{"id":1804,"date":"2012-03-21T09:17:57","date_gmt":"2012-03-21T08:17:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1804"},"modified":"2016-01-07T13:58:34","modified_gmt":"2016-01-07T12:58:34","slug":"solvskillingen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1804","title":{"rendered":"S\u00f8lvskillingen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

S\u00f8lvskillingen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Silver Shilling<\/a><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

Der var en Skilling, den kom blank fra Mynten, sprang og klang, “Hurra! nu skal jeg ud i den vide Verden!” og det kom den.<\/p>\n

Barnet holdt fast paa den med varme H\u00e6nder og den Gjerrige med kolde, klamme H\u00e6nder; den \u00c6ldre vendte og dreiede den mange Gange, mens Ungdommen strax lod den l\u00f8be videre. Skillingen var af S\u00f8lv, havde meget lidt Kobber i sig og var allerede et heelt Aar ude i Verden, det vil sige, ude omkring i det Land, hvor den var myntet; saa kom den paa Reise ud af Landet, den var den sidste af Landets Mynt, der blev tilbage i Pengepungen, dens reisende Herre havde med, han vidste ikke selv, han havde den, f\u00f8r den kom ham mellem Fingrene.<\/p>\n

“Her har jeg jo endnu en Skilling hjemme fra!” sagde han, “den kan gj\u00f8re Reisen med!” og Skillingen klang og sprang af Gl\u00e6de, da han puttede den igjen i Pungen. Her laae den hos fremmede Kammerater, der kom og gik; de ene gjorde Plads for den anden, men Skillingen hjemme fra blev altid tilbage; det var en Udm\u00e6rkelse.<\/p>\n

Nu var allerede flere Uger forbi, og Skillingen var langt ude i Verden, uden just at vide hvor; den h\u00f8rte af de andre Mynter, at de vare franske og italienske; den Ene sagde, at nu vare de i den By, den Anden sagde, at de vare i den, men Skillingen kunde ikke gj\u00f8re sig Forestilling derom, man seer ikke Verden, naar man altid er i en Pose, og det var den; men som den en Dag laae der, m\u00e6rkede den, at Pengepungen ikke var lukket, og da listede den sig til Aabningen, for at kige lidt ud; det skulde den nu ikke have gjort, men den var nysgjerrig, det straffer sig; den gled ud i Buxelommen, og da om Aftenen Pengepungen blev lagt tilside, laae Skillingen endnu, hvor den laae og kom med Kl\u00e6derne ud paa Gangen, der faldt den strax paa Gulvet; Ingen h\u00f8rte det, Ingen saae det.<\/p>\n

I Morgenstunden kom Kl\u00e6derne ind, Herren tog dem paa, reiste bort, og Skillingen kom ikke med, den blev funden, skulde igjen gj\u00f8re Tjeneste, gik ud med tre andre Mynter.<\/p>\n

“Det er dog rart at see sig om i Verden!” t\u00e6nkte Skillingen, “kjende andre Mennesker, andre Skikke!”<\/p>\n

“Hvad er det for en Skilling,” blev der lige i det Samme sagt. “Den er ikke Landets Mynt! den er falsk! duer ikke!”<\/p>\n

Ja nu begynder Skillingens Historie, som den siden fortalte den.<\/p>\n

“Falsk! duer ikke! det foer igjennem mig,” sagde Skillingen. “Jeg vidste, jeg var af godt S\u00f8lv, god Klang og med \u00e6gte Pr\u00e6g. De maatte bestemt tage feil, mig kunde de ikke mene, men mig meente de dog! mig var det de kaldte falsk, jeg duede ikke! “Den maa jeg give ud i M\u00f8rke!” sagde Manden, som havde den, og jeg blev givet ud i M\u00f8rke og saa igjen skj\u00e6ldt ud ved Dagslys, – “falsk, duer ikke! den maae vi see at blive af med.”<\/p>\n

