{"id":1794,"date":"2012-03-21T09:14:13","date_gmt":"2012-03-21T08:14:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1794"},"modified":"2016-01-07T13:50:38","modified_gmt":"2016-01-07T12:50:38","slug":"stormen-flytter-skilt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1794","title":{"rendered":"Stormen flytter Skilt"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Stormen flytter Skilt<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Storm Shifts the Signs<\/a><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

I gamle Dage, da Mo’erfa’er var en ganske lille Dreng og gik med r\u00f8de Buxer, r\u00f8d Tr\u00f8ie, Skj\u00e6rf om Livet og Fjer i Kasketten, for saaledes gik i hans Barnetid de smaa Drenge kl\u00e6dte, naar de vare rigtigt pyntede, da var Saameget ganske anderledes end nu; der var tidt Stads i Gaden, Stads, som vi ikke see, for den er afskaffet, den blev saa gammeldags; men morsomt er det at h\u00f8re Mo’erfa’er fort\u00e6lle om den.<\/p>\n

Det maa rigtignok have v\u00e6ret en Stads den Gang at see Skomagerne flytte Skilt, naar de skiftede Laugshuus. Deres Silkefane vaiede; der var malet paa den en stor St\u00f8vle og en \u00d8rn med to Hoveder; de yngste Svende bare Velkomsten og Laden, og havde r\u00f8de og hvide Baand flagrende ned om Skjorte\u00e6rmerne; de \u00e6ldre f\u00f8rte dragen Kaarde med en Citron paa Spidsen. Der var fuld Musik, og deiligst af Instrumenterne var “Fuglen”; som Mo’erfa’er kaldte den store Stang med Halvmaanen paa og alt muligt klingende Dingeldangel, rigtig tyrkisk Musik. Den blev l\u00f8ftet og svungen, den klingede og klang, og det skjar ordenligt i \u00d8inene at see Solen skinne paa alt det Guld, S\u00f8lv eller Messing.<\/p>\n

Foran Toget l\u00f8b Harlekin, i Kl\u00e6der syet sammen af alle mulige couleurte Lapper, sort i Ansigtet og med Bj\u00e6lder paa Hovedet, ligesom en Kanehest; og saa slog han ind paa Folk med sin Brix, der sm\u00e6ldede uden at gj\u00f8re ondt, og Folk trykkede hverandre for at komme tilbage og for at komme frem; smaa Drenge og Piger faldt over deres egne Been lige i Rendestenen; gamle Madamer puffede med Albuerne, saae suurt og skj\u00e6ndte. Een loe, en Anden snakkede; der var Folk paa Trapper og i Vinduet, ja heelt ude paa Taget. Solen skinnede; lidt Regn fik de ogsaa, men det var godt for Landmanden, og naar de bleve rigtig dyngvaade, saa var det en sand Velsignelse for Landet.<\/p>\n

O hvor Mo’erfa’er kunde fort\u00e6lle! Han havde, som lille Dreng, seet al den Stads i dens st\u00f8rste Deilighed. Den \u00e6ldste Laugssvend holdt Tale fra Stilladset, hvor Skiltet blev h\u00e6ngt ud, og Talen var paa Vers, ligesom om den kunde v\u00e6re digtet, og det var den ogsaa; de havde v\u00e6ret Tre om det og f\u00f8rst drukket en heel Bolle Punsch, for at faae den rigtig god. Og Folk raabte Hurra for Talen, men de raabte endnu mere Hurra for Harlekin, da han kom frem paa Stilladset og vr\u00e6ngede efter. Narren gjorde saa udm\u00e6rket Nar og drak Mj\u00f8d af Snapseglas, som han saa hivede ud imellem Folk, der greb dem i Luften. Mo’erfa’er havde eet af dem, som Kalkslageren havde fanget og for\u00e6ret ham. Det var rigtignok morsomt. Og Skiltet hang med Blomster og Gr\u00f8nt paa det nye Laugshuus.<\/p>\n

Saadan en Stads glemmer man aldrig ihvor gammel man bliver, sagde Mo’erfa’er, og han glemte den heller ikke, nagtet han fik at see megen anden Stads og Herlighed og fortalte derom, men morsomt var det dog at h\u00f8re ham fort\u00e6lle om at flytte Skilt ogsaa inde i den store Stad.<\/p>\n

Mo’erfa’er reiste jo som Lille derind med sine For\u00e6ldre; han havde den Gang aldrig f\u00f8r seet det st\u00f8rste Stad i Landet. Der var saa mange Mennesker paa Gaden, saa at han troede at der skulde flyttes Skilt, og der vare mange Skilte at flytte; man kunde faae hundrede Stuer fyldte med Billeder, bleve de h\u00e6ngte op indenfor og ikke udenfor. Der var saaledes alle Slags Menneskekl\u00e6der malede af hos Skr\u00e6dderen, han kunde sye Folk om fra Grovt til Fiint; der var Tobaksspinderskilter med de yndigste Smaadrenge, der r\u00f8g Cigar, ligesom i det Virkelige; der vare Skilter med Sm\u00f8r og Spegesild, Pr\u00e6stekraver og Liigkister, og saa desuden Indskrifter og Opslag; man kunde godt gaae en heel Dag op og ned ad Gaderne og see sig m\u00e6t paa Billeder, og saa vidste man med det Samme, hvilke Mennesker der boede derinde, de havde selv h\u00e6ngt deres Skilt ud, og det er saa godt, sagde Mo’erfa’er, og saa l\u00e6rerigt at vide i en stor By, hvad der boer indenfor.<\/p>\n

