{"id":1782,"date":"2012-03-21T09:10:25","date_gmt":"2012-03-21T08:10:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1782"},"modified":"2016-01-07T13:36:10","modified_gmt":"2016-01-07T12:36:10","slug":"sommerfuglen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1782","title":{"rendered":"Sommerfuglen"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><span data-mce-mark=\"1\"><strong>Sommerfuglen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0<a title=\"Illustration af H.C. Andersens eventyr \u201cSommerfuglen\u201d (1862)\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=15994\">Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0<a title=\"The Butterfly\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2368\">The Butterfly<\/a><\/span><\/p>\n<p><strong>1862<\/strong><\/p>\n<p>Sommerfuglen vilde have sig en Kj\u00e6reste; naturligviis vilde han have sig en net lille Een af Blomsterne. Han saae paa dem; hver sad saa stille og besindig paa sin Stilk, som en Jomfru skal sidde, naar hun ikke er forlovet; men her vare saa Mange at v\u00e6lge imellem, det blev en Besv\u00e6rlighed, det gad Sommerfuglen ikke v\u00e6re over og saa fl\u00f8i han til Gaaseurten. Hende kalde de Franske Margrethe, de veed, at hun kan spaae, og det gj\u00f8r hun, idet Kj\u00e6restefolk plukke Blad for Blad af hende, og ved hvert gj\u00f8re de et Sp\u00f8rgsmaal om Kj\u00e6resten: &#8220;af Hjerte? &#8211; med Smerte? &#8211; elsker meget? &#8211; lille bitte? &#8211; ikke det allermindste?&#8221; eller saadant Noget. Enhver sp\u00f8rger paa sit Sprog. Sommerfuglen kom ogsaa for at sp\u00f8rge; han nippede ikke Bladene af, men kyssede paa hvert eet, i den Mening, at man kommer l\u00e6ngst med det Gode.<\/p>\n<p>&#8220;S\u00f8de Margrethe Gaaseurt!&#8221; sagde han, &#8220;De er den klogeste Kone af alle Blomsterne! De forstaaer at spaae! siig mig, faaer jeg Den eller Den? Og hvem faaer jeg? Naar jeg veed det, kan jeg flyve lige til og frie!&#8221;<\/p>\n<p>Men Margrethe svarede slet ikke. Hun kunde ikke lide, at han kaldte hende Kone, for hun var jo Jomfru, og saa er man ikke Kone. Han spurgte anden Gang og han spurgte tredie Gang, og da han ikke fik et eneste Ord af hende, saa gad han ikke sp\u00f8rge meer, men fl\u00f8i uden videre paa Frieri.<\/p>\n<p>Det var i det tidlige Foraar; der var fuldt op af Sommergj\u00e6kke og Crocus. &#8220;De ere meget nette!&#8221; sagde Sommerfuglen, &#8220;nydelige smaa Confirmander! men noget ferske.&#8221; Han, som alle unge Mandfolk, saae efter \u00e6ldre Piger. Derpaa fl\u00f8i han til Anemonerne; de vare ham lidt for beske; Violerne lidt for sv\u00e6rmeriske; Tulipanerne for prangende; Pintselilierne for borgerlige; Lindeblomsterne for smaa og de havde saa stort Familieskab; \u00c6bleblomsterne vare jo rigtignok som Roser at see paa, men de stode idag og faldt af imorgen, ligesom Vinden bl\u00e6ste, det blev et for kort \u00c6gteskab, syntes han. \u00c6rteblomsten var den, som mest behagede, den var r\u00f8d og hvid, den var sk\u00e6r og fiin, h\u00f8rte til de huuslige Piger, som see godt ud og dog due for Kj\u00f8kkenet; han var lige ved at frie til hende, men i det Samme saae han t\u00e6t ved hang en \u00c6rteb\u00e6lg med vissen Blomst paa Spidsen. &#8220;Hvem er det?&#8221; spurgte han. &#8220;Det er min S\u00f8ster,&#8221; sagde \u00c6rteblomsten.