{"id":1778,"date":"2012-03-21T09:09:02","date_gmt":"2012-03-21T08:09:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1778"},"modified":"2016-01-07T13:27:26","modified_gmt":"2016-01-07T12:27:26","slug":"sneglen-og-rosenhaekken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1778","title":{"rendered":"Sneglen og Rosenh\u00e6kken"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Sneglen og Rosenh\u00e6kken<\/strong>\u00a0\u00a0\u2013 The Snail and the Rose-Tree<\/a><\/p>\n

1862<\/strong><\/p>\n

Rundt om Haven var et Gjerde af N\u00f8ddebuske, og udenfor var Mark og Eng med K\u00f8er og Faar, men midt i Haven stod en blomstrende Rosenh\u00e6k, under den sad en Snegl, den havde Meget i sig, den havde sig selv<\/p>\n

“Vent til min Tid kommer!” sagde den, “jeg skal udrette noget Mere, end at s\u00e6tte Roser, end at b\u00e6re N\u00f8dder, eller give M\u00e6lk, som K\u00f8er og Faar!”<\/p>\n

“Jeg venter grumme Meget af den!” sagde Rosenh\u00e6kken. “T\u00f8r jeg sp\u00f8rge, naar kommer det?”<\/p>\n

“Jeg giver mig Tid!” sagde Sneglen. “De har nu saa megen Hastv\u00e6rk! det sp\u00e6nder ikke Forventningerne!”<\/p>\n

N\u00e6ste Aar laae Sneglen omtrent paa samme Sted i Solskinnet under Rosentr\u00e6et, der satte Knop og udfoldede Roser, altid friske, altid nye. Og Sneglen kr\u00f8b halv frem, strakte ud F\u00f8lehornene, og tog dem til sig igjen.<\/p>\n

“Alt seer ud, som ifjor! der er ingen Fremgang skeet; Rosentr\u00e6et bliver ved Roserne, videre kommer det ikke!”<\/p>\n

Sommeren gik, Efteraaret gik, Rosentr\u00e6et havde stadigt Blomster og Knopper lige til Sneen faldt, Veiret blev raat og vaadt, Rosentr\u00e6et b\u00f8iede sig mod Jorden, Sneglen kr\u00f8b i Jorden.<\/p>\n

Nu begyndte et nyt Aar, og Roserne kom frem, og Sneglen kom frem.<\/p>\n

“Nu er De en gammel Rosenstok!” sagde den. “De maa snart see at gaae ud. De har givet Verden Alt, hvad De har havt i Dem; om det bet\u00f8d Noget, er et Sp\u00f8rgsmaal, jeg ikke havde Tid at t\u00e6nke over; men det er da tydeligt, De har ikke gjort det Mindste for Deres indre Udvikling, der var ellers kommet noget Andet frem af Dem. Kan De forsvare det? De gaaer nu snart op i bare Pind! Kan De forstaae, hvad jeg siger?”<\/p>\n

“De forskr\u00e6kker mig!” sagde Rosenh\u00e6kken. “Det har jeg aldrig t\u00e6nkt over!”<\/p>\n

“Nei, De har nok aldrig givet Dem meget af med at t\u00e6nke! har De nogensinde gjort rede for Dem selv, hvorfor De blomstrede, og hvorledes det gik til med at blomstre. Hvorledes og ikke anderledes!”<\/p>\n

“Nei!” sagde Rosenh\u00e6kken. “Jeg blomstrede i Gl\u00e6de, for jeg kunde ikke andet. Solen var saa varm, Luften saa forfriskende, jeg drak den klare Dug, og den st\u00e6rke Regn; jeg aandede, jeg levede! Der kom fra Jorden en Kraft op i mig, der kom en Kraft fra Oven,jeg fornam en Lykke, altid ny, altid stor, og derfor maatte jeg altid blomstre; det var mit Liv, jeg kunde ikke andet!”<\/p>\n

“De har f\u00f8rt et meget mageligt Liv!” sagde Sneglen.<\/p>\n

“Tilvisse! Alt blev givet mig!” sagde Rosenh\u00e6kken; “men Dem blev endnu Mere givet! De er een af disse t\u00e6nkende, dybsindige Naturer, een af de h\u00f8it begavede, der vil forbause Verden!”<\/p>\n

“Det har jeg aldeles ikke isinde!” sagde Sneglen. “Verden kommer ikke mig ved! hvad har jeg med Verden at gj\u00f8re? jeg har Nok med mig selv og Nok i mig selv!”<\/p>\n

“Men skulle vi ikke Alle her paa Jorden give vor bedste Deel til de Andre! bringe hvad vi kunne -! ja, jeg har kun givet Roser! – men De? De, som fik saa Meget, hvad gav De Verden? Hvad giver De den?”<\/p>\n

“Hvad jeg gav? Hvad jeg giver? jeg spytter af den! den duer ikke! den kommer ikke mig ved. S\u00e6t De Roser, De kan ikke drive det videre! lad Hasselbusken b\u00e6re N\u00f8dder! lad K\u00f8er og Faar give M\u00e6lk; de have hver deres Publicum, jeg har mit i mig selv! jeg gaaer ind i mig selv, og der bliver jeg. Verden kommer ikke mig ved!”<\/p>\n

Og saa gik Sneglen ind i sit Huus og kittede det til.<\/p>\n

“Det er saa s\u00f8rgeligt!” sagde Rosentr\u00e6et. “Jeg kan med bedste Villie ikke krybe ind, jeg maa altid springe ud, springe ud i Roser. Bladene falde af, de flyve hen i Vinden! dog een af Roserne saae jeg blive lagt i Huusmoderens Psalmebog, een af mine Roser fik Plads ved en ung, deilig Piges Bryst og een blev kysset af en Barnemund i livsalig Gl\u00e6de. Det gjorde mig saa vel, det var en sand Velsignelse. Det er min Erindring, mit Liv!”<\/p>\n

Og Rosentr\u00e6et blomstrede i Uskyldighed, og Sneglen dvaskede i sit Huus, Verden kom ikke ham ved.<\/p>\n

Og Aaringer gik.<\/p>\n

Sneglen var Jord i Jorden, Rosentr\u00e6et var Jord i Jorden; ogsaa Erindringsrosen i Psalmebogen var veiret hen, – – men i Haven blomstrede nye Rosenh\u00e6kker, i Haven voxte nye Snegle; de kr\u00f8b ind i deres Huus, spyttede, – Verden kom ikke dem ved.<\/p>\n

Skal vi l\u00e6se Historien om forfra igjen? – Den bliver ikke anderledes.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Sneglen og Rosenh\u00e6kken\u00a0\u00a0\u2013 The Snail and the Rose-Tree 1862 Rundt om Haven var et Gjerde af N\u00f8ddebuske, og udenfor var Mark og Eng med K\u00f8er og Faar, men midt i Haven stod en blomstrende Rosenh\u00e6k, under den sad en Snegl, den havde Meget i sig, den havde sig … L\u00e6s mere Sneglen og Rosenh\u00e6kken<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1778","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1778"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1778\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78278,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1778\/revisions\/78278"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}