{"id":1838,"date":"2012-03-21T09:28:41","date_gmt":"2012-03-21T08:28:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1838"},"modified":"2016-01-07T14:42:50","modified_gmt":"2016-01-07T13:42:50","slug":"venskabs-pagten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1838","title":{"rendered":"Venskabs-Pagten"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Venskabs-Pagten<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Bond of Friendship<\/a><\/span><\/p>\n

1862<\/strong><\/p>\n

Vi have nylig gjort en lille Reise og hige alt efter en st\u00f8rre. Hvorhen? Til Sparta! til Mycene! til Delphi! der ere hundrede Steder, ved hvis Navne Hjertet slaaer af Reise-Lyst. Det gaaer til Hest, op ad Bjergstier, hen over Krat og Buske; den enkelte Reisende kommer frem som en heel Karavane. Selv rider han forud med sin Argojat, en Pakhest b\u00e6rer Koffert, Telt og Proviant, et Par Soldater f\u00f8lge efter til hans Beskyttelse; intet Vertshuus med velopredt Seng venter ham efter den tr\u00e6ttende Dag-Reise, Teltet er tidt hans Tag i den store, vilde Natur, Argojaten koger der en Pilaf, til Aftensmad; tusinde Myg omsuse det lille Telt, det er en ynkelig Nat, og imorgen gaaer Veien over st\u00e6rkt opsvulmede Floder; sid fast paa din Hest, at Du ikke skyller bort.<\/p>\n

Hvad L\u00f8n er der for disse Besv\u00e6rligheder? Den st\u00f8rste! den rigeste! Naturen aabenbarer sig her i al sin Storhed, hver Plet er historisk, \u00d8ie og Tanke nyder. Digteren kan synge derom, Maleren give det i rige Billeder, men Virkelighedens Duft, der for evig tr\u00e6nger ind og forbliver i Beskuerens Tanke, m\u00e6gte de ikke at gjengive.<\/p>\n

Den eensomme Hyrde oppe paa Fjeldet vilde, ved en simpel Fort\u00e6lling af een af sit Livs Begivenheder, maaskee bedre end Reisebeskrivere kunne oplukke \u00d8iet for Dig, som i nogle enkelte Tr\u00e6k vil skue Hellenernes Land.<\/p>\n

Lad ham da tale! om en Skik, en smuk, eiendommelig Skik, skal Hyrden hist paa Bjerget fort\u00e6lle os: Venskabs-Pagten.<\/p>\n

