{"id":1772,"date":"2012-03-21T09:06:06","date_gmt":"2012-03-21T08:06:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1772"},"modified":"2016-01-07T13:19:34","modified_gmt":"2016-01-07T12:19:34","slug":"smaahistorier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1772","title":{"rendered":"Smaahistorier"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Smaahistorier<\/strong><\/p>\n

1836<\/strong><\/p>\n

1. Det er Dig, Fabelen sigter til!<\/p>\n

Oldtidens Vise have snildt opfundet, hvorledes man uden at v\u00e6re Folk grov lige op i Ansigtet, kunde sige dem Sandheden. De holdt nemlig foran dem et s\u00e6lsomt Speil, i hvilket alle Slags Dyr og forunderlige Ting kom tilsyne og frembragte et lige saa morende som opbyggeligt Skue. Det kaldte de en Fabel, og hvad Taabeligt eller Klogt nu Dyrene der udrettede maatte Menneskene f\u00f8re over paa sig og derved t\u00e6nke: det er Dig Fabelen sigter til! Saaledes kunde nu Ingen blive vred derover. Vi ville tage et Exempel:<\/p>\n

Der vare to h\u00f8ie Bjerge, og \u00f8verst oppe paa hvert Bjerg stod et Slot. Nede i Dalen l\u00f8b en Hund, den snusede henad Jorden ligesom om den, for at stille Hungeren, s\u00f8gte efter Muus eller Agerh\u00f8ns. Da klang med eet, fra det ene Slot, Trompeten, som forkyndte, at man nu skulde der til Bords. Hunden l\u00f8b strax op ad Bjerget for at faae lidt med, men i det den var kommen Halvveien, holdt Trompeterne op at bl\u00e6se, og en Trompet fra det andet Slot begyndte. Da t\u00e6nkte Hunden, her har man nu afspist f\u00f8r jeg kommer, men derovre vil man nu f\u00f8rst til at spise; den l\u00f8b derfor ned igjen og opad det andet Bjerg. Men nu begyndte igjen Trompeten paa det f\u00f8rste Sted, derimod holdt den anden op. Hunden l\u00f8b igjen ned ad, og igjen opad, og blev saaledes ved, til endelig begge Trompeter taug stille, og Maaltidet var endt paa hvilket Sted den kom.<\/p>\n

Gj\u00e6t nu engang, hvad Oldtidens Vise ville sige med denne Fabel og hvem der er den Nar, som saaledes l\u00f8ber sig tr\u00e6t uden at vinde, hverken her eller der.<\/p>\n

2. Talismanen.<\/p>\n

En Prinds og en Prindsesse levede endnu i deres Hvedebr\u00f8dsdage. De f\u00f8lte sig saa overordentlig lykkelige; kun een Tanke foruroligede dem, det var den: mon vi alletider blive saa lykkelige som nu. Derfor \u00f8nskede de at eie en Talisman, ved hvilken de kunde sikkre sig imod enhver Utilfredshed i \u00c6gtestanden. Nu havde de ofte h\u00f8rt tale om en Mand, som boede ude i Skoven og af alle Folk var anseet for sin Viisdom; i enhver N\u00f8d og Forlegenhed vidste han at raade til det Bedste. Prindsen og Prindsessen begave sig ud til ham og fortalte hvad der laae dem paa Hjertet. Da den vise Mand havde h\u00f8rt det, svarede han: “Reis igjennem alle Verdens Lande, og hvor I da tr\u00e6ffe et Par ret tilfredse \u00c6gtefolk, beder dem om et lidet Stykke af det Linned, de have paa Kroppen, naar I faae det, saa b\u00e6rer det altid paa Eder. Det er et probat Middel.”<\/p>\n

Prindsen og Prindsessen rede afsted og snart h\u00f8rte de en Riddersmand n\u00e6vne, der med sin Kone skulde leve det allerlykkeligste Liv. De kom op paa Slottet, spurgte dem selv ad, om de i deres \u00c6gteskab vare saa s\u00e6rdeles tilfredse, som Rygtet sagde. “Ja vist!” blev der svaret, “paa det ene n\u00e6r, at vi have ingen B\u00f8rn!” Her var altsaa Talismanen ikke at finde, og Prindsen og Prindsessen maatte reise videre for at ops\u00f8ge fuldkommen tilfredse \u00c6gtefolk.<\/p>\n

