{"id":1824,"date":"2012-03-21T09:24:28","date_gmt":"2012-03-21T08:24:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1824"},"modified":"2016-01-07T14:26:45","modified_gmt":"2016-01-07T13:26:45","slug":"under-piletraeet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1824","title":{"rendered":"Under Piletr\u00e6et"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Under Piletr\u00e6et<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0Under the Willow-tree<\/a><\/span><\/p>\n

1853<\/strong><\/p>\n

Egnen er meget n\u00f8gen nede ved Kj\u00f8ge; Byen ligger jo rigtignok ved Stranden, og det er altid kj\u00f8nt, men der kunde dog v\u00e6re kj\u00f8nnere, end der er: rundt om flad Mark, og langt er der til Skoven; men naar man er rigtig hjemme et Sted, saa finder man dog Noget kj\u00f8nt, noget, man paa det deiligste Sted i Verden siden kan l\u00e6nges efter! Og det maae vi ogsaa sige, at i Udkanten af Kj\u00f8ge, hvor et Par smaa fattige Haver str\u00e6kke sig ned til den lille Aa, som l\u00f8ber ud i Stranden, kunde der v\u00e6re ganske yndigt ved Sommertid, og det fandt is\u00e6r de to smaa Nabob\u00f8rn, Knud og Johanne, som legede her og kr\u00f8b under Stikkelsb\u00e6rbuskene ind til hinanden. I den ene Have stod en Hyld, i den anden et gammelt Piletr\u00e6, og under det is\u00e6r legede de B\u00f8rn saa gjerne, og dertil havde de Lov, skj\u00f8ndt Tr\u00e6et stod lige t\u00e6t ved Aaen, hvor de let kunde falde i Vandet, men vor Herre har \u00d8ie paa de Smaa, ellers saae det slemt ud; de vare ogsaa meget forsigtige, ja, Drengen var en saadan Cujon for Vandet, at det var ikke mueligt ved Sommertid at faae ham ud i Stranden, hvor dog de andre B\u00f8rn saa gjerne vilde gaae at pjadske; han blev skaamet ud for det, og det maatte han taale; men saa dr\u00f8mte Naboens lille Johanne, at hun seilede i en Baad paa Kj\u00f8gebugt og Knud gik lige ud til hende, Vandet naaede ham f\u00f8rst til Halsen og saa gik det ham heelt over Hovedet; og fra det \u00d8ieblik af, at Knud h\u00f8rte den Dr\u00f8m, taalte han ikke l\u00e6nger, at man kaldte ham en Cujon for Vandet, men henviste bare til Johannes Dr\u00f8m; den var hans Stolthed; men i Vandet gik han ikke.<\/p>\n

De fattige For\u00e6ldre kom j\u00e6vnlig sammen, og Knud og Johanne legede i Haverne og paa Landeveien, som langs med Gr\u00f8fterne havde en heel R\u00e6kke Piletr\u00e6er, og de vare ikke kj\u00f8nne, de vare saa forhuggede i Kronen, men de stode jo heller ikke til Stads, men for at gj\u00f8re Nytte; deiligere var den gamle Piil i Haven, og under den sad de mangen god Gang, som man siger.<\/p>\n

Inde i Kj\u00f8ge er der et stort Torv, og ved Markedstid stod der hele Gader af Telte med Silkebaand, St\u00f8vler og alt mueligt; der var en Tr\u00e6ngsel og s\u00e6dvanligviis Regnveir, og da m\u00e6rkede man Dunsten af Bondekofter, men ogsaa den deiligste Lugt af Honningkager, der var en heel Bod fuld, og hvad der var det pr\u00e6gtigste: Manden, som solgte dem, indlogerede sig altid i Markedstiden hos den lille Knuds For\u00e6ldre, og saa vankede der naturligviis en lille Honningkage, hvoraf Johanne ogsaa fik sit Stykke, men hvad der n\u00e6sten var endnu meget mere, Honningkagehandleren vidste at fort\u00e6lle Historier, og det n\u00e6sten om enhver Ting, selv om sine Honningkager; ja om disse fortalte han en Aften en Historie, som gjorde et saa dybt Indtryk paa de to B\u00f8rn, at de aldrig siden glemte den, og saa er det vel bedst, vi ogsaa h\u00f8re den, is\u00e6r da den er kort.<\/p>\n

“Der laae paa Disken to Honningkager,” sagde han, “den ene havde Skikkelse af et Mandfolk med Hat, den anden som en Jomfru uden Hat, men med en Klat Bog-Guld paa Hovedet; de havde Ansigt paa den side, som vendte opad, og der skulde man see dem og ikke paa Vrangen, der skal man aldrig see noget Mennekse. Mandfolket havde en Bittermandel til Venstre, det var hans Hjerte, Jomfruen var derimod bare Honningkage. De laae som Pr\u00f8ver paa Disken, de laae l\u00e6nge og saa elskede de hinanden, men den Ene sagde det ikke til den Anden, og det maa man, naar det skal blive til Noget.<\/p>\n

