{"id":1753,"date":"2012-03-21T08:59:28","date_gmt":"2012-03-21T07:59:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1753"},"modified":"2016-01-07T12:01:45","modified_gmt":"2016-01-07T11:01:45","slug":"psychen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1753","title":{"rendered":"Psychen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Psychen<\/strong> \u2013 The Psyche<\/a><\/p>\n

1862<\/strong><\/p>\n

I Dagningen, i den r\u00f8de Luft, skinner en stor Stjerne, Morgenens klareste Stjerne; dens Straale zittrer mod den hvide V\u00e6g, som om den vilde der nedskrive, hvad den veed at fort\u00e6lle, hvad den i Aartusinder saae her og der paa vor omdreiende Jord.<\/p>\n

H\u00f8r een af dens Historier.<\/p>\n

Nu nyligt, dens nyligt er os Mennesker for Aarhundreder siden, fulgte mine Straaler en ung Kunstner; det var i Pavestaten, i Verdensbyen Rom. Meget der har i Tidernes L\u00f8b forandret sig, men ikke saa hurtigt, som Menneskeskikkelsen gaaer over fra Barn til Olding. Keiserborgen var, som endnu i Dag, Ruiner; Figentr\u00e6et og Laurb\u00e6rtr\u00e6et voxte mellem de omstyrtede Marmors\u00f8iler og hen over de \u00f8delagte, med Guld i V\u00e6ggen prangende Badekamre; Coloss\u00e6um var en Ruin; Kirkeklokkerne ringede, R\u00f8gelsen duftede, Processioner gik med Lys og straalende Baldachiner gjennem Gaderne. Der var kirkehelligt, og Kunsten var h\u00f8i og hellig. I Rom levede Verdens st\u00f8rste Maler Raphael; her levede Tidsalderens f\u00f8rste Billedhugger Michel Angelo; selv Paven hyldede de To, be\u00e6rede dem med Bes\u00f8g; Kunsten var erkjendt, h\u00e6dret og l\u00f8nnet. Men ikke alt Stort og Dygtigt er derfor seet og kjendt.<\/p>\n

I en lille, snever Gade stod et gammelt Huus, det havde engang v\u00e6ret et Tempel; her boede en ung Kunster; fattig var han, ubekjendt var han; ja, han havde jo nok unge Venner, ogsaa Kunstnere, unge i Sind, i Haab og Tanke; de sagde ham, at han var rig paa Talent og Dygtighed, men han var en Nar, at han aldrig selv kunde troe paa det. Han br\u00f8d jo altid itu, hvad han havde formet i Leret, han blev aldrig tilfreds, fik aldrig Noget f\u00e6rdigt, og det maa man, for at det kan sees, erkjendes og skaffe Penge.<\/p>\n

“Du er en Dr\u00f8mmer!” sagde de, “og det er din Ulykke! men det kommer af, at Du ikke har levet endnu, ikke smagt Livet, nydt det i store, sunde Drag, som det skal nydes. I Ungdommen just, kan og skal man gj\u00f8re Det og sig til Eet! see den store Mester Raphael, som Paven h\u00e6drer, og Verden beundrer, han tager for sig af Vinen og Br\u00f8det!”<\/p>\n

“Han spiser Bagerkonen med, den nydelige Fornarina!” sagde Angelo, een af de lystigste, unge Venner.<\/p>\n

Ja, de sagde Alle saa Meget, efter deres Ungdom og Forstand. De vilde have den unge Kunstner med paa Lystighed, paa Vildskab, Galskab kan det ogsaa kaldes; og dertil f\u00f8lte han ogsaa i \u00d8ieblikke Lyst; hans Blod var varmt, Phantasien st\u00e6rk; han kunde slaae med ind i den lystige Tale, lee h\u00f8it med de Andre; og dog, Det de kaldte “Raphaels muntre Liv”, sank hen for ham som Morgentaagen, saae han den Guds Glands, der lyste ud fra den store Mesters Billeder; og stod han i Vaticanet foran Skj\u00f8nhedsskikkelserne, Mestre for Aartusinder siden havde formet af Marmorblokken, da svulmede hans Bryst, han f\u00f8lte i sig Noget saa h\u00f8it, saa helligt, opl\u00f8ftende, stort og godt, og han \u00f8nskede at skabe, at meisle ud af Marmorblokken saadanne Skikkelser. Han vilde give et Billede af, hvad der svang sig fra hans Hjerte op mod det Uendelige, men hvorledes, og i hvilken Skikkelse. Det bl\u00f8de Leer b\u00f8iede sig i Skj\u00f8nhedsformer for hans Fingre, men Dagen efter, som altid, br\u00f8d han itu, hvad han havde skabt.<\/p>\n

