{"id":1747,"date":"2012-03-21T08:57:17","date_gmt":"2012-03-21T07:57:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1747"},"modified":"2016-01-07T11:56:10","modified_gmt":"2016-01-07T10:56:10","slug":"portnerens-son","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1747","title":{"rendered":"Portnerens S\u00f8n"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Portnerens S\u00f8n<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Porter\u2019s Son<\/a><\/p>\n

1866<\/strong><\/p>\n

Generalens boede paa f\u00f8rste Sal, Portnerens boede i Kj\u00e6lderen; der var stor Afstand mellem de to Familier, hele Stue-Etagen og Rangforordningen; men under samme Tag boede de med Udsigt til Gaden og til Gaarden; i denne var en Gr\u00e6splet med et blomstrende Akasietr\u00e6, naar det blomstrede, og under det sad sommetider den pyntede Amme med det endnu mere pyntede General-Barn, “lille Emilie”. Foran dem dandsede paa sine bare Been Portnerens lille Dreng med de store brune \u00d8ine og det m\u00f8rke Haar,og Barnet loe til ham, strakte sine smaa H\u00e6nder ud til ham, og saae Generalen det fra sit Vindue, saa nikkede han ned og sagde: “Charmant!” Generalinden selv, der var saa ung, at hun n\u00e6sten kunde v\u00e6re sin Mands Datter af tidligt \u00c6gteskab, saae aldrig ud af Vinduet til Gaarden, men sin Ordre havde hun givet, at Kj\u00e6lderfolkenes lille Dreng nok maatte lege for Barnet, men ikke r\u00f8re ved det. Ammen l\u00f8d n\u00f8iagtigt Fruens Ordre.<\/p>\n

Og Solen skinnede ind til dem paa f\u00f8rste Sal, og ind til dem i Kj\u00e6lderen, Akasietr\u00e6et satte Blomster, de faldt af, og der kom nye igjen n\u00e6ste Aar; Tr\u00e6et blomstrede og Portnerens lille Dreng blomstrede, han saae ud som en frisk Tulipan.<\/p>\n

Generalens lille Datter blev fiin og bleg, som det lyser\u00f8de Blad paa Akasieblomsten. Nu kom hun sjelden ned under Tr\u00e6et; hun fik sin friske Luft i Karreet. Hun kj\u00f8rte ud med Mama, og altid nikkede hun da til Portnerens Georg, ja kyssede paa Fingeren ad ham, indtil hendes Moder sagde hende, at nu var hun for stor dertil.<\/p>\n

En Formiddag skulde han bringe Generalens de Breve og Aviser, som i Morgenstunden vare lagte ind i Portnerstuen. Idet han kom op ad Trappen, forbi D\u00f8ren ved Sandhullet, h\u00f8rte han Noget pippe derinde; han troede, at det var en Kylling, som klynkede, og saa var det Generalens lille Datter i Knipling og Flor.<\/p>\n

“Siig det ikke til Papa og Mama! for saa blive de vrede.”<\/p>\n

“Hvad er det? lille Fr\u00f8ken!” spurgte Georg.<\/p>\n

“Det br\u00e6nder Altsammen!” sagde hun. “Det br\u00e6nder i lys Lue!”<\/p>\n

Georg aabnede D\u00f8ren til den lille Barnestue; Vinduesgardinet var n\u00e6sten afbr\u00e6ndt, Gardinstokken stod i Gl\u00f8d og Flamme. Georg sprang op, rev ned, kaldte paa Folk; uden ham var der blevet Huusild.<\/p>\n

Generalen og Generalinden examinerede lille Emilie.<\/p>\n

“Jeg tog kun en eneste Svovlstikke,” sagde hun, “saa br\u00e6ndte den strax, og Gardinet br\u00e6ndte strax. Jeg spyttede for at slukke, jeg spyttede Alt hvad jeg kunde, men jeg havde ikke Spyt nok, og saa l\u00f8b jeg ud og gjemte mig, thi Papa og Mama vilde blive vrede.”<\/p>\n

“Spyttede!” sagde Generalen, “hvad er det for et Ord? Naar har Du h\u00f8rt Papa og Mama sige spyttede? Det har Du nede fra!”<\/p>\n

Men lille Georg fik en Fiirskilling. Denne gik ikke til Bageren, den gik i Spareb\u00f8ssen, og snart var der saa mange Skillinger, at han kunde kj\u00f8be sig en Farvelade og s\u00e6tte Couleur paa sine Tegninger, og dem havde han mange af; de kom ligesom ud af Blyanten og Fingrene. De f\u00f8rste farvede Billeder for\u00e6redes til lille Emilie.<\/p>\n

“Charmant!” sagde Generalen; Generalinden selv indr\u00f8mmede, at man tydeligt saae, hvad den Lille havde t\u00e6nkt sig. “Genius har han!” Det var Ordene, som af Portnerkonen bleve bragte ned i Kj\u00e6deren.<\/p>\n

Generalen og hans Frue vare fornemme Folk; de havde to Vaabener paa deres Vogn; eet for hver af dem; Fruen havde det paa hvert sit Stykke T\u00f8i, ude og inde, paa sin Natkappe og sin Nats\u00e6k; hendes, det ene, var et kostbart Vaaben, kj\u00f8bt af hendes Fader for blanke Dalere, for han var ikke f\u00f8dt med det, hun ikke heller, hun var kommen for tidlig, syv Aar f\u00f8r Vaabenet; det kunde de fleste Folk huske, men ikke Familien. Generalens Vaaben var gammelt og stort; det kunde nok knage i En at b\u00e6re dette, endsige b\u00e6re to Vaabenm\u00e6rker, og det knagede i Generalinden, naar hun strunk og stadselig kj\u00f8rte til Hofbal.<\/p>\n

