{"id":1776,"date":"2012-03-21T09:08:23","date_gmt":"2012-03-21T08:08:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1776"},"modified":"2016-01-07T13:24:18","modified_gmt":"2016-01-07T12:24:18","slug":"sneemanden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1776","title":{"rendered":"Sneemanden"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Sneemanden<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Snow Man<\/a><\/p>\n

1861<\/strong><\/p>\n

“Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det!” sagde Sneemanden. “Vinden kan rigtignok bide Liv i Een! Og hvor den Gloende der, hun gloer!” det var Solen, han meente; den var lige ved at gaae ned. “Hun skal ikke faae mig til at blinke, jeg kan nok holde paa Brokkerne!”<\/p>\n

Det var to store, trekantede Tagsteens Brokker, han havde til \u00d8ine; Munden var et Stykke af en gammel Rive, derfor havde han T\u00e6nder.<\/p>\n

Han var f\u00f8dt under Hurraraab af Drengene, hilset af Bj\u00e6ldeklang og Pidskesm\u00e6ld fra Kanerne.<\/p>\n

Solen gik ned, Fuldmaanen stod op, rund og stor, klar og deilig i den blaae Luft.<\/p>\n

“Der har vi hende igjen fra en anden Kant!” sagde Sneemanden. Han troede, at det var Solen, der viste sig igjen. “Jeg har v\u00e6nnet hende af med at gloe! nu kan hun h\u00e6nge der og lyse op, at jeg kan see mig selv. Vidste jeg bare, hvorledes man b\u00e6rer sig ad med at flytte sig! jeg vilde saa gjerne flytte mig! kunde jeg det, vilde jeg nu ned at glide paa Isen, som jeg saae Drengene gj\u00f8re det; men jeg forstaaer ikke at l\u00f8be!”<\/p>\n

“V\u00e6k! v\u00e6k!” bj\u00e6ffede den gamle L\u00e6nkehund; han var noget h\u00e6s, det havde han v\u00e6ret, siden han var Stuehund og laae under Kakkelovnen. “Solen vil nok l\u00e6re Dig at l\u00f8be! det saae jeg med din Formand ifjor og med hans Formand; v\u00e6k! v\u00e6k! og v\u00e6k ere de Alle!”<\/p>\n

“Jeg forstaaer Dig ikke, Kammerat!” sagde Sneemanden; “skal den deroppe l\u00e6re mig at l\u00f8be?” Han meente Maanen; “ja hun l\u00f8b jo rigtignok f\u00f8r, da jeg saae stift paa hende, nu lister hun fra en anden Kant!”<\/p>\n

“Du veed Ingenting!” sagde L\u00e6nkehunden, “men Du er da ogsaa nylig klattet op! Den Du nu seer, kaldes Maanen, den der gik, var Solen, hun kommer igjen imorgen, hun l\u00e6rer Dig nok at l\u00f8be ned i Voldgraven. Vi faae snart Forandring i Veiret, det kan jeg m\u00e6rke paa mit venstre Bagbeen, det jager i det. Vi faae Veirskifte!”<\/p>\n

“Jeg forstaaer ham ikke!” sagde Sneemanden, “men jeg har en Fornemmelse af, at det er noget Ubehageligt, han siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder Solen, hun er heller ikke min Ven, det har jeg paa F\u00f8lelsen!”<\/p>\n

“V\u00e6k! v\u00e6k!” bj\u00e6ffede L\u00e6nkehunden, gik tre Gange rundt om sig selv og lagde sig saa ind i sit Huus for at sove.<\/p>\n

Der kom virkelig Forandring i Veiret. En Taage, saa tyk og klam, lagde sig i Morgenstunden hen over hele Egnen; i Dagningen luftede det; Vinden var saa isnende, Frosten tog ordenlig Tag, men hvor det var et Syn at see, da Solen stod op. Alle Tr\u00e6er og Buske stode med Riimfrost; det var som en heel Skov af hvide Koraller, det var som om alle Grene vare overd\u00e6ngede af straalehvide Blomster. De uendelig mange og fine Forgreninger, dem man om Sommeren ikke kan see for de mange Blade, kom nu frem hver evige een; det var en Knipling og saa skinnende hvid, som str\u00f8mmede der en hvid Glands ud fra hver Green. H\u00e6ngebirken bev\u00e6gede sig i Vinden, der var Liv i den, som i Tr\u00e6erne ved Sommertid; det var en magel\u00f8s Deilighed! og da Solen saa skinnede, nei, hvor funklede det Hele, som om det var overpuddret med Diamantst\u00f8v og hen over Jordens Sneelag glimrede de store Diamanter, eller man kunde ogsaa troe, at der br\u00e6ndte utallige smaa bitte Lys, endnu hvidere end den hvide Snee.<\/p>\n