En Dag gik han forbi eet af de rige Paladser, af hvilke Rom har mange, han standsede der ved den store, aabne Indgangsport, og saae billedsmykkede Buegange omslutte en lille Have, der var overfyldt af de skj\u00f8nneste Roser. Store, hvide Callaer med deres gr\u00f8nne, saftige Blade sk\u00f8de op i Marmorkummen, hvor det klare Vand pladskede; og her forbi sv\u00e6vede en Skikkelse, en ung Pige, Datteren af dette fyrstelige Huus; saa fiin, saa let, saa deilig! saaledes havde han ingen Qvinde seet, jo! malet af Raphael, malet som Psyche, i eet af Roms Paladser. Ja, der var hun malet, her gik hun levende.<\/p>\n

I hans Tanke og Hjerte var hun levende; og han gik hjem i sin fattige Stue og formede i Leret Psyche; det var den rige, unge Romerinde, den adelsbaarne Qvinde; og for f\u00f8rste Gang saae han tilfreds paa sit V\u00e6rk. Det havde Betydning, det var hende. Og Vennerne, som saae det, jublede h\u00f8it i Gl\u00e6de; dette Arbeide var en Aabenbarelse af hans Kunstner-Storhed, den, de havde forud erkjendt, Verden skulde nu erkjende den.<\/p>\n

Leret er vel kj\u00f8dfuldt og levende, men det har ikke Marmorets Hvidhed og Varighed; i Marmorblokken maatte Psychen her faae Liv, og det kostbare Stykke Marmor havde han; det laae allerede i mange Aar, som For\u00e6ldrenes Eiendom, i Gaarden; Flaskeskaar, Finochi Top, Levninger af Artiskokker dyngede sig hen over og tils\u00f8lede det, men indeni var det som Bjergets Snee; herfra skulde Psychen l\u00f8fte sig.<\/p>\n

En Dag traf det sig saa, ja, den klare Stjerne fort\u00e6ller Intet derom, den saae det ikke, men vi vide det: et fornemt romersk Selskab kom i den snevre, ringe Gade. Vognen holdt noget derfra, Selskabet kom for at see den unge Kunstners Arbeide, ved et Tilf\u00e6lde havde det h\u00f8rt derom. Og hvem vare de fornemme Bes\u00f8gende. Stakkels unge Mand! altfor lykkelige unge Mand, kunde han ogsaa kaldes. Den unge Pige selv, stod her i Stuen, og med hvilket Smiil, da hendes Fader sagde de Ord: “Det er jo Dig lyslevende!” det Smiil kan ikke formes, det Blik kan ikke gjengives, det forunderlige Blik, hvormed hun saae paa den unge Kunstner, det var et Blik som l\u00f8ftede, adlede og – knuste.<\/p>\n

“Psychen maa fuldf\u00f8res i Marmor!” sagde den rige Herre. Og det var Livsens Ord for det d\u00f8de Leer og for den tunge Marmorblok, som det var Livsens Ord for den betagne unge Mand. “Naar Arbeidet er fuldf\u00f8rt, kj\u00f8ber jeg det!” sagde den fyrstelige Herre.<\/p>\n

Det var som en ny Tid rullede op i det fattige V\u00e6rksted; Liv og Munterhed lyste derinde, Travlhed blev der. Den lysende Morgenstjerne saae, hvorledes Arbeidet skred frem. Leret selv var blevet som beaandet, fra hun var her, det b\u00f8iede sig i forh\u00f8iet Skj\u00f8nhed til de kjendte Tr\u00e6k.<\/p>\n

“Nu veed jeg, hvad Livet er!” jublede han, “det er Kj\u00e6rlighed! det er Opl\u00f8ftelse i det Herlige, Henrykkelse i det Skj\u00f8nne! hvad Vennerne kalde Liv og Nyden, er Forkr\u00e6nkelse, er Bobler i den gj\u00e6rende B\u00e6rme, ikke den rene, himmelske Alterviin, Indvielsen i Livet!”<\/p>\n

