{"id":1840,"date":"2012-03-21T09:29:15","date_gmt":"2012-03-21T08:29:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1840"},"modified":"2016-01-07T16:35:24","modified_gmt":"2016-01-07T15:35:24","slug":"vor-gamle-skolemester","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1840","title":{"rendered":"Vor gamle Skolemester"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Vor gamle Skolemester<\/strong><\/p>\n

Vor gamle Skolemester var saa klog, vidste saa meget, is\u00e6r Geographi og Historie; disse vidste han at gj\u00f8re saa nemt for os B\u00f8rn at l\u00e6re. Skolemesters Have var anlagt som et heelt Danmarks Landkort; her stode Urter og Blomster, som de bedst h\u00f8re hjemme i Landets Dele. “Hent mig \u00c6rter!” sagde han, og saa gik vi til det Bed der forestillede Lolland. “Hent mig Boghvede!” saa gik vi til det Bed som viiste Fyen. Skovm\u00e6rker plukkede vi paa Langeland og den deilige blaa Genziana vidste vi var at finde oppe ved Skagen. Byerne vare ogsaa stillede op, men som Postamenter. Her stod St. Knud med Lindormen, det bet\u00f8d Odense; Absalon med Bispestav bet\u00f8d Sor\u00f8; det lille Fart\u00f8i med Aarer var M\u00e6rke for, her ligger Aarhuus; vi l\u00e6rte saaledes meget godt Danmarks Geographi. Historie, ihvor vidt udstrakt den end er, fik vi den dog nemt og til at beholde.<\/p>\n

Personer og Begivenheder komme altid igjen, sagde Skolemester, der kan ligge hundred Aar imellem, mange hundred Aar, men saa har man Syn af de samme Personer, kun i en anden Kjole, i en anden Tid. Menneskene ligne hinanden indeni, gjennem alle Tider, ligesom Dyrene hver i sin Art er i samme Couleur og Kjolesnit fra Verdens Skabelse og til vore Dage.<\/p>\n

Og saa fortalte Skolemester den tusindaarige Historie om Bonden og hans S\u00f8n, der vilde til Staden for at s\u00e6lge deres \u00c6sel; f\u00f8rst reed den Gamle og lod Drengen gaae, saa sagde Folk, der rider han og lader det stakkels Barn gaae; saa lod han Drengen s\u00e6tte sig op og gik selv; da sagde Folk, hvor det er taabeligt at lade den Dreng som har unge Ben at gaae paa, ride og den gamle Mand gaaer; saa satte de sig begge op paa \u00c6selet, men saa sagde Folk, hvor det dog er syndigt at det stakkels Dyr skal sl\u00e6be paa dem begge to, da steeg Fader og S\u00f8n af, gik og trak \u00c6selet, da loe Folk og sagde, hvilke Narre at de gaae, naar de have et \u00c6sel at ride paa. “Det er ikke mueligt at gj\u00f8re Folk tilfreds!” sagde den Gamle, hvorledes man endogsaa b\u00e6rer sig ad, have de altid Noget at kj\u00e6vle over; det fortalte den indiske Bramin Bidpai for over tusind Aar siden, det passer endnu, og vil passe i alle Tider!”<\/p>\n

Skolemester fortalte om Vilhelm Tell der maatte skyde et \u00c6ble af sin S\u00f8ns Hoved, men f\u00f8r han afskj\u00f8d Pilen, gjemte han paa sit Bryst en anden Piil til at skyde i Brystet paa den onde Gesler der kunde forlange en saa farlig Gjerning af en Fader. Det var i Schweiz det skete, men mange Aar forud var skeet lige det selv samme i Danmark, med Palnatoke, han maatte ogsaa skyde et \u00c6ble af sin S\u00f8ns Hoved og gjemte paa sit Bryst en anden Piil for at h\u00e6vne sig. Og meer end tusind Aar endnu l\u00e6nger tilbage, blev nedskrevet den samme Historie som h\u00e6ndet i \u00c6gypten. Een Historie og dog tre, det samme kommer igjen. Hvad m\u00e6rkeligt der skeer i vor Levetid, vil skee igjen om hundrede Aar, om tusinde Aar, det Gamle bliver nyt, kommer igjen, men paa et andet Sted, i et andet Folk, i andre Skikkelser og dog det samme. Gjem det Ene og husk det Andet, saa kan du din Verdens Historie.<\/p>\n

Du husker, sagde Skolemester, Parabelen om den rige Mand der tog den fattige Mands eneste Lam, den blev nu fremsat for Kong David, og pegede paa ham, senere paa andre og i Fremtiden paa ny. Det er som en Hjelpetraad for Hukommelsen til at tr\u00e6kke flere Begivenheder paa, forskjellige og dog de samme. Man seer sig istand til at digte frem i Tiden; det gjorde jeg forleden, jeg t\u00e6nkte paa den bibelske Samson som har v\u00e6ret og paa den poetiske Samson der kan komme, tage Byens Porte paa sine Skuldre, brydes med L\u00f8ven og bringe Honningen, slaae Philisterne med deres eget Kj\u00e6vebeen. Men saa kommer Tidens Dalila, Fr\u00f8ken Modesmag, daarer ham, fanger ham, klipper bort hans Styrke, stikker hans \u00d8ine ud, og saa maa han i Tr\u00e6dem\u00f8lle, haanes af Philisterne, knuse dem og sig selv. –<\/p>\n

Man siger at Fremtids Musik er kjedelig, Fremtids Historier, ere det maaskee endnu mere, ja, B\u00f8rn, saa vil jeg ikke fort\u00e6lle Eder flere – i Dag! – Og saa fik vi Lov den Dag og det skal Du nu ogsaa have kj\u00e6re L\u00e6ser! det beroer paa dig om det skal – forts\u00e6ttes.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Vor gamle Skolemester Vor gamle Skolemester var saa klog, vidste saa meget, is\u00e6r Geographi og Historie; disse vidste han at gj\u00f8re saa nemt for os B\u00f8rn at l\u00e6re. Skolemesters Have var anlagt som et heelt Danmarks Landkort; her stode Urter og Blomster, som de bedst h\u00f8re hjemme i … L\u00e6s mere Vor gamle Skolemester<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1840","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1840","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1840"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1840\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54078,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1840\/revisions\/54078"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1840"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}