{"id":1738,"date":"2012-03-21T08:53:55","date_gmt":"2012-03-21T07:53:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1738"},"modified":"2016-01-07T11:49:10","modified_gmt":"2016-01-07T10:49:10","slug":"peiter-peter-og-peer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1738","title":{"rendered":"Peiter, Peter og Peer"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Peiter, Peter og Peer<\/strong> \u00a0\u2013 Peter, Pete and Peterkin<\/a><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

Det er utroligt Alt, hvad B\u00f8rn i vor Tid vide! man veed n\u00e6sten ikke mere, hvad de ikke vide. At Storken har hentet dem fra Br\u00f8nden eller M\u00f8lledammen og bragt dem som Smaa til Fader og Moder, er nu saa gammel en Historie, at de ikke troe paa den, og det er dog den eneste rigtige.<\/p>\n

Men hvorledes komme de Smaa i M\u00f8lledammen og Br\u00f8nden? Ja, det veed ikke Enhver, men Nogle vide det dog. Har Du rigtig betragtet Himlen i en stjerneklar Nat, seet de mange Stjerneskud, det er som en Stjerne faldt og forsvandt! De L\u00e6rdeste kunne ikke forklare, hvad de ikke selv vide; men det kan forklares, naar man veed det. Det er som et lille Julelys faldt fra Himlen og slukkedes; det er en Sj\u00e6le-Gnist fra Vorherre, som farer ned mod Jorden, og idet den kommer ind i vor t\u00e6ttere, tunge Luft, svinder Glandsen, der bliver kun, hvad vore \u00d8ine ikke m\u00e6gte at see, thi det er Noget langt finere end vor Luft, det er et Himmelbarn, der sendes, en lille Engel, men uden Vinger, den Lille skal jo blive Mennske; stille glider den gjennem Luften, og Vinden b\u00e6rer den hen i en Blomst; det kan nu v\u00e6re i en Natviol, i en Fandens M\u00e6lkeb\u00f8tte, i en Rose eller i en Begnellike; der ligger den og sunder sig. Luftig og let er den, en Flue kan flyve med den, sagtens en Bi, og de komme skiftevis og s\u00f8ge efter det S\u00f8de i Blomsten; ligger nu Luftbarnet dem i Veien, saa sparke de det ikke ud, det n\u00e6nne de ikke, de l\u00e6gge det hen i Solen i et Aakandeblad, og derfra kravler og kryber det ned i Vandet, hvor det sover og voxer, til Storken kan see det og hente det til en Menneske-Familie, som \u00f8nsker sig en s\u00f8d lille En; men hvor s\u00f8d eller ikke, beroer paa om den Lille har drukket af det klare V\u00e6ld, eller om der er kommet Mudder og Andemad i Vrangstruben; det gj\u00f8r saa jordisk. Storken tager uden Vrag den F\u00f8rste, han seer. En kommer i et godt Huus til magel\u00f8se For\u00e6ldre, en Anden kommer til haarde Folk i stor Elendighed, det havde v\u00e6ret meget bedre at blive i M\u00f8lledammen.<\/p>\n

De Smaa huske slet ikke, hvad de dr\u00f8mte under Aakandebladet, hvor om Aftenen Fr\u00f8erne sang for dem: “Koax, koax! strax, strax!” det betyder i Menneske-Sproget: “Ville I nu see, I kunne sove og dr\u00f8mme!” De kunne heller ikke huske, i hvilken Blomst de f\u00f8rst laae, eller hvorledes den duftede, og dog er der Noget hos dem, naar de blive voxne Mennesker, som siger: “den Blomst holde vi meest af!” og det er den, de laae i som Luftb\u00f8rn.<\/p>\n

Storken bliver en meget gammel Fugl, og altid give han Agt paa, hvorledes det gaaer de Smaa, han har bragt, og hvorledes de skikke sig i Verden; han kan rigtignok ikke gj\u00f8re Noget for dem eller forandre deres Vilkaar, han har sin egen Familie at s\u00f8rge for, men han slipper dem aldrig af Tanke.<\/p>\n

