{"id":1796,"date":"2012-03-21T09:14:58","date_gmt":"2012-03-21T08:14:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1796"},"modified":"2016-01-07T13:52:49","modified_gmt":"2016-01-07T12:52:49","slug":"suppe-paa-en-polsepind","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1796","title":{"rendered":"Suppe paa en P\u00f8lsepind"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Suppe paa en P\u00f8lsepind<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0Soup on a Sausage-Peg<\/a><\/span><\/p>\n

1858<\/strong><\/p>\n

I. “Suppe paa en P\u00f8lsepind.”<\/p>\n

“Det var en udm\u00e6rket Middag igaar!” sagde en gammel Hun-Muus til Een, der ikke havde v\u00e6ret med ved det Gilde. “Jeg sad Nummer een og tyve fra den gamle Musekonge; det er ikke saa ringe endda! Skal jeg nu sige Dem Anretningerne, de vare meget godt satte sammen! muggent Br\u00f8d, Fl\u00e6skesv\u00e6r, T\u00e6llelys og og P\u00f8lse, – og saa det samme forfra igjen; det var saagodtsom om vi fik to Maaltider. Der var en behagelig Stemning og gemytligt Vr\u00f8vl, som i en Familiekreds; ikke det Mindste blev der levnet uden P\u00f8lsepindene; dem talte vi saa om og da kom det for, at lave Suppe paa en P\u00f8lsepind; h\u00f8rt herom havde jo Enhver, men Ingen havde smagt den Suppe, end sige forstod at lave den. Der blev udbragt en nydelig Skaal for Opfinderen, han fortjente at v\u00e6re Fattigforstander! var det ikke vittigt ? Og den gamle Musekonge reiste sig op og lovede, at den af de unge Muus, der kunde lave meest velsmagende omtalte Suppe, skulde blive hans Dronning, Aar og Dag skulde de have Bet\u00e6nknings-Tid.”<\/p>\n

“Det var ikke saa galt endda!” sagde den anden Muus; “men hvorledes laver man den Suppe ?”<\/p>\n

“Ja hvorledes laver man den! det spurgte de ogsaa om, alle Hun-Musene, de Unge og de Gamle. Alle vilde de gjerne v\u00e6re Dronning, men n\u00f8dig vilde de have Uleiligheden med at gaae ud i den vide Verden for at l\u00e6re det, og det blev nok n\u00f8dvendigt! men det er da heller ikke givet Enhver at forlade Familie og de gamle Krinkel-Kroge; ude gaaer man ikke hver Dag paa Ostekorpe og lugter Fleskesv\u00e6r, nei sulte kan man komme til, ja maaskee blive levende \u00e6dt af en Kat!”<\/p>\n

Disse Tanker var det nok ogsaa, som skr\u00e6mmede de Fleste fra at drage ud paa Kundskab; der fremstillede sig til Afreise kun fire Muus, unge og v\u00e6vre, men fattige; de vilde gaae hver til et af Verdens fire Hj\u00f8rner, saa kom det an paa hvem Lykken fulgte; hver af dem tog en P\u00f8lsepind med sig, for at huske hvad de reiste for; den skulde v\u00e6re deres Vandrestav.<\/p>\n

F\u00f8rst i Mai drog de bort og f\u00f8rst i Mai, Aaret efter, kom de tilbage, men kun de Tre, den Fjerde m\u00e6ldte sig ikke, lod ikke h\u00f8re fra sig og nu var det Afgj\u00f8relsens Dag.<\/p>\n

“Der skal nu altid h\u00e6nge noget S\u00f8rgeligt ved Eens bedste Forn\u00f8ielse!” sagde Musekongen, men gav Ordre til at indbyde alle Muus i mange Miles Omkreds; de skulde samles i Kj\u00f8kkenet; de tre Reise-Muus stode i R\u00e6kke og alene; for den Fjerde, som manglede, var stillet en P\u00f8lsepind med sort Flor om. Ingen turde sige sin Mening f\u00f8r de Tre havde talt og Muskongen havde sagt, hvad der videre skulde siges.<\/p>\n

