{"id":1744,"date":"2012-03-21T08:56:02","date_gmt":"2012-03-21T07:56:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1744"},"modified":"2016-01-07T11:54:27","modified_gmt":"2016-01-07T10:54:27","slug":"pigen-som-traadte-paa-brodet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1744","title":{"rendered":"Pigen, som traadte paa Br\u00f8det"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Pigen, som traadte paa Br\u00f8det <\/strong>\u2013 The Girl Who Trod on the Loaf<\/a><\/p>\n

1859<\/strong><\/p>\n

Du har vel h\u00f8rt om Pigen, som traadte paa Br\u00f8det for ikke at smudske sine Skoe, og hvor ilde det da gik hende. Det er baade skrevet og trykt.<\/p>\n

Hun var et fattigt Barn, stolt og hovmodig, en daarlig Grund var der i hende, som man siger. Som ganske lille Unge var det hende en Forn\u00f8ielse at faae fat paa Fluerne, pille Vingerne af dem og gj\u00f8re dem til Krybdyr. Hun tog Oldenborren og Skarnbassen, stak hver af dem paa en Naal, lagde saa et gr\u00f8nt Blad eller en lille Stump Papir op til deres F\u00f8dder, og det arme Dyr holdt fast derved, dreiede og vendte det, for at komme af Naalen.<\/p>\n

“Nu l\u00e6ser Oldenborren!” sagde lille Inger, “see, hvor den vender Bladet!”<\/p>\n

Som hun nu voxte til, blev hun snarere v\u00e6rre end bedre, men kj\u00f8n var hun og det var hendes Ulykke, ellers var hun nok bleven knupset anderledes, end hun blev det.<\/p>\n

“Der skal skarp Lud til det Hoved!” sagde hendes egen Moder. “Du har tidt som Barn traadt mig paa Forkl\u00e6det, jeg er bange for, at Du som \u00c6ldre kommer tidt til at tr\u00e6de mig paa Hjertet!”<\/p>\n

Og det gjorde hun rigtignok.<\/p>\n

Nu kom hun ud paa Landet at tjene hos fornemme Folk, de vare imod hende, som om hun kunde v\u00e6re deres eget Barn, og som saadan blev hun opkl\u00e6dt, godt saae hun ud og Hovmoden tog til.<\/p>\n

Et Aarstid havde hun v\u00e6ret ude, saa sagde hendes Herskab til hende: “Du skulde dog engang bes\u00f8ge dine For\u00e6ldre, lille Inger!”<\/p>\n

Hun gik ogsaa, men for at vise sig, de skulde see, hvor fiin hun var bleven; men da hun kom ved Byledet og saae Piger og unge Karle sladdre ud for Gadekj\u00e6ret og just der hendes Moder sad paa en Steen og hvilede sig med et Knippe Br\u00e6ndsel, hun havde samlet sig i Skoven, saa vendte Inger om, hun skammede sig ved, at hun, der var saa fiin kl\u00e6dt, skulde have til Moder saadan en pjaltet Een, der samlede Pinde. Det fortr\u00f8d hende slet ikke, at hun vendte om, hun var bare \u00e6rgerlig.<\/p>\n

Nu gik der igjen et halvt Aars Tid.<\/p>\n

“Du skulde dog en Dag gaae hjem og see til dine gamle For\u00e6ldre, lille Inger!” sagde hendes Huusmoder. “Der har Du et stort Hvedebr\u00f8d, Du kan tage med til dem; de ville gl\u00e6des ved at see Dig!”<\/p>\n

Og Inger tog sin bedste Stads paa og sine nye Skoe, og hun l\u00f8ftede sin e Kl\u00e6der og gik saa forsigtig, for at v\u00e6re reen og peen om F\u00f8dderne, og det var jo ikke at bebreide hende! men da hun kom, hvor Stien gik over Mosegrund og der stod Vand og S\u00f8le et langt Stykke Vei, saa smed hun Br\u00f8det i S\u00f8len, for at tr\u00e6de paa det og komme t\u00f8rskoet over, men i det hun stod med den ene Fod paa Br\u00f8det og l\u00f8ftede den anden, sank Br\u00f8det med hende dybere og dybere, hun blev ganske borte og der var kun at see et sort boblende Kj\u00e6r.<\/p>\n