Marmorblokken blev reist, Meislen hug store Stykker bort; der blev maalt, sat Punkter og M\u00e6rker, det Haandv\u00e6rksm\u00e6ssige gjort, til lidt efter lidt Stenen blev Legeme, Skj\u00f8nhedsskikkelse, Psychen, deilig som Guds Billede i den unge Qvinde. Den tunge Steen blev sv\u00e6vende, dandsende, luftiglet, en yndig Psyche, med Smilet, himmelsk uskyldigt, som det havde speilet sig i den unge Billedhuggers Hjerte.<\/p>\n

Stjernen i den rosenfarvede Morgen saae det og forstod tilvisse, hvad der r\u00f8rte sig hos den unge Mand, forstod den vexlende Farve paa hans Kinder, Blinket fra hans \u00d8ine, idet han skabte, gjengav, hvad Gud havde givet.<\/p>\n

“Du er en Mester, som hine i Gr\u00e6kernes Tid!” sagde de henrykte Venner. “Snart vil hele Verden beundre din Psyche!”<\/p>\n

“Min Psyche!” gjentog han. “Min! ja, det maa hun v\u00e6re! ogsaa jeg er Kunstner, som hine store Henfarne! Gud har forundt mig Naadegaven, l\u00f8ftet mig h\u00f8it, som den Adelsbaarne!”<\/p>\n

Og han sank paa sine Kn\u00e6, gr\u00e6d i Tak til Gud – og glemte igjen ham for hende, for hendes Billed i Marmor, Psyche-Skikkelsen, der stod, som skaaren af Snee, r\u00f8dmende i Morgensolen.<\/p>\n

I Virkeligheden skulde han see hende, den Levende, Sv\u00e6vende, hende, hvis Ord klang som Musik. I det rige Palads kunde han bringe Efterretningen om, at Marmor-Psychen var fuldf\u00f8rt. Han kom derind, gik gjennem den aabne Gaard, hvor Vandet pladskede fra Delphinerne i Marmorkummen, hvor Callaerne blomstrede og de friske Roser v\u00e6ldede frem. Han traadte ind i den store, h\u00f8ie Forhal, hvis V\u00e6gge og Loft prangede i Farver med Vaabenm\u00e6rker og Billeder. Pyntede Tjenere, stolte, kneisende som Kaneheste med Bj\u00e6lder, gik op og ned, Nogle havde ogsaa strakt sig magelige, overmodige paa de udskaarne Tr\u00e6b\u00e6nke; de syntes Husets Herrer. Han sagde sit \u00c6rende og blev nu f\u00f8rt op ad den blanke Marmortrappes bl\u00f8de T\u00e6pper. Statuer stode paa begge Sider; han kom gjennem rige Stuer med Billeder og skinnende Mosaikgulve. Den Pragt og Glands gjorde Aandedraget noget tungt, men snart igjen blev det let; den gamle fyrstelige Herre modtog ham saa mildt, n\u00e6sten hjerteligt, og da de havde talt, bad han ham ved Afskeden at tr\u00e6de over til den unge Signora, hun vilde ogsaa see ham. Tjenerne f\u00f8rte ham gjennem pragtfulde Stuer og Sale til hendes Kammer, hvor hun var Pragten og Herligheden<\/p>\n

Hun talte til ham; intet Miserere, ingen Kirkesang havde mere kunnet smelte Hjertet, l\u00f8fte Sj\u00e6len. Han greb hendes Haand, trykkede den til sine L\u00e6ber; ingen Rose er saa bl\u00f8d, men der gik en Ild fra denne Rose, en Ild igjennem ham, en Opl\u00f8ftelse; der fl\u00f8i Ord fra hans Tunge, han vidste det ikke selv; veed Krateret, at det kaster gl\u00f8dende Lava? Han sagde hende sin Kj\u00e6rlighed. Hun stod overrasket, forn\u00e6rmet, stolt, og med en Haan, ja, et Udtryk, som havde hun pludselig ber\u00f8rt den vaade, klamme Fr\u00f8; hendes Kinder r\u00f8dmede, L\u00e6berne bleve blege; hendes \u00d8ine vare Ild, og dog sorte, som Nattens Mulm.<\/p>\n

