{"id":1848,"date":"2012-03-21T09:31:50","date_gmt":"2012-03-21T08:31:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1848"},"modified":"2016-01-07T16:42:19","modified_gmt":"2016-01-07T15:42:19","slug":"aarets-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1848","title":{"rendered":"Aarets Historie"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Aarets Historie<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Story of the Year<\/a><\/p>\n

1852<\/strong><\/p>\n

Det var sidst i Januar; en frygtelig Sneestorm var det; Sneen fl\u00f8i i fygende Hvirvel gjennem Gader og Str\u00e6der; Ruderne udenpaa vare som overklistrede med Snee, fra Tagene styrtede den i Dynger, og saa var der en Flugt i Folk, de l\u00f8b, de fl\u00f8i og foer hinanden i Armene, holdt hinanden fast et \u00d8ieblik og havde saal\u00e6nge Fodf\u00e6ste. Karreeter og Heste vare ligesom overpuddrede, Tjenerne stode med Ryggen mod Karreeten og kj\u00f8rte bagl\u00e6nds imod Vinden, Fodgj\u00e6ngeren holdt sig stadigt i L\u00e6 af Vognen, der kun langsomt gled afsted i den dybe Snee; og da endelig Stormen lagde sig og der blev kastet en smal Sti langs Husene, saa stod dog Folk stille der, naar de m\u00f8dtes; ingen af dem havde Lyst til at gj\u00f8re det f\u00f8rste Skridt, med at tr\u00e6de op i den dybe Snee, for at den Anden kunde slippe forbi. Tause stode de, til endelig, efter ligesom en stille Overeenskomst, hver af dem gav eet Been til Priis og lod dette gaae ind i Sneedyngen.<\/p>\n

Mod Aften var det blikstille, Himlen saae ud, som om den var feiet og gjort mere h\u00f8i og gjennemsigtig, Stjernerne syntes splinternye, og nogle vare saa blaa og klare, – og det fr\u00f8s saa det knagede efter, – sagtens kunde da det \u00f8verste Sneelag blive saa st\u00e6rkt, at det i Morgenstunden bar Graaspurvene; de hoppede om snart oppe snart nede, hvor der var skovlet, men megen \u00c6de var der ikke at finde, og de fr\u00f8s ordentligt.<\/p>\n

“Pip!” sagde den ene til den anden, “det kalder man det nye Aar! – det er jo v\u00e6rre, end det gamle! saa kunde vi ligesaa godt have beholdt det. Jeg er misforn\u00f8iet og det har jeg Grund til!”<\/p>\n

“Ja, der l\u00f8b nu Menneskene om og skj\u00f8d Nytaar ind,” sagde en lille forfrossen Spurv, “de sloge Potter paa D\u00f8re og vare reent ellevilde af Gl\u00e6de over at nu gik det gamle Aar v\u00e6k! og det var jeg ogsaa glad over, for jeg ventede, at vi da vilde faae varme Dage, men det er der ikke blevet noget af; det fryser meget str\u00e6ngere end f\u00f8r! Menneskene have taget feil af Tidsregningen!”<\/p>\n

“Det har de!” sagde en tredie, der var gammel og hvid i Toppen; “de have nu Noget, som de kalde Almanaken, den er saadan deres egen Opfindelse, og saa skal Alt gaae efter den! men det gj\u00f8r det ikke. Naar Foraaret kommer, saa begynder Aaret, det er Naturens Gang, og den regner jeg efter!”<\/p>\n

“Men, naar kommer Foraaret?” spurgte de Andre.<\/p>\n

“Det kommer naar Storken kommer, men det er meget ubestemt med ham, og herinde i Byen er der Ingen, der veed noget derom, det veed de bedre ude paa Landet; skal vi flyve derud og vente? Der er man da Foraaret n\u00e6rmere.”<\/p>\n

