{"id":1846,"date":"2012-03-21T09:31:13","date_gmt":"2012-03-21T08:31:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1846"},"modified":"2016-01-07T16:40:27","modified_gmt":"2016-01-07T15:40:27","slug":"aerens-tornevei","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1846","title":{"rendered":"&#8220;\u00c6rens Tornevei.&#8221;"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><span data-mce-mark=\"1\"><strong>\u201c\u00c6rens Tornevei.\u201d<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0<a title=\"The Thorny Road of Honor\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2211\" target=\"_blank\">The Thorny Road of Honor<\/a><\/span><\/p>\n<p><strong>1863<\/strong><\/p>\n<p>Der er et gammelt Eventyr: &#8220;\u00c6rens Tornevei for en Skytte, navnlig Bryde, som vel kom til stor \u00c6re og V\u00e6rdighed, men ikke uden efter lang og megen Viderv\u00e6rdighed og Livets Farlighed;&#8221; Mangen En af os har vist som Barn h\u00f8rt det, maaskee som \u00c6ldre l\u00e6st det og t\u00e6nkt paa sin egen ubem\u00e6rkede Tornevei og &#8220;megen Viderv\u00e6rdighed.&#8221; Eventyret og Virkeligheden ligge hinanden saa n\u00e6r, men Eventyret har sin harmoniske Opl\u00f8sning her paa Jorden, Virkeligheden stiller den oftest ud over Jordlivet ind i Tid og Evighed.<\/p>\n<p>Verdenshistorien er en Laterna magica, der viser os i Lysbilleder paa Samtids sorte Grund, hvorlunde Menneskehedens Velgj\u00f8rere, Snillets Martyrer, vandre \u00c6rens Tornevei.<\/p>\n<p>Fra alle Tider, fra alle Lande fremtone disse Glandsbilleder, hvert et Moment kun, dog et heelt Liv, en Levetid med dens Kamp og Seier; lad os betragte, hid og did, Enkelte i Martyr-Skaren, den, der ikke sluttes, f\u00f8r Jorden veirer hen.<\/p>\n<p>Vi see et opfyldt Amphitheater, Aristophanes&#8217;s Skyer sende Str\u00f8mme af Spot og Munterhed til Vrimlen; fra Scenen latterliggj\u00f8res i Aand og Legeme Athens m\u00e6rkeligste Mand, der var Folket et Skjold mod de tredive Tyranner: Sokrates, han, der i Slagets Tummel frelste Alcibiades og Xenophon, han, hvis Aand svang sig over Oldtids Guder, selv er han her tilstede; han har reist sig fra Tilskuerb\u00e6nken og stillet sig frem, at de leende Atheniensere kunne see, om han og Vr\u00e6ngbilledet af ham paa Scenen ret ligne; der staaer han opreist for dem, l\u00f8ftet h\u00f8it over dem Alle.<\/p>\n<p>Du saftige, gr\u00f8nne, giftige Skarntyde og ikke Olietr\u00e6et v\u00e6re her Athens M\u00e6rke.<\/p>\n<p>Syv St\u00e6der stredes om at v\u00e6re Homers F\u00f8destad, det vil sige, da han var d\u00f8d! &#8211; see ham i hans Levetid! &#8211; der gaaer han igjennem disse St\u00e6der, fremsigende sine Vers for at leve; Tanken om den Dag imorgen graaner hans Haar; &#8211; han, den m\u00e6gtigste Seer, er blind og eensom; den hvasse Torn river Digterkongens Kaabe i Pjalter. &#8211;<\/p>\n<p>Hans Sange leve endnu, og ved dem alene leve Oldtids Guder og Helte.<\/p>\n<p>Billed paa Billed b\u00f8lger frem fra Morgenland og Aftenland, saa fjernt fra hinanden ved Sted og Tid og dog samme Stykke \u00c6rens Tornevei, hvor Tidslen f\u00f8rst s\u00e6tter Blomst, naar Graven skal pyntes.