{"id":1527,"date":"2012-03-20T16:34:09","date_gmt":"2012-03-20T15:34:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1527"},"modified":"2016-01-07T11:47:07","modified_gmt":"2016-01-07T10:47:07","slug":"pebersvendens-nathue","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1527","title":{"rendered":"Pebersvendens Nathue"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Pebersvendens Nathue<\/strong><\/p>\n

1858<\/strong><\/p>\n

Der er i Kj\u00f8benhavn en Gade, som har det underlige Navn “Hyskenstr\u00e6de”, og hvorfor hedder den det og hvad har det at betyde ? Det skal v\u00e6re Tydsk, men der har man gjort Tydsken Uret: “H\u00e4uschen”, skulde man sige, og det betyder: smaa Huse; disse der, den Gang, og det i mange Aaringer, vare ikke stort andet end Tr\u00e6-Boder, n\u00e6sten som vi nu see dem stillede op paa Markederne; ja lidt st\u00f8rre vel og med Vinduer, men Ruderne vare af Horn eller Bl\u00e6reskind, thi den Tid var det for dyrt af have Glas-Ruder i alle Huse, men det er ogsaa saa langt tilbage i Tiden, at Oldefaders Oldefader, da han fortalte derom, ogsaa kaldte det: i gamle Dage; det er flere hundrede Aar siden.<\/p>\n

De rige Kj\u00f8bm\u00e6nd i Bremen og L\u00fcbeck dreve Handlen i Kj\u00f8benhavn; selv kom de ikke herop, de sendte deres Svende, og de boede i Tr\u00e6boderne i “Smaahusenes Gade” og holdt Udsalget af \u00d8l og Kryderi. Det var nu saa deiligt det tydske \u00d8l, og der var saa mange Slags, Bremer-, Prysing-, Emser-\u00d8l – ja Braunsehweiger-Mumme, og saa alle de Kryderier, saadanne som Safran, Anis, Ingef\u00e6r og is\u00e6r Peber; ja det var nu det Betydeligste her og derfor fik de tydske Svende i Danmark Navnet: Pebersvende, og det var en Forpligtelse de maatte indgaae hjemme, at de her oppe ikke turde gifte sig; mange af dem bleve saa gamle; selv maatte de s\u00f8rge for sig, pusle om sig, selv slukke deres Ild, om de havde nogen; nogle bleve saadanne eenlige, gamle Karle, med egne Tanker og egne Vaner; efter dem kalder man nu hver ugift Mandsperson, der er kommet i nogenlunde sat Alder, en “Pebersvenden”; alt det maa man vide for at forstaae Historie.<\/p>\n

Man gj\u00f8r L\u00f8ier med Pebersvenden, siger, han skal have Nathue paa, tr\u00e6kke den ned over \u00d8inene og gaae at l\u00e6gge sig:<\/p>\n

“Sk\u00e6re, sk\u00e6re Br\u00e6nde,
\nO Vee de Pebersvende, –
\nTilsengs med dem en Nathue gaaer,
\nDe selv der Lys maae t\u00e6nde!” –<\/p>\n

Ja, det synger man om dem! man spotter Pebersvenden og hans Nathue, – just fordi man kjender saa lidt til ham og til den, – ak, den Nathue skal man da aldrig \u00f8nske sig! og hvorfor ikke? Ja, h\u00f8r!<\/p>\n

