{"id":19687,"date":"2012-08-27T21:30:13","date_gmt":"2012-08-27T19:30:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=19687"},"modified":"2016-12-18T11:57:12","modified_gmt":"2016-12-18T10:57:12","slug":"h-c-andersen-aarets-tolv-maaneder-tegnede-med-blaek-og-pen-december","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=19687","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Bl\u00e6k og Pen “December”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Bl\u00e6k og Pen<\/strong><\/p>\n

Herunder ses m\u00e5neden “December”<\/strong><\/p>\n

\n

“Hver sorgfuld Sj\u00e6l, bliv karsk og glad,
\nRyst af din tunge Smerte,
\nEt Barn er f\u00f8dt i Davids Stad,
\nTil Tr\u00f8st for hvert et Hierte.”
\n\u2014
\n(Juleaften).<\/strong><\/p>\n

Ungersvenden.<\/strong><\/p>\n

Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer,
\nEt m\u00e6gtigt Juletr\u00e6 der groer,
\nOg det for hende ene.<\/p>\n

Med Tankens Stjernelys det staaer,
\nOg Troskabs-Fuglen lifligt slaaer,
\nBag Haabets gr\u00f8nne Grene.<\/p>\n

Alt, hvad jeg har paa Jorden her,
\nDet finder hun paa Tr\u00e6et der,
\nAlt er for hende ene.<\/p>\n

Jeg skal i Aften hende see,
\nDer leges Juul, hvo veed, maaskee
\nHvad Himlen der mig bygger,<\/p>\n

See hendes S\u00f8dskende, de Smaae,
\nAlt lyttende ved D\u00f8ren staae,
\nMens deres Tr\u00e6 hun smykker.<\/p>\n

B\u00f8rnene i Kammeret.<\/strong>
\nWaldemar.<\/strong><\/p>\n

Saae Du det store Tr\u00e6, der kom igaar?
\nJeg veed, nu er det plantet op derinde.
\nOg veed Du hvad? Det midt i Salen staaer,
\nSaa meget Stads paa Grenene de binde.
\nJeg troer jeg faaer en nydelig Husar,
\nOg saa et Buur til begge mine Skader.<\/p>\n

Jonna.<\/strong><\/p>\n

Men Jesu-Barnet aldrig seet jeg har,
\nHan kommer jo deroppe fra Gud Fader,
\nOg bringer os den hele Stads hvert Aar,
\nHvor kan han komme ned og det saa stille?
\nMon ogsaa Broder Viggo noget faaer,
\nMon Jesu-Barnet veed, vi har den Lille?<\/p>\n

Louise.<\/strong><\/p>\n

Det kan Du sagtens troe, til lille Broer
\nHan ogsaa noget deiligt Stads vil sende,
\nHan kom jo ned fra Himlen, sagde Mo’er,
\nOg saa maa Jesu-Barnet ham jo kjende.<\/p>\n

\u2014
\n(Gjenboens Huus).<\/strong>
\n(En gammel Pebersvend sidder ved Vinduet og seer over til dem).<\/strong><\/p>\n

Nu t\u00e6ndes Lysene paa Juletr\u00e6et,
\nVed D\u00f8ren B\u00f8rneflokken lytter til;
\nT\u00e6t ved hverandre halvt de b\u00f8ie Kn\u00e6et
\nOg gjennem N\u00f8glehullet titte vil.
\nDe lykkelige Smaae! s\u00f8dt Hjertet banker,
\nJa, Fa’er og Mo’er er ogsaa glad’ som de –
\nOg jeg – hvorfor de tunge, m\u00f8rke Tanker,
\nJeg kan jo gjennem Ruden Gl\u00e6den see. –
\n– Lidt maa jeg aande paa den! Glasset fryser;
\nIisblomsterne saa st\u00e6rkt i \u00d8iet skj\u00e6r’. –
\nHvor deiligt dog nu Juletr\u00e6et lyser,
\nHvor salig er dog Barne-Gl\u00e6den der!
\nHos mig – O, hvilken ganske anden Scene!
\nSom Fremmed selv hos Vennerne jeg staaer;
\nMed Sorgen, som med Gl\u00e6den er jeg ene,
\nEi noget Hjerte ved mit Hjerte slaaer.
\n“En gammel Pebersvend”, mig Verden kalder;
\n“O, han har aldrig kjendt til Kj\u00e6rlighed!”
\nNei, det var kun en Dr\u00f8m i Ungdoms Alder,
\nOg hvad veed Verden om min Dr\u00f8m Besked!
\nJeg var ei smuk, jeg var ei blandt de Rige,
\nOg til den bedste Blomst dog \u00d8iet saae;
\n“V\u00e6r min!” jeg dr\u00f8mte, voved’ halvt at sige; –
\nHvad kan man ei i Dr\u00f8mme falde paa!
\nI Rosens R\u00f8dmen Haab jeg vilde finde,
\nEn anden kom – jeg saae endnu paa den.
\nJeg saae, hvordan han Rosen monne vinde,
\nOg nu – er jeg en gammel Pebersvend.<\/p>\n

