{"id":1818,"date":"2012-03-21T09:22:28","date_gmt":"2012-03-21T08:22:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1818"},"modified":"2018-11-08T22:43:33","modified_gmt":"2018-11-08T21:43:33","slug":"tommelise","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1818","title":{"rendered":"Tommelise"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Tommelise (1835) –\u00a0\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version :\u00a0Little Tiny or Thumbelina<\/a><\/p>\n

Der var engang en Kone, som saa gjerne vilde have sig et lille bitte Barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulde faae et fra; saa gik hun hen til en gammel Hex og sagde til hende: “Jeg vilde saa inderlig gjerne have et lille Barn, vil Du ikke sige mig, hvor jeg dog skal faae et fra?”<\/p>\n

“Jo, det skal vi nok komme ud af!” sagde Hexen. “Der har Du et Bygkorn, det er slet ikke af den Slags, som groer paa Bondemandens Mark, eller som H\u00f8nsene faae at spise, l\u00e6g det i en Urtepotte, saa skal Du faae noget at see!”<\/p>\n

“Tak skal Du have!” sagde Konen og gav Hexen tolv Skilling, gik saa hjem, plantede Bygkornet, og strax voxte der en deilig stor Blomst op, den saae ganske ud, som en Tulipan, men Bladene lukkede sig t\u00e6t sammen, ligesom om den endnu var i Knop.<\/p>\n

“Det er en nydelig Blomst!” sagde Konen, og kyssede den paa de smukke r\u00f8de og gule Blade, men lige i det hun kyssede, gav Blomsten et stort Knald, og aabnede sig. Det var en virkelig Tulipan, kunde man nu see, men midt inde i Blomsten, paa den gr\u00f8nne Stol, sad der en lille bitte Pige, saa fiin og nydelig, hun var ikke uden en Tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise.<\/p>\n

En nydelig lakeret Valdn\u00f8dskal fik hun til Vugge, blaa Violblade vare hendes Matrasser og et Rosenblad hendes Overdyne; der sov hun om Natten, men om Dagen legede hun paa Bordet, hvor Konen havde sat en Tallerken, som hun havde lagt en heel Krands om med Blomster, der stak deres Stilke ned i Vandet; her fl\u00f8d et stort Tulipanblad, og paa dette maatte Tommelise sidde og seile fra den ene Side af Tallerkenen til den anden; hun havde to hvide Hestehaar at roe med. Det saae just deiligt ud. Hun kunde ogsaa synge, o saa fint og nydeligt, som man aldrig her har h\u00f8rt. –<\/p>\n

En Nat, som hun laae i sin smukke Seng, kom der en h\u00e6slig Skruptudse hoppende ind af Vinduet; der var en Rude itu. Skruptudsen var saa styg, stor og vaad, den hoppede lige ned paa Bordet, hvor Tommelise laae og sov under det r\u00f8de Rosenblad.<\/p>\n

“Det var en deilig Kone til min S\u00f8n!” sagde Skruptudsen, og saa tog hun fat i Valdn\u00f8dskallen, hvor Tommelise sov, og hoppede bort med hende gjennem Ruden, ned i Haven.<\/p>\n

Der l\u00f8b en stor, bred Aa; men lige ved Bredden var det sumpet og muddret; her boede Skruptudsen med sin S\u00f8n. Uh! han var ogsaa styg og f\u00e6l, lignede ganske sin Moder: “koax, koax, brekke-ke-kex!” det var alt hvad han kunde sige, da han saae den nydelige lille Pige i Valdn\u00f8dskallen.<\/p>\n

“Snak ikke saa h\u00f8it, for ellers vaagner hun!” sagde den gamle Skruptudse, “hun kunde endnu l\u00f8be fra os, for hun er saa let, som et Svaneduun! vi ville s\u00e6tte hende ud i Aaen paa et af de brede Aakandeblade, det er for hende, der er saa let og lille, ligesom en \u00d8! der kan hun ikke l\u00f8be bort, mens vi gj\u00f8re Stadsestuen istand nede ved Mudderet, hvor I skulle boe og bygge!”<\/p>\n