“Det er en magel\u00f8s Deilighed!” sagde en ung Pige, som med en ung Mand traadte ud i Haven og standsede just ved Sneemanden, hvor de saae paa de glimrende Tr\u00e6er. “Deiligere Syn har man ikke om Sommeren!” sagde hun, og hendes \u00d8ine straalede.<\/p>\n

“Og saadan en Karl, som ham der, har man nu slet ikke!” sagde den unge Mand og pegede paa Sneemanden. “Han er udm\u00e6rket!”<\/p>\n

Den unge Pige lo, nikkede til Sneemanden og dandsede saa med sin Ven hen over Sneen, der knirkede under dem, som om de gik paa Stivelse.<\/p>\n

“Hvem var de To?” spurgte Sneemanden L\u00e6nkehunden; “Du er \u00e6ldre paa Gaarden end jeg, kjender Du dem?”<\/p>\n

“Det gj\u00f8r jeg!” sagde L\u00e6nkehunden. “Hun har jo klappet mig, og han har givet mig et Kj\u00f8dbeen; dem bider jeg ikke!”<\/p>\n

“Men hvad forestille de her?” spurgte Sneemanden.<\/p>\n

“Kj\u00e6rrrrr-restefolk!” sagde L\u00e6nkehunden. “De skal flytte i Hundehuus og gnave Been sammen. V\u00e6k! v\u00e6k!”<\/p>\n

“Har de To ligesaa meget at betyde som Du og jeg?” spurgte Sneemanden.<\/p>\n

“De h\u00f8re jo til Herskabet!” sagde L\u00e6nkehunden; “det er rigtignok saare Lidt man veed, naar man er f\u00f8dt igaar! det m\u00e6rker jeg paa Dig! Jeg har Alder og Kundskab, jeg kjender Alle her paa Gaarden! og jeg har kjendt en Tid, hvor jeg ikke stod her i Kulde og L\u00e6nke; v\u00e6k! v\u00e6k!”<\/p>\n

“Kulden er deilig!” sagde Sneemanden. “Fort\u00e6l, fort\u00e6l! men Du maa ikke rasle med L\u00e6nken, for saa kn\u00e6kker det i mig!”<\/p>\n

“V\u00e6k! v\u00e6k!” bj\u00e6ffede L\u00e6nkehunden. “Hvalp har jeg v\u00e6ret; lille og yndig, sagde de, da laae jeg i Fl\u00f8ielsstol derinde paa Gaarden, laae i Skj\u00f8det paa det \u00f8verste Herskab; blev kysset i Flaben og visket om Poterne med broderet Lommet\u00f8rkl\u00e6de; jeg hed “den Deiligste”, “Nussenussebenet”, men saa blev jeg dem for stor! saa gav de mig til Huusholdersken; jeg kom i Kjelder-Etagen! Du kan see ind i den, hvor Du staaer; Du kan see ned i Kamret, hvor jeg har v\u00e6ret Herskab; for det var jeg hos Huusholdersken. Det var vel et ringere Sted end ovenpaa, men her var mere behageligt; jeg blev ikke krammet og sl\u00e6bt om med af B\u00f8rn, som ovenpaa. Jeg havde min egen Pude, og saa var der en Kakkelovn, den er paa denne Tid det Deiligste i denne Verden! jeg kr\u00f8b heelt ind under den, saa at jeg blev borte. O, den Kakkelovn saa deilig ud!” spurgte Sneemanden. “Ligner den mig?”<\/p>\n

“Den er lige det Modsatte af Dig! kulsort er den! har en lang Hals med Messing-Tromle. Den \u00e6der Br\u00e6nde, saa at Ilden staaer den ud af Munden. Man maa holde sig paa Siden af den, t\u00e6t op, ind under den, det er en uendelig Behagelighed! Du maa ind af Vinduet kunde see den der, hvor Du staaer!”<\/p>\n

Og Sneemanden saae, og virkelig saae han en sort blankpoleret Gjenstand med Messing-Tromle; Ilden lyste ud forneden. Sneemanden blev ganske underlig til Mode; han havde en Fornemmelse, han ikke selv kunde gj\u00f8re sig Rede for; der kom over ham Noget, han ikke kjendte, men som alle Mennesker kjende, naar de ikke ere Sneem\u00e6nd.<\/p>\n

“Og hvorfor forlod Du hende?” sagde Sneemanden. Han f\u00f8lte at det maatte v\u00e6re et Hunkj\u00f8ns V\u00e6sen. “Hvor kunde Du forlade et saadant Sted?”<\/p>\n

“Det var jeg nok n\u00f8dt til!” sagde L\u00e6nkehunden, “De smed mig udenfor og satte mig her i L\u00e6nke. Jeg havde bidt den yngste Junker i Benet, for han st\u00f8dte fra mig det Been, jeg gnavede paa; og Been for Been, t\u00e6nker jeg! men det toge de ilde op, og fra den Tid har jeg staaet i L\u00e6nke, og har mistet min klare R\u00f8st, h\u00f8r hvor h\u00e6s jeg er: v\u00e6k! v\u00e6k! det blev Enden paa det!”<\/p>\n

