{"id":2644,"date":"2012-03-25T09:37:46","date_gmt":"2012-03-25T07:37:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2644"},"modified":"2017-08-28T11:00:32","modified_gmt":"2017-08-28T09:00:32","slug":"h-c-andersens-forste-eventyr","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2644","title":{"rendered":"H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr"},"content":{"rendered":"

\"Tegning<\/a><\/p>\n

Tegning af “Den lille Havfrue” Lorenz Froelich 1837.<\/p>\n

H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr<\/strong><\/p>\n

H.C.\u00a0Andersen har siden sin barndom fortalt eventyr og senere i livet begyndte han ogs\u00e5 at skrive og klippe. F\u00f8rst i 1830 pr\u00f8vede han som eventyrdigter, at udgive sin f\u00f8rste digtsamling \u201dDigte\u201d herunder det fynske folkeeventyr \u201dD\u00f8dningen\u201d . Beskeden til l\u00e6serne var, at hvis man br\u00f8d sig om denne genre, s\u00e5 havde han mere af samme slags.<\/p>\n

I forordet til \u2019\u201dD\u00f8dningen<\/a>\u201d. Et fyensk Folke Eventyr fra 1830 hedder det: \u201dSom Barn var det min st\u00f8rste Gl\u00e6de at h\u00f8re Eventyr, en stor Deel Staae endnu ret levende i min Erindring, og nogle af disse ere kun lidet eller intet bekjendte; jeg har her gjenfortalt et, og dersom jeg seer det optaget med Bifald, vil jeg saaledes behandle flere, og engang levere en Cyklus af dansk Folke-Eventyr\u201d.<\/p>\n

Endnu engang ses vigtigheden for Andersen at f\u00e5 tilbagemeldinger p\u00e5 sine litter\u00e6re v\u00e6rker, s\u00e5ledes at han kunne vurdere om de skulle udgives. H.C. Andersen fik ikke den positive tilbagemelding han havde \u00f8nsket sig og hvem kan forst\u00e5 det i dag! En negativ tilbagemelding var der i \u201dMaanedsskrift for Litteratur\u201d og det var digteren Christian Molbech. Hans negative holdning skyldes at Andersen havde forfejlet den episke tone, hvori s\u00e5danne eventyr m\u00e5 fort\u00e6lles var beskeden fra Molbech. Desuden kan \u00e5rsagen til hans negativitet ogs\u00e5 skyldes, at han selv fors\u00f8gte sig som b\u00e5de fort\u00e6ller og udgiver af eventyr og at Andersen var en “konkurrent”.<\/p>\n

H.C. Andersen var skuffet og f\u00f8rst i 1835 blev der igen udgivet eventyr. Andersen havde brug for penge efter hjemkomsten fra Italiensrejsen. Han var nu flyttet ind i Nyhavn 20 hos Karen Sophie Larsen , hvor der skulle betales husleje og desuden havde Andersen f\u00e5et afslag p\u00e5 sin ans\u00f8gning til Det Kongelige Bibliotek, s\u00e5 han var i akut pengemangel.<\/p>\n

Fra sin rejse til Italien havde han masser af dagbogsnotater, som skulle omdannes til kunst, der kunne s\u00e6lges. Andersen gik derfor tiggergang til sin velg\u00f8rer Jonas Collin i h\u00e5b om at f\u00e5 penge til husleje, t\u00f8j og st\u00f8vler m.m. Andersen havde f\u00e5et antaget flere stykker p\u00e5 Det kongelige Teater<\/a>, men desv\u00e6rre faldt pengene f\u00f8rst efter at stykkerne var blevet opf\u00f8rt.<\/p>\n

I 1835 havde Andersen to bogudgivelser \u201dImprovisatoren og \u201d Eventyr, fortalte for B\u00f8rn\u201d, men som s\u00e5 ofte f\u00f8r, s\u00e5 var bogudgiveren ikke sikker p\u00e5 salget af v\u00e6rkerne og var derfor tilbageholden med at betale honoraret til Andersen.<\/p>\n

I august 1836 \u00e6ndrede H.C. Andersens \u00f8konomiske situation og havde de penge, der skulle til for at leve og desuden kunne han s\u00e6tte penge i \u201dSparekassen\u201d. Den 30-\u00e5rige Andersen betalte sin g\u00e6ld til Jonas Collin.\u00a0\u00a0Siden 1836 have H.C. Andersen penge nok til de daglige forn\u00f8denheder og rejser og efter sigende var H.C. Andersen million\u00e6r, da han d\u00f8de i 1875.<\/p>\n

Det var romanen O.T. samt teaterstykkerne \u201dFesten p\u00e5 Kenilworth\u201d og \u201dSkilles og m\u00f8des\u201d der gav Andersen de f\u00f8rste penge og det var forl\u00e6gger Reitzel<\/a> der havde f\u00e5et et guld\u00e6g i sin rede. H.C. Andersen var ikke klar over at hans b\u00f8rneeventyr senere ville blive den store succes og guld\u00e5re for b\u00e5de Andersen og forl\u00e6ggeren, som eftertiden viste.<\/p>\n