“Vort Huus var klinet af Leer, men D\u00f8rkarmen var riflede Marmors\u00f8iler, fundne, hvor Huset blev bygget; Taget naaede n\u00e6sten til Jorden, det var nu sortbruunt og h\u00e6sligt, men da det blev lagt, var det blomstrende Oleander og friske Laurb\u00e6rgrene, hentede bag Bjergene. Der var snevert om vort Huus, Klippev\u00e6ggene stode steile opad og viste en n\u00f8gen, sort Farve; \u00f8verst paa dem hang ofte Skyer, som hvide, levende Skikkelser; aldrig h\u00f8rte jeg her en Sangfugl, aldrig dandsede M\u00e6ndene her til S\u00e6kkepibernes Toner, men Stedet var helligt fra gamle Tider, Navnet selv minder derom, Delphi kaldes det jo! De m\u00f8rke, alvorlige Bjerge laae alle med Snee; det \u00f8verste, som skinnede l\u00e6ngst i den r\u00f8de Aftensol, var Parnas, B\u00e6kken n\u00e6r ved vort Huus str\u00f8mmede ned derfra og var ogsaa engang hellig, nu plumrer Eslet den med sine F\u00f8dder, dog Str\u00f8mmen rinder fort og vorder atter klar. Hvor jeg mindes hver Plet og dens hellige, dybe Eensomhed! Midt i Hytten blev Ilden t\u00e6ndt, og naar den hede Aske laae h\u00f8it og gl\u00f8dende, blev Br\u00f8det bagt deri; laae Sneen ude rundt om vor Hytte, saa den n\u00e6sten var skjult, da syntes min Moder gladest, da holdt hun mit Hoved mellem sine H\u00e6nder, kyssede min Pande og sang de Viser, som hun ellers aldrig sang, thi Tyrkerne, vore Herrer, lede dem ikke; og hun sang: “Paa Olympens Top, i den lave Granskov, sad en gammel Hjort, dens \u00d8ine vare tunge af Taarer; r\u00f8de, ja gr\u00f8nne og blegblaae Taarer gr\u00e6d den, og en Raabuk kom forbi: “hvad feiler Dig dog, at Du gr\u00e6der saa, gr\u00e6der r\u00f8de, gr\u00f8nne, ja blegblaae Taarer?” “Tyrken er kommen i vor By, han har vilde Hunde til sin Jagt, en m\u00e6gtig Hob.” “Jeg jager dem over \u00d8erne,” sagde den unge Raabuk, “jeg jager dem over \u00d8erne, i det dybe Hav;” men f\u00f8r Aftenen faldt paa var Raabukken dr\u00e6bt, og f\u00f8r Natten kom var Hjorten jagen og d\u00f8d.” Og naar min Moder saaledes sang, bleve hendes \u00d8ine vaade, og der sad en Taare i de lange \u00d8ienhaar, men hun skjulte den og vendte saa i Asken vore sorte Br\u00f8d. Da knyttede jeg min Haand og sagde: “vi ville slaae Tyrken ihjel;” men hun gjentog af Visen: “Jeg jager dem over \u00d8erne, i det dybe Hav; men f\u00f8r Aftenen faldt paa var Raabukken dr\u00e6bt, og f\u00f8r Natten kom var Hjorten jagen og d\u00f8d.” I flere N\u00e6tter og Dage havde vi v\u00e6ret eensomme i vor Hytte, da kom min Fader; jeg vidste, han bragte mig Muslingskaller fra Lepanto-Bugten eller maaskee endog en Kniv, skarp og blinkende. Han bragte os denne Gang et Barn, en lille, n\u00f8gen Pige, som han holdt under sin Faareskinds Pels, hun var indbunden i et Skind, og Alt hvad hun havde, da hun laae l\u00f8snet derfra i min Moders Skj\u00f8d, var tre S\u00f8lvmynter bundne i hendes sorte Haar. Og Fader fortalte om Tyrkerne, der havde dr\u00e6bt Barnets For\u00e6ldre, han fortalte os saa Meget, at jeg dr\u00f8mte derom den hele Nat; – min Fader selv var saaret, Moder forbandt hans Arm, Saaret var dybt; den tykke Faareskinds Pels var stivfrossen med Blodet. Den lille Pige skulde v\u00e6re min S\u00f8ster, hun var saa deilig, saa skinnende klar,min Moders \u00d8ine vare ei mildere end hendes; Anastasia, som hun kaldtes, skulde v\u00e6re min s\u00f8ster, thi hendes Fader var viet til min Fader, viet efter gammel Skik, som vi holde den endnu; de havde i Ungdoms Tid sluttet Broderskab, valgt den skj\u00f8nneste og dydigste Pige i den hele Egn til at vie dem til Venskabs-Pagten; jeg h\u00f8rte saa tidt om den smukke, selsomme Skik.<\/p>\n

Nu var den Lille min S\u00f8ster; hun sad paa mit Skj\u00f8d, jeg bragte hende Blomster og Fjeldfuglens Fjer, vi drak sammen af Parnassets Vande, vi sov Hoved mod Hoved under Hyttens Laurb\u00e6rtag, medens mangen Vinter endnu min Moder sang om de r\u00f8de, de gr\u00f8nne og de blegblaae Taarer; men jeg begreb endnu ikke, at det var mit eget Folk, hvis tusindfold Sorger afspeilede sig i disse Taarer.<\/p>\n

En Dag kom der tre frankiste M\u00e6nd, anderledes kl\u00e6dte end vi; de havde deres Senge og Telte paa Heste, og meer end tyve Tyrker, v\u00e6bnede med Sabler og Gev\u00e6rer, ledsagede dem, thi de vare Paschaens Venner og havde Brev fra ham. De kom kun for at see vore Bjerge, for i Snee og Skyer at bestige Parnas og betragte de selsomme, sorte, steile Klipper om vor Hytte; de kunde ikke rummes inde i den, og de lede heller ikke R\u00f8gen, som gik hen under Loftet ud af den lave D\u00f8r; de sp\u00e6ndte deres Telte ud paa den snevre Plads ved vor Hytte, stegte Lam og Fugle, og skjenkede s\u00f8de, st\u00e6rke Vine, men Tyrkerne turde ikke drikke deraf.<\/p>\n

