{"id":1792,"date":"2012-03-21T09:13:32","date_gmt":"2012-03-21T08:13:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1792"},"modified":"2016-01-07T13:48:41","modified_gmt":"2016-01-07T12:48:41","slug":"storkene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1792","title":{"rendered":"Storkene"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Storkenes H\u00e6vn eller Storkene<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Storks<\/a><\/p>\n

1839<\/strong><\/p>\n

Paa det sidste Huus i en lille By stod der en Storkerede. Storkemoderen sad i Reden hos sine fire smaa Unger, der stak Hovedet frem med det lille sorte N\u00e6b, for det var ikke blevet r\u00f8dt endnu. Et lille Stykke derfra paa Tagryggen stod saa strunk og stiv Storkefaderen, han havde trukket det ene Been op under sig, for dog at have nogen Uleilighed, idet han stod Skildvagt. Man skulde troe, han var hugget ud af Tr\u00e6, saa stille stod han; “det seer vist nok saa fornemt ud, at min Kone har en Skildvagt ved Reden!” t\u00e6nkte han, “de kan jo ikke vide, at jeg er hendes Mand, de troe vist, jeg er commanderet til at staae her. Det seer saa raskt ud!” og saa blev han ved at staae paa det ene Been.<\/p>\n

Nede paa Gaden legede en heel Flok B\u00f8rn, og da de saae Storkene, saa sang en af de modigste Drenge, og siden de Allesammen, det gamle Vers om Storkene, men de sang det nu, som han kunde huske det:<\/p>\n

“Storke, Storke Steie
\nFlyv hjem til dit Eie!
\nDin Kone ligger i Reden sin
\nMed fire store Unger.
\nDen ene skal h\u00e6nges,
\nDen anden skal st\u00e6nges,
\nDen tredie skal br\u00e6ndes,
\nDen fjerde endevendes!”<\/p>\n

“H\u00f8r dog hvad Drengene synge!” sagde de smaa Storkeunger, “de sige vi skulle h\u00e6nges og br\u00e6ndes!”<\/p>\n

“Det skal I ikke bryde Eder om!” sagde Storkemoderen; “h\u00f8r bare ikke efter, saa gj\u00f8r det ikke noget!”<\/p>\n

Men Drengene blev ved at synge, og de pegede Fingre af Storkene; kun een Dreng, han hed Peter, sagde, at det var Synd at gj\u00f8re Nar af Dyrene, og vilde slet ikke v\u00e6re med. Storkemoderen tr\u00f8stede ogsaa sine Unger; “bryd Jer ikke derom,” sagde hun, “see bare, hvor rolig Jer Fader staaer, og det paa eet Been!”<\/p>\n

“Vi ere saa angst!” sagde Ungerne, og trak Hovederne dybt ned i Reden.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag, da B\u00f8rnene kom sammen igjen for at lege, og de saa Storkene, begyndte de deres Vise:<\/p>\n

“Den ene skal h\u00e6nges,
\nDen anden skal br\u00e6ndes! -”<\/p>\n

“Skal vi vel h\u00e6nges og br\u00e6ndes?” spurgte Storkeungerne.<\/p>\n

“Nei vist ikke!” sagde Moderen, “I skal l\u00e6re at flyve, jeg skal nok exercere Jer! saa tage vi ud paa Engen og gj\u00f8re Visit hos Fr\u00f8erne, de neie i Vandet for os, de synge “koax, koax!” og saa spise vi dem op, det kan rigtig blive en Forn\u00f8ielse!”<\/p>\n

“Og hvad saa!” spurgte Storke-Ungerne.<\/p>\n

“Saa samles alle de Storke, her ere i hele Landet, og saa begynder H\u00f8stmaneuvren, da maa man flyve godt, det er af stor Vigtighed, thi den som ikke kan flyve, stikker Generalen ihjel med sit N\u00e6b; derfor pas vel paa at l\u00e6re Noget, naar Exercitsen begynder!”<\/p>\n

“Saa blive vi jo dog st\u00e6ngede, som Drengene sagde! og h\u00f8r, nu synge de det igjen!”<\/p>\n