Omme i Smaahusenes Gade , i de \u00e6ldste Tider, var der ingen Brol\u00e6gning, Folk traadte i Hul ved Hul, som i en opkj\u00f8rt Huulvei, og snevert var der: Boderne stode op til hinanden og saa n\u00e6r gjenboes, at i Sommertiden sp\u00e6ndtes tidt et Seil over Gaden fra een Bod til en anden, og saa lugtelde der imellem saa krydret af Peber, Safran og Ingef\u00e6r. Bag Disken stod ikke mangen Ungersvend, nei, det var meest gamle Fyre, og de vare nu slet ikke, som vi t\u00e6nke os, kl\u00e6dte med Paryk eller Nathue, med Sk\u00e6gsbuxer, Vest og Kjole knappede Heelt op, nei saadan gik Oldefaders Oldefader kl\u00e6dt og saadan er han afmalet, Pebersvendene havde ikke Raad til at lade sig afmale, og det havde dog nok v\u00e6ret v\u00e6rd nu at eie et Billede af een af dem, saaledes som han stod der bag Disken eller i H\u00f8itidsdagene vandrede til Kirken. Hatten var bredskygget og h\u00f8ipullet, og tidt stak een af de yngste Svende en Fjer i sin; den uldne Skjorte blev skljult ved en nedslagen linned Krave, Tr\u00f8ien sad snevert knappet til, Kappen l\u00f8s ovenover og Buxerne gik lige ned i de bredsnudede Skoe, for Str\u00f8mper bare de ikke. I B\u00e6ltet sad Madkniven og Skeen, ja der sad endnu en stor Kniv til at forsvare sig med, og den gjordes tidt behov i de Tider. Saadan netop gik kl\u00e6dt paa Festdagene gamle Anthon, een af Smaahusenes \u00e6ldste Pebersvende, kun havde han ikke den h\u00f8ipullede Hat, men en Kabuds og under den en strikket hue, en rigtig Nathue, den havde han saa ganske v\u00e6nt sig til, den blev altid paa, og han eiede hele to af den Slags; han var just til at male, han var saa pindmager, saa rynket om Mund og \u00d8ine, havde lange knoklede Fingre og graabuskede \u00d8ienbryn; over det venstre \u00d8ie hang der en heel Tot, kj\u00f8nt var det vel ikke, men det gjorde ham saa kjendelig; man vidste om ham, at han var fra Bremen, men der var han egentlig ikke fra, der boede hans Herre; selv var han fra Th\u00fcringen, fra den Stad Eisenach, t\u00e6t under Wartburg; derom talte gamle Anthon ikke meget, men han t\u00e6nkte derpaa desmere!<\/p>\n

De gamle Svende i Gaden kom ikke meget sammen, hver blev i sin Bod, der tidlig paa Aftenen lukkedes og da saae der sort ud, der kom kun et mat Lysskj\u00e6r ud gjennem den lille Horn-Rude paa taget, hvor, indenfor, som oftest paa sin Seng, den gamle Karl sad med sin tydske Sangbog og qv\u00e6dede sin Aftenpsalme, eller han gik endnu langt ud paa Natten og puslede med hvad der kunde v\u00e6re; morsomt var det bestemt ikke, Fremmed i et fremmedt Land er en bitterlig Stand; man kommer slet Ingen ved, uden man skulde staae dem iveien.<\/p>\n

