{"id":1784,"date":"2012-03-21T09:11:00","date_gmt":"2012-03-21T08:11:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1784"},"modified":"2016-01-07T13:40:18","modified_gmt":"2016-01-07T12:40:18","slug":"sommergjaekken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1784","title":{"rendered":"Sommergj\u00e6kken"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Sommergj\u00e6kken<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Snowdrop or Summer-Geck<\/a><\/p>\n

1866<\/strong><\/p>\n

Det var Vintertid, Luften kold, Vinden skarp, men inden D\u00f8re var luunt og godt, inden D\u00f8re laae Blomsten, den laae i sit L\u00f8g under Jord og Snee.<\/p>\n

En Dag faldt Regn; Draaberne tr\u00e6ngte ned gjennem Sneelaget ned i Jorden, r\u00f8rte ved Blomsterl\u00f8get, meldte om Lysverdenen ovenover; snart tr\u00e6ngte Solstraalen saa fiin og borende, gjennem Sneen, ned til L\u00f8get og prikkede paa det.<\/p>\n

“Kom ind!” sagde Blomsten.<\/p>\n

“Det kan jeg ikke!” sagde Solstraalen; “jeg er ikke st\u00e6rk nok til at lukke op! jeg bliver st\u00e6rk til Sommer.”<\/p>\n

“Naar er det Sommer?” spurgte Blomsten, og gjentog det, hvergang en ny Solstraale tr\u00e6ngte ned. Men det var langt fra Sommertid; Sneen laae endnu, der fr\u00f8s Iis paa Vandet hver evige Nat.<\/p>\n

“Hvor det varer! hvor det varer!” sagde Blomsten. “Jeg f\u00f8ler Kriblen og Krablen, jeg maa r\u00e6kke mig, jeg maa str\u00e6kke mig, jeg maa lukke op, jeg maa ud! nikke Godmorgen til Sommeren, det bliver en livsalig Tid!”<\/p>\n

Og Blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde Skal, som Vandet udenfor havde bl\u00f8dgjort, Snee og Jord opvarmet, Solstraalen prikket ind i; den sk\u00f8d frem under Sneen, med hvidgr\u00f8n Knop paa sin gr\u00f8nne Stilk, med smalle tykke Blade, der ligesom vilde skjerme om den. Sneen var kold, men gjennemstraalet af Lyset, dertil saa let at bryde igjennem, og her kom Solstraalen med st\u00e6rkere Magt end f\u00f8r.<\/p>\n

“Velkommen! velkommen!” sang og klang hver Straale, og Blomsten l\u00f8ftede sig over Sneen ud i Lysverdenen. Solstraalerne klappede og kyssede den, saa at den aabnede sig heelt, hvid som Sneen og pyntet med gr\u00f8nne Striber. Den b\u00f8iede sit Hoved i Gl\u00e6de og Ydmyghed.<\/p>\n

“Deilige Blomst!” sang Solstraalerne. “Hvor Du er frisk og skj\u00e6r! Du er den F\u00f8rste, Du er den Eneste! Du er vor Kj\u00e6rlighed! Du ringer Sommer, deilig Sommer over Land og By! Al Sneen skal smelte! de kolde Vinde jages bort! Vi skulle raade! Alting vil gr\u00f8nnes! Og saa faaer Du Selskab, Syrener og Guldregn og tilsidst Roserne, men Du er den F\u00f8rste, saa fiin og skj\u00e6r!”<\/p>\n

Det var en stor Forn\u00f8ielse. Det var, som Luften sang og klang, som tr\u00e6ngte Lysets Straaler ind i dens Blade og Stilk; der stod den saa fiin og let til at bryde og dog saa kraftig, i ung Deilighed; den stod i hvid Kjortel med gr\u00f8nne Baand og priste Sommer. Men det var langt fra Sommertid, Skyer skjulte Solen, skarpe Vinde bl\u00e6ste paa den.<\/p>\n

“Du er kommen lidt for tidligt!” sagde Vind og Veir. “Vi have endnu Magten! den skal Du f\u00f8le og finde Dig i! Du skulde v\u00e6re bleven inden D\u00f8re, ikke l\u00f8bet ud at stadse, det er ikke Tiden endnu!”<\/p>\n

Det var bidende koldt! Dagene, som kom, bragte ikke en Solstraale! det var Veir til at fryse istykker i, for saadan en lille skj\u00f8r Blomst. Men der var mere Styrke i den, end den selv vidste; den var st\u00e6rk i Gl\u00e6de og Tro paa den Sommer, der maatte komme; der var den forkyndt i dens dybe Attraa og bekr\u00e6ftet af det varme Sollys, og saaledes stod den med Fortr\u00f8stning i sin hvide Dragt, i den hvide Snee, b\u00f8iende sit Hoved, naar Sneefnuggene faldt t\u00e6tte og tunge, medens de iisnende Vinde fore hen over den.<\/p>\n

“Du kn\u00e6kker over!” sagde de. “Visner, iisner! Hvad vilde Du ude! Hvorfor lod Du Dig lokke, Solstraalen har gj\u00e6kket Dig! Nu kan Du have det saa godt, du Sommergj\u00e6k!”<\/p>\n

“Sommergj\u00e6k!” gjentog den i den kolde Morgenstund.<\/p>\n

“Sommergj\u00e6k!” jublede nogle B\u00f8rn, der kom ned i Haven, “der staaer een, saa yndig, saa deilig, den f\u00f8rste, den eneste!”<\/p>\n