De kom derpaa til en Stad, i hvilken, h\u00f8rte de, boede en \u00e6rlig Borgermand, der med sin Kone levede i st\u00f8rste Eendr\u00e6gtighed og Tilfredshed. Til ham gik de hen og spurgte ligeledes, om han i sit \u00c6gteskab virkelig var saa lykkelig, som Folk sagde. “Ja, det er jeg!” svarede Manden, “min Kone og jeg leve det bedste Liv med hinanden, havde vi kun ikke saa mange B\u00f8rn, de give os megen Sorg og Bekymring!” – Hos ham var altsaa heller ikke Talismanen at finde, og Prindsen og Prindsessen reiste videre igjennem Landet, spurgte allevegne efter tilfredse \u00c6gtefolk, men ingen meldte sig.<\/p>\n

En Dag, som de rede langs Mark og Eng, bleve de vaer, ikke langt fra Veien, en Hyrde, som nok saa lystigt bl\u00e6ste paa Skalmeie. Paa samme Tid saae de, komme hen til ham en Kone med et Barn, paa Armen og en lille Dreng ved Haanden. Saasnart Hyrden saae hende, gik han hende im\u00f8de, hilste og tog det lille Barn, som han kyssede og kj\u00e6lede for. Hyrdens Hund kom hen til Drengen, slikkede hans lille Haand, gj\u00f8ede og sprang iveiret af Gl\u00e6de. Imidlertid satte Konen tilrette Potten, hun havde bragt med og sagde: “Fa’er, kom nu og spiis!” Manden satte sig og tog for sig af Retterne, men den f\u00f8rste Bid fik det lille Barn, den anden deelte han med Drengen og Hunden. Alt dette saae og h\u00f8rte Prindsen og Prindsessen, de gik nu n\u00e6rmere, talte til dem og sagde: “I ere dog ret hvad man kalder lykkelige og veltilfredse \u00c6gtefolk?”<\/p>\n

“Ja, det ere vi!” svarede Manden, “Gud v\u00e6re lovet! ingen Prinds og Prindsesse kunne mere v\u00e6re det, end vi!”<\/p>\n

“Nu saa h\u00f8r”, sagde Prindsen, “viis os en Villighed, som I ikke skulle komme til at fortryde. Giv os et lille Stykke af det Linned, I have paa Kroppen!”<\/p>\n

Ved denne Tiltale saae Hyrden og hans Kone underligt paa hinanden; tilsidst sagde han: “Gud veed, gjerne vilde vi give Eder, og det ikke blot et lille Stykke men endogsaa hele Skjorten og S\u00e6rken, havde vi bare nogen, men vi eie ikke en Trevl!”<\/p>\n

Saa maatte da Prindsen og Prindsessen med uforrettet Sag reise videre. Endelig bleve de kjede af denne lange forgj\u00e6ves Omflakken og vendte derfor hjemad. Da de nu kom forbi den vise Mands Hytte, skj\u00e6ndte de paa ham, fordi han havde givet dem et saa daarligt Raad. Hele deres Reise-Historie fik han at vide.<\/p>\n

Da smilede den vise Mand og sagde: “Have I virkeligt reist saa forgj\u00e6ves? Komme I ikke hjem, rige paa Erfaring?”<\/p>\n

“Ja,” svarede Prindsen, “det har jeg erfaret, at Tilfredshed er et sjeldent Gode paa denne Jord!”<\/p>\n

“Og jeg har l\u00e6rt”, sagde Prindsessen, “at man, for at v\u00e6re tilfreds, beh\u00f8ver ikke andet, end netop – at v\u00e6re tilfreds!”<\/p>\n

Derpaa gav Prindsen Prindsessen Haanden, saa paa hinanden med et Udtryk af den inderligste Kj\u00e6rlighed, og den vise Mand velsignede dem og sagde: “I Eders Hjerte have I fundet den sande Talisman! Vogt den omhyggeligt, og aldrig i Evighed skal da Utilfredshedens onde Aand faae Magt over Eder!”<\/p>\n

3. Den gamle Gud lever endnu.<\/p>\n

Det var en S\u00f8ndagmorgen. Solen skinnede klart og varmt ind i Stuen; mild og forfriskende str\u00f8mmede Luften ind ad det aabne Vindue og ude under Guds blaae Himmel, hvor Mark og Eng stode med Gr\u00f8nt og Blomster, jublede alle Smaafuglene. Medens udenfor overalt var Gl\u00e6de og Lyst, boede Sorg og Elendighed inde i Huset. Selv Konen, som dog ellers altid var ved godt Mod, sad denne Dag ved Frokosten og saae bedr\u00f8vet ned for sig; endelig reiste hun sig op, uden endnu at have smagt en Bid, t\u00f8rrede sine \u00d8ine og gik henimod D\u00f8ren<\/p>\n

