{"id":1820,"date":"2012-03-21T09:23:16","date_gmt":"2012-03-21T08:23:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1820"},"modified":"2016-01-07T14:16:24","modified_gmt":"2016-01-07T13:16:24","slug":"taarnvaegteren-ole","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1820","title":{"rendered":"Taarnv\u00e6gteren Ole"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Taarnv\u00e6gteren Ole<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Original manuskript<\/a>\u00a0\u2013\u00a0Ole the Tower-Keeper<\/a><\/p>\n

1859<\/strong><\/p>\n

“I Verden gaaer det op og ned og ned og op! nu kan jeg ikke komme h\u00f8iere!” sagde Taarnv\u00e6gteren Ole. “Op og ned og ned og op maae de Fleste pr\u00f8ve; i Grunden blive vi Alle tilsidst Taarnv\u00e6gtere; see Livet og Tingene ovenfra!”<\/p>\n

Saaledes talte Ole paa Taarnet, min Ven, den gamle V\u00e6gter, en morsom, snaksom Fyr, der syntes at sige Alt og dog gjemte saa Meget i Alvor paa Hjertebunden; ja, han var kommen af Godtfolk, der vare dem, som sagde, at han var en Congerentsraads S\u00f8n, eller kunde have v\u00e6ret det! studeret havde han, v\u00e6ret Hjelpel\u00e6rer, Hjelpedegn, men hvad kunde det hjelpe! da boede han hos Degnen, skulde have Alting frit i Huset; da var han ung og fiin endnu, som man siger: han vilde have sine St\u00f8vler b\u00f8rstede med Blanksv\u00e6rte, men Degnen vilde kun give Fedtsv\u00e6rte, og derover kom de i Uenighed; den Ene talte om Gjerrighed, den Anden talte om Forf\u00e6ngelighed, Sv\u00e6rten blev Fjendskabets sorte Grund, og saa skiltes de ad; men hvad han forlangte af Degnen, forlangte han ogsaa af Verden: Blanksv\u00e6rte, og han fik altid kun Fedtsv\u00e6rte; – saa gik han v\u00e6k fra alle Mennesker og blev Eremit, men Eremitage med Levebr\u00f8d midt i en stor Stad findes kun paa Kirketaarnet, der steg han op og r\u00f8g sin Pibe paa sin eensomme Gang; han saae ned, og han saae op, t\u00e6nkte derved og fortalte, paa sin Maade, om, hvad han saae og ikke saae, hvad han l\u00e6ste i B\u00f8ger, og paa dem man omgaaes skal man kjendes. Han holdt ikke af engelske Gouvernante-Romaner, sagde han, heller ikke af de franske, der vare bryggede paa Tr\u00e6kvind og Rosinstilke, nei, Levnetsbeskrivelser vilde han have, B\u00f8ger om Naturens Undere. Jeg bes\u00f8gte ham idetmindste eengang om Aaret, s\u00e6dvanlig strax efter Nytaar, han havde altid da Eet og Andet, der knyttede sig til hans Tanker ved Aarets Omskiftelse.<\/p>\n

Jeg skal fort\u00e6lle to Bes\u00f8g, og give hans egne Ord, som jeg kan det.<\/p>\n

F\u00f8rste Bes\u00f8g.<\/p>\n

Mellem de B\u00f8ger, jeg sidst havde laant Ole, var en Bog om Rullestenene, den, der is\u00e6r havde forn\u00f8iet og opfyldt ham.<\/p>\n