Generalen var gammel og graa, men sad godt tilhest, det vidste han, og red hver Dag ud med Rideknegt, i passende Afstand efter sig; kom han i Selskab, var det, som om han kom ridende ind paa sin h\u00f8ie Hest, og Ordener havde han paa, saa mange, at det var ubegribeligt, men det var slet ikke hans Skyld. Som ganske ung havde han fungeret ved det Militaire, v\u00e6ret med ved de store H\u00f8st-Manoeuvrer, som da i Fredens Dage holdtes over Tropperne. Fra den Tid havde han en Anecdote, den eneste han havde at fort\u00e6lle: hans Underofficeer afskar og tog tilfange en af Prindserne, og denne maatte nu, med sin lille Trop fangne Soldater, selv om Fange, ride ind i Byen, bagefter Generalen. Det var en uforglemmelig Begivenhed, der altid, gjennem alle Aaringer blev gjenfortalt af Generalen, netop med de samme mindev\u00e6rdige Ord, han havde sagt, idet han igjen overrakte Prindsen Sablen: “Kun min Underofficeer kunde tage Deres H\u00f8ihed tilfange, jeg aldrig!” og Prindsen svarede: “De er uforlignelig!” I virkelig Krig havde Generalen aldrig v\u00e6ret; da denne gik gjennem Landet, gik han den diplomatiske Vei, gjennem tre udenlandske Hoffer. Han talte det franske Sprog, saa at han n\u00e6sten glemte sit eget; han dandsede godt, han red godt, der groede Ordener paa hans Kjole i det Ubegribelige, Skildvagterne pr\u00e6senterede for ham; en af de smukkeste unge Piger pr\u00e6senterede for ham; en af de smukkeste unge Piger pr\u00e6senterede for ham og blev Generalinde, og de fik et lille yndigt Barn, det kom som faldet ned fra Himlen, saa yndigt var det, og Portnerens S\u00f8n dandsede i Gaarden for det, saa snart det kunde skj\u00f8nne, og for\u00e6rede det alle sine tegnede, farvede Billeder, og hun saae paa dem og hun gl\u00e6dede sig ved dem og rev dem istykker. Hun var saa fiin og saa nydelig.<\/p>\n

“Mit Rosenblad!” sagde Generalinden. “F\u00f8dt for en Prinds er Du!”<\/p>\n

Prindsen stod allerede udenfor D\u00f8ren; men man vidste det ikke. Menneskene see ikke langt ud over D\u00f8rtrinet.<\/p>\n

“Forleden deelte saam\u00e6nd vor Dreng Sm\u00f8rrebr\u00f8d med hende!” sagde Portnerkonen; “der var hverken Ost eller Kj\u00f8d paa, men det smagte hende, som om det havde v\u00e6ret en Oxesteg. Der vilde have ligget et Huus, havde Generalens seet det Maaltid, men de saae det ikke.”<\/p>\n

Georg havde deelt Sm\u00f8rrebr\u00f8d med lille Emilie, gjerne havde han deelt sit Hjerte med hende, naar det bare havde kunnet forn\u00f8ie hende. Han var en god Dreng, han var opvakt og klog, han gik nu i Aftenskole paa Akademiet, for der at l\u00e6re rigtigt at tegne. Lille Emilie gik ogsaa frem i Kundskaber; hun talte Fransk med sin “Bonne” og havde Dandsemester.<\/p>\n

“Georg skal staae til Paaske!” sagde Portnerkonen; saa vidt var Georg.<\/p>\n

“Fornuftigt blev det vel om han saa kom i L\u00e6re!” sagde Faderen. “En peen Profession skulde det v\u00e6re! og saa havde vi ham ude af Huset!”<\/p>\n

“Han kommer dog til at ligge hjemme om Natten!” sagde Moderen; “det er ikke let at finde en Mester, som har Plads! Kl\u00e6der maae vi jo ogsaa give ham! den Smule Mad, han spiser, bliver der vel Raad til! han er jo lyksalig ved et Par kogte Kartofler! fri L\u00e6rdom har han. Lad ham bare gaae sin Gang, Du skal see at vi faae Gl\u00e6de af ham, det sagde ogsaa Professoren!”<\/p>\n

Confirmationskl\u00e6derne vare istand, Mo’er havde selv syet dem, men de vare tilskaarne af Lappeskr\u00e6dderen, og han skar godt; var han bleven anderledes stillet og havde kunnet holde V\u00e6rksted med Svende, sagde Portnerkonen, saa kunde den Mand godt v\u00e6re bleven Hofskr\u00e6dder.<\/p>\n

Kl\u00e6derne vare istand og Confirmanden var istand. Georg fik paa sin Confirmationsdag et stort Tombaksuhr af sin Gudfader, H\u00f8rkr\u00e6mmerens gamle Svend, den rigeste af Georgs Faddere. Uhret var gammelt og pr\u00f8vet, det gik altid forud, men det er bedre, end at gaae bagefter. Det var en kostbar Gave; og fra Generalens kom en Psalmebog i Safian, sendt fra den lille Fr\u00f8ken, som Georg havde for\u00e6ret Billeder. Foran i Bogen stod hans Navn og hendes Navn og “bevaagne Velynderinde”; det var skrevet efter Generalindens Dictat, og Generalen havde l\u00e6st det igjennem og sagt “Charmant!”<\/p>\n

“Det var virkelig en stor Opm\u00e6rksomhed af et saa fornemt Herskab,”sagde Portnerkonen; og Georg maatte i Confirmationskl\u00e6derne og med Psalmebogen op at vise sig og takke.<\/p>\n

Generalinden sad meget indsv\u00f8bt og havde sin store Hovedpine, som hun altid havde, naar hun kjedede sig. Hun saae meget venlig paa Georg og \u00f8nskede ham alt Godt og aldrig hendes Hovedpine. Generalen gik i Slobrok, bar dusket Hue og r\u00f8dskaftede russiske St\u00f8vler; han gik tre Gange op og ned ad Gulvet i egne Tanker og Erindringer, standsede og sagde:<\/p>\n

