{"id":1832,"date":"2012-03-21T09:26:48","date_gmt":"2012-03-21T08:26:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1832"},"modified":"2016-01-07T14:40:28","modified_gmt":"2016-01-07T13:40:28","slug":"veirmollen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1832","title":{"rendered":"Veirm\u00f8llen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Veirm\u00f8llen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Windmill<\/a><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

Der stod paa Bakken en Veirm\u00f8lle, stolt at see paa og stolt f\u00f8lte den sig:<\/p>\n

“Aldeles ikke stolt er jeg!” sagde den, “men jeg er meget oplyst, uden og inden. Sol og Maane har jeg til udvortes Brug og til indvendig med, og saa har jeg desuden Stearinlys, Tranlampe og T\u00e6llepraas; jeg t\u00f8r sige, at jeg er oplyst; jeg er et t\u00e6nkende V\u00e6sen og saa velskabt at det er en Forn\u00f8ielse. Jeg har en god Qv\u00e6rn i Brystet, jeg har fire Vinger og de sidde mig oppe i Hovedet, lige under Hatten; Fuglene have kun to Vinger og maae b\u00e6re dem paa Ryggen. Jeg er en Holl\u00e6nder af F\u00f8dsel, det kan sees paa min Skabelon; en flyvende Holl\u00e6nder; den regnes til det Overnaturlige, veed jeg, og dog er jeg meget naturlig. Jeg har Galleri om Maven og Beboelsesleilighed i Nederdelen; der huse mine Tanker. Min st\u00e6rkeste Tanke, den der styrer og raader, kaldes af de andre Tanker: Manden paa M\u00f8llen. Han veed hvad han vil, han staaer h\u00f8it over Meel og Gryn, men har dog sin Mage og hun kaldes Mutter; hun er Hjertelaget; hun l\u00f8ber ikke avet om, ogsaa hun veed hvad hun vil, hun veed hvad hun kan, hun er mild som et Vindpust, hun er st\u00e6rk som Bl\u00e6sten; hun forstaaer at lirke, at faae sin Villie. Hun er mit bl\u00f8de Sind, Fatter er mit haarde; de ere To og dog Een, de kalde ogsaa hinanden “min Halvpart.” De have Rollinger de To: smaa Tanker, som kunne voxe. De Smaa gj\u00f8re et Styr! Forleden, da jeg i Dybsindighed lod “Fatter” og hans Svende see Qv\u00e6rn og Hjul efter i mit Bryst, jeg vilde vide hvad der var i Veien, thi der var Noget i Veien indeni mig, og man skal randsage sig selv, saa gjorde de Smaa et forf\u00e6rdeligt Styr, der ikke tager sig ud, naar man, som jeg, staaer h\u00f8it oppe paa Bakken; man maa huske at man staaer i Belysning: Omd\u00f8mmet er ogsaa Belysning. Men hvad jeg vilde sige, det var et forf\u00e6rdeligt Styr af de Smaa! Den Mindste foer mig lige op i Hatten og trallede saa det kildrede i mig. De smaa Tanker kunne voxe, det har jeg fornummet, og udefra komme ogsaa Tanker og ikke ganske af min Sl\u00e6gt, for jeg seer Ingen af den, saa langt jeg seer, Ingen uden mig selv; men de vingel\u00f8se Huse, hvor Qv\u00e6rnen ikke h\u00f8res, de have ogsaa Tanker, de komme til mine Tanker og forlove sig med dem, som de kalde det. Underligt nok, ja der er Meget underligt. Det er kommet over mig eller i mig; Noget har forandret sig i M\u00f8llev\u00e6rket, det er som om Fatter havde skiftet Halvpart, faaet et endnu mildere Sind, en endnu kj\u00e6rligere Mage, saa ung og from og dog den samme, men bl\u00f8dere, frommere med Tiden. Hvad Beesk var er fordunstet; det er meget forn\u00f8ieligt det Hele. Dagene gaae og Dagene komme, altid fremad til Klarhed og Gl\u00e6de, og saa, ja det er sagt og skrevet, saa kommer der en Dag, at det er forbi med mig og aldeles ikke forbi! jeg skal rives ned for at reise mig ny og bedre, jeg skal h\u00f8re op og dog blive ved at v\u00e6re! blive en ganske Anden og dog den Samme! det er mig sv\u00e6rt at begribe, ihvor oplyst jeg end er, ved Sol, Maane, Stearin, Tran og T\u00e6lle! mit gamle T\u00f8mmer og Muurv\u00e6rk skal reise sig igjen af Gruset. Jeg vil haabe at jeg beholder de gamle Tanker: Fatter paa M\u00f8llen, Mutter, Store og Smaa, Familien, den kalder jeg det Hele, Een og dog Saamange, hele Tanke-Compagniet, for det kan jeg ikke undv\u00e6re! og mig selv maa jeg ogsaa blive, med Qv\u00e6rn i Brystet, Vinger paa Hovedet, Altan om Maven, ellers kan jeg ikke kjende mig selv, og de Andre kunne heller ikke kjende mig og sige, der har vi jo M\u00f8llen paa Bakken, stolt at see, dog aldeles ikke stolt!”<\/p>\n

Det sagde M\u00f8llen, den sagde meget Mere, men dette var nu det Vigtigste.<\/p>\n

Og Dagene kom og Dagene gik, og den yderste var den sidste.<\/p>\n

Der gik Ild i M\u00f8llen; Flammerne l\u00f8ftede sig, sloge ud, sloge ind, slikkede Bj\u00e6lker og Br\u00e6der, aad dem op. M\u00f8llen faldt, der var kun en Askehob tilbage; R\u00f8gen foer hen over Brandstedet, Vinden bar den bort.<\/p>\n

Hvad Levende der havde v\u00e6ret paa M\u00f8llen blev, det kom ikke Noget til ved den Begivenhed, det vandt ved den. M\u00f8llerfamilien, een Sj\u00e6l, mange Tanker og dog kun een, fik sig en ny, deilig M\u00f8lle, den kunde v\u00e6re tjent med, den lignede aldeles den gamle, man sagde: der staaer jo M\u00f8llen paa Bakken, stolt at see! men denne var bedre indrettet, mere tidssvarende, for det gaaer fremad. Det gamle T\u00f8mmer, der var ormstukket og svampet, laae i St\u00f8v og Aske; den M\u00f8llekrop reiste sig ikke, som den havde troet; den tog det lige efter Ordene, og man skal ikke tage Alting lige efter Ordene!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Veirm\u00f8llen\u00a0\u2013\u00a0The Windmill 1865 Der stod paa Bakken en Veirm\u00f8lle, stolt at see paa og stolt f\u00f8lte den sig: “Aldeles ikke stolt er jeg!” sagde den, “men jeg er meget oplyst, uden og inden. Sol og Maane har jeg til udvortes Brug og til indvendig med, og saa har … L\u00e6s mere Veirm\u00f8llen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1832","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1832","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1832"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1832\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78301,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1832\/revisions\/78301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1832"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}