Og Skillingen zittrede mellem Fingrene hver Gang den i Smug skulde listes bort og gj\u00e6lde for Landets Mynt.<\/p>\n

“Jeg elendige Skilling! hvad hjelper mig mit S\u00f8lv, mit V\u00e6rd, mit Pr\u00e6g, naar det ikke har Noget at betyde. Man er for Verden, hvad Verden troer om En! Det maa dog v\u00e6re skr\u00e6kkeligt at have ond Samvittighed, at liste sig frem paa det Ondes Vei, naar jeg, der dog er aldeles uskyldig, kan v\u00e6re saaledes tilmode ved bare at have Udseendet deraf! – Hver Gang jeg blev tagen frem, gruede jeg for de \u00d8ine, der vilde see paa mig; jeg vidste, at jeg vilde blive st\u00f8dt tilbage, kastet hen ad Bordet, som var jeg L\u00f8gn og Bedrag.<\/p>\n

En Gang kom jeg til en stakkels fattig Kone, hun fik mig i Dagl\u00f8n for sit Slid og Sl\u00e6b, men hun kunde nu slet ikke blive mig qvit, Ingen vilde tage imod mig, jeg var en sand Ulykke for hende.”<\/p>\n

“Jeg er saam\u00e6nd n\u00f8dt til at narre Nogen med den!” sagde hun. “Jeg har ikke Raad til at gjemme paa en falsk Skilling; den rige Bager skal have den, han kan bedst taale det, men en Uret er det alligevel, jeg gj\u00f8r!”<\/p>\n

“Nu skal jeg endogsaa belemre Konens Samvittighed!” sukkede det i Skillingen. “Er jeg da virkelig paa mine \u00e6ldre Dage bleven saa forandret?”<\/p>\n

“Og Konen gik til den rige Bager, men han kjendte altfor godt til de gangbare Skillinger, jeg fik ikke Lov at ligge, hvor jeg laae, jeg blev smidt i Ansigtet paa Konen; hun fik intet Br\u00f8d for mig, og jeg f\u00f8lte mig saa inderlig bedr\u00f8vet ved at v\u00e6re myntet saaledes til Andres Fortr\u00e6d, jeg som i unge Dage havde v\u00e6ret saa freidig og saa sikker; saa bevidst om mit V\u00e6rd og mit \u00e6gte Pr\u00e6g. Jeg blev saa melankolsk, som en stakkels Skilling kan blive det, naar Ingen vil have den. Men Konen tog mig hjem igjen, betragtede mig ret inderligt, mildt og venligt. “Nei, jeg vil Ingen narre med Dig!” sagde hun. “Jeg vil slaae et Hul i Dig, saa at Enhver kan see, at Du er en falsk Ting, – og dog, – det falder mig nu saa ind, – Du er maaskee en Lykkeskilling, ja det vil jeg troe! den Tanke kommer over mig. Jeg slaaer et Hul i Skillingen, tr\u00e6kker en Lidse gjennem Hullet og giver saa Nabokonens lille Barn Skillingen om Halsen som Lykkeskilling!”<\/p>\n

Og hun slog et Hul i mig; det er aldrig behageligt at blive slaaet Hul i, men naar Hensigten er god, kan man taale Meget! en Lidse fik jeg igjennem mig, blev en Slags Medaille at b\u00e6re; jeg blev h\u00e6ngt det lille Barn om Halsen, og Barnet smilede til mig, kyssede mig, og jeg hvilede en heel Nat paa Barnets varme, uskyldige Bryst.<\/p>\n

I Morgenstunden tog Moderen mig imellem sine Fingre, saae paa mig og havde sine Tanker derved, det fornam jeg snart. Hun fik en Sax frem og klippede Lidsen over.”<\/p>\n

“Lykkeskilling!” sagde hun. “Ja det skal vi nu see!” og hun lagde mig i Suurt, saa at jeg blev gr\u00f8n; derpaa kittede hun Hullet til, gned mig lidt, og gik saa i M\u00f8rkningen til Lottericollecteuren for at faae en Lotteriseddel, der skulde bringe Lykke.<\/p>\n