\u2014
\nDe fattige B\u00f8rn paa Gaden<\/strong>
\n(synge).<\/strong><\/p>\n

Barn Jesus i en Krybbe laae,
\nSkj\u00f8ndt Himlen var hans Eie;
\nHans Pude her blev H\u00f8 og Straa,
\nM\u00f8rkt var det om hans Leie!
\nMen Stjernen over Huset stod,
\nOg Oxen kyssed’ Barnets Fod,
\nHalleluja, Barn Jesus!<\/p>\n

Hver sorgfuld Sj\u00e6l, bliv karsk og glad,
\nRyst af din tunge Smerte,
\nEt Barn er f\u00f8dt i Davids Stad,
\nTil Tr\u00f8st for hvert et Hjerte,
\nTil Barnet vil vi stige ind,
\nOg blive B\u00f8rn i Sj\u00e6l og Sind.
\nHalleluja, Barn Jesus!<\/p>\n

Digteren.<\/strong><\/p>\n

Nu til Enhver man Julegave skj\u00e6nker,
\nAlt aander Gl\u00e6de, Kj\u00e6rlighed og Sang,
\nHvad t\u00f8r jeg bringe Dig, som Hjertet t\u00e6nker,
\nHvad t\u00f8r jeg bringe f\u00f8rste, sidste Gang?
\nMin Gl\u00e6dens Palme blev en bladl\u00f8s Tj\u00f8rn,
\nDa den sig stolt til Solen vilde h\u00e6ve! –
\nTag mine Digte, det er Hjertets B\u00f8rn,
\nI Kj\u00e6rlighed de blev, i den de leve;
\nDe n\u00e6vne Dig, – de flyve mod din Favn, –
\nMen t\u00f8r ei sige deres [rettet fra: Deres] Moders Navn!
\nSom Pelikanen for dem hver jeg stod,
\nI Kj\u00e6rlighed jeg f\u00f8lte Hjertet b\u00e6ve.
\nJeg har dem diet med mit Hjerteblod,
\nOg jeg maa d\u00f8e! – hvo veed, om de skal leve?<\/p>\n

\u2014
\n(Julestuen).<\/strong>
\nV\u00e6rten.<\/strong><\/p>\n

Nu Presenter til Enhver
\nJeg vil dem fremvise!
\nMen bem\u00e6rk, med hver is\u00e6r
\nF\u00f8lger en Devise!<\/p>\n

Ungersvenden.<\/strong><\/p>\n

Gid jeg dog et Haandtryk fik
\nTil Present fra Lise,
\nOg et \u00f8mt, et kj\u00e6rligt Blik
\nFulgte som Devise.<\/p>\n

Studenten.<\/strong><\/p>\n

Granske, f\u00f8le, muntert lee,
\nAand og Skj\u00f8nhed prise,
\nEsse non, videri, see,
\nDet er min Devise!<\/p>\n

En ung Herre.<\/strong><\/p>\n

Nys gik Hjertet med! O Gud,
\nDet var en Betise.
\nAlting har jeg feiet ud,
\nDet er min Devise!<\/p>\n

Mo’erlille.<\/strong><\/p>\n

Barn, bet\u00e6nk Du hver en Stund,
\nDe Din Skj\u00f8nhed prise:
\n“Sukkermund har Gift i Grund”,
\nMen ei til Devise. –<\/p>\n

En S\u00f8eofficeer.<\/strong><\/p>\n

Danske S\u00f8mands Trofasthed
\nAldrig kan forlise.
\nHjertet paa det rette Sted,
\nDet er hans Devise!<\/p>\n

En Enke.<\/strong><\/p>\n

Livets Held en Mand mig b\u00f8d,
\nSlig Present vi prise.
\nGud skee Lov, min Mander d\u00f8d,
\nDet er min Devise!<\/p>\n

Allesammen.<\/strong><\/p>\n

Man sig lidt forn\u00f8ie maa,
\nDrikke godt og spise.
\nGl\u00e6den skal man holde paa,
\nSom en god Devise.<\/p>\n

\u2014
\n(Midnat. – en Kirkegaard).<\/strong>
\nElskeren.<\/strong><\/p>\n

Kun Vint’rens Friskhed, ei dens Gys,
\nHar i mit unge Hjerte S\u00e6de,
\nSmukt Himlen staaer med Julelys,
\nOg i mit Bryst er Julegl\u00e6de.<\/p>\n

