{"id":1770,"date":"2012-03-21T09:05:23","date_gmt":"2012-03-21T08:05:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1770"},"modified":"2016-01-07T13:18:14","modified_gmt":"2016-01-07T12:18:14","slug":"skyggen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1770","title":{"rendered":"Skyggen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Skyggen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Shadow<\/a><\/p>\n

1847<\/strong><\/p>\n

I de hede Lande, der kan rigtignok Solen br\u00e6nde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande br\u00e6ndes de til Negre, men det var nu kun til de hede Lande, en l\u00e6rd Mand var kommen fra de kolde; der troede han nu at han kunde l\u00f8be om, ligesom der hjemme, jo det blev han snart vant fra. Han og alle fornuftige Folk maatte blive inde, Vindues-Skodder og D\u00f8re bleve lukkede den hele Dag; det saae ud som hele Huset sov eller der var ingen hjemme. Den smalle Gade med de h\u00f8ie Huse, hvor han boede, var nu ogsaa bygget saaledes at Solskinnet fra Morgen til Aften maatte ligge der, det var virkeligt ikke til at holde ud! – Den l\u00e6rde Mand fra de kolde Lande, det var en ung Mand, en klog Mand, han syntes, han sad i en gloende Ovn; det tog paa ham, han blev ganske mager, selv hans Skygge kr\u00f8b ind, den blev meget mindre end hjemme, Solen tog ogsaa paa den. – De levede f\u00f8rst op om Aftenen, naar Solen var nede.<\/p>\n

Det var ordentlig en Forn\u00f8ielse at see paa; saasnart Lyset blev bragt ind i Stuen, strakte Skyggen sig heelt op ad V\u00e6ggen, ja saa gar hen ad Loftet, saa lang gjorde den sig, den maatte str\u00e6kke sig for at komme til Kr\u00e6fter. Den L\u00e6rde gik ud paa Altanen, for at str\u00e6kke sig der, og altsom Stjernerne kom frem i den deilige klare Luft, var det for ham, som kom han tillive igjen. Paa alle Altaner i Gaden, og i de varme Lande har hvert Vindue en Altan, kom Folk frem, for Luft maa man have, selv om man er vant til at v\u00e6re mahogni! Der blev saa levende oppe og nede. Skomagere og Skr\u00e6ddere, alle Folk fl\u00f8ttede ud paa Gaden, der kom Bord og Stol, og Lyset br\u00e6ndte, ja over tusind Lys br\u00e6ndte, og den ene talte og den anden sang, og Folk spadserede, Vognene kj\u00f8rte, \u00c6slerne gik: klingelingeling! de har Klokker paa; der blev Liig begravede med Psalmesang, Gadedrengene skj\u00f8d med Troldkj\u00e6llinger, og Kirkeklokkerne ringede, jo der var rigtig nok levende nede i Gaden. Kun i det ene Huus, som laa ligeoverfor hvor den fremmede l\u00e6rde Mand boede, var der ganske stille; og dog boede der Nogen, for der stod paa Altanen Blomster, de groede saa deiligt i den Solhede, og det kunde de ikke, uden at de bleve vandede, og Nogen maatte jo vande dem; Folk maatte der v\u00e6re. D\u00f8ren derovre kom ogsaa halv op ud paa Aftenen, men der var m\u00f8rkt derinde, i det mindste i det forreste V\u00e6relse, dybere inde fra l\u00f8d Musik. Den fremmede l\u00e6rde Mand syntes, den var ganske magel\u00f8s, men det kunde nu ogsaa gjerne v\u00e6re at han kun bildte sig det ind, for han fandt Alting magel\u00f8st derude i de varme Lande, naar der kun ingen Sol havde v\u00e6ret. Den Fremmedes Vert sagde at han ikke vidste, hvem der havde leiet Gjenboens Huus, man saae jo ingen Folk og hvad Musiken angik, syntes han, at den var gruelig kjedelig. “Det er ligesom om En sad og \u00f8vede sig paa et Stykke, han ikke kan komme ud af, altid det samme Stykke. “Jeg faaer det dog ud!” siger han nok, men han faaer det dog ikke ud hvor l\u00e6nge han spiller.”<\/p>\n