“Ja, de ere rigtige Jubeloldinge, disse Rullestenene!” sagde han, “og dem gaaer man tankel\u00f8s forbi! det har jeg selv gjort paa Marken og ved Stranden, hvor de ligge i M\u00e6ngde. Der tr\u00e6der man paa Brostenene, disse Stumper af de aller\u00e6ldeste Oldtids-levninger! det har jeg selv gjort. Nu har hver Brosteen min H\u00f8iagtelse! Tak for den Bog, den har fyldt mig, skudt gamle Tanker og Vaner tilside, gjort mig forhippet paa at l\u00e6se noget Mere af den Slags. Jordens Roman er dog den m\u00e6rkeligste af alle Romaner! Skade, at man ikke kan l\u00e6se de f\u00f8rste Dele, da de ere affattede i et Tungemaal, vi ikke have l\u00e6rt; man maa l\u00e6se i Jordlagene, i Kieselstenene, i alle Jordperioderne, og saa tr\u00e6de de handlende Personer f\u00f8rst op i sjette Deel, Hr. Adam og Fru Eva, det er lidt seent for mange L\u00e6sere, de ville have dem strax, det er mig det samme. Det er en Roman, h\u00f8ist eventyrlig, og vi ere Allesammen med i den. Vi krible og krable og blive paa det samme Sted, men Kuglen dreier sig, uden at spilde Verdens-Havet over os; Skorpen, vi gaae paa, holder sammen, vi falde ikke igjennem; og saa er det en Historie i Millioner Aar, med bestandig Fremgang. Tak for den Bog om Rullestenene! de ere Karle, de kunne fort\u00e6lle Noget, naar de kunne det! Er det ikke forn\u00f8ieligt saadan engang imellem at blive til Nix, naar man sidder saa h\u00f8it som jeg, og da at huskes paa, at vi Alle, selv med Blanksv\u00e6rte, kun ere Minut-Myrer paa Jordtuen, om vi endogsaa ere Myrer med Ordensbaand, Myrer med Gang og S\u00e6de. Man bliver saa flau ung ved Siden af disse million-aars gamle \u00e6rv\u00e6rdige Rullestene. Jeg l\u00e6ste i Bogen Nytaarsaften og var saa henne i den, at jeg gjemte min s\u00e6dvanlige Forn\u00f8ielse Nytaarsnat, at see paa “den vilde H\u00e6r til Amager!” ja, den kjender De nok ikke!<\/p>\n