“Ja, det kan v\u00e6re meget godt!” sagde en af dem, der l\u00e6nge havde gaaet og pippet uden egentlig at sige Noget. “Jeg har herinde i Byen nogle Beqvemmeligheder, som jeg er bange, at jeg vil komme til at savne derude. Heromme i en Gaard er der en Menneske-Familie, der meget fornuftigt har fundet paa at slaae fast i V\u00e6ggen tre, fire Urtepotter med den store Aabning ind og Bunden ud ad, i den er der skaaret et Hul saa stort, at jeg kan flyve ud og ind; der har jeg og min Mand Rede, og derfra ere alle vore Unger fl\u00f8ine ud. Menneskefamilien har naturligviis indrettet det Hele for at have den Forn\u00f8ielse at see paa os, ellers havde de nok ikke gjort det. De str\u00f8e Br\u00f8dkrummer ud, ogsaa for deres Forn\u00f8ielse, og vi have da F\u00f8den! der er ligesom s\u00f8rget for En; – og saa troer jeg, at jeg bliver og min Mand bliver! skj\u00f8ndt vi ere meget misforn\u00f8iede, – men vi blive!”<\/p>\n

“Og vi flyve ud paa Landet, for at see om ikke Foraaret kommer!” og saa fl\u00f8i de.<\/p>\n

Og der var ordentlig Vinter ude paa Landet; det fr\u00f8s der et Par Grader st\u00e6rkere end inde i Byen. Den skarpe Vind bl\u00e6ste hen over de sneelagte Marker. Bonden, med store B\u00e6lvanter paa, sad i sin Sl\u00e6de og slog sig med sine Arme for at faae Kulden af dem, Pidsken laae paa Skj\u00f8det, de magre Heste l\u00f8b, saa de dampede, Sneen knagede, og Spurvene hoppede i Hjulsporene og fr\u00f8s; “pip! naar kommer Vaaren? Det varer saa l\u00e6nge!”<\/p>\n

“Saa l\u00e6nge!” klang det hen over Markerne fra den h\u00f8ieste Banke, belagt med Snee; og det kunde v\u00e6re Eccho man h\u00f8rte, men det kunde ogsaa v\u00e6re Tale af den underlige gamle Mand, som sad der \u00f8verst paa Sneedriven i Vind og Veir; han var ganske hvid, ligesom en Bonde i hvid Vadmels-Kofte, med langt hvidt Haar, hvidt Skj\u00e6g, ganske bleeg og med store klare \u00d8ine.<\/p>\n

“Hvem er den Gamle der henne?” spurgte Spurvene.<\/p>\n

“Det veed jeg!” sagde en gammel Ravn, der sad paa Ledp\u00e6len, og var nedladende nok til at erkjende, at vi alle ere Smaafugle for vor Herre, og derfor ogsaa indlod sig med Spurvene og gav Forklaring. “Jeg veed hvem den Gamle er. Det er Vinteren, den gamle Mand fra det forrige Aar, han er ikke d\u00f8d, som Almanaken siger, nei han er saam\u00e6n Formynder for den lille Prinds Foraar, der kommer. Jo, Vinteren f\u00f8rer Regimentet. Hu! det knager nok i Jer, I Smaa!”<\/p>\n

“Ja, er det ikke det jeg siger!” sagde den Mindste, “den Almanak er bare Menneske-Paafund, den er ikke lempet efter Naturen! det skulde de lade os om, vi, som ere finere skabte!”<\/p>\n

Og der gik een Uge, der gik n\u00e6sten to; Skoven var sort, den frosne Inds\u00f8 laae saa tung og saae ud som st\u00f8rknet Bly; Skyerne, ja det var ikke Skyer, der var vaade, iiskolde Taager, der hang hen over Landet; de store sorte Krager fl\u00f8i i Flokke, uden Skrig, det var som om Alt sov. – Der gled en Solstraale hen over S\u00f8en, og den skinnede som smeltet Tin. Sneelaget henover Marken og oppe paa Banken glimrede ikke som f\u00f8r, men den hvide Skikkelse, Vinteren selv, sad der endnu med Blikket stadigt mod Syden; han m\u00e6rkede slet ikke, at Sneet\u00e6ppet ligesom sank ind i Jorden, at hist og her en lille gr\u00e6sgr\u00f8n Plet kom frem, og der mylrede det da med Spurve.<\/p>\n