En Nat vaagnede den Fremmede, han sov for aaben Altand\u00f8r, Gardinet foran den l\u00f8ftede sig i Vinden, og han syntes at der kom en forunderlig Glands fra Gjenboens Altan, alle Blomsterne skinnede som Flammer, i de deiligste Farver, og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, det var som om ogsaa hun lyste; det skar ham virkeligt i \u00d8inene, han lukkede dem nu ogsaa saa forf\u00e6rdelig meget op og kom lige af S\u00f8vnen; i et Spring var han paa Gulvet, ganske sagte kom han bag Gardinet, men Jomfruen var borte, Glandsen var borte; Blomsterne skinnede slet ikke, men stode meget godt, som altid; D\u00f8ren var paa klem, og dybt inde klang Musiken saa bl\u00f8d og deilig, man kunde ordentlig falde hen i s\u00f8de Tanker derved. Det var dog ligesom en Trolddom og hvem boede der? Hvor var den egentlige Indgang? Hele Stue-Etagen var Boutik ved Boutik, og der kunde Folk jo dog ikke altid l\u00f8be igjennem.<\/p>\n

En Aften sad den Fremmede ude paa sin Altan, inde i Stuen bag ved ham br\u00e6ndte Lyset, og saa var det jo ganske naturligt at Skyggen af ham gik over paa Gjenboens V\u00e6g; ja der sad den lige over for mellem Blomsterne paa Altanen; og naar den Fremmede r\u00f8rte sig, saa r\u00f8rte Skyggen sig ogsaa, for det gj\u00f8r den. –<\/p>\n

“Jeg troer min Skygge er det eneste Levende, man seer derovre!” sagde den l\u00e6rde Mand. “See hvor net den sidder mellem Blomsterne, D\u00f8ren staaer paa klem, nu skulde Skyggen v\u00e6re saa snild og gaae indenfor, see sig om, og saa komme og fort\u00e6lle mig hvad den havde seet! ja Du skulde gj\u00f8re Gavn!” sagde han i Sp\u00f8g! “V\u00e6r saa god at tr\u00e6de indenfor! naa! gaaer Du?” og saa nikkede han til Skyggen og Skyggen nikkede igjen. “Ja saa gaa, men bliv ikke borte!” og den Fremmede reiste sig og hans Skygge ovre paa Gjenboens Altan reiste sig ogsaa; og den Fremmede dreiede sig og Skyggen dreiede sig ogsaa; ja dersom Nogen ordentligt havde lagt M\u00e6rke dertil, da havde de tydeligt kunnet see, at Skyggen gik ind af den halvaabne Altand\u00f8r hos Gjenboen, lige i det den Fremmede gik ind i sin Stue og lod det lange Gardin falde ned efter sig.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen gik den l\u00e6rde Mand ud for at drikke Kaffe og l\u00e6se Aviser. “Hvad er det?” sagde han, da han kom ud i Solskinnet, “jeg har jo ingen Skygge! saa er den virkelig gaaet i Aftes og ikke kommet igjen; det er noget kjedeligt Noget!”<\/p>\n

Og det \u00e6rgrede ham, men ikke saa meget fordi at Skyggen var borte, men fordi han vidste, at der var en Historie til om en Mand uden Skygge, den kjendte jo alle Folk hjemme i de kolde Lande, og kom nu den l\u00e6rde Mand der og fortalte sin, saa vilde de sige, at han gik og lignede efter, og det beh\u00f8vede han ikke. Han vilde derfor slet ikke tale derom, og det var fornuftigt t\u00e6nkt.<\/p>\n

Om Aftenen gik han ud paa sin Altan igjen, Lyset havde han meget rigtig sat bag ved sig, for han vidste at Skyggen vil altid have sin Herre til Skj\u00e6rm, men han kunde ikke lokke den; han gjorde sig lille, han gjorde sig stor, men der var ingen Skygge, der kom ingen! Han sagde: hm! hm! men det hjalp ikke.<\/p>\n

\u00c6rgerligt var det, men i de varme Lande der voxer nu Alting saa gesvindt, og efter otte Dages Forl\u00f8b m\u00e6rkede han, til sin store Forn\u00f8ielse, at der voxede ham en ny Skygge ud fra Benene, naar han kom i Solskin, Roden maatte v\u00e6ret blevet siddende. Efter tre Uger havde han en ganske taalelig Skygge, der, da han begav sig hjem til de nordlige Lande, voxte paa Reisen meer og meer, saa at den tilsidst var saa lang og saa stor at det Halve var nok.<\/p>\n

