{"id":1836,"date":"2012-03-21T09:28:05","date_gmt":"2012-03-21T08:28:05","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1836"},"modified":"2016-01-07T16:33:41","modified_gmt":"2016-01-07T15:33:41","slug":"vinden-fortaeller-om-valdemar-daae-og-hans-dottre","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1836","title":{"rendered":"Vinden fort\u00e6ller om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Vinden fort\u00e6ller om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Wind Tells About Waldemar Daa and His Daughters<\/a><\/p>\n

1859<\/strong><\/p>\n

Naar Vinden l\u00f8ber hen over Gr\u00e6sset, da kruser det sig som et Vand, l\u00f8ber den hen over Kornet, da b\u00f8lger det som en S\u00f8, det er Vindens Dands; men h\u00f8r den fort\u00e6lle: den synger det ud, og anderledes klinger det i Skovens Tr\u00e6er, end igjennem Murens Lydhuller, Spr\u00e6kker og Revner. Seer Du, hvor Vinden deroppe jager Skyerne, som vare de en Faarehjord! h\u00f8rer Du, hvor Vinden hernede tuder gjennem den aabne Port, som var den V\u00e6gter og bl\u00e6ste i Horn! Underligt suser den ned i Skorstenen og ind i Kaminen; Ilden flammer og gnistrer derved, skinner langt ud i Stuen og her er saa luunt og hyggeligt at sidde og h\u00f8re til. Lad kun Vinden fort\u00e6lle! den veed Eventyr og Historier, flere end vi Alle tilsammen. H\u00f8r nu, hvor den fort\u00e6ller:<\/p>\n

“Hu- u- ud! fare hen!” – det er Omqv\u00e6det paa Visen.<\/p>\n

Der ligger ved store Belt en gammel Gaard med tykke, r\u00f8de Mure!” siger Vinden, “jeg kjender hver Steen, jeg saae den f\u00f8r, da den sad i Marsk Stigs Borg paa N\u00e6sset; den maatte ned! Stenen kom op igjen og blev en ny Muur, en ny Gaard, andet Steds, det var Borreby Gaard, som den staaer endnu!<\/p>\n

Jeg har seet og kjendt de h\u00f8iadelige M\u00e6nd og Fruer, de vexlende Sl\u00e6gter, som boede derinde, nu fort\u00e6ller jeg om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre!<\/p>\n

Han l\u00f8ftede saa stolt sin Pande, han var af kongelig \u00c6t! han kunde mere end jage en Hjort og t\u00f8mme et Kruus; – det vilde nok klare sig, sagde han selv.<\/p>\n

Hans Frue skred frem strunk i Gyldenstykkes Kjortel, hen over sit blanke, tavlede Gulv; Tapeterne vare pr\u00e6gtige, Meublerne dyrtkj\u00f8bte, de vare kunstigt snittede ud. S\u00f8lv- og Guldt\u00f8i havde hun bragt i Huset; tydsk \u00d8l laae i Kj\u00e6lderen, da der laae noget; sorte, v\u00e6lige Heste vrinskede i Stalden; der var rigt derinde i Borreby Gaard, da Rigdommen var der.<\/p>\n

Og B\u00f8rn var der; tre fine Jomfruer, Ide, Johanne og Anna Dorthea; jeg husker Navnene endnu.<\/p>\n

Det var rige Folk, det var fornemme Folk, f\u00f8dt i Herlighed og voxet op i den! hu- u- ud! fare hen,” sang Vinden, og saa fortalte den igjen<\/p>\n

“Her saae jeg ikke, som i andre gamle Gaarde, den h\u00f8ibaarne Frue sidde i H\u00f8isalen med sine Piger og dreie Spinderokken, hun spillede paa den klingende Luth og sang dertil, dog ikke altid de gamle danske Sange, men Viser i fremmed Tungemaal. Her var Liv og Gjestereren, her kom fornemme Gjester fra n\u00e6r og fjern, Musiken klang, B\u00e6gerne klang, jeg kunde ikke d\u00f8ve dem over!” sagde Vinden. “Her var Hovmod med Bram og med Brask, Herskab, men ikke Vor Herre!<\/p>\n

