{"id":1759,"date":"2012-03-21T09:02:08","date_gmt":"2012-03-21T08:02:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1759"},"modified":"2016-01-07T12:44:29","modified_gmt":"2016-01-07T11:44:29","slug":"rosen-alfen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1759","title":{"rendered":"Rosen-Alfen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Rosen-Alfen<\/strong>\u00a0\u2013 The Elf of the Rose<\/a><\/p>\n

1842<\/strong><\/p>\n

Midt i en Have voxede der et Rosentr\u00e6, der var ganske fuldt af Roser, og i en af disse, den smukkeste af dem alle, boede en Alf; han var saa lille bitte, at intet menneskeligt \u00d8ie kunde see ham; bag hvert Blad i Rosen havde han et Sovekammer; han var saa velskabt og deilig som noget Barn kunde v\u00e6re og havde Vinger fra Skuldrene lige ned til F\u00f8dderne. O, hvor der var en Duft i hans V\u00e6relser, og hvor V\u00e6ggene vare klare og smukke! de vare jo de blegr\u00f8de fine Rosenblade.<\/p>\n

Hele Dagen forn\u00f8iede han sig i det varme Solskin, fl\u00f8i fra Blomst til Blomst, dandsede paa Vingerne af den flyvende Sommerfugl og maalte hvor mange Skridt han maatte gaae, for at l\u00f8be hen over alle de Landeveie og Stier, der var paa et eneste Lindeblad. Det var hvad vi kalde Aarerne i Bladet, som han ansaae for Landeveie og Stier; ja det var da evige Veie for ham! f\u00f8r han blev f\u00e6rdig, gik Solen ned; han havde ogsaa begyndt saa sildigt.<\/p>\n

Det blev saa koldt, Duggen faldt og Vinden bl\u00e6ste; nu var det nok bedst at komme hjem; han skyndte sig Alt hvad han kunde, men Rosen havde lukket sig, han kunde ikke komme ind – ikke en eneste Rose stod aaben; den stakkels lille Alf blev saa forskr\u00e6kket, han havde aldrig v\u00e6ret ude om Natten f\u00f8r, altid sovet saa s\u00f8dt bag de lune Rosenblade, o, det vilde vist blive hans D\u00f8d!<\/p>\n

I den anden Ende af Haven, vidste han, var en L\u00f8vhytte, med deilige Caprifolier, Blomsterne saae ud som store bemalte Horn: i et af disse vilde han stige ned og sove til imorgen.<\/p>\n

Han fl\u00f8i derhen. Tys! der var to Mennesker derinde; en ung smuk Mand og den deiligste Jomfru; de sad ved Siden af hinanden og \u00f8nskede, at de aldrig i Evighed maatte skilles ad; de holdt saa meget af hinanden, langt mere, end det bedste Barn kan holde af sin Moder og Fader.<\/p>\n

“Dog maae vi skilles!” sagde den unge Mand; “Din Broder er os ikke god, derfor sender han mig i et \u00c6rinde saa langt bort over Bjerge og S\u00f8er! Farvel min s\u00f8de Brud, for det er Du mig dog!”<\/p>\n

Og saa kyssede de hinanden, og den unge Pige gr\u00e6d og gav ham en Rose; men f\u00f8r hun rakte ham den, trykkede hun et Kys paa den, saa fast og inderligt, saa Blomsten aabnede sig: da fl\u00f8i den lille Alf ind i den, og h\u00e6ldede sit Hoved op til de fine duftende V\u00e6gge; men han kunde godt h\u00f8re, at der blev sagt Farvel, Farvel! og han f\u00f8lte, at Rosen fik Plads paa den unge Mands Bryst – o, hvor dog Hjertet bankede derinde! den lille Alf kunde slet ikke falde i S\u00f8vn, saadan bankede det.<\/p>\n

L\u00e6nge laae Rosen ikke stille paa Brystet, Manden tog den frem og mens han gik ene gjennem den m\u00f8rke Skov, kyssede han Blomsten, o, saa tidt og st\u00e6rkt, at den lille Alf var n\u00e6r ved at blive trykket ihjel; han kunde f\u00f8le gjennem Bladet, hvor Mandens L\u00e6ber br\u00e6ndte, og Rosen selv havde aabnet sig som ved den st\u00e6rkeste Middagssol.<\/p>\n

Da kom der en anden Mand, m\u00f8rk og vred, han var den smukke Piges onde Broder; en Kniv saa skarp og stor tog han frem, og mens den anden kyssede Rosen, stak den onde Mand ham ihjel, skar hans Hoved af og begravede det med Kroppen i den bl\u00f8de Jord under Lindetr\u00e6et.<\/p>\n