Han er et Mandfolk, han maa sige det f\u00f8rste Ord,” t\u00e6nkte hun, men vilde dog v\u00e6re forn\u00f8iet med at vide, at hendes Kj\u00e6rlighed blev gjengj\u00e6ldt.<\/p>\n

Han var nu mere glubende i sine Tanker, og det er altid Mandfolkene; han dr\u00f8mte, han var en levende Gadedreng og eiede fire Skilling, og saa kj\u00f8bte han Jomfruen og aad hende.<\/p>\n

Og de laae Dage og Uger paa Disken og blev t\u00f8rre, og hendes Tanker bleve finere og mere qvindelige: “det er mig nok, at jeg har ligget paa Disk med ham!” t\u00e6nkte hun, og saa knak hun i Livet.<\/p>\n

“Havde hun vidst min Kj\u00e6rlighed, saa havde hun nok holdt noget l\u00e6nger!” t\u00e6nkte han.<\/p>\n

Og det er Historien og her er de begge to”! sagde Kagehandleren. “De ere m\u00e6rkelige ved deres Levnetsl\u00f8b og den stumme Kj\u00e6rlighed, der aldrig f\u00f8rer til Noget. See der har I dem!” og saa gav han Johanne Mandfolket, som var heel, og Knud fik den kn\u00e6kkede Jomfrue; men de vare saa betagne af Historien, at de ikke n\u00e6nte at spise Kj\u00e6restefolkene.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag gik de med dem ind paa Kj\u00f8ge Kirkegaad, hvor Kirkemuren er overgroet med det deiligste Vedbende-Gr\u00f8nt, der Vinter og Sommer h\u00e6nger som et rigt T\u00e6ppe over Muren; og de stillede Honningkagerne op i det Gr\u00f8nne i Solskinnet og fortalte for en Flok andre B\u00f8rn Historien om den stumme Kj\u00e6rlighed, som ikke duede til Noget, det vil sige Kj\u00e6rligheden, for Historien var yndig, det fandt de Allesammen, og da de saae hen paa Honning-Parret, ja, saa var der en stor Dreng, der – og det var af Ondskab – havde spiist den kn\u00e6kkede Jomfrue, B\u00f8rnene gr\u00e6d derover, og siden, – og det var vistnok for at det stakkels Mandfolk ikke skulde v\u00e6re ene i Verden, – saa spiste de ham med, men aldrig glemte de Historien.<\/p>\n

Altid var de B\u00f8rn sammen ved Hyldebusken og under Piletr\u00e6et, og den lille Pige sang med s\u00f8lvklokkeklar Stemme de yndigste Sange; i Knud var der ikke Tone skabt, men han kunde Ordene og det er altid noget. – Folk i Kj\u00f8ge, selv Isenkr\u00e6mmer-Madammen, stod stille og h\u00f8rte paa Johanne. “Det er en s\u00f8d R\u00f8st den lille Unge har!” sagde hun.<\/p>\n

Det var velsignede Dage, men de vare ikke ved altid. Naboerne skiltes ad; den lille Piges Moder var d\u00f8d, Faderen skulde giftes inde i Kj\u00f8benhavn og der kunde han faae en Levevei; han skulde v\u00e6re Bud et Sted, det skulde v\u00e6re et meget indbringende Embede. Og Naboerne skiltes ad med Taarer, og B\u00f8rnene is\u00e6r gr\u00e6d; men de Gamle lovede at skrive hinanden til i det mindste eengang om Aaret. Og Knud kom i Skomagerl\u00e6re, de kunde jo ikke lade den lange Dreng l\u00e6nger gaae og drive. Og saa blev han confirmeret!<\/p>\n

O hvor gjerne vilde han paa den H\u00f8itidsdag have kommet til Kj\u00f8benhavn og seet lille Johanne, men han kom ikke og aldrig havde han v\u00e6ret der, skj\u00f8ndt den kun ligger fem Miil fra Kj\u00f8ge; men Taarnene havde Knud seet over Bugten i klart Veir, og paa Confirmationsdagen saae han tydeligt det gyldne Kors skinne paa Frue Kirke.<\/p>\n

Ak hvor t\u00e6nkte paa Johanne! mon hun huskede ham? Jo! – Ved Juletid kom der Brev fra hendes Fader til Knuds For\u00e6ldre, det gik meget godt i Kj\u00f8benhavn, og en stor Lykke vilde blive tildeelt Johanne ved hendes kj\u00f8nne Stemme; hun var ansat ved Comedien, den de sang i; og lidt Penge fik hun allerede derfor og af disse sendte hun de kj\u00e6re Naboefolk i Kj\u00f8ge en heel Rigsdaler til Forn\u00f8ielse Juleaften; de skulde drikke hendes Skaal, og det havde hun selv med egen Haand tilf\u00f8iet i en Efterskrift, og i den stod: “venlig Hilsen til Knud!”<\/p>\n

