{"id":1749,"date":"2012-03-21T08:58:00","date_gmt":"2012-03-21T07:58:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1749"},"modified":"2016-01-07T11:57:43","modified_gmt":"2016-01-07T10:57:43","slug":"portnoglen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1749","title":{"rendered":"Portn\u00f8glen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Portn\u00f8glen<\/strong> \u2013 The Door-Key<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

Hver N\u00f8gle har sin Historie og der er mange N\u00f8gler: Kammerherren\u00f8gle, Uhrn\u00f8gle, Sanct N\u00f8gle; vi kunne fort\u00e6lle om alle N\u00f8glerne, men nu fort\u00e6lle vi kun om Kammerraadens Portn\u00f8gle.<\/p>\n

Den var bleven til hos en Kleinsmed, men den kunde godt troe at det var hos en Grovsmed, saaledes tog Manden paa den, hamrede og filede. Den var for stor for Buxelomme, saa maatte den i Frakkelomme. Her laae den tidt i M\u00f8rke, men forresten havde den sin bestemte Plads paa V\u00e6ggen, ved Siden af Kammerraadens Silhouet fra Barndomstiden, der saae han ud som en Bolle med Kalvekr\u00f8s.<\/p>\n

Man siger, at ethvert Menneske faaer i sin Charakteer og Handlemaade Noget af det Himmeltegn, han f\u00f8des under, Tyren, Jomfruen, Skorpionen, som de kaldes i Almanakken. Kammerraadinden n\u00e6vnede ingen af disse, hun sagde, hendes Mand var f\u00f8dt under “Hjulb\u00f8rens Tegn”, altid maatte han skubbes frem.<\/p>\n

Hans Fader skubbede ham ind paa et Contor, hans Moder skubbede ham ind i \u00c6gtestanden, og hans Kone skubbede ham op til Kammerraad, men det Sidste sagde hun ikke, hun var en besindig, brav Kone, der taug paa rette Sted, talte og skubbede paa rette Sted.<\/p>\n

Nu var han oppe i Aarene, “velproportioneret”, som han selv sagde, en Mand med L\u00e6sning, Godmodighed og dertil n\u00f8gleklog, Noget vi n\u00e6rmere skulle forstaae. Altid var han i godt Humeur, alle Mennesker holdt han af og gad gjerne tale med. Gik han i Byen, var det sv\u00e6rt at faae ham hjem igjen, naar ikke Mutter var med og skubbede ham. Han matte tale med enhver Bekjendt, han m\u00f8dte. Han havde mange Bekjendte, og det gik ud over Middagsmaden.<\/p>\n

Fra Vinduet passede Kammerraadinden paa. “Nu kommer han!” sagde hun til Pigen, “s\u00e6t Gryden paa! – Nu staaer han stille og taler med En, tag saa Gryden af, ellers bliver Maden kogt for meget! – Nu kommer han da! ja s\u00e6t saa Gryden paa igjen!”<\/p>\n

Men derfor kom han ikke.<\/p>\n

Han kunde staae lige under Husets Vindue og nikke op, men kom saa en Bekjendt forbi, da kunde han ikke lade v\u00e6re, han maatte sige ham et Par Ord; kom da, idet han talte med denne, en anden Bekjendt, saa holdt han den F\u00f8rste ved Knaphullet og tog den Anden i Haanden, mens han raabte paa en Tredie, der vilde forbi.<\/p>\n

Det var en Taalmodighedspr\u00f8ve for Kammerraadinden. “Kammerrad! Kammerraad!” raabte hun da, “ja den Mand er f\u00f8dt under Hjulb\u00f8rens Tegn, afsted kan han ikke komme, uden han skubbes frem!”<\/p>\n