Saa var det just Maidags Aften,” sagde Vinden, “jeg kom Vester fra, havde seet Skibe qvase i Vrag paa Vestjyllands Kyst, jaget over Heden og den skovgr\u00f8nne Kyst, hen over Fyens Land og kom nu over store Belt, h\u00e6sende og bl\u00e6sende.<\/p>\n

Da lagde jeg mig til Ro ved Sj\u00e6llands Kyst, n\u00e6r ved Borreby Gaard, hvor endnu Skoven stod med herlige Ege.<\/p>\n

De unge Karle fra Egnen kom herud og samlede Riis og Grene, de st\u00f8rste og t\u00f8rreste, de kunde finde. De gik med dem til Byen, lagde dem i Bunke, t\u00e6ndte Ild i den og Piger og Karle dandsede med Sang rundt derom.<\/p>\n

Jeg laae stille,” sagde Vinden, “men sagtelig r\u00f8rte jeg ved een Green, den, der var lagt af den kj\u00f8nneste Ungkarl; hans Ved blussede op, blussede h\u00f8iest; han var den udvalgte, fik H\u00e6dersnavnet, blev Gadebasse, valgte f\u00f8rst blandt Pigerne sit lille Gadelam; det var en Gl\u00e6de, en Lystighed st\u00f8rre end der inde i det rige Borreby Gaard.”<\/p>\n

“Og hen imod Gaarden kom med sex Heste agende i gylden Karreet den h\u00f8ie Frue og hendes tre D\u00f8ttre, saa fine, saa unge, tre yndelige Blomster: Rose, Lilie og den blege Hyazint. Moderen selv var en prangende Tulipan, hun hilsede ikke Een af den hele Flok, der holdt op i Legen og knixede og kr\u00f8b, man skulde troe, at Fruen var skj\u00f8r i Stilken.<\/p>\n

Rose, Lilie og den blege Hyazint, ja, jeg saae dem alle tre! hvis Gadelam skulde vel de engang blive, t\u00e6nkte jeg; deres Gadebasse bliver en stoltelig Ridder, maaskee en Prinds! – Hu- u- ud! – fare hen! fare hen!<\/p>\n

Ja, Aget\u00f8iet foer med dem og B\u00f8nderfolkene foer i Dandsen. Der blev redet Sommer i By til Borreby, til Tj\u00e6reby, til alle de Byer omkring.<\/p>\n

Men om Natten, da jeg reiste mig,” sagde Vinden, “lagde den h\u00f8ifornemme Frue sig, for aldrig mere at staae op; det kom saadan over hende, som det kommer over alle Mennesker, det er ikke noget Nyt. Valdemar Daae stod alvorlig og tankefuld, en lille Stund; det stolteste Tr\u00e6e kan vries, men ikke kn\u00e6kkes, sagde det inde i ham; D\u00f8ttrene gr\u00e6d og paa Gaarden t\u00f8rrede de Allesammen deres \u00d8ine, men Fru Daae var faret hen, – og jeg foer hen! hu- u- ud!” sagde Vinden.<\/p>\n

“Jeg kom igjen, jeg kom tidt igjen, over Fyens Land og Beltets Vand, satte mig ved Borreby Strand, ved den pr\u00e6gtige Egeskov; der byggede Fiske\u00f8rnen, Skovduerne, de blaae Ravne og selv den sorte Stork. Det var tidligt paa Aaret, Nogle havde \u00c6g og Nogle havde Unger. Nei, hvor de fl\u00f8i, hvor de skreg; der var \u00d8xeslag at h\u00f8re, Slag paa Slag; Skoven skulde f\u00e6ldes, Valdemar Daae vilde bygge et kosteligt Skib, et Orlogsskib paa tre Ford\u00e6k, som Kongen nok vilde kj\u00f8be, og derfor faldt Skoven, S\u00f8m\u00e6ndenes M\u00e6rke, Fuglenes Bo. Tornskaden fl\u00f8i forskr\u00e6kket, dens Rede blev \u00f8delagt; Fiske\u00f8rnen og alle Skovens Fugle mistede deres Hjem, de fl\u00f8i vildsomme om og skrege i Angest og Vrede, jeg forstod dem nok. Krager og Alliker raabte h\u00f8it i Spot: “fra Reden! fra Reden! fr\u00e7! fr\u00e7!”<\/p>\n