Ude i Aaen voxte der saa mange Aakander med de brede gr\u00f8nne Blade, der see ud som de flyde oven paa Vandet; det Blad, som var l\u00e6ngst ude, var ogsaa det allerst\u00f8rste; der sv\u00f8mmede den gamle Skruptudse ud og satte Valdn\u00f8dskallen med Tommelise.<\/p>\n

Den lillebitte Stakkel vaagnede ganske tidlig om Morgenen, og da hun saae, hvor hun var, begyndte hun saa bitterligt at gr\u00e6de, for der var Vand paa alle Sider af det store gr\u00f8nne Blad, hun kunde slet ikke komme i Land.<\/p>\n

Den gamle Skruptudse sad nede i Mudderet og pyntede sin Stue op med Siv og gule Aaknappe, – der skulde v\u00e6re rigtigt net for den nye Svigerdatter, – sv\u00f8mmede saa med den stygge S\u00f8n ud til Bladet, hvor Tommelise stod, de vilde hente hendes p\u00e6ne Seng, den skulde s\u00e6ttes op i Brudekammeret, f\u00f8r hun selv kom der. Den gamle Skruptudse neiede saa dybt i Vandet for hende og sagde: “her skal Du see min S\u00f8n, han skal v\u00e6re Din Mand, og I skal boe saa deiligt nede i Mudderet!”<\/p>\n

“Koax, koax! brekkekekex!” det var Alt, hvad S\u00f8nnen kunde sige.<\/p>\n

Saa toge de den nydelige lille Seng og sv\u00f8mmede bort med den, men Tommelise sad ganske alene og gr\u00e6d paa det gr\u00f8nne Blad, for hun vilde ikke boe hos den f\u00e6le Skruptudse eller have hendes h\u00e6slige S\u00f8n til sin Mand. De smaa Fiske, som sv\u00f8mmede nede i Vandet, havde nok seet Skruptudsen og h\u00f8rt hvad hun sagde, derfor stak de Hovederne op, de vilde dog see den lille Pige. Saa snart de fik hende at see, fandt de hende saa nydelig, og det gjorde dem saa ondt, at hun skulde ned til den stygge Skruptudse. Nei, det skulde aldrig skee. De flokkede sig nede i Vandet rundt om den gr\u00f8nne Stilk, der holdt Bladet, hun stod paa, gnavede med T\u00e6nderne Stilken over, og saa fl\u00f8d Bladet ned af Aaen, bort med Tommelise, langtbort, hvor Skruptudsen ikke kunde komme.<\/p>\n

Tommelise seilede forbi saa mange St\u00e6der, og de smaa Fugle sad i Buskene, saae hende og sang “hvilken nydelig lille Jomfrue!” Bladet med hende sv\u00f8mmede l\u00e6nger og l\u00e6nger bort; saaledes reiste Tommelise udenlands.<\/p>\n

En nydelig lille hvid Sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring hende, og satte sig tilsidst ned paa Bladet, for den kunde saa godt lide Tommelise, og hun var saa forn\u00f8iet, for nu kunde Skruptudsen ikke naae hende og der var saa deiligt, hvor hun seilede; Solen skinnede paa Vandet, det var ligesom det deiligste Guld. Saa tog hun sit Livbaand, bandt den ene Ende om Sommerfuglen, den anden Ende af Baandet satte hun fast i Bladet; det gled da meget hurtigere afsted og hun med, for hun stod jo paa Bladet.<\/p>\n

I det samme kom der en stor Oldenborre flyvende, den fik hende at see og i \u00d8ieblikket slog den sin Klo om hendes sm\u00e6kre Liv og fl\u00f8i op i Tr\u00e6et med hende, men det gr\u00f8nne Blad sv\u00f8mmede ned af Aaen og Sommerfuglen fl\u00f8i med, for han var bundet til Bladet og kunde ikke komme l\u00f8s.<\/p>\n