Det f\u00f8rste hefte af tre med \u201dEventyr, fortalte for B\u00f8rn\u201d udkom i maj 1835 og indeholdt H.C. Andersens fire f\u00f8rste eventyr “Fyrt\u00f8jet”, “Lille Claus og store Claus”, “Prinsessen p\u00e5 \u00c6rten” og “Den lille Idas Blomster”. Det andet hefte udkom i december med eventyrene \u201dTommelise\u201d, \u201dDen uartige Dreng\u201d og \u201dRejsekammeraten\u201d. \u00a0Digteren B.S. Ingemann frar\u00e5dede Andersen at skrive flere af den slags historier og derfor udkom det tredje hefte f\u00f8rst i 1839 med eventyrene \u201dDen lille Havfrue\u201d og \u201d Kejserens nye Kl\u00e6der\u201d<\/p>\n

Andersen havde \u00e6ndret eventyrgenren med disse b\u00f8rneeventyr. Da Andersen f\u00f8rste eventyr var en realitet i 1830\u2019erne blev b\u00f8rn ikke taget alvorligt, man respekterede ikke barnets egen identitet, natur- f\u00f8lelses- og fantasi liv.<\/p>\n

Andersens nye eventyrgenre blev betragtet som et brud mod tidligere tiders kunstarter. Hans eventyr bar pr\u00e6g af fantasi, vildhed, primitivitet og var hele tiden ukultiverede. Andersens alt for friske og ligefremme sprogbrug overskred en helt n\u00f8dvendig og bel\u00e6rende afstand mellem de voksne og barnet, hvis selvopfattelse kunne tage slemt skade af en fort\u00e6ller som Andersen, der var s\u00e5 indforst\u00e5et og j\u00e6vnbyrdig med b\u00f8rnene.<\/p>\n

Eventyr skulle v\u00e6re et led i datidens b\u00f8rneopdragelse og h\u00e5ndh\u00e6ve en magt, s\u00e5ledes som det blev fremf\u00f8rt i Dansk Litteratur-Tidende fra 1836. \u201d B\u00f8rn maa som sagt ikke gives Anledning til i deres Forestillinger at s\u00e6tte sig p\u00e5 den\u00a0h\u00f8je\u00a0Hest, eller blive kritiske. Hvad der leveres dem b\u00f8r altid staae over den, og det er ogsaa saadanne Ting, som de helst \u00f8nske, at h\u00f8re\u201d i nutidens samfund er det netop det modsatte synspunkt der er g\u00e6ldende nemlig, at b\u00f8rn skal udfolde fantasi og v\u00e6re kritiske overfor det de l\u00e6ser, ser og h\u00f8rer.<\/p>\n

H. C.\u00a0Andersen havde sv\u00e6rt ved at finde forst\u00e5else for sine eventyr i Danmark, men han forts\u00e6tter udgivelserne af eventyr sammen med digte, romaner og dramaer. Inden rejsen til N\u00e6rorienten blev det til 17 eventyr. Udenfor Danmarks gr\u00e6nser i Centraleuropa havde man et andet syn p\u00e5 Andersens eventyr man erkendte at Andersen form- og\u00a0indholdsm\u00e6ssige\u00a0fornyelse af litteraturen. Ingen har tidligere brugt barnet, s\u00e5 radikalt i sin kunstneriske udfoldelse som H.C. Andersen gjorde. Barnet bliver handlekraftigt ved at t\u00e6nke, tale, f\u00f8le, skabe og fantasere. Vigtige v\u00e6rdier i ethvert menneskets udvikling.<\/p>\n

2012: H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr “T\u00e6llelyset”<\/strong><\/p>\n

I oktober 2012 fandt en lokalhistoriker i bunden af en arkivkasse et gulnet hefte. Det viste sig at det indeholdt et eventyr “T\u00e6llelyset<\/a>“, som var dedikeret Madam Bunkeflod<\/a>, som boede overfor H.C. Andersens barndomshjem i Munkem\u00f8llestr\u00e6de i Odense. Forskerne har efterf\u00f8lgende konstateret at dette eventyr “T\u00e6llelyset” er H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr. Eventyret er dateret til \u00a0perioden 1819 -1823. L\u00e6s mere om tilblivelsen og fundet her!<\/a><\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

marts 2012 og december 2012<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tegning af “Den lille Havfrue” Lorenz Froelich 1837. H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr H.C.\u00a0Andersen har siden sin barndom fortalt eventyr og senere i livet begyndte han ogs\u00e5 at skrive og klippe. F\u00f8rst i 1830 pr\u00f8vede han som eventyrdigter, at udgive sin f\u00f8rste digtsamling \u201dDigte\u201d herunder det fynske folkeeventyr \u201dD\u00f8dningen\u201d . Beskeden til l\u00e6serne var, at hvis … L\u00e6s mere H.C. Andersens f\u00f8rste eventyr<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1032,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-2644","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2644","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2644"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2644\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":89128,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2644\/revisions\/89128"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1032"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2644"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}