Nu faae vi at h\u00f8re!”<\/p>\n

II. Hvad den f\u00f8rste lille Muus havde seet og l\u00e6rt paa Reisen.<\/p>\n

“Da jeg drog ud i den vide Verden,” sagde den lille Muus, “troede jeg, som saa Mange i min Alder, at jeg havde slugt al Verdens Viisdom, men det har man ikke, der h\u00f8rer Aar og Dag dertil f\u00f8r det skeer. Jeg gik strax tils\u00f8es; jeg gik med et Skib, som skulde Nord paa; jeg havde h\u00f8rt, at paa Havet maatte Kokken forstaae at hjelpe sig, men det er let at hjelpe sig, naar man har fuldt op med Fleske-Sider, Saltmads-T\u00f8nder og oret Meel; man lever delikat! men man l\u00e6rer ikke Noget, der kan bringe Suppe af en P\u00f8lsepind. Vi seilede mange N\u00e6tter og Dage, vi havde det med Slingren og med Vaadt. Da vi saa kom hvorhen vi skulde, saa forlod jeg Fart\u00f8iet; det var h\u00f8it oppe i Norden.<\/p>\n

Det er underligt at komme hjemme fra sin egen Krinkelkrog, gaae med Skib, der ogsaa er en Slags Krinkelkrog, og saa pludselig v\u00e6re over hundrede Mile borte og staae i et fremmedt Land. Der var vildsomme Skove med Gran og Birk, de duftede saa st\u00e6rkt; jeg holder ikke af det! de vilde Urter lugtede saa krydrede, jeg n\u00f8s, jeg t\u00e6nkte paa P\u00f8lse. Der var store Skovs\u00f8er, Vandet saa klart ud n\u00e6r ved, men seet i Afstand, sort som Bl\u00e6k, der fl\u00f8d hvide Svaner, jeg antog dem for Skum, saa stille laae de, men jeg saae dem flyve og jeg saae dem gaae, saa kjendte jeg dem; de h\u00f8re til Gaasens Sl\u00e6gt, seer man nok paa Gangen, Ingen kan forn\u00e6gte sit Familieskab! jeg holdt mig til min Slags, jeg sluttede mig til Skov- og Markmusene, der i\u00f8vrigt veed grumme lidt, is\u00e6r hvad Tractement angaaer, og det var jo det, at jeg reiste udenlands for. At det kunde t\u00e6nkes at lave Suppe paa en P\u00f8lsepind var dem en saa overordentlig Tanke, at den gik strax gjennem hele Skoven, men at den Opgave kunde l\u00f8ses, henregnede de til Umuelighed, mindst t\u00e6nkte jeg da, at jeg her, og det endnu den samme Nat, skulde blive indviet i Lavningen. Det var Midtsommer, derfor duftede Skoven saa st\u00e6rkt, sagde de, derfor vare Urterne saa krydrede, S\u00f8erne saa klare og dog saa m\u00f8rke med de hvide Svaner paa. I Skovkanten, mellem tre fire Huse var reist en Stang h\u00f8i som en Stormast, og \u00f8verst paa den hang Krandse og Baand, det var Maistangen; Piger og Karle dandsede rundt om den og sang dertil omkap med Spillemandens Violin. Det gik lystigt til ved Solnedgang og i Maaneskin, men jeg tog ikke med, hvad skal en lille Muus paa Skovbal! jeg sad i det bl\u00f8de Mos, og holdt paa min P\u00f8lsepind. Maanen skinnede is\u00e6r paa een Plet, hvor der var et Tr\u00e6 med et Mos, saa fiint, ja, jeg t\u00f8r sige saa fiint, som Musekongens Skind, men det havde en gr\u00f8n Farve, saa at det var en Velgjerning for \u00d8inene. Da kom der lige med Eet opmarscherende de yndigste smaa Personer, ikke st\u00f8rre end at de kunde naae mig til Kn\u00e6et, de saae ud som Mennesker, men de vare bedre proportionerede, de kaldt sig Alfer og havde fine Kl\u00e6der af Blomsterblad med Flue- og Mygge-Vinge-Bes\u00e6tning, slet ikke galt. Det var strax som om de s\u00f8gte efter Noget, jeg vidste ikke hvad, men saa kom der et Par Stykker hen til mig, den Fornemste af dem pegede paa min P\u00f8lsepind og sagde: “det er netop saadan een vi bruge! den er tilskaaret, den er udm\u00e6rket!” og han blev meer og meer henrykt, idet han saae paa min Vandrestav.<\/p>\n

“Nok laane, men ikke beholde!” sagde jeg.<\/p>\n

“Ikke beholde!” sagde de Allesammen, toge om P\u00f8lsepinden, som jeg slap og de dandsede med den hen til den fine Mosplet, reiste P\u00f8lsepinden der, midt i det Gr\u00f8nne. De vilde ogsaa have en Maistang og den de nu havde var jo ogsaa for dem, som skaaret dertil. Nu blev den pyntet; ja da fik den Syn!<\/p>\n