Det syntes virkeligt ogsaa, som laae der en Forbandelse over dette Huus. Dyrtid var der i Landet; med N\u00e6ringen gik det daarligt; Skatterne bleve mere og mere trykkende; Aar for Aar forfaldt Huusv\u00e6senet, og der var tilsidst ikke andet her at forudsee, end Armod og Elendighed. Alt dette havde i lang Tid nedtrykt Manden, som ellers var en flittig og ordentlig Borger; nu fortvivlede han reent ved at t\u00e6nke paa Fremtiden, ja yttrede endogsaa mangen Gang, at han vilde gj\u00f8re en Ulykke paa sig selv og saaledes have Ende paa dette sit elendige, tr\u00f8stel\u00f8se Liv. Hverken hjalp det, hvad hans Kone, i sit gode Humeur, sagde, ikke heller hans Venners verdslige og aandelige Tr\u00f8stegrunde; han blev herved kun endnu mere taus og sorrigfuld. Det er da let at indsee, at hans stakkels Kone tilsidst ogsaa maatte tabe Modet. Dog med hendes S\u00f8rgmodighed havde det en ganske anden Beskaffenhed, som vi snart skulle h\u00f8re.<\/p>\n

Da Manden saae, at ogsaa hans Kone s\u00f8rgede og at hun vilde ud af Stuen, holdt han hende tilbage og sagde: “Du slipper ikke bort f\u00f8r Du siger mig, hvad Du feiler!”<\/p>\n

Hun taug endnu en Stund, derpaa drog hun et dybt Suk og sagde: “Ak, kj\u00e6re Mand, jeg har i denne Nat dr\u00f8mt, at den gamle Gud var d\u00f8d, og at alle Englene fulgte ham til Graven!”<\/p>\n

“Hvor kan Du dog troe eller t\u00e6nke saadant dumt T\u00f8i!” svarede Manden. “Veed Du ikke nok, Gud kan aldrig d\u00f8e!”<\/p>\n

Da straalede den gode Kones Ansigt af Gl\u00e6de, og idet hun kj\u00e6rligt trykkede begge Mandens H\u00e6nder, udbr\u00f8d hun: “Altsaa lever den gamle Gud endnu!”<\/p>\n

“Ja vist!” svarede Manden, “Hvo vil tvivle om det!”<\/p>\n

Da omfavnede hun ham, saae paa ham med huldsalige \u00d8ine, der straalede af Tillid, Fred og Gl\u00e6de, idet hun sagde: “Ih nu, kj\u00e6re Mand! naar den gamle Gud lever endnu, hvorfor troe og stole vi da ikke paa ham! han har talt hvert Haar paa vort Hoved, ikke eet falder af uden hans Villie, han kl\u00e6der Lillierne paa Marken, giver Spurvene ders F\u00f8de og Ravnene deres Rov!”<\/p>\n

Ved disse Ord blev det for Manden, ligesom om der faldt en Hinde fra hans \u00d8ine, og som om alle tunge Baand om Hjertet l\u00f8snedes; for f\u00f8rste Gang i lang Tid, smilede han og takkede sin fromme, kj\u00e6re Kone for den List, hvorved hun havde gjenoplivet hans d\u00f8de Tro paa Gud og kaldt hans Tillid tilbage. Da skinnede Solen endnu venligere ind i Stuen paa tilfredse Menneskers Ansigt, Luften viftede mere vederqv\u00e6gende om Smilet paa deres Kind, og Fuglene jublede endnu lydeligere Hjertets Tak til Gud<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Smaahistorier 1836 1. Det er Dig, Fabelen sigter til! Oldtidens Vise have snildt opfundet, hvorledes man uden at v\u00e6re Folk grov lige op i Ansigtet, kunde sige dem Sandheden. De holdt nemlig foran dem et s\u00e6lsomt Speil, i hvilket alle Slags Dyr og forunderlige Ting kom tilsyne og … L\u00e6s mere Smaahistorier<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1772","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1772","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1772"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1772\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53824,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1772\/revisions\/53824"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1772"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}