“Lille Georg er altsaa nu en christnet Mand! V\u00e6r ogsaa en brav Mand og \u00e6r sin \u00d8vrighed! Den Sentents, kan Du engang, som gammel Mand, sige, har Generalen l\u00e6rt Dig!”<\/p>\n

Det var en l\u00e6ngere Tale, end Generalen ellers holdt; og han vendte igjen tilbage til sin Indadvendthed og saae fornem ud. Dog af Alt heroppe, hvad Georg h\u00f8rte og saae, beholdt han klarest i Tanke den lille Fr\u00f8ken Emilie; hvor var hun yndig, hvor var hun mild, hvor var hun sv\u00e6vende, hvor var hun fiin! skulde hun tegnes af, maatte det v\u00e6re i en S\u00e6beboble. Der var en Duft ved hendes Kl\u00e6der, ved hendes kr\u00f8llede, gule Haar, som var hun et nys udsprunget Rosentr\u00e6; og med hende havde han engang deelt Sm\u00f8rrebr\u00f8d; hun havde spiist det med voldsom Appetit, og nikket til ham ved hveranden Mundfuld. Mon hun huskede det endnu? Jo, tilvisse: hun havde “i Erindring” herom givet ham den smukke Psalmebog; og da f\u00f8rste Gang derefter Nytaars-Ny t\u00e6ndtes, gik han udenfor med Br\u00f8d og en Skilling, slog op i Bogen, for at see hvilken Psalme han fik. Det var en Lov- og Takke-Psalme; og han slog op for at see, hvad der skulde forundes lille Emilie; han tog sig just iagt for ikke at gribe ind i Bogen, hvor Liig-Psalmerne stode, og saa greb han alligevel ind imellem D\u00f8d og Grav; det var jo ikke Noget at troe paa! dog angest blev han, da den yndige lille Pige snart laae tilsengs; og udenfor Porten holdt hver Middag Doctorens Vogn.<\/p>\n

“De beholde hende ikke!” sagde Portnerkonen, “Vorherre veed nok, hvem han vil have!”<\/p>\n

Men de beholdt hende; og Georg tegnede Billeder og sendte hende; han tegnede Czarens Slot, det gamle Kreml i Moskau; accurat som det stod, med Taarne og Kupler, de saae ud som k\u00e6mpestore, gr\u00f8nne og forgyldte Agurker, idetmindste paa Georgs Tegning. Det forn\u00f8iede saameget den lille Emilie, og derfor i Ugens L\u00f8b sendte Georg endnu et Par Billeder, allesammen Bygninger, thi ved dem kunde hun selv t\u00e6nke sig saa Meget indenfor Porten og Vinduerne.<\/p>\n

Han tegnede et chinesisk Huus med Klokkespil gjennem alle sexten Etager; han tegnede to gr\u00e6ske Templer med slanke Marmors\u00f8iler og Trappe rundt om; han tegnede en Kirke fra Norge; man kunde see, at den var ganske af Bj\u00e6lker, huggede ud og underligt stillede, hver Etage saae ud, som om den havde Vugge-G\u00e6nger; deiligst var dog paa et Blad det Slot, som han kaldte “lille Emilies”. Saaledes skulde hun boe; det havde Georg heelt udt\u00e6nkt og taget til dette Slot Alt, hvad han fandt deiligst ved enhver af de andre Bygninger. Det havde udskaarne Bj\u00e6lker, som den norske Kirke, Marmors\u00f8iler, som det gr\u00e6ske Tempel, Klokkespil i hver Etage og aller\u00f8verst Kupler, gr\u00f8nne og forgyldte, som paa Czarens Kreml. Det var et rigtigt Barneslot! og under hvert Vindue stod skrevet, hvad den Sal eller den Stue indenfor skulde v\u00e6re til: “her sover Emilie, her dandser Emilie” og her leger hun “komme Fremmede”. Det var forn\u00f8ieligt at see paa, og der blev rigtignok seet paa det.<\/p>\n

“Charmant!” sagde Generalen.<\/p>\n

Men den gamle Greve, for der var en gammel Greve, som endnu var fornemmere end Generalen, og selv havde Slot og Herregaard, sagde Ingenting; han h\u00f8rte, at det var t\u00e6nkt og tegnet af Portnerens lille S\u00f8n. Nu, saa lille var han da ikke, han var confirmeret. Den gamle Greve saae paa Billederne og havde sine egne stille Tanker herved.<\/p>\n

En Dag, da Veiret var rigtig graat, vaadt, forf\u00e6rdeligt, den Dag var en af de lyseste og bedste for lille Georg. Professoren ved Konstakademiet kaldte ham ind til sig.<\/p>\n

“H\u00f8r, min Ven,” sagde han, “lad os tale lidt sammen! Vorherre har v\u00e6ret Dig ganske god med Evner, han er Dig ogsaa god med gode Mennesker. Den gamle Greve paa Hj\u00f8rnet har talt til mig om Dig; jeg har ogsaa seet dine Billeder, dem ville vi slaae en Streg over, i dem er meget at rette! nu kan Du to Gange om Ugen komme paa min Tegneskole, saa kommer Du nok efter at gj\u00f8re det bedre. Jeg troer at der er Mere i Dig til en Bygmester, end til en Maler; det kan Du selv have Tid til at overveie! men gaa endnu idag hen til den gamle Greve paa Hj\u00f8rnet, og tak Du Vorherre for den Mand!”<\/p>\n

Der var en stor Gaard paa Hj\u00f8rnet; der var udhugget om Vinduerne baade Elephanter og Dromedarer, Altsammen fra gammel Tid; men den gamle Greve holdt meest af den nye Tid med hvad Godt den bragte, enten det kom fra f\u00f8rste Sal, Kj\u00e6lderen eller Qvisten.<\/p>\n

