{"id":1808,"date":"2012-03-21T09:19:16","date_gmt":"2012-03-21T08:19:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1808"},"modified":"2016-01-07T14:02:20","modified_gmt":"2016-01-07T13:02:20","slug":"temperamenterne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1808","title":{"rendered":"Temperamenterne"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><strong>Temperamenterne<\/strong><\/p>\n<p>&#8220;Nu ryster Jorden!&#8221; sagde Muldvarpen, &#8220;see det kan jeg gj\u00f8re!&#8221; og saa sad han midt i den lille Klat bl\u00f8de Jord han var gaaet op med. Det var Muldvarpe-Kongen, for Muldvarpene havde een de havde arvet. &#8211; &#8220;Her sidder jeg!&#8221; sagde han, &#8220;skal jeg nu op, eller skal jeg ned! jeg sidder meget godt, som jeg sidder!&#8221; og saa blev han siddene; for han var dvask og doven, saaledes hvad man ogsaa kalder phlegmatisk; der sad han og knugede \u00d8inene sammen, for han kom lige fra M\u00f8rket, og hvorfor kom han, ja det vidste han ikke selv; &#8220;uh hvor det bl\u00e6sser!&#8221; sagde han, &#8220;det er godt jeg er Pels, men jeg kan dog forkj\u00f8le mig, og d\u00f8e af det; &#8211; saa er det gjort!&#8221; &#8211; og saa blev han siddende.<\/p>\n<p>&#8220;Sjap, sjap!&#8221; sagde det hen ad Marken, der kom en gammel Person i lange side Kl\u00e6der og de drev af Vand, men i Bl\u00e6sten blev de nok t\u00f8rre, han havde S\u00f8rgeflor om Hatten og det hang langt ned, hans Ansigt var ganske underligt at see paa, det var ligesom han havde Sildehovede og det havde han, det var den gamle Sildekonge, sin lille Datter f\u00f8rte han ved Haanden, hun havde ogsaa S\u00f8rge-Flor, de vare lige stegne op fra Havet begge to, og da Mulvarpen var den f\u00f8rste levende de st\u00f8dte paa, spurgte de ham om Veien til Byen. &#8211; Mulvarpen saae meget daarligt, for den saae egentligt slet ikke og vilde derfor sp\u00f8rge hvem de Fremmede var, men den spurgte ikke, den var phlegmatisk, som det ogsaa kaldes; men Sildekongen i S\u00f8rgeflor og overordentlig melankolsk, troede at ogsaa Mulvarpen havde Sorg og saa sagde Sildekongen sit Navn og sin Stand. Han var med hele sit Hof og hele sit Folk altid paa Vandring; snart laae de ved den Kyst og snart ved den Kyst, det man paa Jorden kalder Nomadeliv, men ingen St\u00e6der var han glad, for han var Enkemand og sat med sin lille Sildeprindsesse, som han nu selv skulde opdrage, og for hendes Skyld og med hende, var han gaaet i Land, om han maaskee kunde finde en rigtig god Gouvernante, for paa Havsens Bund var der ingen der duede, og saa gr\u00e6d han det salte Havvand og den lille Silde Prindsesse gr\u00e6d, og Muldvarpen sad og h\u00f8rte paa det, for det var det mageligste. &#8211;<\/p>\n<p>Svip i Gallop kom der den yndigste Sommerfugl, ja i det den r\u00f8rte Jorden var den ligesaa godt Menneske som Muldvarpe-Kongen og Sildekongen. Hvad der havde seet ud som Vinger var nu den deiligste Sl\u00e6ngkappe af skotsk T\u00f8i, den l\u00f8ftede sig i Bl\u00e6sten, det var Sommerfuglenes Konge: &#8220;Ja, jeg vil rigtig more mig!&#8221; sang han, &#8220;kysse og klappe! hei faldera!&#8221; &#8211; Jo han vidste at forn\u00f8ie sig og sige mere end God Dag og Farvel til Tulipaner og Roser; det var Talegaver han havde; selv Muldvarpen blev opm\u00e6rksom, og Sildekongen maatte gr\u00e6de fordi han selv ikke havde de Talegaver. &#8211; Og Sommerfuglenes Konge der strax m\u00e6rkede hvem han talede med, kaldte dem hver lille F\u00e6tter, for kongelige Personer, selv af forskjellig Troesbekjendelse, sagde han, vare F\u00e6ttere. &#8211; &#8220;Jeg boer i Luften, og er hvad de l\u00e6rde kalde sangvinisk, det er saadan halv vaad og halv t\u00f8r, som man skal v\u00e6re i denne Verden. Deres Havmajest\u00e6t, Hr. Sildekonge er nu af et andet Temperament, De er melankolsk, som jeg ikke fort\u00e6nker Dem i, naar man som De altid sidder i Vandv\u00e6senet; F\u00e6tter Jord-Drot, det var Muldvarpen han meente, lider af den slemme Syge, som man kalder Phlegma, den er gaaet ham over i Blodet og i Charakteren, det kommer af Stillesidden og det evige M\u00f8rke under Jorden, kom med mig saa skal jeg muntre Dem begge to, og det vil De have godt af og den lille med, saa faaer hun Verdens Kundskab, og det er den bedste Gouvernante!&#8221; &#8211; Men gamle Sildekonge gr\u00e6d endnu mere for han var nerveus og Muldvarpekongen knittrede med \u00d8inene, han gad ikke mere! &#8211; &#8220;Saa maa jeg have den fjerde F\u00e6tter med! han er cholerisk, Fyr og Flamme, kan han ikke varme op, saa bliver der aldrig noget istand!