“Nu er han glemt og borte,” t\u00e6nkte den onde Broder; “han kommer aldrig mere tilbage. En lang Reise skulde han gj\u00f8re, over Bjerge og S\u00f8er, da kan man let miste Livet, og det har han. Han kommer ikke mere, og mig t\u00f8r min S\u00f8ster aldrig sp\u00f8rge om ham.”<\/p>\n

Saa ragede han med Foden visne Blade hen over den opgravede Jord og gik hjem igjen i den M\u00f8rke Nat; men han gik ikke alene, som han troede: den lille Alf fulgte med, den sad i et vissent, sammenrullet Lindeblad, der var faldet den onde Mand i Haaret da han gravede Graven. Hatten var nu sat ovenpaa, der var saa m\u00f8rkt derinde, og Alfen rystede af Skr\u00e6k og Vrede over den f\u00e6le Gjerning. –<\/p>\n

I Morgenstunden kom den onde Mand hjem; han tog sin Hat af og gik ind i S\u00f8sterens Sovekammer; der laae den smukke blomstrende Pige og dr\u00f8mte om ham, hun holdt saa meget af og som hun nu troede gik over Bjerge og gjennem Skove; og den onde Broder b\u00f8iede sig over hende og loe f\u00e6lt, som en Dj\u00e6vel kan lee; da faldt det visne Blad af hans Haar ned paa Sengeteppet, men han m\u00e6rkede det ikke og gik ud, for selv at sove lidt i Morgenstunden. Men Alfen smuttede ud af det visne Blad, gik ind i \u00d8ret paa den sovende Pige og fortalte hende, som i en Dr\u00f8m, det skr\u00e6kkelige Mord, beskrev hende Stedet, hvor Broderen havde dr\u00e6bt ham og lagt hans Liig, fortalte om det blomstrende Lindetr\u00e6 t\u00e6tved og sagde: “For at Du ikke skal troe, det bare er en Dr\u00f8m, jeg har fortalt Dig, saa vil Du finde paa Din Seng et vissent Blad!” og det fandt hun, da hun vaagnede.<\/p>\n

O, hvor gr\u00e6d hun ikke de salte Taarer! og til Ingen turde hun sige sin Sorg. Vinduet stod hele Dagen aabent, den lille Alf kunde let komme ud i Haven til Roserne og alle de andre Blomster, men han n\u00e6nte ikke at forlade den Bedr\u00f8vede. I Vinduet stod et Tr\u00e6 med Maaneds-Roser, i en af Blomsterne der satte han sig og saae paa den stakkels Pige. Hendes Broder kom mange Gange ind i Kammeret, og han var saa lystig og ond, men hun turde ikke sige et Ord om sin store Hjertesorg.<\/p>\n

Saasnart det blev Nat, listede hun sig ud af Huset, gik i Skoven til det Sted, hvor Lindetr\u00e6et stod, rev Bladene bort fra Jorden, gravede ned i den og fandt strax ham der var slaaet ihjel, o, hvor hun gr\u00e6d, og bad vor Herre, at hun ogsaa snart maatte d\u00f8e. –<\/p>\n

Gjerne vilde hun f\u00f8re Liget med sig hjem men det kunde hun ikke; saa tog hun det blege Hoved med de lukkede \u00d8ine, kyssede den kolde Mund og rystede Jorden af hans deilige Haar. “Det vil jeg eie!” sagde hun, og da hun havde lagt Jord og Blade paa det d\u00f8de Legeme, tog hun Hovedet med sig hjem og en lille Green af det Jasmintr\u00e6, der blomstrede i Skoven, hvor han var dr\u00e6bt.<\/p>\n

Saasnart hun var i sin Stue, hentede hun den st\u00f8rste Blomsterpotte, der var at finde, i den lagde hun den D\u00f8des Hoved, kom Jord derpaa og plantede saa Jasmingrenen i Potten.<\/p>\n

“Farvel! farvel!” hviskede den lille Alf, han kunde ikke l\u00e6nger holde ud at see al den Sorg, og fl\u00f8i derfor ud i Haven til sin Rose; men den var afblomstret, der hang kun nogle blege Blade ved den gr\u00f8nne Hyben.<\/p>\n

“Ak hvor det dog snart er forbi med alt det Skj\u00f8nne og Gode!” sukkede Alfen. Tilsidst fandt han en Rose igjen, den blev hans Huus, bag dens fine duftende Blade kunde han bygge og boe.<\/p>\n