Han holdt meget af at gaae i Boglader, see i B\u00f8ger og Blade. Han gav sin Boghandler et lille Honnorar for hjemme hos sig at turde l\u00e6se de nye B\u00f8ger, det vil sige, have Lov til at sk\u00e6re B\u00f8gerne op paa langs, men ikke paa tv\u00e6rs, thi da kunne de ikke s\u00e6lges som nye. Han var en levende Avis i al Skikkelighed, vidste Besked om Forlovelser, Bryllupper og Begravelser, Bogsnak og Bysnak, ja han henkastede hemmelighedsfulde Hentydninger om at vide Besked, hvor Ingen vidste den. Han havde det fra Portn\u00f8glen.<\/p>\n

Allerede som unge Nygifte boede Kammerradens i deres egen Gaard, og fra den Tid havde de samme Portn\u00f8gle, men ikke da kjendte de dens forunderlige Kr\u00e6fter, dem l\u00e6rte de f\u00f8rst senere at kjende.<\/p>\n

Det var i Kong Frederik den Sjettes Tid. Kj\u00f8benhavn havde dengang ingen Gas, den havde Tranlygter, den havde intet Tivoli eller Casino, ingen Sporvogne og ingen Jernbaner. Det var Smaat med Forn\u00f8ielser imod hvad det nu er. Om S\u00f8ndagen gik man sig en Tour ud af Porten til Assistents-Kirkegaarden, l\u00e6ste Indskrifterne paa Gravene, satte sig i Gr\u00e6sset, spiste af sin Madkurv og drak sin Snaps til, eller man gik til Frederiksberg, hvor der foran Slottet var Regiments-Musik og mange Mennesker for at see den kongelige Familie roe om i de smaa, snevre Canaler, hvor den gamle Konge styrede Baaden, han og Dronningen hilsede alle Mennesker, uden Stands-Forskjel. Derud kom velstaaende Familier fra Byen og drak deres Aften-thee. Varmt Vand kunde de faae i et lille Bondehuus paa Marken udenfor Haven, men de maatte selv bringe Maskine med.<\/p>\n

Derud drog Kammerraadens en Solskins S\u00f8ndag-Eftermiddag; Tjenestepigen gik foran med Maskine og en Kurv med Madvarer og “en Sobian af Spendrups”.<\/p>\n

Tag Portn\u00f8glen!” sagde Kammerraadinden, “at vi kunne slippe ind i vort Eget, naar vi komme tilbage; Du veed her lukkes ved M\u00f8rkningen og Klokkestr\u00e6ngen er itu fra imorges! – Vi komme silde hjem! vi skal, efter at have v\u00e6ret paa Frederiksberg ind i Casortis Theater paa Vesterbro og see Pantomimen: “Harlekin, Formand for T\u00e6rskerne”; der komme de ned i en Sky; det koster to Mark Personen!”<\/p>\n

Og de gik til Frederiksberg, h\u00f8rte Musikken, saae de kongelige Baade med vaiende Flag, saae den gamle Konge og de hvide Svaner. Efter at have drukket en god Thee skyndte de sig afsted, men kom dog ikke betids i Theatret.<\/p>\n

Liniedandsen var forbi, Styltedandsen var forbi, og Pantomimen begyndt; de kom som altid for silde, og deri var Kammerraaden Skyld; hvert \u00d8ieblik paa Veien standsede han for at tale med Bekjendte; inde i Theatret fandt han ogsaa gode Venner, og da Forestillingen var forbi, maatte han og hans Frue n\u00f8dvendigviis f\u00f8lge med ind til en Familie paa “Broen”, for at nyde et Glas Punsch, det vilde blive et Ophold, kun paa ti Minutter, men disse drog rigtignok ud til en heel Time. Der blev talt og talt. S\u00e6rdeles underholdende var en svensk Baron, eller var det en tydsk, det havde Kammerraaden ikke n\u00f8iagtig beholdt, men derimod den Konst med N\u00f8glen, han l\u00e6rte ham, beholdt han for alle Tider. Det var overordentlig interessant! han kunde faae N\u00f8glen til at svare paa Alt, hvad man spurgte den om, selv det Allerhemmeligste.<\/p>\n