“Afsindige!” sagde hun. “Bort! ned!” og hun vendte ham Ryggen. Skj\u00f8nhedsansigtet havde et Udtryk af hiint forstenende Ansigt med Slangehaarene.<\/p>\n

Som en synkende, livl\u00f8s Ting kom han ned paa Gaden, som en S\u00f8vng\u00e6nger naaede han hjem og opvaagnede i Raseri og Smerte, greb sin Hammer, l\u00f8ftede den h\u00f8it i Veiret og vilde s\u00f8nderslaae det smukke Marmorbilled; men i sin Tilstand m\u00e6rkede han ikke, at Vennen Angelo stod t\u00e6t ved ham, greb ham med kraftigt Tag i Armen.<\/p>\n

“Er Du bleven gal? hvad har Du for?”<\/p>\n

De br\u00f8des med hinanden; Angelo var st\u00e6rkere, og med dybe Aandetr\u00e6 kastede den unge Kunstner sig ned over en Stol.<\/p>\n

“Hvad er der skeet?” spurgte Angelo. “Tag Dig dog sammen! tal!”<\/p>\n

Men hvad kunde han tale? Hvad kunde han sige. Og da Angelo ikke kunde faae fat i Taletraaden, lod han den v\u00e6re gjemt.<\/p>\n

“Du faaer tykt Blod i det evige Dr\u00f8mmeri! v\u00e6r dog Menneske, som vi Andre, og lev ikke i Idealer, saa kn\u00e6kker man over! faae Dig en lille Ruus af Vinen, saa sover Du deiligt ovenpaa! lad en smuk Pige v\u00e6re din Doctor! Pigen fra Campagnen er deilig, som Prindsessen i Marmorslottet, Begge ere Evad\u00f8ttre og ikke at skjelne fra hinanden i Paradiis! F\u00f8lg Du din Angelo! Din Engel er jeg, Livsens Engel! Der kommer en Tid, Du bliver gammel, Legemet falder sammen, og saa en smuk Solskinsdag, naar Alting leer og jubler, ligger Du som et vissent Straa, der ikke mere groer! jeg troer ikke, hvad Pr\u00e6sterne sige, at der er et Liv bag Graven! det er en smuk Indbildninger, men i Virkeligheden! kom med! bliv Menneske!”<\/p>\n

Og han drog ham med sig, han kunde det i dette \u00d8ieblik; der var en Ild i den unge Kunstners Blod, en Forandring i hans Sj\u00e6l, en Trang efter at rive sig l\u00f8s fra alt det Gamle, alt Det, han var vant til, rive sig ud af sit eget gamle Jeg, og han fulgte i Dag Angelo.<\/p>\n

I en Udkant af Rom laae et af Kunstnere bes\u00f8gt Osterie, bygget ind i Ruinen af et gammelt Badekammer; de store, gule Citroner hang mellem det m\u00f8rke, glindsende L\u00f8v og d\u00e6kkede en Deel af de gamle, r\u00f8dgule Mure; Osteriet var en dyb Hv\u00e6lving, n\u00e6sten som en Hule ind i Ruinen; en Lampe br\u00e6ndte derinde foran Madonna-Billedet; en stor Ild blussede paa Skorstenen, her blev stegt, kogt og braset; udenfor, under Citron- og Laurb\u00e6rtr\u00e6er, stode et Par d\u00e6kkede Borde.<\/p>\n

lystigt og jublende bleve de To modtagne af Vennerne; Lidt spiste man, Meget drak man, det gav Munterhed; sjunget blev der og spillet Guitar; Saltarello klang, og den lystige Dands begyndte. Et Par unge Romerpiger, Modeller for de unge Kunstnere, traadte med i Dandsen, blandede sig med i Lystigheden; to nydelige Bacchantinder! ja, de havde ikke Psyche-Skikkelse, vare ikke fine, smukke Roser, men friske, kraftige, blussende Nelliker.<\/p>\n

Hvor var det varmt paa denne Dag, varmt selv ved Solnedgang; Ild i Blodet, Ild i Luften, Ild i hvert et Blik. Luften sv\u00f8mmede i Guld og Roser, Livet var Guld og Roser.<\/p>\n