<\/p>\n<p>&#8220;Naa, saaledes kommer De til at see ud senere!&#8221; Det skr\u00e6mmede Sommerfuglen, og saa fl\u00f8i han.<\/p>\n<p>Caprifolierne hang over Gjerdet; der var fuldt op af de Fr\u00f8kener, lange i Ansigtet og gule i Skindet; det Slags holdt han ikke af. Ja, men hvad holdt han af? Sp\u00f8rg ham.<\/p>\n<p>Foraaret gik, Sommeren gik og saa var det Efteraar; lige n\u00e6r var han. Og Blomsterne kom i de deiligste Kl\u00e6der, men hvad kunde det hjelpe, her var ikke det friske, duftende Ungdomsind. Duft tr\u00e6nger just Hjertet til med Alderen og Duft er der nu ikke synderligt af hos Georginer og Stokroser. Saa s\u00f8gte Sommerfuglen ned til Krusemynten.<\/p>\n<p>&#8220;Den har nu slet ingen Blomst, men den er heel Blomst, dufter fra Rod til Top, har Blomsterduft i hvert et Blad. Hende tager jeg!&#8221;<\/p>\n<p>Og saa friede han endelig.<\/p>\n<p>Men Krusemynten stod stiv og stille og tilsidst sagde den: &#8220;Venskab, men heller ikke mere! jeg er gammel og De er gammel! vi kunne meget godt leve for hinanden, men gifte os &#8211; nei! lad os bare ikke gj\u00f8re os til Nar i vor h\u00f8ie Alder!&#8221;<\/p>\n<p>Og saa fik Sommerfuglen slet ingen. Han havde s\u00f8gt for l\u00e6nge, og det skal man ikke. Sommerfuglen blev Pebersvend, som man kalder det.<\/p>\n<p>Seent var det paa Efteraaret, med Regn og Rusk; Vinden bl\u00e6ste koldt ned ad Ryggen paa de gamle Piletr\u00e6er, saa at det knagede i dem. Det var ikke godt at flyve ude i Sommerkl\u00e6der, da vilde man faae Kj\u00e6rligheden at f\u00f8le, som man siger; men Sommerfuglen fl\u00f8i heller ikke ude, han var tilf\u00e6ldigviis kommen inden D\u00f8re, hvor der var Ild i Kakkelovnen, ja rigtigt sommervarmt; han kunde leve; men, &#8220;leve er ikke nok!&#8221; sagde han, &#8220;Solskin, Frihed og en lille Blomst maa man have!&#8221;<\/p>\n<p>Og han fl\u00f8i mod Ruden, blev seet, beundret og sat paa Naal i Raritetskassen; Mere kunde man ikke gj\u00f8re for ham.<\/p>\n<p>&#8220;Nu sidder jeg ogsaa paa Stilk ligesom Blomsterne!&#8221; sagde Sommerfuglen; &#8220;ganske behageligt er det dog ikke! det er nok som at v\u00e6re gift, man sidder fast!&#8221; og saa tr\u00f8stede han sig dermed.<\/p>\n<p>&#8220;Det er en daarlig Tr\u00f8st!&#8221; sagde Potteblomsterne i Stuen.<\/p>\n<p>&#8220;Men Potteblomster kan man ikke ganske troe,&#8221; meente Sommerfuglen, &#8220;de omgaaes for meget med Mennesker!&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Sommerfuglen\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Butterfly 1862 Sommerfuglen vilde have sig en Kj\u00e6reste; naturligviis vilde han have sig en net lille Een af Blomsterne. Han saae paa dem; hver sad saa stille og besindig paa sin Stilk, som en Jomfru skal sidde, naar hun ikke er forlovet; men her vare saa Mange &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1782\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Sommerfuglen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1782","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1782"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1782\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78280,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1782\/revisions\/78280"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}