{"id":1763,"date":"2012-03-21T09:03:23","date_gmt":"2012-03-21T08:03:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1763"},"modified":"2016-01-07T12:47:05","modified_gmt":"2016-01-07T11:47:05","slug":"skarnbassen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1763","title":{"rendered":"Skarnbassen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Skarnbassen<\/strong>\u00a0\u2013\u00a0Illustration<\/a>\u00a0\u2013\u00a0The Beetle Who Went on His Travels<\/a><\/p>\n

1861<\/strong><\/p>\n

Keiserens Hest fik Guldskoe; Guldsko paa hver en Fod.<\/p>\n

Hvorfor fik han Guldskoe?<\/p>\n

Han var det deiligste Dyr, havde fine Been, \u00d8ine saa kloge og en Manke, der hang som et Silkesl\u00f8r ned om Halsen. Han havde baaret sin Herre i Kruddamp og Kuglerregn, h\u00f8rt Kuglerne synge og pibe; han havde bidt om sig, slaaet om sig, k\u00e6mpet med, da Fjenderne tr\u00e6ngte paa; med sin Keiser sat i eet Spring over den styrtede Fjendes Hest, frelst sin Keisers Krone af det r\u00f8de Guld, og derfor fik Keiserens Hest Guldskoe, Guldsko paa hver en Fod.<\/p>\n

Og Skarnbassen kr\u00f8b frem.<\/p>\n

“F\u00f8rst de Store, saa de Smaa,” sagde den, “dog det er ikke St\u00f8rrelsen, som gj\u00f8r det.” Og saa strakte den frem sine tynde Been.<\/p>\n

“Hvad vil Du?” spurgte Smeden.<\/p>\n

“Guldskoe!” svarede Skarnbassen.<\/p>\n

“Du er nok ikke klarhovedet!” sagde Smeden, “vil Du ogsaa have Guldskoe?”<\/p>\n

“Guldskoe!” sagde Skarnbassen. “Er jeg ikke ligesaa god som det store B\u00e6st, der skal have Opvartning, strigles, passes, have F\u00f8de og Drikke. H\u00f8rer jeg ikke ogsaa til Keiserens Stald?”<\/p>\n

“Men hvorfor faaer Hesten Guldskoe?” spurgte Smeden, “begriber Du det ikke?”<\/p>\n

“Begriber? Jeg begriber, at det er Ringeagt imod mig,” sagde Skarnbassen, “det er en Kr\u00e6nkelse – og nu gaaer jeg derfor ud i den vide Verden!”<\/p>\n

“Pil af!” sagde Smeden.<\/p>\n

“Grov Karl!” sagde Skarnbassen, og saa gik den udenfor, fl\u00f8i et lille Stykke, og nu var den i en nydelig lille Blomsterhave, hvor der duftede af Roser og Lavendler.<\/p>\n

“Er her ikke deiligt!” sagde en af de smaa “Vorherres H\u00f8nse”, der fl\u00f8i om med sorte Prikker paa de r\u00f8de skjoldst\u00e6rke Vinger. “Hvor her lugter s\u00f8dt og hvor her er kj\u00f8ndt!”<\/p>\n

“Jeg er vant til Bedre!” sagde Skarnbassen, “kalde I dette kj\u00f8nt? Her er jo ikke engang en M\u00f8dding!”<\/p>\n

Og saa gik den videre frem, ind i Skyggen af en stor Levkoi; der kr\u00f8b en Kaalorm paa den.<\/p>\n

“Hvor dog Verden er deilig!” sagde Kaalormen, “Solen er saa varm! Alt er saa forn\u00f8ieligt! og naar jeg engang sover ind og d\u00f8er, som de kalde det, saa vaagner jeg op og er en Sommerfugl!”<\/p>\n

“Bild Dig Noget ind!” sagde Skarnbassen, “nu flyve vi om som Sommerfugl! Jeg kommer fra keiserens Stald, men Ingen der, ikke engang Keiserens Livhest, der dog gaaer med mine aflagte Guldskoe, har slige Indbildninger. Faae Vinger! flyve! ja nu flyve vi!” Og saa fl\u00f8i Skarnbassen. “Jeg vil ikke \u00e6rgre mig, men jeg \u00e6rgrer mig dog!”<\/p>\n