De gr\u00e6d Allesammen, og det var jo dog saa forn\u00f8ieligt det Hele, men det var af Gl\u00e6de de gr\u00e6d. Hver Dag havde Johanne v\u00e6ret i hans Tanker, og nu saae han, at hun ogsaa t\u00e6nkte paa ham, og alt, som det n\u00e6rmede sig, at han skulde blive Svend, des klarere stod det for ham, at han holdt saa meget af Johanne og at hun skulde blive hans lille Kone, og saa spillede der ham et Smiil om Munden og han trak endnu raskere i Rispen, mens Benet sp\u00e6ndte mod Spanderemmen; han stak Sylen heelt ind i den ene Finger, men det gjorde ikke Noget. Han skulde rigtignok ikke v\u00e6re stum, som de to Honningkager, den Historie var ham meget til L\u00e6rdom.<\/p>\n

Og saa blev han Svend og Randselen sn\u00f8rt. Til Kj\u00f8benhavn skulde han da endelig for f\u00f8rste Gang i sit Liv og han havde allerede der en Mester. Naa, hvor Johanne vilde blive overrasket og glad. Hun var nu sytten Aar og han var nitten.<\/p>\n

Han vilde allerede kj\u00f8be i Kj\u00f8ge en Guldring til hende, men saa bet\u00e6nkte han, at man vist fik dem langt kj\u00f8nnere i Kj\u00f8benhavn; og saa blev der taget Afsked med de Gamle, og rask i Efteraarstiden gik han paa sin Fod i Regn og Rusk; Bladene faldt af Tr\u00e6erne; vaad til Skindet kom han til det store Kj\u00f8benhavn og til sin nye Mester.<\/p>\n

F\u00f8rstkommende S\u00f8ndag vilde han afl\u00e6gge Bes\u00f8get hos Johannes Fader. De nye Svende-Kl\u00e6der kom paa, og den nye Hat fra Kj\u00f8ge, den kl\u00e6dte Knud saa godt, f\u00f8r havde han altid kun gaaet med Kaskjet. – Og han fandt Huset, som han s\u00f8gte, og kom de mange Trapper op; det var ganske til at blive svindel over, hvorledes Menneskene vare stillede ovenpaa hinanden her i den vildsomme By.<\/p>\n

Ganske velhavende saae der ud inde i Stuen, og venligt tog Johannes Fader imod ham; for Madammen var han jo en fremmed En, men hun gav ham Haanden og Caffe.<\/p>\n

“Det vil forn\u00f8ie Johanne at see dig!” sagde Faderen, “Du er jo blevet et meget net Menneske! – ja nu skal du see hende! ja det er en Pige, jeg har Gl\u00e6de af og faaer mere, med Guds Bistand! hun har sit eget Kammer og det betaler hun os for!” og Faderen selv bankede ganske h\u00f8fligt paa hendes D\u00f8r, ligesom om han var en fremmed Mand, og saa traadte de ind – nei, hvor det var nydeligt! der var bestemt ikke saadant et Kammer til i hele Kj\u00f8ge, Dronningen kunde ikke havde det yndigere! Der var Gulvt\u00e6ppe, der var Gardiner lige ned til Jorden, en virkelig Fl\u00f8iels-Stol og rundtom Blomster og Skilderier og et Speil, som man var f\u00e6rdig ved at l\u00f8be lige ind i, det var ligesaa stort som en D\u00f8r. Knud saae det altsammen paa eengang og saae dog kun Johanne, hun var en voxen Pige; ganske anderledes end Knud havde t\u00e6nkt sig hende, men meget deiligere! der var ikke en Jomfru i Kj\u00f8ge, som hun, og hvor var hun fiin! Men hvor saae hun underlig fremmed paa Knud, dog kun et \u00d8ieblik, saa fl\u00f8i hun hen imod ham, ligesom om hun vilde kysse ham; hun gjorde det ikke, men hun var lige ved det. Jo, hun var rigtignok glad ved at see sin Barndoms Ven! stod ikke Taarerne hende i \u00d8inene, og saa havde hun saa meget at sp\u00f8rge og tale om, lige fra Knuds For\u00e6ldre til Hyldetr\u00e6et og Piletr\u00e6et, og dem kaldte hun Hyldemoer og Pilefaer, ligesom om de ogsaa vare Mennesker, dog det kunne de da ligesaa godt gj\u00e6lde for, som Honningkagerne kunde det; om dem talte hun ogsaa, om deres stumme Kj\u00e6rlighed, hvorledes de laae paa Disken og gik istykker, og saa loe hun saa hjerteligt – men Blodet br\u00e6ndte Knud i Kinderne og hans Hjerte slog st\u00e6rkere end ellers! – nei, hun var slet ikke blevet storagtig! – Hun var ogsaa Skyld i, m\u00e6rkede han nok, at hendes For\u00e6ldre bad ham blive der hele Aftenen, og hun skj\u00e6nkede Theen og hun selv b\u00f8d ham en Kop og siden tog hun en Bog og l\u00e6ste h\u00f8it for dem, og det var for Knud ligesom om netop det, hun l\u00e6ste, var om hans Kj\u00e6rlighed, det passsede saa ganske paa alle hans Tanker; og saa sang hun en simpel Vise, men den blev ved hende til en heel Historie, det var som om hendes eget Hjerte str\u00f8mmede over deraf. Jo, hun holdt bestemt af Knud. Taarerne l\u00f8b ham ned over Kinderne, han kunde ikke gj\u00f8re derfor, og han kunde ikke sige et eneste Ord, han syntes selv, at han var meget dum og dog trykkede hun ham i Haanden og sagde: “Du har et godt Hjerte Knud! bliv altid, som Du er!”<\/p>\n