<\/p>\n<p>Under Palmerne komme Kameler, rigtladte med Indigo og andre kostelige Skatte; de sendes fra Landets Hersker til ham, hvis Sange er Folkets Gl\u00e6de, Landets H\u00e6der; han, hvem Misundelse og L\u00f8gn jog i Landflygtighed, han er funden &#8211; Karavanen n\u00e6rmer sig den lille By, hvor han fandt Fristed; et fattigt Liig bringes ud af Porten, det standser Karavanen. Den D\u00f8de er just ham, de s\u00f8ge: Firdusi &#8211; endt er \u00c6rens Tornevei!<\/p>\n<p>Afrikaneren med de plumpe Tr\u00e6k, de tykke L\u00e6ber, det sorte Uldhaar, sidder paa Paladsets Marmortrappe i Portugals Hovedstad og tigger &#8211; det er Camoens&#8217;s trofaste Slave, uden ham og de Kobberskillinger, der kastes til ham, maatte hans Herre: &#8220;Lusiadens Sanger&#8221; sulte ihjel.<\/p>\n<p>Nu staaer et kostbart Monument paa Camoens&#8217;s Grav.<\/p>\n<p>Atter et Billed!<\/p>\n<p>Der viser sig bag Jernst\u00e6ngerne en Mand, d\u00f8dbleg, med langt, filtret Skj\u00e6g: &#8220;Jeg har gjort en Opfindelse, den st\u00f8rste i Aarhundreder!&#8221; raaber han, &#8220;og man har i meer end tyve Aar holdt mig indesp\u00e6rret her!&#8221; &#8211; &#8220;Hvo er han?&#8221; &#8211; &#8220;En Vanvittig!&#8221; siger Galevogteren: &#8220;Hvad kan dog ikke et Menneske falde paa! han troer, at man kan bev\u00e6ge sig fremad ved Damp!&#8221; Salomon de Caus er det, Dampkraftens Opdager, der med Anelsens uklare Ord ikke blev forstaaet af en Richelieu og d\u00f8er, indesp\u00e6rret i Daarekisten.<\/p>\n<p>Her staaer Columbus! hvem engang Gadedrengene forfulgte og spottede, fordi han vilde opdage en ny Verden &#8211; han har opdaget den: Jubelens Klokker klinge ved hans Seiers-Hjemkomst, men Misundelsens Klokker lyde snart h\u00f8iere; Verdens-Opdageren, han, som l\u00f8ftede det amerikanske Guldland op over Havet og gav det til sin Konge, l\u00f8nnes med Jernl\u00e6nker, dem, han \u00f8nsker lagt i sin Liigkiste, de vidne om Verden og om Samtidens Vurderen.<\/p>\n<p>Billed tr\u00e6nger paa Billed, rig er \u00c6rens Tornevei!<\/p>\n<p>I Mulm og M\u00f8rke sidder her, han, som udmaalte Maanebjergenes H\u00f8ide, han, som tr\u00e6ngte ud i Rummet til Planeter og Stjerner, han, den M\u00e6gtige, der h\u00f8rte og saae Aanden i Naturen, fornam, at Jorden dreiede sig under ham: Galilei. Blind og d\u00f8v sidder han i Alderdommens Aar, spiddet paa Lidelsens Tj\u00f8rn i Fornegtelsens Qval, neppe kraftig til at l\u00f8fte sin Fod, den, hvormed han engang i Sj\u00e6lesmerte, da Sandhedens Ord slettedes ud, stampede mod Jorden og udbr\u00f8d: &#8220;Den bev\u00e6ger sig dog!&#8221;<\/p>\n<p>Her staaer en Qvinde med Barnesind, Begeistring og Tro &#8211; Banneret b\u00e6rer hun foran den k\u00e6mpende H\u00e6r, og hun bringer sit F\u00e6dreland Seier og Frelse. Jubelen lyder &#8211; og Baalet t\u00e6ndes: Jeanne d&#8217;Arc, Hexen, br\u00e6ndes. &#8211; Ja, det kommende Aarhundrede spytter paa den hvide Lilie: Voltaire, Viddets Satyr, synger om &#8220;La pucelle&#8221;.<\/p>\n<p>Paa Viborgthing br\u00e6nder den danske Adel Kongens Love &#8211; de lyse i Flamme, belyse Tid og Lovgiver, kaste et Glorieskj\u00e6r ind i det m\u00f8rke Fangetaarn, hvor han sidder graabaaret, krumb\u00f8iet, slidende med Fingren Fure i Steenbordet, han, engang Hersker over tre Kongeriger, den folkelige Drot, Borgers og Bondes Ven: Christian den Anden. Han med det haarde Sind i den haarde Tid. Fjender skreve hans Historie. &#8211; Syv og tyve Aars F\u00e6ngsel ville vi huske paa, idet vi mindes hans Blodskyld.