Det er Historien.<\/p>\n

Hvor kom hun hen? Hun kom ned til Mosekonen, der brygger. Mosekonen er Faster til Elverpigerne, de ere bekjendte nok, der er skrevet Viser om dem, og de ere afmalede, men om Mosekonen veed Folk kun det, at naar Engene om Sommeren dampe, saa er det Mosekonen, som brygger. Ned i hendes Bryggeri var det, at Inger sank, og der er ikke til at holde ud l\u00e6nge. Slamkisten er et lyst Pragtgemak mod Mosekonens Bryggeri! hvert Kar stinker, saa at Menneskene maa daane derved, og saa staae Karrene knugede op paa hverandre, og er der et Sted en lille Aabning mellem dem, hvor man kunde klemme sig frem, saa kan man det dog ikke for alle de vaade Skruptudser og fede Snoge, som her filtre sig sammen; her ned sank lille Inger; alt det \u00e6kle, levende Filteri var saa isnende koldt, at hun g\u00f8s gjennem alle Lemmer, ja hun stivnede ved det meer og meer. Br\u00f8det hang hun fast til og det trak hende, ligesom en Ravknap tr\u00e6kker en Smule Straa.<\/p>\n

Mosekonen var hjemme, Bryggeriet blev den Dag beseet af Fanden og hans Oldemo’er, og hun er et gammelt, meget giftigt Fruentimmer, der aldrig er ledig; hun tager aldrig ud, uden at hun har sit Haandarbeide med, det havde hun ogsaa her! hun syede Bissel\u00e6der til at s\u00e6tte Menneskene i Skoene, og saa havde de ingen Ro; hun broderede L\u00f8gn og h\u00e6klede ubesindige Ord, der vare faldne til Jorden, Alt til Skade og Ford\u00e6rvelse. Jo, hun kunde sye, brodere og h\u00e6kle, gamle Oldemo’er.<\/p>\n

Hun saae Inger, holdt saa sit Brilleglas for \u00d8iet og saae endnu engang paa hende: “Det er en Pige med Anl\u00e6g!” sagde hun, “jeg udbeder mig hende til en Erindring om Bes\u00f8get her! hun kan blive et passende Postament i mit Barnebarnsbarns Forgemak!”<\/p>\n

Og hun fik hende. Saaledes kom lille Inger til Helvede. Der fare Folk ikke altid lige lukt ned, men de kunne komme af en Omvei, naar de have Anl\u00e6g.<\/p>\n

Det var et Forgemak i en Uendelighed; man blev svimmel der ved at see fremad og svimmel ved at see tilbage; og saa stod her en Forsm\u00e6gtelsens Skare, der ventede paa at Naadens D\u00f8r skulde blive lukket op; de kunde vente l\u00e6nge! store fede, vraltende Edderkopper spandt tusindaarigt Spind over deres F\u00f8dder og dette Spind sn\u00e6rede som Fodskruer og holdt som Kobberl\u00e6nker; og saa var der til dette en evig Uro i hver Sj\u00e6l, en Piinsels Uro. Den Gjerrige stod og havde glemt N\u00f8glen til sin Pengeskriin og den sad i, vidste han. Ja, det er saa vidtl\u00f8ftigt at opramse alle Slags Piner og Plager, her blev fornummet. Inger fornam det grueligt at staae som Postament; hun var ligesom knevlet nedenfra til Br\u00f8det.<\/p>\n