Jeg kjender en gammel, meget honnet Stork, som har store Forkundskaber og har hentet flere Smaa og veed deres Historie, hvori der altid er lidt Mudder og Andemad fra M\u00f8lledammen. Jeg bad ham at fort\u00e6lle en lille Levnetsbeskrivelse af En af dem, og saa sagde han, at jeg skulde faae tre for een fra Peitersens Huus.<\/p>\n

Det var en s\u00e6rdeles net Familie, Peitersens; Manden var en af Byens to og tredive M\u00e6nd, og det var en Udm\u00e6rkelse; han levede for de To og Tredive og gik op i de To og Tredive. Her kom Storken og bragte en lille Peiter, det blev Barnet kaldt. N\u00e6ste Aar kom Storken igjen med En til, ham kaldte de Peter, og da den Tredie blev bragt, fik han Navnet Peer, thi i Navnene Peiter-Peter-Peer ligger Navnet Peitersen.<\/p>\n

Det var altsaa tre Br\u00f8dre, tre Stjerneskud, vuggede hver i sin Blomst, lagt hen under Aakandebladet i M\u00f8lledammen og derfra af Storken bragt til Familien Peitersen, hvis Huus ligger paa Hj\u00f8rnet, hvor Du nok veed.<\/p>\n

De voxte op i Krop og Tanke, og saa vilde de v\u00e6re Noget endnu mere end de to og tredive M\u00e6nd.<\/p>\n

Peiter sagde, at han vilde v\u00e6re R\u00f8ver. Han havde seet Komedien om “Fra Diavolo” og bestemt sig for R\u00f8verhaandv\u00e6rket som det Yndigste i Verden.<\/p>\n

Peter vilde v\u00e6re Skraldemand, og Peer, der var saa s\u00f8d og saa artig en Dreng, buttet og rund, men bed sine Negle af, det var hans eneste Feil, Peer vilde v\u00e6re “Fa’er”. Det sagde nu hver, naar man spurgte dem: hvad de vilde v\u00e6re i Verden.<\/p>\n

Og saa kom de i Skole. En blev Dux, og En blev Fux, og En kom midt imellem, men derfor kunde de jo v\u00e6re lige gode og lige kloge, og det vare de, sagde deres meget indsigtsfulde For\u00e6ldre.<\/p>\n

De kom paa B\u00f8rnebal; de r\u00f8ge Cigarer, naar Ingen saae det; de toge til i Kundskab og Kjendskab.<\/p>\n

Peiter var fra lille af stridig, som jo en R\u00f8ver maa v\u00e6re; han var en meget uartig Dreng, men det kom af, sagde Moderen, at han led af Orm; uartige B\u00f8rn have altid Orm: Mudder i Maven. Hans Stivhed og Stridighed gik en Dag ud over Moderens nye Silkekjole!”<\/p>\n

“St\u00f8d ikke til Kaffebordet, mit Guds Lam!” havde hun sagt. “Du kunde v\u00e6lte Fl\u00f8depotten, og jeg faae St\u00e6nk paa min nye Silkekjole!”<\/p>\n

Og det “Guds Lam” tog med fast Haand om Fl\u00f8depotten og heldte med fast Haand Fl\u00f8den lige i Skj\u00f8det paa Mama, der ikke kunde lade v\u00e6re at sige: “Lam! Lam! det var ikke besindigt, Lam!” Men Villie havde Barnet, maatte hun indr\u00f8mme. Villie viser Charakteer, og det er saa lovende for en Moder.<\/p>\n

Han kunde ganske vist v\u00e6re bleven R\u00f8ver, men blev det ikke lige efter Ordet; han kom bare til at see ud som R\u00f8ver: gik med bulet Hat, bar Hals og lange, l\u00f8se Haar; han skulde v\u00e6re Konstner, men kom kun i Kl\u00e6derne, saae dertil ud som en Stokrose; alle de Mennesker, han tegnede, saae ud som Stokroser, saa lange vare de. Han holdt meget af den Blomst, han havde ogsaa ligget i en Stokrose, sagde Storken.<\/p>\n