Men saa skulde det med Skiltene h\u00e6nde, ligesom Mo’erfa’er kom til Byen; han har selv fortalt det, og han havde ingen Skjelm bag \u00d8ret, som Moder sagde at han havde, naar han vilde bilde mig Noget ind; han saae ganske tilforladelig ud.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Nat, han kom til den store By, blev her det frygteligste Veir, man nogensinde har l\u00e6st om i Avisen: et Veir, som det ikke havde v\u00e6ret i Mands Minde. Hele Luften var opfyldt med Tagsteen; gamle Plankev\u00e6rk gik overende; ja, der var en Trilleb\u00f8r, der af sig selv l\u00f8b op ad Gaden, bare for at redde sig. Det tudede i Luften, det hylede og ruskede, det var en Storm saa forf\u00e6rdelig. Vandet i Canalerne l\u00f8b heelt op over Bolv\u00e6rket, det vidste ikke, hvor det turde v\u00e6re. Stormen foer hen over Byen og tog Skorstenene med sig; meer end eet gammelt, stolt Kirkespiir maatte b\u00f8ie sig og har siden aldrig forvundet det.<\/p>\n

Der stod et Skilderhuus udenfor hos den gamle, skikkelige Brandmajor, der altid kom med sidste Spr\u00f8ite; Stormen kunde ikke unde ham det lille Skilderhuus, det blev revet af Tappen og trumlede hen ad Gaden; og, underligt nok, det reiste sig og blev staaende udenfor Huset, hvor den s\u00f8lle T\u00f8mmersvend boede, der havde reddet tre Menneskers Liv ved den sidste Ildebrand; men Skilderhuset t\u00e6nkte ikke Noget derved.<\/p>\n

Barberens Skilt, den store Messingtallerken, blev revet af og flyttet lige hen i Vinduesfordybningen hos Justitsraadens, og det var n\u00e6sten som en Ondskab, sagde hele Nabolaget, for det og de allerintimeste Veninder kaldte Fruen Ragekniven. Hun var saa klog, hun vidste mere om Menneskene, end Menneskene vidste om sig selv.<\/p>\n

Der fl\u00f8i et Skilt med en afridset t\u00f8r Klipfisk lige hen over D\u00f8ren, hvor der boede en Mand, som skrev en Avis. Det var en flau Sp\u00f8g af Stormvinden, den huskede nok ikke, at en Avisskriver aldeles ikke er at sp\u00f8ge med, han er Konge i sin egen Avis og i sin egen Mening.<\/p>\n

Veirhanen fl\u00f8i over paa Gjenboens Tag, og der stod den, som den sorteste Ondskab, sagde Naboerne.<\/p>\n

B\u00f8dkerens T\u00f8nde blev h\u00e6ngt ud under “Damepynt.”<\/p>\n

Spiseqvarterets Madseddel i sv\u00e6r Ramme, som hang ved D\u00f8ren, blev af Stormen stillet lige over Indgangen til det Theater, hvor Folk aldrig kom; det var en l\u00f8ierlig Placat: “Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved;” men saa kom der Folk!<\/p>\n

Bundtmagerens R\u00e6veskind, der er hans honnette Skilt, blev flyttet hen paa Klokkestr\u00e6ngen hos den unge Mand, der altid gik i Fropr\u00e6diken, saae ud som en nedslaaet Paraply, str\u00e6bte efter Sandhed og var “Exempel”, sagde hans Moster.<\/p>\n

Indskriften: “h\u00f8iere Dannelses-Anstalt” blev flyttet hen over Billardklubben, og Anstalten selv fik Skiltet: “her opammes B\u00f8rn paa Flaske”; det var aldeles ikke vittigt, kun uartigt, men Stormen havde nu gjort det, og den kan man ikke styre.<\/p>\n

Det var en frygtelig Nat; og om Morgenen, t\u00e6nk bare, da vare n\u00e6sten alle Byens Skilter flyttede; og somme Steder var det med en saadan Malice, at Mo’erfa’er vilde ikke omtale det, men han loe indvendig, det saae jeg nok, og det er muligt at han da havde Noget bag \u00d8ret.<\/p>\n

De stakkels Mennesker i den store By, is\u00e6r de Fremmede, de gik aldeles feil af Menneskene, og de kunde ikke andet, naar de gik efter Skiltet. Nogle vilde ind til en meget alvorlig Forsamling af \u00c6ldre, der skulde afhandle de vigtigste Ting, og saa kom de ind i en skraalende Drengeskole, der var lige ved at springe op paa Bordet.<\/p>\n

Der var Folk, som toge Feil af Kirken og Theatret, og det er dog forf\u00e6rdeligt!<\/p>\n

Saadan en Storm har nu aldrig bl\u00e6st i vore Dage, det er kun Mo’erfa’er, som har oplevet den, og det var som ganske Lille; saadan en Storm kommer maaskee ikke i vor Tid, men i vore B\u00f8rneb\u00f8rns; da maae vi rigtignok haabe og bede om, at de holde sig inde, mens Stormen flytter Skilt.<\/p>\n

Andersens eventyr \u2014 \u00a0Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Stormen flytter Skilt\u00a0\u2013\u00a0The Storm Shifts the Signs 1865 I gamle Dage, da Mo’erfa’er var en ganske lille Dreng og gik med r\u00f8de Buxer, r\u00f8d Tr\u00f8ie, Skj\u00e6rf om Livet og Fjer i Kasketten, for saaledes gik i hans Barnetid de smaa Drenge kl\u00e6dte, naar de vare rigtigt pyntede, da … L\u00e6s mere Stormen flytter Skilt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1794","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1794","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1794"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1794\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78286,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1794\/revisions\/78286"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1794"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}