Gud, hvor den stakkels Tommelise blev forskr\u00e6kket, da Oldenborren fl\u00f8i op i Tr\u00e6et med hende, men hun var dog allermeest bedr\u00f8vet for den smukke, hvide Sommerfugl, hun havde bundet fast til Bladet; dersom han nu ikke kunde komme l\u00f8s, maatte han jo sulte ihjel. Men det br\u00f8d Oldenborren sig ikke noget om. Den satte sig med hende paa det st\u00f8rste, gr\u00f8nne Blad i Tr\u00e6et, gav hende det S\u00f8de af Blomsterne at spise og sagde, at hun var saa nydelig, skj\u00f8ndt hun slet ikke lignede en Oldenborre. Siden kom alle de andre Oldenborrer, der boede i Tr\u00e6et, og gjorde Visit; de saae paa Tommelise, og Fr\u00f8ken-Oldenborrerne trak paa F\u00f8lehornene og sagde: “hun har dog ikke mere end to Been, det seer ynkeligt ud. Hun har ingen F\u00f8lehorn!” sagde den anden. “Hun er saa sm\u00e6kker i Livet, fy! hun seer ud ligesom et Menneske! Hvor hun er styg!” sagde alle Hun-Oldenborrerne, og saa var Tommelise dog saa nydelig; det syntes ogsaa den Oldenborre, som havde taget hende, men da alle de andre sagde, hun var h\u00e6slig, saa troede han det tilsidst ogsaa og ville slet ikke have hende; hun kunde gaae, hvor hun vilde. De fl\u00f8i ned af Tr\u00e6et med hende og satte hende paa en Gaaseurt; der gr\u00e6d hun, fordi hun var saa styg, at Oldenborrerne ikke vilde have hende, og saa var hun dog den deiligste, man kunde t\u00e6nke sig, saa fiin og klar som det skj\u00f8nneste Rosenblad.<\/p>\n

Hele Sommeren igjennem levede den stakkels Tommelise ganske alene i den store Skov. Hun flettede sig en Seng af Gr\u00e6sstraa og hang den under et stort Skr\u00e6ppeblad, saa kunde det ikke regne paa hende; hun pillede det S\u00f8de af Blomsterne og spiste, og drak af Duggen, der hver Morgen stod paa Bladene; saaledes gik Sommer og Efteraar, men nu kom Vinteren, den kolde, lange Vinter. Alle Fuglene, der havde sjunget saa smukt for hende, fl\u00f8i deres Vei, Tr\u00e6erne og Blomsterne visnede, det store Skr\u00e6ppeblad, hun havde boet under, rullede sammen og blev kun en guul, vissen Stilk, og hun fr\u00f8s saa forskr\u00e6kkeligt, for hendes Kl\u00e6der vare itu og hun var selv saa fiin og lille, den stakkels Tommelise, hun maatte fryse ihjel. Det begyndte at snee og hver Sneefnug, der faldt paa hende, var, som naar man kaster en heel Skuffe fuld paa os, thi vi ere store og hun var kun en Tomme lang. Saa sv\u00f8bte hun sig ind i et vissent Blad, men det vilde ikke varme, hun rystede af Kulde.<\/p>\n

T\u00e6t udenfor Skoven, hvor hun nu var kommet, laae en stor Kornmark, men Kornet var forl\u00e6nge siden borte, kun de n\u00f8gne, t\u00f8rre Stubbe stode op af den frosne Jord. De vare ligesom en heel Skov for hende at gaae imellem, o, hun rystede saadan af Kulde. Saa kom hun til Markmusens D\u00f8r. Den var et lille Hul inde under Korn-Stubbene. Der boede Markmusen luunt og godt, havde hele Stuen fuld af Korn, et deiligt Kj\u00f8kken og Spiiskammer. Den stakkels Tommelise stillede sig indenfor D\u00f8ren, ligesom en anden fattig Tiggerpige og bad om et lille Stykke af et Bygkorn, for hun havde i to Dage ikke faaet det mindste at spise.<\/p>\n

“Din lille Stakkel!” sagde Markmusen, for det var igrunden en god gammel Markmuus, “kom Du ind i min varme Stue og spiis med mig!”<\/p>\n

Da hun nu syntes godt om Tommelise, sagde hun: “Du kan gjerne blive hos mig i Vinter, men Du skal holde min Stue p\u00e6n reen og fort\u00e6lle mig Historier, for dem holder jeg meget af,” og Tommelise gjorde, hvad den gode, gamle Markmuus forlangte og havde det da grumme godt.<\/p>\n

“Nu faae vi nok snart Bes\u00f8g!” sagde Markmusen, “min Naboe pleier hver Ugesdag at bes\u00f8ge mig. Han sidder bedre endnu inden V\u00e6gge, end jeg; har store Sale og gaaer med saadan en deilig, sort Fl\u00f8ielspels! bare Du kunde faae ham til Mand, saa var Du godt fors\u00f8rget; men han kan ikke see. Du maa fort\u00e6lle ham de nydeligste Historier, Du veed!”<\/p>\n