Kammerraadens Portn\u00f8gle egnede sig is\u00e6r dertil, den var tung i Kammen, og den maa h\u00e6nge ned. Grebet af N\u00f8glen lod Baronen hvile paa sin h\u00f8ire Haands Pegefinger. L\u00f8st og let hang den der, hvert Pulsslag i Fingerspidsen kunde s\u00e6tte den i Bev\u00e6gelse, saa at den dreiede, og skete det ikke, saa forstod Baronen um\u00e6rkeligt at lade den dreied sig, som han vilde. Hver Dreining var et Bogstav fra A og saa langt ned i Alphabetet, man vilde. Naar det f\u00f8rste Bogstav var fundet, dreiede N\u00f8glen til modsat Side; derpaa s\u00f8gte man det n\u00e6ste Bogstav, og saaledes fik man hele Ord, hele S\u00e6tninger, Svar paa Sp\u00f8rgsmaalet. L\u00f8gn var det Hele, men altid en Morskab, det var ogsaa saa temmelig Kammerraadens f\u00f8rste Tanke, men den holdt han ikke, den gik med ham heelt op i N\u00f8glen.<\/p>\n

“Mand! Mand!” raabte Kammerraadinden. “Vesterport lukkes Klokken Tolv! vi komme ikke ind, vi have kun et Qvarteer at skynde os i.”<\/p>\n

De maatte skynde sig; flere Personer, der vilde ind i Byen, kom dem snart forbi. Endelig n\u00e6rmede de sig det yderste Vagthuus, da slog Klokken Tolv, Porten sm\u00e6ldede i; en heel Deel Mennesker stode lukkede ude og mellem disse Kammerraadens med Pige, Maskine og tom Madkurv. Nogle stode der i stor Forskr\u00e6kkelse, Andre i \u00c6rgrelse; hver tog det paa sin Maade. Hvad var der at gj\u00f8re.<\/p>\n

Heldigviis var i den sidste Tid taget den Bestemmelse, at een af Byens Porte, N\u00f8rreport, blev ikke laaset af, der kunde Fodg\u00e6ngere slippe igjennem Vagthuset ind i Byen.<\/p>\n

Veien var ikke saa kort endda, men Veiret smukt, Himlen klar med Stjerner og Stjerneskud, Fr\u00f8erne qv\u00e6kkede i Gr\u00f8ft og i K\u00e6r. Selskabet selv begyndte at synge, den ene Vise efter den anden, men Kammerraaden sang ikke, saae heller ikke efter Stjernerne, ja ikke engang efter sine egne Been, han faldt saa lang han var lige ved Gr\u00f8ftekanten, man kunde troe han havde drukket for meget, men det var ikke Punschen, det var N\u00f8glen, der var gaaet ham i Hovedet og dreiede der.<\/p>\n

Endelig naaede de N\u00f8rrebroes Vagthuus, slap over Broen og ind i Staden.<\/p>\n

“Nu er jeg glad igjen!” sagde Kammerraadinden. “Her er vor Port!”<\/p>\n

“Men hvor er Portn\u00f8glen!” sagde Kammerraaden. Den var ikke i Baglommen, heller ikke i Sidelommen.<\/p>\n

“Du Forbarmende!” raabte Kammerraadinden. “Har Du ikke N\u00f8glen? Den har Du tabt ved de N\u00f8glekonster med Baronen. Hvor komme vi nu ind! Klokkestr\u00e6ngen veed Du er itu fra imorges, V\u00e6gteren har ikke N\u00f8gle til Huset. Vi ere jo i Fortvivlelse!”<\/p>\n

Tjenestepigen begyndte at hyle, Kammerraaden var den Eneste, der viste Fatning.<\/p>\n

“Vi maae slaae en Rude ind til Spekh\u00f8keren!” sagde han, “faae ham op og saa slippe ind.”<\/p>\n