Saa kom den l\u00e6rde Mand hjem og han skrev B\u00f8ger om hvad der var Sandt i Verden, og om hvad der var Godt og hvad der var Smukt, og der gik Dage og der gik Aar; der gik mange Aar.<\/p>\n

Da sidder han en Aften i sin Stue og saa banker det ganske sagte paa D\u00f8ren.<\/p>\n

“Kom ind!” siger han, men der kom Ingen; saa lukker han op og der stod for ham saadan et overordentligt magert Menneske, saa han blev ganske underlig. Forresten var Mennesket s\u00e6rdeles fiint kl\u00e6dt paa, det maatte v\u00e6re en fornem Mand.<\/p>\n

“Hvem har jeg den \u00c6re at tale med?” spurgte den L\u00e6rde.<\/p>\n

“Ja det t\u00e6nkte jeg nok!” sagde den fine Mand, “at De ikke kjendte mig! jeg er blevet saa meget Legeme, jeg har ordentlig faaet Kj\u00f8d og Kl\u00e6der. De har nok aldrig t\u00e6nkt at see mig i saadan en Velmagt. Kjender De ikke deres gamle Skygge? Ja De har vist ikke troet at jeg mere kom igjen. Mig er det gaaet s\u00e6rdeles vel siden jeg sidst var hos dem, jeg er i alle Henseender bleven meget formuende! skal jeg kj\u00f8be mig fri fra Tjenesten, saa kan jeg!” og saa raslede han med et heelt Bundt kostbare Signeter, som hang ved Uhret, og han stak sin Haand ind i den tykke Guldkj\u00e6de, han bar om Halsen; nei hvor alle Fingrene glimrede med Diamants Ringe! og det var Altsammen virkeligt.<\/p>\n

“Nei, jeg kan ikke komme til mig selv!” sagde den l\u00e6rde Mand, “hvad er dog alt det!”<\/p>\n

“Ja noget Almindeligt er det ikke!” sagde Skyggen, “men De selv h\u00f8rer jo heller ikke til det Almindelige, og jeg, det veed De nok, har fra Barnsbeen traadt i deres Fodspoer. Saasnart De fandt, jeg var moden til at gaae alene ud i Verden, gik jeg min egen Vei; jeg er i de allerbrillanteste Omst\u00e6ndigheder, men der kom en Slags L\u00e6ngsel over mig efter engang at see Dem f\u00f8r de d\u00f8er, De skal jo d\u00f8e! jeg vilde ogsaa gjerne gjensee disse Lande, for man holder dog altid af F\u00e6drelandet! – Jeg veed De har faaet en anden Skygge igjen, har jeg noget at betale til den eller dem? De vil bare v\u00e6re saa god at sige det.”<\/p>\n

“Nei, er det virkelig Dig!” sagde den l\u00e6rde Mand, “det er dog h\u00f8ist m\u00e6rkv\u00e6rdig! aldrig havde jeg troet at Ens gamle Skygge kunde komme igjen som Menneske!”<\/p>\n

“Siig mig hvad jeg har at betale!” sagde Skyggen, “for jeg vil n\u00f8dig staae i nogen Slags Gj\u00e6ld!”<\/p>\n

“Hvor kan Du tale saaledes!” sagde den l\u00e6rde Mand. “Hvad Gj\u00e6ld er her at snakke om! v\u00e6r saa fri, som Nogen! jeg gl\u00e6der mig overordentlig ved din Lykke! sid ned, gamle Ven og fort\u00e6l mig bare lidt om hvorledes det er gaaet til, og hvad Du saae ovre hos Gjenboens, der i de varme Lande!” –<\/p>\n

“Ja, det skal jeg fort\u00e6lle Dem,” sagde Skyggen og satte sig ned, “men saa maa De ogsaa love mig, at De aldrig til Nogen her i Byen, hvor De endogsaa tr\u00e6ffer mig, siger at jeg har v\u00e6ret deres Skygge! jeg har isinde at forlove mig; jeg kan f\u00f8de mere end een Familie!” –<\/p>\n

“V\u00e6r ganske rolig!” sagde den l\u00e6rde Mand, “jeg skal ikke sige Nogen hvem Du egenlig er! her er min Haand! jeg lover det og en Mand et Ord!”<\/p>\n

