{"id":1844,"date":"2012-03-21T09:30:23","date_gmt":"2012-03-21T08:30:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1844"},"modified":"2016-01-07T16:38:17","modified_gmt":"2016-01-07T15:38:17","slug":"aeblet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1844","title":{"rendered":"\u00c6blet"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

\u00c6blet<\/strong><\/p>\n

Ovre i Engeland sad en lille Dreng og en lille Pige, de legede med et \u00c6ble, de rystede det og h\u00f8rte hvorledes Kj\u00e6rnene raslede indeni; \u00c6blet skar de over og fik hver sit Stykke, de deelte Kj\u00e6rnene imellem sig og spiiste dem, paa een n\u00e6r, den skulde de l\u00e6gge i Jorden, meente den lille Dreng, saa skal Du see hvad der kommer ud af!” sagde han, “der kommer noget Du slet ikke kan t\u00e6nke Dig! der kommer et heelt \u00c6bletr\u00e6! men ikke lige strax!” han var nu saa klog. Og Kj\u00e6rnen blev plantet i en Urtepotte, begge to vare de lige ivrige dermed; Drengen gravede Hul i Jorden med sin Finger, den lille Pige lagde Kj\u00e6rnen ned og begge to d\u00e6kkede Jorden til.<\/p>\n

“Nu maa Du ikke imorgen tage den op for at see om den har faaet Rod,” sagde Drengen, “det maa man ikke, det gjorde jeg med mine Blomster ifjor, kun to Gange, jeg ville see om de groede, da havde jeg ikke bedre Forstand og Blomsterne d\u00f8de!”<\/p>\n

Urtepotten blev i den lille Piges Stue, hver Morgen hele Vinteren saa hun til den, men der var kun den sorte Jord at see, nu kom Foraaret, Solen skinnede saa varmt og da pippede der frem i Urtepotten to smaa gr\u00f8nne Blade, “det var yndigt, det var magel\u00f8st,” jublede den lille Pige, “nu kommer \u00c6bletr\u00e6et!” og for hver Dag og Uge kom det mere frem, Planten blev st\u00f8rre og st\u00f8rre, den blev et heelt lille Tr\u00e6, Aar for Aar st\u00f8rre, men den lille Pige saae det ikke blomstre, vor Herre kaldte hende bort fra Jorden. Den lille Dreng levede endnu, men hos ham stod jo Tr\u00e6et ikke og han havde ogsaa ganske glemt det og den Leeg, da de lagde \u00c6blekj\u00e6rnen ned i Urtepotten, for at der kunde blive af den Noget som hun slet ikke t\u00e6nkte. Han var selv kommet fra sine For\u00e6ldres Huus ud i Skole for at der kunde blive noget af ham – det var ham en saadan Gl\u00e6de at l\u00e6se, at l\u00e6re, at vide, han glemte alle sine Lege, og han t\u00e6nkte naturligviis ikke l\u00e6nger paa \u00c6blekj\u00e6rnen, og hvad den kunde blive til; den var jo allerede et lille Tr\u00e6, stort nok til at plantes ud i Haven, og der kom den – ogsaa den kom ud i Verden for at der kunde blive noget af den; og den stod i den friske Luft, Duggen faldt paa den, Solen skinnede varmt, den fik Kr\u00e6fter til at staae Vinteren imod, og efter Vinterens haarde Tryk var det ligesom om den af Gl\u00e6de i Foraaret satte Blomster, og i H\u00f8stens Tid havde det virkeligt et Par \u00c6bler. Og Aaringer kom og Aaringer, hen over den lille Piges Grav voxede Gr\u00e6sset, men ud fra Skolen, Aar for Aar fremad gik en Mand med Tro i sit Hjerte, med st\u00e6rke Tanker i sin Pande, engang vilde han blive n\u00e6vnt blandt Verdens store T\u00e6nkere, han t\u00e6nkte slet ikke paa sit \u00c6bletr\u00e6, huskede ikke hvordan han som lille med den lille Pige legede med \u00c6blet, deelte det og spiiste selv Kj\u00e6rnene med paa den ene n\u00e6r, som de plantede for at hun skulde see: Noget hun slet ikke t\u00e6nke paa.<\/p>\n