Men det br\u00f8d Tommelise sig ikke om, hun vilde slet ikke have Naboen, for han var en Muldvarp. Han kom og gjorde Visit i sin sorte Fl\u00f8ielspels, han var saa riig og saa l\u00e6rd, sagde Markmusen, hans Huusleilighed var ogsaa over tyve Gange st\u00f8rre, end Markmusens, og L\u00e6rdom havde han, men Solen og de smukke Blomster kunde han slet ikke lide, dem snakkede han ondt om, for han havde aldrig seet dem. Tommelise maatte synge og hun sang baade “Oldenborre flyv, flyv!” og “Munken gaaer i Enge,” saa blev Muldvarpen forliebt i hende, for den smukke Stemmes Skyld, men han sagde ikke noget, han var saadan en sindig Mand. –<\/p>\n

Han havde nylig gravet sig en lang Gang gjennem Jorden fra sit til deres Huus, i den fik Markmusen og Tommelise Lov til at spadsere, naar de vilde. Men han bad dem ikke blive bange for den d\u00f8de Fugl, som laae i Gangen; det var en heel Fugl med Fj\u00e6r og N\u00e6b, der vist var d\u00f8d for ganske nylig, da Vinteren begyndte, og nu gravet ned, just hvor han havde gjort sin Gang.<\/p>\n

Muldvarpen tog et Stykke Tr\u00f8ske i Munden, for det skinner jo ligesom Ild i M\u00f8rke, og gik saa foran og lyste for dem i den lange, m\u00f8rke Gang; da de saa kom, hvor den d\u00f8de Fugl laae, satte Muldvarpen sin brede N\u00e6se mod Loftet og st\u00f8dte Jorden op, saa der blev et stort Hul, som Lyset kunde skinne igjennem. Midt paa Gulvet laae en d\u00f8d Svale, med de smukke Vinger trykkede fast ind om Siderne, Benene og Hovedet trukne ind under Fjedrene; den stakkels Fugl var bestemt d\u00f8d af Kulde. Det gjorde Tommelise saa ondt for den, hun holdt saa meget af alle de smaa Fugle, de havde jo hele Sommeren sjunget og qviddret saa smukt for hende, men Muldvarpen st\u00f8dte til den med sine korte Been og sagde: “Nu piber den ikke meer! det maa v\u00e6re ynkeligt at blive f\u00f8dt til en lille Fugl! Gud skee Lov, at ingen af mine B\u00f8rn blive det; saadan en Fugl har jo ingen Ting uden sit Quivit og maa sulte ihjel til Vinteren!”<\/p>\n

“Ja, det maa I, som en fornuftig Mand, nok sige,” sagde Markmusen. “Hvad har Fuglen for al sit Quivit, naar Vinteren kommer? Den maa sulte og fryse; men det skal vel ogsaa v\u00e6re saa stort!”<\/p>\n

Tommelise sagde ikke noget, men da de to andre vendte Ryggen til Fuglen, b\u00f8iede hun sig ned, skj\u00f8d Fjedrene tilside, der laae over dens Hoved, og kyssede den paa de lukkede \u00d8ine. “Maaskee var det den, som sang saa smukt for mig i Sommer,” t\u00e6nkte hun, “hvor den skaffede mig megen Gl\u00e6de, den kj\u00e6re, smukke Fugl!”<\/p>\n

Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede igjennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde Tommelise slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og flettede af H\u00f8 et stort smukt Teppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den d\u00f8de Fugl, lagde bl\u00f8d Bomuld, hun havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.<\/p>\n

“Farvel Du smukke lille Fugl!” sagde hun, “Farvel og Tak for din deilige Sang i Sommer, da alle Tr\u00e6erne vare gr\u00f8nne og Solen skinnede saa varmt paa os!” Saa lagde hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme ganske forskr\u00e6kket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke d\u00f8d, den laae i Dvale, og var nu bleven opvarmet og fik Liv igjen.<\/p>\n