Da de reiste, fulgte jeg dem et Stykke paa Veien, og min lille S\u00f8ster Anastasia hang, indsyet i et Gedeskind, paa min Ryg. Een af de frankiske Herrer stillede mig mod en Klippe og tegnede mig og hende, saa levende som vi stode der, vi saae ud som een eneste Skabning; aldrig havde jeg t\u00e6nkt derover, men Anastasia og jeg vare jo ogsaa som Een, altid laae hun paa mit Skj\u00f8d eller hang paa min Ryg, og dr\u00f8mte jeg, saa var hun i mine Dr\u00f8mme.<\/p>\n

To N\u00e6tter efter indtraf andre Folk i vor Hytte, de vare v\u00e6bnede med Knive og Gev\u00e6rer; de vare Albanesere, kj\u00e6kke Folk, som min Moder sagde; de bleve der kun kort, min S\u00f8ster Anastasia sad paa den Enes Skj\u00f8d, da han var borte, havde hun to og ikke tre S\u00f8lvmynter i sit Haar; de lagde Tobak i Papirstrimler og r\u00f8gte deraf, og den \u00c6ldste talte om Veien, de skulde tage, og var uvis om den; “spytter jeg nedad, saa falder det i mit Skj\u00e6g.” Men en Vei maatte v\u00e6lges; de gik, og min Fader fulgte; lidt efter h\u00f8rte vi Skud, det knaldede igjen; der kom Soldater i vor Hytte, de toge min Moder, mig og Anastasia; R\u00f8verne havde havt Tilhold hos os, sagde de, min Fader havde fulgt dem, derfor maatte vi bort; jeg saae R\u00f8vernes Liig, jeg saae min Faders Liig, og jeg gr\u00e6d til jeg sov. Da jeg vaagnede, vare vi i F\u00e6ngsel, men Stuen var ikke elendigere end den i vor egen Hytte, og jeg fik L\u00f8g og harpixet Viin, som de heldte af den tj\u00e6rede S\u00e6k, bedre havde vi det ikke hjemme.<\/p>\n

Hvor l\u00e6nge vi vare fangne, det veed jeg ikke; men mange N\u00e6tter og Dage gik. Da vi vandrede ud, var det vor hellige Paaskefest, og jeg bar Anastasia paa min Ryg, thi min Moder var syg; kun langsomt kunde hun gaae, og der var langt, f\u00f8r vi naaede ned mod Havet, det var Lepantos Bugt. Vi traadte ind i en Kirke, der straalede med Billeder paa gylden Grund; Engle var det, o saa smukke, men jeg syntes dog, at vor lille Anastasia var ligesaa smuk; midt paa Gulvet stod en Kiste, fyldt med Roser, det var den Herre Christus, der laae som deilige Blomster, sagde min Moder, og Pr\u00e6sten forkyndte: Christus er opstanden! alle Folk kyssede hverandre, Enhver holdt et t\u00e6ndt Lys i sin Haand, jeg fik selv eet, den lille Anastasia eet, S\u00e6kkepiberne klang, M\u00e6ndene dandsede Haand i Haand fra Kirken, og udenfor stegte Qvinderne Paaske-Lam; vi bleve indbudne, jeg sad ved Ilden, en Dreng, \u00e6ldre end jeg, tog mig om min Hals, kyssede mig og sagde: “Christus er opstanden!” saaledes m\u00f8dtes f\u00f8rste Gang vi To, Aphtanides og jeg.<\/p>\n

Min Moder kunde flette Fiskernet, det gav her ved Bugten en god Fortjeneste, og vi bleve i lang Tid ved Havet, – det deilige Hav, der smagte som Taarer og mindede ved sine Farver om Hjortens Graad, snart var det jo r\u00f8dt, snart gr\u00f8nt og atter igjen blaat.<\/p>\n