Tidt naar det var rigtig sort nat udenfor med Regn og Rusk, kunde her v\u00e6re saa skummelt og \u00f8de; Lygter saae man ikke, uden den eneste og meget lille, der hang netop ud for den ene Ende af Gaden, foran den hellige Jomfrues Billede, der var malet paa Muren. Man h\u00f8rte Vandet ordentligt skvulpe og pladske mod Bj\u00e6lkev\u00e6rket n\u00e6r ved, ud for Slotsholm, som den anden Ende af Gaden vendte imod. Saadanne Aftener bleve lange og eensomme, tog man sig ikke noget for: pakke ud og pakke ind, gj\u00f8re Kr\u00e6mmerhuse og polere V\u00e6gtskaale er ikke n\u00f8dvendigt hver Dag, men saa tager man sig Andet for, og det gjorde gamle Anthon, han syede selv paa sit T\u00f8i, lappede paa sin Skoe; naar saa endelig han kom tilsengs, ja saa beholdt han, efter S\u00e6dvane, Nathuen paa, trak den endnu lidt l\u00e6ngere ned, men snart igjen trak han den op for at see om ikke Lyset var vel slukket, han f\u00f8lte paa det, klemte V\u00e6gen og saa lagde han sig igjen og om paa den anden Side, og fik igjen Nathuen ned; men tidt kom saa i det samme den Tanke: mon vel i den lille Ildpotte nede hvert Kul var heelt udbr\u00e6ndt, tilb\u00f8rlig d\u00e6mpet, en lille Gnist kunde der endnu v\u00e6re blevet, den kunde t\u00e6nke og gj\u00f8re Fortr\u00e6d; og saa stod han op af sin Seng, kr\u00f8b ned af Stigen, Trappe kunde den ikke kaldes, og naar han saa kom til Ildpotten var der ikke Gnist at see, og han kunde vende om igjen; men tidt kom han kun halvveien, saa var han uvis om Jernstangen var sat for D\u00f8ren, om Krampen var for Skodderne; ja, saa maatte han ned paa de tynde Been; han fr\u00f8s, T\u00e6nderne klapprede da han kr\u00f8b i Seng, for Kulde kommer f\u00f8rst rigtig skrap, naar den veed den skal v\u00e6k. Dynen trak han h\u00f8iere op over sig, Nathuen mere ned over \u00d8inene og vendte nu Tankerne bort fra Dagens Handel og Besv\u00e6r, men det blev ikke til Behagelighed, for da kom gamle Minder og hang sine Gardiner op, og de har sommetider Knappenaale, som man stikker sig paa; av! siger man; og stikke de ind i det blodige Kj\u00f8d og br\u00e6nde, saa kan man faae Taarer i \u00d8inene derved, og det fik ogsaa gamle Anthon tidt, der kom hede Taarer, de klareste Perler; de faldt paa Sengedynen eller paa Gulvet, og da klang de som om en Smertens Streng sprang, saa hjertefuldt; de fordunstede nok, de blussede op i Flamme; men de belyste da et Livsbillede for ham, det, der aldrig forsvandt af hans Hjerte; t\u00f8rrede han saa \u00d8inene med Nathuen, ja saa knustes Taaren og Billedet, men Kilden til det var og blev, den laae i hans Hjerte. Billederne kom ikke som de fulgte i Virkeligheden, oftest kom de smerteligste, ogsaa de glad veemodige lyste frem, men just de kastede nu de st\u00e6rkeste Skygger.<\/p>\n

“Deilig er B\u00f8geskoven i Danmark!” sagde man, men deiligere l\u00f8ftede sig dog for Anthon B\u00f8geskoven i Egnen ved Wartburg; m\u00e6gtigere og meer \u00e6rv\u00e6rdige syntes ham de gamle Ege oppe om den stolte Ridderborg, hvor Slyngplanterne hang hen over Klippens Steenblokke; s\u00f8dere duftede \u00c6bletr\u00e6ernes Blomster der, end i det danske Land; levende f\u00f8lte og fornam han det endnu; en Taare trillede, klang og lyste: han saae tydeligt i den to Smaab\u00f8rn, en Dreng og en Pige, lege; Drengen havde r\u00f8de Kinder, gule kr\u00f8llede Haar, \u00e6rlige blaae \u00d8ine, det var den rige Kr\u00e6mmers S\u00f8n, lille Anthon, ham selv; den lille Pige havde brune \u00d8ine og sort Haar, kj\u00e6k og klog saae hun ud, det var var Borgemesterens Datter, Molly. De To legede med et \u00c6ble, de rystede det og h\u00f8rte hvorledes Kj\u00e6rnerne raslede indeni; \u00c6blet skar de over og fik hver et Stykke; de deelte Kj\u00e6rnerne mellem sig og spiste dem, paa een n\u00e6r, den skulde l\u00e6gges i Jorden, meente den lille Pige.<\/p>\n

“Saa skal Du see hvad der kommer ud af det, der kommer Noget, som Du slet ikke t\u00e6nke Dig, der kommer et heelt \u00c6bletr\u00e6, men ikke lige-strax!”<\/p>\n

Og Kj\u00e6rnen plantede de i en Urtepotte; begge To vare ivrige dermed; Drengen gravede Hul i Jorden med sin Finger, den lille Pige lagde Kj\u00e6rnen ned og begge To d\u00e6kkede Jorden til.<\/p>\n

“Nu maa Du ikke imorgen tage den op, for at see om den har faaet Rod, ” sagde hun, “det maa man ikke! det gjorde jeg med mine Blomster, kun to Gange, jeg vilde see om de groede, da havde jeg ikke bedre Forstand, og Blomsterne d\u00f8de!”<\/p>\n

Urtepotten blev hos Anthon og hver Morgen, hele Vinteren saae han til den, men der var kun den sorte Jord at see; nu kom Foraaret, Solen skinnede saa varmt, da pippede der frem i Urtepotten to smaa gr\u00f8nne Blade.<\/p>\n

