{"id":1780,"date":"2012-03-21T09:09:43","date_gmt":"2012-03-21T08:09:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1780"},"modified":"2016-01-07T13:29:36","modified_gmt":"2016-01-07T12:29:36","slug":"solskins-historier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1780","title":{"rendered":"Solskins-Historier"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Solskins-Historier<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Sunshine Stories<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

“Nu skal jeg fort\u00e6lle!” sagde Bl\u00e6sten.<\/p>\n

“Nei, tillader De,” sagde Regnveiret, “nu er det min Tour! De har l\u00e6nge nok staaet ved Gadehj\u00f8rnet og tudet alt hvad De kunde tude!”<\/p>\n

“Er det Tak,” sagde Bl\u00e6sten, “fordi jeg til \u00c6re for Dem har vendt mangen Paraply, ja kn\u00e6kket den, naar Folk ikke vilde have med Dem at gj\u00f8re!”<\/p>\n

“Jeg fort\u00e6ller!” sagde Solskinnet, “stille!” og det blev sagt med Glands og Majest\u00e6t, saa Bl\u00e6sten lagde sig saa lang den var, men Regnveiret ruskede i Bl\u00e6sten og sagde: “Det skulle vi taale! hun bryder altid igjennem, denne Madame Solskin. Vi ville ikke h\u00f8re efter! det er ikke Umagen v\u00e6rdt at h\u00f8re efter!”<\/p>\n

Og Solskinnet fortalte:<\/p>\n

“Der fl\u00f8i en Svane hen over det rullende Hav; hver Fjer paa den skinnede som Guld; een Fjer faldt ned paa det store Kj\u00f8bmands-Skib, som for fulde Seil gled forbi; Fjeren faldt i det kr\u00f8llede Haar paa den unge Mand, Tilsynsmand over Varerne, Supercargo kaldte de ham. Lykkefuglens Fjer ber\u00f8rte hans Pande, blev Pen i hans Haand, og han blev snart den rige Kj\u00f8bmand, der nok kunde kj\u00f8be sig Sporer af Guld, forvandle Guldfad til Adelsskjold; jeg har skinnet ind i det!” sagde Solskinnet.<\/p>\n

“Svanen fl\u00f8i hen over den gr\u00f8nne Eng, hvor den lille Faarevogter, en Dreng paa syv Aar, havde lagt sig i Skyggen af det gamle, eneste Tr\u00e6 herude. Og Svanen i sin Flugt kyssede et af Tr\u00e6ets Blade, det faldt i Drengens Haand, og det ene Blad blev til tre, blev til ti, blev til en heel Bog, og han l\u00e6ste i den om Naturens Underv\u00e6rker, om Modersmaalet, om Tro og Viden. Mod Sengetid lagde han Bogen under sit Hoved for ikke at glemme hvad han havde l\u00e6st, og Bogen bar ham til Skoleb\u00e6nk, til L\u00e6rdoms Bord. Jeg har l\u00e6st hans Navn mellem de L\u00e6rdes!” sagde Solskinnet.<\/p>\n

“Svanen fl\u00f8i ind i Skoveensomhed, hvilede sig der paa de stille m\u00f8rke S\u00f8er, hvor Aakanden groer, hvor de vilde Skov\u00e6bler groe, hvor Gj\u00f8g og Skovdue har hjemme.<\/p>\n

En fattig Kone samlede Br\u00e6ndsel, nedfaldne Grene, bar dem paa sin Ryg, sit lille Barn bar hun ved Brystet og gik sin Hjemvei. Hun saae den gyldne Svane, Lykkens Svane, l\u00f8fte sig fra den sivgroede Bred. Hvad skinnede der? Et gyldent \u00c6g; hun lagde det ved sit Bryst og Varmen blev; der var vist Liv i \u00c6gget. Ja, det pikkede indenfor Skallen; hun fornam det og troede, det var hendes eget Hjerte, der slog.<\/p>\n

Hjemme i sin fattige Stue tog hun Guld-\u00c6gget frem. “Tik! tik!” sagde det, som var det et kosteligt Gulduhr, men et \u00c6g var det med levende Liv. \u00c6gget revnede, en lille Svaneunge, fjedret, som af det pure Guld, stak Hovedet frem; den havde om Halsen fire Ringe, og da den fattige Kone netop havde fire Drenge, tre hjemme og den fjerde, som hun havde baaret med i Skoveensomheden, saa begreb hun strax, at her var en Ring til hver af B\u00f8rnene, og idet hun begreb det, fl\u00f8i den lille Guldfugl.<\/p>\n

