{"id":1742,"date":"2012-03-21T08:55:20","date_gmt":"2012-03-21T07:55:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1742"},"modified":"2016-01-07T11:52:37","modified_gmt":"2016-01-07T10:52:37","slug":"pengegrisen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1742","title":{"rendered":"Pengegrisen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Pengegrisen<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Money-Pig<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Der var saa meget Leget\u00f8i i B\u00f8rnenes Stue; \u00f8verst paa Skabet stod Spareb\u00f8ssen, den var af Leert\u00f8i, i Skikkelse af en Griis; den havde naturlig Spr\u00e6kke i Ryggen og Spr\u00e6kken var med en Kniv gjort st\u00f8rre, at der ogsaa kunde gaae S\u00f8lvdalere ind og der var gaaet to, foruden mange andre Skillinger. Pengegrisen var saa proppet, at han ikke l\u00e6nger kunde rasle, og det er det H\u00f8iste en Pengegriis kan bringe det til. Der stod han nu \u00f8verst paa Hylden og saae ned paa Alt i Stuen, han viste nok at med hvad han havde i Maven kunde han kj\u00f8be det Hele, og det er at have en god Bevidsthed.<\/p>\n

Det t\u00e6nkte de Andre ogsaa paa, om de ikke sagde det, der var jo Andet at tale om. Comodeskuffen stod paa Klem og der viste sig en stor Dukke, noget gammel var hun og klinket i Halsen; hun saae ud, og sagde: “Skal vi nu lege Mennesker, det er jo altid Noget!” og saa blev der et R\u00f8re, selv Skilderierne vendte sig paa V\u00e6ggen, de viste, de ogsaa havde Bagside, men det var ikke for at sige imod.<\/p>\n

Det var midt om Natten, Maanen skinnede ind ad Vinduet og gav fri Belysning. Nu skulde Legen begynde og Alt var indbudt, selv Barnevognen, der dog h\u00f8rte til det grovere Leget\u00f8i. “Enhver er god for sig!” sagde den, “man kan ikke Alle v\u00e6re af Adel! Nogen maa gj\u00f8re Gavn, som man siger!”<\/p>\n

Pengegrisen var den eneste, som fik Indbydelsen skriftligt, han stod for h\u00f8it til at de troede, at han kunde h\u00f8re den mundtlig, og gav heller ikke Svar om han kom, for han kom ikke; skulde han med, maatte han nyde det hjemme fra, det kunde de rette sig efter og det gjorde de.<\/p>\n

Det lille Dukketheater blev strax stillet op saaledes at han kunde see lige ind i det; de vilde begynde med Comedie, og saa skulde der v\u00e6re Thee og Forstands\u00f8velse, og med den begyndte de strax; Gyngehesten talte om Training og Fuldblod, Barnevognen om Jernbaner og Dampkraft – det var jo altsammen Noget der h\u00f8rte til deres Fag og som de kunde tale om. Stue-Uhret talte om Politik – tik – tik! det vidste hvad Klokken var slaaet, men man sagde at det gik ikke rigtigt. Spanskr\u00f8rsstokken stod og var stolt af sin Dubsko og S\u00f8lvknap, han var jo beslaaet for oven og for neden; i Sophaen laae to broderede Puder, de vare nydelige og dumme – og saa kunde Comedien begynde.<\/p>\n

Alle sad de og saae til, og der blev bedet om at man vilde smelde, knalde og rumle, ligesom man var forn\u00f8iet til. Men Ridepisken sagde, at han aldrig smeldede for de Gamle, men kun for de Uforlovede. “Jeg knalder for Alt!” sagde Knaldperlen. “Eet Sted skal man jo v\u00e6re!” meente Spyttebakken; det var nu saadan Enhvers Tanke ved at v\u00e6re paa Comedie. Stykket duede ikke, men det blev godt givet; alle de Spillende vendte den malede Side udad, de vare kun til at see paa een Led, ikke paa Vrangen; og Alle spillede de udm\u00e6rket, heelt forud af Theatret, Traaden var for lang i dem, men saa bleve de mere m\u00e6rkbare. Den klinkede Dukke blev saa betaget, at hun blev l\u00f8s i Klinken og Pengegrisen blev paa sin Maade saa betaget at han besluttede at gj\u00f8re Noget for En af dem, s\u00e6tte ham i sit Testament, som den, der skulde ligge i aaben Begravelse med ham naar den Tid kom.<\/p>\n

Det var en sand Nydelse, saa at man opgav Theevandet og blev ved Forstands-\u00d8velsen, det kaldte man at lege Mennesker og der var ingen Ondskab deri, for de legede kun – og hver t\u00e6nkte paa sig og paa hvad Pengegrisen t\u00e6nkte, og Pengegrisen t\u00e6nkte l\u00e6ngst, han t\u00e6nkte jo paa Testament og Begravelse – og naar kom det istand – altid f\u00f8r man venter det. – Knak! der laae han fra Skabet – laae paa Gulvet i Stumper og Stykker, mens Skillingerne dandsede og sprang; de mindste snurrede, de store trillede, is\u00e6r den en S\u00f8lvdaler, han vilde ordenlig ud i Verden. Og det kom han og det kom de Allesammen; og Skaarene af Pengegrisen kom i B\u00f8tten, men paa Skabet selv stod igjen n\u00e6sten Dag en ny Pengegriis af Leert\u00f8i, der var endnu ikke en Skilling i den, derfor kunde den heller ikke rasle, deri lignede han den anden, det var altid en Begyndelse – og med den vil vi ende!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Pengegrisen \u2013 Illustration \u2013 The Money-Pig   1855 Der var saa meget Leget\u00f8i i B\u00f8rnenes Stue; \u00f8verst paa Skabet stod Spareb\u00f8ssen, den var af Leert\u00f8i, i Skikkelse af en Griis; den havde naturlig Spr\u00e6kke i Ryggen og Spr\u00e6kken var med en Kniv gjort st\u00f8rre, at der ogsaa kunde … L\u00e6s mere Pengegrisen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1742","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1742","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1742"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1742\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78263,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1742\/revisions\/78263"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1742"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}