{"id":26368,"date":"2012-10-16T21:12:41","date_gmt":"2012-10-16T19:12:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=26368"},"modified":"2012-10-16T21:12:41","modified_gmt":"2012-10-16T19:12:41","slug":"et-foredrag-holdt-ved-odense-bys-fest-i-1905-pa-100-ars-dagen-for-h-c-andersens-fodsel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=26368","title":{"rendered":"Et foredrag holdt ved Odense Bys fest i 1905 p\u00e5 100 \u00e5rs dagen for H.C. Andersens f\u00f8dsel"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/strong><\/p>\n

H.C. Andersens Hus i Odense. \u00a0Kilde Odense Bys Museer<\/p>\n

H. C. Andersen<\/strong><\/p>\n

Et Foredrag holdt ved Odense Bys Fest paa Hundredeaarsdagen for hans F\u00f8dsel 1905<\/strong><\/p>\n

af Sophus Bauditz<\/strong><\/p>\n

Mit Liv er et smukt \u00c6ventyr, saa rigt og lykkeligt -saadan begynder H. C. Andersen sin ber\u00f8mte Levnetsskildring, og mere betegnende Ord kunde han vel neppe finde; thi har nogen Digter paa n\u00e6sten \u00e6ventyrlig Vis kj\u00e6mpet sig frem fra at v\u00e6re den fattige, forpjuskede Fugl til at blive den feirede Sangsvane, som Alle b\u00f8iede sig for, saa er det vel ham.
\nAndre store Digtere, hjemme og ude, har f\u00f8r ham v\u00e6ret f\u00f8dt i smaa .Kaar og har d\u00f8iet Trang og Modgang, men ingen af dem har dog levet sin Barndom under saa fortvivlede Forhold som han, ingen har med en Energi som hans arbeidet sig op fra Folkedybet og naaet saa h\u00f8it.<\/p>\n

– En fattig Skomager, der er pint af sin elendige Stilling, og som altid higer bort, bort fra Hjemmets Armod og Hjemmets Baand, det er Faderen.
\nEn Hustru, \u00e6ldre end Manden og med en Fortid, som hun dog er for uudviklet, tilsidst for sl\u00f8v, til at f\u00f8le sig trykket af, et stakkels Skrog, der er svag for Fristelser af forskjellig Art, og som hverken er til St\u00f8tte for Mand eller Barn -det er Moderen.\u00a0Barndomshjemmet er een lille Stue, og den fattige Skomager har selv maattet t\u00f8mre sin Brudeseng af det Tr\u00e6stillads, der kort iforveien har baaret en grevelig Ligkiste -de sorte Kl\u00e6des Lister paa Sengestedet er et Minde herom, og Ingen falder paa at fjerne dem.\u00a0\u00a0Farfaderen, som engang har v\u00e6ret en ret velstillet Mand, er sindssvag; Drengene hujer efter ham i Odense Gader, og S\u00f8nnes\u00f8nnen skjuler sig for ham, rystende af Angst.<\/p>\n

Alt det, og meget Andet, staaer at l\u00e6se i “Mit Livs \u00c6ventyr”, men med den s\u00f8nligste Pietet taler Digteren alligevel om For\u00e6ldrene. Moderen, det er hende, som han siden tegner for os, kj\u00e6rligt og forstaaende som gamle Dornenica i “Improvisatoren”, n\u00e6nsomt og n\u00e6sten \u00e6rb\u00f8digt som Vaskerkonen i “Hun duede ikke”; Faderen, der l\u00e6ser i Holberg og i ,,1001 Nat”, og som sv\u00e6rmer for Napoleon, han bliver en rank, poetisk Skikkelse i “Kun en Spillemand”. Og Barndomshjemmet, det oph\u00f8rer for S\u00f8nnen aldrig at v\u00e6re Hjemmet. ,” Tagrenden, mellem vort og Naboens Hus, stod en Kasse Jord med Purl\u00f8g og Persille, min Moders hele Have”, skriver han – i Mindets Solskin blomstrer den Have endnu i “Snedronningen” – og selv i sin Alderdom, da han synger en Sang om sin F\u00f8deby, siger han :<\/p>\n

“Her l\u00f8b jeg om med Tr\u00e6sko paa
\nOg gik i Fattigskole,
\nMen hele Verden for mig laa,
\nSom bar jeg Grevekjole!<\/p>\n

Nei, jeg var ingen fattig Fyr,
\nOg Fader ikke heller,
\nHan l\u00e6ste for mig \u00c6ventyr,
\nSaa jeg blev selv Fort\u00e6ller.”<\/p>\n

Faderen er, alt som Tiden gik, i S\u00f8nnens \u00d8ine bleven noget Lignende for ham som Moderen for Goethe; har han end ikke faaet sin “Frohnatur” fra ham, saa er det dog, mener han, som en f\u00e6drene Arv, at han har sin “Lust zu fabuliren”.<\/p>\n

Og med en straalende Glorie staaer Farmoderen for ham, hun, som hver Dag, om end kun nogle \u00d8ieblikke, maa hen at se paa S\u00f8nnes\u00f8nnen med sine milde, blaa \u00d8ine, hun, som fra at have v\u00e6ret den velstaaende Landmands Kone nu i stor Fattigdom boer med sin sindssyge Mand i det lille Hus, de har kj\u00f8bt for den sidste, tarvelige Rest af deres Formue, og som dog aldrig gr\u00e6der, aldrig klager, men kun stille sukker, naar hun fort\u00e6ller om sin Sl\u00e6gts Traditioner, om sin Moders Moder, der havde v\u00e6ret “en adelig Dame i en stor, tysk By, Cassel, og der havde \u00e6gtet en Comoediant”- med hvem hun var l\u00f8bet af Landet.<\/p>\n

Barndomsindtrykkene er jo altid de st\u00e6rkeste og de varigste \u00ads\u00e6rlig st\u00e6rkt har de pr\u00e6get H. C. Andersen. -Farmoderen tager ham en Dag med ind paa Hospitalet, ind i “Daarekisten”, hvor de Sindssvage gaaer om i Gr\u00f8nnegaarden, og hvor han gjennem D\u00f8rspr\u00e6kken kiger ind i en af Cellerne; en n\u00f8gen Kvinde sidder paa en Bunke Straa og synger med deilig Stemme, pludselig styrter hun med et Skrig hen imod D\u00f8ren, hen imod Drengen \u00adhan skriger af R\u00e6dsel, og Livet igjennem kan han se den n\u00f8gne Kvinde, h\u00f8re hendes Sang og fornemme hendes Skrig. – For\u00e6ldrene er bedt i Selskab, det gaaer vistnok sjelden paa, i Selskab hos Portneren i Tugthuset; S\u00f8nnen er med, et Par af Fangerne varter op ved Bordet, de andre h\u00f8rer han synge, mens de spinder paa Skotrokken, og saa knuger R\u00e6dslen ham atter, saa han Intet kan spise, thi det er ham, som om han er traadt over T\u00e6rsklen til selve R\u00f8verhistoriernes Slot – Odense Tugthus -og Indtrykket herfra glemmer han aldrig: det er det, og saa Angsten for at m\u00f8de sin Halvs\u00f8ster, Moderens F\u00f8rstef\u00f8dte, der b\u00e6rer hele Romanen “O. T.”.<\/p>\n

Hans “historiske Tid “, det er det farverige, romantiske Blad af Kr\u00f8nikens Bog, som hedder “da Spanierne var her”. Mest er det vel gjennern de Andres senere Fort\u00e6llinger, han har sin herom, men et Par Minder fra hin Tid er dog selvoplevede. En spansk Soldat tager ham en Dag paa Armen og trykker mod hans L\u00e6ber et S\u00f8lvkrucifix, som han b\u00e6rer paa sit blotte Bryst; en anden Dag seer han en Spaniol, der har myrdet en Franskmand, f\u00f8res til Retterstedet, og i Erindringen herom skriver han mange Aar efter sit lille Digt “Soldaten”, det f\u00f8rste af ham overs\u00e6ttes paa Tysk.
\nFredeligere, lysere Minder bevarer han dog ogsaa. Naar Laugene flytter Skilt, og naar det er Sanct Knuds Marked, saa har han sine store Dage; han er med Moderen ude at sanke Ax paa Marken “paa Boas’ rige Ager”, han faaer sit f\u00f8rste Indtryk af “Landets Herlighed, naar han i Humleh\u00f8stens Tid h\u00f8rer Sagn og \u00c6ventyr, som han troligt gjernmer, og i Spindestuen lytter han til de gamle Koners Viser, udkrammer for dem sin Visdom og beundres som et ualmindelig klogt Barn, der sagtens ikke kan leve l\u00e6nge.<\/p>\n

