{"id":1767,"date":"2012-03-21T09:04:38","date_gmt":"2012-03-21T08:04:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1767"},"modified":"2016-01-07T12:50:42","modified_gmt":"2016-01-07T11:50:42","slug":"skrubtudsen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1767","title":{"rendered":"Skrubtudsen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Skrubtudsen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0The Toad<\/a><\/p>\n

1866<\/strong><\/p>\n

Br\u00f8nden var dyb, derfor var Snoren lang; Vinden gik trangt om, naar man skulde have Spanden med Vand over Br\u00f8ndkanten. Solen kunde aldrig naae ned at speile sig i Vandet, hvor klart det end var, men saa langt den naaede at skinne, voxte Gr\u00f8nt mellem Stenene.<\/p>\n

Der boede en Familie af skrubtudsesl\u00e6gten, den var indvandret, den var egenlig kommen der hovedkulds ned ved gamle Skrubtudsemo’er, som levede endnu; de gr\u00f8nne Fr\u00f8er, som langt tidligere vare hjemme her og sv\u00f8mmede i Vandet, erkjendte F\u00e6tterskabet og kaldte dem “Br\u00f8ndgjesterne”. Disse havde nok isinde at blive der; de levede her meget behageligt paa det T\u00f8rre, som de kaldte de vaade Stene.<\/p>\n

Fr\u00f8mo’er havde engang reist, v\u00e6ret i Vandspanden, da den gik op, men det blev hende for lyst, hun fik \u00d8ienklemme, heldigvis slap hun ud af Spanden; hun faldt med et forf\u00e6rdeligt Plump i Vandet, og laae i tre Dage derefter af Rygpine. Meget skulde hun ikke kunne fort\u00e6lle om Verden ovenfor, men det vidste hun, og det vidste de Alle, at Br\u00f8nden var ikke hele Verden Skrubtudsemo’er kunde nok have fortalt Eet og Andet, men hun svarede aldrig, naar man spurgte, og saa spurgte man ikke.<\/p>\n

“Tyk og styg, led og fed er hun!” sagde de unge, gr\u00f8nne Fr\u00f8er. “Hendes Unger blive lige saa lede!”<\/p>\n

“Kan gjerne v\u00e6re!” sagde Skrubtudsemo’er, “men Een af dem har en \u00c6delsteen i Hovedet, eller jeg har den!”<\/p>\n

Og de gr\u00f8nne Fr\u00f8er h\u00f8rte og de gloede, og da de ikke syntes om det, saa vr\u00e6ngede de og gik tilbunds. Men Skrubtudse-Ungerne strakte Bagbenene af bare Stolthed; enhver af dem troede at have \u00c6delstenen; og saa sad de ganske stille med Hovedet, men endelig spurgte de om, hvad de vare stolte af, og hvad en saadan \u00c6delsteen egenlig var.<\/p>\n

“Det er Noget saa herligt og kosteligt!” sagde Skrubtudsemo’er, “at jeg ikke kan beskrive det! Det er Noget, man gaaer med for sin egen Forn\u00f8ielse, og som de Andre gaae og \u00e6rgre sig over. Men sp\u00f8rg ikke, jeg svarer ikke!”<\/p>\n

“Ja, jeg har ikke \u00c6delstenen!” sagde den mindste Skrubtudse; den var saa styg, som den kunde v\u00e6re. “Hvorfor skulde jeg have saadan en Herlighed? Og naar den \u00e6rgrer Andre, kan den jo ikke forn\u00f8ie mig! nei, jeg \u00f8nsker kun, at jeg engang maatte komme op til Br\u00f8ndkanten og see ud; der maa v\u00e6re yndigt!”<\/p>\n

“Bliv Du helst hvor Du er!” sagde den Gamle, “det kjender Du, det veed Du hvad er! Tag Dig iagt for Spanden, den qvaser Dig; og kommer Du vel i den, saa kan Du falde ud, ikke Alle falde saa heldigt, som jeg, og beholde Lemmerne hele og \u00c6ggene hele!”<\/p>\n