Peter havde ligget i en Sm\u00f8rblomst. Han saae saa sm\u00f8rret ud om Mundvigerne, var guul i Skindet, man maatte troe, at blev han skaaret i Kinden, da kom der Sm\u00f8r ud. Han var som f\u00f8dt til Sm\u00f8rkr\u00e6mmer, og kunde have v\u00e6ret sit eget Skilt, men inderlig, saadan inden i sig var han “Skraldemand”: han var den musikalske Deel af den Peitersenske Familie, “men nok for dem Allesammen!” sagde Naboerne. Han lavede sytten nye Polkaer i een Uge og satte dem sammen til en Opera med Trompet og Skralde; fy, hvor den var deilig!<\/p>\n

Peer var hvid og r\u00f8d, lille og almindelig; han havde ligget i en Gaaseurt. Aldrig slog han fra sig, naar de andre Drenge bankede ham, han sagde, at han var den Fornuftigste, og den Fornuftigste giver altid efter. Han samlede f\u00f8rst paa Grifler, siden paa Segl, saa fik han sig et lille Naturaliekabinet, hvori var Skelettet af en Hundesteile, tre blindf\u00f8dte Rotteunger i Spiritus og en udstoppet Muldvarp. Peer havde Sands for det Videnskabelige og \u00d8ie for Naturen, og det var forn\u00f8ieligt for For\u00e6ldrene og for Peer med. Han gik heller i Skoven end i Skolen, heller i Naturen end i Optugtelsen; hans Br\u00f8dre vare allerede forlovede, da han endnu levede for at fuldst\u00e6ndiggj\u00f8re sin Samling af Vandfugle\u00e6g. Han vidste snart meget mere om Dyrene end om Menneskene, ja meente, at vi ikke kunde naae op til Dyret i det, vi s\u00e6tte h\u00f8iest: Kj\u00e6rlighed. Han saae, at naar Hun-Nattergalen rugede paa sine \u00c6g, sad Fa’er-Nattergal og sang hele Natten for sin lille Kone: “Kluk! kluk! zi zi! lo lo li!” Det kunde Peer aldrig have udf\u00f8rt eller hengivet sig til. Naar Storkemo’er laae med Unger i Reden, stod Storkefa’er hele Natten paa eet Been paa Tagryggen, Peer kunde ikke have staaet saaledes en Time. Og da han en Dag betragtede Edderkkoppens V\u00e6v og hvad der sad i den, saa opgav han aldeles \u00c6gtestanden. Hr. Edderkop v\u00e6ver for at fange ubet\u00e6nksomme Fluer, unge og gamle, blodfyldte og vindt\u00f8rre, han lever for at v\u00e6ve og ern\u00e6re sin Familie, men Madame Edderkop lever ene og alene for Fatter. Hun \u00e6der ham op af bare Kj\u00e6rlighed, hun \u00e6der hans Hjerte, hans Hoved, hans Mave, kun hans lange, tynde Been blive tilbage i Spindelv\u00e6ven, hvor han sad med N\u00e6ringssorger for hele Familien. Det er den rene Sandhed lige ud af Naturhistorien. Det saae Peer, det t\u00e6nkte han over, “saaledes at elskes af sin Kone, \u00e6des af hende i voldsom Kj\u00e6rlighed. Nei! saa vidt driver intet Menneske det; og vilde det v\u00e6re \u00f8nskeligt?”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Peiter, Peter og Peer \u00a0\u2013 Peter, Pete and Peterkin 1868 Det er utroligt Alt, hvad B\u00f8rn i vor Tid vide! man veed n\u00e6sten ikke mere, hvad de ikke vide. At Storken har hentet dem fra Br\u00f8nden eller M\u00f8lledammen og bragt dem som Smaa til Fader og Moder, er … L\u00e6s mere Peiter, Peter og Peer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1738","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1738","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1738"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1738\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78261,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1738\/revisions\/78261"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1738"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}