Og midt i Skoven, ved Arbeidernes Flok, stod Valdemar Daae og hans tre D\u00f8ttre, og de loe Allesammen af Fuglenes vilde Skrig, men hans mindste Datter, Anna Dorthea, f\u00f8lte Ynk derover i sit Hjerte, og da de ogsaa vilde f\u00e6lde et halvudgaaet Tr\u00e6, paa hvis n\u00f8gne Green den sorte Stork havde bygget, og de smaa Unger stak Hovederne frem, bad hun for den, bad med Vand i \u00d8inene, og saa fik Tr\u00e6et Lov at staae med Reden for den sorte Stork. Det var en ringe Ting kun.<\/p>\n

Der blev hugget, der blev savet, – der blev bygget et Skib paa tre Ford\u00e6k. Bygmesteren selv var af ringe Kuld, men af adelig Huld; \u00d8ine og Pande m\u00e6lede om hvor klog han var og Valdemar Daae h\u00f8rte ham gjerne fort\u00e6lle, det h\u00f8rte ogsaa liden Ide, den \u00e6ldste, den femtenaars Datter; og mens han byggede Skib for Faderen, byggede han Dr\u00f8mmeslot for sig selv, hvori han og liden Ide sad som Mand og Kone, og det var ogsaa skeet, havde Slottet v\u00e6ret af murede Steen med Volde og Grave, Skov og Have. Men med al sin Kl\u00f8gt var Mester dog kun en fattig Fugl, og hvad skal Spurv i Tranedands? Hu- u- ud! – jeg fl\u00f8i bort og han fl\u00f8i bort, for han turde ikke blive, og liden Ide forvandt det, for hun maatte forvinde det!”<\/p>\n

“I Stalden vrinskede de sorte Heste, v\u00e6rd at see paa og de bleve seet paa. – Admiralen var sendt fra Kongen selv for at see paa det nye Orlogsskib og tale om dets Kj\u00f8b, han talte h\u00f8it i Beundring om de v\u00e6lige Heste; jeg h\u00f8rte det godt!” sagde Vinden; “jeg fulgte med Herrerne gjennem den aabne D\u00f8r og str\u00f8ede Halmstraae som Guldst\u00e6nger foran deres F\u00f8dder. Guld vilde Valdemar Daae have, Admiralen vilde have de sorte Heste, thi roste han dem saa, men det blev ikke forstaaet og saa blev Skibet heller ikke kj\u00f8bt, det stod og skinnede ved Stranden, d\u00e6kket til med Planker, en No\u00e6 Ark, der aldrig kom paa Vandet. Hu- u- ud! fare hen! fare hen! og det var ynkeligt!<\/p>\n

I Vinterens Tid, naar Marken laae med Snee, Drivisen fyldte Beltet og jeg skruede den op paa Kysten,” sagde Vinden, “kom Ravne og Krager, den ene sortere end den anden, store Flokke; de satte sig paa det \u00f8de, det d\u00f8de, det eensomme Skib ved Stranden og skrege med h\u00e6se Skrig om Skoven, der var borte, de mange kostelige Fuglereder, der vare lagte \u00f8de, de huusvilde Gamle, de huusvilde Smaa og alt det for det store Skrammels Skyld, det stolte Fart\u00f8i, der aldrig skulde ud at seile.<\/p>\n

Jeg hvirvlede Sneefoget; Sneen laae som store S\u00f8er h\u00f8it omkring det, hen over det! jeg lod det h\u00f8re min R\u00f8st, hvad en Storm har at sige; jeg veed, at jeg gjorde mit til, at det kunde faae Skibskundskab. Hu- u- ud! fare hen!<\/p>\n

Og Vinteren foer hen, Vinter og Sommer de foer og de fare, som jeg farer, som Sneen fyger, \u00c6bleblomsten fyger og L\u00f8vet falder! fare hen, fare hen, fare hen, Menneskene med!<\/p>\n

Men endnu vare D\u00f8ttrene unge, liden Ide en Rose deilig at see, som da Skibsbyggeren saa hende. Tidt tog jeg fat i hendes lange, brune Haar, naar hun ved \u00c6bletr\u00e6et i Haven stod tankefuld og ikke m\u00e6rkede, at jeg dryssede hende Blomster paa Haaret, der l\u00f8ste sig, og hun saae paa den r\u00f8de Sol og den gyldne Himmelgrund mellem Havens m\u00f8rke Buske og Tr\u00e6er.<\/p>\n