Aphtanides forstod at styre en Baad, og jeg sad med min lille Anastasia i Baaden, der gik paa Vandete, som en Sky gaaer i Luften; naar Solen da sank, bleve Bjergene mere m\u00f8rkblaae, den ene Bjergr\u00e6kke tittede over den anden, og l\u00e6ngst borte stod Parnas med sin Snee, i Aftensolen skinnede Bjergtoppen som et gl\u00f8dende Jern, det saae ud, som om Lyset kom indenfra, thi den skinnede l\u00e6nge i den blaae, glindsende Luft, l\u00e6nge efter at Solen var nede; de hvide S\u00f8fugle sloge med deres Vinger i Vandspeilet, ellers var her saa stille, som ved Delphi mellem de sorte Fjelde; jeg laae paa min Ryg i Baaden, Anastasia sad paa mit Bryst, og Stjernerne ovenover skinnede endnu st\u00e6rkere end Lamperne i vor Kirke; det var de samme Stjerner, og de stode ganske paa det samme Sted over mig, som naar jeg sad ved Delphi, udenfor vor Hytte. Jeg syntes tilsidst at v\u00e6re der endnu, – da pladskede det i Vandet og Baaden vippede st\u00e6rkt; – jeg skreg h\u00f8it, thi Anastasia var falden i Vandet, men Aphtanides var ligesaa hurtig, og snart l\u00f8ftede han hende op til mig; vi toge hendes Kl\u00e6der af, vred Vandet bort, og kl\u00e6dte hende saa paa igjen, det Samme gjorde Aphtanides ved sig selv, og vi bleve derude til T\u00f8iet igjen var t\u00f8rt, og Ingen vidste vor Skr\u00e6k for den lille Pleies\u00f8ster, hvis Liv Aphtanides jo nu havde Deel i.<\/p>\n

Det blev Sommer! Solen br\u00e6ndte saa hedt, at L\u00f8vtr\u00e6erne visnede, jeg t\u00e6nkte paa vore k\u00f8lige Bjerge, paa det friske Vand derinde; min Moder l\u00e6ngtes ogsaa, og en Aften vandrede vi igjen tilbage. Hvor der var tyst og stille! vi gik over den h\u00f8ie Timian, der dog duftede endnu, skj\u00f8ndt Solen havde hent\u00f8rret dens Blade; ikke en Hyrde m\u00f8dte vi, ikke en Hytte kom vi forbi; Alt var stille og eensomt, kun Stjerneskuddet sagde, at det levede deroppe i Himlen; jeg veed ikke om den klare, blaae Luft lyste selv eller det var Stjernernes Straaler; vi saae godt alle Bjergenes Omrids; min Moder gjorde Ild, stegte L\u00f8gene, hun bragte med, og jeg og den lille S\u00f8ster sov i Timianen uden at frygte for den f\u00e6le Smidraki, hvem Luen staaer ud af Halsen, endsige frygte for Ulven og Schakalen; min Moder sad jo hos os, og det troede jeg var nok.<\/p>\n

Vi naaede vort gamle Hjem, men Hytten var en Gruushob, der maatte bygges en ny. Et Par Qvinder hjalp min Moder, og i faa Dage vare Murene reiste og et nyt Tag af Oleander lagt hen over dem. Min Moder flettede af Skind og Bark mange Hylstre til Flasker, jeg passede Pr\u00e6sternes lille Hjord; Anastasia og de smaa Skildpadder vare mine Legekammerater.<\/p>\n

En Dag fik vi Bes\u00f8g af den kj\u00e6re Aphtanides; han l\u00e6ngtes saa meget efter at see os, sagde han, og han blev hele to Dage hos os.<\/p>\n

Efter en Maaned kom han igjen og fortalte os, at han skulde med et Skib til Patras og Corfu; os maatte han f\u00f8rst sige Farvel, en stor Fisk bragte han med til min Moder. Han vidste at fort\u00e6lle saa Meget, ikke blot om Fiskerne nede ved Lepanto-Bugten, men om Konger og Helte, der engang havde hersket i Gr\u00e6kenland ligesom Tyrkerne nu.<\/p>\n

