{"id":1806,"date":"2012-03-21T09:18:36","date_gmt":"2012-03-21T08:18:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1806"},"modified":"2016-01-07T14:01:02","modified_gmt":"2016-01-07T13:01:02","slug":"tante-tandpine","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1806","title":{"rendered":"Tante Tandpine"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Tante Tandpine<\/strong><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

Hvorfra vi har Historien? –<\/p>\n

-Vil Du vide det?<\/p>\n

Vi har den fra Fjerdingen, den med de gamle Papirer i.<\/p>\n

Mangen god og sjelden Bog er gaaet i Spekh\u00f8keren og Urtekr\u00e6mmeren, ikke som L\u00e6sning, men som N\u00f8dvendigheds Artikel. De maae have Papir til Kr\u00e6mmerhuus for Stivelse og Kaffeb\u00f8nner, Papir om Spegesild, Sm\u00f8r og Ost. Skrevne Sager ere ogsaa brugelige.<\/p>\n

Tidt gaaer i B\u00f8tte, hvad der ikke skulde gaae i B\u00f8tte.<\/p>\n

Jeg kjender en Urtekr\u00e6mmerdreng, S\u00f8n af en Spekh\u00f8ker; han er gaaet tilveirs fra Kjelderen til Stue-Boutiken; et Menneske med stor L\u00e6sning, Kr\u00e6mmerhuus-L\u00e6sning, baade den trykte og den skrevne. Han har en interessant Samling, og i den flere vigtige Actstykker fra Een og Anden altfor besk\u00e6ftiget tankespredt Embedsmands Papirskurv; eet og andet fortroligt Brev fra Veninde til Veninde: Scandale-Meddelelser, som ikke maatte gaae videre, ikke omtales af noget Menneske. Han er en levende Redningsanstalt for en ikke ringe Deel af Literaturen og har i den et stort Omraade, han har For\u00e6ldrenes og Principalens Bod og har der reddet mangen Bog eller Blade af en Bog, der nok kunde fortjene at l\u00e6ses to Gange.<\/p>\n

Han har viist mig sin Samling trykte og skrevne Sager fra B\u00f8tten, rigest fra Spekh\u00f8kerens. Der laae et Par Blade af en st\u00f8rre Skriverbog; den s\u00e6rdeles smukke og tydelige Haandskrift tildrog sig strax min Opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

“Det har Studenten skrevet!” sagde han, “Studenten, som boede her ligeovenfor og d\u00f8de for en Maaned siden. Han har lidt sv\u00e6rt af Tandpine, seer man. Det er ganske morsomt at l\u00e6se! Her er kun lidt endnu af det Skrevne, det var en heel Bog og lidt til; mine For\u00e6ldre gav et halvt Pund gr\u00f8n S\u00e6be for det til Studentens Vertinde. Her er, hvad jeg fik holdt tilbage.”<\/p>\n

Jeg laante det, jeg l\u00e6ste det og nu meddeler jeg det.<\/p>\n

Overskriften var:<\/p>\n

Tante Tandpine.<\/p>\n

I.<\/p>\n

– Tante gav mig Slik-S\u00f8dt, da jeg var Lille. Mine T\u00e6nder holdt det ud, bleve ikke ford\u00e6rvede; nu er jeg bleven \u00e6ldre, bleven Student; hun forkj\u00e6ler mig endnu med S\u00f8dt, siger at jeg er Digter<\/p>\n

Jeg har i mig Noget af Poeten, men ikke nok. Tidt naar jeg gaaer i Byens Gader synes det mig, som gaaer jeg i et stort Bibliotek; Husene ere Bogreoler, hver Etage en Hylde med B\u00f8ger. Der staaer en Hverdagshistorie, der en god gammel Komedie, videnskabelige V\u00e6rker i alle Fag, her Smuds-Literatur og god L\u00e6sning. Jeg kan phantasere og philosophere over alt det Bogv\u00e6rk.<\/p>\n

Der er Noget i mig af Poeten, men ikke nok. Mange Mennesker have vist ligesaa Meget i sig deraf som jeg, og b\u00e6re dog ikke Skilt eller Halsbaand med Navnet Poet.<\/p>\n