I Skole kommer han hos en “L\u00e6rermo’er”, passer sig i sin Fritid mest selv, sidder i Gaarden ved dennes eneste Stikkelsb\u00e6rbusk, “der er saa god som mange”, og syer Dukker, Kludedukker til sit lille Theater. Og Dukkerne bliver ham levende V\u00e6sner, der bev\u00e6ger sig og taler – han forstaaer tidlig den Kunst at give det Livl\u00f8se M\u00e6le. Theatret er for ham, som for saa mangt et Barn, Indbegrebet af al Livets Herlighed; kun en sjelden, sjelden Gang kan han selv komme der, men han faaer Placaterne, og af dem digter han sig til Stykkerne, spiller dem paa sin egen Scene.
\nEn lille Perspectivkasse har han ogsaa, hvor alle Billederne er klippet ud af en gammel Bog; hvert Billede viser en gothisk Bygning, et Kloster eller en Kirke, og udenfor er der kunstigt udhuggede Springbr\u00f8nde. Paa hvert Billede l\u00e6ser han underneden Byens Navn, og det er paa dem alle Augsburg. Han faaer Reisel\u00e6ngsler, Augsburg bliver ham Symbolet paa den store Verden ; han lider, som Faderen, af Udvee og f\u00e6rdes i sine Dr\u00f8mme stadig i den romantiske, lokkende By, men hvor st\u00e6rk end hans Barnephantasi er, kan han dog aldrig ret naa til at se, “hvad der er bag Gadehj\u00f8rnet” -det seer han f\u00f8rst mange Aar efter.<\/p>\n

Faderen, der jo altid havde sv\u00e6rmet for Napoleon og Krigsbedrifter, lader sig hverve, er en Tid borte men kommer hjem uden Bedrifter, uden engang at have v\u00e6ret i Slag. Han d\u00f8er, og S\u00f8nnen bliver endnu mere end f\u00f8r overladt til sig selv, mens Moderen maa gaa ud at vaske for Folk. Lang og opl\u00f8ben er han, med stort lysegult Haar; han gaaer barhovedet, oftest med Tr\u00e6sko paa F\u00f8dderne – vi har ogsaa hans Portrait i “Hun duede ikke”. Med andre B\u00f8rn forstaaer han ikke at lege, han er kun glad, naar han sidder alene med sine Kludedukker og ved dem lever sig ind i en dr\u00f8mt Verden.<\/p>\n

Moderen gifter sig igjen – hun bilder sagtens sig selv ind, at det er for at skaffe S\u00f8nnen en Fader – og nu flytter de hen i Gaden udenfor Munkem\u00f8lleport; her faaer de en rigtig Have med en Gang, der f\u00f8rer helt ned til Odense Aa, lige bag ved Munkem\u00f8lle, hvor tre store Hjul dreier sig rundt under det styrtende Vand – det er en Herlighed! Der er Musik i M\u00f8llehjulets Fossen, og der er Musik i Navne som Munkem\u00f8lle og Klokkedybet – Odense Aa har sin Poesi, men den har rigtignok faaet den gjennem sit store Byesbarn.<\/p>\n

– Drengen bliver confirmeret, nu skal han v\u00e6re Noget, bestemme sig. Moderen vil have, han skal v\u00e6re Skr\u00e6dder; det maa han egne sig til, for han syer jo tidlig og sildig paa sine Dukker, og t\u00e6nk, om han engang kunde blive som Mester Stegmann, der har fire Svende paa Bordet! Farmo’er sigter h\u00f8iere, hun vil have ham paa en Skriverstue, men hvad vil han selv?
\nMed en Sikkerhed, der maa imponere, erkl\u00e6rer han, at han vil v\u00e6re ber\u00f8mt; “man gaaer f\u00f8rst gruelig meget Ondt igjennem, og saa bliver man ber\u00f8mt!” Moderen og Farmo’er er bet\u00e6nkelige, og en klog Kone hentes for i Kort og Kaffe at spaa Drengens Skj\u00e6bne.\u00a0\u00a0\u00a0“Hendes S\u00f8n bliver en stor Mand”, siger Sibyllen til Moderen; ” til \u00c6re for ham skal engang Odense By blive illumineret ! ” Og Orakelsvaret er afgj\u00f8rende, men det er jo ikke alle kloge Koner givet at se saa klart ind i Fremtiden, som den Gamle i Odense gjorde.<\/p>\n

Theatret, selve det kongelige Theater i Kj\u00f8benhavn, hvis Kunstnere og Kunstnerinder Aaret iforveien har givet Gj\u00e6steforestillinger i hans F\u00f8deby, er det, der staaer for ham som Veien til Ber\u00f8mmelse, der vil han hen. Moderen pakker hans fattige Kl\u00e6der sammen i en lille Bylt og f\u00f8lger ham udenfor Porten, hvor postkarlen har lovet at tage ham med som blind Passageer; her staaer gamle Farmo’er, l\u00e6gger Armen om Halsen paa ham og gr\u00e6der uden at kunne sige et Ord – det er sidste Gang, han seer hende. Postillonen bl\u00e6ser, det er en deilig Solskins Eftermiddag, og med tretten Rigsdaler i Lommen kj\u00f8rer han ad Kj\u00f8benhavn til, kj\u00f8rer Ber\u00f8mmelsen im\u00f8de.<\/p>\n

– Der er andre Digtere, som f\u00f8r ham har kastet Broen af efter sig og med ungdommelig Tro paa Lykken er draget ud i den vide Verden. Det gjorde Holberg, og det gjorde Ewald. Men Holberg havde ikke alene tresindstyve Rigsdaler i Lommen, han havde sin Embedsexamen at falde tilbage paa, kunde blive baade Pr\u00e6st og Bisp, om det skulde v\u00e6re; og Ewald havde dog sin Studenterexamen og sin Families haarde Skj\u00f8d. Men H. C. Andersen havde Intet, absolut Intet at falde tilbage paa, han maatte frem. Og det er vel ogsaa Tanken herom, som – maaske i Forbindelse med det lettere, fyenske Temperament -giver ham ikke blot den uhyre Dristighed men ogsaa den forbausende Energi. Han har jo Intet at tabe men Alt at vinde.<\/p>\n

Saa kommer han da til Kj\u00f8benhavn, hvor Lykken og Ber\u00f8mmelsen venter, og hvor det kongelige Theater reiser sine graa Mure. Han seer Musernes Tempel udvendigt, seer det med hellig \u00c6refrygt, og gaaer Dagen efter sin Ankomst op til den ber\u00f8mte Danserinde Md. Schall, for hvem han giver en Scene af “Cendrilion ” – baade Solodans og Sang, hvortil han bruger sin Hat som Tambourin! – men hun troer, hvad man egentlig ikke kan fort\u00e6nke hende i, at Drengen er forrykt, og s\u00f8ger hur1igst muligt at faae ham paa D\u00f8ren. Saa maa han altsaa videre, gaaer til selve Theaterchefen, Kammerherre Holstein, og beder ham om Ans\u00e6ttelse, men Kammerherren finder ham “for mager for Theatret”. Det tager imidlertid paa ingen Maade Modet fra ham, \u00a0\u00a0tvertimod, og resolut svarer han: “Aa, naar jeg kun maa blive ansat med hundrede Rigsdalers Gage, saa skal jeg nok blive fed!” Dermed er Audientsen hos Theaterchefen forbi.<\/p>\n