Det var en magel\u00f8s Aften, den var slet ikke til at sove paa, og Knud sov heller ikke. Ved Afskeden havde Johannes Fader sagt: ]]Ja, nu glemmer Du os vel ikke ganske! Lad os see, at du ikke lader hele Vinteren gaae hen, f\u00f8r du seer til os igjen!” – og saa kunde han jo godt komme paa S\u00f8ndag! og det vilde han. Men hver Aften, naar Arbeidet var endt, og de arbeidede ved Lys, gik Knud ud i Byen; han gik hen gjennem Gaden, hvor Johanne boede, saae op til hendes Vindue, der var n\u00e6sten altid Lys, og een Aften saae han ganske tydeligt Skyggen af hendes Ansigt paa Gardinet; det var en deilig Aften! Mesters Madam syntes ikke om, at han altid om Aftenen skulde paa Farten, som hun kaldte det, og hun rystede paa Hovedet, men Mester loe: “det er et ungt Menneske!” sagde han.<\/p>\n

“Paa S\u00f8ndag sees vi, og jeg siger hende det, hvordan hun er i mine Tanker, og at hun maa blive min lille Kone! jeg er rigtignok kun en fattig Skomagersvend, men jeg kan blive Mester, i det mindste Fri-Mester, jeg skal arbeide og str\u00e6be -! ja, jeg siger hende det, der kommer ikke noget ud af den stumme Kj\u00e6rlighed, det har jeg l\u00e6rt af Honningkagerne!”<\/p>\n

Og S\u00f8ndagen kom og Knud kom, men hvor uheldigt! de skulde alle ud, de maatte sige ham det. Johanne trykkede hans Haand og spurgte: “har Du v\u00e6ret henne paa Comedien? Der maa Du engang! jeg synger paa Onsdag, og har Du da Tid, saa vil jeg sende Dig en Billet; min Fader veed, hvor din Mester boer!”<\/p>\n

Hvor det var kj\u00e6rligt af hende! og Onsdag Middag kom der ogsaa et forseglet Papir uden Ord, men Billetten laae deri, og om Aftenen gik Knud f\u00f8rste Gang i sit Liv i Theatret og hvad saae han – ja han saae Johanne, saa deilig, saa yndig; hun blev rigtignok gift med en fremmed Person, men det var Comedie. Noget de forestillede, det vidste Knud, ellers havde hun heller ikke n\u00e6nt at sende ham Billet til at see derpaa; og alle Folk klappede og raabte h\u00f8it, og Knud raabte Hurra!<\/p>\n

Selv Kongen smilte ned til Johanne, ligesom om han ogsaa var glad over hende. Gud, hvor Knud f\u00f8lte sig lille bitte, men han elskede hende saa inderligt og hun holdt jo ogsaa af ham, og Mandfolket maa sige det f\u00f8rste Ord, saadan t\u00e6nkte jo Honningkage-Jomfruen; i den Historie var der Meget lagt.<\/p>\n

Saa snart det blev S\u00f8ndag gik Knud derhen; hans Tanker vare stemte, ligesom til Altargang. Johanne var alene og tog imod ham, det kunde ikke v\u00e6re heldigere.<\/p>\n

“Det er godt Du kommer!” sagde hun, “n\u00e6r havde jeg sendt Fader til Dig, men saa havde jeg en Fornemmelse af, at Du nok kom iaften; for jeg maa sige Dig, at jeg reiser paa Fredag til Frankrige, det maa jeg, at der kan blive noget rigtigt dygtigt af mig!” –<\/p>\n

Og det var for Knud, som om Stuen dreiede rundt, som om hans Hjerte vilde gaae itu, men der kom ikke Taarer i hans \u00d8ine, dog var det synligt nok, hvor bedr\u00f8vet han blev; Johanne saae det og hun var lige ved at gr\u00e6de, “Du \u00e6rlige, trofaste Sj\u00e6l!” sagde hun – og saa var Knuds Tunge l\u00f8st, og han sagde hende, hvor inderligt han holdt af hende og at hun maatte blive hans lille Kone; og i det han sagde det, saae han, at Johanne blev liigbleg, hun slap hans Haand og sagde alvorlig og bedr\u00f8vet: “Gj\u00f8r ikke Dig selv og mig ulykkelig, Knud! jeg bliver Dig altid en god S\u00f8ster, som Du kan stole paa -! men heller ikke mere!” og hun str\u00f8g sin bl\u00f8de Haand hen over hans hede Pande. “Gud giver os Styrke til Meget, naar man kun selv vil!”<\/p>\n

De traadte i det samme hendes Stedmoder ind.<\/p>\n

“Knud er reent ude af det fordi jeg reiser!” sagde hun; “v\u00e6r dog et Mandfolk!” og saa klappede hun ham paa Skulderen, det var ligesom de kun havde talt om Reisen og ikke om andet. “Barn!” sagde hun. “Og nu skal Du v\u00e6re god og fornuftig, som under Piletr\u00e6et, da vi begge vare B\u00f8rn!”<\/p>\n