Hun elsker mig, hun kommer her,
\nBag Kirken loved’ hun at m\u00f8de;
\nHvo Kj\u00e6rlighed i Hjertet b\u00e6r’,
\nEi frygte kan for Gravens D\u00f8de.<\/p>\n

De stige i det hvide Lag’n,
\nJeg h\u00f8rer dem, saa dybt de sjunge;
\nThi Julenat, det er et Sagn,
\nFaaer Alting Liv og Alting Tunge.<\/p>\n

\u2014
\nDe D\u00f8de.<\/strong>
\n(medens de dandse rundt om Gravene).<\/strong><\/p>\n

Maanen skinner rund og klar,
\nMen, at her vi sv\u00e6ve,
\nDet er kun en Dr\u00f8m, vi har,
\nD\u00f8de kan ei leve!<\/p>\n

Tungt og haardt vort Tag er lagt,
\nStuen er saa lille,
\nFire Fj\u00e6lle er vor Pragt,
\nDer er tyst og stille.<\/p>\n

Dybt vi sove, Aar med Aar
\nD\u00f8er i Tidens Str\u00f8mme,
\nKun ved Midnat Hjertet faaer
\nSine st\u00e6rke Dr\u00f8mme.<\/p>\n

Let som Taage, hvid som Liin,
\nI de D\u00f8des Have
\nDandse vi ved Maaneskin
\nOm de sorte Grave!<\/p>\n

At ved Maanen rund og klar
\nLysteligt vi sv\u00e6ve,
\nDet er kun en Dr\u00f8m, vi har,
\nD\u00f8de kan ei leve!<\/p>\n

Elskeren.<\/strong><\/p>\n

Nei, det er ei Dr\u00f8mmerie,
\nJeg seer Eder sv\u00e6ve!<\/p>\n

De D\u00f8de.<\/strong><\/p>\n

Det er kun Din Phantasie,
\nD\u00f8de kan ei leve!<\/p>\n

Elskeren.<\/strong><\/p>\n

Jo, som Aander her I gaae
\nI de dunkle Gange.<\/p>\n

De D\u00f8de.<\/strong><\/p>\n

Det er f\u00e6lt at h\u00f8re paa.
\nAk! Du gj\u00f8r os bange!
\nGaae vi da igjen, o vee!
\nSiig det, Du, som lever.
\nHu, er jeg et Sp\u00f8gelse?
\nSkr\u00e6k mig gjennemb\u00e6ver.
\n(de flygte ned i deres Grave):<\/p>\n

Elskeren.<\/strong><\/p>\n

Kj\u00e6rlighed forjager kj\u00e6k
\nFra sit Stevnem\u00f8de
\nHver en Frygt og hver en Skr\u00e6k,
\nJa, selv Gravens D\u00f8de.<\/p>\n

Hun er ikke langt herfra,
\nSees hun i det Fjerne,
\nI mit Hjerte t\u00e6ndes da
\nGl\u00e6dens Jule-Stjerne!<\/p>\n

Tiden.<\/strong><\/p>\n

Tys! tys!
\nAarene brat henrinde;
\nSom et Suk, som et Kys,
\nDe forsvinde.<\/p>\n

Mit Gjenf\u00e6rd.<\/strong>
\n(paa min Grav).<\/strong><\/p>\n

“V\u00e6r glad, mens Lampen ei er slukt;
\nAt leve her er dog saa smukt.
\nDa skinner Solen lys og varm,
\nDa r\u00e6kker Pigen Dig sin Arm,
\nOg om ei Hjertet f\u00f8lger med,
\nDu troer dog, det er Kj\u00e6rlighed. –
\n– For hvad mit varme Hjerte gav,
\nJeg fik – en kj\u00f8lig, stille Grav;
\nMens Solen skinner varm og stor,
\nOg Fuglen synger, Blomsten groer,
\nJeg sover dybt, – min Gang er endt, –
\nOg Ingen har den D\u00f8de kjendt!”<\/p>\n

Kilde: sdu.dk<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Bl\u00e6k og Pen Herunder ses m\u00e5neden “December” “Hver sorgfuld Sj\u00e6l, bliv karsk og glad, Ryst af din tunge Smerte, Et Barn er f\u00f8dt i Davids Stad, Til Tr\u00f8st for hvert et Hierte.” \u2014 (Juleaften). Ungersvenden. Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer, Et m\u00e6gtigt Juletr\u00e6 der groer, Og … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Bl\u00e6k og Pen “December”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":18027,"menu_order":67,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-19687","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19687","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19687"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19687\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":83541,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19687\/revisions\/83541"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/18027"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19687"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}