“Quivit! Quivit! kommer nu Vaaren?”<\/p>\n

“Vaaren!” klang det hen over Mark og Eng og igjennem de sortbrune Skove, hvor Mosset skinnede friskt gr\u00f8nt paa Tr\u00e6stammerne; og gjennem Luften kom flyvende, syd fra, de to f\u00f8rste Storke; paa Ryggen af hver sad der et lille deiligt Barn, en Dreng og en Pige; og de kyssede Jorden til Hilsen, og hvor de satte deres F\u00f8dder, voxte hvide Blomster frem under Sneen; Haand i Haand gik de op til den gamle Iismand, Vinteren, lagde sig ved hans Bryst til ny Hilsen og i samme Stund vare de alle tre skjulte og hele Landskabet skjult; en tyk, vaad Taage, saa t\u00e6t og tung, indhyllede Alt. – Lidt efter luftede det, – Vinden foer afsted, den kom med st\u00e6rke Kast og jog Taagen bort, Solen skinnede saa varmt; – Vinteren selv var forsvunden, Foraarets deilige B\u00f8rn sad paa Aarets Throne.<\/p>\n

“Det kalder jeg Nytaar!” sagde Spurvene. “Nu faae vi vel igjen vore Rettigheder og Erstatning for den str\u00e6nge Vinter!”<\/p>\n

Hvorhen de to B\u00f8rn vendte sig, der skj\u00f8d gr\u00f8nne Knopper frem paa Buske og Tr\u00e6er, der blev Gr\u00e6sset h\u00f8iere, S\u00e6demarken mere og mere liflig gr\u00f8n. Og rundtom kastede den lille Pige Blomster; hun havde af dem i Overfl\u00f8dighed i sit Skj\u00f8rt, de syntes der at myldre frem, altid var det fuldt, i hvor ivrig hun var med at kaste, – i sin Iilf\u00e6rdighed rystede hun en heel Blomster-Snee henover \u00c6ble- og Ferskentr\u00e6er, saa at de stode i fuld Pragt f\u00f8r de endnu rigtig havde gr\u00f8nne Blade.<\/p>\n

Og hun klappede i H\u00e6nderne og Drengen klappede, og da kom der Fugle frem, man vidste ikke hvorfra, og Alle qviddrede og sang: “Vaaren er kommen!”<\/p>\n

Det var deiligt at see. Og mangen gammel Morlille kom udenfor sin D\u00f8r i Solskinnet, skuttede sig, saae hen paa de gule Blomster, der prangede over hele Engen, akkurat ligesom i hendes unge Dage; Verden blev ung igjen, “det er velsignet i Dag herude!” sagde hun.<\/p>\n

Og Skoven var endnu bruun-gr\u00f8n, Knop ved Knop, men Skovm\u00e6rken var fremme, saa frisk og saa duftende, Violerne stode i en Fylde, og der var Anemoner, Kodriver og Oxedriver, ja i hvert Gr\u00e6sstraa var Saft og Kraft, det var rigtignok et Pragt-T\u00e6ppe at sidde paa, og der sad Foraarets unge Par og holdt hinanden i H\u00e6nderne og sang og smilede og voxte meer og meer.<\/p>\n

En mild Regn faldt fra Himlen over dem, de m\u00e6rkede det ikke, Regndraaben og Gl\u00e6destaaren blev een og samme Draabe. Brud og Brudgom kyssede hinanden, og i det Nu sprang Skoven ud. – Da Solen stod op, vare alle Skove gr\u00f8nne!<\/p>\n