Hver Morgenstund fl\u00f8i han til den stakkels Piges Vindue, og der stod hun altid ved Blomsterpotten og gr\u00e6d; de salte Taarer faldt paa Jasmingrenen, og for hver Dag som hun blev blegere og blegere stod Grenen mere frisk og gr\u00f8n, det ene Skud voxede frem efter det andet, der kom smaae hvide Knopper til Blomster og hun kyssede dem, men den onde Broder skj\u00e6ndte og spurgte, om hun var blevet fjantet? han kunde ikke lide og ikke begribe hvorfor hun altid gr\u00e6d over den Blomsterpotte. Han vidste jo ikke, hvilke \u00d8ine der vare lukt og hvilke r\u00f8de L\u00e6ber der vare blevne Jord; og hun b\u00f8iede sit Hoved op til Blomsterkrukken og den lille Alf fra Rosen fandt hende saadan blundende; da steeg han ind i hendes \u00d8re, fortalte om Aftenen i L\u00f8vhytten, om Rosens Duft, og Alfernes Kj\u00e6rlighed; hun dr\u00f8mte saa s\u00f8dt, og mens hun dr\u00f8mte, svandt Livet bort: hun var d\u00f8d en stille D\u00f8d, hun var i Himlen hos ham, hun havde kj\u00e6r.<\/p>\n

Og Jasminblomsterne aabnede deres store hvide Klokker, de duftede saa forunderligt s\u00f8dt: anderledes kunde de ikke gr\u00e6de over den D\u00f8de.<\/p>\n

Men den onde Broder saae paa det smukke blomstrende Tr\u00e6, tog det til sig, som et Arvegods, og satte det ind i sit Sovekammer, t\u00e6t ved Sengen, for det var deiligt at see paa og Duften var saa s\u00f8d og liflig. Den lille Rosenalf fulgte med, fl\u00f8i fra Blomst til Blomst, i hver boede jo en lille Sj\u00e6l, og denne fortalte han om den dr\u00e6bte unge Mand, hvis Hoved nu var Jord under Jorden, fortalte om den onde Broder og den stakkels S\u00f8ster.<\/p>\n

“Vi veed det!” sagde hver Sj\u00e6l i Blomsterne, “vi veed det! ere vi ikke voxede frem af den Dr\u00e6btes \u00d8ine og L\u00e6ber! vi veed det! vi veed det!” og saa nikkede de saa underligt med Hovedet.<\/p>\n

Rosen-Alfen kunde ikke forstaae sig paa, hvorledes de kunde v\u00e6re saa rolige, og han fl\u00f8i ud til Bierne, som samlede Honning, fortalte dem Historien om den onde Broder, og Bierne sagde det til deres Dronning, der b\u00f8d, at de alle n\u00e6ste Morgen skulde dr\u00e6be Morderen.<\/p>\n

Men Natten forud, det var den f\u00f8rste Nat efter S\u00f8sterens D\u00f8d, da Broderen sov i sin Seng t\u00e6t ved det duftende Jasmintr\u00e6, aabnede hvert Blomsterb\u00e6ger sig, og usynlige, men med giftige Spyd, stege Blomster-Sj\u00e6lene ud og de satte sig f\u00f8rst ved hans \u00d8re og fortalte ham onde Dr\u00f8mme, fl\u00f8i derpaa over hans L\u00e6ber og stak hans Tunge med de giftige Spyd. “Nu have vi h\u00e6vnet den D\u00f8de!” sagde de og s\u00f8gte igjen tilbage i Jasminens hvide Klokker.<\/p>\n

Da det blev Morgen, og Vinduet til Sovekammeret med eet blev revet op, foer Rosen-Alfen med Bidronningen og den hele Sv\u00e6rm Bier ind, for at dr\u00e6be ham.<\/p>\n

Men han var allerede d\u00f8d; der stod Folk rundt omkring Sengen og de sagde: “Jasminduften har dr\u00e6bt ham!”<\/p>\n

Da forstod Rosen-Alfen Blomsternes H\u00e6vn, og han fortalte det til Biernes Dronning, og hun surrede med hele sin Sv\u00e6rm om Blomsterkrukken; Bierne vare ikke til at forjage; da tog en Mand Blomsterkrukken bort og een af Bierne stak hans Haand, saa han lod Krukken falde og gaae itu.<\/p>\n

Da saae de det hvide D\u00f8dning-Hoved, og de vidste, at den D\u00f8de i Sengen var en Morder.<\/p>\n

Og Bidronningen surrede i Luften og sang om Blomsternes H\u00e6vn og om Rosen-Alfen, og at bag det mindste Blad boer En, som kan fort\u00e6lle og h\u00e6vne det Onde!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Rosen-Alfen\u00a0\u2013 The Elf of the Rose 1842 Midt i en Have voxede der et Rosentr\u00e6, der var ganske fuldt af Roser, og i en af disse, den smukkeste af dem alle, boede en Alf; han var saa lille bitte, at intet menneskeligt \u00d8ie kunde see ham; bag hvert … L\u00e6s mere Rosen-Alfen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1759","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1759","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1759"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1759\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78272,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1759\/revisions\/78272"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1759"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}