“Et Ord en Skygge!” sagde Skyggen, og saaledes maatte den jo tale.<\/p>\n

Det var ellers virkelig ganske m\u00e6rkv\u00e6rdigt hvormeget Menneske den var; ganske sortkl\u00e6dt var den og i det allerfineste sorte Kl\u00e6de, lakerede St\u00f8vler, og Hat der kunde sm\u00e6kke sammen, saa at den blev bar Pul og Skygge, ikke at tale om hvad vi allerede veed her var, Signeter, Guldhalskj\u00e6de og Diamantringe; jo, Skyggen var overordentlig godt kl\u00e6dt paa, og det var just det, som gjorde at den var ganske et Menneske.<\/p>\n

“Nu skal jeg fort\u00e6lle!” sagde Skyggen, og saa satte den sine Been med de lakerede St\u00f8vler saa haardt, den kunde, ned paa \u00c6rmet af den l\u00e6rde Mands nye Skygge, der laa som en Puddelhund ved hans F\u00f8dder, og det var nu enten af Hovmod eller maaskee for at faae den til at h\u00e6nge ved; og den liggende Skygge, holdt sig saa stille og rolig, for ret at h\u00f8re efter; den vilde nok vide hvorledes man saaledes kunde komme l\u00f8s og tjene sig op til sin egen Herre.<\/p>\n

“Veed De, hvem der boede i Gjenboens Huus?” sagde Skyggen, “det var den deiligste af Alle, det var Poesien! Jeg var der i tre Uger og det er ligesaa virkende, som om man levede i tre tusind Aar og l\u00e6ste Alt hvad der var digtet og skrevet, for det siger jeg og det er rigtigt. Jeg har seet Alt og jeg veed Alt!”<\/p>\n

“Poesien!” raabte den l\u00e6rde Mand! “ja, ja – hun er tidt Eremit i de store Byer! Poesien! ja jeg har seet hende et eneste kort \u00d8ieblik, men S\u00f8vnen sad mig i \u00d8inene! hun stod paa Altanen og skinnede som Nordlyset skinner! Fort\u00e6l, fort\u00e6l! Du var paa Altanen, Du gik ind ad D\u00f8ren og saa – -!”<\/p>\n

“Saa var jeg i Forgemakket!” sagde Skyggen. “De har altid siddet og seet over til Forgemakket. Der var slet intet Lys, der var en Slags Tusm\u00f8rke, men den ene D\u00f8r stod aaben ligefor den anden i en lang R\u00e6kke Stuer og Sale; og der var lyst op, jeg var reent blevet slaaet ihjel af Lys, var jeg kommet heelt ind til Jomfruen; men jeg var besindig, jeg gav mig Tid og det skal man gj\u00f8re!”<\/p>\n

“Og hvad saae Du saa?” spurgte den l\u00e6rde Mand.<\/p>\n

“Jeg saae Alting, og jeg skal fort\u00e6lle Dem det, men, – det er slet ingen Stolthed af mig, men – som Fri og med de Kundskaber jeg har, ikke at tale om min gode Stilling, mine fortr\u00e6ffelige Omst\u00e6ndigheder, – saa \u00f8nskede jeg gjerne at de vilde sige De til mig!”<\/p>\n

“Om Forladelse!” sagde den l\u00e6rde Mand, “det er gammel Vane, som sidder fast! – De har fuldkommen Ret! og jeg skal huske det! men nu fort\u00e6ller De mig Alt hvad De saae!”<\/p>\n

“Alting!” sagde Skyggen, “for jeg saae Alt og jeg veed Alt!”<\/p>\n

“Hvorledes saae der ud i de inderste Sale?” spurgte den l\u00e6rde Mand. “Var der som i den friske Skov? Var der som i en hellig Kirke? Vare Salene som den stjerneklare Himmel, naar man staaer paa de h\u00f8ie Bjerge?”<\/p>\n

“Alting var der!” sagde Skyggen. “Jeg gik jo ikke ganske heelt ind, jeg blev i det forreste V\u00e6relse i Tusm\u00f8rket, men der stod jeg s\u00e6rdeles godt, jeg saae Alting og jeg veed Alting! Jeg har v\u00e6ret ved Poesiens Hof, i Forgemakket.”<\/p>\n