Smaa Edderkopper spandt Guldtraad om den, oph\u00e6ngte vaiende Sl\u00f8r og Faner, saa fine v\u00e6vede, saa sneehvide blegede i Maaneskin, at det skar mig i mine \u00d8ine; de tog Farver af Sommerfuglens Vinger og dryssede paa de hvide Lin og der skinnede Blomster og Diamanter, jeg kjendte ikke igjen meer min P\u00f8lsepind; saadan en Maistang, som den var blevet, fandtes der vist ikke Mage til i Verden. Og nu f\u00f8rst kom det rigtige store Alfe-Selskab, det var ganske uden Kl\u00e6der, finere kunde det ikke v\u00e6re, og jeg blev indbudt til at see paa Stadsen, men i Afstand, for jeg var dem for stor.<\/p>\n

Nu begyndte der et Spil! det var som om tusinde Glasklokker klang, saa fuldt og st\u00e6rkt, jeg troede, det var Svanerne der sang, ja jeg syntes, at jeg ogsaa kunde h\u00f8re Gj\u00f8g og Drossel, det var tilsidst som om hele Skoven klang med, der var B\u00f8rnestemmer, Klokkeklang og Fuglesang, de yndigste Melodier, og al den Deilighed klang ud fra Alfernes Maistang, den var et heelt Klokkespil og det var min P\u00f8lsepind. Saameget havde jeg aldrig troet, at der kunde komme ud af den, men det kommer nok an paa hvilke H\u00e6nder den kommer i. Jeg blev virkelig saa bev\u00e6get; jeg gr\u00e6d, som en lille Muus kan gr\u00e6de, af bare Forn\u00f8jelse.<\/p>\n

Natten var altfor kort! men den er nu ikke l\u00e6ngere paa den Tid deroppe. I Dagningen kom der en Luftning, Vandspeilet paa Skovs\u00f8en krusedes, alle de fine sv\u00e6vende Sl\u00f8r og Faner fl\u00f8i hen i Luften; de gyngende Kjosker af Spindelv\u00e6v, H\u00e6ngebroer og Balustrader, hvad de nu hedde, der var reist fra Blad til Blad, fl\u00f8i som Ingenting; sex Alfer kom og bragte mig min P\u00f8lsepind, idet de spurgte om jeg havde noget \u00d8nske, de kunde opfylde; da bad jeg dem sige mig, hvorledes man laver Supper paa en P\u00f8lsepind.<\/p>\n

“Hvorledes vi b\u00e6re os ad! ” sagde den Fornemste og loe, “ja det har Du da nyligt seet! Du kjendte vel knap igjen din P\u00f8lsepind!”<\/p>\n

“De mene paa den Maade!” sagde jeg, og fortalte ligefrem hvorfor jeg var paa Reise, og hvad man hjemme ventede sig af denne. “Hvad Gavn,” spurgte jeg, “har Musekongen og hele vort m\u00e6gtige Rige af, at jeg har seet denne Deilighed! jeg kan ikke ryste den ud af P\u00f8lsepinden og sige: see her er Pinden, nu kommer Suppen! det var jo altid dog en Slags Anretning, naar man var m\u00e6t!”<\/p>\n

Da dyppede Alfen sin lille Finger ned i en blaa Viol, og sagde til mig: “pas paa! jeg bestryger din Vandrestav og naar Du saa kommer hjem til Musekongens Slot, r\u00f8r da med Staven ved din Konges varme bryst, saa springer der Violer ud om den hele Stav og det selv i den koldste Vintertid. See der har Du da Noget hjem og endnu lidt til!” men f\u00f8r den lille Muus sagde hvad dette lidt var, vendte hun sin Stav mod Kongens Bryst, og virkeligt, der sprang frem den deiligste Bouqvet Violer, der duftede saa st\u00e6rkt, at Musekongen befalede, at de Muus, som stode n\u00e6rmest Skorstenen, strax skulde stikke deres Haler ind i Ilden, at man kunde faae lidt sveden Lugt, for den Violduft var ikke til at holde ud, det var ikke den slags, man holdt af.<\/p>\n