– Godt og vel et halvt Aarhundrede tidligere havde Johannes Ewald v\u00e6ret i en ganske lignende Situation.\u00a0Han var l\u00f8ben hjemmefra og stod i Hamborg for den preussiske Ministerresident, hvem han bad om at maatte blive Soldat. Ministeren indvender, at Ewald – n\u00e6sten Barn endnu og fin af Lemmer som en Jomfru – er for lille til at v\u00e6re Kriger, men Ewald svarer uforknyt: “Jeg kan voxe, og i den Tid staaer jeg mindre Fare end den st\u00f8rste Grenadeer: de Kugler, som tr\u00e6ffer ham, vil gaa over Hovedet paa mig.” – Sceneriet er forskjelligt, men de to vordende Digteres Svar til de m\u00e6gtige M\u00e6nd er i deres hele Blanding af Galgenhumor og ungdommelig Fripostighed ganske ens.<\/p>\n

Theatret er altsaa forel\u00f8big lukket for ham, det f\u00f8ler han ; men kan han ikke naa ind i Lykkens Tempel ad den f\u00f8rst pr\u00f8vede Vei, saa maa han fors\u00f8ge ad en anden.
\nI Aviserne har han l\u00e6st om en Italiener – Siboni hedder han \u00ad der er Directeur for det kongelige Musikconservatorium ; hjemme i Odense havde alle Mennesker jo rost hans Stemme: maaske Siboni tager sig af ham. Siboni har Middagsselskab, men den fattige, underlige Dreng fort\u00e6ller saa omst\u00e6ndeligt og saa indtr\u00e6ngende Husjomfruen om sin Fortid og sit Fremtidshaab, at hun alligevel lukker ham ind; for hele Selskabet – Weyse og Baggesen er blandt Gj\u00e6sterne – synger og declamerer han, uden Lampefeber men st\u00e6rkt betagen baade af sig selv og af Situa\u00adtionen, og Baggesen propheterer h\u00f8it og lydeligt, at den Dreng vil der engang blive Noget af. – Det var anden Gang, Baggesen propheterede om en ung Digter: f\u00f8rste Gang var det om Johan Ludvig Heiberg ude paa Sophienholm – og begge Gange slog hans Prophetier til.<\/p>\n

Weyse tager sig af Drengen – han vidste selv, hvad det vil sige at v\u00e6re fattig i fremmed By – og Siboni synger med ham; han faaer Logis i Holmensgade og kommer midt ind i Kj\u00f8benhavns Mysterier uden at forstaa dem – han er henrykt ! \u00a0\u00a0Saa mister han Stemmen, men ikke Energien. “Man gaaer \u00a0f\u00f8rst gruelig meget Ondt igjennem, og saa bliver man ber\u00f8mt” \u00addet var jo hans Ord til Moderen, og dem husker han. Kan han ikke blive Sanger, kan han maaske blive Skuespiller; han faaer Lindgreen til at instruere sig og lever saa forresten af, hvad gode Mennesker samler sammen til ham, sulter og fryser men gaaer paa. Skulde det ogsaa slaa feil med at blive Skuespiller, kan han maaske blive Danser, og af Solodanser Dahlen faaer han saa Undervisning paa hans Danseskole; videre end til at blive Figurant kan han dog neppe drive det, mener Dahlen, men Figurant er jo ogsaa Noget, og gjennem Danseskolen naaer han dog at slippe indenfor Helligdommens Porte, op paa Theatret, hvor han er med til Pr\u00f8ver og staaer paa Programmet til Balletten “Armida ” sammen med Johanne Louise P\u00e4tges – det er f\u00f8rste Gang, de to Navne overhovedet staaer paa Tryk.<\/p>\n

Igjen gaaer han over til Sangen, kommer paa Theatrets Syngeskole og er med i Chorene, skriver i L\u00f8bet af fjorten Dage en Tragedie, som man er sex Uger om at forkaste; og “entlediges” saa ved Saisonens Slutning i 1822 fra Chor- og Danseskolen.<\/p>\n

Han er “st\u00f8dt ud i rum S\u00f8, uden Hj\u00e6lp og uden Tilhold”, men Overbevisningen herom virker kun saaledes paa ham, at han f\u00f8ler, at “han maa skrive et Stykke for Theatret” og at “det maa antages”, og saa skriver han en ny Tragedie. Tragedien forkastes – selvf\u00f8lgelig – men Collin taler nu Forfatterens Sag hos F’rederik den Sjette, og der bevilges ham kongelig Underst\u00f8ttelse til at gjennemgaa en Latinskole.<\/p>\n

Hans f\u00f8rste Tr\u00e6ngselstid er forbi, men den har ogsaa varet l\u00e6nge. Man studser altid over, at Holberg virkelig holdt! halvandet Aar ud paa sin f\u00f8rste, mislykkede Reise, der sikkert har beredt ham mange Ydmygelser – mange flere end dem, han omtaler – men de tre lange Aar, i hvilke H. C. Andersen gik for Lud og koldt Vand , Kj\u00f8benhavn, det var dog den dobbelte Tid.
\nEn smuk Eftermiddag reiser han saa med Posten til Slagelse, der, hvor Baggesen, Ingemann, Bredahl og C. N. Rosenkilde ogsaa havde havt deres Skolegang. Han har naaet det f\u00f8rste Maal, og han har naaet det ved sin egen, aldrig svigtende Energi. Han har allerede d\u00f8iet “gruelig meget Ondt” -som man jo skal \u00ad men han har mere ivente, og med Ber\u00f8mmelsen har det endnu lange Udsigter.<\/p>\n

~ Et glad Skoleliv, som Ingemann og Rosenkilde havde levet det, et glad Skoleliv, hvorfra han siden kunde hente tusend forn\u00f8ielige Minder, det blev det ikke, hverken i Slagelse eller siden i Helsing\u00f8r. Han staaer ganske vist ikke Skoleret som Baggesen, men han lider under at v\u00e6re den udvoxne, fremmede Fugl mellem Kameraterne og lider under hver Bebreidelse, hvert spottende Ord, som han maa h\u00f8re af den vistnok velmenende, men lidet hensynsfulde Rector.\u00a0Han har ingen Forkundskaber, Intet at bygge paa; hvad de andre Elever har fra Hjemmet og fra den forberedende Undervisning, det maa ‘han tilegne sig fra nyt. Det er Arbeidsaar, Skoleaarene, strenge Arbeidsaar; han lider ikke l\u00e6nger Sult, men der er stadig fuld Brug for hans Energi, blot under andre Former end hidtil.<\/p>\n

Lyspunkter i hans Skoleliv i Slagelse er S\u00f8ndagsvandringer til Ingemann i Sor\u00f8, og et Lyspunkt, der aldrig glemmes, er en Ferieudflugt til Odense, som han ikke har seet, siden han hin S\u00f8ndag reiste som blind Passageer til Kj\u00f8benhavn. Farfa’er er d\u00f8d, og Farmo’er ogsaa, men Moderen lever, og hun og S\u00f8nnen er lige stolte, naar Folk i de smaa Str\u00e6der aabner Vinduerne for at se Marie Skomagers Hans Christian, der nu studerer for Kongens Penge. Han kommer rundt til Byens Honoratiores, hvor han overalt modtages med Venlighed, og en Eftermiddag “seiler han med Guldbergs og Biskoppens Familier paa Aaen mellem Haverne” ~ Moderen gr\u00e6der over, at “han bliver h\u00e6dret som et Grevebarn”, selv dukker han sig, ydmyg men lykkelig, og for f\u00f8rste Gang jubler det her ubevidst i ham: “Saa megen Lykke dr\u00f8mte jeg ikke om, da .jeg var den grimme \u00c6lling! ” Siden har han gjentaget det utallige Gange; han er bleven hyldet som den feirede Gj\u00e6st i de mange Fyrstehjem, hvor D\u00f8rene, ligesom i \u00c6ventyrene, altid af sig selv sprang op for ham, men neppe har han nogensinde f\u00f8lt sig stoltere og lykkeligere end under hin Seilads paa Odense Aa “med Guldbergs og Biskoppens Familier”.<\/p>\n