“Men hvad saae De? Gik gjennem de store Sale alle Oldtidens Guder? Kj\u00e6mpede der de gamle Helte? Legede s\u00f8de B\u00f8rn og fortalte deres Dr\u00f8mme?”<\/p>\n

“Jeg siger Dem, jeg var der og De begriber, jeg saae Alting, hvad der var at see! havde De kommet derover, var de ikke blevet Menneske, men det blev jeg! og tillige l\u00e6rte jeg at kjende min inderste Natur, mit Medf\u00f8dte, det Familieskab, jeg havde med Poesien. Ja den Gang jeg var hos Dem, t\u00e6nkte jeg ikke over det, men altid, De veed det, naar Sol gik op og Sol gik ned, blev jeg saa underlig stor; i Maaneskin var jeg n\u00e6sten ved at v\u00e6re tydeligere end De selv; jeg forstod ikke den Gang min Natur, i Forgemakket gik det op for mig! jeg blev Menneske! – Moden kom jeg ud, men De var ikke l\u00e6ngere i de varme Lande; jeg skammede mig som Menneske ved at gaae som jeg gik, jeg tr\u00e6ngte til St\u00f8vler, til Kl\u00e6der, til hele denne Menneske-Fernis, som gj\u00f8r et Menneske kjendeligt. – Jeg tog Vei, ja, Dem siger jeg det, De s\u00e6tter det jo ikke i nogen Bog, jeg tog Vei til Kagekonens Skj\u00f8rt, under det skjulte jeg mig; Konen t\u00e6nkte ikke paa hvor meget hun gjemte; f\u00f8rst om Aftenen gik jeg ud; jeg l\u00f8b om i Maaneskinnet paa Gaden; jeg gjorde mig lang op ad Muren, det killer saa deiligt i Ryggen! jeg l\u00f8b op og jeg l\u00f8b ned, kiggede ind af de h\u00f8ieste Vinduer, ind i Salen og paa Taget, jeg kiggede hvor Ingen kunde kigge og jeg saae hvad ingen Andre saae, hvad Ingen skulde see! Det er i Grunden en nedrig Verden! jeg vilde ikke v\u00e6re Menneske, dersom det nu ikke engang var antaget at det var noget at v\u00e6re det! Jeg saae det Allerut\u00e6nkeligste hos Konerne, hos M\u00e6ndene, hos For\u00e6ldrene og hos de s\u00f8de magel\u00f8se B\u00f8rn; – jeg saae”, sagde Skyggen, “hvad ingen Mennesker maatte vide, men hvad de Allesammen saa gjerne vilde vide, Ondt hos Naboen. – Havde jeg skrevet en Avis, den var bleven l\u00e6st! men jeg skrev lige til Personen selv, og der blev en Forf\u00e6rdelse i alle Byer hvor jeg kom. De bleve saa bange for mig! og de holdt saa overordentlig af mig. Professorerne gjorde mig til Professor, Skr\u00e6derne gav mig ny Kl\u00e6der, jeg er godt forsynet; Myntmesteren slog Mynt for mig, og Konerne sagde, jeg var saa kj\u00f8n! – og saa blev jeg den Mand jeg er! og nu siger jeg Farvel; her er mit Kort, jeg boer paa Solsiden og er altid hjemme i Regnvejr!” og saa gik Skyggen.<\/p>\n

“Det var dog m\u00e6rkeligt!” sagde den l\u00e6rde Mand.<\/p>\n

Aar og Dag gik, saa kom Skyggen igjen.<\/p>\n

“Hvorledes gaaer det?” spurgte den.<\/p>\n

“Ak!” sagde den l\u00e6rde Mand, “jeg skriver om det Sande og det Gode og det Skj\u00f8nne, men Ingen bryder sig om at h\u00f8re Sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager mig det saa n\u00e6r!”<\/p>\n

“Men det gj\u00f8r jeg ikke!” sagde Skyggen, “jeg bliver feed, og det er det man skal see at blive! ja De forstaaer dem ikke paa Verden. De bliver daarlig ved det. De maa reise! jeg gj\u00f8r en Reise til Sommer; vil De med? Jeg gad nok have en Reisekamerat! vil De reise med, som Skygge? Det skal v\u00e6re mig en stor Forn\u00f8ielse at have Dem med, jeg betaler Reisen!”<\/p>\n