Og det var for Knud, som om der var gaaet et Stykke af Verden, hans Tanke var som en l\u00f8s Traad, villiel\u00f8s for Vinden. Han blev, han vidste ikke, om de havde bedt ham derom, men venlig og gode vare de, og Johanne gav ham Theevand, og hun sang, det var ikke den gamle Klang, og dog saa magel\u00f8st deiligt, det var til at slaae Hjertet i Stykker ved, og saa skiltes de; Knud rakte hende ikke Haanden, men hun tog hans og sagde: “Du giver dog din S\u00f8ster Haanden til Afsted, min gamle Legebroder!” og hun smilte med Taarer, de l\u00f8b hende ned over Kinderne, og hun gjentog: “Broder.” Jo, det skulde stort hj\u00e6lpe! – Det var Afskeden.<\/p>\n

Hun seilede til Frankrige, Knud gik paa de kj\u00f8benhavnske s\u00f8lede Gader. – De andre Svende fra V\u00e6rkstedet spurgte ham om, hvad han saadan gik og grubliserede over; han skulde gaae paa Forn\u00f8ielse med dem, han var jo et ungt Blod.<\/p>\n

Og de gik sammen ind paa en Dandsebod; og der vare mange smukke Piger, men rigtignok ingen, som Johanne, og der hvor han troede at glemme hende, der stod hun just lyslevende i hans Tanker: “Gud giver Styrke til Meget, naar man kun selv vil!” havde hun sagt; og der kom en Andagt i hans Sind, han foldede sine H\u00e6nder – og Violinerne spillede og Jomfruerne dandsede rundtom; han blev ganske forskr\u00e6kket, han syntes, han var et Sted, hvor han ikke kunde f\u00f8re Johanne med, og hun var med ham i hans Hjerte, – og saa gik han udenfor, han l\u00f8b gjennem Gaderne, gik forbi Huset hvor hun havde boet, der var m\u00f8rkt, overalt var der m\u00f8rkt, tomt og eensomt; Verden gik sin Gang og Knud sin.<\/p>\n

Og det blev Vinter og Vandene fr\u00f8s til, det var ligesom om Alt indrettede sig til Begravelse.<\/p>\n

Men da Foraaret kom og det f\u00f8rste Dampskib gik, da fik han saadan L\u00e6ngsel efter at komme bort, langt ud i den vide Verden, men ikke for n\u00e6r ved Frankrige.<\/p>\n

Og saa sn\u00f8rede han sin Randsel og vandrede langt ind i Tydskland, fra By til By, uden Rist eller Ro; f\u00f8rst da han kom til den gamle, pr\u00e6gtige Stad N\u00fcrnberg, saa var det, som om Bissel\u00e6deret kom ham af Skoene, han m\u00e6gtede at blive.<\/p>\n

Det er en underlig gammel By, som klippet ud af en Billed-Kr\u00f8nike. Gaderne ligge, som de selv ville, Husene holde ikke af at staae i R\u00e6kke; Karnapper med smaa Taarne, Snirkler og Billedst\u00f8tter spring frem over Fortouget, og h\u00f8it oppe fra de underligt stillede Tage l\u00f8ber der midt ud over Gaden Tagrender, formede som Drager og langlivede Hunde.<\/p>\n

Paa Torvet her stod Knud med Randselen paa sin Ryg; han stod ved et af de gamle Springvande, hvor de herlige Malmfigurer, bibelske og historiske, staae mellem de springende Vandstraaler. – En smuk Tjenestepige hentede just Vand, hun gav Knud en L\u00e6dskedrik; og da hun havde en heel haandfuld Roser, gav hun ham ogsaa een af dem, og det syntes ham et godt Varsel. –<\/p>\n

Fra Kirken t\u00e6t ved brusede Orgelet ud til ham, det klang saa hjemligt, ligesom fra Kj\u00f8ge Kirke og han traadte ind i den store Dom; Solen skinnede gjennem de malede Ruder, ind mellem de h\u00f8ie slanke Piller; der var Andagt i hans Tanke, der kom Stilhed i hans Sind.<\/p>\n

Og han s\u00f8gte og fandt en god Mester i N\u00fcrnberg, og hos ham blev han og l\u00e6rte Sproget.<\/p>\n

De gamle Grave om Byen ere forvandlede til smaa Kj\u00f8kkenhaver, men de h\u00f8ie Mure staae endnu, med sv\u00e6re Taarne; Rebslageren snoer sine Reb paa det bj\u00e6lkebyggede Gallerie henad Muren ind til Byen, og her rundt om fra Revner og Huller voxe Hyldetr\u00e6er, der h\u00e6nge deres Grene udover de smaa lave Huse nedenfor, og i eet af disse boede den Mester, som Knud arbeiede hos; hen over det lille Tagvindue, hvor han sov, h\u00e6ldede Hylden sine Grene.<\/p>\n