“Jeg troer,” sagde Portnerkonen, “at jo fornemmere Folk virkelig er, desmindre stille de sig. Hvor den gamle Greve er yndig og ligefrem! Og han taler saam\u00e6nd lige som Du og jeg; det kan ikke Generalens! Var ikke ogsaa Georg igaar reent fortumlet at Henrykkelse over den yndige Medfart, han fik hos Greven; og idag er jeg det, efter at have talt med den m\u00e6gtige Mand. Var det nu ikke godt, at vi ikke satte Georg i Haandv\u00e6rksl\u00e6re! Evner har han.”<\/p>\n

“Men de maae have Hjelp udenfra!” sagde Faderen.<\/p>\n

“Den har han nu faaet,” sagde Moderen; “Greven talte med klare, tydelige Ord!”<\/p>\n

“Det er dog fra Generalens, det er gaaet ud!” sagde Faderen. “Dem maae vi ogsaa takke.”<\/p>\n

“Det kunne vi gjerne!” sagde Moderen; “men jeg troer ikke der er Meget at takke for; Vorherre vil jeg takke, og ham vil jeg ogsaa takke, fordi den lille Emilie kommer sig!”<\/p>\n

Det gik fremad med hende, det gik fremad med Georg; i Aarets L\u00f8b fik han den lille S\u00f8lvmedaille og senere den st\u00f8rre.<\/p>\n

“Det var dog bedre, om han var kommen i Haandv\u00e6rksl\u00e6re!” sagde Portnerkonen og gr\u00e6d; “saa havde vi nu beholdt ham. Hvad skal han i Rom? Jeg faaer ham aldrig mere at see, selv om han kommer hjem igjen, men det gj\u00f8r han ikke, det s\u00f8de Barn!”<\/p>\n

“Men det er hans Lykke og hans H\u00e6der!” sagde Faderen.<\/p>\n

“Ja, Tak skal Du have, min Ven!” sagde Moderen, “Du snakker, hvad Du ikke mener; Du er ligesaa bedr\u00f8vet, som jeg.”<\/p>\n

Og det havde sin Rigtighed baade med Bedr\u00f8velsen og med Afreisen. Det var en stor Lykke for det unge Menneske, sagde alle Folk.<\/p>\n

Og der blev taget Afsked, ogsaa hos Generalens; men Fruen viste sig ikke, hun havde sin store Hovedpine. Generalen fortalte til Afsked sin eneste Anecdote, hvad han havde sagt til Prindsen, og hvad Prindsen havde sagt til ham: “De er uforlignelig!” og saa rakte han Georg sin Haand, slat Haand.<\/p>\n

Emilie rakte ogsaa Georg sin Haand, og saae n\u00e6sten bedr\u00f8vet ud, men Georg var dog den meest Bedr\u00f8vede.<\/p>\n

Tiden gaaer, naar man bestiller Noget, den gaaer ogsaa, naar man ikke bestiller Noget. Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig. For Georg var den nyttig og slet ikke lang, uden naar han t\u00e6nkte paa dem hjemme. Hvorledes stod det vel til oppe og nede? Ja, derom blev der skrevet; og man kan l\u00e6gge saa Meget ind i et Brev, det lyse Solskin og de m\u00f8rke, tunge Dage. De laae i Brevet, der meldte, at Fader var d\u00f8d, Moder var alene tilbage; Emilie havde v\u00e6ret som en Tr\u00f8stens Engel, hun var kommen ned til hende, ja, det skrev Moder, og tilf\u00f8iede om sig selv, at hun havde faaet Lov at beholde Embedet i Porten.<\/p>\n

Generalinden holdt Dagbog; deri stod hvert Selskab, hvert Bal, hun havde bes\u00f8gt, og alle de Fremmedes Bes\u00f8g. Dagbogen blev illustreret med Diplomaternes og de meest H\u00f8iadeliges Visitkort, hun var stolt af sin Dagbog; den voxede i lange Tider, i mange Tider, under mange store Hovedpiner, men ogsaa under mange lyse N\u00e6tter, det vil sige Hofballer. Emilie havde f\u00f8rste Gang v\u00e6ret paa Hofbal; Moderen var i Lyser\u00f8dt med sorte Kniplinger: Spansk; Datteren i Hvidt, saa klart, saa fiint; gr\u00f8nne Silkebaand flagrede som Siv mellem de kr\u00f8llede, gule Haar, der bar en Krands af hvide Aakander; \u00d8inene vare saa blaae og klare, Munden saa fiin og r\u00f8d, hun lignede en lille Havfrue, saa deilig, som den kan t\u00e6nkes. Tre Prindser dandsede med hende, det vil sige f\u00f8rst den Ene, og saa den Anden; Generalinden havde ikke Hovedpine i otte Dage.<\/p>\n

Men det f\u00f8rste Bal var ikke det sidste, det holdt Emilie ikke ud; det var derfor godt at Sommeren kom med Hvile, med Luft i det Frie. Til den gamle Greves Slot var Familien indbuden.<\/p>\n

Det var et Slot med en Have, v\u00e6rd at see. En Deel af den var aldeles som i gamle Dage, med stive, gr\u00f8nne H\u00e6kker, som gik man imellem gr\u00f8nne Skjermbr\u00e6tter, hvori vare Kighuller. Buxbom og Taxus stode klippede i Stjerner og Pyramider, Vandet sprang fra store Grotter, besatte med Muslingskaller; rundt om stode Steenfigurer af den allertungeste Steen, det kunde man see baade paa Kl\u00e6derne og paa Ansigterne; hvert Blomsterbed havde sin Skikkelse, som Fisk, Vaabenskjold eller Navnetr\u00e6k, det var den franske Deel af Haven; fra den kom man ind ligesom i den frie, friske Skov, hvor Tr\u00e6erne turde groe, som de vilde, og derfor vare saa store og saa pr\u00e6gtige; Gr\u00e6sset var gr\u00f8nt, og til at gaae paa, det blev ogsaa tromlet, klippet, pleiet og passet; det var den engelske Deel af Haven.<\/p>\n