“Qvak!” sagde den Lille, og det var ligesom naar vi Mennesker sige “Ak!”<\/p>\n

Den havde saadan en Lyst til at komme op ved Br\u00f8ndkanten og see ud; den f\u00f8lte saadan en L\u00e6ngsel efter det Gr\u00f8nne deroppe; og da n\u00e6ste Morgen, tilf\u00e6ldigt, Spanden fyldt med Vand, l\u00f8ftedes op, og den et \u00d8ieblik blev staaende stille foran Stenen, hvorpaa Skrubtudsen sad, b\u00e6vrede det indeni det lille Dyr, den sprang i den fyldte Spand, faldt tilbunds i Vandet, som derefter kom op og heldtes ud.<\/p>\n

“Fy, for en Ulykke!” sagde Karlen, som saae den. “Det er da det Ledeste jeg har seet!” og saa sparkede han med sin Tr\u00e6sko efter Skrubtudsen, der n\u00e6r var bleven leml\u00e6stet, men slap dog ved at komme ind mellem de h\u00f8ie Br\u00e6ndenelder. Den saae Stilk ved Stilk, den saae ogsaa opad! Solen skinnede paa Bladene; de vare ganske transparente; det var for den, som for os Mennesker, naar vi med Eet komme ind i en stor Skov, hvor Solen skinner mellem Grene og Blade.<\/p>\n

“Her er langt deiligere end nede i Br\u00f8nden! Her kan man have Lyst til at blive sin hele Levetid!” sagde den lille Skrubtudse. Den laae der en Time, den laae der i to! “Hvad mon der er udenfor? Er jeg kommen saa langt, maa jeg see at komme videre!” og den kr\u00f8b saa rask den krybe kunde og kom ud paa Veien, hvor Solen skinnede paa den og hvor St\u00f8vet puddrede den, idet den marscherede tv\u00e6rs over Landeveien.<\/p>\n

“Her er man rigtig paa det T\u00f8rre!” sagde Skrubtudsen, “jeg faaer n\u00e6sten for Meget af det Gode, det kriller i mig!”<\/p>\n

Nu naaede den Gr\u00f8ften; der voxte Forglemmigei og Spir\u00e6a, der var levende Gjerde t\u00e6t ved med Hyld og Hvidtj\u00f8rn; der groede “Marias hvide S\u00e6rke\u00e6rmer” som Slyngplanter; her var Couleurer at see; ogsaa fl\u00f8i der en Sommerfugl; Skrubtudsen troede, at det var en Blomst, der havde revet sig l\u00f8s for desbedre at see sig om i Verden, det var jo saa rimeligt.<\/p>\n

“Kunde man saadan tage Fart som den,” sagde Skrubtudsen, “Qvak! ak! hvilken Deilighed!”<\/p>\n

Den blev otte N\u00e6tter og Dage her ved Gr\u00f8ften og den savnede ikke F\u00f8de. Den niende Dag t\u00e6nkte den: “videre frem!” – men hvad Deiligere kunde der vel findes? Maaskee en lille Skrubtudse eller nogle gr\u00f8nne Fr\u00f8er. Det havde i den sidste Nat lydt i Vinden, som vare der “F\u00e6ttere i N\u00e6rheden<\/p>\n

“Det er deiligt at leve! komme op af Br\u00f8nden, ligge i Br\u00e6ndenelder, krybe hen ad den st\u00f8vede Vei og hvile ud i den vaade Gr\u00f8ft! men videre frem! see at finde Fr\u00f8er eller en lille Skrubtudse, det kan man dog ikke undv\u00e6re, Naturen er En ikke nok!” Og saa tog den igjen paa Vandring.<\/p>\n

Den kom i Marken til en stor Dam med Siv om; den s\u00f8gte derind.<\/p>\n

“Her er nok for vaadt for Dem?” sagde Fr\u00f8erne; “men De er meget velkommen! – Er De en Han eller en Hun? Det er nu det Samme, De er lige velkommen!”<\/p>\n