Og de Ord gjorde Blomsten saa godt, det var Ord ligesom varme Solstraaler. Blomsten fornam i sin Gl\u00e6de ikke engang, at den blev plukket; den laae i Barnehaand, blev kysset af Barnemund, blev bragt ind i den varme Stue, seet paa af milde \u00d8ine, sat i Vand, saa styrkende, saa oplivende. Blomsten troede, at den med Eet var kommen lige ind i Sommeren.<\/p>\n

Datteren i Huset, en yndig, lille Pige, hun var confirmeret, hun havde en kj\u00e6r lille Ven, og han var ogsaa confirmeret, han l\u00e6ste til Levebr\u00f8d. “Han skal v\u00e6r min Sommergj\u00e6k!” sagde hun; tog saa den fine Blomst, lagde den i et duftende Stykke Papir, som der var skrevet Vers paa, Vers om Blomsten, der begyndte med Sommergj\u00e6k, og endte med Sommergj\u00e6k, “lille Ven, v\u00e6r Vinternar!” hun havde gj\u00e6kket ham med Sommeren. Ja, det stod Altsammen i Verset, og det blev lagt som Brev, Blomsten laae deri, og der var m\u00f8rkt om den, m\u00f8rkt, som da den laae i L\u00f8get. Blomsten kom paa Reise, laae i Posts\u00e6k, blev klemt og knuget, det var slet ikke behageligt; men det fik ogsaa Ende.<\/p>\n

Reisen var forbi, Brevet blev aabnet og l\u00e6st af den kj\u00e6re Ven; han var saa forn\u00f8iet, han kyssede Blomsten, og den blev, med sit Vers omkring sig, lagt ned i en Skuffe, hvori laae flere deilige Breve, men alle uden Blomst, den var den F\u00f8rste, den Eneste, som Solstraalerne havde kaldt den, og det var forn\u00f8ieligt at t\u00e6nke over.<\/p>\n

L\u00e6nge fik den ogsaa Lov at t\u00e6nke derover, den t\u00e6nkte, medens Sommeren gik, og den lange Vinter gik, og det blev Sommer igjen, da kom den atter frem. Men da var den unge Mand slet ikke glad; han tog saa haardt paa Papirerne, smed Verset hen, saa at Blomsten faldt paa Gulvet, flad og vissen var den bleven, men derfor skulde den dog ikke kastes paa Gulvet; dog der laae den bedre end i Ilden, der blussede Versene og Brevene op. Hvad var der skeet? Hvad der skeer saa tidt. Blomsten havde gj\u00e6kket ham, det var en Sp\u00f8g; Jomfruen havde gj\u00e6kket ham, det var ingen Sp\u00f8g; hun havde kaaret sig en anden Ven i Skj\u00e6rsommer.<\/p>\n

I Morgenstunden skinnede Solen ind paa den lille fladtrykte Sommergj\u00e6k, der saae ud, som den var malet paa Gulvet. Pigen, som feiede, tog den op, lagde den ind i en af B\u00f8gerne paa Bordet, idet hun troede, at den var falden ud, da hun ryddede op og lagde i Orden. Og Blomsten laae igjen mellem Vers, trykte Vers, og de ere fornemmere end de skrevne, idetmindste er der kostet Mere paa dem.<\/p>\n

Saa gik Aaringer, Bogen stod paa Hylden: nu kom den frem, blev aabnet og l\u00e6st i; det var en god Bog: Vers og Viser af den danske Digter Ambrosius Stub, som nok er v\u00e6rd at kjende. Og Manden, som l\u00e6ste i Bogen, vendte Bladet. “Der ligger jo en Blomst!” sagde han, “en Sommergj\u00e6k! det er nok med Betydning, den er lagt her; stakkels Ambrosius Stub! han var ogsaa en Sommergj\u00e6k, en Digtergj\u00e6k! han kom for tidlig i sin Tid, og derfor fik han Slud og skarpe Vinde, gik paa Omgang hos de fyenske Herrem\u00e6nd, som Blomst i Vandglasset, Blomst i Riimbrevet! Sommergj\u00e6k, Vinternar, Spas og Narrestreger, og dog den f\u00f8rste, den eneste, den ungdomsfriske danske Digter. Ja, lig som M\u00e6rke i Bogen, lille Sommergj\u00e6k! Du er lagt der med Betydning.”<\/p>\n

Og saa blev Sommergj\u00e6kken igjen lagt i Bogen, og f\u00f8lte sig der baade be\u00e6ret og forn\u00f8iet ved at vide, at den var M\u00e6rke i den deilige Sangbog, og at Den, der havde f\u00f8rst sjunget og skrevet om den, ogsaa havde v\u00e6ret Sommergj\u00e6k, staaet til Nar i Vinteren. Blomsten forstod det nu paa sin Maade, ligesom vi enhver Ting paa vor Maade.<\/p>\n

Det var Eventyret om Sommergj\u00e6kken!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Sommergj\u00e6kken\u00a0\u2013\u00a0The Snowdrop or Summer-Geck 1866 Det var Vintertid, Luften kold, Vinden skarp, men inden D\u00f8re var luunt og godt, inden D\u00f8re laae Blomsten, den laae i sit L\u00f8g under Jord og Snee. En Dag faldt Regn; Draaberne tr\u00e6ngte ned gjennem Sneelaget ned i Jorden, r\u00f8rte ved Blomsterl\u00f8get, meldte … L\u00e6s mere Sommergj\u00e6kken<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1784","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1784","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1784"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78281,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1784\/revisions\/78281"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}