“Det er mig og Molly!” sagde Anthon, “det er yndigt, det er magel\u00f8st!”<\/p>\n

Snart kom der et tredie Blad; hvem betyder det? Ja, der kom eet og eet endnu! hver Dag og Uge blev det st\u00f8rre og st\u00f8rre, Planten blev et heelt Tr\u00e6. Og dette, Altsammen, afspeilede sig nu i en eneste Taare, der knustes og forsvandt; men den kunde komme igjen fra V\u00e6ldet, – fra gamle Anthons Hjerte.<\/p>\n

N\u00e6r ved Eisenach str\u00e6kker sig en R\u00e6kke stended Bjerge, eet runder sig frem og har hverken Tr\u00e6er, Buske eller Gr\u00e6s; det kaldes Venusbjerget; derinde boer Fru Venus, en Afguds-Qvinde fra hedensk Tid, Fru Holle kaldtes hun, det vidste og veed endnu hvert Barn i Eisenach; ind til sig havde hun lokket den \u00e6dle Ridder Tannh\u00e4user, Minnesangeren fra Wartburg Sangerkreds.<\/p>\n

Lille Molly og Anthon stode tidt ved Bjerget, og eengang sagde hun: “T\u00f8r Du banke paa og sige: Fru Holle! Fru Holle! luk op, her er Tannh\u00e4user!” men det turde Anthon ikke; Molly turde det; dog kun de Ord: “Fru Holle! Fru Holle!” sagde hun h\u00f8it og tydeligt, Resten talte hun saaledes hen i Vinden, saa utydeligt, at Anthon var vis paa, hun ikke havde sagt noget egentligt; saa kj\u00e6k saae hun ud, saa kj\u00e6k, som naar hun sommetider med andre Smaapiger traf sammen i Haven med ham, og slog fra sig, hun alene vovede det.<\/p>\n

“Jeg t\u00f8r kysse ham!” sagde hun stolt og tog ham om halsen; det var hendes Forf\u00e6ngelighed og Anthon fandt sig deri, t\u00e6nkte slet ikke derover. Hvor var hun yndig, hvor var hun kj\u00e6k. Fru Holle i Bjerget skulde ogsaa v\u00e6re deilig, men den Deilighed havde man sagt, var det Ondes forf\u00f8rende Skj\u00f8nhed; den h\u00f8ieste Deilighed derimod var en saadan som fandtes hos den hellige Elisabeth, Landets beskyttende Helgeninde, den fromme th\u00fcringske Fyrstinde, hvis gode Gjerninger gjennem Sagn og Legende forherligede her saa mangt et; i Capellet hang hendes Billede med S\u00f8lvlamper om; – dog hun lignede slet ikke Molly.<\/p>\n

\u00c6bletr\u00e6et, de to B\u00f8rn havde plantet, voxede Aar for Aar, det blev saa stort, at det maatte plantes ud i Haven i den friske Luft, hvor Duggen faldt, hvor Solen skinnede varmt, og det fik Kr\u00e6fter til at staae Vinteren imod med, og efter Vinterens haarde Tryk, var det ligesom om det af Gl\u00e6de i Foraaret satte Blomster; i H\u00f8sten havde det to \u00c6bler, eet for Molly, eet for Anthon; mindre kunde det ikke godt v\u00e6re.<\/p>\n

Tr\u00e6et havde skyndt sig frem, Molly voxte som Tr\u00e6et, hun var frisk, som en \u00c6bleblomst; men l\u00e6nge skulde han ikke see paa den Blomst. Alting skifter, Alting vexler! Mollys Fader forlod det gamle Hjem og Molly fulgte med, langt bort; – ja, i vor Tid er det ved Dampen kun nogle Timers Reise, men den Gang brugte man meer end Nat og Dag til at komme saa langt \u00f8ster paa fra Eisenach, det var heelt i den yderste Kant af Th\u00fcringen, til den Stad, der endnu kaldes Weimar.<\/p>\n