Hexenes Fart paa Kosteskaf er bekjendt nok, den er St. Hans Nat og til Bloksbjerg, men vi have ogsaa den vilde H\u00e6r, den er Indenlandsk og nutids, den gaaer ad Amager til Nytaarsnat. Alle de daarlige Poeter, Poetinder, Spillem\u00e6nd, Bladskrivere og kunstneriske Offentligheder, de, som ikke due, ride Nytaarsnat gjennem Luften ud til Amager; de sidde skr\u00e6vs over deres Pensel eller Pennefjeder, Staalpen kan ikke b\u00e6re, den er for stiv. Jeg seer det, som sagt, hver Nytaarsnat; de Fleste af dem kunde jeg n\u00e6vne ved Navn, men det er ikke v\u00e6rd at l\u00e6gge sig ud med dem; de holde ikke af at Folk skal vide om deres Amagerfart paa Pennefjer. Jeg har et Slags S\u00f8skendebarn, som er Fiskerkone og leverer Skjeldsord til tre agtede Blade, siger hun, selv har hun v\u00e6ret derude som indbuden Gjest, hun blev baaren derud, hun holder ikke selv Pennefjer og kan ikke ride. Hun har fortalt det. Det Halve er L\u00f8gn, hvad hun siger, men det Halve er allerede nok. Da hun var derude, begyndte de med Sang, hver af Gjesterne havde skrevet sin Vise og hver sang sin, for den var den bedste; det var lige eet, det var samme “Melodonte”. Saa opmarscherede i smaa Kammeratskaber de, som kun virke med Snakket\u00f8iet, der var nu Sangklokkerne, der synge paa Omgang, saa kom de smaa Trommeslagere, som tromme ud i Familier. – Bekjendtskab blev der gjort med dem, der skrive uden at l\u00e6gge Navn til, det vil her sige, hvor Fedtsv\u00e6rte gaaer for Blanksv\u00e6rte; der var B\u00f8dlen og hans Dreng, og Drengen var den Skrappeste, ellers blev han ikke lagt M\u00e6rke til; der var den gode Skraldemand, der vender B\u00f8tten og kalder den “god, meget god, udm\u00e6rket god!” – Midt under al den Forn\u00f8ielse, som det maatte v\u00e6re, sk\u00f8d frem fra Kulen en Stilk, et Tr\u00e6, en uhyre Blomst, en stor Paddehat, et heelt Tag, det var den \u00e6rede Forsamlings Slaraffenstang, der bar Alt, hvad de i det gamle Aar havde givet Verden; ud fra den foer Gnister, som Ildsluer, det var alle de laante Tanker og Ideer, de havde brugt, som nu l\u00f8ste sig og foer hen, som et heelt Fyrv\u00e6rkeri. Der blev leget “Tampen br\u00e6nder”, og de smaa Poeter legede “Hjertet br\u00e6nder!”; de Vittige sagde Brandere, ringere taaltes ikke. Vittighederne rungede, som slog man tomme Potter paa D\u00f8re, eller Potter med T\u00f8rveaske. Det var h\u00f8ist forn\u00f8ieligt! sagde S\u00f8skendebarn; egentligt sagde hun en heel Deel endnu, som var meget maliti\u00f8sk, men morsomt! jeg siger det ikke, man skal v\u00e6re gode Mennesker og ikke Raisonneurer. De indseer imidlertid, at naar man, som jeg, saaledes veed Besked om Festen derude, er det saa rimeligt, at jeg hver Nytaarsnat passer paa for at see den vilde H\u00e6r flyve afsted; savner jeg et Aar Enkelte, saa er der kommet nye til, men iaar fors\u00f8mte jeg at see paa Gjesterne, jeg rullede derfra paa Rullestenene, rullede gjennem Millioner Aar, og saa Stenene ramle l\u00f8se oppe i Nordlandene, saae dem drive paa Iisstykker l\u00e6nge f\u00f8r Noahs Ark blev t\u00f8mret, saae dem synke til Bunds og komme op igjen paa en Sandrevle, den, der pegede op af Vandet og sagde: “dette skal v\u00e6re Sj\u00e6lland!” jeg saae dem blive S\u00e6de for Fuglearter vi ikke kjende, S\u00e6de for vilde H\u00f8vdinger vi heller ikke kjende, indtil \u00d8xen bed Runem\u00e6rke ind i et Par, som da kunde komme ind i Tidsregning, men jeg var kommen aldeles ud af den, bleven til Nix. Da faldt tre, fire deilige Stjerneskud, de lyste op, Tankerne fik et andet Sving: – De veed da hvad et Stjerneskud er? det vide de L\u00e6rde ellers ikke! – Jeg har nu mine Tanker om dem, og jeg gaaer ud fra det: Hvor tidt i L\u00f8ndom bliver ikke udtalt Tak og Velsignelse over hver, som har udrettet noget Skj\u00f8nt og Godt, tidt er Takken lydl\u00f8s, men den falder ikke til Jorden! jeg t\u00e6nkte mig, den opfanges af Solskinnet, og Solstraalen bringer den stillef\u00f8lte l\u00f8nlige Tak ned over Velgj\u00f8rerens Hoved, er det et heelt Folk, der gjennem Tider sender sin Tak, ja, da kommer Takken som en Bouquet, falder som et Stjerneskud paa Velgj\u00f8rerens Grav. Det er mig ordenlig saadan en Forn\u00f8ielse, naar jeg seer Stjerneskud, is\u00e6r Nytaarsnat, at udfinde, hvem den Taksigelses-Bouquet nu kan gj\u00e6lde. Der faldt sidst et lysende Stjerneskud i Sydvest: en Velsignelses Tak for Mange, Mange! hvem kunde det gj\u00e6lde! det faldt betemt, t\u00e6nkte jeg, paa Skrenten ved Flensborg Fjord, hvor Dannebroget vaier over Schleppegrells, L\u00e6ss\u00f8es og Kammeraternes Grave. Der faldt eet midt i Landet, det faldt ned i Sor\u00f8, en Bouquet paa Holbergs Kiste, en Tak i Aaret fra saa Mange, Tak for de herlige Komedier!<\/p>\n

Det er en stor Tanke, en glad Tanke at vide, at der falder et Stjerneskud paa vor Grav, det gj\u00f8r der nu ikke paa min, ikke en Solstraale bringer mig Tak, for her er ikke Noget at takke for! jeg opnaaer ikke Blanksv\u00e6rte,” sagde Ole, “min Lod i Verden er at faae Fedtsv\u00e6rte.”<\/p>\n

Andet Bes\u00f8g.<\/p>\n

Det var Nytaarsdag jeg kom op paa Taarnet, Ole talte om Skaalerne, der blev t\u00f8mt ved Overgangen fra det gamle Dryp i det nye Dryp, som han kaldte Aaret. Saa fik jeg hans Historie om Glassene, og der var Tanke i den.<\/p>\n