Og Haand i Haand gik Brudeparret under det friske h\u00e6ngende L\u00f8vtag, hvor kun Sollysets Straaler og Slagskyggerne gave Farvevexel i det Gr\u00f8nne. En jomfruelig Reenhed og en forfriskende Duft var i de fine Blade! klar og levende rislede Aa og B\u00e6k mellem de fl\u00f8ielsgr\u00f8nne Siv og over de brogede Stene. “Fuldtop evigt og altid er det og bliver det!” sagde hele Naturen. Og Kukkeren sang og L\u00e6rken slog, det var det deilige Foraar; dog Piletr\u00e6erne havde Uldvanter om sine Blomster, de vare nu saa gruelig forsigtige, og det er kjedeligt!<\/p>\n

Og saa gik Dage og saa gik Uger, Varmen ligesom v\u00e6ltede ned; hede Luft-B\u00f8lger gik gjennem Kornet, der mere og mere gulnede. Nordens hvide Lothus paa Skovs\u00f8erne spredte sine store gr\u00f8nne Blade ud over Vandspeilet og Fiskene s\u00f8gte Skygge under dem; og paa Skovens L\u00e6-Side, hvor Solen br\u00e6ndte paa Bondehusets V\u00e6g og ordentlig gjennemvarmede de udsprungne Roser, og Kirseb\u00e6rtr\u00e6erne hang fulde med saftige, sorte, n\u00e6sten solhede B\u00e6r, sad Sommerens deilige Qvinde, hende vi saae som Barn og som Brud; og hun saae mod de stigende m\u00f8rke Skyer, der i B\u00f8lgeformer, som Bjerge, sortblaa og tunge, l\u00f8ftede sig h\u00f8iere og h\u00f8iere; fra tre Sider kom de; meer og meer, som et forstenet omvendt Hav, s\u00e6nkede de sig mod Skoven, hvor Alt, som ved en Trolddom, var taust; hver Luftning havde lagt sig, hver Fugl taug, der var en Alvor, en Forventning i hele Naturen; men paa Veie og Stier skyndte sig afsted Kj\u00f8rende, Ridende og Gaaende, for at komme under Tag. – Da lyste det med eet, som om Solen br\u00f8d frem, blinkende, bl\u00e6ndende, Alt opbr\u00e6ndende, og der blev Mulm igjen i et rullende Brag; Vandet styrtede i Str\u00f8mme ned; det blev Nat og det blev Lys, det blev Stilhed og det blev Bulder. De unge bruunfjedrede R\u00f8r i Mosen bev\u00e6gede sig i lange B\u00f8lger, Skovens Grene skjultes i Vandtaager, M\u00f8rket kom og Lyset kom, Stilhed og Bulder. – Gr\u00e6s og Korn laae som slaaet ned, som skyllet hen, som skulde det aldrig reise sig. – Pludselig blev Regnen til enkelte Draaber, Solen skinnede, og fra Straa og fra Blad blinkede Vanddraaberne som Perler, Fuglene sang, Fiskene sloge op fra Aa-Vandet, Myggene dandsede, og ude paa Stenen i det salte pidskede Havvand sad Sommeren selv, den kraftige Mand, med de fyldige Lemmer, med drivvaadt Haar, – forynget af det friske Bad, sad han i det varme Solskin. Al Naturen var forynget rundtom, Alt stod frodigt, kraftigt og skj\u00f8nt; det var Sommer, den varme deilige Sommer.<\/p>\n

Og liflig og s\u00f8d var den Duft, der kom fra den frodige Kl\u00f8vermark, Bierne summede der om det gamle Tingsted; Bromb\u00e6rranken snoede sig op om Altarstenen, der, vadsket af Regnen, skinnede i Sollyset; og derhen fl\u00f8i Bidronningen med sin Sv\u00e6rm og satte Vox og Honning. Ingen saae det uden Sommeren og hans kraftige Viv; for dem stod Altarbordet d\u00e6kket med Naturens Offergave.<\/p>\n

Og Aftenhimlen straalede som et Guld, ingen Kirkekuppel har det saa rigt, og Maanen skinnede mellem Aftenr\u00f8de og Morgenr\u00f8de. Det var Sommertid.<\/p>\n