Jeg har seet Rosentr\u00e6et s\u00e6tte Knop og denne i Dage og Uger blive en udfoldet Blomst; den blev det, f\u00f8r jeg begyndte at t\u00e6nke over, hvor stor, smuk og r\u00f8dmende den var; saaledes gik det mig ogsaa med Anastasia. Hun var en deilig udvoxet Pige; jeg en kraftig Kn\u00f8s; Ulveskindene paa min Moders og Anastasias Seng havde jeg selv flaaet af Dyret, der faldt for min B\u00f8sse. Aar vare hengaaende.<\/p>\n

Da kom en Aften Aphtanides, slank som et R\u00f8r, st\u00e6rk og bruun; han kyssede os Alle og vidste at fort\u00e6lle om det store Hav, om Maltas F\u00e6stningsv\u00e6rker og \u00c6gyptens selsomme Gravsteder; det klang forunderligt, som en af Pr\u00e6sternes Legender; jeg saae med et Slags \u00c6rb\u00f8dighed op til ham.<\/p>\n

“Hvor Du veed Meget!” sagde jeg, “hvor Du kan fort\u00e6lle!”<\/p>\n

“Du har fortalt mig, hvad der aldrig er gaaet ud af min Tanke, den smukke, gamle Skik om Venskabs-Pagten! den Skik, som jeg ret har Mod paa at f\u00f8lge! Broder, lad os To ogsaa, som din og Anastasias Fader gjorde det, gaae til Kirken; den skj\u00f8nneste og uskyldigste Pige er Anastasia, S\u00f8steren, hun skal vie os sammen! Ingen har dog en skj\u00f8nnere Skik, end vi Gr\u00e6kere!”<\/p>\n

Anastasia blev r\u00f8d, som det friske Rosenblad, min Moder kyssede Aphtanides.<\/p>\n

En Times Vandring fra vor Hytte, der hvor Fjeldene b\u00e6re Muldjord og enkelte Tr\u00e6er skygge, laae den lille Kirke; en S\u00f8lv-Lampe hang foran Alteret.<\/p>\n

Jeg havde mine bedste Kl\u00e6der paa, de hvide Fostaneller foldede sig rigt ned over Hofterne, den r\u00f8de Tr\u00f8ie sad snever og stram, der var S\u00f8lv i Qvasten paa min Fesz; i mit B\u00e6lte sad Kniv og Pistoler. Aphtanides havde sin blaae Kl\u00e6dning, som gr\u00e6ske S\u00f8mand b\u00e6re den, en S\u00f8lv-Plade med Guds Moder hang paa hans Bryst, hans Skj\u00e6rf var kostbart, som kun de rige Herrer kunde b\u00e6re det. Enhver saae nok, vi To skulde til en H\u00f8itid. Vi gik ind i den lille, eensomme Kirke, hvor Aftensolen skinnede gjennem D\u00f8ren ind paa den br\u00e6ndende Lampe og de brogede Billeder i gylden Grund. Vi kn\u00e6lede paa Alterets Trin, og Anastasia stillede sig foran os; en lang, hvid Kjortel hang l\u00f8st og let omkring hendes smukke Lemmer; hendes hvide Hals og Bryst var bed\u00e6kket med en Sammenkj\u00e6dning af gamle og nye Mynter, de dannede en heel, stor Krave; hendes sorte Haar var lagt op paa Hovedet i en eneste Bukke!, der holdtes ved en lille Hue af S\u00f8lv- og Guld-Mynter, fundne i de gamle Templer; skj\u00f8nnere Pynt havde ingen gr\u00e6sk Pige. Hendes Ansigt lyste, hendes \u00d8ine vare som to Stjerner.<\/p>\n

Alle Tre l\u00e6ste vi stille vor B\u00f8n; og hun spurgte os: “Ville I v\u00e6re Venner i Liv og D\u00f8d?” – Vi svarede: Ja. “Ville I hver, hvad der endogsaa skeer, huske, min Broder er en Deel af mig! min Hemmelighed er hans, min Lykke er hans! Opoffrelse, Udholdenhed, Alt, om for min egen Sj\u00e6l, rummer jeg for ham!” og vi gjentoge vort Ja! og hun lagde vore H\u00e6nder i hinanden, kyssede os paa Panden og vi bad atter stille. Da traadte Pr\u00e6sten frem fra Alterets D\u00f8r, velsignede os alle Tre, og en Sang af de andre allerhelligste Herrer l\u00f8d bag Alterv\u00e6ggen. Den evige Venskabs-Pagt var sluttet. Da vi reiste os, saae jeg min Moder ved Kirkens D\u00f8r gr\u00e6de dybt og inderligt.<\/p>\n