Hendes S\u00f8ster var som en Lilie, skinnende og strunk, Johanne; hun havde Reisning og Kneisning, var som Moderen skj\u00f8r af Stilk. Gjerne gik hun i den store Sal, hvor Sl\u00e6gtens Billeder hang; Fruerne vare malede af i Fl\u00f8iel og Silke med perlebestukken lille bitte Hat paa de flettede Haar; det var skj\u00f8nne Fruer! deres Hosbond saae man i Staal eller kostelig Kappe med Egernskindsfoer og den blaa Pibekrav; Sv\u00e6rdet var sp\u00e6ndt om Laaret og ikke om L\u00e6nden. Hvor skulde vel Johannes Billed engang h\u00e6nge paa V\u00e6ggen og hvordan saae han ud den adelige Hosbond? ja, det t\u00e6nkte hun paa, det smaasnakkede hun om, jeg h\u00f8rte det, naar jeg foer gjennem den lange Gang ind i Salen og vendte mig igjen.<\/p>\n

Anna Dorthea, den blege Hyazint, kun et fjortenaars Barn, var stille og eftert\u00e6nksom; de store, vandblaae \u00d8ine saae tankefulde ud, men Barnesmilet sad om Munden, jeg kunde ikke bl\u00e6se det bort, og det vilde jeg ikke heller.<\/p>\n

Jeg traf hende i Haven, Huulveien og paa Hovmarken, hun samlede Urter og Blomster, dem hun vidste, at hendes Fader kunde bruge til de Drikke og Draaber, han vidste at destillere; Valdemar Daae var hovmodig og kry, men ogsaa kyndig og vidste saa meget; det m\u00e6rkede man nok, det mumledes der om; Ilden br\u00e6ndte i hans Kamin selv ved Sommertid; Kammerd\u00f8ren var lukket af; det tog til i Dage og N\u00e6tter, men han talte ikke meget om det; Naturens kr\u00e6fter skal man stille raade, snart vilde han nok udfinde det Bedste – det r\u00f8de Guld.<\/p>\n

Derfor dampede det fra Kaminen, derfor knittrede og flammede det! ja, jeg var med!” fortalte Viden, “lad fare! lad fare! sang jeg gjennem Skorstenen. Det bliver R\u00f8g, Sm\u00f8g, Emmer og Aske! Du br\u00e6nder Dig selv op! hu- u- ud! fare hen! fare hen! men Valdemar Daae lod det ikke fare!<\/p>\n

De pr\u00e6gtige Heste paa Stalden, – hvor blev de af? det gamle S\u00f8lv- og Guldt\u00f8i i Skab og i Buur, K\u00f8erne paa Marken, Gods og Gaard? – ja, de kunne smelte! smelte i Gulddigelen, og der kommer dog ikke Guld.<\/p>\n

Der blev tomt i Lo og i Fadebuur, i Kj\u00e6lder og paa Loft. F\u00e6rre Folk, flere Muus. Een Rude sprak, een knak, jeg beh\u00f8vede ikke at gaae ind ad D\u00f8ren!” sagde Vinden. “Hvor Skorstenen ryger, braser Maaltidet, Skorstenen r\u00f8g, den, der slugte alle Maaltider, for det r\u00f8de Guld.<\/p>\n

Jeg bl\u00e6ste gjennem Borgporten, som en V\u00e6gter der bl\u00e6ser i Horn, men der var ingen V\u00e6gter!” sagde Vinden; “jeg dreiede Spirets Veirhane, den skurrede, som om V\u00e6gteren snorkede paa Taarnet, men der var ingen V\u00e6gter; der var Rotter og Muus; Fattigdom d\u00e6kkede Bordet, Fattigdom sad i Kl\u00e6deskab og i Madskab, D\u00f8ren gik af H\u00e6ngselet, der kom Revner og Spr\u00e6kker; jeg gik ud og jeg gik ind,” sagde Vinden, “derfor veed jeg god Besked!<\/p>\n

I R\u00f8g og Aske, i Sorg og s\u00f8vnl\u00f8s Nat blev Haaret graat i Skj\u00e6g og om Pande, Huden grumset og guul, \u00d8inene saa gridske efter Guld, det forventede Guld.<\/p>\n