Og saa blev den indbudt til Concert om Aftenen, Familieconcert: stor Begeistring og tynde Stemmer; det kjende vi. Der var ingen Bevertning, kun fri Drikkevarer, hele Dammen, om de kunde.<\/p>\n

“Nu reiser jeg videre!” sagde den lille Skrubtudse; den f\u00f8lte altid Trang til noget Bedre.<\/p>\n

Den saae Stjernerne blinke, saa store og saa klare, den saae Nymaanen lyse, den saae Solen staae op, h\u00f8iere og h\u00f8iere.<\/p>\n

“Jeg er nok endnu i Br\u00f8nden, i en st\u00f8rre Br\u00f8nd, jeg maa h\u00f8iere op! jeg har en Uro og L\u00e6ngsel!” og da Maanen blev heel og rund, t\u00e6nkte det stakkels Dyr: mon det er Spanden, der tridses ned, og som jeg maa springe i for at komme h\u00f8iere op? eller er Solen den store Spand? hvor den er stor, hvor den er straalende, den kan rumme os Allesammen! jeg maa passe paa Leiligheden! o, hvor det lyser i mit Hoved! jeg troer ikke at \u00c6delstenen kan lyse bedre! men den har jeg ikke og den gr\u00e6der jeg ikke for, nei, h\u00f8iere op i Glands og Gl\u00e6de! jeg har en Forvisning, og dog en Angest, – det er et sv\u00e6rt Skridt at gj\u00f8re! men det maa man! fremad! lige ud ad Landeveien!”<\/p>\n

Og den tog Skridt, som saadant et Kravledyr kan, og saa var den paa Alfarvei, hvor Menneskene boede; der var baade Blomsterhaver og Kaalhaver. Den hvilede ud ved en Kaalhave.<\/p>\n

“Hvor der dog ere mange forskjellige Skabninger, jeg aldrig har kjendt! og hvor Verden er stor og velsignet! men man skal ogsaa see sig om i den og ikke blive siddende paa eet Sted.” Og saa hoppede den ind i Kaalhaven. “Hvor her er gr\u00f8nt! hvor her er kj\u00f8nt!”<\/p>\n

“Det veed jeg nok!” sagde Kaalormen paa Bladet. “Mit Blad er det st\u00f8rste herinde! det skjuler den halve Verden, men den kan jeg undv\u00e6re!”<\/p>\n

“Kluk! Kluk!” sagde det, der kom H\u00f8ns; de trippede i Kaalhaven. Den forreste H\u00f8ne var langsynet; hun saae Ormen paa det krusede Blad og huggede efter den, saa at den faldt paa Jorden, hvor den vred og vendte sig. H\u00f8nen saae f\u00f8rst med det ene \u00d8ie, saa med det andet, for den vidste ikke hvad der kunde komme ud af den Vridning.<\/p>\n

“Den gj\u00f8r det ikke godvilligt!” t\u00e6nkte H\u00f8nen og l\u00f8ftede Hovedet for at hugge til. Skrubtudsen blev saa forf\u00e6rdet, at den kravlede lige hen imod H\u00f8nen.<\/p>\n

“Saa den har Hjelpetropper!” sagde den. “See mig til det Kravl!” og saa vendte H\u00f8nen om. “Jeg bryder mig ikke om den lille, gr\u00f8nne Mundfuld, den giver kun Kildren i Halsen!” De andre H\u00f8ns vare af samme Mening, og saa gik de.<\/p>\n

“Jeg vred mig fra den!” sagde Kaalormen; “det er godt at have Aandsn\u00e6rv\u00e6relse; men det Sv\u00e6reste er tilbage, at komme op paa mit Kaalblad. Hvor er det?”<\/p>\n

Og den lille Skrubtudse kom og yttrede sin Deeltagelse. Den var glad ved at den i sin Styghed havde skr\u00e6mmet H\u00f8nsene.<\/p>\n