Og i Aarenes L\u00f8b vare tunge Dage, Pr\u00f8velsens Dage gaaet gjennem det Huus hvor B\u00f8rnene havde leget. Den lille Piges For\u00e6ldre bleve forarmede, Huus og Gaard blev solgt, den nye Eier lod bygge og grave, en ny Markvei blev lagt hen over et Hj\u00f8rne af den gamle Havegrund og derved kom \u00c6bletr\u00e6et til at staae udenfor paa den anden Side af Veien; men Solen skinnede paa det, som f\u00f8r, og Duggen faldt paa det som f\u00f8r; det bar deiligt Blomster, det satte rigeligt Frugt, den b\u00f8iede Grenene lige ned, og mange af dem blev br\u00e6kkede, thi kaade H\u00e6nder kom og rev Frugten til sig, Tr\u00e6et stod jo ved Alfar Vei, hvor Enhver kom forbi, det stod der i mange Aar, Tr\u00e6et ved Landeveien, man br\u00f8d af det Blomster uden at sige Tak, man stjal af Frugten og kn\u00e6kkede Grenene ovenikj\u00f8bet, det var rigtig kunde man sige ikke saaledes sjunget for det Tr\u00e6es Vugge, dersom man kan tale om et Tr\u00e6, som om et Menneske; – det begyndte sin Historie saa smukt – og hvad kom der ud af den, forladt og glemt et Havetr\u00e6 paa Gr\u00f8ften ved Mark og Landevei, der stod det uden L\u00e6, rusket og kn\u00e6kket, det visnede vel ikke hen, men med Aarene, bar det f\u00e6rre Blomster og endnu f\u00e6rre \u00c6bler, det kunde godt undv\u00e6res, tilsidst et Aar hang der i Efteraaret kun tre \u00c6bler paa hele Tr\u00e6et, de sat n\u00e6r ved hinanden paa een Green, acurat ligesom i det f\u00f8rste Aar da det var lille, ungt og lykkelig ved sin f\u00f8rste Rigdom, den Gang ogsaa kun tre fire \u00c6bler, men nu var det de sidste, og det ene faldt og det andet faldt, nu hang kun det allersidste, og naar det faldt var Tr\u00e6ets Historie ude. – Mon det netop var den Tanke som opfyldte den \u00e6ldre Mand, som kom paa Veien, stod stille grundede og f\u00e6stede stirrende sine \u00d8ine paa det ene sidste \u00c6ble paa Tr\u00e6et, det var i det mindste saa rimeligt, thi denne Mand, var just den samme der som lille Dreng havde plantet \u00c6blekjernen, men ikke havde seet den voxe, ikke havde seet hvad der kom ud deraf – Noget han ikke vidste, et Guds Blik for hans Tanke der i dette \u00d8ieblik grundede paa Skabnings Samhold, Guds Tanker – der, som vi kalde Naturkr\u00e6fter – Verdens Gaaden vilde han l\u00f8se – en sagte Luftning, r\u00f8rte Tr\u00e6ets Blade – Guds Aande sv\u00e6vede og sv\u00e6ver over det Hele – \u00c6blet faldt fra Tr\u00e6et – Tyngdens Love l\u00f8ste et Problem, det var Newton.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr \u00c6blet Ovre i Engeland sad en lille Dreng og en lille Pige, de legede med et \u00c6ble, de rystede det og h\u00f8rte hvorledes Kj\u00e6rnene raslede indeni; \u00c6blet skar de over og fik hver sit Stykke, de deelte Kj\u00e6rnene imellem sig og spiiste dem, paa een n\u00e6r, den skulde … L\u00e6s mere \u00c6blet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1844","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1844","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1844"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1844\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54073,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1844\/revisions\/54073"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1844"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}