Og Molly gr\u00e6d og Anthon gr\u00e6d; – alle de Taarer, ja de randt nu i een eneste Taare og den havde Gl\u00e6dens r\u00f8de, deilige Lys. Molly havde sagt ham, hun holdt af ham meer end af al Herlighed i Weimar.<\/p>\n

Der gik et Aar, der gik to, tre, og i al den Tid kom to Breve, det ene bragte Fragtmanden, det andet havde en Reisende med; det vr en Vei, lang, tung og i Bugter, forbi St\u00e6der og Byer.<\/p>\n

Hvortidt havde ikke Anthon og Molly sammen h\u00f8rt Historien om Tristand og Isolde og saa ofte havde han t\u00e6nkt derved sig og Molly, skj\u00f8ndt Navnet Tristand skulde betyde at “han var f\u00f8dt dem i Sorg”, og det passede ikke paa Anthon, han vilde heller aldrig som Tristand kunde faae i Tanke, “hun har glemt mig!” men Isolde glemte jo ogsaa heller ikke sin Hjertens Ven, og da de begge vare d\u00f8de og jordede paa hver sin Side af Kirken, voxte Lindetr\u00e6erne fra Gravene hen over Kirketaget og m\u00f8dtes blomstrende der; det var saa smukt, syntes Anthon, og dog saa s\u00f8rgeligt -, men s\u00f8rgeligt kunde det ikke blive med ham og Molly og saa fl\u00f8itede han en Vise af Minnesangeren, Walther von der Vogelweide:<\/p>\n

“Under Linden ved Heden -!”
\nOg is\u00e6r klang saa deiligt i den:
\n“Ud for Skoven, i den stille Dal,
\nTandaradai!
\nSang dertil en Nattergal!”<\/p>\n

Den Vise kom ham altid paa Tunge, den sang og fl\u00f8itede han i den maaneklare Nat, da han til Hest i den dybe Huulvei reed afsted for at naae til Weimar og gjeste Molly; han vilde komme uventet, og han kom uventer.<\/p>\n

Velkommen fik han, Viin fuldt op i B\u00e6geret, muntert Selskab, fornemt Selskab, en hyggelig Stue og en god Seng, og dog var der slet ikke som han havde t\u00e6nkt og dr\u00f8mt sig! han forstod ikke sig, han forstod ikke de Andre; men vi kunne forstaae det! Man kan v\u00e6re i Huset, i Familie, og groer dog ikke fast, man samtaler, som man samtaler i en Postvogn, kjender hinanden, som man kjender hinanden i en Postvogn, generer hinanden, \u00f8nsker at man var afsted, eller at vor gode Nabo var afsted. Ja saadant Noget fornam Anthon.<\/p>\n

“Jeg er en \u00e6rlig Pige,” sagde Molly til ham, “jeg vil selv sige Dig det! Meget har forandret sig siden vi vare sammen som b\u00f8rn, det er anderledes udenom og indeni! Vane og Villie har ikke Magt over vort Hjerte! Anthon! jeg vil ikke have en Uven i Dig, nu jeg snart er langt borte herfra! – tro mig, jeg har en god Tanke for Dig, men holde af Dig, som jeg nu veed, at man kan holde af et andet Menneske, det har jeg aldrig gjort! – Det maa Du finde Dig i! – Farvel, Anthon!”<\/p>\n

Og Anthon sagde ogsaa Farvel; der kom ikke Taare skabt i hans \u00d8ine, men han fornam, at han ikke l\u00e6nger var Mollys Ven. Den gloende Jernstang og den frosne Jernstang bider Huden af vor L\u00e6be med lige Fornemmelse for os, naar vi kysse den, og han kyssede lige st\u00e6rkt ind i Kj\u00e6rlighed, som i Had.<\/p>\n

Ikke et D\u00f8gn var Anthon om at naae hjem igjen til Eisenach, men Hesten han reed paa blev ogsaa spoleret.<\/p>\n

“Hvad siger det!” sagde han, “jeg er spoleret og jeg vil spolere Alt, hvad der kan minde mig om hende: Fru Holle, Fru Venus, du hedenske Qvinde! – \u00c6bletr\u00e6et skal jeg kn\u00e6kke og br\u00e6kke, rykke op med Rod; aldrig skal det blomstre meer og s\u00e6tte Frugt!”<\/p>\n