“Men hvad var det lidt til, Du talte om!” spurgte Musekongen.<\/p>\n

“Ja,” sagde den lille Muus, “det er det, som man nok kalder Effecten!” og saa vendte hun P\u00f8lsepinden, og da var der ingen Blomster meer, hun holdt kun den n\u00f8gne Pind og den l\u00f8ftede hun ligesom en Taktstok.<\/p>\n

“Violer er for Synet, Lugten og F\u00f8lelsen,” sagde Alfen mig, “men der er endnu tilbage for H\u00f8relsen og Smagen!” Og saa slog hun Takt; det var Musik, ikke som den klang i Skoven ved Alfernes Fest, nei som den kan h\u00f8res i Kj\u00f8kkenet. Naa, det var en Laven! Det kom med Eet, ligesom om Vinden susede gjennem alle Skorsteens-R\u00f8r, Kedler og Potter kogte over, Ildskuffen dundrede paa Messingkedlen, og saa, lige med Eet blev det stille; man h\u00f8rte Theekedlens d\u00e6mpede Sang, saa underlig, man forstod slet ikke om den holdt op eller begyndte; og den lille Potte kogte og den store Potte kogte, den ene br\u00f8d sig ikke om den anden, det var, som om der ikke var Tanke i Potten. Og den lille Muus svingede sin Taktstok vildere og vildere, – Potterne skummede, boblede, kogte over, Vinden susede, Skorstenen peeb – hu ha! det blev saa forf\u00e6rdeligt at den lille Muus selv tabte Stokken.<\/p>\n

“Det var en sv\u00e6r Suppe!” sagde den gamle Musekonge, “kommer nu ikke Anretningen ?”<\/p>\n

“Det var det hele!” sagde den lille Muus og neiede.<\/p>\n

“Det hele! ja lad os saa h\u00f8re hvad den N\u00e6ste har at sige!” sagde Musekongen.<\/p>\n

III. Hvad den anden lille Muus vidste at fort\u00e6lle.<\/p>\n

“Jeg er f\u00f8dt i Slot-Bibliotheket,” sagde den anden Muus, “jeg og flere af min Familie der har aldrig kjendt den Lykke at komme i Spisestuen, end sige i Spisekammeret; f\u00f8rst da jeg reiste og nu i Dag her, saae jeg et Kj\u00f8kken. Vi lede virkeligt tidt Sult paa Bibliothet, men vi fik mange Kundskaber. Derop naaede til os Rygtet om den kongelige Priis, der var udsat for at lave Suppe paa en P\u00f8lsepind, og da var det min gamle bedstemoder, der trak frem et Manuskript, hun kunde ikke l\u00e6se det, men hun havde h\u00f8rt det l\u00e6se, deri stod: “er man en Digter, saa kan man koge Suppe paa en P\u00f8lsepind.” Hun spurgte mig, om jeg var en Digter. Jeg vidste mig fri, og hun sagde, at saa maatte jeg gaae og see til at blive det; men hvad udfordres dertil, spurgte jeg, for det var mig ligesaa vanskeligt at udfinde, som at lave Suppen; men Bedstemoder havde h\u00f8rt L\u00e6sning; hun sagde, at der vare tre Hoveddele n\u00f8dvendige: “Forstand, Phantasie og F\u00f8lelse! kan Du gaae og faae dem ind i Dig, saae er Du Digter, og saa kommer Du nok ud af det med P\u00f8lsepinden.”<\/p>\n

Og saa gik jeg vesterpaa ud i den vide Verden for at blive Digter.<\/p>\n

Forstand vidste jeg er i enhver Ting det Vigtigste, de to andre Dele have ikke den Agtelse! saa gik jeg altsaa f\u00f8rst ud efter Forstanden; ja, hvor boer den ? Gak til Myren og bliv viis! har en stor Konge i J\u00f8deland sagt, det vidste jeg fra Bibliotheket, og jeg standsede ikke, f\u00f8r jeg kom til den f\u00f8rste store Myretue, der lagde jeg mig paa luur for at blive viis.<\/p>\n