Lyspunkterne i Skolelivet er dog faa, Graaveiret er det fremtr\u00e6dende. “V\u00e6r flittig!” hedder det stadig til ham i Tide og Utide; “husk, Du t\u00e6rer Kongens Penge, og skriv endelig ingen Vers ! ” – Ikke skrive Vers, naar de kribler og krabler i ham for at faae Form, og naar Versene, som han nu har indseet, er Veien til Ber\u00f8mmelse! Det er umuligt, og det Umulige er det vanskeligt at pr\u00e6stere; han skriver ogsaa Vers – gode og daarlige imellem hinanden – men Student bliver han alligevel, Student i det ber\u00f8mmelige Anno 28, da der var tolv store og tolv smaa Poeter blandt Aarets Russer — Marie Skomagers Hans Christian blev dog den navnkundigste af dem.<\/p>\n

-Hvad har det ikke v\u00e6ret for ham at blive Student, at kaste L\u00e6nkerne og slaa med Vingerne! Man f\u00f8ler en Gjenklang af Rusaarets Jubel, naar han Aaringer efter skriver: “Ikke Kj\u00e6rlighedens Lykke, ikke Begeistring for Kunst og Videnskab electriserer saaledes alle Nerver som dette: nu er jeg Student! ”<\/p>\n

I Skoletiden havde han for Alvor kun kunnet arbeide paa eet: at naa over Examen, men nu kan han igjen arbeide for sin Ber\u00f8mmelse, og Veien til Ber\u00f8mmelse er at blive Digter, Digter og intet Andet. Han er fuldst\u00e6ndig klar over sit Maal, og han har en aldrig glippende Tro paa sit guddommelige Kald, derfor skal der skrives, skrives med Dampen oppe; han vil” v\u00e6re Digter til Paaske”, saa det haster st\u00e6rkt. Men lige saa sikker han er paa sit Kald og paa tilsidst at slaa igjennem, lige saa usikker er han overfor sin Genre. Og saa begynder han med Parodien. Han skriver sin “Fodreise”, faaer “Kj\u00e6rlighed paa Nicolai Taarn” opf\u00f8rt paa det kongelige Theater og er ved Siden af Lyriker a la Heine. Han parodierer, hvad der egentlig er ham helligt, han spotter med sine egne F\u00f8lelser – Alt er ham ligegyldigt, naar han blot kan blive bem\u00e6rket og vinde et Navn.<\/p>\n

Han kommer paa sin f\u00f8rste lille Udenlandsreise, jubler over Alt, hvad han seer, over Nordtysklands Bjerge og over de gamle Byer med gothiske Kirker og kunstige Springbr\u00f8nde paa Torvet \u00ad nu kan han jo begynde at kige bagved det Gadehj\u00f8rne, som han i Barndommens Perspectivkasse ikke kunde naa udenom. Og overalt, hvor han kommer, f\u00e6rdes han allerede nu mellem Aandens Storm\u00e6nd, naturligt og uden Sky; han f\u00f8ler, at han h\u00f8rer hjemme imellem dem, og han forstaaer med et Minimum af Gloseforraad at gj\u00f8re sig forstaaelig paa de fremmede Sprog.
\nDengang Oehlenschl\u00e4ger som pur ungt og ganske ubekjendt Menneske h\u00f8rte paa Samtalen om, hvor dybt den danske Digtekunst var sunken, og pludselig slog i Bordet og sagde: “ja, den er sunken, men den skal F. g. m. reise sig igjen!” da tog han Forskud paa sin tilkommende Storhed. Og Andersen gj\u00f8r egentlig noget Lignende nu. Vel har han allerede pr\u00e6steret Noget og viist ubetinget Talent, men det er dog, som om hans urokkelige Tro paa sig selv tidlig giver ham Mod til at tage op af den Ber\u00f8mmelsens Kapital, som han endnu ikke har erhvervet, og den Evne til at introducere sig selv, som i Virkeligheden beroer paa F\u00f8lelsen af eget V\u00e6rd, og som han allerede viser overfor Sibonis Husholderske, den f\u00f8lger ham baade paa hans f\u00f8rste Udenlandsreise og siden Livet igjennem. Ikke saaledes at forstaa, som om han skulde have v\u00e6ret Supplicanten, der ad Bagtrappen s\u00f8gte at n\u00e6rme sig de Store, tvertimod; han gaaer altid lige paa, ind ad Hovedd\u00f8ren, og Skildvagten pr\u00e6senterer- Honneur for Geniet!<\/p>\n

Efter Hjemkomsten udgiver han sine “Skyggebilleder”, skriver Operatexter -dels for at skrive, dels for at leve -og kommer saa paa sin anden, sin store Udenlandsreise.
\nFrugten af den er “Improvisatoren”, denne i saa mange Henseender vidunderlige Bog, der synes som een St\u00f8bning, og som imponerer lige saa meget ved den Characteristik, den giver af Digteren selv, som ved det Billede, den opruller af Italien. -Gjerne muligt, at Italien i Virkeligheden ikke har taget sig accurat saadan ud, som det skildres i “Improvisatoren”, men hvad har det at sige: det er jo dog Digtning og Kunst, der giver baade Samtid og Efterverden den Opfattelse, som er den blivende. Historien kan l\u00e6nge nok paavise, at vi veed lige saa lidt om Dagmars Fromhed som om Bengj\u00e6rds Ondskab; Folkevisen, Digtningen har slaaet begge fast, og Folkevisen har st\u00f8rre Magt over Sindene end Kr\u00f8niken, thi den kan kun berette, men Poesien og Kunsten kan give Billeder, Syner, og det er st\u00f8rre. Hvad gj\u00f8r saa det, om Historien siger os, at Pavens Rom dengang var en smudsig Rede, hvor Friheden kvaltes, og Elendigheden blomstrede – for os Danske er og bliver dog Pavens Rom i f\u00f8rste Halvdel af forrige Aarhundrede det Rom, som lever i “Improvisatoren”, i Ludvig B\u00f8dtchers Digte og i Marstrands og K\u00fclchlers Billeder. Fra “Improvisatoren” har vi Danske faaet, saa at sige, hele vor “italienske Opdragelse”, og fra den har Bou a, som om Sydens blaa Himmel og varme Luft har bragt Digterens Blod til at rulle hurtigere, fyrigere end f\u00f8r; her er Gl\u00f8d og Lidenskab, her er varm Erotik. Improvisatoren, det er helt igjennem ham selv. Naar Antonio som fattig Dreng improviserer i Borghesernes Palads, saa er det Mindet om Digterens egen f\u00f8rste Optr\u00e6den for Weyse og Baggesen, der har inspireret ham, og Jesuiterskolen, det er Slagelse og Helsing\u00f8r; Domenica er Moderen, den pedantiske Habbas Dahdad er en Blanding af Rectoren Meisling og Kritikeren Molbech, og Francesca og Fabiani, der mener ham det saa godt, men altid anseer det for deres Pligt at holde ham nede og d\u00e6mpe hans Begeistring og hans Selvf\u00f8lelse, det er alle de Mange herhjemme, der ligesom Katten og H\u00f8nen lader den grimme \u00c6lling h\u00f8re, hvad man har gjort for den, og hvad man venter sig af dens Taknemmelighed. Saa uretf\u00e6rdigt som muligt bebreidede man i sin Tid Andersen, at han baade i “Improvisatoren ” og sine andre Romaner skildrede sig selv, sine Barndomsindtryk og sine Omgivelser. Som om ikke ikke enhver Digter skildrer, og maa skildre, sig selv og omforme sine egne Oplevelser og Iagttagelser! Der er med Hensyn til Andersen kun det Eiendommelige, at faa Digtere har oplevet saa Meget og derfor havt saa Meget at fort\u00e6lle.<\/p>\n