Men Tr\u00e6et blev ikke lagt \u00f8de, selv var han lagt \u00f8de og laae i Feber paa sin seng. Hvad kunde hjelpe ham op igjen? Der kom en Medicin, der kunde det, den bittreste, der findes, den der ryste op i den syge Krop og den krympende Sj\u00e6l: Anthons Fader var ikke l\u00e6nger den rige Kj\u00f8bmand. De tunge Dage, Pr\u00f8velsens Dage, stode for D\u00f8ren; Ulykken v\u00e6ltede ind; som store S\u00f8er kom den i det engang rige Huus. Faderen blev en fattig Mand, Sorg og Ulykke lamslog ham; da fik Anthon Andet at t\u00e6nke paa, end Kj\u00e6restesorg og at v\u00e6re vred paa Molly; han maatte nu v\u00e6re Fader og Moder i Huset, han maatte ordne, hjelpe, tage ordentligt fat, selv ud i den vide Verden og tjene for sit Br\u00f8d.<\/p>\n

Til Bremen kom han, pr\u00f8vede N\u00f8d og tunge Dage, og de gj\u00f8re Sindet haardt eller bl\u00f8dt, tidt altfor bl\u00f8dt. Hvor langt anderledes var dog Verden og Menneskene der, end han havde t\u00e6nkt sig i Barndoms Tid. Hvad var ham nu Minnesangernes Viser, Kling og Klang, Mundsveir! ja det var hans Mening sommetider, men andre Tider klang de Sange ham inde i Sj\u00e6len og han blev from i Sind.<\/p>\n

“Guds Villie er den bedste!” sagde han da, “godt var det, at Vor Herre ikke lod Mollys Hjerte h\u00e6nge ved mig, hvad skulde det have f\u00f8rt til, nu da Lykken saaledes har vendt sig. Hun slap mig, f\u00f8r hun vidste eller t\u00e6nkte paa dette Omslag fra Velstands Dage, der forstod. Det var en Herrens Naade mod mig, Alt er skeet paa det Bedste! Alt skeet viseligt! hun kunde ikke derfor; og jeg har v\u00e6ret hende saa bitter fjendsk!”<\/p>\n

Og Aaringer gik; Anthons Fader var d\u00f8d, Fremmede boede i F\u00e6drehuset; Anthon skulde dog see det igjen, hans rige Herre sendte ham i Reise-\u00c6rinde og da kom han gjennem sin F\u00f8deby Eisenach, Det gamle Wartburg stod uforandret deroppe paa Fjeldet, med “Munken og Nonnen” i Steenblokken; de m\u00e6gtige Egetr\u00e6er gave samme Omrids til det Hele som i Barndomstid. Venusbjerget skinnede n\u00f8gent graaligt frem i Dalen. Gjerne havde han sagt: “Fru Holle, Fru Holle! luk Bjerget op! saa bliver jeg dog der paa Hjemmets Grund!”<\/p>\n

Det var en syndig Tanke og han slog Kors for sig; da sang en lille Fugl fra busken, og den gamle Minnevise kom ham i Tanke:<\/p>\n

“Ud for Skoven, i den stille Dal,
\nTandaradai,
\nSang dertil en Nattegal!”<\/p>\n

Han huskede paa saa Meget, her ved sin Barndoms By, den han gjensaae gjennem Taarer. F\u00e6drehuset stod som f\u00f8r, men Haven var omlagt, en Markvei f\u00f8rte hen over et Hj\u00f8rne af den gamle Have-Grund, og \u00c6bletr\u00e6et, det han ikke havde faaet \u00f8delagt, stod der, men uden for Haven, paa den anden Side af Veien, dag Solen skinnede paa det som f\u00f8r og Duggen faldt paa det som f\u00f8r, det bar rigelig Frugt, der b\u00f8iede Grenene ned mod Jorden.<\/p>\n

“Det trives!” sagde han, “det kan det!”<\/p>\n

Een af de store Grene paa det var dog kn\u00e6kket, kaade H\u00e6nder havde gjort det, Tr\u00e6et stod jo ved Alfarvei.<\/p>\n