Det er et meget respectabelt Folkef\u00e6rd Myrerne, de ere bare Forstand, Alt hos dem er som et rigtigtgjort Regnstykke, det gaaer op. At arbejde og at l\u00e6gge \u00c6g, sige de, er at leve i Tiden og s\u00f8rge for Eftertiden og det gj\u00f8r de da. De dele sig i de rene Myrer og i de skidne; Rangen bestaaer i et Nummer, Myredroningen er Nummer eet og hendes Mening er den eneste rigtige, hun har slugt al Viisdom, og det var af Vigtighed for mig at vide! Hun sagde saa Meget, det var saa klogt, at jeg syntes det var dumt. Hun sagde, at deres Tue var det H\u00f8ieste i denne Verden, men t\u00e6t ved Tuen stod et Tr\u00e6, det var h\u00f8iere, meget h\u00f8iere, det kunde ikke ben\u00e6gtes og saa talte man ikke derom; en Aften havde en Myre forvildet sig derhen, kr\u00f8bet op ad Stammen, ikke til Kronen en Gang, men dog h\u00f8iere, end nogen Myre f\u00f8r var kommen, og da den vendte om og fandt hjem, fortalte den i Tuen, om Noget langt h\u00f8iere udenfor, men det havde alle Myrerne fundet forn\u00e6rmeligt mod hele Samfundet og saa blev Myren d\u00f8mt til Mundkurv og vedvarende Eensomhed; men kort Tid efter kom en anden Myre til Tr\u00e6et og gjorde samme reise og Opdagelse, og den talte derom, som man sagde, med Besindighed og Utydelighed og da den dertil var en agtet Myre, een af de rene, saa troede man den, og da den d\u00f8de, satte de en \u00c6ggeskal for den, som Monument, for de agtede Videnskaber. Jeg saae,” sagde den lille Muus, “at Myrerne ideligt l\u00f8b med deres \u00c6g paa ryggen; Een af dem tabte sit, hun havde stor Anstr\u00e6ngelse med at faae det op igjen, men det vilde ikke lykkes, da kom der to andre og hjalp til af alle Kr\u00e6fter, saa at de n\u00e6r havde tabt deres egne \u00c6g, men saa lode de \u00f8jeblikkelig igjen v\u00e6re, for man er sig selv n\u00e6rmest; og Myredronningen sagde derom, at her var viist Hjerte og Forstand. “De To stille os Myrer \u00f8verst blandt Fornuftv\u00e6snerne. Forstanden maa og b\u00f8r v\u00e6re den overveiende og jeg har den st\u00f8rste!” og saa reiste hun sig paa de bageste Been, hun var saa kjendelig, – jeg kunde ikke tage Feil; og jeg slugte hende. Gak til Myren og bliv viis! nu havde jeg Dronningen!<\/p>\n

Jeg gik nu n\u00e6rmere hen til det omtalte store Tr\u00e6, det var en Eeg, den havde h\u00f8i Stamme, m\u00e6gtig Krone og var meget gammel; jeg vidste, at her boede en levende Skabning, en Qvinde, Dryade kaldes hun, f\u00f8des med Tr\u00e6et og d\u00f8er med det; jeg havde h\u00f8rt derom paa Bibliotheket; nu saae jeg saadant et Tr\u00e6, saae saadan en Egepige; hun gav et forf\u00e6rdeligt Skrig, da hun saae mig saa n\u00e6r; hun var som alle Fruentimmer meget angest for Muus, men hun havde da ogsaa mere Aarsag, end de Andre, for jeg kunde gnave Tr\u00e6et over og ved det hang jo hendes Liv. Jeg talte til hende venligt og inderligt, gav hende Mod, og hun tog mig paa sin fine Haand og da hun fik at vide, hvorfor jeg var gaaet ud i den vide Verden, lovede hun, at jeg skulde maaskee allerede samme Aften erholde een af de to Skatte, jeg endnu s\u00f8gte om. Hun fortalte mig, at Phantasus var hendes meget gode Ven, at han var saa deilig som Kj\u00e6rligheds-Guden, og at han mangen Stund her tog Hvile under Tr\u00e6ets l\u00f8vfulde Grene, der da susede endnu st\u00e6rkere hen over dem begge To, han kaldte hende sin Dryade, sagde hun, Tr\u00e6et sit Tr\u00e6, den knudrede, m\u00e6gtige skj\u00f8nne Eeg var just efter hans Sind, R\u00f8dderne bredte sig dybt og fast ned i Jorden, Stammen og Kronen l\u00f8ftede sig h\u00f8it i den friske Luft og kjendte den fygende Snee, de skarpe Vinde og det varme Solskin, osm det skal kjendes. Ja saadan talte hun, “Fuglene synge deroppe og fort\u00e6lle om de fremmede Lande! og paa den eneste udgaaede Green har Storken bygget Rede, det pynter godt og man faaer lidt at h\u00f8re fra Pyramidernes Land. Alt det kan Phantasus godt lide, det er ham ikke engang nok, jeg selv maa fort\u00e6lle for ham om Livet i Skoven fra jeg var lille og Tr\u00e6et var sp\u00e6d, saa at en Nelde kunde skjule det, og indtil nu, det er blevet saa stort og m\u00e6gtigt. Sid Du nu henne under Skovm\u00e6rkerne og pas vel paa, jeg skal naar Phantasus kommer, nok finde Leilighed til at knibe ham i Vingen, og ruske en Lille Fjer af, tag den, en bedre fik ingen Digter; – saa har du nok!”<\/p>\n