“Nu endelig engang er Du med! lad Dig b\u00e6re af Str\u00f8mmen om Dig og i Dig!”<\/p>\n

“Aldrig f\u00f8r var jeg saa sund og glad!” sagde den unge Kunstner. “Du har Ret, I have Alle Ret, jeg var en Nar, en Dr\u00f8mmer, Mennesket h\u00f8rer til Virkeligheden og ikke til Phantasien!”<\/p>\n

Med Sang og klingende Guitarrer drog de unge M\u00e6nd i den klare, stjernelyse Aften fra Osteriet gjennem Smaagaderne; de to blussende Nelliker, Campagnens D\u00f8ttre, vare med i Toget.<\/p>\n

I Angelos Stue, mellem omstr\u00f8ede Skizzer, hensl\u00e6ngte Foglietter og gl\u00f8dende, yppige Billeder, klang Stemmerne mere d\u00e6mpede, men ikke mindre ildfulde; paa Gulvet laae i Tegning mangt et Blad, Campagnens D\u00f8ttre i vexlende, kraftig Deilighed saa lig, og dog vare de selv langt skj\u00f8nnere. Den sexarmede Lampestage lod alle sine V\u00e6ger br\u00e6nde og lyse; og indenfra br\u00e6ndte og lyste frem Menneskeskikkelsen som Guddom.<\/p>\n

“Apollo! Jupiter! ind i Eders Himmel og Herlighed l\u00f8ftes jeg! det er som Livsens Blomst i dette Minut sprang ud i mit Hjerte!”<\/p>\n

Ja, den sprang ud – kn\u00e6kkede, faldt, og en bed\u00f8vende, h\u00e6slig Dunst hvivlede ud, blendede Synet, bed\u00f8vede Tankerne, Sandsernes Fyrv\u00e6rkeri slukkedes, og det blev m\u00f8rkt.<\/p>\n

Han naaede sit Hjem, satte sig paa sin Seng, samlede sig. “Fy!” klang det fra hans egen Mund, fra hans Hjertegrund. “Elendige! bort! ned -!” Og han drog et Suk saa smertefuldt.<\/p>\n

“Bort! ned!” disse hendes Ord, den levende Psyches Ord l\u00f8d i hans Bryst, l\u00f8d fra hans L\u00e6ber. Han heldede sit Hoved til Puderne, uklar blev Tanken, og han sov.<\/p>\n

I Dagningen foer han op, samlede sig paany. Hvad var det? Havde han dr\u00f8mt det Hele? dr\u00f8mt hendes Ord, Bes\u00f8get i Osteriet, Aftenen med Campagnens purpurr\u00f8de Nelliker? – Nei, Alt var Virkeligheden, den han ikke f\u00f8r havde kjendt.<\/p>\n

I den purpurfarvede Luft skinnede den klare Stjerne, dens Straale faldt paa ham og Marmor-Psychen, han selv zittrede ved at betragte Uforkr\u00e6nkelighedens Billede, ureent var hans Blik, syntes han. Kl\u00e6det kastede han hen over den, endnu engang ber\u00f8rte han det for at afsl\u00f8re Skikkelsen, men han kunde ikke betragte sit V\u00e6rk.<\/p>\n

Stille, m\u00f8rk, rullet i sig selv, sad han den lange Dag, ikke fornam han, hvad der r\u00f8rte sig udenfor, Ingen vidste, hvad der r\u00f8rte sig indenfor i dette Menneskehjerte.<\/p>\n

Der gik Dage, der gik Uger; N\u00e6tterne vare de l\u00e6ngste. Den blinkende Stjerne saae ham en Morgen bleg, feberskj\u00e6lvende, reise sig fra Sengen, gaae hen til Marmorbilledet, l\u00f8fte Kl\u00e6det tilside, see med et Blik saa smerteligt, saa inderligt paa sit V\u00e6rk og derpaa, n\u00e6sten segnende under V\u00e6gten, sl\u00e6be Statuen ud i Haven. Der var en forfalden, udt\u00f8rret Br\u00f8nd, et Hul kunde det kaldes, i det s\u00e6nkede han Psychen, kastede Jord hen over den, smed Qvas og Nelder over den friske Gravning.<\/p>\n