“Det gaaer vel vidt!” sagde den l\u00e6rde Mand.<\/p>\n

“Det er ligesom man tager det!” sagde Skyggen. “De vil have grumme godt af at reise! vil De v\u00e6re min Skygge saa skal De faae Alting frit paa Reisen!”<\/p>\n

“Det er for galt!” sagde den l\u00e6rde Mand.<\/p>\n

“Men saadan er nu Verden!” sagde Skyggen, og saaledes bliver den!” og saa gik Skyggen.<\/p>\n

Den l\u00e6rde Mand havde det slet ikke godt, Sorg og Plage fulgte ham, og hvad han talte om det Sande og det Gode og det Skj\u00f8nne, det var for de Fleste ligesom Roser for en Ko! – han var ganske syg tilsidst.<\/p>\n

“De seer virkelig ud ligesom en Skygge!” sagde Folk til ham, og det gj\u00f8s i den l\u00e6rde Mand, for han t\u00e6nkte ved det.<\/p>\n

“De skal tage til Bad!” sagde Skyggen, som kom og bes\u00f8gte ham, “der er ikke andet for! jeg vil tage Dem med for gammelt Bekjendtskabs Skyld, jeg betaler Reisen og De gj\u00f8r Beskrivelsen og er saadan lidt morsom for mig paa Veien! jeg vil til et Bad, mit Skj\u00e6g groer ikke ud som det skulde, der er ogsaa en Sygdom, og Skj\u00e6g maa man have! V\u00e6r De nu fornuftig og tag imod Tilbudet, vi reise jo som Kammerater!”<\/p>\n

Og saa reiste de; Skyggen var da Herre og Herren var da Skygge; de kj\u00f8rte med hinanden, de rede og gik sammen, Side ved Side, forud og bag efter, saaledes som Solen stod; Skyggen vidste altid at holde sig paa Herrepladsen; og det t\u00e6nkte den l\u00e6rde Mand nu ikke saadanne over; han var et meget godt Hjerte, og s\u00e6rdeles mild og venlig, og da sagde han en Dag til Skyggen: “da vi nu saaledes ere blevne Reisekammerater, som vi er det og vi tillige ere voxne op fra Barndommen sammen, skulle vi saa ikke drikke Duus, det er dog mere fortroligt!”<\/p>\n

“De siger noget!” sagde Skyggen, som jo nu var den egentlige Herre. “Det er meget ligefremt og velmeent sagt, jeg vil v\u00e6re ligesaa velmenende og ligefrem. De, som en l\u00e6rd Mand, veed vistnok hvor underlig Naturen er. Somme Mennesker kunne ikke taale at r\u00f8re ved graat Papir, saa faae de ondt; Andre gaaer det gjennem alle Lemmer, naar man lader et S\u00f8m gnide mod en Glasrude; jeg har ligesaadan en F\u00f8lelse ved at h\u00f8re Dem sige Du til mig, jeg f\u00f8ler mig ligesom trykket til Jorden i min f\u00f8rste Stilling hos Dem. De seer at det er en F\u00f8lelse, det er ikke Stolthed; jeg kan ikke lade Dem sige Du til mig, men jeg skal gjerne sige Du til Dem, saa er det halve gjort!”<\/p>\n

Og saa sagde Skyggen Du til sin forrige Herre.<\/p>\n

“Det er dog vel galt,” t\u00e6nkte han, “at jeg maa sige De og han sige Du,” men nu maatte han holde ud.<\/p>\n

Saa kom de til et Bad, hvor der vare mange Fremmede og imellem disse en deilig Kongedatter, som havde den Sygdom at hun saae altfor godt og det var nu saa \u00e6ngsteligt.<\/p>\n

Ligestrax m\u00e6rkede hun at han, der var kommet, var en ganske anden Person end alle de Andre; “han er her for at faae sit Skj\u00e6g til at voxe, siger man, men jeg seer den rette Aarsag, han kan ikke kaste Skygge.”<\/p>\n

Nysgj\u00e6rrig var hun blevet; og saa gav hun sig strax paa Spadsereturen i Tale med den fremmede Herre. Som en Kongedatter beh\u00f8vede hun ikke at gj\u00f8re mange Omst\u00e6ndigheder, og saa sagde hun, “Deres Sygdom er at De ikke kan kaste Skygge.”<\/p>\n