“Hvad mener De dermed?” spurgte Kaalormen. “Jeg vred mig jo selv fra dem. De er meget ubehagelig at see paa! maa jeg have Lov at v\u00e6re i mit Eget? Nu lugter jeg Kaal! Nu er jeg ved mit Blad! Der er ikke noget saa Deiligt, som Ens Eget. Men h\u00f8iere op maa jeg!”<\/p>\n

“Ja, h\u00f8iere op!” sagde den lille Skrubtudse, “h\u00f8iere op! den f\u00f8ler ligesom jeg! men den er ikke i Humeur idag, det kommer af Forskr\u00e6kkelsen. Vi ville Alle h\u00f8iere op!” og den saae saa h\u00f8it den kunde.<\/p>\n

Storken sad i Reden paa Bondens Tag; han knebbrede og Storkemo’er knebbrede.<\/p>\n

“Hvor de boe h\u00f8it!” t\u00e6nkte Skrubtudsen. “Hvor der kunde komme derop!”<\/p>\n

Inde i Bondehuset boede to unge Studenter: den Ene var Poet, den Anden Naturforsker; den Ene sang og skrev i Gl\u00e6de om Alt, hvad Gud havde skabt, og som det speilede sig i hans Hjerte; han sang det ud, kort, klart og rigt i klangfulde Vers; den Anden tog fat paa Tingen selv, ja spr\u00e6ttede den op, naar saa maatte v\u00e6re. Han tog Vorherres Gjerning som et stort Regnestykke, subtraherede, multiplicerede, vilde kjende det ud og ind og tale med Forstand derom, og det var heel Forstand, og han talte i Gl\u00e6de og med Klogskab derom. Det var gode, glade Mennesker, begge To.<\/p>\n

“Der sidder jo et godt Exemplar af en Skrubtudse!” sagde Naturforskeren; “den maa jeg have i Spiritus!”<\/p>\n

“Du har jo allerede to Andre!” sagde Poeten; “lad den sidde i Ro og forn\u00f8ie sig!”<\/p>\n

“Men den er saa deilig grim!2 sagde den Anden.<\/p>\n

“Ja, naar vi kunne finde \u00c6delstenen i Hovedet paa den!” sagde Poeten, “saa vilde jeg selv v\u00e6re med at spr\u00e6tte den op!”<\/p>\n

“\u00c6delstenen!” sagde den Anden, “Du kan godt Naturhistorie!”<\/p>\n

“Men er der ikke just noget meget Smukt i den Folketro, at Skrubtudsen, det allergrimmeste Dyr, tidt gjemmer i sit Hoved den kosteligste \u00c6delsteen! Gaaer det ikke med Menneskene ligesaa? Hvilken \u00c6delsteen havde ikke \u00c6sop, og nu Sokrates? -”<\/p>\n

Mere h\u00f8rte Skrubtudsen ikke, og den forstod ikke det Halve deraf. De to Venner gik, og den slap for at komme i Spiritus.<\/p>\n

“De talte ogsaa om \u00c6delstenen!” sagde Skrubtudsen. “Det er godt, at jeg ikke har den, ellers var jeg kommen i Ubehagelighed!”<\/p>\n

Da knebbrede det paa Bondens Tag; Storkefa’er holdt Foredrag for Familien, og denne saae skjevt ned paa de to unge Mennesker i Kaalhaven.<\/p>\n

“Mennesket er det meest indbildske Kr\u00e6!” sagde Storken. “H\u00f8r, hvor Knebbren gaaer paa dem! og saa kunne de dog ikke slaae en rigtig Skralde. De kroe sig af deres Talegaver, deres Sprog! det er et rart Sprog: det l\u00f8ber over i det Uforstaaelige for dem ved hver Dagreise, vi gj\u00f8re; den Ene forstaaer ikke den Anden. Vort Sprog kunne vi tale over hele Jorden, baade i Danmark og i \u00c6gypten. Flyve kunne Menneskene heller ikke! de tage Fart ved en Opfindelse, som de kalde “Jernbanen”; men de br\u00e6kke da ogsaa der tidt Halsen. Jeg faaer Kuldegys i N\u00e6bbet, naar jeg t\u00e6nker derpaa! Verden kan bestaae uden Mennesker. Vi kunne undv\u00e6re dem! Maae vi bare beholde Fr\u00f8er og Regnorme!”<\/p>\n