Der er givet dem og mig en Gudsgave, en Velsignelse, stor nok for En selv, men altfor lille til at stykkes ud igjen til Andre. Den kommer som en Solstraale, fylder Sj\u00e6l og Tanke; den kommer som en Blomsterduft, som en Melodi man kjender og husker dog ikke hvorfra.<\/p>\n

Forleden Aften, jeg sad i min Stue, tr\u00e6ngte til L\u00e6sning, havde ingen Bog, intet Blad, faldt i det Samme et Blad, friskt og gr\u00f8nt, fra Lindetr\u00e6et. Luftningen bar det ind af Vinduet til mig.<\/p>\n

Jeg betragtede de mange forgrenede Aarer; et lille Kryb bev\u00e6gede sig hen over disse, som vilde det gj\u00f8re et grundigt Studium af Bladet. Da maatte jeg t\u00e6nke paa Menneske-Viisdom; vi kravle ogsaa om paa Bladet, kjende kun det, og saa holde vi strax Foredrag over det hele store Tr\u00e6, Roden, Stammen og Kronen; det store Tr\u00e6: Gud, Verden og Ud\u00f8delighed, og kjende af det Hele, kun et lille Blad!<\/p>\n

Som jeg sad der, fik jeg Bes\u00f8g af Tante Mille.<\/p>\n

Jeg viste hende Bladet med Krybet, sagde hende mine Tanker derved, og hendes \u00d8ine lyste.<\/p>\n

“Du er Digter!” sagde hun, “maaskee den st\u00f8rste vi har! skulde jeg opleve det, saa gaaer jeg gjerne i min Grav. Du har altid, lige fra Brygger Rasmussens Begravelse, forbauset mig ved din m\u00e6gtige Phantasi!”<\/p>\n

Det sagde Tante Mille og kyssede mig.<\/p>\n

Hvem var Tante Mille og hvem var Brygger Rasmussen?<\/p>\n

II.<\/p>\n

Moders Tante blev af os B\u00f8rn kaldt Tante, vi havde intet andet Navn til hende.<\/p>\n

Hun gav os Syltet\u00f8i og Sukker, uagtet det var en stor Fortr\u00e6d for vore T\u00e6nder, men hun var svag ligeoverfor de s\u00f8de B\u00f8rn, sagde hun. Det var jo grusomt af negte dem den Smule S\u00f8dt, som de holdt saa meget af.<\/p>\n

Og derfor holdt vi saa meget af Tante.<\/p>\n

Hun var gammel Fr\u00f8ken, saa langt jeg kan huske tilbage, altid gammel! Hun stod stille i Alderen.<\/p>\n

I tidligere Aar led hun meget af Tandpine og talte altid derom, og saa var det, hendes Ven, Brygger Rasmussen, var vittig og kaldte hende Tante Tandpine.<\/p>\n

Han bryggede ikke i de sidste Aar, levede af sine Rente-Penge, kom tidt til Tante og var \u00e6ldre end hun. Han havde slet ingen T\u00e6nder, kun nogle sorte Stumper.<\/p>\n

Som Lille havde han spiist for meget Sukker, sagde han til os B\u00f8rn, og saa kom man til at see saaledes ud.<\/p>\n

Tante havde vist aldrig i sin Barndom spiist Sukker; hun havde de deiligste hvide T\u00e6nder.<\/p>\n

Hun sparede ogsaa paa dem, sov ikke med dem om Natten! sagde Brygger Rasmussen.<\/p>\n

Det var nu at v\u00e6re ond, vidste vi B\u00f8rn, men Tante sagde, han meente ikke Noget med det.<\/p>\n

En Formiddag ved Frokosten, fortalte hun en f\u00e6l Dr\u00f8m, hun havde om Natten: at een af hendes T\u00e6nder var falden ud.<\/p>\n

“Det betyder,” sagde hun, “at jeg mister en sand Ven eller Veninde!”<\/p>\n

“Var det en falsk Tand!” sagde Bryggeren og smaaloe, “saa kan det kun betyde at De mister en falsk Ven!”<\/p>\n

“De er en uh\u00f8flig gammel Herre!” sagde Tante vred, som jeg aldrig har seet hende f\u00f8r eller siden.<\/p>\n

