{"id":1523,"date":"2012-03-20T16:31:38","date_gmt":"2012-03-20T15:31:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1523"},"modified":"2016-01-07T11:44:02","modified_gmt":"2016-01-07T10:44:02","slug":"paradisets-have","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1523","title":{"rendered":"Paradisets Have"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Paradisets Have<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Garden of Paradise<\/a><\/p>\n

1839<\/strong><\/p>\n

Der var en Konges\u00f8n, Ingen havde saa mange og saa smukke B\u00f8ger som han; Alt hvad der var skeet i denne Verden kunde han l\u00e6se sig til og see afbildet i pr\u00e6gtige Billeder. Hvert Folk og hvert Land kunde han faae Besked om, men hvor Paradisets Have var at finde, derom stod der ikke et Ord; og den, just den var det, han t\u00e6nkte meest paa.<\/p>\n

Hans Bedstemoder havde fortalt ham, da han endnu var ganske lille, men skulde begynde sin Skolegang, at hver Blomst i Paradisets Have var den s\u00f8deste Kage, St\u00f8vtraadene den fineste Viin; paa een stod Historie, paa en anden Geographie eller Tabeller, man beh\u00f8vede kun at spise Kage, saa kunde man sin Lectie; jo mere man spiste, desmere fik man ind af Historie, Geographie og Tabeller.<\/p>\n

Det troede han den Gang; men alt, som han blev en st\u00f8rre Dreng, l\u00e6rte meer og blev langt klogere, begreb han nok, at der maatte v\u00e6re en langt anderledes Deilighed i Paradisets Have.<\/p>\n

“O, hvorfor br\u00f8d dog Eva af Kundskabens Tr\u00e6! hvorfor spiste Adam af den forbudne Frugt! det skulde have v\u00e6ret mig, da var det ikke skeet! aldrig skulde Synden v\u00e6re kommen ind i Verden!”<\/p>\n

Det sagde han den Gang, og det sagde han endnu, da han var sytten Aar! Paradisets Have fyldte hele hans Tanke.<\/p>\n

En Dag gik han i Skoven; han gik alene, for det var hans st\u00f8rste Forn\u00f8ielse.<\/p>\n

Aftenen faldt paa, Skyerne trak sammen, det blev et Regnveir, som om hele Himlen var en eneste Sluse, hvorfra Vandet styrtede; der var saa m\u00f8rkt, som det ellers er om Natten i den dybeste Br\u00f8nd. Snart gled han i det vaade Gr\u00e6s, snart faldt han over de n\u00f8gne Stene, der ragede frem fra Klippegrunden. Alt drev af Vand, der blev ikke en t\u00f8r Traad paa den stakkels Prinds. Han maatte kravle op over store Steenblokke, hvor Vandet sivede ud af det h\u00f8ie Mos. Han var ved at segne om; da h\u00f8rte han en forunderlig Susen, og foran sig saae han en stor, oplyst Hule. Midt inde br\u00e6ndte en Ild, saa man kunde stege en Hjort derved, og det blev der ogsaa; den pr\u00e6gtigste Hjort, med sine h\u00f8ie Takker, var stukket paa Spid og dreiedes langsomt rundt mellem to omhuggede Grantr\u00e6er. En gammelagtig Kone, h\u00f8i og st\u00e6rk, som var hun et udkl\u00e6dt Mandfolk, sad ved Ilden, og kastede det ene Stykke Br\u00e6nde til efter det andet.<\/p>\n

“Kom du kun n\u00e6rmere!” sagde hun, “s\u00e6t dig ved Ilden at du kan faae dine Kl\u00e6der t\u00f8rrede!”<\/p>\n

“Her er en slem Tr\u00e6k!” sagde Prindsen og satte sig paa Gulvet.<\/p>\n

“Det bliver v\u00e6rre endnu, naar mine S\u00f8nner komme hjem!” svarede Konen. “Du er her i Vindenes Hule, mine S\u00f8nner ere Verdens de fire Vinde, kan du forstaae det?”<\/p>\n

“Hvor ere dine S\u00f8nner?” spurgte Prindsen.<\/p>\n

“Ja, det er ikke godt at svare, naar man sp\u00f8rger dumt,” sagde Konen. “Mine S\u00f8nner ere paa egen Haand, de spille Langbold med Skyerne deroppe i Storstuen!” og saa pegede hun op i Veiret.<\/p>\n

“Naa saa!” sagde Prindsen. “I taler ellers noget haardt og er ikke saa mild, som de Fruentimmer, jeg ellers seer omkring mig!”<\/p>\n

“Ja, de have nok ikke andet at gj\u00f8re! Jeg maa v\u00e6re haard, skal jeg holde mine Drenge i Ave! men det kan jeg, skj\u00f8nt de have stive Nakker! seer du de fire S\u00e6kke, der h\u00e6nge paa V\u00e6ggen; dem ere de ligesaa bange for, som du har v\u00e6ret det for Riset bag Speilet. Jeg kan bukke Drengene sammen, skal jeg sige dig, og saa komme de i Posen; der gj\u00f8re vi ingen Omst\u00e6ndigheder! der sidde de og komme ikke ud at f\u00f8ite, f\u00f8r jeg finder for godt. Men der har vi den ene!”<\/p>\n

Det var Nordenvinden, som traadte ind med en isnende Kulde, store Hagl hoppede hen ad Gulvet, og Sneeflokkene fygede rundt om. Han var kl\u00e6dt i Bj\u00f8rneskinds Buxer og Tr\u00f8ie; en H\u00e6tte af S\u00e6lhundeskind gik ned over \u00d8rene; lange Iistapper hang ham ved Skj\u00e6get, og det ene Hagl efter det andet gled ham ned fra Tr\u00f8ie-Kraven.<\/p>\n