“Det var da en m\u00e6gtig Tale!” t\u00e6nkte den lille Skrubtudse. “Hvor det er en stor Mand! og hvor han sidder h\u00f8it, som jeg endnu Ingen har seet sidde! og hvor han kan sv\u00f8mme!” udbr\u00f8d den, da Storken med udbredte Vinger tog Fart igjennem Luften.<\/p>\n

Og Storkemo’er talte i Reden, fortalte om \u00c6gyptens Land, om Nilens Vand og om al det magel\u00f8se Mudder, der var i fremmed Land; det l\u00f8d ganske nyt og yndeligt for den lille Skrubtudse.<\/p>\n

“Jeg maa til \u00c6gypten!” sagde den. “Bare Storken vilde tage mig med, eller en af dens Unger. Jeg vilde tjene den igjen paa dens Bryllupsdag. Jo, jeg kommer til \u00c6gypten, for jeg er saa lykkelig! Al den L\u00e6ngsel og Lyst jeg har, den er rigtignok bedre end at have en \u00c6delsteen i Hovedet!”<\/p>\n

Og saa havde den just \u00c6delstenen: den evige L\u00e6ngsel og Lyst, opad, altid opad! den lyste derinde, den lyste i Gl\u00e6de, den straalede i Lyst.<\/p>\n

Da kom i det Samme Storken; den havde seet Skrubtudsen i Gr\u00e6sset, slog ned og tog just ikke lempeligt paa det lille Dyr. N\u00e6bbet klemte, Vinden susede, det var ikke behageligt, men opad gik det, opad til \u00c6gypten, vidste den; og derfor skinnede \u00d8inene, det var, som der fl\u00f8i en Gnist ud af dem:<\/p>\n

“Quak! ak!”<\/p>\n

Kroppen var d\u00f8d, Skrubtudsen dr\u00e6bt. Men Gnisten fra dens \u00d8ine, hvor blev den af?<\/p>\n

Solstraalen tog den, Solstraalen bar \u00c6delstenen fra Skrubtudsens Hoved. Hvorhen?<\/p>\n

Du skal ikke sp\u00f8rge Naturforskeren, sp\u00f8rg helst Poeten; han fort\u00e6ller Dig det som et Eventyr; og Kaalormen er med deri, og Storkefamilien er med deri. T\u00e6nk! Kaalormen forvandles, og bliver en deilig Sommerfugl! Storkefamilien flyver over Bjerge og Have bort til det fjerne Afrika, og finder dog den korteste Vei hjem igjen til det danske Land, til det samme Sted, det samme Tag! ja, det er rigtignok n\u00e6sten altfor eventyrligt, og dog er det sandt; Du kan gjerne sp\u00f8rge Naturforskeren, han maa indr\u00f8mme det; og Du selv veed det ogsaa, for Du har seet det.<\/p>\n

– Men \u00c6delstenen i Skrubtudsens Hoved?<\/p>\n

S\u00f8g den i Solen! see den om Du kan!<\/p>\n

Glandsen der er for st\u00e6rk. Vi have endnu ikke \u00d8ine til at see ind i al den Herlighed, Gud har skabt, men vi faae dem nok, og det bliver det deiligste Eventyr, for vi ere selv med deri!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Skrubtudsen\u00a0\u2013\u00a0The Toad 1866 Br\u00f8nden var dyb, derfor var Snoren lang; Vinden gik trangt om, naar man skulde have Spanden med Vand over Br\u00f8ndkanten. Solen kunde aldrig naae ned at speile sig i Vandet, hvor klart det end var, men saa langt den naaede at skinne, voxte Gr\u00f8nt mellem … L\u00e6s mere Skrubtudsen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1767","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1767"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1767\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78274,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1767\/revisions\/78274"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}