![\"\"](\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/grimme-aelling-002-600x432.jpg\" "\\"grimme-aelling-002\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
H.C. Andersen: Baggrunden for eventyret “Den grimme \u00e6lling”<\/strong><\/p>\n Eventyret om \u201dDen grimme \u00e6lling<\/a>\u201d er et af H.C. Andersens mest kendte og popul\u00e6reste eventyr b\u00e5de i Danmark og i udlandet. Andersen har if\u00f8lge sin dagbog for 1842 arbejdet med en historie om en and.<\/p>\n H.C. Andersen havde i juli 1842 taget ophold p\u00e5 herreg\u00e5rden Gisselfeld<\/a> p\u00e5 Sj\u00e6lland og den 5. juli 1842 opf\u00f8res for f\u00f8rste gang H.C. Andersens stykke: “Fuglen i P\u00e6retr\u00e6et”, som et dansk sommerskuespil p\u00e5 Det kongelige Teater<\/a> i K\u00f8benhavn. H.C. Andersen fik en tilbagemelding om at stykket havde f\u00e5et meget bifald, men at der ogs\u00e5 blev hysset, selvom han ikke vil lade sig g\u00e5 p\u00e5 af dette blev han i trist hum\u00f8r og gik om i skoven og p\u00e5 marken og f\u00f8lte sig mindre vel , men s\u00e5 fik han en id\u00e9 til en \u00bbHistorie om en And\u00ab, og det hjalp lidt p\u00e5 hum\u00f8ret (Dagbogen 5. juli 1842). Til mange af Andersens eventyr findes originalmanuskripterne, men ikke det til Den Grimme \u00c6lling. Dette eventyr blev udgivet i et eventyrhefte i november 1843 sammen med eventyrene \u201dKj\u00e6restefolkene\u201d, \u201dEnglen\u201d og \u201dNattergalen\u201d. Andersen bruger p\u00e5 sine rejser i Europa i \u00e5rene 1843-47 ofte eventyret som \u201dopl\u00e6sningen\u201d. Et eventyr om, et forfulgt og misforst\u00e5et v\u00e6sen, der m\u00e5 g\u00e5 s\u00e5 meget grueligt igennem f\u00f8r det udfolder sig flot i sin skjulte storhed. Et eventyr, der er synonymt med H.C. Andersens egen livshistorie, men sat en i en meget flot og gennemt\u00e6nkt psykologis sammenh\u00e6ng. En sammenligning Andersen ikke var ked af, tv\u00e6rtimod var det kun med til at st\u00f8tte ham i den stigende popularitet f\u00f8rst i udlandet og siden hen i Danmark.<\/p>\n Efterh\u00e5nden blev gr\u00e6nsen mellem liv og v\u00e6rk brudt i H.C. Andersens forfatterskab, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at skelne mellem virkelighed og fiktion. Eventyret om den grimme \u00e6llings kamp for livet og retten til at have sin egen personlighed og natur. \u00c6llingen f\u00e5r undervejs i eventyret et modspil i form af den omsorg og medlidenhed, som udvikler sig i eventyrets tekst p\u00e5 den stakkels forfulgte og grimme \u00e6llings vegne. Mods\u00e6tningen mellem \u00e6llingens styrke og svagheden bliver tydeligere i dette mods\u00e6tningsforhold. \u00c6llingen k\u00e6mper imod ydmygelser, n\u00f8d m.m. for til sidst i eventyret at blive fodret af borgerskabets b\u00f8rn. Eventyret er meget analogt med Andersens eget liv og gr\u00e6nsen mellem virkeligheden og fiktionen er ikke tydelig og klar. H.C. Andersens egen levnedsbeskrivelse<\/a> blev p\u00e5 den m\u00e5de et vigtigt element i eventyrdigterens eventyrverden. Det betyder ikke noget at v\u00e6re f\u00f8dt i andeg\u00e5rden som grim \u00e6lling, n\u00e5r man kun har ligget i et svane\u00e6g!<\/p>\n Den danske digter Johannes Carsten Hauch skriver i et brev af 20. november 1843 til H.C. Andersen om hans nye eventyr “Den grimme \u00e6lling”. Det har gjort et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 ham og han mener, at den er et af Andersens allerbedste eventyr. Han anser det for at v\u00e6re et klassisk eventyr, der er alt det der skal v\u00e6re i et eventyr og den symbolske betydning slutter sig hertil p\u00e5 den n\u00f8jagtig og naturlig m\u00e5de. Der er en dyb sandhed deri at al den h\u00e5n og smerte, som den stakkels svaneunge m\u00e5 gennemg\u00e5, da den er faldet ned i en lavere kreds, er med f\u00e5 og grundige ord gengivet. Historien om Katten og H\u00f8nen, der anser sig for at v\u00e6re den bedste del af verden, og der foragte alt, hvad der ikke kan spinde eller l\u00e6gge \u00e6g, gentager sig hver dag p\u00e5 jorden. Slutordene “Det gj\u00f8r ikke Noget at v\u00e6re f\u00f8dt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svane\u00e6g” er af den natur, at de burde v\u00e6re et ordsprog, hvis de ikke, hvad jeg er uvidende om, allerede er det. Jeg gratulerer Dem og os til den fort\u00e6lling og skriv os mere af den slags.<\/p>\n Foto og tekst: Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen: Baggrunden for eventyret “Den grimme \u00e6lling” Eventyret om \u201dDen grimme \u00e6lling\u201d er et af H.C. Andersens mest kendte og popul\u00e6reste eventyr b\u00e5de i Danmark og i udlandet. Andersen har if\u00f8lge sin dagbog for 1842 arbejdet med en historie om en and. H.C. Andersen havde i juli 1842 taget ophold p\u00e5 herreg\u00e5rden Gisselfeld p\u00e5 … L\u00e6s mere Om eventyret “Den grimme \u00c6lling”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1505,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-20748","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20748"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20748\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78074,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/20748\/revisions\/78074"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nF\u00f8rst den 7. oktober 1842 er Andersen f\u00e6rdig med en \u00bbHistorie om en And\u00ab , som var blevet til eventyret \u201dSvaneungen\u201d ,som i sidste \u00f8jeblik blev omd\u00f8bt til \u201dDen grimme \u00e6lling<\/a>\u201d. Eventyret om “Svaneungen” som blev til eventyret om “Den grimme \u00c6lling” er if\u00f8lge hans dagb\u00f8ger p\u00e5begyndt tirsdag den 26. juli 1842, mens H.C. Andersen opholder sig p\u00e5 herreg\u00e5rden Bregentved, men id\u00e9en er udsprunget p\u00e5 Gisselfeld jvf. ovenst\u00e5ende.<\/p>\n