“Naar Klokken Nytaarsnat er slaaet tolv, reise Folk sig ved Bordet med det fulde Glas og drikke det nye Aars Skaal. Man begynder Aaret med Glasset i Haanden, det er en god Begyndelse for Drankere! man begynder Aaret med at gaae tilsengs, det er en god Begyndelse for Dovenskaben! S\u00f8vnen skal i Aarets L\u00f8b nok spille en stor Rolle, Glassene med. Veed De, hvad der boer i Glassene?” spurgte han. “Ja, der boer Sundhed, Gl\u00e6de og Ellevildhed! der boer Fortr\u00e6d og den bittre Ulykke! Naar jeg t\u00e6ller op Glassene, t\u00e6ller jeg naturligvis Graderne i Glasset for de forskjellige Mennesker.<\/p>\n

Seer Du, det f\u00f8rste Glas, det er nu Sundhedens Glas! i det voxer Sundhedens Urt, stik den ind i Bj\u00e6lken og ved Aarets Ende kan Du da sidde i Sundhedens L\u00f8vhytte.<\/p>\n

Tager Du det andet Glas -! ja, fra det flyver ud en lille Fugl, den qviddrer uskyldig glad, saa Mennesket lytter og synger maaskee med: Livet er smukt! vi ville ikke h\u00e6nge med Hovedet! freidig frem!<\/p>\n

Fra det tredie Glas l\u00f8fter sig en lille vinget Fyr, Englebarn kan han vel ikke kaldes, for han har Nisseblod og Nissesind, ikke til at drille, men til at gj\u00f8re L\u00f8ier! han s\u00e6tter sig bag vort \u00d8re og hvisker os et muntert Indfald! han l\u00e6gger sig i vor Hjertekule og varmer der, saa at man bliver overgiven, bliver det gode Hoved efter de andre Hoveders D\u00f8mmekraft!<\/p>\n

I det fjerde Glas er hverken Urt, Fugl eller Fyr, der er Forstandens Tankestreg og over den Streg skal man aldrig gaae!<\/p>\n

Tages det femte Glas, saa gr\u00e6der Du over Dig selv, bliver saa inderlig forn\u00f8ielig r\u00f8rt, eller det knalder anderledes af! fra Glasset springer med Knald Prinds Carneval, mundkaad og ellevild; han tr\u00e6kker Dig med, Du glemmer din V\u00e6rdighed, hvis Du har nogen! Du glemmer meer, end Du skal glemme og t\u00f8r glemme. Alt er Dands, Sang og Klang; Maskerne rive Dig med, Fandens D\u00f8ttre, i Flor og i Silke, komme med l\u00f8ste Haar og deilige Lemmer, – riv Dig l\u00f8s om Du kan!<\/p>\n

Det sjette Glas! – Ja, i det sidder Satan selv, en lille velkl\u00e6dt, veltalende, indtagende, h\u00f8ist behagelig Mand, som aldeles forstaaer Dig, giver Dig Ret i Alt, er dit hele Jeg! Han kommer med Lygte for at f\u00f8lge Dig hjem til Sit. Der er en gammel Legende om Helgenen, som skulde v\u00e6lge een af de syv D\u00f8dssynder og han valgte, som han syntes, den ringeste, Drukkenskab, og i den begik han alle de andre sex Synder. Mennesket og Dj\u00e6vlen blande Blod, det er det sjette Glas, og da trives alle onde Spirer inde i os; hver af dem l\u00f8fter sig med en kraft, som det bibelske Sennepskorn, voxer til Tr\u00e6 ud over den hele Verden, og de Fleste have da kun for sig at komme i Smelteovnen og st\u00f8bes om.<\/p>\n

Det er Glassenes Historie!” sagde Taarnv\u00e6gteren Ole, “og den kan gives baade med Blanksv\u00e6rte og med Fedtsv\u00e6rte! jeg giver den med begge Dele!”<\/p>\n

Det var det andet Bes\u00f8g hos Ole, vil Du h\u00f8re om flere, saa maae Bes\u00f8gene forts\u00e6ttes.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Taarnv\u00e6gteren Ole\u00a0\u2013\u00a0Original manuskript\u00a0\u2013\u00a0Ole the Tower-Keeper 1859 “I Verden gaaer det op og ned og ned og op! nu kan jeg ikke komme h\u00f8iere!” sagde Taarnv\u00e6gteren Ole. “Op og ned og ned og op maae de Fleste pr\u00f8ve; i Grunden blive vi Alle tilsidst Taarnv\u00e6gtere; see Livet og Tingene … L\u00e6s mere Taarnv\u00e6gteren Ole<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1820","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1820","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1820"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1820\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78296,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1820\/revisions\/78296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1820"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}