Senere sagde hun, at det kun var Dril af hendes gamle Ven; han var det \u00e6dleste Menneske paa Jorden, og naar han engang d\u00f8de, blev han til en lille Guds Engel i Himlen!<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte meget over den Forvandling og om jeg vilde v\u00e6re istand til at kjende ham i den nye Skikkelse.<\/p>\n

Da Tante var ung og han ogsaa ung, friede han til hende. Hun bet\u00e6nkte sig for l\u00e6nge, blev siddende, blev altfor l\u00e6nge siddende, blev altid gammel Fr\u00f8ken, men altid trofast Veninde.<\/p>\n

Og saa d\u00f8de Brygger Rasmussen.<\/p>\n

Han blev kj\u00f8rt til Graven i den dyreste Liigvogn og havde stort F\u00f8lge, Folk med Ordener og i Uniform.<\/p>\n

Tante stod s\u00f8rgekl\u00e6dt ved Vinduet med alle os B\u00f8rn, paa den lille Broder n\u00e6r, som Storken havde bragt for en Uge siden.<\/p>\n

Nu var Liigvognen og F\u00f8lget forbi, Gaden tom, Tante vilde gaae, men det vilde jeg ikke, jeg ventede paa Englen, Brygger Rasmussen; han var jo nu bleven et lille vinget Guds Barn, og maatte vise sig.<\/p>\n

“Tante!” sagde jeg. “Troer Du ikke, at han kommer nu! eller at naar Storken igjen bringer os en lille Broder, han da bringer os Englen Rasmussen.”<\/p>\n

Tante blev aldeles overv\u00e6ldet af min Phantasi, og sagde: “Det Barn bliver en stor Digter!” og det gjentog hun i hele min Skolegang, ja efter min Confirmation og nu ind i Studenter-Aarene.<\/p>\n

Hun var og er mig den meest deeltagende Veninde, baade i Digter-Pine og i Tandpine. Jeg har jo Anfald af begge to.<\/p>\n

“Skriv bare alle dine Tanker ned,” sagde hun, “og put dem i Bordskuffen; det gjorde Jean Paul; han blev en stor Digter, som jeg rigtignok ikke holder af, han sp\u00e6nder ikke! Du maa sp\u00e6nde! og Du vil sp\u00e6nde!”<\/p>\n

Natten efter den Tale laae jeg i L\u00e6ngsel og Vaande, i Trang og Lyst til at blive den store Digter, Tante saae og fornam i mig; jeg laae i Digter-Pine! men der en en v\u00e6rre Pine: Tandpine; den masede og qvasede mig; jeg blev en krympende Orm, med Krydderpose og spansk Flue:<\/p>\n

“Det kjender jeg!” sagde Tante.<\/p>\n

Der var et Sorgens Smiil om hendes Mund; hendes T\u00e6nder skinnede saa hvide.<\/p>\n

Men jeg maa begynde et nyt Afsnit i min og Tantes Historie.<\/p>\n

III.<\/p>\n

Jeg var flyttet ind i en ny Huusleilighed og havde boet der en Maaned. Herom talte jeg med Tante.<\/p>\n

“Jeg boer hos en stille Familie; den t\u00e6nker ikke paa mig, selv om jeg ringer tre Gange. Forresten er det et sandt Spectakel-Huus med Lyd og Larm af Veir og Vind og Mennesker. Jeg boer lige over Porten; hver Vogn, som kj\u00f8rer ud eller ind, faaer Skilderierne paa V\u00e6ggen til at bev\u00e6ge sig. Porten sm\u00e6lder og rusker i Huset, som var det en Jordrystelse. Ligger jeg i Sengen, gaae St\u00f8dene gjennem alle mine Lemmer; men det skal v\u00e6re nervestyrkende. Bl\u00e6ser det, og bl\u00e6se gj\u00f8r det altid her til Lands, saa dingle de lange Vindues-Kramper udenfor frem og tilbage og slaae mod Muren. Naboens Portklokke til Gaarden ringer ved hvert Vindst\u00f8d.<\/p>\n