Og Phantasus kom, Fjeren blev reven af og jeg greb den,” sagde den lille Muus, “jeg holdt den i Vand til den blev bl\u00f8d! – den var endnu saa sv\u00e6r at ford\u00f8ie, men jeg fik den gnavet op! Det er slet ikke let at gnave sig til Digter, der er saa Meget man maa tage i sig. Nu havde jeg da de to, Forstand og Phantasie, og ved dem vidste jeg nu, den tredie Ting var at finde paa Bibliotheket, idet en stor Mand har sagt og skrevet, at der gives Romaner, som alene ere til for at befrie Menneskene fra de overfl\u00f8dige Taarer, altsaa ere en Slags Svamp til at optage F\u00f8lelser i. Jeg huskede paa et Par af disse B\u00f8ger, de havde altid seet mig ganske appetitelige ud, de vare saa l\u00e6ste, saa fedtede, de maatte have optaget i sig et uendeligt V\u00e6ld.<\/p>\n

Jeg gik hjem i Bibliotheket, aad strax saa godt som en heel Roman, det vil sige det Bl\u00f8de, det Egentlige, derimod Skorpen, Bindet lod jeg ligge. Da jeg nu havde ford\u00f8iet den og een til, fornam jeg allerede hvorledes det r\u00f8rte sig indeni mig, jeg aad lidt af den Tredie, og saa var jeg Digter, det sagde jeg mig selv og det sagde jeg de Andre med! jeg havde Hovedpine, Indvoldspine, jeg veed ikke alle de Piner, jeg havde, jeg t\u00e6nkte nu over, hvilke Historie der maatte kunne s\u00e6ttes i Forbindelse med en P\u00f8lsepind, og saa fik jeg saa mange Pinde i min Tanke, Myredronningen har havt en ualmindelig Forstand, jeg huskede paa Manden, der tog en hvid Pind i Munden og saa var baade han og Pinden usynlig; jeg t\u00e6nkte paa gammelt \u00d8l med en Pind i, staae paa Pinde, at s\u00e6tte en Pind for og saa Pinden til Eens Liigkiste. Alle mine Tanker gik op i Pinde! og om dem maatte der kunne digtes naar man er en Digter, og det er jeg, det har jeg slidt mig til! Jeg vil saaledes hver Dag i Ugen kunde opvarte dem med en Pind, en Historie, – ja det er min Suppe!”<\/p>\n

“Lad os saa h\u00f8re den Tredie!” sagde Musekongen.<\/p>\n

“Pi! pi!” sagde det i Kj\u00f8kkend\u00f8ren og en lille Muus, det var den Fjerde af dem, den, de troede d\u00f8d, pilede ind, den l\u00f8b P\u00f8lsepinden med det sorte Flor paa overende, den havde l\u00f8bet Nat og Dag, den var gaaet paa Jernbane med Godstog, som den fandt Leilighed til, og dog var den n\u00e6sten kommet for silde; den tr\u00e6ngte sig frem, saae forpjusket ud, havde tabt sin P\u00f8lespind men ikke M\u00e6let, den talte ligestrakx, ligesom om man kun ventede paa den, kun vilde h\u00f8re paa den, alt Andet i Verden kom ikke Verden ved; den talte strax, talte sig ud; den kom saa uventet, at Ingen fik Tid til at opholde sig over den og over dens Tale, medens den talte. Nu skal vi h\u00f8re!<\/p>\n