“Bort! ned!” var den korte Gravtale.<\/p>\n

Stjernen saae det fra den rosenr\u00f8de Luft og zittrede i to tunge Taarer paa den unge Mands d\u00f8dblege Kinder, han, den Febersyge, – den D\u00f8dsyge, kaldte de ham paa Sygeleiet.<\/p>\n

Klosterbroderen Ignatius kom som Ven og L\u00e6ge, kom med Religionens Tr\u00f8steord, talte om Kirkens Fred og Lykke, Menneskenes Synd, Naaden og Freden i Gud.<\/p>\n

Og Ordene faldt som varme Solstraaler paa den vaade, gj\u00e6rende Grund; den dampede, og l\u00f8ftede Taageskyer, Tankebilleder, Billeder, som havde deres Virkelighed; og fra disse sv\u00f8mmende \u00d8er saae han ned over Menneskelivet: Feilgreb, Skuffelser var det, havde det v\u00e6ret for ham. Kunsten var en Troldqvinde, der bar os ind i Forf\u00e6ngelighed, ind i jordiske Lyster. Falske vare vi mod os selv, falske mod vore Venner, falske mod Gud. Slangen talte altid i os: “smag og Du skal blive som Gud!”<\/p>\n

Nu f\u00f8rst syntes han at have forstaaet sig, fundet Veien til Sandheden og Freden. I Kirken var Guds Lys og Klarhed, i Munkecellen den Ro, hvor Mennesketr\u00e6et kunde voxe op gjennem Evigheden.<\/p>\n

Broder Ignatius st\u00f8ttede hans Tanke, og Beslutningen stod fast. Et Verdensbarn blev en Kirkens Tjener, den unge Kunstner gav Afkald paa Verden, gik i Kloster.<\/p>\n

Hvor kj\u00e6rligt, hvor glad hilsedes han af Br\u00f8drene; hvor s\u00f8ndagsfestlig var Indvielsen. Gud, syntes han, var i Kirkens Solskin, straalede i det fra de hellige Billeder og fra det blanke Kors. Og da han nu i Aftenstunden, ved Solnedgang, stod i sin lille Celle og aabnede Vinduet, saae ud over det gamle Rom, de s\u00f8nderbrudte Templer, det m\u00e6gtige, men d\u00f8de, Coloss\u00e6um, saae det i Foraarstiden, da Akasierne blomstrede, det Evigtgr\u00f8nne var friskt, Roserne mylrede frem, Citroner og Oranger skinnede, Palmerne viftede, f\u00f8lte han sig greben og opfyldt, som aldrig f\u00f8r. Den aabne, stille Campagne strakte sig mod de blaanende, sneebed\u00e6kkede Bjerge, de syntes malede paa Luften; Alt sammensmeltende, aandende Fred og Skj\u00f8nhed, saa sv\u00f8mmende, saa dr\u00f8mmende, – en Dr\u00f8m det Hele!<\/p>\n

Ja, en Dr\u00f8m var Verden her, og Dr\u00f8mmen raader i Timer og kan komme igjen i Timer, men Klosterlivet er et Liv af Aaringer, lange, mange.<\/p>\n

Indenfra kommer Meget, der gj\u00f8r Mennesket ureent, maatte han sande! hvad var det for Flammer, der stundom gjennemblussede ham? Hvad var det for et V\u00e6ld af det Onde, Det, som han ikke vilde, der bestandigt v\u00e6ldede frem. Han straffede sit Legeme, men indenfra kom det Onde. Hvad var det for en Aandens Deel i ham, der saa smidig, som Slangen, b\u00f8iede sig om sig selv og kr\u00f8b med hans Samvittighed ind under Alkj\u00e6rlighedens Kaabe og tr\u00f8stede: de Hellige bede for os, Moderen beder for os, Jesus selv har givet sit Blod for os, Moderen beder for os, Jesus selv har givet sit Blod for os. Var det Barnesind eller Ungdoms lette Sind, der gjorde, at han gav sig hen i Naaden og syntes at f\u00f8le sig l\u00f8ftet ved den, l\u00f8ftet over saa Mange; thi han havde jo st\u00f8dt fra sig Verdens Forf\u00e6ngelighed, han var en Kirkens S\u00f8n.<\/p>\n

