denne – ja den selv \u00ad Nu er den “gamle Minder.” \u00ad<\/p>\n

Jeg kom herhen, Collin talte til mig, jeg saae kun Forretningsmanden i ham; han sagde ikke mange Ord, og hans Tale var alvorlig og n\u00e6sten streng forekom det mig; jeg gik bort uden at vente fra denne Mand nogen Deeltagelse; og just Collin var det da, som inderligst t\u00e6nkte paa mit Vel, i Stilhed virkede derfor, som han i hele sit Liv har gjort det for mange af Rigets nu virksomme M\u00e6nd. Da forstod jeg ikke den Rolighed, hvormed han syntes at h\u00f8re, medens hans Hjerte kunde bl\u00f8de ved hvad den Tr\u00e6ngende sagde ham, og naar denne var borte, Taarerne kom i hans \u00d8ine, og han med Iver og Held altid vidste at virke og hjelpe. – Mit indsendte Stykke, som saa mange overv\u00e6ldede mig med Lovtaler for, ber\u00f8rte han let og l\u00f8st, saa at jeg betragtede ham mere som en Uven end som en Beskytter. Men efter nogle faa Dages Forl\u00f8b blev jeg kaldt op til Theaterdirectionen. Rahbek f\u00f8rte Ordet, overgav mig Manuskriptet til \u00bbAlfsol\u00ab og sagde, at dette Stykke var ubrugeligt for Scenen, men at man dog havde fundet deri \u00bbsaa mange Guldkorn\u00ab, at man havde det Haab, at jeg ved alvorlige Studier, ved at komme i en Skole og forfra l\u00e6re hvad der h\u00f8rte til, vilde maaskee eengang kunde levere den danske Scene Arbejder, der vare v\u00e6rdige at opf\u00f8res; for at jeg nu kunde leve og tilegne mig den n\u00f8dvendige Undervisning, var det, at Collin havde talt min Sag hos Kong Frederik den Sjette, der for nogle Aar allernaadigst havde forundt mig en Sum fra Finantserne til mit Underhold, og at Directionen for de l\u00e6rde Skoler havde skjenket mig fri Underviisning i Slagelse-Latinskole, hvor just en ny og, som man sagde, driftig Rector var bleven ansat. Jeg var n\u00e6sten stum af Overraskelse, aldrig havde jeg t\u00e6nkt, at mit Liv skulde tage denne Retning; jeg var forunderlig betagen og havde egentlig ingen rigtig Forestilling om den Vei, jeg nu skulde gaae. Med den f\u00f8rstafgaaende Post skulde jeg reise ud til Slagelse. Fra Collin kunde jeg qvartalsviis modtage Pengene til mit Underhold, ham maatte jeg holde mig til, og han skulde vide om min Flid og Fremgang.<\/p>\n

Jeg gik anden Gang op til ham og sagde min Tak. Denne Gang indlod han sig lidt mere med mig, talte saa mildt og hjerteligt, sagde: \u00bbskriv mig til uforbeholdent om, hvad De beh\u00f8ver, og hvorledes det gaaer Dem! \u00ab og fra denne Time voxte jeg fast til hans Hjerte, ingen Fader har kunnet v\u00e6re mig mere, end han var og er det. Ingen har mere inderligt gl\u00e6det sig over min senere Fremgang og Erkjendelse, Ingen har mere hjerteligt deelt hver af mine Sorger, end han, og f\u00f8lt for mig, som var jeg et af hans egne B\u00f8rn. Hans Velgjerning blev given, uden at et Ord eller et Blik gjorde mig den tung, det var ikke Tilf\u00e6ldet hos Alle, som jeg ved denne min Forandring i Skj\u00e6bne maatte bringe min Tak, man bad mig huske min ubegribelige Lykke, min Armod, og paalagde mig strengt at v\u00e6re flittig.<\/p>\n

Afreisen var saa hurtig bestemt, og endnu havde jeg selv eet Anliggende at ordne paa samme Tid, nemlig, som jeg ind. leverede \u00bbAlfsol\u00ab havde jeg talt med en Bekjendt fra Odense, en ung Mand, der bestyrede Bogtrykkeriet for en Enke, og af ham faaet Tilsagn om, at \u00bbAlfsol\u00ab og en lille Fort\u00e6lling \u00bbGjenf\u00e6rdet ved Palnatokes Grav\u00ab, skulde blive trykte; Manuscriptet fik han, det skulde imidlertid ligge ur\u00f8rt i Trykkeriet, indtil jeg skaffede et vist Antal Subscribenter, men disse vare endnu ikke bragte tilveie. F\u00f8r Afreisen l\u00f8b jeg til Trykkeriet, her var lukket, og saa lod jeg Sagen blive derved, rimeligviis da ikke utilfreds ved Muligheden, at det dog kunde blive trykt og l\u00e6st \u00addesv\u00e6rre skete dette, og det Aaringer efter, idet Manden, som havde modtaget Manuscriptet, var d\u00f8d, og jeg troede det Hele henkastet og glemt. Bogen udkom uden mit Vidende og min Villie, udkom i sin uforandrede Skikkelse, med et pseudonymt Forfatternavn, jeg havde givet mig eet, der ved f\u00f8rste \u00d8iekast tyder paa den meest colossale Forf\u00e6ngelighed, og dog ikke var det, men meget mere Kj\u00e6rlighed, som Barnet kan have den og, derfor giver sin Dukke Navn efter hvem det holder meest af. Jeg elskede William Shakspeare og Walter Scott, og saa elskede jeg naturligviis ogsaa mig selv, jeg tog derfor mit Navn Christian, og saa havde jeg Pseudonym-Navnet: William Christian Walter .Bogen findes endnu, i den staaer Tragedien \u00bbAlfsol\u00ab og Fort\u00e6llingen \u00bbGjenf\u00e6rdet ved Palnatokes Grav\u00ab, i hvilken hverken Gjenf\u00e6rd eller Palnatoke spiller nogen Rolle; det er en meget raa Efterligning af det Markerede hos Walter Scott.<\/p>\n

Dana er i Prologen den Ordf\u00f8rende, hun siger, at jeg er \u00bbkun sytten Aar\u00ab, og at jeg her bringer \u00bb- en Krands af B\u00f8ger\u00f8dder og af danske Blomster\u00ab \u00ad det Hele er, som det jo maatte v\u00e6re, et h\u00f8ist umodent Arbejde.<\/p>\n

En smuk Efteraarsdag reiste jeg med Posten fra Kj\u00f8benhavn for at begynde Skolelivet i Slagelse, det Sted hvor Baggesen og Ingemann ogsaa havde gaaet deres Skolegang. En ung Student, som en Maaned forud havde taget sin Artium og nu reiste hjem til Jylland for at vise sig som Student og see For\u00e6ldre og Venner, sad ved min Side og jublede af Gl\u00e6de over det nye Liv, der la ae ham aabent; han forsikrede mig, at han vilde v\u00e6re det ulykkeligste Menneske, var han i mit Sted og nu skulde begynde at gaae i Latinskole igjen! det var noget ganske R\u00e6dsomt; men jeg reiste med godt Mod til den gamle By. Min Moder fik fra mig et lyksaligt Brev, og inderligt \u00d8nskede jeg, at dog min Fader og gamle Fa’ermo’er havde levet og h\u00f8rt, \u00bbat nu kom jeg i den latinske Skole!\u00ab<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: “Mit Livs Eventyr” Kapitel 2 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855\u00a0 Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke f\u00f8rste Gang Kj\u00f8benhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. Aftenen f\u00f8r … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 2<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":11356,"menu_order":94,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27765","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27765"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27765"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}