&#8221; &#8211; og saa tog han sit Br\u00e6ndespeil for at fange en Solstraale, der kunde hente F\u00e6tter, men da der ingen Solskin var, saa kom der ingen, men saa tog han sit Fyrt\u00f8i op af Lommen, een, to, tre, der gik Staalet mod Flintestenen, Gnisterne fl\u00f8i, og fut op og ned som den r\u00f8de Lue, stod F\u00e6tter Ildkonge der, det vil sige Konge over al Ild var han ikke, men han havde ligesaa meget Magt over den, som Sildekongen havde over Havet og Mulvarpen over Jorden og Sommerfugle Kongen over Luften; han var bare Lygtemand men selv ant\u00e6ndende og det var nu det meest respectable ved den. &#8211; Det knaldede ordentlig da han kom, og der var Knald i Karlen. &#8220;Chemi!&#8221; sagde han, for han vidste hvoraf han selv og hele Verden bestod, i alle Dele, hvorledes de sad sammen og hvorledes de ikke sad sammen, &#8220;Chemi kan jeg! og mig selv kjender jeg, hvorfra jeg kommer, hvor hen jeg gaaer, fut er det Hele! &#8211; vi fire ere i Familie, F\u00e6ttere ere vi, jeg er den forbindende, kommende fra Jorden, sv\u00e6vende over Vandet, begge tilsammen er Sump, Luften t\u00e6nder mig Lygten, jeg blusser jeg dandser, og er dog selvst\u00e6ndig! jeg er Ildkonge i det Smaa, fut, fut! hele Verden er jo fut!&#8221; &#8211; og saa sprang han imellem dem og l\u00f8b Sildekongen op af Brystet og satte sig paa Hovedet af Muldvarpen, men lige meget hjalp det; og saa foreslog L\u00f8gtemanden at de skulde skifte Ringe, der ved fik hver lidt af den andens Natur, og saa vilde der komme Ligev\u00e6gt. Muldvarpen fik Lygtemandens gloende Ring og saa kom der Liv i ham; og selv blev Lygtemanden lidt mere sindig! Sommerfuglenes Konge, der var sangvinisk, byttede Ring med den melankolske Sildekonge og det hjalp is\u00e6r paa den sidste; og saa besluttede de at gj\u00f8re en Vandring sammen til Staden; &#8220;man maa dog eengang slaae sig l\u00f8s,&#8221; sagde Mulvarpen! &#8220;vi skal alle fire paa Eventyr!&#8221; sagde Sommerfuglekongen, for han var nu letsindig. Lygtemanden var nu altid Fyr og Flamme og Sildekongen haabede at finde en god Gouvernante til sin lille Silde-Prindsesse. &#8220;Ja jeg vil give mig ud for Dykker!&#8221; sagde han, &#8220;saa bliver jeg dog i Elementet og kan ikke forsnakke mig!&#8221; &#8220;og jeg vil v\u00e6re Handlende med chemiske Svovlstikker,&#8221; sagde L\u00f8gtemanden, &#8220;jeg veed Beskeed med Chemi og de Dele!&#8221; &#8211; &#8220;og jeg er Luftballonseiler!&#8221; sagde Sommerfugle Kongen. &#8220;Men hvad skal jeg give mig ud for!&#8221; sagde Mulvarpen. &#8220;Dersom her bare var Bjergv\u00e6rker her i Landet! saa kunde De v\u00e6re Bjergmand, men her er ingen, og v\u00e6re Kj\u00e6ldermand er ikke dybt nok!&#8221; &#8211; &#8220;Han er reisende Bjergmand!&#8221; sagde Sildekongen! &#8220;Ja nok!&#8221; sagde Muldvarpen, der ikke holdt af mange Ord, &#8220;saa er jeg reisende!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det f\u00f8rste vi gj\u00f8r, naar vi komme til en Stad,&#8221; sagde Sildekongen, &#8220;er at vi gaae ind til en Barbeer og faae Skj\u00e6llene skravet af os!&#8221; Han meente Skj\u00e6gget, og deri var de alle enige og saa gik de til Byen, og til Barberen.<\/p>\n<p>II. Barberstuen.<\/p>\n<p>Disse gamle Gr\u00e6kere som Skoledrengene endnu i deres Lexier have saa meget at gj\u00f8re med, for de skulle kunde dem, de gik hen paa Torvet i Hv\u00e6lvingerne og talte om Dit og Dat, til Lands og Vands, og inde hos Naboens; vi derimod gaae over til Condittoren, eller kommer ind til Barberen, der er Torvet. Alle St\u00e6nder komme de, Pr\u00e6sten og Slagteren, Bonden og Kammerjunkeren, det vil sige naar det er en fiin Barbeerstue, og det var det just her, de s\u00e6bes Alle lige ind, men de fine Folk faae reent Haandkl\u00e6de, de simplere faae det skident, ligemeget koster det, men man maa jo vide at gj\u00f8re Forskj\u00e6l; Aviser ligge her, der ere Folk som l\u00e6se hele Timer, man maae jo vide hvad man l\u00e6ser, Stuen er varm og mange Gj\u00e6ster komme her. &#8211; &#8220;Veed De hvad man siger og det har jeg h\u00f8rt! hele Barbeerstuen er en levende Avis. -&#8221; Det vilde v\u00e6re l\u00e6rerigt at [ ]<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Temperamenterne &#8220;Nu ryster Jorden!&#8221; sagde Muldvarpen, &#8220;see det kan jeg gj\u00f8re!&#8221; og saa sad han midt i den lille Klat bl\u00f8de Jord han var gaaet op med. Det var Muldvarpe-Kongen, for Muldvarpene havde een de havde arvet. &#8211; &#8220;Her sidder jeg!&#8221; sagde han, &#8220;skal jeg nu op, eller &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1808\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Temperamenterne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1808","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1808","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1808"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1808\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54168,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1808\/revisions\/54168"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1808"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}