Her boede han en Sommer og en Vinter, men da Foraaret kom, saa var her ikke til at holde ud, Hylden stod i Blomster, og de duftede saa hjemligt, det var ligesom han var i Haven ved Kj\u00f8ge, – og saa flyttede Knud fra sin Mester og hen til en anden l\u00e6nger inde i Byen, hvor der ingen Hyldetr\u00e6er stod.<\/p>\n

Det var t\u00e6t ved een af de gamle murede Broer, ligeover en altid brusende lav Vandm\u00f8lle, han her kom paa V\u00e6rksted; udenfor var der kun en rivende Flod, der blev indeklemt af Husene, som alle vare beh\u00e6ngte med gamle skr\u00f8belige Altaner, det saae ud, som om de vilde ryste dem ned i Vandet. – Her voxte ingen Hyld, her stod ikke engang en Urtepotte med en Smule Gr\u00f8nt i, men lige overfor var der et stort gammelt Piletr\u00e6, der ligesom holdt sig fast til Huset der, for ikke at rives bort af Str\u00f8mmen; det strakte sine Grene hen over Floden, akkurat ligesom Piletr\u00e6et i Haven ved Kj\u00f8ge-Aa.<\/p>\n

Jo, han var rigtignok flyttet fra Hyldemoer til Pilefaer, Tr\u00e6et her, is\u00e6r i Maaneskins Aftener, havde Noget hvorved han f\u00f8lte sig:<\/p>\n

“- saa dansk i Sind<\/p>\n

I Maaneskin!”<\/p>\n

men det var slet ikke Maaneskinnet, som gjorde det, nei det var det gamle Piletr\u00e6.<\/p>\n

Han kunde ikke holde det ud, og hvorfor ikke? Sp\u00f8rg Pilen, sp\u00f8rg den blomstrende Hyld! – og saa sagde han Farvel til den Mester og til N\u00fcrnberg og drog l\u00e6nger bort.<\/p>\n

Til Ingen talte han om Johanne; inden i sig gjemte han sin Sorg, og s\u00e6r Betydning lagde han i Historien om Honningkagerne; nu forstod han, hvorfor Mandfolket der havde en bitter Mandel til Venstre, han havde selv en bitter Smag deraf, og Johanne, som altid var saa mild og smilende, hun var bare Honningkage. Det var, som om Remmen fra hans Randsel sn\u00f8rrede ham, saa at det var sv\u00e6rt at tr\u00e6kke Veiret, han l\u00f8snede den, men det hjalp ikke. Verden var kun halv uden om ham, den anden Halvdeel bar han inden i sig, saadan var det!<\/p>\n

F\u00f8rst da han saae de h\u00f8ie Bjerge, blev Verden ham st\u00f8rre, hans Tanker vendte ud ad, han fik Taarer i sine \u00d8ine. Alperne syntes ham Jordens sammenlagte Vinger; hvad om den opl\u00f8ftede dem, udbredte de store Fjer med brogede Billeder af sorte Skove, brusende Vande, Skyer og Snee-Masser! ]]Paa Dommedag l\u00f8fter Jorden de store Vinger, flyver mod Gud og brister som Boble i hans klare Straaler! O, gid at det var Dommedag![[ sukkede han. –<\/p>\n

Stille vandrede han gjennem Landet, der syntes ham en gr\u00e6sgroet Frugthave; fra Husenes Tr\u00e6-Altaner nikkede de kniplende Piger til ham, Bjergtoppene gl\u00f8dede i den r\u00f8de Aftensol, og da han saae de gr\u00f8nne S\u00f8er mellem de m\u00f8rke Tr\u00e6er – saa t\u00e6nkte han paa Stranden ved Kj\u00f8gebugt; og der var Veemod, men ikke Smerte i hans Bryst.<\/p>\n

Der hvor Rhinen, som een lang B\u00f8lge, v\u00e6lter frem, styrter, knuses og forvandles i sneehvide klare Skymasser, som var det Skyernes Skabelse – Regnbuen flagrer som et l\u00f8st Baand hen derover, – her t\u00e6nkte han paa Vandm\u00f8llen ved Kj\u00f8ge, hvor Vandet bruste og knustes.<\/p>\n

Gjerne var han blevet i den stille Rhinby, men her var saa megen Hyld og saa mange Piletr\u00e6er, – og saa drog han videre; over de h\u00f8ie, m\u00e6gtige Bjerge, gjennem Klippe-Spr\u00e6ngninger og hen ad Veie, der som Svalereder vare klinede til Steen-V\u00e6ggen. Vandet bruste i Dybet, Skyerne laae under ham; over blanke Tidsler, Alperoser og Snee gik han i den varme Sommersol – og saa sagde han Farvel til Nordens Lande og kom ned under Kastanietr\u00e6er, mellem Viinhaver og Maismarker. Bjergene var en Muur mellem ham og alle Erindringer, og saaledes skulde det v\u00e6re. –<\/p>\n