<\/p>\n<p>Der seiler et Skib fra Danmark, der staaer en Mand ved h\u00f8ien Mast, han seer mod Hveen for sidste Gang: Tycho Brahe, der l\u00f8ftede Danmarks Navn til Stjernerne og l\u00f8nnedes derfor med Kr\u00e6nkelse og Fortr\u00e6d &#8211; han drager til et fremmed Land: &#8220;Himlen er allevegne, hvad beh\u00f8ver jeg mere!&#8221; er hans Ord; der seiler han bort, vor ber\u00f8mteste Mand, i fremmed Land h\u00e6dret og fri!<\/p>\n<p>&#8220;Ak, fri! om kun selv for dette Legems ulidelige Smerter!&#8221; sukker det gjennem Tiden til os. Hvilket Billed? &#8211; Griffenfeldt, en dansk Prometheus, l\u00e6nket til Munkholms Klippe\u00f8.<\/p>\n<p>Vi ere i Amerika ved en af de store Floder, en Menneskemasse har samlet sig, et Skib skal kunne seile mod Vind og Veir, v\u00e6re en Magt mod Elementerne: Robert Fulton hedder han, der troer at kunne det. Skibet begynder sin Fart; pludseligt staaer det stille &#8211; Hoben leer, fl\u00f8iter og piber, hans egen Fader piber med: &#8220;Hovmod! Galskab! L\u00f8n som forskyldt! under Laas og Lukke skal det gale Hoved!&#8221; &#8211; Da brydes et lille S\u00f8m, som standsede et \u00d8ieblik Maskinen, Hjulene dreie, Skovlerne st\u00f8de Vandets Modstand bort, Skibet seiler &#8211; -! Dampens V\u00e6verspole forvandler Timer til Minuter mellem Verdens Lande.<\/p>\n<p>Menneskesl\u00e6gt! begriber Du Saligheden i et saadant Bevidsthedens Minut, denne Aandens Forstaaen af sin Mission, \u00d8ieblikket, hvori al S\u00f8nderrivelse fra \u00c6rens Tornevei &#8211; selv den ved egen Skyld &#8211; opl\u00f8ser sig i L\u00e6gedom, Sundhed, Kraft og Klarhed, Disharmonien bliver Harmoni, Menneskene see Aabenbarelsen af Guds Naade, viist den Enkelte, og af ham bragt dem Alle?<\/p>\n<p>\u00c6rens Tornevei viser sig da som en Glorie om Jorden; lyksaligt at vorde kaaret til Vandrer her og uden Fortjeneste at stilles mellem Bygmestrene af Broen mellem Menneskesl\u00e6gten og Gud.<\/p>\n<p>Paa m\u00e6gtige Vinger sv\u00e6ver Historiens Aand gjennem Tiderne og viser &#8211; til Mod og Fortr\u00f8stning, til tankev\u00e6kkende Mildhed &#8211; i lysende Billeder paa natsort Grund \u00c6rens Tornevei, der ikke som i Eventyret slutter i Glands og Gl\u00e6de her paa Jorden, men peger ud over den ind i Tid og Evighed.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr \u201c\u00c6rens Tornevei.\u201d\u00a0\u2013\u00a0The Thorny Road of Honor 1863 Der er et gammelt Eventyr: &#8220;\u00c6rens Tornevei for en Skytte, navnlig Bryde, som vel kom til stor \u00c6re og V\u00e6rdighed, men ikke uden efter lang og megen Viderv\u00e6rdighed og Livets Farlighed;&#8221; Mangen En af os har vist som Barn h\u00f8rt det, &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1846\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">&#8220;\u00c6rens Tornevei.&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1846","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1846","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1846"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1846\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78307,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1846\/revisions\/78307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1846"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}