En Dag, efter mange Aar, m\u00f8dte han Angelo, der kjendte ham.<\/p>\n

“Menneske!” sagde han, “ja, det er Dig! Er Du nu lykkelig? – Du har syndet mod Gud og kastet hans Naadegave fra Dig, forspildt din Sendelse i denne Verden. L\u00e6s Parablen om de betroede Penge! den Mester som fortalte den, han gav Sandhed! Hvad har Du nu vundet og fundet! Laver Du Dig ikke et Dr\u00f8mmeliv! laver Dig en Religion efter dit Hoved, som de nok Alle gj\u00f8re det. Om nu Alt var en Dr\u00f8m, en Phantasie, smukke Tanker kun!”<\/p>\n

“Viig fra mig, Satan!” sagde Munken og gik fra Angelo.<\/p>\n

“Der er en Dj\u00e6vel, en personlig Dj\u00e6vel! jeg saae ham i Dag!” mumlede Munken. “Jeg rakte ham engang en Finger, han greb min hele Haand -! Nei”, sukkede han, “i mig selv er det Onde, og i dette Menneske er det Onde, men han knuges ikke af det, han gaaer med opreist Pande, har sin Velv\u00e6ren; – og jeg griber efter min Velv\u00e6ren i Religionens Tr\u00f8st -! om den kun var Tr\u00f8st! om Alt her, som Verden, jeg slap, var smukke Tanker kun! Bedrag, som de r\u00f8de Aftenskyers Deilighed er det, som det b\u00f8lgeblaanende Skj\u00f8nne ide fjerne Bjerge! n\u00e6rved ere de anderledes! Evighed, Du er som det store, uendelige, blikstille Ocean, der vinker, kalder, fylder os med Anelser, og stige vi derudm da synke vi, vi forsvinde, – d\u00f8e, – h\u00f8re op at v\u00e6re til! – Bedrag! bort! ned!”<\/p>\n

Og uden Taarer, sjunken i sig selv, sad han paa sit haarde Leie, kn\u00e6lende – for hvem? Steenkorset, der sad i Muren? Nei, Vanen lod Legemet synke i denne B\u00f8ining.<\/p>\n

Jo dybere han saae ind i sig selv, desm\u00f8rkere syntes det ham. “Intet derinde, Intet derude! forspildt dette Liv!” Og denne Tankesneebold rullede, voxte, knuste ham – slettede ham ud.<\/p>\n

“Ingen t\u00f8r jeg betroe om den nagende Orm herinde! min Hemmelighed er min Fange, slipper jeg den, er jeg dens!”<\/p>\n

Og Gudskraften i ham led og stred.<\/p>\n

“Herre! Herre!” udbr\u00f8d han i sin Fortvivlelse, “v\u00e6r barmhjertig, giv mig Tro! – Din Naadegave kastede jeg fra mig, min Sendelse i denne Verden! jeg manglede Kraften, Du gav mig den ikke. Ud\u00f8deligheden, Psychen i mit Bryst, – bort, ned! – begraves skal den som hiin Psyche, mit bedste Livsblink! – aldrig opstaaer den af Graven!”<\/p>\n

Stjernen i den rosenr\u00f8de Luft lyste, Stjernen, der tilvisse skal udslukkes og henveires, medens Sj\u00e6lene leve og lyse; dens zittrende Straale faldt paa den hvide V\u00e6g, men ingen Skrift satte den der om Herligheden i Gud, om Naaden, om Alkj\u00e6rligheden, den der klinger i den Troendes Bryst.<\/p>\n

“Psychen herinde aldrig d\u00f8e! – Leve i Bevidsthed? – kan det Ufattelige skee? – Ja! ja! ufattelig er mit Jeg. Ufattelig Du, o Herre! hele din Verden ufattelig! – et Underv\u00e6rk af Magt, Herlighed – Kj\u00e6rlighed!” –<\/p>\n

Hans \u00d8ine lyste, hans \u00d8ine brast. Kirkeklokkens Klang var den sidste Lyd over ham, den D\u00f8de; og han kom i Jord, hentet fra Jerusalem, blandet med St\u00f8v af fromme D\u00f8de.<\/p>\n