“Man bryder af dets Blomster, uden at sige Tak, man stj\u00e6ler af Frugten og kn\u00e6kker Grenene; her kunde siges, dersom man kan tale om et Tr\u00e6, som om et Menneske: det var ikke sjunget for Tr\u00e6ets Vugge, at det skulde saadan staae. Det begyndte sin Historie saa smukt, og hvad kom der ud af den? forladt og glemt, et Havetr\u00e6 paa Gr\u00f8ften, ved Mark og Landevei! der staaer det uden L\u00e6, rusket og kn\u00e6kket! det visner vel ikke deraf, men med Aarene blive Blomsterne f\u00e6rre, Frugterne ingen og tilsidst – ja, saa er Historien ude!”<\/p>\n

Det t\u00e6nkte Anthon der under Tr\u00e6et,det t\u00e6nkte han mangen Nat i det lille eensomme Kammer i Tr\u00e6huset i fremmed Land i Smaahusenes Gade i Kj\u00f8benhavn, hvorhen hans rige Herre, Kj\u00f8bmanden i Bremen, havde Sendt ham og betinget at han ikke maatte gifte sig.<\/p>\n

“Gifte sig! ho, ho!” loe han saa dybt og underligt.<\/p>\n

Vinteren var kommet tidlig, det fr\u00f8s skrapt; udenfor var en Sneestorm, saa at Enhver der kunde det holdt sig indend\u00f8re; derfor var det ogsaa, at Anthons Gjenboer ikke lagde M\u00e6rke til, at hans Bod hele to Dage ikke blev aabnet, han selv slet ikke viste sig, hvem gik ud i det Veir, naar man kunde lade v\u00e6re?<\/p>\n

Det var graae, m\u00f8rke Dage, og i Boden, hvor Ruderne jo ikke vare af Glas, blev kun Tusm\u00f8rke og b\u00e6lgm\u00f8rk Nat. Gamle Anthon havde i to Dage slet ikke forladt sin Seng, han eiede ikke Kr\u00e6fter dertil; det haarde Veir ude havde han l\u00e6nge fornummet i sine Lemmer. Forladt laae den gamle Pebersvend, og kunde ikke hjelpe sig, knap kunde han r\u00e6kke til Vandkrukken, den han havde stillet udenfor Sengen, og den sidste Draabe var ogsaa drukket. Det var ikke Feber, ikke Sygdom, det var Alderdommen, der lammede ham. Det var n\u00e6sten som stadig Nat om ham, deroppe hvor han laae. En lille Edderkop, den han ikke kunde see, spandt tilfreds og travlt sin Spindelv\u00e6v hen over ham, som skulde der dog vaie lidt nyt, friskt S\u00f8rgeflor, dersom den gamle lukkede sin \u00d8ine<\/p>\n

Saa lang og d\u00f8sende tom var Tiden; Taarer havde han ikke, Smerte ikke heller; Molly var slet ikke i hans Tanke; han havde en Fornemmelse af, at Verden og dens Tummel ikke meer var hans, at han laae udenfor den, Ingen t\u00e6nkte paa ham. Et \u00f8ieblik syntes han at fornemme Hunger, ogsaa T\u00f8rst, – ja han fornam den! men Ingen kom at vederqv\u00e6ge ham, Ingen vilde komme. Han t\u00e6nkte paa dem, der vansm\u00e6gtede, huskede, hvorledes den hellige Elisabeth, da hun levede her paa Jorden, hun, hans Hjemstavns og Barndoms Helgeninde, den \u00e6dle Hertuginde af Th\u00fcringen, den h\u00f8ifornemme Frue steeg selv ind i den fattigste Vraa og bragte den Syge Haab og Vederqv\u00e6gelse. Hendes fromme Gjerninger lyste ind i hans Tanker, han huskede, hvorledes hun kom og talede Tr\u00f8stens Ord til dem der leed, badede den Lidendes Saar og bragte den Hungrige F\u00f8de, skj\u00f8ndt hendes strenge Husbond vrededes derover. Han huskede Sagnet om hende, hvorledes, da hun kom med den fuldpakkede Kurv, hvori var Viin og F\u00f8de, hendes Husbond, der bevogtede hendes Skridt, traadte frem og i Vrede spurgte, hvad det var hun der bar, hun da i Skr\u00e6k svarede, det er Roser, jeg har plukket i Haven, han rev Dugen af, og Miraklet var skeet for den fromme Qvinde, Vinen og Br\u00f8det, Alt i Kurven laae forvandlet til Roser.<\/p>\n