“Det har man, fordi man vil v\u00e6re reen om F\u00f8dderne!” sagde hun til sig selv. “See, hvor de gloe paa mig!” jo, de saae Alle paa hende; deres onde Lyster lyste dem ud af \u00d8inene og talte uden Lyd fra deres Mundvig, de vare forf\u00e6rdelige at see.<\/p>\n

“Mig maa det v\u00e6re en Forn\u00f8ielse at see paa!” t\u00e6nkte lille Inger, “jeg har et kj\u00f8nt Ansigt og gode Kl\u00e6der!” og nu dreiede hun \u00d8inene, Nakken var for stiv dertil. Nei, hvor var hun tils\u00f8let i Mosekonens Bryghuus, det havde hun ikke bet\u00e6nkt. Kl\u00e6derne vare som overskyllede med en eneste stor Slimkat; en Snog havde h\u00e6ngt sig i hendes Haar og daskede hende ned ad Nakken, og fra hver Fold i hendes Kjole kigede frem en Skruptudse, der gj\u00f8ede ligesom en trangbrystig Moppe. Det var meget ubehageligt. “Men de Andre hernede see da ogsaa forf\u00e6rdelige ud!” tr\u00f8stede hun sig med.<\/p>\n

V\u00e6rst af Alt var hende dog den gruelige Sult, hun fornam; kunde hun da ikke b\u00f8ie sig og bryde et Stykke af Br\u00f8det, hun stod paa? Nei, Ryggen var stivnet, Arme og H\u00e6nder vare stivnede, hele hendes Krop var som en Steenst\u00f8tte, kun sine \u00d8ine kunde hun dreie i Hovedet, dreie heelt rundt, saa at de saae bagud, og det var et f\u00e6lt Syn, det. Og saa kom Fluerne, de kr\u00f8b henover hendes \u00d8ine, frem og tilbage, hun blinkede med \u00d8inene, men Fluerene fl\u00f8i ikke, for de kunde ikke, Vingerne vare pillede af dem, de vare blevne Krybdyr; det var en Pine og saa den Sult, ja, tilsidst syntes hun, at hendes Indvolde aad sig selv op og hun blev saa tom indeni, saa gyselig tom.<\/p>\n

“Skal det vare l\u00e6nge ved, saa holder jeg det ikke ud!” sagde hun, men maatte holde ud og det blev ved at vare ved.<\/p>\n

Da faldt der en br\u00e6ndende Taare ned paa hendes Hoved, den trillede over hendes Ansigt og Bryst lige ned til Br\u00f8det, der faldt en Taare endnu, der faldt mange. Hvem gr\u00e6d over lille Inger? Havde hun ikke oppe paa Jorden en Moder? Bedr\u00f8velsens Taarer, som en Moder gr\u00e6der over sit Barn, naaer altid til det, men de l\u00f8se ikke, de br\u00e6nde, de gj\u00f8re kun Pinen st\u00f8rre. Og nu denne ulidelige Sult og ikke at kunne naae Br\u00f8det, hun traadte med sin Fod! hun havde tilsidst en Fornemmelse af, at Alt inde i hende maatte have spiist sig selv op, hun var som et tyndt, huult R\u00f8r, der drog hver Lyd ind i sig; hun h\u00f8rte tydeligt Alt hvad der oppe paa Jorden angik hende, og det var ondt og haardt hvad hun h\u00f8rte. Hendes Moder gr\u00e6d rigtignok dybt og bedr\u00f8vet, men sagde dertil: “Hovmod gaaer for Fald! det var din ulykke, Inger! hvor Du har bedr\u00f8vet din Moder!”<\/p>\n

Hendes Moder og Alle deroppe vidste om hendes Synd, at hun havde traadt paa Br\u00f8det, var sunken igjennem og bleven borte; Kohyrden havde fortalt det, han havde selv seet det fra Skrenten.<\/p>\n

“Hvor Du har bedr\u00f8vet din Moder, Inger!” sagde Moderen; “ja, det t\u00e6nkte jeg nok!”<\/p>\n