Jeg pustede ham R\u00f8g og Aske ind i hans Ansigt og Skj\u00e6g; Gjeld kom for Guld. Jeg sang gjennem de kn\u00e6kkede Ruder og aabne Revner, bl\u00e6ste ind til D\u00f8ttrenes Slagb\u00e6nk, hvor Kl\u00e6derne laae falmede, luslidte, for de maatte altid holde ud. Den Vise var sjungen for de B\u00f8rns Vugge! Herreliv blev kummerligt Liv! jeg alene var den, som sang h\u00f8it paa Slottet;” sagde Vinden. “Jeg sneede dem inde, det luner, siger man; Br\u00e6nde havde de ikke, Skoven var f\u00e6ldet, hvor de skulde hente det fra. Det var klingrende Frost; jeg svang mig gjennem Lydhuller og Gange, over Gavl og Muur for at holde mig flink; derinde laae de i Sengen, for Kuldens Skyld, de adelige D\u00f8ttre; Faderen kr\u00f8b under Skinddynen. Ikke at bide og ikke at br\u00e6nde, det er Herreliv! hu- u- ud! lad fare! – Men det kunde ikke Hr. Daae!<\/p>\n

“Paa Vinter kommer Foraar!” sagde han, “paa Trang komme gode Tider! – men de lade vente paa sig, vente! – Nu er Gaarden Gjeldsbrev! nu er det den yderste Tid – og saa kommer Guldet! til Paaske!”<\/p>\n

Jeg h\u00f8rte ham mumle ind i Edderkoppens Spind. – “Du flinke, lille V\u00e6ver! Du l\u00e6rer mig at holde ud! rives itu dit Spind, begynder Du forfra igjen og fuldender! atter itu – og ufortr\u00f8den tager Du igjen fat, forfra! – forfra! det er det man skal! og det l\u00f8nnes!”<\/p>\n

Det var Paaskemorgen, Klokkerne klang, Solen legede paa Himlen. I Feberhede havde han vaaget, kogt og k\u00f8let, blandet og destilleret. Jeg h\u00f8rte ham sukke som en fortvivlet Sj\u00e6l, jeg h\u00f8rte ham bede, jeg fornam at han holdt sin Aande tilbage. Lampen var gaaet ud, han m\u00e6rkede det ikke; jeg pustede til Kulgl\u00f8derne, de skinnede ham ind i hans kridhvide Ansigt, det fik et farvet Skj\u00e6r, \u00d8inene klemtes i de dybe \u00d8ienhuler – men nu blev de store, store – som vilde de springe.<\/p>\n

See, det alchymistiske Glas! det blinker deri! det er gl\u00f8dende, puurt og tungt! han l\u00f8ftede det med zittrende Haand, han raabte med zittrende Tunge: “Guld! Guld!” han svimlede derved, jeg kunde have bl\u00e6st ham om,” sagde Vinden, “men jeg bl\u00e6ste kun paa de gl\u00f8dende Kul, fulgte ham gjennem D\u00f8ren, ind, hvor D\u00f8ttrene fr\u00f8s. Hans Kjortel var belagt med Aske, den hang i hans Skj\u00e6g og i hans filtrede Haar. Han reiste sig saa h\u00f8it, l\u00f8ftede sin rige Skat i det skj\u00f8re Glas: “fundet! vundet! – Guld!” raabte han, strakte i Veiret Glasset, der blinkede i Solstraalerne; – og Haanden zittrede og det alchymistiske Glas faldt paa Gulvet og sprang i tusinde Stykker, sprungen var hans Velf\u00e6rds sidste Boble. Hu- u- ud! fare hen! – Og jeg foer fra Guldmagerens Gaard.<\/p>\n