“H\u00f8r paa mig og ikke paa dem,” sagde Storkemoderen. “Efter den store Maneuvre flyve vi til de varme Lande, o, saa langt herfra, over Bjerge og Skove. Til \u00c6gypten flyve vi, hvor der ere trekantede Steenhuse, der gaae i en Spids op over Skyerne, de kaldes Pyramider og ere \u00e6ldre end nogen Stork kan t\u00e6nke sig. Der er en Flod, som l\u00f8ber over, saa Landet bliver til Mudder. Man gaaer i Mudder og spiser Fr\u00f8er.”<\/p>\n

“O!” sagde alle Ungerne.<\/p>\n

“Ja! der er saa deiligt! man gj\u00f8r ikke andet end spise hele Dagen, og imens vi har det saa godt, er i dette Land ikke et gr\u00f8nt Blad paa Tr\u00e6erne; her er saa koldt, saa Skyerne fryse i Stykker og falde ned i smaa hvide Lapper!” det var Sneen, hun mente, men hun kunde jo ikke forklare det tydeligere.<\/p>\n

“Fryse saa ogsaa de uartige Drenge i Stykker?” spurgte Storkeungerne.<\/p>\n

“Nej, i Stykker fryse de ikke! men de ere n\u00e6r ved det og maae sidde inde i den m\u00f8rke Stue og kukkelure; I kan derimod flyve om i fremmed Land, hvor der er Blomster og varmt Solskin!”<\/p>\n

Nu var der allerede gaaet nogen Tid, og Ungerne vare saa store, at de kunde staae op i Reden og see vidt omkring, og Storkefaderen kom flyvende hver Dag med p\u00e6ne Fr\u00f8er, smaa Snoge og alt det Storke-Slikkeri, han kunde finde! O, det saae morsomt ud, hvor han gjorde Kunster for dem. Hovedet lagde han lige om paa Halen, N\u00e6bbet knebrede han med, som var det en lille Skralde, og saa fortalte han dem Historier, allesammen fra Sumpen.<\/p>\n

“H\u00f8r nu maae I l\u00e6re at flyve!” sagde en Dag Storkemoderen, og saa maatte alle fire Unger ud paa Tagryggen, o hvor de dinglede! hvor de balancerede med Vingerne, og vare dog f\u00e6rdig ved at falde ned!<\/p>\n

“See nu paa mig!” sagde Moderen, “saadan skal I holde Hovedet! saadan skal I s\u00e6tte Benene! een to! een to! det er det, som skal hj\u00e6lpe Jer frem i Verden!” saa fl\u00f8i hun et lille Stykke, og Ungerne, de gjorde et lille kluntet Hop, bums! der laae de, for de vare tunge i Livet.<\/p>\n

“Jeg vil ikke flyve!” sagde den ene Unge, og kr\u00f8b op i Reden igjen, “jeg bryder mig ikke om at komme til de varme Lande!”<\/p>\n

“Vil du da fryse ihjel her, naar det bliver Vinter! skal Drengene komme og h\u00e6nge og br\u00e6nde og st\u00e6nge dig? nu kalder jeg paa dem!”<\/p>\n

“O nei!” sagde Storkeungen, og saa hoppede den igjen paa Taget ligesom de Andre, den tredie Dag kunde de ordentlig flyve lidt, og saa troede de, at de kunde ogsaa sidde og hvile paa Luften; det vilde de, men bums! der dumpede de, saa maatte de til at r\u00f8re Vingerne igjen. Nu kom Drengene nede paa Gaden og sang deres Vise:<\/p>\n

“Storke, Storke Steie!”<\/p>\n

“Skulle vi ikke flyve ned og hugge deres \u00d8ine ud?” sagde Ungerne.<\/p>\n

“Nei lad v\u00e6re med det!” sagde Moderen, “h\u00f8r bare efter mig, det er vigtigere! een, to, tre! nu flyve vi h\u00f8ire om! een to, tre! nu venstre om Skorstenen! – see det var meget godt! det sidste Slag med Vingerne var saa nydeligt og rigtigt, at I skal faae Lov at komme i Sumpen med mig imorgen! der komme flere nette Storkefamilier med deres B\u00f8rn, lad mig nu see, at mine ere de p\u00e6neste, og saa at I kneise, det seer godt ud, og det giver Anseelse!”<\/p>\n

“Men skal vi da ikke have H\u00e6vn over de uartige Drenge?” spurgte Storkeungerne.<\/p>\n

“Lad dem skrige hvad de ville! I flyve dog mod Skyerne, komme til Pyramidernes Land, naar de maae fryse og ikke have et gr\u00f8nt Blad eller et s\u00f8dt \u00c6ble!”<\/p>\n