Der laae foran ham en stor, pr\u00e6gtig Stad, de kaldte den Milano og her fandt han en tydsk Mester, som gav ham Arbeide; det var et gammelt skikkeligt \u00c6gtepar, han var kommet paa V\u00e6rkstedet hos. Og de fik kj\u00e6r den stille Svend, der talte lidt, arbeidede des mere og var from og kristelig. Det var ogsaa, som Gud havde taget den tunge Byrde fra hans Hjerte.<\/p>\n

Hans bedste Lyst var, imellem at stige op paa den m\u00e6gtige Marmor-Kirke, den syntes ham skabt at Snee hjemme fra, og formet i Billeder, spidse Taarne, blomstersmykkede aabne Haller; fra hver Krog, fra hver Spidse og Bue smilede de hvide Billedst\u00f8tter til ham. – Ovenover sig havde han den blaa Himmel, under sig Byen og den vidtudstrakte gr\u00f8nne Lombarder-Slette, og mod Nord de h\u00f8ie Bjerge med den evige Snee, – og saa t\u00e6nkte han paa Kj\u00f8ge-Kirke med Vedbenderankerne om de r\u00f8de Mure, men han l\u00e6ngtes ikke; her bag Bjergene vilde han begraves.<\/p>\n

Eet Aar havde han levet her, det var tre Aar siden han drog hjemme fra; da f\u00f8rte hans Mester ham ud i Staden, ikke til Arena, for at see Kunstberiderne, nei til den store Opera, og det var ogsaa en Sal, der var v\u00e6rd at see. – I syv Etager derinde hang der Silkegardiner, og fra Gulvet, svimlende h\u00f8it op til Loftet, sad der de fineste Damer med Blomster-Bouquetter i H\u00e6nderne, ligesom om de skulde paa Bal, og Herrerne vare i fuld Stads og mange med S\u00f8lv og med Guld. Der var saa lyst, som i det klareste Solskin og saa bruste Musiken saa st\u00e6rkt og deiligt, det var mere pragtfuldt end Comedien i Kj\u00f8benhavn, men der var Johanne dog, og her – ja, det var som en Trolddom, Gardinet gik tilside og ogsaa her stod Johanne i Guld og Silke med Guldkrone paa Hovedet; hun sang som kun en Guds Engel kan synge; hun traadte saa langt frem hun kunde, hun smilede, som kun Johanne kunde det, hun saae lige paa Knud.<\/p>\n

Den stakkels Knud greb Mesters Haand og raabte h\u00f8it “Johanne!” men det kunde ikke h\u00f8res, Musikanterne spilte saa st\u00e6rkt paa; og Mester nikkede dertil: “Ja vist hedder hun Johanne!” og saa tog han et trykt Blad og viste, at der stod hendes Navn, hele hendes Navn.<\/p>\n

Nei, det var ingen Dr\u00f8m! og alle Mennesker jublede for hende og kastede Blomster og Krandse til hende, og hver Gang hun gik, saa kaldte de paa hende igjen, hun gik og kom og atter kom.<\/p>\n

Ude paa Gaden flokkede Folk sig om hendes Vogn og de trak den, og Knud var allerforrest og allergladest, og da de kom til hendes pr\u00e6gtigt oplyste Huus, stod Knud lige ved Vognd\u00f8ren, der aabnedes, og hun traadte ud, og Lyset skinnede lige ind i hendes velsignede Ansigt og hun smilede og takkede saa mildt og hun var saa r\u00f8rt; og Knud saae hende lige ind i Ansigtet og hun saae Knud lige ind i Ansigtet, men hun kjendte ham ikke. En Herre med Stjerne paa sit Bryst rakte hende sin Arm – de vare forlovede, sagde man.<\/p>\n

Og saa gik Knud hjem og sn\u00f8rte sin Randsel; han vilde, han maatte hjem til Hylden og Pilen – ak under Piletr\u00e6et! i een Time kan man leve et heelt Menneskeliv!<\/p>\n

De bad ham blive; ingen Ord kunde holde ham tilbage; de sagde ham, at det var mod Vintertid, at Sneen alt faldt i Bjergene; men i Sporet af den langsomt kj\u00f8rende Vogn, – den maatte der jo banes Vei for, – kunde han gaae, med Randselen paa sin Ryg, st\u00f8ttende sig paa sin Stav. –<\/p>\n

Og han gik mod Bjergene, op ad dem og ned ad dem; afkr\u00e6ftet, saae han endnu ikke By eller Huus; det var mod Norden. Stjernerne t\u00e6ndtes ovenover ham, hans F\u00f8dder vaklede, hans Hoved svimlede; dybt nede i Dalen t\u00e6ndtes ogsaa Stjerner, det var, som om Himmelen ogsaa udstrakte sig neden under ham. Han f\u00f8lte sig syg. Stjernerne dernede bleve fleer og fleer og altid klarere, de bev\u00e6gede sig hid og did. Det var en lille By, hvor Lysene blinkede, og da han forstod det, anstr\u00e6ngte han sine sidste Kr\u00e6fter og naaede der et ringe Herberg.<\/p>\n