Vore Huusbeboere komme klatviis hjem, sildigt paa Aftenen, heelt ud paa Natten; den logerende, lige over mig, som om Dagen giver Timer i Basunbl\u00e6sen, kommer senest hjem og l\u00e6gger sig ikke, f\u00f8r han f\u00f8rst har gaaet en lille Midnatstour, med tunge Trin og jernbeslaaede St\u00f8vler.<\/p>\n

Dobbelte Vinduer er der ikke, men der er en kn\u00e6kket Rude, den har Vertinden klistret Papir over, Vinden bl\u00e6ser alligevel ind gjennem Spr\u00e6kken og frembringer en Lyd som af en summende Bremse. Det er Sovemusik. Falder jeg saa endelig i S\u00f8vn, da bliver jeg snart v\u00e6kket af Hanegal. – Hane og H\u00f8ne melde fra H\u00f8nse-Aflukket hos Kjeldermanden, at det vil snart blive Morgen. De smaa Norbakker, de have ikke Stald, de ere t\u00f8irede i Sandhullet under Trappen, sparke mod D\u00f8ren og Panelet for at r\u00f8re sig.<\/p>\n

Dagen d\u00e6mrer; Portneren, som med Familie sover paa Qvisten, buldrer ned ad Trappen; Tr\u00e6t\u00f8flerne klappre, Porten sm\u00e6lder, Huset ryster, og er det overstaaet, begynder den Logerende oven over at \u00f8ve sig i Gymnastik, l\u00f8fter i hver Haand en tung Jernkugle, som han ikke kan holde paa; den falder og falder igjen, medens paa samme Tid Husets Ungdom, som skal i Skole, kommer styrtende skrigende. Jeg gaaer til Vinduet, aabner det for at faae frisk Luft, og det er vederqv\u00e6gende, naar jeg kan faae den, og ikke Jomfruen i Baghuset vasker Handsker i Pletvand, det er hendes Levebr\u00f8d. Forresten er det et rart Huus og jeg boer hos en stille Familie.”<\/p>\n

Det var det Referat, jeg gav Tante om min Huusleilighed; jeg gav det livligere, det mundtlige Foredrag har friskere Ord-Lyd end det skrevne.<\/p>\n

“Du er Digter!” raabte Tante. “Skriv bare din Tale op, saa er Du ligesaa god som Dickens! ja mig interesserer Du nu meget meer! Du maler, naar Du taler! Du beskriver dit Huus, saa man seer det! Det gyser i En! – Digt videre! L\u00e6g noget Levende ind i det, Mennesker, yndige Mennesker, helst ulykkelige!”<\/p>\n

Huset skrev jeg virkeligt ned, som det staaer med Lyd og Lyder, men kun med mig selv, uden Handling. Den kom senere!<\/p>\n

IV.<\/p>\n

Der var ved Vintertid, ud paa Aftenen, efter Komedie-Tid, et frygteligt Veir, Sneestorm, saa at man n\u00e6sten ikke kunde tr\u00e6nge sig frem.<\/p>\n

Tante var i Theatret og jeg var der for at f\u00f8lge hende hjem, men man havde Besv\u00e6r med at gaae selv, end sige f\u00f8lge Andre. Hyrevognene vare alle tagne i Beslag; Tante boede langt ude i Byen, min Bolig var derimod t\u00e6t ved Theatret, havde det ikke v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet, maatte vi have staaet i Skilderhuus indtil videre.<\/p>\n

Vi stavrede frem i den dybe Snee, omsuust af de hvirvlende Sneefnokker. Jeg l\u00f8ftede hende, jeg holdt hende, jeg st\u00f8dte hende frem. Kun to Gange faldt vi, men vi faldt bl\u00f8dt.<\/p>\n

Vi naaede min Port, hvor vi rystede os; ogsaa paa Trappen rystede vi os og havde dog endnu Snee nok til at fylde Gulvet med inde i Forstuen.<\/p>\n

Vi fik af os Overt\u00f8i og Nedert\u00f8i, og alt hvad T\u00f8i der kunde kastes. Vertinden laante Tante t\u00f8rre Str\u00f8mper og en Morgenkappe; det var n\u00f8dvendigt, sagde Vertinden og tilf\u00f8iede, som sandt var, at Tante umuligt kunde komme hjem denne Nat, bad hende tage til Takke med hendes Dagligstue; der vilde hun rede Seng paa Sophaen foran den altid aflaasede D\u00f8r ind til mig.<\/p>\n