Seent paa Aaret, i de korte Dage heroppe, naar Taagen kommer med sin Viskeklud og vrider vaade Draaber paa de r\u00f8de B\u00e6r og de bladl\u00f8se Grene, kom jeg i frisk Humeur, luftede op, bl\u00e6ste Himlen reen og kn\u00e6kkede raadne Grene, og det er intet stort Arbeide, men det skal gj\u00f8res. Der blev ogsaa feiet reent paa anden Maade inde i Borreby Gaard hos Valdemar Daae. Hans Uven Ove Ramel fra Basn\u00e6s var der med tilkj\u00f8bt Gjeldsbrev over Gaard og Indbo. Jeg trommede paa de sprukne Ruder, slog med de forfaldne D\u00f8re, peb igjennem Revner og Spr\u00e6kker: hu- i! – Hr. Ove skulde ikke faae Lysten efter at blive der. Ide og Anna Dorthea gr\u00e6d modige Taarer; stod strunk og bleg, bed sig i Tommelfingeren saa at den bl\u00f8dte derved, det skulde stort hjelpe! Ove Ramel forundte Hr. Daae at blive paa Gaarden sin Livstid, men han fik ikke Tak for Tilbud; jeg lyttede derefter; – jeg saae den gaardl\u00f8se Herre l\u00f8fte sit Hoved stoltere, slaae med Nakken, og jeg slog et Tag imod Gaarden og de gamle Lindetr\u00e6er, saa at den tykkeste Green knak, og den var ikke raadden; den laae for Porten, som en Feiekost, dersom Nogen vilde feie ud, og der blev feiet ud; jeg t\u00e6nkte det nok!<\/p>\n

Det var en haard Dag, en stiv Stund at holde sig i, men Sindet var haardt, Nakken var stiv.<\/p>\n

Intet havde de i Eie uden Kl\u00e6derne paa Kroppen; jo det alchymistiske Glas, som nyligt var kj\u00f8bt og fyldt med det Spild, som var skrabet op fra Gulvet; Skatten, der lovede, men ikke holdt. Valdemr Daae gjemte det inde paa sit Bryst, tog saa sin Kjep i Haanden, og den eengang rige Herre gik med sine tre D\u00f8ttre ud fra Borreby Gaard. Jeg bl\u00e6ste koldt paa hans hede Kinder, jeg klappede hans graa Skj\u00e6g og hans lange, hvide Haar, jeg sang, som jeg kunde det: hu- u- ud! fare hen! fare hen! – Det var Enden paa den rige Herlighed.<\/p>\n

Ide og Anna Dorthea gik hver ved hans Side; Johanne vendte sig i Porten, hvad skule det til, Lykken vilde dog ikke vende sig. Hun saae paa Murens r\u00f8de Steen fra Marsk Stigs Borg, t\u00e6nkte hun paa hans D\u00f8ttre:<\/p>\n

t\u00e6nkte hun paa den Sang; – her vare de tre, – Faderen var med! – De gik hen af Veien, hvor de havde kj\u00f8rt i Karreet, de gik Stoddergang med Faderen, til Smidstrup Mark, til det klinede Huus, der var leiet for ti Mark aarlig, det nye Herres\u00e6de med tomme V\u00e6gge og tomme Kar. Krager og Alliker fl\u00f8i henover dem og skrege, som i Spot: “fra Reden! fra Reden! fr\u00e7! fr\u00e7!” som Fuglene skreg det i Borreby Skov, da Tr\u00e6erne bleve f\u00e6ldede.<\/p>\n

Hr. Daae og hans D\u00f8ttre fornam det vel! jeg bl\u00e6ste dem om \u00d8rerne, det var ikke v\u00e6rd at h\u00f8re derpaa.<\/p>\n

Saa drog de ind i det klinede Huus paa Smidstrup Mark, – og jeg foer afsted over Mose og Mark, gjennem n\u00f8gne H\u00e6kker og afpillede Skove, til aabne Vande, andre Lande, – hu- u- ud! fare hen! fare hen! og det i alle Aaringer!”<\/p>\n

Hvor gik det Valdemar Daae, hvor gik det hans D\u00f8ttre? Vinden fort\u00e6ller:<\/p>\n

“Den Sidste af dem jeg saae, ja sidste Gang, det var Anna Dorthea, den blege Hyazint, – nu var hun gammel og b\u00f8iet, det var et halv hundrede Aar derefter. Hun levede l\u00e6ngst, hun vidste om det Hele.<\/p>\n

Derovre paa Heden, ved Viborg By, laae Domprovstens nye, stadselige Gaard, med r\u00f8de Steen og med takket Gavl; R\u00f8gen kom feed op af Skorstenen. Den milde Frue og de favre D\u00f8ttre sad i Karnappen og saae ud over Havens h\u00e6ngende Bukketj\u00f8rn, ud til den brune Hede -! hvad saae de der efter? De saae efter Storkereden derude paa det faldef\u00e6rdige Huus. Taget var med Mos og Huusl\u00f8g, for saa vidt at der var Tag, det som meest d\u00e6kkede var Storkens Rede, og den var den eneste, der blev hjulpen paa, Storken holdt den istand.<\/p>\n

