{"id":1830,"date":"2012-03-21T09:26:12","date_gmt":"2012-03-21T08:26:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1830"},"modified":"2016-01-07T14:38:32","modified_gmt":"2016-01-07T13:38:32","slug":"ved-det-yderste-hav","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1830","title":{"rendered":"Ved det yderste Hav"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Ved det yderste Hav<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0\u201cIn the Uttermost Parts of the Sea\u201d<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Et Par store Fart\u00f8ier vare sendte h\u00f8it op mod Nordpolen for der at finde Landenes Gr\u00e6ndser mod Havet og pr\u00f8ve hvor vidt Menneskene kunde der tr\u00e6nge igjennem. Allerede Aar og Dage havde de mellem Taage og Iis styret heroppe og pr\u00f8vet stort Besv\u00e6r; nu var Vinteren begyndt, Solen nede; mange, mange Uger vilde blive her een lang Nat; Alt rundtom var eet eneste Stykke Iis; fast til det var hvert Skib fort\u00f8iet; Sneen laae h\u00f8it, og af Sneen selv var bikubeformede Huse reiste, nogle store, som vore Kj\u00e6mpeh\u00f8je, andre ikke st\u00f8rre, end at de kunde rumme to eller fire M\u00e6nd; men m\u00f8rkt var det ikke, Nordlysene skinnede r\u00f8de og blaa, det var et evigt, storartet Fyrv\u00e6rkeri og Sneen lyste, Natten her var een lang blussende D\u00e6mring; paa den klareste Tid kom Skarer af de Indf\u00f8dte, underlige at see i deres haarede Skindkl\u00e6der, og paa deres Sl\u00e6der, som vare t\u00f8mrede af Iisstykker; de bragte Skind i store Bunker og Sneehusene fik derfra varme Gulvt\u00e6pper; Skind blev T\u00e6ppe og Dyne, som Matroserne redte sig til Seng under Sneekuplen, mens det udenfor gnistrende fr\u00f8s, som vi ike kjende det ved vor strengeste Vintertid. Hos os var det endnu Efteraarsdage, det t\u00e6nkte de paa deroppe; de huskede paa Solstraalerne i Hjemmet og paa det r\u00f8dgule L\u00f8v, som hang paa Tr\u00e6erne. Uhret viste at det var Aften og Sovetid, og i et af Sneehusene strakte sig allerede To for at hvile; den Yngste havde med sin bedste, rigeste Skat hjemmefra, den, Bedstemo’er f\u00f8r Afreisen gav ham med, det var Biblen. Hver Nat laae den under hans Hovedgjerde, han vidste fra Barndomsaarene af, hvad der stod i den; hver Dag l\u00e6ste han et Stykke, og paa hans Leie kom ham tidt saa tr\u00f8stende i Tanker de hellige Ord: “Vilde jeg tage Morgenr\u00f8dens Vinger, Vilde jeg boe ved det yderste Hav, Du skulde dog f\u00f8re mig og din h\u00f8ire Haand holde mig fast!” – og under Sandhedens Ord og Tro lukkede han \u00d8inene, S\u00f8vnen kom og Dr\u00f8mmen kom, Aandens Aabenbarelse i Gud; Sj\u00e6len var den levende under Legemets Hvile; han forman det, det var som Melodier af gamle kj\u00e6re, kjendte Sange; det aandede saa mildt, saa sommervarmt, og fra sit Leie saae han det skinne over sig, som om Snekuplen blev gjennemstraalet udefra; han l\u00f8ftede sit Hoved, det straalende Hvide var ikke V\u00e6gge eller Loft, det var de store Vinger fra en Engels Skuldre, og han saae op i hans milde, lysende Ansigt. Ud fra Bibelens Blade, som fra en Lillies B\u00e6ger, l\u00f8ftede Engelen sig, bredte sine Arme vidt ud og Sneehyttens V\u00e6gge sank rundt om, som et luftigt let Taagesl\u00f8r; Hjemmets gr\u00f8nne Marker og H\u00f8ie med de r\u00f8dbrune Skove laae rundtom i stille Solskin en deilig Efteraarsdag; Storkens Rede stod tom, men endnu hang \u00c6blerne paa det vilde \u00c6bletr\u00e6, skj\u00f8ndt Bladene vare faldne; de r\u00f8de Hyben skinnede og St\u00e6ren fl\u00f8itede i det lille gr\u00f8nne Buur over Bondehusets Vindue, hvor Hjemmets Hjem var; St\u00e6ren fl\u00f8itede, som det var l\u00e6rt den og Bedstemo’er hang Fuglegr\u00e6s om Buret, som S\u00f8nnes\u00f8nnen altid havde gjort; og Smedens Datter, saa ung og saa smuk, stod ved Br\u00f8nden og drog Vand op, nikkede til Bedstemo’er, og Bedstemo’er vinkede, viste et Brev langveis fra; denne Morgen var det kommet fra de kolde Lande, h\u00f8it oppe fra Nordpolen selv, hvor S\u00f8nnes\u00f8nnen var – i Guds Haand. – Og de loe og de gr\u00e6d, og han, under Iis og Snee, der i Aandens Verden, under Engelens Vinger saae og h\u00f8rte det Alt, loe med dem og gr\u00e6d med dem. Og der blev l\u00e6st h\u00f8it af Brevet selv de Bibelens Ord: – “Ved det yderste Hav, hans h\u00f8ire Haand vil holde mig fast!” – Som deilig Psalmesang klang det rundt om, og Engelen lod sine Vinger, som et Sl\u00f8r l\u00e6gge sig om den Sovende, – Dr\u00f8mmen var endt – det var m\u00f8rkt i Sneehuset, men Bibelen laae under hans Hoved, Troen og Haabet laae i hans Hjerte. Gud var med og Hjemmet var med – “ved det yderste Hav!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Ved det yderste Hav\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0\u201cIn the Uttermost Parts of the Sea\u201d 1855 Et Par store Fart\u00f8ier vare sendte h\u00f8it op mod Nordpolen for der at finde Landenes Gr\u00e6ndser mod Havet og pr\u00f8ve hvor vidt Menneskene kunde der tr\u00e6nge igjennem. Allerede Aar og Dage havde de mellem Taage og Iis … L\u00e6s mere Ved det yderste Hav<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1830","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1830"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78300,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830\/revisions\/78300"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1830"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}