Et heelt D\u00f8gn blev han her, thi hans Legeme tr\u00e6ngte til Hvile og Pleie. Det var T\u00f8 og Slud i Dalen. En Morgenstund kom her en Liremand, han spillede en Melodie hjemme fra Danmark, og saa kunde Knud ikke l\u00e6nger holde det ud, – han gik i Dage, i mange Dage, med en Hast, som gjaldt det at komme hjem f\u00f8r de allesammen d\u00f8de der; – men til Ingen talte han om sin L\u00e6ngsel, Ingen kunde troe, han havde Hjertesorg, den dybeste man kan have, den er ikke for Verden, den er ikke moersom, den er ikke engang for Vennerne og han havde ingen Venner! Fremmed gik han i fremmed Land, hjemad, mod Norden. I det eneste Brev hjemme fra, det For\u00e6ldrene for Aar og Dag siden havde skrevet, stod: “Du er ikke rigtig dansk, som vi andre hjemme! vi ere det saa uhyre! Du holder kun af fremmed Land!” For\u00e6ldrene kunde skrive det – ja, de kjendte ham jo!<\/p>\n

Det var Aften, han gik paa den aabne Landevei, det begyndte at fryse; Landet selv blev mere og mere fladt med Mark og Eng; der stod ved Veien et stort Piletr\u00e6; Alt saae saa hjemligt, saa dansk ud! han satte sig under Pilen, han f\u00f8lte sig saa tr\u00e6t, hans Hoved b\u00f8iede sig, hans \u00d8ine lukkede sig til Hvile, men han f\u00f8lte og fornam, hvorledes Pilen s\u00e6nkede sine Grene ned imod ham, Tr\u00e6et syntes en gammel m\u00e6gtig Mand, det var Pilefaer selv, der l\u00f8ftede ham paa sine Arme og bar ham, den tr\u00e6tte S\u00f8n, hjem til det danske Land ved den aabne blege Strand, til Kj\u00f8geby, til Barndoms-Haven. Ja, det var Piletr\u00e6et selv fra Kj\u00f8ge, der var gaaet ud i Verden for at s\u00f8ge og finde ham, og nu var han fundet og bragt hjem i den lille Have ved Aaen, og her stod Johanne i al sin Pragt, med Guldkronen paa, som han sidst havde seet hende og raabte: “Velkommen!”<\/p>\n

Og lige foran dem stode to underlige Skikkelser, men de saae meget mere menneskelige ud end i Barndoms Tiden, de havde ogsaa forandret sig; det var de to Honningkager, Mandfolket og Fruentimmeret; de vendte Retten til og saae godt ud.<\/p>\n

“Tak!” sagde de begge to til Knud; “Du har l\u00f8st vor Tunge! Du har l\u00e6rt os, at man skal freidigt udtale sin Tanke, ellers kommer der ikke noget ud af det! og nu er der kommet noget ud af det! – vi ere forlovede!”<\/p>\n

Og saa gik de Haand i Haand gjennem Kj\u00f8ge Gader, og de saae meget anst\u00e6ndigt ud paa Vrangen, der var ikke Noget at sige paa dem! og de gik lige hen mod Kj\u00f8ge Kirke, og Knud og Johanne fulgte efter; de gik ogsaa Haand i Haand; og Kirken stod som f\u00f8r med r\u00f8de Mure og deiligt Vedbendgr\u00f8nt, og Kirkens store D\u00f8r aabnede sig til begge Sider og Orgelet bruste og Mandfolket og Fruentimmeret gik begge op af Kirkegangen: “Herskabet f\u00f8rst!” sagde de, “Honningkagernes Brudefolk!” og saa traadte de hver til sin Side for Knud og Johanne, og de kn\u00e6lede deroppe og hun b\u00f8iede sit Hoved over hans Ansigt, og der trillede iskolde Taarer fra hendes \u00d8ine, det var Isen der smeltede om hendes Hjerte ved hans st\u00e6rke Kj\u00e6rlighed, og de faldt paa hans br\u00e6ndende Kinder, og – han vaagnede ved det, og sad under det gamle Piletr\u00e6 i fremmed Land, i den vinterkolde Aften; der faldt fra Skyerne isnende Hagl, de pidskede hans Ansigt.<\/p>\n

“Det var den deiligste Time i mit Liv!” sagde han, “og den var en Dr\u00f8m. – Gud, lad mig dr\u00f8mme den om igjen!” og han lukkede sine \u00d8ine, han sov, han dr\u00f8mte.<\/p>\n

I Morgenstuden faldt Sneen, den fygede hen over hans F\u00f8dder, han sov. Landsbyfolk gik til Kirke; der sad en Haandv\u00e6rkssvend, han var d\u00f8d, frosset ihjel – under Piletr\u00e6et.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Under Piletr\u00e6et\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0Under the Willow-tree 1853 Egnen er meget n\u00f8gen nede ved Kj\u00f8ge; Byen ligger jo rigtignok ved Stranden, og det er altid kj\u00f8nt, men der kunde dog v\u00e6re kj\u00f8nnere, end der er: rundt om flad Mark, og langt er der til Skoven; men naar man er rigtig hjemme … L\u00e6s mere Under Piletr\u00e6et<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1824","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1824","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1824"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1824\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78298,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1824\/revisions\/78298"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1824"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}