“Gammel Tid og ny Tid!” sagde Greven; “her glide de jo ogsaa godt i hinanden! om to Aar vil Gaarden selv faae sit rigtige Udseende, det vil blive en heel Forvandling til noget Smukt og Bedre; jeg skal vise Tegningerne, og jeg skal vise Bygmesteren, han er her idag til Middag!”<\/p>\n

“Charmant!” sagde Generalen.<\/p>\n

“Her er paradisisk!” sagde Generalinden; “og der har De en Ridderborg!”<\/p>\n

“Det er mit H\u00f8nsehuus!” sagde Greven; “Duerne boe i Taarnet, Kalkunerne i f\u00f8rste Etage, men i Stuen regjerer gamle Else. Hun har Gjestev\u00e6relser til alle Sider: Liggeh\u00f8nsene for sig, H\u00f8nen med Kyllinger for sig, og \u00c6nderne have egen Udgang til Vandet!”<\/p>\n

“Charmant!” gjentog Generalen.<\/p>\n

Og de gik Alle at see denne Herlighed.<\/p>\n

Gamle Else stod midt i Stuen og ved Siden af hende Bygmesteren Georg; han og lille Emilie m\u00f8dtes efter flere Aar, m\u00f8dtes i H\u00f8nsehuset.<\/p>\n

Ja her stod han, og han var kj\u00f8n nok at see paa: hans Ansigt aabent og bestemt, et sort glindsende Haar, og ved Munden et Smiil, som sagde: der sidder en Skjelm bag mit \u00d8re, han kjender Eder ud og ind. Gamle Else havde taget sine Tr\u00e6skoe af og stod paa Hosesokker, til \u00c6re for de h\u00f8ifornemme Gjester. Og H\u00f8nsene klukkede og Hanen galede, \u00c6nderne vraltede afsted “rap! rap!” Men den fine, blege Pige, Barndomsveninden, Generalens Datter, stod med Rosenskj\u00e6r paa de ellers saa blege Kinder, hendes \u00d8ine bleve saa store, om hendes Mund talte det, uden at Munden selv sagde et eneste Ord, og den Hilsen han fik, det var den nydeligste Hilsen noget ungt Menneske kunde \u00f8nske sig af en ung Dame, naar de ikke vare i Familie eller tidt havde dandset sammen; hun og Bygmesteren havde aldrig dandset sammen.<\/p>\n

Hr. Greven trykkede hans Haand og pr\u00e6senterede ham: “Ganske Fremmed er han ikke, vor unge Ven, Hr. Georg!”<\/p>\n

Generalinden neiede, Datteren var ved at r\u00e6kke ham Haanden, men hun rakte ham den ikke.<\/p>\n

“Vor lille Hr. Georg!” sagde Generalen. “Gamle Huusvenner. Charmant!”<\/p>\n

“De er ganske bleven Italiener!” sagde Generalinden, “og De taler vel Sproget som en Indf\u00f8dt?”<\/p>\n

Generalinden sang Sproget, men talte det ikke, sagde Generalen.<\/p>\n

Ved Bordet sad Georg ved h\u00f8ire Side af Emilie, Generalen f\u00f8rte hende, Greven f\u00f8rte Generalinden.<\/p>\n

Hr. Georg talte og fortalte og han fortalte godt, han var Ordet og Aanden ved Bordet, uagtet den gamle Greve ogsaa kunde v\u00e6re det. Emilie sad taus, \u00d8rene h\u00f8rte, \u00d8inene lyste.<\/p>\n

Men hun sagde Intet.<\/p>\n

I Verandaen mellem Blomsterne stod hun og Georg, Rosenh\u00e6kken skjulte dem. Georg havde igjen Ordet, havde det f\u00f8rst.<\/p>\n

“Tak for Deres venlige Sind mod min gamle Moder!” sagde han; “jeg veed det, den Nat min Fader d\u00f8de kom De ned til hende, var hos hende til hans \u00d8ine lukkedes, Tak!” Han greb Emilies Haand og kyssede paa den, det kunde han nok ved den Leilighed; hun blev blussende r\u00f8d, men trykkede hans igjen og saae med sine blaae velsignede \u00d8ine paa ham.<\/p>\n

“Deres Moder var en kj\u00e6rlig Sj\u00e6l! hvor holdt hun af Dem! Og alle Deres Breve lod hun mig l\u00e6se, jeg troer n\u00e6sten jeg kjender Dem! hvor var De venlig mod mig, da jeg var lille, De gav mig Billeder -!”<\/p>\n

“Som De rev itu!” sagde Georg.<\/p>\n

“Nei! jeg har mit Slot endnu, Tegningen.”<\/p>\n

“Nu maa jeg bygge det i Virkeligheden!” sagde Georg og blev selv ganske varm ved hvad han sagde.<\/p>\n

Generalen og Generalinden talte i deres egne Stuer om Portnerens S\u00f8n, han vidste jo at bev\u00e6ge sig og udtrykke sig med et kjendskab, en Kundskab. “Han kunde v\u00e6re Informator!” sagde Generalen.<\/p>\n

“Aand!” sagde Generalinden, og saa sagde hun ikke meer.<\/p>\n

Oftere i den smukke Sommertid kom Hr. Georg paa Grevens Slot. Han blev savnet, naar han ikke kom.<\/p>\n

“Hvor dog Vorherre har givet Dem Meget fremfor os andre stakkels Mennesker!” sagde Emilie til ham. “Skj\u00f8nner De nu ret derpaa?”<\/p>\n

Det smigrede Georg, at den smukke unge Pige saae op til ham, han fandt hende da ualmindelig begavet.<\/p>\n

Og Generalen f\u00f8lte sig meer og meer forvisset om, at Hr. Georg umuligt kunde v\u00e6re et Kj\u00e6lderbarn. “Moderen var forresten en meget brav Kone!” sagde han, “det skylder jeg hendes Gravm\u00e6le!”<\/p>\n