Han slog een Rude, han slog to, “Petersen!” raabte han og stak Paraplyskaftet ind af Ruderne; da skreg h\u00f8it derinde Kjeldermandens Datter. Kjeldermanden slog Boutiksd\u00f8ren op med Raabet “V\u00e6gter!” og f\u00f8r han ret fik seet Kammerraad-Familien, kjendt den og lukket den ind, peb V\u00e6gteren og i n\u00e6ste Gade svarede en anden V\u00e6gter og peb. Folk kom frem i Vinduerne. “Hvor er Ilden? Hvor er Spectakel?” spurgte de, og spurgte endnu, da Kammerraaden allerede var i sin Stue, tog Frakken af og – i den laae Portn\u00f8glen, – ikke i Lommen, men i Foderet; der var den sluppen ned gjennem et Hul, som ikke skulde v\u00e6re i Lommen.<\/p>\n

Fra den Aften fik Portn\u00f8glen en s\u00e6regen stor Betydning, ikke blot naar man gik ud om Aftenen, men naar man sad hjemme og Kammerraaden viste sin Kl\u00f8gt og lod N\u00f8glen give Svar paa Sp\u00f8rgsmaal.<\/p>\n

Han t\u00e6nkte sig det rimeligste Svar og saa lod han N\u00f8glen give det, tilsidst troede han selv derpaa; men det gjorde ikke Apothekeren, en ung Mand i n\u00e6r Sl\u00e6gt med Kammerraadinden.<\/p>\n

Den Apotheker var et godt Hoved, et kritisk Hoved, han havde allerede fra Skoledreng leveret Kritiker over B\u00f8ger og Theater, men uden Navns N\u00e6vnelse, det gj\u00f8r saa meget. Han var hvad man kalder Skj\u00f8naand, men troede aldeles ikke paa Aander, mindst paa N\u00f8gle-Aander.<\/p>\n

“Jo jeg troer, jeg troer,” sagde han, “velsignede Hr. Kammerraad, jeg troer paa Portn\u00f8glen og alle N\u00f8gle-Aander, saa fast som jeg troer paa den nye Videnskab, som begynder at kjendes: Borddandsen og Aanderne i gamle og nye M\u00f8bler. Har De h\u00f8rt derom? Jeg har h\u00f8rt! Jeg har tvivlet, De veed jeg er en Tvivler, men jeg er bleven omvendt ved at l\u00e6se i et ganske trov\u00e6rdigt udenlandsk Blad en forf\u00e6rdelig Historie. Kammerraad! vil De t\u00e6nke Dem, ja jeg giver Historien som jeg har den. To kloge B\u00f8rn havde seet For\u00e6ldrene v\u00e6kke Aanden i et stort Spisebord. De Smaa vare alene og vilde nu fors\u00f8ge paa sammen Maade at gnide Liv i en gammel Commode. Livet kom der, Aanden vaagnede, men den taalte ikke B\u00f8rne-Commando; den reiste sig, det knagede i Commoden, den sk\u00f8d Skufferne ud og lagde med sine Commode-Been B\u00f8rnene hver i sin Skuffe, og saa l\u00f8b Commoden med dem ud af den aabne D\u00f8r, ned ad Trappen og ud paa Gaden, hen til Canalen, hvor den styrtede sig ud og drukkede begge B\u00f8rnene. De smaa Liig kom i christen Jord, men Commoden blev bragt paa Raadstuen, d\u00f8mt for Barnemord og levende br\u00e6ndt paa Torvet. Jeg har l\u00e6st det!” sagde Apothekeren, “l\u00e6st det i et udenlandsk Blad, det er ikke Noget jeg selv har fundet paa. Det er N\u00f8glen tage mig sandt! nu bander jeg en h\u00f8i Ed!”<\/p>\n

Kammerraaden fandt, at en saadan Tale var for grov en Sp\u00f8g, de To kunde aldrig tale om N\u00f8glen. Apothekeren var n\u00f8gledum.<\/p>\n

Kammerraaden skred frem i N\u00f8gle-Kundskab; N\u00f8glen var hans Morskab og Klogskab.<\/p>\n