Hun kyssede hver Ring, lod hvert Barn Kysse een af Ringene, lagde den ved Barnets Hjerte, satte den paa Barnets Finger.<\/p>\n

“Jeg saae det!” sagde Solskinnet. “Jeg saae hvad der fulgte!”<\/p>\n

Den ene Dreng satte sig i Leergraven, tog en Klump Leer i sin Haand, dreiede det med Fingrene, og det blev en Jason-Skikkelse, der havde hentet det gyldne Skind.<\/p>\n

Den anden af Drengene l\u00f8b strax ud paa Engen hvor Blomsterne stode med alle t\u00e6nkelige Farver; han plukkede en Haandfuld, klemte dem saa fast, at Safterne spr\u00f8itede ham ind i hans \u00d8ine, v\u00e6dede Ringen, det kriblede og krablede i Tanker og i Haand, og efter Aar og Dag talte den store Stad om den store Maler.<\/p>\n

Den tredive af Drengene holdt Ringen saa fast i sin Mund, at den gav Klang, Gjenlyd fra Hjertebunden; F\u00f8lelser og Tanker l\u00f8ftede sig i Toner, l\u00f8ftede sig, som syngende Svaner, dukkede sig, som Svaner, ned i den dybe S\u00f8, Tankens dybe S\u00f8; han blev Tonernes Mester, hvert Land kan nu t\u00e6nke: “mig tilh\u00f8rer han!”<\/p>\n

Den fjerde Lille, ja han var Skumpelskud; han havde Pip, sagde de, han skulde have Peber og Sm\u00f8r, som de syge Kyllinger! de sagde nu Ordene med den Betoning de vilde: “Peber og Sm\u00f8er!” og det fik han; men af mig fik han et Solskins-Kys,” sagde Solskinnet, “han fik ti Kys for eet. Han var en Digter-Natur, han blev knubset og kysset; men Lykkeringen havde han fra Lykkens gyldne Svane. Hans Tanker fl\u00f8i ud som gyldne Sommerfugle, Ud\u00f8deligheds-Symbolet!”<\/p>\n

“Det var en lang Historie den!” sagde Bl\u00e6sten.<\/p>\n

“Og kjedelig!” sagde Regnveiret. “Bl\u00e6s paa mig, at jeg kan komme mig igjen!”<\/p>\n

Og Bl\u00e6sten bl\u00e6ste, og Solskinnet fortalte:<\/p>\n

“Lykkens Svane fl\u00f8i hen over den dybe Havbugt, hvor Fiskerne havde sp\u00e6ndt deres Garn. Den Fattigste af dem t\u00e6nkte paa at gifte sig og han giftede sig.<\/p>\n

Til ham bragte Svanen et Stykke Rav; Rav drager til sig, det drog Hjerter til Huset. Rav er den deiligste R\u00f8gelse. Der kom en Duft, som fra Kirken, der kom en Duft fra Guds Natur. De f\u00f8lte ret Huuslivets Lykke, Tilfredshed i de smaa Kaar, og da blev deres Liv en heel Solskins-Historie.”<\/p>\n

“Skulle vi nu bryde af!” sagde Bl\u00e6sten. “Nu har Solskinnet l\u00e6nge nok fortalt. Jeg har kjedet mig!”<\/p>\n

“Jeg ogsaa!” sagde Regnveiret.<\/p>\n

“Hvad sige nu vi Andre, som have h\u00f8rt Historierne?”<\/p>\n

“Vi sige: “nu ere de ude!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Solskins-Historier\u00a0\u2013\u00a0Sunshine Stories 1872 “Nu skal jeg fort\u00e6lle!” sagde Bl\u00e6sten. “Nei, tillader De,” sagde Regnveiret, “nu er det min Tour! De har l\u00e6nge nok staaet ved Gadehj\u00f8rnet og tudet alt hvad De kunde tude!” “Er det Tak,” sagde Bl\u00e6sten, “fordi jeg til \u00c6re for Dem har vendt mangen Paraply, … L\u00e6s mere Solskins-Historier<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1780","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1780","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1780"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1780\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78279,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1780\/revisions\/78279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1780"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}