Og det skete.<\/p>\n

Ilden br\u00e6ndte i min Kakkelovn, Theemaskinen kom paa Bordet, der blev hyggeligt i den lille Stue, om ikke saa hyggeligt som hos Tante, hvor der ved Vintertid er tykke Gardiner for D\u00f8ren, tykke Gardiner for Vinduerne, dobbelte Gulvt\u00e6pper med tre Lag tykt Papir under; man sidder der som i en veltilproppet Flaske med varm Luft; dog som sagt, der blev ogsaa hyggeligt hjemme hos mig; Vinden susede udenfor.<\/p>\n

Tante talte og fortalte; Ungdomstid kom igjen, Bryggeren kom igjen, gamle Minder.<\/p>\n

Hun kunde huske, jeg fik den f\u00f8rste Tand og Familiegl\u00e6den herover.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Tand! Uskylds Tand, skinnende som en lille hvid Melkedraabe, Melketanden.<\/p>\n

Der kom een, der kom flere, et heelt Geled, Side om Side, oven og neden, de deiligste Barnet\u00e6nder, og dog kun Fortropperne, ikke de rigtige, som skulde vare ved for hele Livet.<\/p>\n

Ogsaa de kom og Viisdoms T\u00e6nderne med, Fl\u00f8im\u00e6nd i R\u00e6kken, f\u00f8dte under Pine og stor Besv\u00e6r.<\/p>\n

De gaae igjen, hver en eneste! de gaae f\u00f8r Tjenestetiden er omme, selv den sidste Tand gaaer, og det er ingen Festdag, det er en Veemodsdag.<\/p>\n

Saa er man gammel, selv om Humeuret er ungt.<\/p>\n

Slig Tanke og Tale er ikke forn\u00f8ielig og dog kom vi til at tale om alt Dette, vi kom tilbage i Barndomsaarene, talte og talte, Klokken blev tolv f\u00f8r Tante gik til Ro i Stuen t\u00e6t ved.<\/p>\n

“God Nat, mit s\u00f8de Barn!” raabte hun, “nu sover jeg, som om jeg laae i min egen Dragkiste!”<\/p>\n

Og hun var til Ro; men Ro blev der ikke hverken i Huset eller udenfor.Stormen ruskede i Vinduerne, slog med de lange, dinglende Jernkramper, ringede med Naboens D\u00f8r-Klokke i Baggaarden. Den Logerende ovenpaa var kommen hjem. Han gik endnu en lille Nattetour op og ned; smed St\u00f8vlerne, gik saa til Sengs og til Hvile, men han snorker saa man med gode \u00d8ren kan h\u00f8re det gjennem Loftet.<\/p>\n

Jeg fandt ikke Hvile, jeg kom ikke til Ro; Veiret lagde sig heller ikke til Ro; det var umaneerligt livligt. Bl\u00e6sten susede og sang paa sin Maade, mine T\u00e6nder begyndte ogsaa at blive livlige, de susede og sang paa deres Maade. De sloge an til stor Tandpine.<\/p>\n

Det trak fra Vinduet. Maanen skinnede ind paa Gulvet. Lysningen kom og gik, som Skyerne kom og gik i Stormveiret. Der var en Uro i Skygge og Lys, men tilsidst saae Skyggen paa Gulvet ud som Noget; jeg saae paa dette Bev\u00e6gelige og fornam en iisnende kold Bl\u00e6st.<\/p>\n

Paa Gulvet sad en Skikkelse, tynd og lang, som naar et Barn tegner med Griffel paa Tavlen Noget, der skal ligne et Menneske; en eneste tynd Streg er Legemet; en Streg og een til ere Armene; Benene ere ogsaa hver kun en Streg, Hovedet en Mangekant.<\/p>\n

Snart blev Skikkelsen tydeligere, den fik et Slags Kjolet\u00f8i, meget tyndt, meget fiint, men det viste, at den h\u00f8rte til Hunkj\u00f8nnet.<\/p>\n