Sommeren gik, Vinteren kom, der taltes igjen om Hr. Georg; han var vel seet og vel optaget selv paa de h\u00f8ieste Steder, Generalen havde m\u00f8dt ham paa Hofbal.<\/p>\n

Nu skulde der i Huset v\u00e6re Bal for lille Emilie, kunde Hr. Georg indbydes?<\/p>\n

“Hvem Kongen indbyder, kan ogsaa Generalen indbyde!” sagde Generalen, og l\u00f8ftede sig en heel Tomme fra Gulvet.<\/p>\n

Hr. Georg blev indbudt, og han kom; og Prindser og Grever kom, og den Ene dandsede bedre end den Anden; men Emilie fik kun dandset den f\u00f8rste Dands; i den traadte hun feil paa Foden, ikke farligt, men til at fornemme, og saa maatte man v\u00e6re forsigtig, holde op med at dandse, see paa de Andre, og hun sad og saae, og Bygmesteren stod ved Siden af hende.<\/p>\n

“De giver hende nok hele Peterkirken!” sagde Generalen, idet han gik forbi og smilede som Velvilligheden selv.<\/p>\n

Med samme Velvillighedens Smiil modtog han Hr. Georg, nogle Dage efter. Den unge Mand kom vistnok for at takke for Ballet, hvad Andet? Jo det meest Overraskende, det meest Forbausende: vanvittige Ord kom han med, Generalen troede ikke sine egne \u00d8ren; “pyramidal Declamation”, et Andragende, der var ut\u00e6nkeligt: Hr. Georg bad om at erholde lille Emilie til Kone.<\/p>\n

“Mand!” sagde Generalen og blev kogt i Hovedet. “Jeg forstaaer Dem aldeles ikke! Hvad siger De? Hvad vil De? Jeg kjender Dem ikke! Herre! Menneske! det falder Dem ind at falde ind i mit Huus! maa jeg v\u00e6re her, eller maa jeg ikke v\u00e6re her?” og han gik bagl\u00e6nds ind i sit Sovev\u00e6relse, dreiede N\u00f8glen om og lod Hr. Georg staae alene, han stod nogle Minuter, dreiede saa om. I Corridoren stod Emilie.<\/p>\n

“Min Fader svarede -?” spurgte hun og Stemmen rystede.<\/p>\n

Georg trykkede hendes Haand: “han l\u00f8b fra mig! – der kommer en bedre Tid!”<\/p>\n

Der var Taarer i Emilies \u00d8ine; der var Forvisning og Mod i den unge Mands \u00d8ine, og Solen skinnede ind paa de To og gav dem sin Velsignelse.<\/p>\n

I sin Stue sad Generalen aldeles henkogt; ja det kogte endnu, det l\u00f8b over i Ord og Udbrud: “Vanvid! Portner-Galskab!” –<\/p>\n

Der var ikke gaaet en Time, da Generalinden havde det af Generalens egen Mund, og hun kaldte paa Emilie og sad alene med hende.<\/p>\n

“Du stakkels Barn! saaledes at forn\u00e6rme Dig! forn\u00e6rme os! Du har ogsaa Taarer i \u00d8inene, men de kl\u00e6de Dig! Du er yndig i Taarer! Du ligner mig paa min Bryllupsdag. Gr\u00e6d kun, lille Emilie!”<\/p>\n

“Ja det maa jeg!” sagde Emilie, “dersom ikke Du og Fader siger Ja!”<\/p>\n

“Barn!” raabte Generalinden; “Du er syg! taler i Vildelse, og jeg faaer min forf\u00e6rdelige Hovedpine! al den Ulykke, der kommer over vort Huus! Lad ikke din Moder d\u00f8e, Emilie, saa har Du ingen Moder!”<\/p>\n

Og Generalinden fik vaade \u00d8ine, hun kunde ikke taale at t\u00e6nke paa sin egen D\u00f8d.<\/p>\n

I Avisen stod at l\u00e6se iblandt Udn\u00e6vnelserne: Hr. Georg udn\u00e6vnt til Professor, femte Classe Nummer otte.<\/p>\n

“Det er Skade, at hans For\u00e6ldre ere i Graven og ikke kunne l\u00e6se det!” sagde de nye Portnerfolk, der nu boede i Kj\u00e6lderen under Generalens: de vidste, at Professoren var f\u00f8dt og voxet op indenfor deres fire V\u00e6gge.<\/p>\n

“Nu kommer han ind i Rangskatten!” sagde Manden.<\/p>\n

“Ja er det ikke grumme Meget for et fattigt Barn,” sagde Konen.<\/p>\n

“Atten Rigsdaler om Aaret!” sagde Manden; “ja, det er mange Penge!”<\/p>\n

“Nei H\u00f8iheden mener jeg!” sagde Konen. “Hvad troer Du han bryder sig om de Penge, dem kan han fortjene mange Gange! og han faaer vel en rig Kone til. Havde vi B\u00f8rn, Mand, saa skulde vort Barn ogsaa v\u00e6re Bygmester og Professor!”<\/p>\n

Georg blev vel omtalt i Kj\u00e6lderen, han blev vel omtalt paa f\u00f8rste Sal; den gamle Greve tillod sig det.<\/p>\n

Det var de tegnede Billeder fra Barndomstiden, som gave Anledning. Men hvorfor omtaltes de? Man talte om Rusland, om Moskau, og saa var man jo ved Kreml, som lille Georg engang havde tegnet til Fr\u00f8ken Emilie; han havde tegnet saamange Billeder, eet is\u00e6r erindrede Greven: “lille Emilies Slot”, hvor hun sov, hvor hun dandsede og legede “komme Fremmede”; Professoren havde megen Dygtighed, han vilde vist d\u00f8e som gammel Conferentsraad, det var ikke umuligt, og forud virkelig have bygget et Slot for den nu saa unge Dame; hvorfor ikke?<\/p>\n