Saa dumpede den ned paa en stor Gr\u00e6splet; her laae den lidt, saa faldt den i S\u00f8vn.<\/p>\n

Bevares, hvilken Skylregn der styrtede! Skarnbassen vaagnede ved det Pladsk og vilde strax ned i Jorden, men kunde det ikke; den v\u00e6ltede, den sv\u00f8mmede paa Maven og paa Ryggen, flyve var der ikke at t\u00e6nke paa, den kom vist aldrig levende fra denne Plet; den laae hvor den laae og blev liggende.<\/p>\n

Da det hoftede lidt, og Skarnbassen havde blinket Vandet af sine \u00d8ine, skimtede den noget Hvidt, det var Linned paa Blegen; den naaede derhen, kr\u00f8b ind i en Fold af det vaade Lint\u00f8i, det var rigtignok ikke, som at ligge i den varme Dynge i Stalden; men her var nu Intet bedre, og saa blev den her en heel Dag, en heel Nat, og ogsaa Regnveiret blev. I Morgenstuden kom Skarnbassen frem; den var saa \u00e6rgerlig over Climatet.<\/p>\n

Der sad paa Linnedet to Fr\u00f8er; deres klare \u00d8ine lyste af bare Forn\u00f8ielse. “Det er et velsignet Veir!” sagde den Ene. “Hvor det forfrisker! og Lint\u00f8iet holder saa deiligt sammen paa Vandet! det kriller mig i Bagbenene, som om jeg skulde sv\u00f8mme!”<\/p>\n

“Jeg gad nok vide,” sagde den Anden, “som Svalen, som flyver saa vidt omkring, om den paa sine mange Reiser i Udlandet har fundet et bedre Climat, end vort; saadant et Rusk, og saadan en V\u00e6de! det er ligesom om man laae i en vaad Gr\u00f8ft! er man ikke glad ved det, saa elsker man rigtignok ikke sit F\u00e6dreland!”<\/p>\n

“I have da aldrig v\u00e6ret i Keiserens Stalde?” spurgte Skarnbassen. “Der er det Vaade baade varmt og krydret! det er jeg vant til; det er mit Climat, men det kan man ikke tage med paa Reisen. Er her ingen Mistb\u00e6nk i Haven, hvor Standspersoner, som jeg, kunne tage ind og f\u00f8le sig hjemme?”<\/p>\n

Men Fr\u00f8erne forstode ham ikke, eller vilde ikke forstaae ham.<\/p>\n

“Jeg sp\u00f8rger aldrig anden Gang!” sagde Skarnbassen, da den havde spurgt tre Gange uden at faae Svar.<\/p>\n

Saa gik den et Stykke, der laae et Potteskaar; det skulde ikke ligge der, men som det laae gav det Ly. Her boede flere \u00d8rentviste-Familier; de forlange ikke meget Huusrum, men kun Selskabelighed; Hunnerne ere is\u00e6r begavede med Moderkj\u00e6rlighed, derfor var ogsaa hvers Unge den kj\u00f8nneste og den klogeste.<\/p>\n

“Vor S\u00f8n er bleven forlovet!” sagde een Moder, “den s\u00f8de Uskyldighed! hans h\u00f8ieste Maal er engang at kunne krybe i \u00d8ret paa en Pr\u00e6st. Han er saa elskelig barnlig og Forlovelse holder ham fra Udskeielser! det er saa gl\u00e6deligt for en Moder!”<\/p>\n

“Vor S\u00f8n,” sagde en anden Moder, “kom lige ud af \u00c6gget og var strax paa Spil; det sprutter i ham, han l\u00f8ber Hornene af sig. Det er en uhyre Gl\u00e6de for en Moder! Ikke sandt? Hr. Skarnbasse!” De kjendte den Fremmede paa Skabelonen.<\/p>\n

“De har begge To Ret!” sagde Skarnbassen, og saa blev den budt op i Stuen, saa langt den kunde komme under Potteskaaret.<\/p>\n