Sneemanden h\u00f8rte ikke mere efter; han saae stadig ind i Huusholderskens Kjelder-Etage, ned i hendes Stue, hvor Kakkelovnen stod paa sine fire Jernbeen og viste sig i St\u00f8rrelse som Sneemanden selv.<\/p>\n

“Det knager saa underligt i mig!” sagde han. “Skal jeg aldrig komme derind? det er et uskyldigt \u00d8nske, og vore uskyldige \u00d8nsker maae dog vist blive opfyldte. Det er mit h\u00f8ieste \u00d8nske, mit eneste \u00d8nske og det vilde v\u00e6re n\u00e6sten uretf\u00e6rdig, om det ikke blev stillet tilfreds. Jeg maa derind, jeg maa helde mig op til hende, om jeg ogsaa skal knuse Vinduet!”<\/p>\n

“Der kommer Du aldrig ind!” sagde L\u00e6nkehunden, “og kom Du til Kakkelovnen, saa var Du v\u00e6k! v\u00e6k!<\/p>\n

“Jeg er saa godt som v\u00e6k!” sagde Sneemanden, “jeg br\u00e6kker over, tror jeg!”<\/p>\n

Hele Dagen stod Sneemanden og saae ind af Vinduet; i Tusm\u00f8rket blev Stuen endnu mere indbydende; fra Kakkelovnen lyste det saa mildt, som ikke Maanen lyser og heller ikke Solen, nei, som kun Kakkelovnen kan lyse, naar der er Noget i den. Gik de med D\u00f8ren, saa slog Luen ud, det var den i Vane med; det blussede ordenligt r\u00f8dt i Sneemandens hvide Ansigt, det lyste r\u00f8dt lige op af hans Bryst.<\/p>\n

“Jeg holder det ikke ud!” sagde han. “Hvor det kl\u00e6der hende at r\u00e6kke Tungen ud!”<\/p>\n

Natten var meget lang men ikke for Sneemanden, han stod i sine egne deilige Tanker og de fr\u00f8s, saa de knagede.<\/p>\n

I Morgenstunden vare Kjeldervinduerne frosne til, de bare de deiligste Iisblomster, nogen Sneemand kunde forlange, men de skjulte Kakkelovnen. Ruderne vilde ikke t\u00f8e op, han kunde ikke see hende. Det knagede, det knasede, det var just et Frostveir, der maatte forn\u00f8ie en Sneemand, men han var ikke forn\u00f8iet; han kunde og burde have f\u00f8lt sig saa lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde Kakkelovns L\u00e6ngsel.<\/p>\n

“Det er en slem Syge for en Sneemand!” sagde L\u00e6nkehunden; “jeg har ogsaa lidt af den Syge, men jeg har overstaaet den! v\u00e6k! v\u00e6k! – Nu faae vi Veirskifte!”<\/p>\n

Og der blev Veirskifte, det slog om i T\u00f8.<\/p>\n

T\u00f8veiret tog til, Sneemanden tog af. Han sagde ikke Noget, han klagede ikke, og det er det rigtige Tegn.<\/p>\n

En Morgen styrtede han. Der stak Noget ligesom et Kosteskaft i Veiret, hvor han havde staaet, det havde Drengene reist ham om.<\/p>\n

“Nu kan jeg forstaae det med hans L\u00e6ngsel!” sagde L\u00e6nkehunden, “Sneemanden har havt en Kakkelovnsskraber i Livet! det er den, som har r\u00f8rt sig i ham, nu er det overstaaet; v\u00e6k! v\u00e6k!”<\/p>\n

Og snart var ogsaa Vinteren overstaaet.<\/p>\n

“V\u00e6k, v\u00e6k!” bj\u00e6ffede L\u00e6nkehunden; men Smaapigerne paa Gaarden sang:<\/p>\n

“Skyd frem, Skovm\u00e6rke! frisk og prud,
\nH\u00e6ng, Piil! din uldne Vante ud,
\nKom, Kukker, L\u00e6rke! syng, vi har
\nAlt Foraar sidst i Februar!
\nJeg synger med, Kukkuk! qvivit!
\nKom, kj\u00e6r Sol, kom saadan tidt!”<\/p>\n

Saa t\u00e6nker Ingen paa Sneemanden!<\/p>\n

Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Sneemanden\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Snow Man 1861 “Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det!” sagde Sneemanden. “Vinden kan rigtignok bide Liv i Een! Og hvor den Gloende der, hun gloer!” det var Solen, han meente; den var lige ved at gaae ned. “Hun skal ikke faae mig til at … L\u00e6s mere Sneemanden<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1776","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1776"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78277,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1776\/revisions\/78277"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}