En Aften, Kammerraaden var ved at gaae i Seng, han stod halv afkl\u00e6dt, da bankede det paa D\u00f8ren ud til Gangen. Det var Kjeldermanden, som kom saa seent; han var ogsaa halv afkl\u00e6dt, men han havde, sagde han, faaet pludselig en Tanke, som han var bange for, at han ikke kunde holde paa Natten over.<\/p>\n

Det er min Datter, Lotte-Lene, jeg maa tale om. Hun er en kj\u00f8n Pige, hun er confirmeret, nu vilde jeg gjerne see hende godt anbragt!”<\/p>\n

“Jeg er endnu ikke Enkemand!” sagde Kammerraaden og smaaloe, “og jeg har ingen S\u00f8n, jeg kan byde hende!”<\/p>\n

“De forstaaer mig nok, Kammerraad!” sagde Kjeldermanden. “Spille Claveer kan hun, synge kan hun; det maa kunne h\u00f8res her op i Huset. De veed ikke Alt, hvad det Pigebarn kan hitte paa, hun kan tale og gaae efter alle Mennesker. Hun er skabt for Komedien, og det er en god Vei for nette Piger af god Familie, de kunne gifte sig et Grevskab til, dog derom er ikke Tanke hos mig eller Lotte-Lene. Synge kan hun, Claveer kan hun! saa gik jeg forleden med hende op paa Sangskolen. Hun sang; men hun har ikke, hvad jeg kalder \u00d8l-Bas hos Fruentimmer, ikke Canarifugl-Skrig op i de h\u00f8ieste Toner, som man nu forlanger af Sangerinderne, og saa raadede man hende aldeles fra den Vei. Naa, t\u00e6nkte jeg, kan hun ikke blive Sangerinde, saa kan hun altid blive Skuespillerinde, der h\u00f8rer da kun M\u00e6le til. I Dag talte jeg derom til Instructeuren, som de kalde ham. “Har hun L\u00e6sning?” spurgte han; “nei,” sagde jeg, “aldeles ingen!” – “L\u00e6sning er n\u00f8dvendig for en Konstnerinde!” sagde han; den kan hun faae endnu, meente jeg, og saa gik jeg hjem. Hun kan gaae ind i et Leie-Bibliothek og l\u00e6se hvad der er, t\u00e6nkte jeg. Men saa sidder jeg nu i Aften og kl\u00e6der mig af, og da falder det mig ind: hvorfor leie B\u00f8ger, naar man kan faae dem at laane. Kammerraaden har fuldt op af B\u00f8ger, lad hende l\u00e6se dem; der er L\u00e6sning nok, og den kan hun have frit!”<\/p>\n

“Lotte-Lene er en rar Pige!” sagde Kammerraaden, “en kj\u00f8n Pige! B\u00f8ger skal hun faae til L\u00e6sning. Men har hun dette, som man kalder Fut i Aanden, det Geniale, Geniet? Og har hun, hvad her er ligesaa vigtigt, har hun Lykke med sig?”<\/p>\n

“Hun har vundet to Gange i Vare-Lotteriet”, sagde Kjeldermanden, “een Gang vandt hun et Kl\u00e6deskab, og een Gang sex Par Lagener, det kalder jeg Lykke og den har hun!”<\/p>\n

“Jeg vil sp\u00f8rge N\u00f8glen!” sagde Kammerraden.<\/p>\n

Og han stillede N\u00f8glen paa sin h\u00f8ire Pegefinger og paa Kjeldermandens h\u00f8ire Pegefinger, lod N\u00f8glen dreie sig og give Bogstav paa Bogstav.<\/p>\n

N\u00f8glen sagde: “Seier og Lykke!” og saa var Lotte-Lenes Fremtid bestemt.<\/p>\n

Kammerraaden gav hende strax to B\u00f8ger til L\u00e6sning: “Dyveke” og Kniggs “Omgang med Mennesker.”<\/p>\n