Om Efteraaret saa flyve alle Svalerne bort til de varme Lande, men er der een der forsinker sig, saa fryser den saaledes, at den falder ganske d\u00f8d ned, bliver liggende, hvor den falder, og den kolde Snee l\u00e6gger sig ovenover.<\/p>\n

Tommelise rystede ordentligt, saa forskr\u00e6kket var hun blevet, for Fuglen var jo en stor, stor en imod hende, der kun var en Tomme lang, men hun tog dog Mod til sig, lagde Bomulden t\u00e6ttere om den stakkels Svale, og hentede et Krusemynteblad, hun selv havde havt til Overdyne, og lagde det over Fuglens Hoved.<\/p>\n

N\u00e6ste Nat listede hun sig igjen ned til den, og da var den ganske levende, men saa mat, den kunde kun et lille \u00d8ieblik lukke sine \u00d8ine op og see Tommelise, der stod med et Stykke Tr\u00f8ske i Haanden, for anden Lygte havde hun ikke.<\/p>\n

“Tak skal Du have, Du nydelige lille Barn!” sagde den syge Svale til hende, “jeg er blevet saa deilig opvarmet! snart faaer jeg mine Kr\u00e6fter og kan flyve igjen, ude i det varme Solskin!”<\/p>\n

“O!” sagde hun, “det er saa koldt udenfor, det sneer og fryser! bliv Du i din varme Seng, jeg skal nok pleie Dig!”<\/p>\n

Hun bragte da Svalen Vand i et Blomsterblad, og den drak og fortalte hende, hvorledes den havde revet sin ene Vinge paa en Tornebusk og kunde derfor ikke flyve saa st\u00e6rkt, som de andre Svaler, som da fl\u00f8i bort, langt bort til de varme Lande. Den var da tilsidst faldet ned paa Jorden, men mere kunde den ikke huske, og vidste slet ikke, hvorledes den var kommet her.<\/p>\n

Hele Vinteren blev den nu hernede og Tommelise var god imod den og holdt saa meget af den; hverken Muldvarpen eller Markmusen fik det mindste at vide derom, for de kunde jo ikke lide den stakkels fattige Svale.<\/p>\n

Saasnart Foraaret kom og Solen varmede ind i Jorden, sagde Svalen Farvel til Tommelise, der aabnede Hullet, som Muldvarpen havde gjort ovenover. Solen skinnede saa deiligt ind til dem, og Svalen spurgte, om hun ikke vilde f\u00f8lge med, hun kunde sidde paa dens Ryg, de vilde flyve langt ud i den gr\u00f8nne Skov. Men Tommelise vidste, det vilde bedr\u00f8ve den gamle Markmuus, om hun saaledes forlod hende.<\/p>\n

“Nei, jeg kan ikke!” sagde Tommelise. “Farvel, farvel! Du gode nydelige Pige!” sagde Svalen og fl\u00f8i ud i Solskinnet. Tommelise saae efter den, og Vandet kom i hendes \u00d8ine, for hun holdt saa meget af den stakkels Svale. “Qvivit! qvivit!” sang Fuglen og fl\u00f8i ind i den gr\u00f8nne Skov. –<\/p>\n

Tommelise var saa bedr\u00f8vet. Hun fik slet ikke Lov at komme ud i det varme Solskin; Kornet, der var saaet paa Ageren, henover Markmusens Huus, voxte ogsaa h\u00f8it op i Veiret, det var en heel tyk Skov for den stakkels lille Pige, som jo kun var en Tomme lang.<\/p>\n

“Nu skal Du i Sommer sye paa dit Udstyr!” sagde Markmusen til hende, for nu havde Naboen, den kjedelige Muldvarp i den sorte Fl\u00f8ielspels, friet til hende. “Du skal have baade Uldent og Linned! Du skal have at sidde og ligge paa, naar Du bliver Muldvarpens Kone!”<\/p>\n