Jeg h\u00f8rte en Summen. Var det hende eller Vinden, der surrede som Bremse i Rudespr\u00e6kken.<\/p>\n

Nei, det var hendes selv, Fru Tandpine! hendes Forf\u00e6rdelighed Satania infernalis, Gud frie og bevare os fra hendes Bes\u00f8g.<\/p>\n

“Her er godt at v\u00e6re!” summede hun; “her er godt Qvarteer! sumpet Grund, Mosegrund. Her have Myggene summet med Gift i Braadden, nu har jeg Braadden. Den maa hv\u00e6sses paa Mennesket\u00e6nder. De skinne saa hvide paa ham her i Sengen. De have trodset S\u00f8dt og Suurt, Hedt og Koldt, N\u00f8ddeskal og Blommesteen! men jeg skal rokke dem, blokke dem, gj\u00f8de Roden med Tr\u00e6kvind, give dem fodkoldt!”<\/p>\n

Det var en forf\u00e6rdelig Tale, en forf\u00e6rdelig Gjest.<\/p>\n

“Naa, saa Du er Digter!” sagde hun, “ja jeg skal digte Dig op i alle Pinens Versemaal! jeg skal give Dig Jern og Staal i kroppen, faae Traad i alle dine Nervetraade!”<\/p>\n

Det var som gik der en gloende Syl ind i Kindbenet; jeg vred og vendte mig.<\/p>\n

“Et udm\u00e6rket Tandv\u00e6rk!” sagde hun, “et Orgel at spille paa. Mundharpe-Concert, storartet, med Pauker og Trompeter, Fl\u00f8ite piccolo, Basun i Viisdomstanden. Stor Poet, stor Musik!”<\/p>\n

Jo hun spillede op og forf\u00e6rdelig saae hun ud, selv om man ikke saae mere af hende end Haanden, den skyggegraa, iiskolde Haand, med de lange syletynde Fingre; hver af dem var et Piinsels-Redskab: Tommeltot og Slikkepot havde Knivtang og Skrue, Langemand endte i en spids Syl, Guldbrand var Vridbor og Lillefinger Spr\u00f8ite med Myggegift.<\/p>\n

“Jeg skal l\u00e6re Dig Versemaal!” sagde hun. “Stor Digter skal have stor Tandpine, lille Digter lille Tandpine!”<\/p>\n

“O lad mig v\u00e6re lille!” bad jeg. “Lad mig slet ikke v\u00e6re! og jeg er ikke Poet, jeg har kun Anfald af at digte, Anfald, som af Tandpine! far hen! far hen!”<\/p>\n

“Erkjender Du da, at jeg er m\u00e6gtigere end Poesien, Philosophien, Mathematiken og hele Musiken!” sagde hun. “M\u00e6gtigere end alle disse afmalede og i Marmor hugne Fornemmelser! jeg er \u00e6ldre end dem Allesammen. Jeg blev f\u00f8dt t\u00e6t ved Paradisets Have, udenfor, hvor Vinden bl\u00e6ste og de vaade Paddehatte groede. Jeg fik Eva til at kl\u00e6de sig paa i det kolde Veir, og Adam med. Du kan troe, der var Kraft i den f\u00f8rste Tandpine!”<\/p>\n

“Jeg troer Alt!” sagde jeg. “Far hen! far hen!”<\/p>\n

“Ja, vil Du opgive at v\u00e6re Digter, aldrig s\u00e6tte Vers paa Papir, Tavle eller noget Slags Skrivemateriale, saa skal jeg slippe Dig, men jeg kommer igjen, digter Du!”<\/p>\n

“Jeg sv\u00e6rger!” sagde jeg. “Lad mig bare aldrig see eller fornemme Dig mere!”<\/p>\n

“See mig skal Du, men i en fyldigere, en Dig kj\u00e6rere Skikkelse, end jeg er det nu! Du skal see mig som Tante Mille; og jeg vil sige: Digt, min s\u00f8de Dreng! Du er en stor Digter, den st\u00f8rste maaskee vi har! men troer Du mig, og begynder at digte, saa s\u00e6tter jeg dine Vers i Musik, spiller dem paa din Mundharpe! Du s\u00f8de Barn! – Husk paa mig, naar Du seer Tante Mille!”<\/p>\n