Og der gik Uger og der gik Dage. – H\u00f8stfolkenes blanke Leer blinkede i Kornmarkerne, \u00c6bletr\u00e6ets Grene b\u00f8iede sig med r\u00f8de og gule Frugter; Humlen duftede deiligt og hang i store Kopper og under Hasselbuskene, hvor N\u00f8dderne sad i sv\u00e6re Kl\u00f8vser, hvilte Mand og Viv, Sommeren med sin alvorsfulde Qvinde.<\/p>\n

“Hvilken Rigdom!” sagde hun, “rundtom Velsignelse, hjemligt og godt, og dog, jeg veed ikke selv, jeg l\u00e6nges efter – Hvile, – Ro! jeg veed ikke Ordet derfor! – Nu pl\u00f8ie de alt igjen paa Marken! Mere og altid Mere ville Menneskene vinde! – See Storkene komme i Flokke og gaae i Afstand efter Ploven; \u00c6gyptens Fugl, som bar os gjennem Luften! Husker du, da vi begge som B\u00f8rn kom herind i Nordens Lande? – Blomster bragte vi, deiligt Solskin og gr\u00f8nne Skove, dem har nu Vinden faret ilde med, de brunes og m\u00f8rknes, som Sydens Tr\u00e6er, men b\u00e6rer ikke, som de, gyldne Frugter!”<\/p>\n

“Dem vil du see?” sagde Sommeren, “saa gl\u00e6d dig da!” og han l\u00f8ftede sin Arm og Skovens Blade farvedes med R\u00f8dt og med Guld, der kom en Farvepragt over alle Skove; Rosenh\u00e6kken skinnede med ildr\u00f8de Hyben, Hyldegrenene hang med store tunge sortebrune B\u00e6r, de vilde Kastanier faldt modne ud af de sortegr\u00f8nne Skaller, og inde i Skoven blomstrede Violerne anden Gang.<\/p>\n

Men Aarets Dronning blev mere og mere stille, mere bleg. “Det lufter koldt!” sagde hun, “Natten har vaade Taager! – jeg l\u00e6nges efter – Barndomslandet!” –<\/p>\n

Og hun saae Storkene flyve bort, hver en! og hun strakte H\u00e6nderne efter dem. – Hun saae op til Rederne, der stode tomme, og der voxte op i een den langstilkede Kornblomst og i en anden den gule Kidike, som om Reden kun var til som V\u00e6rn og Gj\u00e6rde om den; og Spurvene kom derop.<\/p>\n

“Pip! hvor er Herskabet blevet af! de kan nok ikke taale at det bl\u00e6ser paa dem, og saa er de taget ud af Landet! Lykke paa Reisen!”<\/p>\n

Og mere og mere guul blev Skovens Blade og L\u00f8v faldt paa L\u00f8v, Efteraarets Storme suste, det var seent paa H\u00f8stens Tid. Og paa det gule L\u00f8vfald laae Aarets Dronning og saae med milde \u00d8ine mod den blinkende Stjerne, og hendes Huusbond stod hos hende. Et vindst\u00f8d hvirvlede i L\u00f8vet – det faldt igjen, da var hun borte, men en Sommerfugl, Aarets sidste, fl\u00f8i gjennem den kolde Luft.<\/p>\n

Og de vaade Taager kom, den isnende Bl\u00e6st og de m\u00f8rke, l\u00e6ngste N\u00e6tter. Aarets Drot sotd med sneehvidt Haar, men han vidste det ikke selv, han troede, at det var Sneefnokkene, som faldt fra Skyen; et tyndt Sneelag laae hen over den gr\u00f8nne Mark.<\/p>\n

Og Kirkeklokkerne ringede til Juletid.<\/p>\n

“F\u00f8dselsklokkerne ringe!” sagde Aarets Drot, “snart f\u00f8des det nye Hersker-Par; og jeg faaer Hvilke, som hun! Hvile i den blinkende Stjerne!”<\/p>\n

Og i den friske gr\u00f8nne Granskov, hvor Sneen laae, stod Jule-Engelen og indviede de unge Tr\u00e6er, der skulde til dens Fest.<\/p>\n