Tommelise maatte spinde paa Haandteen, og Markmusen leiede fire \u00c6dderkoppe til at spinde og v\u00e6ve Nat og Dag. Hver Aften gjorde Muldvarpen Visit og snakkede da altid om, at naar Sommeren fik Ende, saa skinnede Solen ikke n\u00e6r saa varmt, den br\u00e6ndte jo nu Jorden fast, som en Steen; ja naar Sommeren var ude, saa skulde Brylluppet staae med Tommelise; men hun var slet ikke forn\u00f8iet, for hun holdt ikke noget af den kjedelige Muldvarp. Hver Morgen, naar Solen stod op, og hver Aften, naar den gik ned, listede hun sig ud i D\u00f8ren og naar saa Vinden skilte Toppene af Kornet ad, saa at hun kunde see den blaa Himmel, t\u00e6nkte hun paa, hvor lyst og smukt der var herude, og \u00f8nskede saameget, at hun igjen maatte faae den kj\u00e6re Svale at see; men den kom aldrig mere, den fl\u00f8i vist langt borte i den smukke gr\u00f8nne Skov.<\/p>\n

Da det nu blev Efteraar, havde Tommelise hele sit Udstyr f\u00e6rdigt.<\/p>\n

“Om fire Uger skal Du have Bryllup!” sagde Markmusen til hende. Men Tommelise gr\u00e6d og sagde, hun vilde ikke have den kjedelige Muldvarp.<\/p>\n

“Snik snak!” sagde Markmusen, “gj\u00f8r Dig ikke obsternasig, for ellers skal jeg bide Dig med min hvide Tand! Det er jo en deilig Mand, Du faaer! hans sorte Fl\u00f8ielspels har Dronningen selv ikke Mage til! Han har baade i Kj\u00f8kken og Kj\u00e6lder. Tak Du Gud for ham!”<\/p>\n

Saa skulde de have Bryllup. Muldvarpen var allerede kommet, for at hente Tommelise; hun skulde boe med ham, dybt nede under Jorden, aldrig komme ud i den varme Sol, for den kunde han ikke lide. Det stakkels Barn var saa bedr\u00f8vet, hun skulde nu sige den smukke Sol farvel, som hun dog hos Markmusen havde faaet Lov at see paa i D\u00f8ren.<\/p>\n

“Farvel, Du klare Sol!” sagde hun og rakte Armene h\u00f8it op i Veiret, gik ogsaa en lille Smule udenfor Markmusens Huus; thi nu var Kornet h\u00f8stet, og her stod kun de t\u00f8rre Stubbe. “Farvel, farvel!” sagde hun og slog sine smaa Arme om en lille r\u00f8d Blomst, der stod. “Hils den lille Svale fra mig, dersom Du faaer den at see!”<\/p>\n

“Qvivit, qvivit!” sagde det i det samme over hendes Hoved; hun saae op, det var den lille Svale, der just kom forbi. Saasnart den saae Tommelise, blev den saa forn\u00f8iet; hun fortalte den, hvor n\u00f8dig hun vilde have den stygge Muldvarp til Mand, og at hun saa skulde boe dybt under Jorden, hvor aldrig Solen skinnede. Hun kunde ikke lade v\u00e6re at gr\u00e6de derved.<\/p>\n

“Nu kommer den kolde Vinter,” sagde den lille Svale, “jeg flyver langt bort til de varme Lande, vil Du f\u00f8lge med mig? Du kan sidde paa min Ryg! bind Dig kun fast med dit Livbaand, saa flyve vi bort fra den stygge Muldvarp og hans m\u00f8rke Stue, langt bort over Bjergene til de varme Lande, hvor Solen skinner smukkere end her, hvor der altid er Sommer og deilige Blomster. Flyv kun med mig, Du s\u00f8de lille Tommelise, som har reddet mit Liv, da jeg laae forfrossen i den m\u00f8rke Jordkjelder!”<\/p>\n

“Ja, jeg vil f\u00f8lge med Dig!” sagde Tommelise, og satte sig op paa Fuglens Ryg, med F\u00f8dderne paa dens udbredte Vinge, bandt sit Belte fast i een af de st\u00e6rkeste Fj\u00e6r og saa fl\u00f8i Svalen h\u00f8it op i Luften, over Skov og over S\u00f8, h\u00f8it op over de store Bjerge, hvor der altid ligger Snee, og Tommelise fr\u00f8s i den kolde Luft, men saa kr\u00f8b hun ind under Fuglens varme Fj\u00e6r og stak kun det lille Hoved frem for at see al den Deilighed under sig.<\/p>\n