Det var et Huus at see paa, ikke at r\u00f8re! jeg maatte fare varligt!” sagde Vinden. “For Storkeredens skyld fik Huset Lov at staae, det var jo ellers en Skr\u00e6msel paa Heden. Storken vilde Domprovstens ikke jage bort, saa havde R\u00f8nnen Lov at blive og Stakkelen derinde kunde have Lov at boe der; det kunde hun takke den \u00e6gyptiske Fugl for, – eller var det Tak, fordi hun engang bad for hans sorte vilde Broders Rede i Borreby Skov? Da var hun, Stakkelen, et ungt Barn, en fiin, bleg Hyazint i den adelige Urtegaard. Hun huskede det Allesammen: Anne Dorthea.<\/p>\n

“O! o!” – ja, Menneskene kunne sukke, som Vinden kan det i Siv og R\u00f8r. “O! – der ringede ingen Klokker over din Grav, Valdemar Daae! de fattige Skoledrenge sang ikke, da Borrebys fordums Herre blev lagt i Jorden! – O! Alt faaer dog Ende, ogsaa Elende! – S\u00f8ster Ide blev en Bondes Viv! det var vor Fader den haardeste Pr\u00f8velse! Datters Mand, en usselig Tr\u00e6l, der af Herremanden kunde s\u00e6ttes til at ride paa den haarde Fj\u00e6l! – Nu er han vel under Jorden? og Du med? Ide! – O ja! o ja! det er ikke forbi endda, jeg gamle Stakkel! jeg fattige Stakkel! l\u00f8s op for mig, rige Christ!”<\/p>\n

Det var Anna Dortheas B\u00f8n i det ynkelige Huus, der havde Lov at staae for Storkens Skyld.<\/p>\n

Den Raskeste af S\u00f8strene tog jeg mig af!” sagde Vinden, “hun fik sig Kl\u00e6der skaaret, som hun var i Sindet baaret! hun kom som fattig Karl og tog Hyre hos Skipperen; knap var hun paa Ord, tv\u00e6r af Mine, men villig til sin Dont; dog klattre kunde hun ikke; – saa bl\u00e6ste jeg hende overbord, f\u00f8r Nogen vidste, at hun var et Qvindfolk, og det var nok vel gjort af mig!” sagde Vinden.<\/p>\n

“Det var en Paaskemorgen, som da Valdemar Daae troede, at han fandt det r\u00f8de Guld, da h\u00f8rte jeg under Storkens Rede, mellem de skr\u00f8belige V\u00e6gge, Psalmesang, Anne Dortheas sidste Sang.<\/p>\n

Der var ingen Rude, der var kun et Hul i V\u00e6ggen; – Solen kom, som en Guldklump, og satte sig deri; det var en Glands! hendes \u00d8ine brast, hendes Hjerte brast! det havde de gjort alligevel, om Solen ikke den Morgen havde skinnet paa hende.<\/p>\n

Storken gav hende Tag over sig til hendes D\u00f8d! jeg sang ved hendes Grav!” sagde Vinden, “jeg sang ved hendes Faders Grav, jeg veed, hvor den er og hvor hendes Grav er, det veed ellers Ingen!<\/p>\n

Nye Tider, andre Tider! gammel Alfarvei gaaer op i lukket Mark, fredede Grave blive f\u00e6rdet Landevei, – og snart kommer Dampen med sin Vognr\u00e6kke og bruser hen over Gravene, glemte som Navnene, hu- u- ud! fare hen!<\/p>\n

Det er Historie om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre. Fort\u00e6l den bedre, I Andre! om I kunne det!” sagde Vinden og vendte sig.<\/p>\n

V\u00e6k var den.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Vinden fort\u00e6ller om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Wind Tells About Waldemar Daa and His Daughters 1859 Naar Vinden l\u00f8ber hen over Gr\u00e6sset, da kruser det sig som et Vand, l\u00f8ber den hen over Kornet, da b\u00f8lger det som en S\u00f8, det er Vindens Dands; men h\u00f8r den … L\u00e6s mere Vinden fort\u00e6ller om Valdemar Daae og hans D\u00f8ttre<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1836","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1836"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78304,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1836\/revisions\/78304"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}