“Deres kongelige H\u00f8ihed maa v\u00e6re betydelig i Bedring!” sagde Skyggen, “jeg veed, Deres Onde er at De seer alt for godt, men det har tabt sig, De er helbredet, jeg har just en ganske us\u00e6dvanlig Skygge! Seer de ikke den Person, som altid gaaer med mig! Andre Mennesker have en almindelig Skygge, men jeg holder ikke af det Almindelige. Man giver tidt sin Tjener finere Kl\u00e6de i Liberiet end man selv bruger, og saaledes har jeg ladet min Skygge pudse op til Menneske! ja, De seer, at jeg endogsaa har givet ham en Skygge. Det er meget kostbart, men jeg holder af have noget for mig selv!” –<\/p>\n

“Hvad?” t\u00e6nkte Prindsessen, “skulde jeg virkelig v\u00e6re kommet mig! Dette Bad er det f\u00f8rste der er til! Vandet har i vor Tid ganske forunderlige Kr\u00e6fter. Men jeg tager ikke bort, for nu bliver her morsomt; den Fremmede synes jeg overordenligt om. Bare hans Skj\u00e6g ikke voxer, for saa reiser han!”<\/p>\n

Om Aftenen i den store Balsal dandsede Kongedatteren og Skyggen. Hun var let, men han var endnu lettere, saadan en Dandser havde hun aldrig havt. Hun sagde ham fra hvad Land hun var, og han kjendte Landet, han havde v\u00e6ret der, men da var hun ikke hjemme, han havde kiget ind af Vinduerne foroven og forneden, han havde seet baade det Ene og det Andet, og saa kunde han svare Kongedatteren og gj\u00f8re Antydninger, saa hun blev ganske forundret; han maatte v\u00e6re den viseste Mand paa hele Jorden! hun fik saadan en Agtelse for hvad han vidste, og da de saa dandsede igjen, saa blev hun forliebt, og det kunde Skyggen godt m\u00e6rke, for hun var f\u00e6rdig at see lige igjennem ham. Saa dandsede de nok engang og saa var hun lige ved at sige det, men hun var besindig, hun t\u00e6nkte paa sit Land og Rige og paa de mange Mennesker, hun skulde regjere over. “En viis Mand er han,” sagde hun til sig selv, “det er godt! og deiligt dandser han, det er ogsaa godt, men mon han har grundige Kundskaber, det er ligesaa vigtigt! han maa examineres.” Og saa begyndte hun saa smaat at sp\u00f8rge ham om noget af det Allervanskeligste, hun kunde ikke selv have svart paa det; og Skyggen gjorde et ganske underligt Ansigt.<\/p>\n

“Det kan de ikke svare paa!” sagde Kongedatteren.<\/p>\n

“Det h\u00f8rer til min B\u00f8rne-L\u00e6rdom,” sagde Skyggen, “jeg troer saagar min Skygge der henne ved D\u00f8ren kan svare derpaa!”<\/p>\n

“Deres Skygge!” sagde Kongedatteren, “det vilde v\u00e6re h\u00f8ist m\u00e6rkeligt!”<\/p>\n

“Ja, jeg siger ikke bestemt at han kan!” sagde Skyggen, “men jeg skulde troe det, han har nu i saa mange Aar fulgt mig, og h\u00f8rt efter, – jeg skulde troe det! men deres Kongelige H\u00f8ihed tillader, at jeg gj\u00f8r Dem opm\u00e6rksom paa, at han har saa megen Stolthed af at gaae for et Menneske, at naar han skal v\u00e6re i rigtig Humeur, og det maa han v\u00e6re for at svare godt, saa maa han behandles ganske som et Menneske.”<\/p>\n

“Det kan jeg godt lide!” sagde Kongedatteren.<\/p>\n

Og saa gik hun hen til den l\u00e6rde Mand ved D\u00f8ren, og hun talte med ham om Sol og Maane, og om Menneskene baade uden paa og inden i og han svarede saa klogt og godt.<\/p>\n

“Hvad det maa v\u00e6re for en Mand, der har saa viis en Skygge!” t\u00e6nkte hun, “det vil v\u00e6re en reen Velsignelse for mit Folk og Rige om jeg valgte ham til min Gemal; – jeg gj\u00f8r det!”<\/p>\n

Og de vare snart enige, baade Kongedatteren og Skyggen, men Ingen skulde vide derom f\u00f8r hun kom hjem i sit eget Rige.<\/p>\n