“Improvisatoren” gj\u00f8r Opsigt, hjemme og ude, Digteren anerkjendes, han begynder formelig at feteres i de forskjellige Kredse, og det sporer ham til ny, n\u00e6sten forceret Virksomhed. Hurtigt – maaske for hurtigt – ovenpaa hinanden f\u00f8lger “O. T.”, “Kun en Spillemand” og “De to Baronesser”. Ingen af dem staaer paa H\u00f8ide med “Improvisatoren”, men naar man undertiden n\u00e6sten synes at glemme, eller at ville glemme, at Andersen overhovedet har skrevet Andet end \u00c6ventyrene, saa er det atter en Uretf\u00e6rdighed; hans Romaner har ikke blot deres bestemte og betydningsfulde Plads i hans Udvikling som Digter, men tillige deres store, selvst\u00e6ndige V\u00e6rd indenfor den nationale danske Fort\u00e6lling.<\/p>\n

Feilene i dem er let at se: f\u00f8rst og fremmest har de den, at Forfatteren altid har villet have for Meget med. Naar han kommer til at t\u00e6nke paa, hvor meget det har kostet ham at tilegne sig Skolens L\u00e6rdom, men at han dog nu har den, saa maa det vises, vises paa Tryk gjennern Latin og L\u00e6rdom. Han er bleven forholdsvis bel\u00e6st i den fremmede Skj\u00f8nliteratur – han var alle sine Dage en “hurtig” L\u00e6ser – og det maa docurnenteres gjennern Citater. Han kommer i fine Selskaber og rundt paa Herregaarde \u00ad det er ham stadig som et \u00c6ventyr, det vidunderligste af alle, at det virkelig er ham! – og saa maa han naturligvis gjennern B\u00f8ger vise Verden det, vise, at Marie Skomagers Hans Christian nu gaaer ud og ind hos de Store og har Kjendskab til Livet i de h\u00f8iere Sph\u00e6rer. Han har v\u00e6ret rundt at se sig om i F\u00e6drelandet – i Jylland og paa Halligerne – de Indtryk maa med. Alt, hvad der i \u00d8ieblikket har moret eller interesseret ham selv – og Alt interesserer ham, fordi Alt er ham nyt – det maa med. Helheden lider naturligt herunder, man m\u00e6rker, at han selv haster mod Slutningen, og Romanen bliver mindre en sluttet Composition end en broget Billedbog, noget i Sl\u00e6gt med det Skjermbr\u00e6dt, han paa sine gamle Dage selv lavede sig, og hvor Billeder allestedsfra var klippede ud og klistrede sammen, tilsyneladende planl\u00f8st, men dog ordnede af en genial Haand.
\nManglerne var lette at se, men man skulde rigtignok synes, at Fortrinene maatte have sprunget endnu mere i \u00d8inene. Der er i alle Romanerne en Rigdom paa Motiver, som kunde br\u00f8df\u00f8de Snese af moderne Forfattere der er Friskhed og Originalitet, der er F\u00f8lelse og Lune, Figurer og Sceneri. Og saa Naturskildringerne, Billederne !<\/p>\n

H. C. Andersens Evne til at tegne et Landskab, en Gade, et Interieur er i en vis Forstand enestaaende. Fuldtud viser hans Evne i denne, som i n\u00e6sten alle Henseender, sig vel f\u00f8rst i \u00c6ventyrene, men den er beundringsv\u00e6rdig allerede i Romanerne og mange af Digtene. Som han l\u00e6ser hurtigt, saadan seer han hurtigt, og han tegner med en Sikkerhed, der er ligefrem forbausende. Mangen Gang har man n\u00e6sten F\u00f8lelsen af, at han har taget et \u00d8iebliksbillede fra Coupe`vinduet i Iltoget, og naar han -i Mods\u00e6tning til saa mange andre Digtere – altid priser Farten “paa Damphestens Ryg” paa Bekostning af Fortidens Diligencer, saa kommer det vel netop af, at han har den Evne at kunne se saa hurtigt og saa hurtigt opfatte det, som er det Characteristiske for de skiftende Billeder. Med faa Streger tegner han, men levende, anskueligt: han tvinger L\u00e6serens Phantasi til at supplere det Manglende, og supplere det paa rette Maade.<\/p>\n

J. L. Heiberg fremh\u00e6ver jo i sin Omtale af Oehlenschl\u00e4gers “St. Hansaftensspil ” Perspectivkassebillederne som noget af det Ypperste, den danske Literatur eier af “poetiske Naturbeskrivelser”, og han gj\u00f8r opm\u00e6rksom paa, at det, hvorved disse virker, netop er ved den samme Umiddelbarhed, hvormed Billederne i en rigtig Perspectivkasse tiltaler den barnlige Phantasi: “Hovedsagen i Billedet staaer gjerne isoleret uden Forbindelse med Omgivelserne, finere Schatteringer og Overgange findes ikke, paa Skygge er der i det Hele sparet, Alt staaer med skarpe Conturer og med st\u00e6rke, brogede Farver”. Men hvad her er sagt om Oehlensch\u00e4gers, kan med lige saa megen Ret siges om mange af H. C. Andersens Landskabsskildringer; t\u00e6nk blot paa Digte som “Aftenlandskab” og “Studie efter Naturen”, eller paa de Par Linier, hvormed han i “Under Piletr\u00e6et” giver os det hele N\u00fcrnberg! -Man mindes uvilkaarligt hans egen Barndoms Perspectivkasse, som han maaske har l\u00e6rt Mere af, end han selv aner. F\u00f8rst og sidst, og med s\u00e6rlig Forkj\u00e6rlighed, har han – navnlig i Romanerne – givet Billeder af sin F\u00f8de\u00f8 F yen, men det er ikke tilstr\u00e6kkelig rammende for Naturskildringens Vedkommende at kalde ham Fyens Digter – hans Rige er st\u00f8rre.\u00a0Vilde man t\u00e6nke sig et Kort, paa hvilket det med forskjellige Farver var angivet, hvor hver dansk Digters Domaine laa, saa vilde Blichers ligge idet nordlige Midtjylland og Christian Winthers i Syd\u00f8stsj\u00e6lland, men for Andersens Vedkommende vilde Kortet komme til at ligne det brogede Mellemtyskland, hvor Fyrsterne har Enclaver rundt omkring, stundom ret langt borte fra deres Stammeland.\u00a0\u00a0\u00a0F yen vilde ganske vist v\u00e6re Andersens Stammeland, men hans Farver vilde ogsaa v\u00e6re at finde i Egnen om Silkeborg, ved Vesterhavet og Skagen, ja, langt udenfor Danmarks Gr\u00e6nser, mod Nord og mod Syd.<\/p>\n

– I Udlandet, i Tyskland og England vinder han sig et Navn ved Romanerne; herhjemme bliver han bekjendt ved dem, men endnu ikke ber\u00f8mt. Det danske Publicum er en Tid lang n\u00e6rmest tilb\u00f8ieligt til kun at smile ad den Lykke, han gj\u00f8r hos det fremmede, og den bekjendte Omtale af ham i “En Sj\u00e6l efter D\u00f8den” har sikkert v\u00e6ret et Udtryk for den Opfattelse, de fleste af Andersens Landsm\u00e6nd l\u00e6nge havde af ham. Den Tid var ganske vist forbi, da det kort og godt hed: “Han er for stor og aparte, og saa skal han n\u00f8fles”, men endnu bestandig st\u00f8der han i sin Omgang paa Folk, der ikke forstaaer ham, eller ikke vil forstaa ham, og som, naar han beklager sig herover, svarer ligesom H\u00f8nen i “Den grimme \u00c6lling” : “Ja, forstaaer vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaa Dig! Du vil dog vel aldrig v\u00e6re klogere end Katten og Konen, for ikke at n\u00e6vne mig. Mig kan Du tro! Jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kjende sine sande Venner!” – Og er det Kjendetegnet, saa har Andersen altid v\u00e6ret saa lykkelig at have mange “sande Venner”, baade af dem, der var ubehagelige af Misundelse og Nid, og af dem, der – ligesom Francesca og Fabiani – f\u00f8lte det som en hellig Pligt at holde ham nede. Han gaaer i Virkeligheden stadig “gruelig meget Ondt igjennem “, thi hvert lille Naalestik er for ham et Hjertesaar, og Ber\u00f8mmelsen, den rigtige, store Ber\u00f8mmelse har han endnu ikke naaet -endelig kommer den.<\/p>\n