Saa kom de til de varme Lande. Der skinnede Solen meget klarere end her, Himlen var to Gange saa h\u00f8i og paa Gr\u00f8fter og Gj\u00e6rder voxte de deiligste gr\u00f8nne og blaa Viindruer. I Skovene hang Citroner og Appelsiner, her duftede af Myrther og Krusemynter, og paa Landeveien l\u00f8b de nydeligste B\u00f8rn og legede med store brogede Sommerfugle. Men Svalen fl\u00f8i endnu l\u00e6nger bort, og det blev smukkere og smukkere. Under de deiligste gr\u00f8nne Tr\u00e6er ved den blaae S\u00f8e, stod et skinnende hvidt Marmorslot, fra de gamle Tider, Viinrankerne snoede sig op om de h\u00f8ie Piller; der \u00f8verst oppe vare mange Svalereder, og i en af disse boede Svalen, som bar Tommelise. –<\/p>\n

“Her er mit Huus!” sagde Svalen; “men vil Du nu selv s\u00f8ge Dig een af de pr\u00e6gtige Blomster ud, som groe dernede, saa skal jeg s\u00e6tte Dig der og Du skal faae det saa nydeligt, Du vil \u00f8nske det!”<\/p>\n

“Det var deiligt!” sagde hun, og klappede med de smaa H\u00e6nder.<\/p>\n

Der laae en stor hvid Marmors\u00f8ile, som var faldet om paa Jorden og kn\u00e6kket i tre Stykker, men mellem disse voxte de smukkeste store hvide Blomster. Svalen fl\u00f8i ned med Tommelise og satte hende paa et af de brede Blade; men hvor forundret blev hun ikke! der sad en lille Mand midt i Blomsten, saa hvid og gjennemsigtig, som han var af Glas; den nydeligste Guldkrone havde han paa Hovedet og de deiligste klare Vinger paa Skuldrene, selv var han ikke st\u00f8rre end Tommelise. Han var Blomstens Engel. I hver Blomst boede der saadan en lille Mand eller Kone, men denne var Konge over dem allesammen.<\/p>\n

“Gud, hvor han er smuk!” hvidskede Tommelise til Svalen. Den lille Prinds blev saa forskr\u00e6kket for Svalen, thi den var jo en heel Kj\u00e6mpefugl imod ham, der var saa lille og fiin, men da han saae Tommelise, blev han saa glad, hun var den allersmukkeste Pige, han endnu havde seet. Derfor tog han sin Guldkrone af sit Hoved og satte paa hendes, spurgte, hvad hun hed og om hun vilde v\u00e6re hans Kone, saa skulde hun blive Dronning over alle Blomsterne! Ja det var rigtignok en Mand, anderledes, end Skruptudsens S\u00f8n og Muldvarpen med den sorte Fl\u00f8ielspels. Hun sagde derfor ja til den deilige Prinds og fra hver Blomst kom en Dame eller Herre, saa nydelig, det var en Lyst, hver bragte Tommelise en Present, men den bedste af alle var et Par smukke Vinger af en stor hvid Flue; de bleve h\u00e6ftede paa Tommelises Ryg og saa kunde hun ogsaa flyve fra Blomst til Blomst; der var saadan en Gl\u00e6de og den lille Svale sad oppe i sin Rede og sang for dem, saa godt den kunde, men i Hjertet var den dog bedr\u00f8vet, for den holdt saa meget af Tommelise og vilde aldrig have v\u00e6ret skilt fra hende.<\/p>\n

“Du skal ikke hedde Tommelise!” sagde Blomstens Engel til hende, “det er et stygt Navn, og Du er saa smuk. Vi ville kalde Dig Maja!”<\/p>\n

“Farvel! farvel” sagde den lille Svale, og fl\u00f8i igjen bort fra de varme Lande, langt bort tilbage til Danmark; der havde den en lille Rede over Vinduet, hvor Manden boer, som kan fort\u00e6lle Eventyr, for ham sang den “quivit, quivit!” derfra have vi hele Historien.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Tommelise (1835) –\u00a0\u00a0Illustration English version :\u00a0Little Tiny or Thumbelina Der var engang en Kone, som saa gjerne vilde have sig et lille bitte Barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulde faae et fra; saa gik hun hen til en gammel Hex og sagde til hende: “Jeg vilde saa inderlig … L\u00e6s mere Tommelise<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1818","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1818","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1818"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1818\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54050,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1818\/revisions\/54050"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1818"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}