Fra den Aften begyndte et Slags n\u00e6rmere Bekjendtskab mellem Lotte-Lene og Kammerraadens. Hun kom derop i Familien, og Kammerraaden fandt, at hun var en forstandig Pige, hun troede paa ham og N\u00f8glen. Kammerraadinden saae i den Frimodighed, hvormed hun hvert \u00d8ieblik viste sin store Uvidenhed, noget Barnligt, Uskyldigt. \u00c6gteparret hver paa sin Viis syntes om hende og hun om dem.<\/p>\n

“Der lugter saa yndigt deroppe!” sagde Lotte-Lene.<\/p>\n

Der var Lugt, en Duft, en \u00c6bleduft paa Gangen, hvor Kammerraadinden havde henlagt en heel T\u00f8nde “Graastener”-\u00c6bler. Der var ogsaa en R\u00f8gelse-Duft af Roser og Lavendler gjennem alle Stuer.<\/p>\n

“Det giver noget Fiint!” sagde Lotte-Lene. Hendes \u00d8ine frydedes dern\u00e6st ved de mange smukke Blomster, Kammerraadinden her altid havde; ja midt om Vinteren blomstrede her Sireen og Kirseb\u00e6rgreen. De afskaarne bladl\u00f8se Grene bleve satte i Vand, og i den varme Stue bare de snart Blomst og Blad.<\/p>\n

“Man skulde troe at Livet var borte i de n\u00f8gne Grene, men see dog, hvor det staaer op fra de D\u00f8de.”<\/p>\n

“Det er aldrig f\u00f8r faldet mig ind!” sagde Lotte-Lene. “Naturen er dog yndig!”<\/p>\n

Og Kammerraaden lod hende see sin “N\u00f8glebog”, hvori stod opskrevet m\u00e6rkelige Ting, N\u00f8glen havde sagt; selv om en halv \u00c6blekage, der var forsvundet fra Skabet, netop den Aften Tjenestepigen havde sin Kj\u00e6reste i Bes\u00f8g.<\/p>\n

Og Kammerraaden spurgte sin N\u00f8gle: “Hvem har spiist \u00c6blekagen, Katten eller Kj\u00e6resten?” og Portn\u00f8glen svarede: “Kj\u00e6resten!” Kammerraaden troede det allerede f\u00f8r han spurgte, og Tjenestepigen tilstod: den forbandede N\u00f8gle vidste jo Alt.<\/p>\n

“Ja er det ikke m\u00e6rkeligt!” sagde Kammerraaden. “Den N\u00f8gle, den N\u00f8gle! og om Lotte-Lene har den sagt: “Seier og Lykke!” – Det skal vi nu see! – Jeg svarer for det.”<\/p>\n

“Det er yndigt!” sagde Lotte-Lene.<\/p>\n

Kammerraadens Frue var ikke saa tillidsfuld, men hun sagde ikke sin Tvivl naar Manden h\u00f8rte paa det, men betroede senere Lotte-Lene, at Kammerraaden, da han var et ungt Menneske, havde v\u00e6ret aldeles forfalden til Theatret. Havde Nogen den Gang skubbet til ham, da var han bestemt traadt op som Skuespiller, men Familien skubbede fra. Paa Scenen vilde han, og for at komme der skrev han en Komedie.<\/p>\n

“Det er en stor Hemmelighed, jeg betroer Dem, lille Lotte-Lene. Komedien var ikke daarlig, den blev antagen paa det Kongelige og peben ud, saa at man aldrig siden har h\u00f8rt om den, og det er jeg glad ved. Jeg er hans Kone og kjender ham. Nu vil De gaae samme Vei; – jeg \u00f8nsker Dem alt Godt, men jeg troer ikke det gaaer, jeg troer ikke paa Portn\u00f8glen!”<\/p>\n