Forholdsvis tidlig har han givet sig i Lag med \u00c6ventyrdigtningen, men i Begyndelsen kun ligesom tilf\u00e6ldigt, og uden at egentlig hverken han selv eller Andre l\u00e6gger nogen synderlig V\u00e6gt derpaa. Han n\u00f8ies i lang Tid med gjennem Gitterporten at kige ind til “Slotshaven i sit Digterrige” og i Ny og N\u00e6 at hente en enkelt Blomst inde fra det brogede Flor. Men efterhaanden bliver det ham fuldt bevidst, hvor hans Storhed ligger; Fremkomsten af de gule Hefter bliver en Begivenhed, en Begivenhed for Store og Smaa, og Storken bag paa Omslaget seiler for fulde Vinger Verden over, b\u00e6rende hans Ber\u00f8mmelse paa sin Ryg.<\/p>\n

-\u00c6ventyrdigtningen er saa gammel som selve Digtningen; den h\u00f8rer lige godt hjemme i \u00d8sterland og mellem Polens Is, og den vil leve til alle Tider, saa vist som kun Digteren kan vise os det lukkede Land, vi Alle dr\u00f8mmer om, det, der ligger inde bag Bjergene, hvor Alferne boer, og hvor Ingen har v\u00e6ret. Hvad er det da, som gj\u00f8r, at Andersens \u00c6ventyr alligevel staaer som Noget for sig, som Noget, der ikke findes Sidestykke til i Literaturen ?<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest vel det, at de i deres hele Form som ingen andre udenfor de egentlige Folke\u00e6ventyrs Kreds b\u00e6rer Pr\u00e6get af at v\u00e6re fortalte. Der er over mange af dem en Stilens Kunst, som er beundringsv\u00e6rdig, og mange af dem har Digteren skrevet om og atter om, men ikke desto mindre virker de ved L\u00e6sningen som en Improvisation, som om de i \u00d8ieblikket var f\u00f8dt paa Fort\u00e6llerens L\u00e6ber. Ikke for Intet har Andersen hentet Raastoffet til adskillige af \u00c6ventyrene fra dem, han i sin Barndom h\u00f8rte ved Humleplukningen og i Spindestuen : han har bevaret Erindringen om det mundtlige Foredrags Klang og Virkning, og ingen anden dansk Digter fra vor Guldalder – Blicher i “E Bindstow” ene undtaget – har bragt sin Stil saa n\u00e6r op ad den daglige Tale som han. Hvad enten han begynder med et Sp\u00f8rgsmaal som: “Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Tr\u00e6skab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og L\u00f8vv\u00e6rk ?” eller endnu jevnere: “Man skulde rigtignok tro, der var Noget paa F\u00e6rde i Gadekj\u00e6ret, men det var der ikke”, saa er man strax in medias res, B\u00f8rn og Voxne er strax paa det Rene med, at der fort\u00e6lles, og det giver paa Forhaand Digteren en Magt over Sindene, som han udnytter paa alle Maader. Han veed, at Alt, hvad vi siden faaer at h\u00f8re, gjennem Sprogets Klangfarve vinder den mundtlige Trov\u00e6rdighed, \u00c6ventyrets Virkelighed; han veed, at han kan byde os, hvad han vil, vi undres ikke over Noget\u00adsomhelst, men finder det Hele ganske naturligt, og vi raisonnerer ikke engang der, hvor vi under andre Forhold ganske sikkert vilde raisonnere, thi \u00c6ventyret – og fremfor Alt det fortalte \u00c6ventyr -har sin egen Maalestok for Moral og h\u00f8iere Retf\u00e6rdighed. Naar Soldaten hugger Hovedet af Hexen, saa er det godt gjort; ellers havde han jo ikke faaet Fyrt\u00f8iet, og Fyrt\u00f8iet skal han have, og naar lille Claus giver sin d\u00f8de Bedstemoder, som han dog har holdt saa meget af, S\u00f8ndagskl\u00e6derne paa og s\u00e6tter hende op i Bags\u00e6det af Vognen udenfor Kroen og forlanger et Glas Mj\u00f8d til hende, saa t\u00e6nker Ingen af os paa at beskylde ham for Mangel paa Pietet overfor den D\u00f8de, thi det er jo ved den Komedie, lille Claus tjener sine Penge, og Penge skal lille Claus tjene. Andre Digtere har havt en m\u00e6gtigere Phantasi, der har bragt dem st\u00f8rre Syner, men ingen har indenfor \u00c6ventyrets Verden havt den malende Phantasi som han – det er, som om han selv maa have seet Alt, hvad han skildrer. Han maa selv, synes man, have v\u00e6ret med Elisa, da de vilde Svaner flyver over Havet med hende, dengang da hun ved Solnedgang dybt, dybt under sig, \u00f8iner den lille Klippe\u00f8, som de skal naa, inden Solen slukkes “lig den sidste Gnist i det br\u00e6ndende Papir” ; han maa have fulgt den lille Havfrue gjennem Havhexens Skov, hvor Tr\u00e6er og Buske er Polyper, halv Dyr, halv Plante, med lange, slimmede Arme som Grene og med Fingre som smidige Orme – han maa have v\u00e6ret der, hvordan skulde han ellers have seet det ?<\/p>\n

Og til denne malende Phantasi kommer saa det velgj\u00f8rende, burleske Lune midt i Eventyret. – Alt det Troldt\u00f8i, som den danske Folketro har skabt, st\u00e6vner han sammen i “Elverh\u00f8j ” : f\u00f8rst Elverfolket selv, saa Havmanden og hans D\u00f8tre, der hver faaer en ” vaad Sten at sidde paa eller noget Bedre”, Aamanden og Nisserne, Natravnen og Lygtem\u00e6ndene, ja, endogsaa Gravsoen, Helhesten og Kirkegrimen, der jo rigtignok “h\u00f8rer til Geistligheden ” og derfor egentlig ikke er af Elverkongens Folk. Og hvordan behandler han ikke Selskabet! Med en Familiaritet, en Dristighed uden Lige, en Dristighed, som culminerer, da “Helhesten faaer ondt og maa gaa fra Bordet” – Helhesten, som hidtil af Alle, selv af Blicher, kun har v\u00e6ret behandlet med Pietet, Helhesten, som man hidtil kun har h\u00f8rt n\u00e6vne med Gysen, den bliver ved de Par Ord gjort saa tam, at ethvert Barn nu t\u00f8r gaa hen og klappe den og sige: “God, gammel Helhest, bider ikke” \u00ad saa stor er \u00c6ventyrdigterens Magt!<\/p>\n

Men hvor h\u00f8it Andersen end vilde have staaet, om han kun havde skrevet sine \u00c6ventyr om Prinser og Prinsesser, Havfruer -og Hexe, saa vilde han dog ikke have staaet tiln\u00e6rmelsesvis som .nu, da han ind i \u00c6ventyrets Tryllekreds tillige har draget ikke blot Dyrene og Blomsterne men Alt, hvad han overhovedet m\u00f8der paa sin Vei.<\/p>\n