“Ja h\u00e6vnes ville vi!” hviskede de til hinanden, og saa blev der igjen exerceret.<\/p>\n

Af alle Drengene paa Gaden var Ingen v\u00e6rre til at synge Spottevisen, end just han, som havde begyndt, og det var en ganske lille Een, han var nok ikke mere end sex Aar; Storkeungerne troede rigtignok, at han var hundrede Aar; for han var jo saa meget st\u00f8rre end deres Moder og Fader, og hvad vidste de om, hvor gamle B\u00f8rn og store Mennesker kunne v\u00e6re. Hele deres H\u00e6vn skulde gaae ud over den Dreng, han havde jo f\u00f8rst begyndt, og han blev altid ved: Storkeungerne vare saa irriterede, og alt som de bleve st\u00f8rre, vilde de mindre taale det; Moderen maatte tilsidst love dem, at de nok skulde faae H\u00e6vn, men hun vilde ikke tage den, f\u00f8r paa den sidste Dag, de vare i Landet.<\/p>\n

“Vi maae jo f\u00f8rst see, hvorledes I b\u00e6re Jer ad ved den store Maneuvre! komme I galt fra det, saa Generalen jager Jer N\u00e6bet i Brystet, saa have jo Drengene dog Ret, i det mindste paa een Maade! lad os nu see!”<\/p>\n

“Ja det skal du!” sagde Ungerne, og saa gjorde de sig just Umage; de \u00f8vede sig hver Dag, og fl\u00f8i saa nydeligt og let, saa det var en Lyst.<\/p>\n

Nu kom H\u00f8sten, alle Storkene begyndte at samles for at flyve bort til de varme Lande, mens vi have Vinter. Det var en Maneuvre! over Skov og Byer maatte de, bare for at see, hvor godt de kunde flyve, det var jo en stor Reise, som forestod. Storkeungerne gjorde deres Ting saa nydeligt, at de fik Udm\u00e6rket Godt med Fr\u00f8 og Slange. Det var den allerbedste Characteer, og Fr\u00f8en og Slangen kunde de spise, det gjorde de ogsaa.<\/p>\n

“Nu skulle vi h\u00e6vnes!” sagde de.<\/p>\n

“Ja vist!” sagde Storkemoderen. “Hvad jeg havde udt\u00e6nkt, det er just det rigtige! jeg veed, hvor den Dam er, hvor alle de smaa Menneskeb\u00f8rn ligge, til Storken kommer og henter dem til For\u00e6ldrene. De nydelige smaa B\u00f8rn sove og dr\u00f8mme saa deiligt, som de aldrig siden komme til at dr\u00f8mme. Alle For\u00e6ldre ville gjerne have saadant et lille Barn, og alle B\u00f8rn ville have en S\u00f8ster eller Broder. Nu ville vi flyve hen til Dammen, hente en til hver af de B\u00f8rn, som ikke have sjunget den onde Vise og gjort Nar af Storkene, for de B\u00f8rn skulle slet ingen have!”<\/p>\n

“Men han, som begyndte med at synge, den slemme, h\u00e6slige Dreng!” skrege de unge Storke, “hvad gj\u00f8re vi ved ham?”<\/p>\n

“Der ligger i Dammen et lille d\u00f8dt Barn, det har dr\u00f8mt sig ihjel, det vil vi tage til ham, saa maa han gr\u00e6de, fordi vi have bragt ham en d\u00f8d lille Broder, men den gode Dreng, ham har I dog ikke glemt, han som sagde: “det er Synd at gj\u00f8re Nar af Dyrene!” ham ville vi bringe baade en Broder og en S\u00f8ster, og da den Dreng hed Peter, saa skulle I ogsaa Allesammen kaldes Peter!”<\/p>\n

Og det skete hvad hun sagde, og saa hed alle Storkene Peter, og det kaldes de endnu.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Storkenes H\u00e6vn eller Storkene\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Storks 1839 Paa det sidste Huus i en lille By stod der en Storkerede. Storkemoderen sad i Reden hos sine fire smaa Unger, der stak Hovedet frem med det lille sorte N\u00e6b, for det var ikke blevet r\u00f8dt endnu. Et lille Stykke derfra paa … L\u00e6s mere Storkene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1792","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1792","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1792"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1792\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78285,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1792\/revisions\/78285"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1792"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}