Hvor var jeg ilde tilmode! det klemte i mig, som om jeg skulde kn\u00e6kke over; jeg vidste, jeg vilde blive kaldt falsk og smidt hen og det lige foran den M\u00e6ngde Skillinger og Mynter, der laae med Indskrift og Ansigt, som de kunde v\u00e6re stolte af; men jeg slap; der var saa mange Mennesker hos Collecteuren, han havde saa travlt, jeg foer klingende i Skuffen mellem de andre Mynter; om der siden blev vundet paa Sedlen, veed jeg ikke, men det veed jeg, at allerede den n\u00e6ste Dag var jeg kjendt som en falsk Skilling, lagt tilside og sendt ud for at bedrage og altid bedrage. Det er nu ikke til at holde ud, naar man har en reel Charakteer, og den kan jeg ikke negte mig selv.<\/p>\n

I Aar og Dag gik jeg saaledes fra Haand til Haand, fra Huus til Huus, altid udskj\u00e6ldt, altid ilde seet; Ingen troede mig, og jeg troede ikke mig selv, ikke Verden, det var en sv\u00e6r Tid.<\/p>\n

Da kom en Dag en Reisende, ham blev jeg naturligviis snydt paa, og han var troskyldig nok til at tage mig for gangbar Mynt; men nu skulde han give mig ud, og da h\u00f8rte jeg igjen de Raab: “duer ikke! falsk!”<\/p>\n

“Jeg har faaet den for \u00e6gte!” sagde Manden og saae nu ret n\u00f8ie paa mig; da smilede hele hans Ansigt, det pleiede ellers aldrig noget Ansigt ved n\u00f8ie at see paa mig: “Nei, hvad er dog det!” sagde han. “Det er jo en af vore egne Landets Mynter, en god, \u00e6rlig Skilling hjemme fra, som man har slaaet Hul i og kalder falsk. Det var ganske morsomt det! Dig skal jeg dog opbevare og tage hjem med!”<\/p>\n

Det foer af Gl\u00e6de gjennem mig, jeg blev kaldt en god, \u00e6rlig Skilling og hjem skulde jeg, hvor Alle og Enhver vilde kjende mig og vide, at jeg var af godt S\u00f8lv og med \u00e6gte Pr\u00e6g. Jeg kunde gjerne have gnistret af Gl\u00e6de, men det ligger nu ikke i min Natur at gnistre, det kan Staal, men ikke S\u00f8lv.<\/p>\n

Jeg blev sv\u00f8bt ind i fiint Papir, for ikke at blandes med de andre Mynter og komme bort; og kun ved festlig Leilighed, naar der m\u00f8dtes Landsm\u00e6nd, blev jeg viist frem og overmaade vel omtalt; de sagde, at jeg var interessant; det er morsomt nok, at man kan v\u00e6re interessant uden at sige et eneste Ord!<\/p>\n

Og saa kom jeg hjem! Al min N\u00f8d var forbi, min Gl\u00e6de begyndte, jeg var jo af godt S\u00f8lv, jeg havde det \u00e6gte Pr\u00e6g, og det var mig slet ikke til Fortr\u00e6d, at man havde slaaet Hul i mig som falsk; det gj\u00f8r ikke noget, naar man ikke er det! Man skal holde ud; Alt kommer i Tiden til sin Ret! Det er nu min Tro!” sagde Skillingen.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr S\u00f8lvskillingen\u00a0\u2013\u00a0The Silver Shilling 1865 Der var en Skilling, den kom blank fra Mynten, sprang og klang, “Hurra! nu skal jeg ud i den vide Verden!” og det kom den. Barnet holdt fast paa den med varme H\u00e6nder og den Gjerrige med kolde, klamme H\u00e6nder; den \u00c6ldre vendte og … L\u00e6s mere S\u00f8lvskillingen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1804","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1804","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1804"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1804\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78290,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1804\/revisions\/78290"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1804"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}