Dyrefabelen er jo saa gammel som \u00c6ventyret og Digtningen ; i den har Oldtiden lagt sin Livsvisdom og sin Skjemt, gjennem Dyrenes Mund har man tidlig l\u00e6rt at sige det, man ikke turde l\u00e6gge Mennesker paa Tungen, og Sommerfuglen, Tr\u00e6er og Blomster var alle Dage “poetiske”. Herhjemme har Holberg fablet paa Latin, Schack – Staffeldt har odet til den d\u00f8ende Sommerfugl, Oehlenschl\u00e4ger lader baade Egetr\u00e6et og Sanct Hans Ormen tale, og Kaalund har digtet sine skj\u00f8nne “Fabler for B\u00f8rn”. Men Sommerfuglen er for Schack-Staffeldt kun et Symbol, ligesom Egetr\u00e6et og Sanct Hans Ormen er det for Oehlenschl\u00e4ger, og naar Kaalund lader Dyrene optr\u00e6de, er det som oftest for enten ogsaa at symbolisere eller for at indprente Menneskene Kj\u00e6rlighed til de “gode Dyr”. Andersen derimod behandler Dyrene som Realiteter, hvad ogsaa Blicher og Christian Winther gj\u00f8r, men medens den sj\u00e6llandske Digter indskr\u00e6nker sig til at n\u00e6vne og i et Par mesterlige Linier at characterisere den Fauna, han kjender fra Mark og Skov, og medens hans jydske F\u00e6lle, J\u00e6geren, kun har givet” Tr\u00e6kfuglene” Stemme, saa skj\u00e6nker Andersen alle Dyrene Maal og M\u00e6le. Og han n\u00f8ies ikke med paa gammeldags Fabelvis blot at lade dem tale som Mennesker, nei, hans Dyr taler, som de paagj\u00e6ldende Dyr maatte tale, om de kunde; der er her, som n\u00e6sten altid hos Andersen, midt idet \u00c6ventyrlige, en forbausende Virkelighedssans, en Evne til at opfatte og gjengive det Characteristiske under alle Former.<\/p>\n

Fuglene er vel nok hans Yndlingsdyr , og Storken ikke mindst \u00ad dens stadige Skiften mellem Nord og Syd minder ham om hans egne stadige “Flyvelyster”. Storken bruger han som Raisonneur i “Dynd-Kongens Datter”, Spurvene i “Nabofamilierne” og Uglerne i “Det er ganske vist” ; de danner “Choret” – man mindes formelig om gamle Aristophanes! Men hans Fauna str\u00e6kker sig langt udenfor Ornithologien, “langt paa den anden Side Haven, lige ind i Pr\u00e6stens Mark ” og endnu l\u00e6ngere. Han kjender ud og ind Hund og Kat -Stuekatten og Kj\u00f8kkenkatten er Raisonneurerne i “Isjomfruen ” – han bruger Muldvarp og Markmus, Skruptudse og Snegl – hvem glemmer de “gamle Snegle” i “Den lykkelige Familie”!<\/p>\n

– Om Ole Luk\u00f8je hedder det, at “han r\u00f8rte med sin lille Troldspr\u00f8ite ved alle Meublerne i Stuen, og strax begyndte de at snakke. ” Enten har Andersen selv eiet den Troldspr\u00f8ite, eller ogsaa har han baaret sig ad paa lignende Maade som Nissen hos Sp\u00e6kh\u00f8keren, der om Natten, da Alle var til Sengs, “gik ind og tog Madamens Mundl\u00e6der, som hun jo ikke brugte, mens hun sov, og hvor i Stuen han satte det paa nogensomhelst Gjenstand, der fik den Maal og M\u00e6le og kunde udtale sine Tanker og F\u00f8lelser.” Thi hvad end Andersen r\u00f8rer ved, Toppen eller Bolden, Flipperne eller Snemanden, saa udtaler de netop de ” Tanker og F\u00f8lelser”, som vi bestemt synes, de maa have, og handler i Overensstemmelse med dem. – T\u00e6nk paa “Den standhaftige Tinsoldat”. Han er helt igjennem den modige Soldat, baade dengang, han seiler under Rendestensbr\u00e6dtet, hvor Vandrotten er efter ham, og da han styrter ud i Kanalen; ja, selv da han smelter, staaer han endnu standhaftig med Gev\u00e6ret i Armen. Her kommer det \u00e6gte \u00c6ventyrm\u00e6ssige og den lune Humor saa slaaende frem derved, at baade den Voxne og Barnet hele Tiden veed, at Tinsoldaten af gode Grunde er n\u00f8dt til at v\u00e6re “standhaftig” og beholde Gev\u00e6ret i Armen, men alligevel beundrer man det tinsoldatlige Mod og forstaaer saa godt, at Helgesen, Helten fra Frederiksstad, satte det militaire \u00c6ventyr h\u00f8iere end noget andet. – Eller t\u00e6nk paa ” Hyrdinden og Skorstensfejeren ” ! Skal Porcelainsfigurer -zarte, kokette Figurer af Meissener Porcelain fra den gode, gamle Rococotid – skal de tale, saa maa de tale, som de gj\u00f8r her; Hyrdinden er elskovsfuld men forsigtig, thi hun er sig sin “Skr\u00f8belighed “bevidst, og den gamle Kineser, som ender med at falde ned og slaa sig i Stykker, saa han skal have en Klinke i Ryggen, han maa raisonnere, som han gj\u00f8r, det kan slet ikke v\u00e6re anderledes. Det er ikke Mennesker, der er st\u00f8bt om i Porcelainsformer, nei, det er Porcelainsfigurer, der er blevet levende. -Hvor er den afvexlende og broget, den Skat, Andersen i \u00c6ventyrene har givet os Danske og den \u00f8vrige Verden – os dog f\u00f8rst og fremmest ! Thi selvom hans Digtning er fl\u00f8iet Verden om, og selvom han er den eneste af Danmarks Digtere, hvis Navn er kjendt i alle Lande, hvor der overhovedet l\u00e6ses, saa er han dog i F\u00f8lelse og Lune, i Valg af Emner og Sceneri, ja, selv i sin Phantasi saa dansk som nogen, og fuldt ud nyde og forstaa ham, det kan vel kun hans Landsm\u00e6nd. Hvor er ikke for os alene \u00c6ventyrenes kjendte Titler som en festlig Musik ! “Tommelise” og “Lykkens Galosker”, “Snedronningen” og “Det gamle Hus”, “Den flyvende Kuffert” og “Klokken” – den Klokke, hvis Klang maaske er den klingreste Romantik, der har lydt gjennem dansk Digtning – man begynder for sig selv at ville n\u00e6vne nogle enkelte, og saa myldrer der i et Nu halvhundrede op for Ens Tanke – Og “Historierne” : ” Under Piletr\u00e6et” og “Portnerens S\u00f8n”, “Deilig” og “Ib og lille Christine”! Var Andersen i sine store Fort\u00e6llinger bred og stundom forml\u00f8s, saa har han her til Fuldkommenhed l\u00e6rt baade Begr\u00e6nsningens og Stilens Kunst i mange af “Historierne” er en hel Roman givet paa et Par Sider, man h\u00f8rer Vinden suse gjennem “Valdemar Daa og hans D\u00f8tre”, og Ingen glemmer fra “Bispen paa B\u00f8rglum og hans Fr\u00e6nde” en Duraccord som den: “Det er L\u00f8vfaldstid, Strandingstid; nu kommer den isnende Vinter.”<\/p>\n

-I mange, mange Aar forundtes det H. C. Andersen at leve som den ber\u00f8mte Digter, og som kun Faa n\u00f8d han sin egen Ber\u00f8mmelse. Det har man bebreidet ham, smilet over i alt Fald. Men har man egentlig havt Ret til det’?<\/p>\n