IV. Hvad den fjerde Muus, som talte f\u00f8r den tredie havde talt, vidste at fort\u00e6lle.<\/p>\n

“Jeg gik strax til den st\u00f8rste Stad, ” sagde den, “Navnet husker jeg ikke, jeg husker ikke godt Navne. Jeg kom fra Jernbanen med confiskeret Gods paa Raadstuen og der l\u00f8b jeg til Slutteren; han talte om sine Fanger, is\u00e6r om Een, der havde talt ubesindlige Ord, og om dem var igjen blevet talt, og talt, l\u00e6st og paaskrevet; “det Hele er Suppe paa en P\u00f8lsepind!” sagde han, “men den Suppe kan koste ham hans Knap!” det gav mig Interesse for den Fagne,” sagde den lille Muus, “og jeg tog Leiligheden iagt og slap ind til ham; der er altid bag laasede D\u00f8re et Musehul! Han saae bleg ud, havde et stort Skj\u00e6g og store skinnende \u00d8ine. Lampen osede og V\u00e6ggene vare vante dertil, de bleve ikke sortere. Fangen ridsede baade Billeder og Vers, med Hvidt paa Sort, jeg l\u00e6ste dem ikke. Jeg troer han kjedede sig; jeg var en velkommen Gjest. Han lokkede mig med Br\u00f8dsmuler, med Fl\u00f8iten og milde Ord; han var saa glad ved mig; jeg fik Tilld til ham og saa bleve vi Venner. Han deelte med mig Br\u00f8d og Vand, gav mig Ost og P\u00f8lse; jeg levede flot; men det var dog is\u00e6r den gode Omgang, maa jeg sige, som holdt mig. Han lod mig l\u00f8be paa sin Haand og Arm, heelt op i \u00c6rmet; han lod mig krybe i sit Skj\u00e6g, kaldte mig sin lille Ven; jeg fik ham ordentlig kj\u00e6r; saadant Noget er nok gjensidigt! Jeg glemte min \u00c6rinde ude i den vide Verden, glemte min P\u00f8lsepind i en Spr\u00e6kke af Gulvet; der ligger den endnu. Jeg vilde blive hvor jeg var; gik jeg bort, da havde jo den stakkels Fange slet Ingen, og det er for lidt i denne Verden! Jeg blev, han blev ikke! han talte til mig saa s\u00f8rgeligt den sidste Gang, gav mig dobbelt saa meget Br\u00f8d og Osteskorpe, kyssede saa paa sine Fingre ad mig; han gik og kom aldrig mere. Jeg kjender ikke hans Historie. “Suppen paa en P\u00f8lsepind!” sagde Slutteren og til ham gik jeg, men ham skulde jeg ikke have troet; han tog mig vel paa sin Haand, men han satte mig i Buur, i Tr\u00e6dem\u00f8lle; det er voldsomt! man l\u00f8ber og l\u00f8ber, ligelangt kommer man og er kun til Griin!<\/p>\n

Slutterens Barnebarn var en yndig lille Een, med guldgule kr\u00f8llede Haar, \u00d8ine saa glade og en Mund der loe. “Stakkels lille Muus!” sagde hun, kigede ind i mit f\u00e6le Buur, trak Jernpinden fra – og jeg sprang ned i Vindueskarmen og ud i Tagrenden. Fri, fri! det alene t\u00e6nkte jeg paa og ikke Reisens Maal!<\/p>\n

Det var m\u00f8rkt, det var mod Nattetider, jeg tog Herberg i et gammelt Taarn, der boede en V\u00e6gter og en Ugle; jeg troede ingen af dem, mindst Uglen; den ligner en Kat og har den store Feil, at den \u00e6der Muus; men man kan tage Feil, og det gjorde jeg; det var en respectabel, overmaade dannet, gammel Ugle, hun vidste mere end V\u00e6gteren og ligesaa meget som jeg; Ugleungerne gjorde Oph\u00e6velser over enhver Ting; “lav ikke Suppe paa en P\u00f8lsepind!” sagde hun, det var det allerhaardeste hun kunde sige her, hun havde saa megen Inderlighed for sin egen Familie. Jeg fik saadan en Tillid til hende, at jeg sagde Pip fra Spr\u00e6kken, hvor jeg sad; den Tiltro syntes hun godt om og forsikkrede mig, at jeg skulde v\u00e6re i hendes Beskyttelse; intet Dyr skulde faae Lov at gj\u00f8re mig Fortr\u00e6d, det vilde hun selv gj\u00f8re til Vinter, naar der blev Trang paa Kosten.<\/p>\n