“Gid jeg aldrig var f\u00f8dt!” t\u00e6nkte Inger derved, “det havde v\u00e6ret mig langt bedre. Det kan ikke hjelpe nu, at min Moder tviner!”<\/p>\n

Hun h\u00f8rte, hvorledes hendes Herskab, de skikkelige Folk, der havde v\u00e6ret som For\u00e6ldre mod hende, talte: “Hun var et syndefuldt Barn!” sagde de, “hun agtede ikke vor Herres Gaver, men traadte dem under F\u00f8dderne, Naadens D\u00f8r vil blive hende trang at lukke op!”<\/p>\n

“De skulde have avet mig bedre!” t\u00e6nkte Inger, “pillet Nykkerne ud af mig, om jeg havde Nogen.”<\/p>\n

Hun h\u00f8rte, at der blev sat ud en heel Vise om hende, “den hovmodige Pige, der traadte paa Br\u00f8det, for at have pene Skoe”, og den blev sjunget Landet rundt.<\/p>\n

“At man skal h\u00f8re saa meget for det! og lide saa meget for det!” t\u00e6nkte Inger, “de Andre skulde rigtignok ogsaa straffes for deres! ja, saa blev der Meget at straffe! uh, hvor jeg pines!”<\/p>\n

Og hendes Sind blev endnu mere haardt end hendes Skal.<\/p>\n

“Hernede skal man da ikke blive bedre i det Selskab! og jeg vil ikke v\u00e6re bedre! see, hvor de gloe!”<\/p>\n

Og hendes Sinde var vredt og ondt mod alle Mennesker.<\/p>\n

“Nu har de da Noget at fort\u00e6lle deroppe! – uh, hvor jeg pines!”<\/p>\n

Og hun h\u00f8rte, at de fortalte hendes Historie for B\u00f8rnene, og de Smaa kaldte hende den ugudelige Inger, – “hun var saa \u00e6kel!” sagde de, “saa f\u00e6l, hun skulde rigtig pines!”<\/p>\n

Der var altid haarde Ord i Barnemunde mod hende.<\/p>\n

Dog een Dag, som Harme og Sult gnavede inde i hendes hule Skal og hun h\u00f8rte sit Navn n\u00e6vne og sin Historie fortalt for et uskyldigt Barn, en lille Pige, fornam hun, at den Lille brast i Graad ved Historien om den hovmodige, stadselystne Inger.<\/p>\n

“Men kommer hun aldrig mere op?” spurgte den lille Pige. Og der blev svaret:<\/p>\n

“Hun kommer aldrig mere op!”<\/p>\n

“Men naar hun nu vil bede om Forladelse og aldrig gj\u00f8re det mere?”<\/p>\n

“Men hun vil ikke bede om Forladelse!” sagde de.<\/p>\n

“Jeg vil saa gjerne, at hun gjorde det!” sagde den lille Pige, og var ganske utr\u00f8stelig! “Jeg vil give mit Dukkeskab, naar hun maa komme op! Det er saa gyseligt for den stakkels Inger!”<\/p>\n

Og de Ord naaede lige ned i Ingers Hjerte, de ligesom gjorde hende godt; det var f\u00f8rste Gang, at der var Een som sagde: “stakkels Inger!” og ikke f\u00f8iede det Mindste til om hendes Feil; et lille uskyldigt Barn gr\u00e6d og bad for hende, hun blev saa underlig derved, hun havde gjerne selv gr\u00e6dt, men hun kunde ikke gr\u00e6de, og det var ogsaa en Pine.<\/p>\n

Som Aarene gik deroppe, ned var der ingen Forandring, h\u00f8rte hun sjeldnere Lyd derovenfra, der blev talt mindre om hende; da fornam hun en Dag et Suk: “Inger! Inger! hvor har Du bedr\u00f8vet mig! det sagde jeg nok!” Det var hendes Moder, som d\u00f8de.<\/p>\n