Saa forsvandt hun.<\/p>\n

Jeg fik til Afsked ligesom et gloende Sylestik op i Kj\u00e6bebenet; men det dulmede snart, jeg ligesom gled paa det bl\u00f8de Vand, saae de hvide Aakander med de gr\u00f8nne brede Blade b\u00f8ie sig, s\u00e6nke sig ned under mig, visne, l\u00f8se sig op, og jeg sank med dem, l\u00f8snedes i Fred og Hvile – –<\/p>\n

– “D\u00f8e, smelte hen som Sneen!” sang og klang det i Vandet, “dunste hen i Skyen, fare hen som Skyen! – -”<\/p>\n

Ned til mig gjennem Vandet skinnede store, lysende Navne, Indskrifter paa vaiende Seiers-Faner, Ud\u00f8deligheds Patentet – skrevet paa D\u00f8gnfluens Vinge.<\/p>\n

S\u00f8vnen var dyb, S\u00f8vn uden Dr\u00f8mme. Jeg h\u00f8rte ikke den susende Vind, den sm\u00e6ldende Port, Naboens ringende Portklokke, eller den Logerendes sv\u00e6re Gymnastik.<\/p>\n

Lyksalighed!<\/p>\n

Da kom der et Stormkast, saa at den aflaasede D\u00f8r ind til Tante sprang op. Tante sprang op, kom i Skoene, kom i Kl\u00e6derne, kom ind til mig.<\/p>\n

Jeg sov som en Guds Engel, sagde hun, og n\u00e6nte ikke at v\u00e6kke mig.<\/p>\n

Jeg vaagnede af mig selv, slog \u00d8inene op, havde reent glemt, at Tante var her i Huset, men snart huskede jeg det, huskede mit Tandpine-Syn. Dr\u00f8m og Virkelighed gik over i hinanden.<\/p>\n

“Du har vel ikke skrevet Noget iaftes, efter at vi sagde hinanden Godnat?” spurgte hun. “Gid at Du havde! Du er min Digter, og det bliver Du!”<\/p>\n

Jeg syntes at hun smilede saa lumskelig. Jeg vidste ikke om det var den skikkelige Tante Mille, som elskede mig, eller den Forf\u00e6rdelige, jeg i Nat havde givet L\u00f8fte.<\/p>\n

“Har Du digtet, s\u00f8de Barn!”<\/p>\n

“Nei, nei!” raabte jeg. “Du er jo Tante Mille.”<\/p>\n

“Hvem anden!” sagde hun. Og det var Tante Mille.<\/p>\n

Hun kyssede mig, kom i Droske og kj\u00f8rte hjem.<\/p>\n

Jeg nedskrev, hvad her staaer skrevet. Det er ikke paa Vers og det skal aldrig blive trykt – -.<\/p>\n

Ja her holdt Manuskriptet op.<\/p>\n

Min unge Ven, den vordende Urtekr\u00e6mmersvend, kunde ikke opdrive det Manglende, det var gaaet ud i Verden, som Papir om Spegesild, Sm\u00f8r og gr\u00f8n S\u00e6be; det havde opfyldt sin Bestemmelse.<\/p>\n

Bryggeren er d\u00f8d, Tante er d\u00f8d, Studenten er d\u00f8d, ham fra hvem Tankegnisterne gik i B\u00f8tten.<\/p>\n

Alt gaaer i B\u00f8tten.<\/p>\n

Det er Enden paa Historien, – Historien om Tante Tandpine.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Tante Tandpine 1872 Hvorfra vi har Historien? – -Vil Du vide det? Vi har den fra Fjerdingen, den med de gamle Papirer i. Mangen god og sjelden Bog er gaaet i Spekh\u00f8keren og Urtekr\u00e6mmeren, ikke som L\u00e6sning, men som N\u00f8dvendigheds Artikel. De maae have Papir til Kr\u00e6mmerhuus for … L\u00e6s mere Tante Tandpine<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1806","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1806","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1806"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1806\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54167,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1806\/revisions\/54167"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1806"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}