“Nu skal De ogsaa see min lille \u00d8rentvist!” sagde en tredie og fjerde af M\u00f8drene, “det er de elskeligste B\u00f8rn og saa morsomme! de ere aldrig uartige uden naar de have ondt i Maven, men det faaer man saa let i deres Alder!”<\/p>\n

Og saa talte hver Moder om sine Unger, og Ungerne talte med og brugte den lille Gaffel de havde paa Halen til at tr\u00e6kke i Skarnbassens Mundskj\u00e6g.<\/p>\n

“De finde nu ogsaa paa Alting, de Smaaskjelmer!” sagde M\u00f8drene og dunstede af Moderkj\u00e6rlighed, men det kjedede Skarnbassen, og saa spurgte den om der var langt herfra til Mistb\u00e6nken.<\/p>\n

“Det er langt ude i Verden, paa den anden Side Gr\u00f8ften!” sagde \u00d8rentvisten, “saa langt, vil jeg haabe, komme aldrig nogen af mine B\u00f8rn, for saa d\u00f8de jeg!”<\/p>\n

“Saa langt vil jeg dog pr\u00f8ve at naae!” sagde Skarnbassen og gik uden Afsked; det er galantest.<\/p>\n

Ved Gr\u00f8ften traf den flere af sin Sl\u00e6gt, alle Skarnbasser.<\/p>\n

“Her boe vi!” sagde de. “Vi have det ganske luunt! T\u00f8r vi ikke byde Dem ned i det Fede! Reisen har vist tr\u00e6ttet Dem!”<\/p>\n

“Det har den!” sagde Skarnbassen. “Jeg har ligget paa Linned i Regnveir, og Reenlighed tager is\u00e6r paa mig! jeg har ogsaa faaet Gigt i Vingeledet, ved at staae i Tr\u00e6k under et Potteskaar. Det er rigtig en Vederqv\u00e6gelse at komme engang til sine egne!”<\/p>\n

“De kommer maaskee fra Mistb\u00e6nken!” spurgte den \u00c6ldste.<\/p>\n

“H\u00f8iere op!” sagde Skarnbassen. “Jeg kommer fra Keiserens Stald, hvor jeg blev f\u00f8dt med Guldskoe; jeg reiser i et hemmeligt \u00c6rende, hvorom De ikke maa fritte mig, thi jeg siger det ikke!”<\/p>\n

Og saa steg Skarnbassen ned i det fede Dynd; der sad tre unge Hun-Skarnbasser, de fnisede, for de vidste ikke hvad de skulde sige.<\/p>\n

“De ere uforlovede!” sagde Moderen, og saa fnisede de igjen, men det var af Forlegenhed.<\/p>\n

“Jeg har ikke seet dem skj\u00f8nnere i Keiserens Stalde!” sagde den reisende Skarnbasse.<\/p>\n

“Ford\u00e6rv mig ikke mine Pigeb\u00f8rn! og tal ikke til dem, uden De har reelle Hensigter; – men det har De, og jeg giver Dem min Velsignelse.”<\/p>\n

“Hurra!” sagde alle de Andre, og saa var Skarnbassen forlovet. F\u00f8rst Forlovelse, saa Bryllup, der var jo ikke Noget at vente efter.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag gik meget godt, den anden luntede af, men paa den tredie Dag skulde man dog t\u00e6nke paa F\u00f8den for Kone og maaskee Rollinger.<\/p>\n

“Jeg har ladet mig overraske!” sagde den, “saa maa jeg nok overraske dem igjen -!”<\/p>\n

Og det gjorde den. V\u00e6k var den; v\u00e6k hele Dagen, v\u00e6k hele Natten – og Konen sad Enke. De andre Skarnbasser sagde, at det var en rigtig Landstryger de havde optaget i Familien; Konen sad dem nu til Byrde.<\/p>\n

“Saa kan hun sidde som Jomfru igjen!” sagde Moderen, “sidde som mit Barn! fy, det lede Skarn, som forlod hende!”<\/p>\n