Hun h\u00f8rte sit Navn stundom n\u00e6vne af sit gamle Herskab og det var de mildeste Ord, at Huusmoderen sagde: “Mon jeg nogensinde seer Dig igjen, Inger! man veed ikke hvorhen man kommer!”<\/p>\n

Men Inger begreb da nok, at hendes skikkelige Huusmoder aldrig kunde komme, hvor hun var.<\/p>\n

Saaledes gik der igjen en Tid, lang og bitterlig.<\/p>\n

Da h\u00f8rte Inger igjen sit Navn n\u00e6vne og saae oven for sig ligesom to klare Stjerner skinne; det var to milde \u00d8ine, som lukkede sig paa Jorden. Saamange Aaringer var gaaet fra dengang, den lille Pige gr\u00e6d utr\u00f8stelig over “stakkels Inger”, at det Barn var blevet en gammel Kone, som nu Vor Herre vilde kalde til sig, og netop i denne Stund, da Tankerne fra hele Livets Sum l\u00f8ftede sig, huskede hun ogsaa, hvorledes hun som lille Barn havde maattet gr\u00e6de bitterligt ved at h\u00f8re Historien om Inger; den Tid og det Indtryk stod saa lyslevende for den gamle Kone i hendes D\u00f8dstime, at hun ganske h\u00f8it udbr\u00f8d: “Herre, min Gud, mon ikke ogsaa jeg som Inger tidt har traadt paa din Velsignelsens Gave og ikke t\u00e6nkt derved, mon jeg ikke ogsaa er gaaet med Hovmod i mit Sind, men holdt mig oppe! slip mig ikke i min sidste Stund!”<\/p>\n

Og den Gamles \u00d8ine lukkedes og Sj\u00e6lens \u00d8ine aabnedes for det skjulte, og da Inger var saa levende i hendes sidste Tanker, saae hun hende, saae, hvor dybt ned hun var dragen, og ved det Syn brast den Fromme i Graad, i Himmeriges Rige stod hun som Barnet og gr\u00e6d for stakkels Inger! de Taarer og de B\u00f8nner klang som et Echo ned i den hule, tomme Skal, der omsluttede den f\u00e6ngslede, piinte Sj\u00e6l, denne overv\u00e6ldedes af al den aldrig t\u00e6nkte Kj\u00e6rlighed ovenfra: en Guds Engel gr\u00e6d over hende! hvorfor blev det hende forundt! den piinte Sj\u00e6l ligesom samlede i Tankerne enhver Jordlivs-Gjerning, den havde \u00f8vet, og den b\u00e6vede i Graad, som Inger aldrig havde kunnet gr\u00e6de den; Bedr\u00f8velse over sig selv fyldte hende, hun syntes, at for hende kunde aldrig Naadens Port aabnes, og i det hun i S\u00f8nderknuselse erkjendte det, lyste i det samme en straale ned i Afgrundssv\u00e6lget, Straalen kom med en Kraft st\u00e6rkere end Solstraalen, der opt\u00f8er Sneemanden, som Drengene reiste i Gaarden, og da, langt hurtigere end Sneefnokken, der falder paa Barnets varme Mund, smelter hen som Draabe, fordunstede sig Ingers forstenede Skikkelse, en lille Fugl svang sig med Lynets Zikzak op mod Menneskeverdenen, men angest og sky var den for Alt rundt om, den skammede sig for sig selv og for alle levende Skabninger og s\u00f8gte ihast Skjul i et m\u00f8rkt Hul, den fandt i den forfaldne Muur; her sad den og kr\u00f8b sammen, skj\u00e6lvende over hele Kroppen, Stemmens Lyd kunde den ikke give fra sig, den havde ingen; den sad en lang Stund, f\u00f8r den med Ro kunde see og fornemme al den Herlighed derude! ja, en Herlighed var det; Luften var saa frisk og mild, Maanen skinnede saa klart, Tr\u00e6er og Buske duftede; og saa var der saa hyggeligt hvor den sad, dens Fjerkjortel saa reen og fiin. Nei, hvor alt Skabt dog var frembaaret i Kj\u00e6rlighed og Herlighed. Alle de Tanker, der r\u00f8rte sig inde i Fuglens Bryst, vilde sjunge sig ud, men Fuglen m\u00e6gtede det ikke, gjerne havde den sjunget, som i Foraaret Kukker og Nattergal. Vor Herre,som h\u00f8rer ogsaa Ormens Lydl\u00f8se Lovsang, fornam her Lovsangen, der l\u00f8ftede sig i Tanke-Accorder som Psalmen klang i Davids Bryst, f\u00f8r den fik Ord og Melodi.<\/p>\n