Det siges jo almindeligt, at Den, der selv har erhvervet sig en Formue, holder mere fast ved den end Den, som paa lettere Maade er kommen til sin Velstand – simpelthen, fordi Den, som selv har maattet bygge sin Formue op fra Grunden af, veed, hvad den er er v\u00e6rd, veed, hvad den har kostet. Andersen vidste, hvad Ber\u00f8mmelsen havde kostet ham huskede hvordan han Skridt for Skridt havde maattet kj\u00e6mpe sig frem ad “\u00c6rens Tornevei ” ; derfor v\u00e6rnede han, \u00e6ngstligere end n\u00f8dvendigt, om sin Ber\u00f8mmelse – men derfor havde han ogsaa, mere end Andre, Lov til at gj\u00f8re det. Lykken og H\u00e6deren gjorde ham ydmyg og taknemmelig, men han ydmyger sig aldrig for Mennesker, han veed, hvad han selv er v\u00e6rd og forlanger sig respecteret. Nu n\u00f8ies han ikke l\u00e6nger med at seile paa Odense Aa mellem Haverne “med Guldbergs og Biskoppens Familier”, nei, paa Frederiksborg Slotss\u00f8 og mellem Bjergene paa Starnberger S\u00f8en seiler han og l\u00e6ser sin Digtning h\u00f8it for Kongerne, men i Kraft af Geniets Naadegave sidder han som deres Ligemand: han er jo Digter “af Guds Naade”, som de er Konger, han f\u00f8ler sig som Vorherres Lensmand i Poesiens Rige. Og saa lidt som han glemmer at tale om den Stilling, hall nu har naaet, saa lidt l\u00e6gger han Skjul paa sin Oprindelse, sin Fortid: idelig og idelig kommer han tilbage til den, n\u00e6vner den med Stolthed og f\u00f8rer den som sit Adelsm\u00e6rke. Han skriver om Prinser og Prinsesser, og han skildrer denne Verdens Store med Forstaaelse og Sympathi, men f\u00f8rst og sidst h\u00e6vder han gjennem sin Digtning, at det er Aandens Adel, det kommer an paa, h\u00e6vder stolt og selvbevidst, at for Den, der har ligget i et Svane\u00e6g, gj\u00f8r det Ingenting at v\u00e6re f\u00f8dt i Andegaarden.<\/p>\n

Og saa troner han i sine sidste Aar som den “gode, gamle Digter”, som den fredlyste Digterpatriark, der hyldes af Alverden. Flyver han “med Storken ” til de fremmede Lande, modtages han som en Fyrste, og sidder han i Danmark, i Nyhavn, er hans Hjem et Valfartssted; Landets Konge h\u00e6drer ham der ved sine Bes\u00f8g, alt, hvad der har et Navn i Aandens Verden, kommer til ham, og unge, ubekjendte M\u00e6nd banker forlegne paa hans D\u00f8r, saadan som den fattige Johannes i “Reisekameraten” banker paa hos Kongen. Og den gode \u00c6ventyrkonge, med Digtningens usyn\u00adlige Guldkrone paa sit Hoved og med Phantasiens Scepter under Armen, lukker selv op og f\u00f8rer den Fremmede ind ide hygge\u00adlige Stuer, hvor Hyacintherne blomstrer i Vinduet, og hvor det vidunderlige Skjermbr\u00e6dt, som Enhver maa se, har en H\u00e6dersplads; han er saa mild og naturlig, saa opmuntrende og ligefrem, at mangen fattig Johannes gjemmer Mindet om sit f\u00f8rste bes\u00f8g: hos \u00c6ventyrkongen som en Helligdom, han ikke vil miste.<\/p>\n

– Der gaaer Sagn om ham, endnu mens han lever hele Sagnkredse digter Udlandet om ham. Og dog overgaaer Virkeligheden for hans Vedkommende egentlig Sagndannelsen. Baggesen havde jo spaaet, at der nok blev Noget af Drengen, som m\u00f8dte op ved Siboni’s Selskab, og det var slaaet til. Men den Kone, som endnu tidligere spaaede, at Odense By engang ville blive illumineret til \u00c6re for Marie Skomagers Hans Christian hun fik ogsaa Ret: han blev \u00c6resborger i sin F\u00f8deby, og Odense blev illumineret til hans \u00c6re.<\/p>\n

Da han saa staaer oppe i Raadhusets Sal, siger han, at det er tredie Gang, han er her; f\u00f8rste Gang var han som Dreng oppe for at se et Voxkabinet, anden Gang tog en gammel Stadsmusikant ham med, for at han fra Orchestret kunde betragte: Borgerskabet, der dansede paa Kongens F\u00f8dselsdag, og tredie Gang, det er nu, da han selv er Centrum i H\u00f8itiden. ~ Paa li Maade udtalte den ber\u00f8mte tyske General v. Goeben sig om sine tre Bes\u00f8g i Darmstadt: f\u00f8rste Gang, han var der, maatte han tiggef\u00e6rdig laane et Par Skilling af en Haandv\u00e6rkssvend til Nattelogis anden Gang var han i Prinsen af Preussens F\u00f8lge, og tredie Gang kom han i 66 som Chef for en seirrig Armee, der havde lagt Lande for sin Fod. Det havde H. C. Andersen ogsaa, endnu flere end den tyske General. – Og da han saa har modtaget Diplomet som \u00c6resborger, udtaler han i sin Tak, at han maa “t\u00e6nke paa Aladdin, som, da han ved den vidunderlige Lampe havde sit herlige Slot, traadte hen til Vinduet og sagde: “Dernede gik jeg som en fattig Dreng”.” Sammenligningen med Aladdin passer for saa vidt som “Gud ogsaa havde forundt ham en saadan Aladdins Lampe, Poesien “, men en Aladdinsnatur, det har H. C. Andersen ikke v\u00e6ret. Der faldt ingen Appelsiner i hans fattige Barneturban og han staaer ikke, som Aladdins Digter, “med et Hop – p\u00e5 Fjeldets Top”. F\u00f8rst som moden Mand og efter en Kamp der maa aftvinge Enhver Beundring, faaer han den vidunderlige Lampe i sin Haand og l\u00e6rer dens rette Brug, og derfor er det ikke det mindst Store ved H. C. Andersen, at hanl til alle Tider vil staa som Typen paa den maalbevidste, ub\u00f8ielige Energi:<\/p>\n

-Det er en Lykke for et Folk at v\u00e6re religieust opdraget, og det er en Lykke at v\u00e6re historisk opdraget; men det er ogsaa en Lykke at v\u00e6re poetisk opdraget, tidlig opdraget til at have Sans for Poesiens evige Herlighed. Og er det danske Folk fra Barnsben af v\u00e6nnet til at have \u00d8re for Digtningens Klang og \u00d8ie for dens Syner, saa skyldes det mere end nogen Anden H. C. Andersen. Han er den f\u00f8rste Digter, et dansk Barn stifter Bekjendtskab med:<\/p>\n

“Lampen br\u00e6nder, Moder syer,
\nFa’er, han l\u00e6ser \u00c6ventyr;
\nPrinser og Prinsesser smaa
\nSe vi om paa Teppet gaa,
\nAlfer danse, Trolde buldre,
\nTinsoldater staa og skuldre.”<\/p>\n

(Johan Krohn.)<\/p>\n

Hvem af os har ikke fra Barndommens Dage bevaret Mindet om en saadan H\u00f8itidsstund, naar Bogen kom frem, og hele \u00c6ventyrets Vidunderverden l\u00f8ftede sig ud fra dens Blade! Og hvilken Fryd er det ikke for den \u00c6ldre blot at blade i hans rige Billedskat og ved en enkelt Linie at kunne s\u00e6ttes tilbage i Barneaarenes tabte Trylleland! – Det er en f’ryd i Sl\u00e6gt med Asernes, da de i det duggede Gr\u00e6s finder de Guldterninger, med hvilke de legede i Tidernes Morgen.<\/p>\n

– \u00c6re v\u00e6re den Digter, hvis V\u00e6rker kan f\u00f8lge et Folk fra Barndommen gjennem hele Livet!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Hus i Odense. \u00a0Kilde Odense Bys Museer H. C. Andersen Et Foredrag holdt ved Odense Bys Fest paa Hundredeaarsdagen for hans F\u00f8dsel 1905 af Sophus Bauditz Mit Liv er et smukt \u00c6ventyr, saa rigt og lykkeligt -saadan begynder H. C. Andersen sin ber\u00f8mte Levnetsskildring, og mere betegnende Ord kunde han vel neppe finde; … L\u00e6s mere Et foredrag holdt ved Odense Bys fest i 1905 p\u00e5 100 \u00e5rs dagen for H.C. Andersens f\u00f8dsel<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":25899,"menu_order":107,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-26368","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/26368","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26368"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/26368\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25899"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26368"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}