Lotte-Lene troede paa den, og i den Tro m\u00f8dtes hun med Kammerraaden.<\/p>\n

Deres Hjerter forstode hinanden i al Tungt og \u00c6re.<\/p>\n

Pigebarnet havde i\u00f8vrigt flere Dygtigheder, som Kammerraadinden satte Priis paa. Lotte-Lene forstod at lave Stivelse af Kartofler, sye Silkehandsker af gamle Silkestr\u00f8mper, overtr\u00e6kke sine Silke-Dandseskoe, uagtet hun havde Raad til at kj\u00f8be alt sit T\u00f8i nyt. Hun havde hvad Spekh\u00f8keren sagde: Skillinger i Bordskuffen og Obligationer i Pengeskabet. Det var egenlig en Kone for Apothekeren, t\u00e6nkte Kammerraadinden, men hun sagde det ikke, og lod heller ikke N\u00f8glen sige det. Apothekeren skulde snart s\u00e6tte sig ned, have eget Apothek og det i en af de n\u00e6rmeste, st\u00f8rste Provindsbyer.<\/p>\n

Lotte-Lene l\u00e6ste stadigt “Dyveke” og Kniggs “Omgang med Mennesker.” Hun beholdt de to B\u00f8ger i to Aar, men saa kunde hun ogsaa den ene udenad, Dyveke, alle Rollerne, men hun vilde kun optr\u00e6de i den ene, Dyvekes, og ikke optr\u00e6de i Hovedstaden, hvor der er saa megen Misundelse, og hvor de ikke vilde have hende. Hun vilde begynde sin Konstnerbane, som Kammerraaden kaldte det, i en af Landets st\u00f8rre Provindsbyer.<\/p>\n

Nu traf det sig ganske forunderligt, at det netop var sammesteds, hvor den unge Apotheker havde sat sig ned som Byens yngeste, om ikke eneste Apotheker.<\/p>\n

Den store, forventningsfulde Aften kom, Lotte-Lene skulde optr\u00e6de, vinde Seier og Lykke, som N\u00f8glen havde sagt. Kammerraaden var der ikke, han laae til Sengs og Kammerraadinden pleiede ham; han skulde have varme Servietter og Camillethee: Servietterne om Livet og Theen i Livet.<\/p>\n

\u00c6gteparret overv\u00e6rede ikke “Dyveke-Forestillingen”, men Apothekeren var der og skrev Brev herom til sin Sl\u00e6gtning, Kammerraadinden.<\/p>\n

“Dyveke-Kraven var det bedste!” skrev han. “Havde Kammerradens Portn\u00f8gle v\u00e6ret i min Lomme, jeg havde taget den frem og pebet i den, det fortjente hun og det fortjente N\u00f8glen, der saa skammeligt har l\u00f8iet hende paa: “Seier og Lykke”.”<\/p>\n

Kammerraaden l\u00e6ste Brevet. Det hele var Ondskab, sagde han, N\u00f8glehad, der gik ud over den uskyldige Pige.<\/p>\n

Og saasnart han reiste sig fra Sengen og var Menneske igjen, sendte han en lille men giftspydig Skrivelse til Apothekeren, der igjen svarede, som om han slet ikke havde forstaaet Andet end Sp\u00f8g og godt Humeur i den hele Epistel.<\/p>\n

Han takkede for dette som for hvert fremtidigt, velvilligt Bidrag til Kundgj\u00f8relsen om N\u00f8glens uforlignelige V\u00e6rd og Betydning; dern\u00e6st betroede han Kammerraaden, at han, udenfor sin Apotheker-Virksomhed, skrev paa en stor N\u00f8gle-Roman, i hvilken alle de handlende Personer vare N\u00f8gler, ene og alene N\u00f8gler; “Portn\u00f8glen” var naturligviis Hovedpersonen, og Kammerraadens Portn\u00f8gle var ham Forbilledet, begavet med Seerblik og Spaadoms Evne; om den maatte alle de andre N\u00f8gler dreie sig: den gamle Kammerherre-N\u00f8gle, der kjendte Hoffets Glands og Festligheder; Uhrn\u00f8glen, lille, fiin og fornem, til fire Skilling hos Isenkr\u00e6mmeren; N\u00f8glen til Kirkestolen, den regner sig med til Geistligheden og har, ved at sidde en Nat over i N\u00f8glehul i Kirken, seet Aander; Spisekammer-, Br\u00e6ndekammer- og Viinkjelder-N\u00f8glen, alle tr\u00e6de op, neie sig og dreie sig om Portn\u00f8glen. Solstraalerne lyse den op til S\u00f8lv, Vinden, Verdens-Aanden, farer ind i den saa det fl\u00f8iter. Den er N\u00f8glen for alle N\u00f8gler, den var Kammerraadens Portn\u00f8gle, nu er den Himmelportens N\u00f8gle, den er Pave-N\u00f8gle, den er ufeilbarlig!”<\/p>\n