Saaledes levede Helgeninden i Tankerne hos gamle Anthon, saaledes stod hun lyslevende for hans matte Syn, foran hans Seng i den ringe Tr\u00e6bord i det danske Land. Han blottede sit Hoved, saae hende ind i de milde \u00d8ine og Alt rundtom var Glands og Roser, ja disse selv bredte sig ud saa duftende, en egen deilig \u00c6bleduft fornam han, et blomstrende \u00c6bletr\u00e6 saae han det var, det strakte sig henover ham, det var Tr\u00e6et, han med Molly havde plantet som lille Kj\u00e6rne.<\/p>\n

Og Tr\u00e6et dryssede sin duftende Blade ned paa hans hede Pande og kj\u00f8lede den; de faldt paa hans forsm\u00e6gtende L\u00e6ber og det var som styrkende Viin og Br\u00f8d, de faldt paa hans Bryst og han f\u00f8lte sig saa let, saa tryg til at blunde.<\/p>\n

“Nu sover jeg!” hviskede han stille; “S\u00f8vnen gj\u00f8r godt! imorgen er jeg karsk og rigtig oppe igjen! deiligt! deiligt! \u00c6bletr\u00e6et plantet i Kj\u00e6rklighed, seer jeg i Herlighed!”<\/p>\n

Og han sov.<\/p>\n

Dagen derpaa, det var den tredie Dag Boden var lukket, Sneen fygede ikke meer, s\u00f8gte Gjenboen over til gamle Anthon, der slet ikke viste sig. Han laae udstrakt d\u00f8d med sin gamle Nathue trykket mellem H\u00e6nderne. Den fik han ikke paa i Kisten, han havde jo endnu een, reen og hvid.<\/p>\n

Hvor vare nu de Taarer han havde gr\u00e6dt? Hvor vare de Perler? I Nathuen bleve de, – de \u00e6gte gaae ikke af i Vasken – med Huen bleve de gjemt og glemt, – de gamle Tanker, de gamle Dr\u00f8mme, ja de bleve endnu i Pebersvendens Nathue. \u00d8nsk Dig ikke den! din Pande vil den gj\u00f8re altfor heed, faae Pulsen til at slaae st\u00e6rkere, bringe Dr\u00f8mme, som vare de Virkelighed; det pr\u00f8vede den F\u00f8rste, som fik den paa og det var dog et halvhundred Aar efter, og det Borgmesteren selv, der sad med Kone og elleve B\u00f8rn, godt inden V\u00e6gge; han dr\u00f8mte strax om ulykkelig Kj\u00e6rlighed, Fallit og knap T\u00e6ring.<\/p>\n

“Hu! hvor den Nathue varmer!” sagde han og rev den af og der trillede en Perle og atter en Perle, der klang og lyste. “Det er Gigten!” sagde Borgmesteren, “det gnistrer mig for \u00d8inene!”<\/p>\n

Det var Taarer, gr\u00e6dt for et halvhundred Aar siden, gr\u00e6dt af gamle Anthon fra Eisenach.<\/p>\n

Hver som siden fik den Nathue paa, fik rigtignok Syner og Dr\u00f8mme, hans egen Historie blev til Anthons, det blev et heelt Eventyr, det blev mange, dem kunne de Andre fort\u00e6lle, nu have vi fortalt den f\u00f8rste og med det er vort sidste Ord: – \u00f8nsk Dig aldrig Pebersvendens Nathue.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Pebersvendens Nathue 1858 Der er i Kj\u00f8benhavn en Gade, som har det underlige Navn “Hyskenstr\u00e6de”, og hvorfor hedder den det og hvad har det at betyde ? Det skal v\u00e6re Tydsk, men der har man gjort Tydsken Uret: “H\u00e4uschen”, skulde man sige, og det betyder: smaa Huse; disse … L\u00e6s mere Pebersvendens Nathue<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1527","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1527","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1527"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1527\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53747,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1527\/revisions\/53747"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1527"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}