Hun var klog i Eet og Alt; hun Beviiste mig, at V\u00e6lgteren ikke kunde tude uden i et Horn, som hang l\u00f8st ved ham; “han bilder sig forf\u00e6rdeligt ind deraf, troer han er Ugle i Taarnet! stort skal det v\u00e6re, men lidt er det! Suppe paa en P\u00f8lsepind! ” Jeg bad hende om at faae Opskriften, og saa forklarede hun mig det: “Suppe paa en P\u00f8lsepind er kun en menneskelig Talemaade og forstaaes paa forskjellig Maade, og hver troer sin er den rigtigste; men det Hele er egentligt ikke Noget!”<\/p>\n

“Ikke Noget!” sagde jeg. Det slog mig! Sandheden er ikke altid behagelig, men Sandheden er det H\u00f8iste! det sagde ogsaa den gamle Ugle. Jeg t\u00e6nkte derover og indsaae, at naar jeg bragte det H\u00f8ieste, saa bragte jeg meget mere end Suppe paa en P\u00f8lsepind. Og saa skyndte jeg mig afsted, for at komme endnu i rette Tid hjem og bringe det H\u00f8ieste og Bedste: Sandheden. Musene ere et oplyst Folkef\u00e6rd og Musekongen er over dem Allesammen. Han er istand til at gj\u00f8re mig til Dronning for Sandhedens Skyld.”<\/p>\n

“Din Sandhed er L\u00f8gn!” sagde den Muus, som endnu ikke havde faaet Lov at tale. “Jeg kan lave Suppen og det skal jeg!”<\/p>\n

V. Hvorledes den blev lavet.<\/p>\n

“Jeg har ikke reist,” sagde den fjerde Muus, “jeg blev i Landet, det er det Rigtige! man beh\u00f8ver ikke at reise, man kan faae Alt ligesaa godt her. Jeg blev! jeg har ikke l\u00e6rt mit af overnaturlige V\u00e6sner, ikke \u00e6dt mig det til eller talt med ugler. Jeg har mit ved Selvt\u00e6nkning. Vil De nu bare faae Kedlen sat paa, fyldt Vand i, heelt op! gj\u00f8r Ild under! lad det br\u00e6nde, faae Vandet i kog, det maa skrupkoge! kast nu Pinden i! vil derpaa Musekongen behage at stikke Halen ned i det Skrupkogende og r\u00f8re om! jo l\u00e6nger han r\u00f8rer, desto kraftigere bliver Suppen; det koster ikke Noget! der beh\u00f8ves ingen Tils\u00e6tninger, – kun r\u00f8re om!”<\/p>\n

“Kan en Anden ikke gj\u00f8re det ?” spurgte Musekongen.<\/p>\n

“Nei,” sagde Musen, “den kraft er kun i Musekongens Hale!”<\/p>\n

Og Vandet skrupkogte, og Musekongen stillede sig t\u00e6t ved, det var n\u00e6sten farligt, og han stak Halen ud, saaledes som Musene Gj\u00f8re i Melkestuen, naar de skumme Fl\u00f8den af et Fad og derpaa slikke Halen, men han fik sin kun ind i den varme Damp, saa sprang han strax ned:<\/p>\n

“Naturligviis, Du er min Dronning!” sagde han, “Suppen ville vi vente med til vort Guldbryllup, saa har de Fattige i mit Rige Noget at gl\u00e6de sig til og en lang Gl\u00e6de!”<\/p>\n

Og saa holdt de Bryllup; men flere af Musene, da de kom hjem, sagde: “man kunde da ikke kalde det Suppe paa en P\u00f8lsepind, det var snarere Suppe paa en Musehale!” – Eet og Andet af hvad der blev fortalt, fandt de, var ganske godt givet, men det Hele kunde v\u00e6re anderledes! “jeg vilde nu have fortalt saaledes og saaledes – -!”<\/p>\n

Det var Kritiken, og den er altid saa klog – bag efter.<\/p>\n

Og den Historie gik Verden rundt, Meningerne om den vare deelte, men Historien selv blev heel; og det er det Rigtigste i Stort og Smaat, i Suppe paa en P\u00f8lsepind; man maa bare ikke vente Tak for den!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Suppe paa en P\u00f8lsepind\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0Soup on a Sausage-Peg 1858 I. “Suppe paa en P\u00f8lsepind.” “Det var en udm\u00e6rket Middag igaar!” sagde en gammel Hun-Muus til Een, der ikke havde v\u00e6ret med ved det Gilde. “Jeg sad Nummer een og tyve fra den gamle Musekonge; det er ikke saa ringe … L\u00e6s mere Suppe paa en P\u00f8lsepind<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1796","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1796"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78287,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1796\/revisions\/78287"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}