{"id":1740,"date":"2012-03-21T08:54:38","date_gmt":"2012-03-21T07:54:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1740"},"modified":"2016-01-07T11:50:42","modified_gmt":"2016-01-07T10:50:42","slug":"pen-og-blaekhuus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1740","title":{"rendered":"Pen og Bl\u00e6khuus"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Pen og Bl\u00e6khus<\/a>\u00a0<\/strong>\u2013 The Pen and the Inkstand<\/a><\/p>\n

1860<\/strong><\/p>\n

Der blev sagt i en Digters Stue, idet man saae paa hans Bl\u00e6khuus der stod paa Bordet: “Det er m\u00e6rkeligt, Alt hvad der dog kan komme op af det Bl\u00e6khuus! hvad mon nu det N\u00e6ste bliver? Ja, det er m\u00e6rkeligt!”<\/p>\n

“Det er det!” sagde Bl\u00e6khuset. “Det er ubegribeligt! det er det jeg altid siger!” sagde det til Pennefjederen og til hvad Andet der paa Bordet kunde h\u00f8re det. “Det er m\u00e6rkeligt, Alt hvad der kan komme fra mig! ja, det er n\u00e6sten utroligt! og jeg veed virkelig ikke selv hvad det N\u00e6ste bliver, naar Mennesket begynder at \u00f8se af mig. Een Draabe af mig, den er nok til en halv Side Papir, og hvad kan der ikke staae paa den. Jeg er noget ganske m\u00e6rkeligt! fra mig udgaaer alle Digterens V\u00e6rker! disse levende Mennesker, som Folk troe at kjende, disse inderlige F\u00f8lelser, dette gode Humeur, disse yndige Skildringer af Naturen; – jeg begriber det ikke selv, for jeg kjender ikke Naturen, men det er nu engang i mig! fra mig udgik og udgaaer denne H\u00e6rskare sv\u00e6vende, yndige Piger, kj\u00e6kke Riddere paa fnysende Gangere, Peer D\u00f8ver og Kirsten Kimer! ja jeg veed det ikke selv! jeg forsikkrer Dem, jeg t\u00e6nker ikke ved det!”<\/p>\n

“Det har De Ret i!” sagde Pennefjederen; “De t\u00e6nker slet ikke, for t\u00e6nkte De, da vilde De forstaae at De kun giver V\u00e6dske! De giver V\u00e6de, saa at jeg kan udtale og synliggj\u00f8re paa Papiret det jeg har i mig, det jeg skriver ned. Penne er det som skriver! derom tvivler intet Menneske, og de fleste Mennesker have da ligesaa god Indsigt i Poesien, som et gammelt Bl\u00e6khuus!”<\/p>\n

“De har kun lidt Erfaring!” sagde Bl\u00e6khuset. “De er jo knap en Uge i Tjenesten og allerede halv opslidt. Bilder De Dem ind, at De er Digteren! De er kun Tyende, og mange af den Slags har jeg havt f\u00f8r De kom, og det baade af Gaasefamilien og af engelsk Fabrik; jeg kjender baade Fjederpen og Staalpen! der ere Mange jeg har havt i Tjeneste og jeg vil faae Mange endnu, naar han, Mennesket, som gj\u00f8r Bev\u00e6gelserne for mig, kommer og skriver ned, hvad han faaer ud af mit Indvendige. Jeg gad nu nok vide hvad det F\u00f8rste bliver, han l\u00f8fter ud af mig!”<\/p>\n

“Bl\u00e6kb\u00f8tte!” sagde Pennen.<\/p>\n

Seent paa Aftenen kom Digteren hjem, han havde v\u00e6ret i Concert, h\u00f8rt en udm\u00e6rket Violinspiller og var ganske opfyldt og betagen af dennes magel\u00f8se Spil. Det havde v\u00e6ret et forbausende V\u00e6ld af Toner, han havde faaet ud af Instrumentet: snart l\u00f8d det som klingende Vanddraaber, Perle paa Perle, snart som qviddrende Fugle i Chor, som bruste Stormen igjennem en Granskov; han troede at h\u00f8re sit eget Hjerte gr\u00e6de, men i Melodie, som den kan h\u00f8res i en Qvindes deilige R\u00f8st. Det havde v\u00e6ret som om ikke blot Violinens Str\u00e6nge klang, men Str\u00e6ngestolen, ja Skruer og Sangbund! det var overordenligt! og sv\u00e6rt havde det v\u00e6ret, men seet ud som en Leg, som om Buen kun l\u00f8b frem og tilbage henover Str\u00e6ngene, man skulde troe, at Enhver kunde gj\u00f8re det efter. Violinen klang afsig selv, Buen spillede af sig selv, de to var det, som gjorde det Hele, man glemte Mesteren, der f\u00f8rte dem, gav dem Liv og Sj\u00e6l; Mesteren glemte man; men paa ham t\u00e6nkte Digteren, ham n\u00e6vnede han og nedskrev sin Tanke derved:<\/p>\n

“Hvor taabeligt, om Buen og Violinen vilde hovmode sig over deres Gjerning! og det gj\u00f8r dog saa tidt vi Mennesker, Digteren, Kunstneren, Opfinderen i Videnskab, Feltherren; vi hovmode os, – og Alle ere vi dog kun Instrumenterne Vor Herre spiller paa; ham alene \u00c6ren! vi have Intet at hovmode os over!”<\/p>\n

Ja, det skrev Digteren ned, skrev det som en Parabel og kaldte den “Mesteren og Instrumenterne.”<\/p>\n

“Der fik De Deres, Madam!” sagde Pennen til Bl\u00e6khuset, da de To igjen vare ene. “De h\u00f8rte ham vel l\u00e6se op, hvad jeg havde skrevet ned!”<\/p>\n

“Ja, hvad jeg gav Dem at skrive!” sagde bl\u00e6khuset. “Det var jo en Hib til Dem for Deres Hovmod! at De ikke engang kan forstaae at man gj\u00f8r Nar af Dem! jeg gav Dem et Hib lige fra mit Indvendige! jeg maa dog kjende min egen Malice!”<\/p>\n

“Bl\u00e6kholderske!” sagde Pennen.<\/p>\n

“Skrivepind!” sagde Bl\u00e6khuset.<\/p>\n

Og Enhver af dem havde Bevidstheden om at de havde svaret godt, og det er en behagelig Bevidsthed at vide at man har svaret godt, det kan man sove paa og de sov paa det; men Digteren sov ikke! Tankerne v\u00e6ldede frem, som Tonerne fra Violinen, trillende som Perler, brusende som Stormen gjennem Skoven, han fornam sit eget Hjerte deri, han fornam Glimtet fra den evige Mester.<\/p>\n

Ham alene \u00c6ren!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Pen og Bl\u00e6khus\u00a0\u2013 The Pen and the Inkstand 1860 Der blev sagt i en Digters Stue, idet man saae paa hans Bl\u00e6khuus der stod paa Bordet: “Det er m\u00e6rkeligt, Alt hvad der dog kan komme op af det Bl\u00e6khuus! hvad mon nu det N\u00e6ste bliver? Ja, det er … L\u00e6s mere Pen og Bl\u00e6khuus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1740","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1740"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78262,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions\/78262"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}