I Dage og Uger voxte og svulmede disse lydl\u00f8se Sange, de maatte komme til Udbrud, ved det f\u00f8rste Vingeslag i god Gjerning, en saadan maatte \u00f8ves!<\/p>\n

Nu kom den hellige Julefest. Bonden reiste t\u00e6t ved Muren en Stang og bandt et ut\u00e6rsket Havreknippe derpaa, at Himmelens Fugle ogsaa kunde have en glad Juul og et gl\u00e6deligt Maaltid i denne Frelserens Tid.<\/p>\n

Og Solen stod op Julemorgen og skinnede paa Havrekj\u00e6rven og alle de qviddrende Fugle de fl\u00f8i om Maaltids-Stangen, da klang det ogsaa fra Muren “pi, pi!” den svulmende Tanke blev til Lyd, den svage Pippen var en heel Gl\u00e6deshymne, en god Gjernings Tanke var vakt og Fuglen fl\u00f8i ud fra sit Skjul; i Himmeriges Rige vidste de nok hvad det var for en Fugl!<\/p>\n

Vinteren tog alvorlig fat, Vandene vare dybt frosne, Fuglene og Skovens Dyr havde deres trange Tid paa F\u00f8den. Den lille Fugl fl\u00f8i hen paa Landeveien, og der i Sporene af Sl\u00e6derne s\u00f8gte og fandt den ogsaa hist og her et Korn, paa Bedestederne fandt den et Par Br\u00f8ndsmuler, af dem aad den kun en enkelt, men kaldte paa alle de andre forsultne Spurve, at de her kunde finde F\u00f8de. Den fl\u00f8i til Byerne, speidede rundt om, og hvor en kj\u00e6rlig Haand havde str\u00f8et Br\u00f8d ved Vinduet til Fuglene, der aad den selv kun en enkelt Smule, men gav Alt til de Andre.<\/p>\n

I Vinterens Forl\u00f8b havde Fuglen samlet og givet saa mange Br\u00f8dsmuler, at de veiede op tilsammen med hele det Br\u00f8d, som lille Inger havde traadt paa for ikke at smudske sine Skoe, og da den sidste Br\u00f8dsmule var funden og given bort, blev Fuglens graae Vinger hvide og bredte sig ud.<\/p>\n

“Der flyver hen over S\u00f8en en Terne!” sagde B\u00f8rnene, der saae den hvide Fugl; nu dykkede den sig ned i S\u00f8en, nu l\u00f8ftede den sig i det klare Solskin, den skinnede, det var ikke muligt at see hvor den blev af, de sagde, at den fl\u00f8i lige ind i Solen.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Pigen, som traadte paa Br\u00f8det \u2013 The Girl Who Trod on the Loaf 1859 Du har vel h\u00f8rt om Pigen, som traadte paa Br\u00f8det for ikke at smudske sine Skoe, og hvor ilde det da gik hende. Det er baade skrevet og trykt. Hun var et fattigt Barn, … L\u00e6s mere Pigen, som traadte paa Br\u00f8det<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1744","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1744","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1744"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1744\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78264,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1744\/revisions\/78264"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1744"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}