Han var imidlertid paa Farten, var seilet paa et Kaalblad over Gr\u00f8ften; hen paa Morgenstunden kom to Mennesker, de saae Skarnbassen, tog den op, vendte og dreiede den og de vare meget l\u00e6rde begge To, is\u00e6r Drengen. “Allah seer den sorte Skarnbasse i den sorte Steen i det sorte Fjeld! staaer der ikke saaledes i Alkoranen?” spurgte han og oversatte Skarnbassens Navn paa Latin, gjorde Rede for dens Sl\u00e6gt og Natur. Den \u00e6ldre L\u00e6rde stemte imod at den skulde tages med hjem, de havde der ligesaa gode Exemplarer, sagde han, og det var ikke h\u00f8fligt sagt, syntes Skarnbassen, derfor fl\u00f8i den ham af Haanden, fl\u00f8i et godt Stykke, den var bleven t\u00f8r i Vingerne og saa naaede den Drivhuset, hvor den i st\u00f8rste Beqvemmelighed, da det ene Vindue var skudt op, kunde smutte ind og grave sig ned i den friske Gj\u00f8dning.<\/p>\n

“Her er l\u00e6kkert!” sagde den.<\/p>\n

Snart faldt den is\u00f8vn og dr\u00f8mte at Keiserens Hest var styrtet og at Hr. Skarnbasse havde faaet dens Guldskoe og L\u00f8ftet om to til. Det var en Behagelighed og da Skarnbassen vaagnede, kr\u00f8b den frem og saae op. Hvilken Pragt her i Drivhuset! store Vifte-Palmer bredte sig i H\u00f8iden, Solen gjorde dem transparente, og under dem v\u00e6ldede der en Fylde af Gr\u00f8nt og skinnede der Blomster, r\u00f8de som Ild, gule som Rav og hvide som nysfalden Snee.<\/p>\n

“Det er en magel\u00f8s Plantepragt! hvor den vil smage naar den gaaer i Forraadnelse!” sagde Skarnbassen. “Det er et godt Spiiskammer; her boe vist af Familien; jeg vil gaae paa Eftersporing, see at finde Nogen, jeg kan omgaaes med. Stolt er jeg, det er min Stolthed!” Og saa gik den og t\u00e6nkte paa sin Dr\u00f8m om den d\u00f8de Hest og de vundne Guldskoe.<\/p>\n

Da greb lige med Eet en Haand om Skarnbassen, den blev klemt, vendt og dreiet.<\/p>\n

Gartnerens lille S\u00f8n og en Kammerat var i Drivhuset, havde seet Skarnbassen og skulde have Forn\u00f8ielse af den; lagt i et Vindrueblad kom den ned i en varm Buxelomme, den kriblede og krablede, fik saa et Tryk med Haanden af Drengen, der gik rask afsted til den store Inds\u00f8 for Enden af Haven, her blev Skarnbassen sat i en gammel kn\u00e6kket Tr\u00e6sko, som Vristen var gaaet af; en Pind blev gjort fast, som Mast; og til den blev Skarnbassen t\u00f8iret med en ulden Traad; nu var den Skipper og skulde ud at seile.<\/p>\n

Det var en meget stor Inds\u00f8, Skarnbassen syntes, at det var et Verdenshav og blev saa forbauset, at den faldt om paa Ryggen og spr\u00e6ttede med Benene.<\/p>\n

Tr\u00e6skoen seilede, der var Str\u00f8mning i Vandet, men kom Fart\u00f8iet lidt forlangt ud, saa sm\u00f8gede den ene Dreng strax sine Buxer op og gik ud og hentede det, men da det igjen var i Drift blev der kaldt paa Drengene, alvorligt kaldt, og de skyndte dem afsted og lod Tr\u00e6sko v\u00e6re Tr\u00e6sko; den drev og det altid meer fra Land, altid l\u00e6nger ud, det var gyseligt for Skarnbassen; flyve kunde den ikke, den var bunden fast til Masten.<\/p>\n

Den fik Bes\u00f8g af en Flue.<\/p>\n

“Det er et deiligt Veir vi har!” sagde Fluen. “Her kan jeg hvile mig! her kan jeg sole mig. De har det meget behageligt!”<\/p>\n

“De snakker, som De har Forstand til! seer De ikke, at jeg er t\u00f8iret!”<\/p>\n