Hvor der var lystigt i vor lille Hytte og ved Delphis Kilder! Aftenen f\u00f8r Aphtanides skulde bort, sad han og jeg tankefulde paa Klippens Skrent; hans Arm var slynget om mit Liv, min om hans Hals; vi talte om Gr\u00e6kenlands N\u00f8d, om M\u00e6nd der kunde stoles paa; hver Tanke i vor Sj\u00e6l laae klar for os Begge; da greb jeg hans Haand:<\/p>\n

“- Eet endnu skal Du vide! eet, som indtil denne Stund kun Gud og jeg veed! al min Sj\u00e6l er Kj\u00e6rlighed! det er en Kj\u00e6rlighed, st\u00e6rkere end den til min Moder og til Dig – -!”<\/p>\n

“Og hvem elsker Du?” spurgte Aphtanides, og han blev r\u00f8d paa Ansigt og Hals.<\/p>\n

“Jeg elsker Anastasia!” sagde jeg, – og hans Haand zittrede i min, og han blev hvid som et Liig; jeg saae det, jeg begreb det! og jeg troer ogsaa min Haand skj\u00e6lvede, jeg b\u00f8iede mig henimod ham, kyssede hans Pande og hviskede: “jeg hara aldrig sagt hende det! hun elsker maaskee ikke mig! – Broder, husk paa, jeg saae hende daglig, hun er voxet op ved min Side, voxet ind i min Sj\u00e6l!” –<\/p>\n

“Og Din skal hun v\u00e6re!” sagde han, “Din! – jeg kan ikke lyve for Dig og vil ikke heller! jeg elsker hende ogsaa! – men imorgen tager jeg bort! vi sees igjen om eet Aar, da ere I gifte, ikke sandt! – jeg har nogle Penge, det er dine! Du maa tage dem, Du skal tage dem!” stille vandrede vi over Fjeldet; det var sildig Aften, da vi stode ved min Moders Hytte.<\/p>\n

Anastasia holdt Lampen hen imod os, da vi traadte ind, min Moder var der ikke. Anastasia saae forunderlig veemodigt paa Aphtanides. – “Imorgen gaaer Du fra os!” sagde hun, “hvor det bedr\u00f8ver mig!”<\/p>\n

“Bedr\u00f8ver Dig”, sagde han, og jeg syntes der laae en Smerte deri, stor, som min egen; jeg kunde ikke tale, men han tog hendes Haand og sagde: “vor Broder der elsker Dig, har Du ham kj\u00e6r? I hans Taushed er just hans Kj\u00e6rlighed!” – og Anastasia zittrede og brast i Graad, da saae jeg kun hende, t\u00e6nkte kun paa hende; min Arm slog jeg om hendes Liv og sagde: “ja, jeg elsker Dig!” Da trykkede hun sin Mund til min, hendes H\u00e6nder hvilte om min Hals; men Lampen var falden paa Gulvet, der var m\u00f8rkt uden om os, som i den kj\u00e6re, stakkels Aphtanides’s Hjerte.<\/p>\n

F\u00f8r Dag stod han op, kyssede os Alle til Afsked og drog bort. Min Moder havde han givet alle sine Penge til os. Anastasia var min Brud og nogle Dage derefter min Hustru!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Venskabs-Pagten\u00a0\u2013\u00a0The Bond of Friendship 1862 Vi have nylig gjort en lille Reise og hige alt efter en st\u00f8rre. Hvorhen? Til Sparta! til Mycene! til Delphi! der ere hundrede Steder, ved hvis Navne Hjertet slaaer af Reise-Lyst. Det gaaer til Hest, op ad Bjergstier, hen over Krat og Buske; … L\u00e6s mere Venskabs-Pagten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1838","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1838","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1838"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1838\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78302,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1838\/revisions\/78302"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1838"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}