“Ingen, ikke engang min Skygge!” sagde Skyggen, og det havde han nu saadan sine egne Tanker ved! –<\/p>\n

Saa vare de i Landet hvor Kongedatteren regjerede naar hun var hjemme.<\/p>\n

“H\u00f8r min gode Ven!” sagde Skyggen til den l\u00e6rde Mand, “nu er jeg blevet saa lykkelig og m\u00e6gtig, som Nogen kan blive, nu vil jeg ogsaa gj\u00f8re noget s\u00e6rdeles for Dig! du skal altid boe hos mig paa Slottet, kj\u00f8re med mig i min kongelige Vogn og have hundrede tusinde Rigsdaler om Aaret; men saa maa Du lade dig kalde Skygge af Alle og Enhver; Du maa ikke sige at du har nogensinde v\u00e6ret Menneske og engang om Aaret, naar jeg sidder paa Altanen i Solskin og lader mig see, maa Du ligge ved mine F\u00f8dder, som en Skygge skal! jeg skal sige dig, jeg gifter Kongedatteren, i Aften skal Brylluppet holdes.”<\/p>\n

“Nei det er dog altfor galt!” sagde den l\u00e6rde Mand, “det vil jeg ikke, det gj\u00f8r jeg ikke! det er at bedrage hele Landet og Kongedatteren med! Jeg siger Alting! at jeg er Mennesket, og at du er Skyggen, du er bare kl\u00e6dt paa!”<\/p>\n

“Det er der Ingen som troer!” sagde Skyggen, “v\u00e6r fornuftig, eller jeg kalder paa Vagten!” –<\/p>\n

“Jeg gaaer lige til Kongedatteren!” sagde den l\u00e6rde Mand. “Men jeg gaaer f\u00f8rst!” sagde Skyggen, “og du gaaer i Arrest!” – og det maatte han, for Skildvagterne de lystrede ham, som de vidste Kongedatteren vilde have.<\/p>\n

“Du ryster!” sagde Kongedatteren, da Skyggen kom ind til hende, “er der skeet Noget? Du maa ikke blive syg til iaften, nu vi skal have Bryllup.”<\/p>\n

“Jeg har oplevet det Grueligste, der kan opleves!” sagde Skyggen, “t\u00e6nk Dig – ja, saadan en stakkels Skyggehjerne kan ikke holde meget ud! – T\u00e6nk Dig, min Skygge er blevet gal, han troer at han er Mennesket og at jeg – t\u00e6nk dig bare, – at jeg er hans Skygge!”<\/p>\n

“Det er frygteligt!” sagde Prindsessen, “han er dog sp\u00e6rret inde?”<\/p>\n

“Det er han! Jeg er bange han kommer sig aldrig.”<\/p>\n

“Stakkels Skygge!” sagde Prindsessen, “han er meget ulykkelig; det er en sand Velgjerning at frie ham fra den Smule Liv han har, og naar jeg rigtig t\u00e6nker over det, saa troer jeg det bliver n\u00f8dvendigt at det bliver gjort af med ham i al Stilhed!”<\/p>\n

“Det er rigtignok haardt!” sagde Skyggen, “for det var en tro Tjener!” og saa gav han ligesom et Suk.<\/p>\n

“De er en \u00e6del Characteer!” sagde Kongedatteren.<\/p>\n

Om Aftenen var hele Byen illumineret, og Kanonerne gik af: bum! og Soldaterne pr\u00e6senterede Gev\u00e6r. Det var et Bryllup! Kongedatteren og Skyggen gik ud paa Altanen for at lad sig see og faae nok en Gang Hurra!<\/p>\n

Den l\u00e6rde Mand h\u00f8rte ikke noget til Alt det, for ham havde de taget Livet af. –<\/p>\n

Se ogs\u00e5:\u00a0Den fynske Klods-Hans og eventyret Skyggen<\/a><\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Skyggen\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Shadow 1847 I de hede Lande, der kan rigtignok Solen br\u00e6nde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande br\u00e6ndes de til Negre, men det var nu kun til de hede Lande, en l\u00e6rd Mand var kommen fra de kolde; der troede han nu at han … L\u00e6s mere Skyggen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1770","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1770","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1770"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1770\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78275,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1770\/revisions\/78275"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1770"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}