“Ondskab!” sagde Kammerraaden. “Pyramidal Ondskab!”<\/p>\n

Han og Apothekeren saae aldrig oftere hinanden. – Jo, ved Kammerraadindens Begravelse.<\/p>\n

Hun d\u00f8de f\u00f8rst.<\/p>\n

Der var Sorg og Savn i Huset. Selv de afskaarne Kirseb\u00e6rgrene, som havde sat friske Skud og Blomster, s\u00f8rgede og visnede hen; de stode glemte, hun pleiede dem ikke.<\/p>\n

Kammerraaden og Apothekeren gik bag efter hendes Kiste, Side om Side, som de to n\u00e6rmeste Sl\u00e6gtninge, her var ikke Tid eller Stemning til at mundhugges.<\/p>\n

Lotte-Lene bandt S\u00f8rgeflor om Kammerraadens Hat. Hun var der i Huset, forl\u00e6ngst vendt tilbage, uden Seier og Lykke paa Konstens Bane. Men den kunde komme, Lotte-Lene havde en Fremtid. N\u00f8glen havde sagt det, og Kammerraaden havde sagt det.<\/p>\n

Hun kom op til ham. De talte om den Afd\u00f8de og de gr\u00e6d, Lotte-Lene var bl\u00f8d, de talte om Konsten og Lotte-Lene var st\u00e6rk.<\/p>\n

“Theaterlivet er yndigt!” sagde hun, “men der er saa meget Vr\u00f8vl og Misundelse! jeg gaaer heller min egen Vei. F\u00f8rst mig selv, saa Konsten!”<\/p>\n

Knigge havde talt sandt i sit Capitel om Skuespillere, det indsaae hun, N\u00f8glen havde ikke talt sandt, men derom talte hun ikke til Kammerraaden; hun holdt af ham.<\/p>\n

Portn\u00f8glen var i\u00f8vrigt under hele S\u00f8rgeaaret hans Tr\u00f8st og Opmuntring. Han gav den Sp\u00f8rgsmaal, og den gav ham Svar. Og da Aaret var omme og han og Lotte-Lene en stemningsfuld Aften sad sammen, spurgte han N\u00f8glen:<\/p>\n

“Gifter jeg mig, og med hvem gifter jeg mig?”<\/p>\n

Der var Ingen, der skubbede til ham, han skubbede til N\u00f8glen, og den sagde: “Lotte-Lene!”<\/p>\n

Saa var det sagt, og Lotte-Lene blev Kammerraadinde.<\/p>\n

“Seier og Lykke!”<\/p>\n

De Ord vare sagte, forud – af Portn\u00f8glen.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Portn\u00f8glen \u2013 The Door-Key 1872 Hver N\u00f8gle har sin Historie og der er mange N\u00f8gler: Kammerherren\u00f8gle, Uhrn\u00f8gle, Sanct N\u00f8gle; vi kunne fort\u00e6lle om alle N\u00f8glerne, men nu fort\u00e6lle vi kun om Kammerraadens Portn\u00f8gle. Den var bleven til hos en Kleinsmed, men den kunde godt troe at det var … L\u00e6s mere Portn\u00f8glen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1749","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1749","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1749"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1749\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78266,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1749\/revisions\/78266"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1749"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}