“Jeg er ikke t\u00f8iret!” sagde Fluen og saa fl\u00f8i den.<\/p>\n

“Nu kjender jeg Verden!” sagde Skarnbassen, “det er en nedrig Verden! jeg er den eneste Honette i den! F\u00f8rst negter man mig Guldskoe, saa maa jeg ligge paa vaadt Linned, staae i Tr\u00e6k og tilsidst prakke de mig en Kone paa. Gj\u00f8r jeg nu et rask Skridt ud i Verden, og seer hvorledes man kan have det og jeg skulde have det, saa kommer en Menneske-Hvalp og s\u00e6tter mig i T\u00f8ir paa det vilde Hav. Og imidlertid gaaer Keiserens Hest med Guldskoe! det creperer mig meest; men Deeltagelse kan man ikke vente sig i denne Verden! mit Levnetsl\u00f8b er meget interessant, dog hvad kan det hjelpe naar Ingen kjende det! Verden fortjener heller ikke at kjende det, ellers havde den givet mig Guldskoe i Keiserens Stald, da Livhesten blev skoet og jeg rakte Benene frem. Havde jeg faaet Guldskoe, da var jeg bleven en \u00c6re for Stalden, nu har den tabt mig og Verden har tabt mig, Alt er ude!”<\/p>\n

Men Alt var ikke ude endnu, der kom en Baad med nogle unge Piger.<\/p>\n

“Der seiler en Tr\u00e6sko!” sagde den Ene.<\/p>\n

“Der er et lille Dyr t\u00f8iret fast i den!” sagde den Anden.<\/p>\n

De vare lige ved Siden af Tr\u00e6skoen, de fik den op, og den ene af Pigerne tog en lille Sax frem, klippede Uldtraaden over uden at gj\u00f8re Skarnbassen Skade og da de kom i Land, satte hun den i Gr\u00e6sset.<\/p>\n

“Kryb, kryb! flyv, flyv, om Du kan!” sagde hun. “Frihed er en deilig Ting!”<\/p>\n

Og Skarnbassen fl\u00f8i lige ind af det aabne Vindue paa en stor Bygning og der sank den tr\u00e6t ned i den fine bl\u00f8de, lange Manke paa Keiserens Livhest, der stod i Stalden, hvor den og Skarnbassen h\u00f8rte hjemme; den klamrede sig fast i Manken og sad lidt og summede sig. “Her sidder jeg paa Keiserens Livhest! sidder som Rytter! Hvad er det jeg siger! ja nu bliver det mig klart! det er en god Idee, og rigtig. Hvorfor fik Hesten Guldskoe? Det spurgte han mig ogsaa om, Smeden. Nu indseer jeg det! for min Skyld fik Hesten Guldskoe!”<\/p>\n

Og saa blev Skarnbassen i godt Humeur.<\/p>\n

“Man bliver klarhovedet paa Reisen!” sagde den.<\/p>\n

Solen skinnede ind paa den, skinnede meget smukt. “Verden er ikke saa gal endda,” sagde Skarnbassen, “man maa bare vide at tage den!” Verden var deilig, thi Keiserens Livhest havde faaet Guldskoe fordi Skarnbassen skulde v\u00e6re dens Rytter.<\/p>\n

“Nu vil jeg stige ned til de andre Basser og fort\u00e6lle hvor Meget man har gjort for mig; jeg vil fort\u00e6lle om alle de Behageligheder jeg har nydt paa Udenlandsreisen, og jeg vil sige, at nu bliver jeg hjemme saal\u00e6nge, til Hesten har slidt sine Guldskoe!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Skarnbassen\u00a0\u2013\u00a0Illustration\u00a0\u2013\u00a0The Beetle Who Went on His Travels 1861 Keiserens Hest fik Guldskoe; Guldsko paa hver en Fod. Hvorfor fik han Guldskoe? Han var det deiligste Dyr, havde fine Been, \u00d8ine saa kloge og en Manke, der hang som et Silkesl\u00f8r ned om Halsen. Han havde baaret sin Herre … L\u00e6s mere Skarnbassen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1763","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1763","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1763"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78273,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1763\/revisions\/78273"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}