“Gl\u00e6de i Stuen og under de gr\u00f8nne Grene!” sagde Aarets gamle Drot, Uger havde \u00e6ldet ham til sneehvid Gubbe; “det stunder for mig til Hvile, Aarets unge Par faaer nu Krone og Scepter!”<\/p>\n

“Og Magten er dog din!” sagde Jule-Engelen, “Magten og ikke Hvilen! Lad Sneen ligge varmende hen over den unge S\u00e6d! l\u00e6r at b\u00e6re det, at en Anden hyldes og du dog er Hersker, l\u00e6r at v\u00e6re glemt og dog at leve! din Friheds Time kommer, naar Vaaren kommer!<\/p>\n

“Naar kommer Vaaren?” spurgte Vinteren.<\/p>\n

“Den kommer naar Storken kommer!”<\/p>\n

Og med hvide Lokker og sneehvidt Skj\u00e6g sad Vinteren iiskold, gammel og b\u00f8iet, men st\u00e6rk, som Vinterstormen og Isens Magt, h\u00f8it paa Bankens Sneedrive og saae mod Syd, som Vinteren forud have siddet og seet. – Isen knagede, Sneen knirkede, Sk\u00f8itel\u00f8berne svang sig paa de blanke S\u00f8er, og Ravne og Krager toge sig godt ud paa den hvide Grund, ingen Vind r\u00f8rte sig. Og i den stille Luft knyttede Vinteren H\u00e6nderne, og Isen blev Favne tyk mellem Landene.<\/p>\n

Saa kom igjen Spurvene fra Byen og spurgte: “Hvem er den gamle Mand derhenne?” Og Ravnen sad der igjen, eller en S\u00f8n af ham, som er lige det samme, og den sagde dem: “det er Vinteren! den gamle Mand fra det forrige Aar. Han er ikke d\u00f8d, som Almanaken siger, men Formynder for Vaaren, som kommer!”<\/p>\n

“Naar kommer Vaaren!” sagde Spurvene, “saa faae vi god Tid, og bedre Regimente! det gamle duede ikke.”<\/p>\n

Og i stille Tanker nikkede Vinteren til den bladl\u00f8se, sorte Skov, hvor hvert Tr\u00e6 viste Grenenes deilige Form og B\u00f8ining; og under Vinterblundet s\u00e6nkede sig Skyernes iiskolde Taager, – Herskeren dr\u00f8mte om sin Ungdoms og sin Manddoms Tid, og ved Dagningen stod hele Skoven deilig med Riimfrost, det var Vinterens Sommerdr\u00f8m; Solskinnet dryssede Riimfrost fra Grenene.<\/p>\n

“Naar kommer Vaaren?” spurgte Spurvene.<\/p>\n

“Vaaren!” l\u00f8d det som Eccho fra de Banker, hvor Sneen laae. Og Solen skinnede mere og mere varm, Sneen smeltede, Fuglene qviddrede: “Vaaren kommer!”<\/p>\n

Og h\u00f8it gjennem Luften kom den f\u00f8rste Stork, den anden fulgte; et deiligt Barn sad paa Ryggen af hver, og de dalede ned paa den aabne Mark og de kyssede Jorden, og de kyssede den gamle stille Mand, og som Moses paa Bjerget, svandt han, baaret af Skytaagen.<\/p>\n

“Aarets Historie var endt.<\/p>\n

“Det er meget rigtigt!” sagde Spurvene, “og det er ogsaa meget kj\u00f8nt, men det er ikke efter Almanaken, og saa er det galt!”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Aarets Historie\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Story of the Year 1852 Det var sidst i Januar; en frygtelig Sneestorm var det; Sneen fl\u00f8i i fygende Hvirvel gjennem Gader og Str\u00e6der; Ruderne udenpaa vare som overklistrede med Snee, fra Tagene styrtede den i Dynger, og saa var der en Flugt i Folk, de … L\u00e6s mere Aarets Historie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1848","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1848","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1848"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1848\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78309,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1848\/revisions\/78309"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1848"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}