Efter Aaringer toges Beenraden frem, som de d\u00f8de Munkes f\u00f8r ham, den if\u00f8rtes den brune Kutte, fik en Perlesnor i Haanden og stilledes i Niche af Menneskeknogler, som de fandtes her i Klostrets Begravelse. Og Solen skinnede udenfor, og R\u00f8gelsen duftede derinde, Messerne l\u00e6stes.<\/p>\n

Aaringer gik.<\/p>\n

Knogler og Been faldt fra hinanden, mellem hinanden; D\u00f8dninghoveder stilledes op, de dannede en heel Kirkens ydre Muur; der stod ogsaa hans i det br\u00e6ndende Solskin, der vare saa mange, mange D\u00f8de, Ingen kjendte nu Navnene paa dem, heller ikke paa ham. Og see, i Solskinnet r\u00f8rte sig noget Levende inde i de to \u00d8iehuler, hvad var det! et broget Fiirbeen sprang derinde i den hule Pandeskal, smuttede ud og ind af de tomme, store \u00d8iehuler. Den var nu Livet derinde i det Hoved, hvor eengang de store Tanker, lyse Dr\u00f8mme, Kj\u00e6rlighed til Kunsten og det Herlige havde l\u00f8ftet sig, hvorfra hede Taarer vare trillede, og hvor Haabet levede for en Ud\u00f8delighed. Fiirbenet sprang, forsvandt; Pandeskallen smuldrede, blev St\u00f8v i St\u00f8vet.<\/p>\n

Det var Aarhundreder efter. Den klare Stjerne skinnede uforandret, klar og stor, som i Aartusinder, Luften lyste i R\u00f8dt, frisk som Roser, blussende som Blod.<\/p>\n

Hvor eengang var en snever Gader med Levninger af et gammelt Tempel, laae nu ud til Pladsen et Nonnekloster; her i Haven blev gravet en Grav, en ung Nonne var d\u00f8d og skulde i denne Morgenstund s\u00e6nkes i Jorden. Spaden st\u00f8dte mod en Steen; blendende hvid skinnede den; det hvide Marmor var at see, det rundede sig til en Skulder, den kom mere frem; forsigtigere f\u00f8rtes Spaden; et Qvindehoved blev at see, – Sommerfuglevinger. Fra Graven, hvori den unge Nonne skulde nedl\u00e6gges, l\u00f8ftede man i den rosenr\u00f8de, blussende Morgen en deilig Psycheskikkelse, meislet af det hvide Marmor. “Hvor er den deilig! fuldendt, et Kunstv\u00e6rk fra den bedste Tid!” sagde man. Hvo kunde v\u00e6re Mesteren? Ingen vidste det, Ingen kjendte ham uden den klare i Aartusinder lysende Stjerne; den kjendte hans Jordlivs Gang, hans Pr\u00f8ve, hans Svaghed, hans dette: “kun Mennesket!” – men det var d\u00f8dt, veiret hen, som St\u00f8vet maa og skal, men Udbyttet af hans bedste Str\u00e6ben, det Herligste, som viste det Guddommelige i ham, Psychen, der aldrig d\u00f8er, der overstraaler Efterm\u00e6let, Blinket fra den her paa Jorden, selv dette blev her, blev seet, erkjendt, beundret og elsket.<\/p>\n

Den klare Morgenstjerne i den rosenfarvede Luft sendte sin blinkende Straale paa Psychen og paa de Lyksaligheds Smiil om Mund og i \u00d8ie hos de Beundrende, der saae Sj\u00e6len meislet af Marmorblokken.<\/p>\n

Hvad Jordisk er, veires hen, forglemmes, kun Stjernen i det Uendelige veed det. Hvad Himmelsk er, straaler selv i Efterm\u00e6let, og naar Efterm\u00e6let slukkes – da lever endnu Psychen!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Psychen \u2013 The Psyche 1862 I Dagningen, i den r\u00f8de Luft, skinner en stor Stjerne, Morgenens klareste Stjerne; dens Straale zittrer mod den hvide V\u00e6g, som om den vilde der nedskrive, hvad den veed at fort\u00e6lle, hvad den i Aartusinder saae her og der paa vor omdreiende Jord. … L\u00e6s mere Psychen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1753","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1753","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1753"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1753\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78269,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1753\/revisions\/78269"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1753"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}