“Det var en besynderlig Munterhed”, bem\u00e6rkede Generalinden, da Greven var borte. Generalen rystede bet\u00e6nksom paa Hovedet, red ud med Rideknegt i tilb\u00f8rlig Afstand og sad stoltere end f\u00f8r paa sin h\u00f8ie Hest.<\/p>\n

Det var lille Emilies F\u00f8dselsdag, Blomster og B\u00f8ger, Breve og Visitkort bleve bragte; Generalinden kyssede hende paa Munden, Generalen paa Panden; det var kj\u00e6rlige For\u00e6ldre, og baade hun og de fik h\u00f8ie Bes\u00f8g, to af Prindserne. Der taltes om Baller og Theatre, om diplomatiske Sendelser, Riger og Landes Styrelse. Der taltes om Dygtighed, eget Lands Dygtighed, og derved kom den unge Professor paa Tale, Hr. Bygmesteren.<\/p>\n

“Han bygger for sin Ud\u00f8delighed!” blev der sagt, “han bygger sig vist ogsaa ind i en af de f\u00f8rste Familier!”<\/p>\n

“En af de f\u00f8rste Familier!” gjentog siden Generalen for Generalinden. “Hvem er en af vore f\u00f8rste Familier?”<\/p>\n

“Jeg veed hvem der tydedes til!” sagde Generalinden, “men jeg udtaler det ikke! jeg t\u00e6nker det ikke! Gud raader! men forbauses vil jeg!”<\/p>\n

“Lad mig ogsaa forbauses!” sagde Generalen, “jeg har ikke Idee i mit Hoved!” og han sank hen i Tanke-Forventning.<\/p>\n

Der er en Magt, en un\u00e6vnelig Magt i Naadens V\u00e6ld fra oven, Hoffets Gunst, Guds Gunst; – og al den Naadens Gunst havde lille Georg. Men vi glemme F\u00f8dselsdagen.<\/p>\n

Emilies Stue duftede af Blomster fra Venner og Veninder, paa Bordet laae smukke Gaver til Hilsen og Erindring, men ikke en eneste fra Georg, den kunde ikke komme, men beh\u00f8vedes ikke heller, hele Huset var en Erindring om ham. Selv fra Sandhullet under Trappen pippede Mindeblomsten frem; der havde Emilie pippet, da Gardinet br\u00e6ndte og Georg kom som f\u00f8rste Spr\u00f8ite. Et Blik ud ad Vinduet, og Akasietr\u00e6et mindede om Barndomstiden. Blomster og Blade vare faldne af, men Tr\u00e6et stod med Riimfrost, som var det en uhyre Koralgreen; og Maanen skinnede klar og stor mellem Grenene, uforandret i al sin Foranderlighed, som da Georg deelte Sm\u00f8rrebr\u00f8d med lille Emilie.<\/p>\n

Fra Skuffen tog hun frem Tegningerne med Czarens Slot, med hendes eget Slot; Mindegaverne fra Georg; de bleve seet paa og t\u00e6nkt ved, og der l\u00f8ftede sig mange Tanker; hun huskede den Dag, hun, ubem\u00e6rket af Fader og Moder, gik ned til Portnerkonen som laae paa sit Yderste; hun sad hos hende, holdt hendes Haand, h\u00f8rte hendes Sidste Ord: “Velsignelse! – Georg!” Moderen t\u00e6nkte paa sin S\u00f8n. – Nu lagde Emilie sin Betydning heri. Jo, Georg var med paa F\u00f8dselsdagen, rigtig med!<\/p>\n

N\u00e6ste Dag, det traf sig saa, var igjen en F\u00f8dselsdag der i Huset: Generalens F\u00f8dselsdag; han var f\u00f8dt Dagen efter sin Datter, naturligviis tidligere end hun, mange Aar tidligere. Nu kom igjen For\u00e6ringer og mellem disse en Sadel, udm\u00e6rket af Udseende, beqvem og kostelig, der var kun en af Prindserne, der havde Mage til den. Hvem kom den fra? Generalen var henrykt. En lille Seddel fulgte med; havde der staaet paa den: “Tak for igaar!” saa kunde vi Andre nok have gjettet fra hvem den kom, men der stod skrevet: “Fra En, Hr. Generalen ikke kjender.”<\/p>\n

“Hvem i Verden kjender jeg ikke!” sagde Generalen. “Alle Mennesker kjender jeg!” og hans Tanke gik i stort Selskab; han kjendte dem Allesammen. “Det er fra min Kone!” sagde han tilsidst. “Hun smaaskjelmer mig! charmant!”<\/p>\n

Men hun smaaskjelmede ikke, den Tid var forbi.<\/p>\n

Og nu var der Fest, atter Fest, men ikke hos Generalens, Costumebal hos en af Prindserne; ogsaa Maske var tilladt.<\/p>\n

Generalen m\u00f8dte som Rubens, i spansk Dragt med lille Pibekrave, Kaarde og god Holdning, Generalinden var Madame Rubens, i sort Fl\u00f8iel, h\u00f8ihalset, forf\u00e6rdelig varm, med M\u00f8llesteen om Halsen, det vil naturligviis sige stor Pibekrave, aldeles efter et hollandsk Maleri, Generalens eiede; og hvor is\u00e6r H\u00e6nderne beundredes! de lignede aldeles Generalindens.<\/p>\n

Emilie var Psyche, i Flor og Knipling. Hun var som et sv\u00e6vende Svaneduun, hun beh\u00f8vede slet ikke Vingerne, hun bar dem kun som et Psyche-M\u00e6rke.<\/p>\n

Der var en Glands, en Pragt, Lys og Blomster, en Rigdom og Smag; der var saa Meget at see, man ikke fik lagt M\u00e6rke til Madame Rubens smukke H\u00e6nder.<\/p>\n

En sort Domino, med Akasieblomst paa H\u00e6tten, dandsede med Psyche.<\/p>\n

“Hvem er han?” spurgte Generalinden.<\/p>\n

“Hans kongelige H\u00f8ihed!” sagde Generalen, “jeg er ganske sikker paa det, jeg kjendte ham strax paa Haandtrykket!”<\/p>\n

Generalinden tvivlede.<\/p>\n

General Rubens tvivlede ikke, n\u00e6rmede sig den sorte Domino og skrev kongelige Bogstaver i Haanden, de benegtedes, men et Fingerpeg blev givet:<\/p>\n

“Sadelens Devise! En, Hr. Generalen ikke kjender.”<\/p>\n

“Men saa kjender jeg Dem jo!” sagde Generalen. “De har sendt mig Sadelen!”<\/p>\n

Dominoen l\u00f8ftede Haanden, og forsvandt imellem de Andre.<\/p>\n

“Hvem er den sorte Domino, Emilie, Du dandsede med?” spurgte Generalinden.<\/p>\n

“Jeg har ikke spurgt om hans Navn!” svarede hun.<\/p>\n

“For Du vidste det! Det er Professoren! Deres Proteg\u00e9, Hr. Greve, er her!” vedblev hun og vendte sig til Greven, som stod t\u00e6t ved. “Sort Domino med Akasieblomst!”<\/p>\n

“Meget muligt, min Naadige!” svarede han. “Men en af Prindserne er i\u00f8vrigt ogsaa saaledes costumeret!”<\/p>\n

“Jeg kjender Haandtrykket!” sagde Generalen. “Fra Prindsen har jeg Sadelen! jeg er saa vis i min Sag, at jeg kan indbyde ham til vort Bord!”<\/p>\n

“Gj\u00f8r det! Er det Prindsen, kommer han vist -!” sagde Greven.<\/p>\n

“Og er det den Anden, saa kommer han ikke!” sagde Generalen og n\u00e6rmede sig den sorte Domino, der just stod og talte med Kongen. Generalen forebragte en s\u00e6deles \u00e6rb\u00f8dig Indbydelse, at de kunde l\u00e6re at kjende hinanden; Generalen smilede saa sikker i sin Vished om hvem han indb\u00f8d; han talte h\u00f8it og lydeligt.<\/p>\n

Dominoen l\u00f8ftede sin Maske: det var Georg.<\/p>\n

“Gjentager Hr. Generalen Indbydelsen?” spurgte han.<\/p>\n

Generalen blev ganske vist en Tomme h\u00f8iere, fik en fastere Holdning, gjorde to Trin tilbage, og eet Trin frem som til en Menuet, og der var Alvor og Udtrykt, saa meget der kunde l\u00e6gges af Generalen i Generalens fine Ansigt.<\/p>\n

“Jeg tager aldrig mit Ord tilbage! Professoren er indbudt!” og han b\u00f8iede sig med et blik mod Kongen, der vistnok kunde have h\u00f8rt det Hele.<\/p>\n

Og saa var der Middag hos Generalens, og der var kun indbudt den gamle Greve og hans Proteg\u00e9.<\/p>\n

“Foden under Bordet,” meente Georg, “saa er Grundstenen lagt!” og Grundstenen blev virkeligt lagt under stor H\u00f8itidelighed hos Generalen og Generalinden.<\/p>\n

Mennesket var kommet, og som jo Generalen kjendte og vidste, havde talt, aldeles som en Mand af det gode Selskab, v\u00e6ret h\u00f8ist interessant, Generalen maatte mange Gange sige sit “Charmant”. Generalinden talte om sin Middag, talte om den endogsaa til en af Hoffets Damer, og denne, en af de meest aandrige, udbad sig Indbydelse til n\u00e6ste Gang Professoren kom. Saa maatte han jo indbydes, og han blev indbudt og kom, og var igjen charmant, kunde endogsaa spille Skak.<\/p>\n

“Han er ikke fra Kj\u00e6lderen!” sagde Generalen, “han er ganske vist en fornem S\u00f8n! der er mange fornemme S\u00f8nner, og det er den unge Mand aldeles uskyldig i.”<\/p>\n

Hr. Professoren, der kom i Kongens Huus, kunde godt komme i Generalens, men groe fast var der ikke Tale om, uden i hele Byen.<\/p>\n

Han groede. Naadens Dug faldt fra oven!<\/p>\n

Det var derfor slet ingen Overraskelse, at da Professoren blev Etatsraad, blev Emilie Etatsraadinde.<\/p>\n

“Livet er Tragedie eller Komedie,” sagde Generalen, “i Tragedien d\u00f8e de, i Komedien faae de hinanden.”<\/p>\n

Her fik de hinanden. Og de fik tre raske Drenge, men ikke lige strax.<\/p>\n

De s\u00f8de B\u00f8rn rede paa Kjephest gjennem Stuer og Sale, naar de vare hos Bedstefader og Bedstemoder. Og Generalen red ogsaa paa Kjephest, red bag efter dem: “Som Jockey for de smaa Etatsraader!”<\/p>\n

Generalinden sad i Sophaen og smilede, selv om hun havde sin store Hovedpine.<\/p>\n

Saavidt bragte Georg det, og endnu meget videre, ellers havde det ikke v\u00e6ret Umagen v\u00e6rd at fort\u00e6lle om Portnerens S\u00f8n.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Portnerens S\u00f8n \u2013 Illustration \u2013 The Porter\u2019s Son 1866 Generalens boede paa f\u00f8rste Sal, Portnerens boede i Kj\u00e6lderen; der var stor Afstand mellem de to Familier, hele Stue-Etagen og Rangforordningen; men under samme Tag boede de med Udsigt til Gaden og til Gaarden; i denne var en Gr\u00e6splet … L\u00e6s mere Portnerens S\u00f8n<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1747","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1747","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1747"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1747\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78265,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1747\/revisions\/78265"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1747"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}