“Gaae ikke strax til Ilden!” sagde Prindsen. “De kan saa let faae Frost i Ansigtet og H\u00e6nderne!”<\/p>\n

“Frost!” sagde Nordenvinden og lo ganske h\u00f8it. “Frost! det er just min st\u00f8rste Forn\u00f8ielse! Hvad er ellers Du for et Skrinkelbeen! Hvor kommer du i Vindenes Hule!”<\/p>\n

“Han er min Gj\u00e6st!” sagde den Gamle, “og er du ikke forn\u00f8iet med den Forklaring, saa kan du komme i Posen! – Nu kjender du min D\u00f8mmekraft!”<\/p>\n

See det hjalp, og Nordenvinden fortalte hvorfra han kom, og hvor han nu havde v\u00e6ret n\u00e6sten en heel Maaned.<\/p>\n

“Fra Polarhavet kommer jeg,” sagde han, “jeg har v\u00e6ret paa “Beeren-Eiland” med de russiske Hvalrosse-Fangere. Jeg sad og sov paa Roret, da de seilede ud fra Nordkap! naar jeg imellem vaagnede lidt, fl\u00f8i Stormfuglen mig om Benene! det er en l\u00f8ierlig Fugl, den gj\u00f8r et rask Slag med Vingerne og saa holder den dem ubev\u00e6gelig udstrakt og har da Fart nok.”<\/p>\n

“Gj\u00f8r det bare ikke saa vidtl\u00f8ftigt!” sagde Vindenes Moder. “Og saa kom du da til Beeren-Eiland!”<\/p>\n

“Der er deiligt! det er et Gulv til at dandse paa, fladt, som en Talerken! halvt\u00f8et Snee med lidt Mos, skarpe Stene og Beenrade af Hvalrosser og Iisbj\u00f8rne laae der, de saae ud som Kj\u00e6mpers Arme og Been, med muggen Gr\u00f8nhed. Man skulde troe, at Solen aldrig havde lyst paa dem. Jeg pustede lidt til Taagen for at man kunde see Skuret: det var et Huus, reist af Vrag og betrukket med Hvalrosse-Hud; Kj\u00f8dsiden vendte ud, den var fuld af R\u00f8dt og Gr\u00f8nt; paa Taget sad en levende Iisbj\u00f8rn og brummede. Jeg gik til Stranden, saae paa Fuglerederne, saae paa de n\u00f8gne Unger, der skreg og gabede; da bl\u00e6ste jeg ned i de tusinde Struber, og de l\u00e6rte at lukke Munden. Nederst v\u00e6ltede sig Hvalrosserne, som levende Indvolde eller Kj\u00e6mpe-Madiker med Svinehoveder og alenlange T\u00e6nder!” –<\/p>\n

“Du fort\u00e6ller godt, min Dreng!” sagde Moderen. “Jeg faaer Vandet i Munden ved at h\u00f8re paa dig!”<\/p>\n

“Saa gik det paa Fangst! Harpunen blev sat i Hvalrossens Bryst, saa den dampende Blodstraale stod som et Springvand over Isen. Da t\u00e6nkte jeg ogsaa paa mit Spil! jeg bl\u00e6ste op, lod mine Seilere, de klippeh\u00f8ie Iisfjelde, klemme Baadene inde; hui hvor man peb, og hvor man skreg, men jeg peb h\u00f8iere! de d\u00f8de Hval-Kroppe, Kister og Tougv\u00e6rk maatte de pakke ud paa Isen! jeg rystede Snee-Flokkene om dem og lod dem i de indklemte Fart\u00f8ier drive Syd paa med Fangsten, for der at smage Saltvand. De komme aldrig meer til Beeren-Eiland!”<\/p>\n

“Saa har du jo gjort ondt!” sagde Vindenes Moder.<\/p>\n

“Hvad godt jeg har gjort, kan de Andre fort\u00e6lle!” sagde han, “men der har vi min Broder fra Vesten, ham kan jeg bedst lide af dem Alle sammen, han smager af S\u00f8en og har en velsignet Kulde med sig!”<\/p>\n

“Er det den lille Zephir?” spurgte Prindsen.<\/p>\n

“Ja vist er det Zephir!” sagde den Gamle, “men han er ikke saa lille endda. I gamle Dage var han en smuk Dreng, men nu er det forbi!”<\/p>\n

Han saae ud som en Vildmand, men han havde en Faldhat paa for ikke at komme til Skade. I Haanden holdt han en Mahogni K\u00f8lle, hugget i de amerikanske Mahogni-Skove. Mindre kunde det ikke v\u00e6re!<\/p>\n

“Hvor kommer du fra?” spurgte hans Moder.<\/p>\n

“Fra Skov-\u00d8rknerne!” sagde han, “hvor de tornede Lianer gj\u00f8re et Gj\u00e6rde mellem hvert Tr\u00e6, hvor Vandslangen ligger i det vaade Gr\u00e6s, og Menneskene synes un\u00f8dvendige!”<\/p>\n

“Hvad bestilte du der?”<\/p>\n

“Jeg saae paa den dybe Flod, saae hvor den styrtede fra Klippen, blev St\u00f8v og fl\u00f8i mod Skyerne, for at b\u00e6re Regnbuen. Jeg saae den vilde B\u00f8ffel sv\u00f8mme i Floden, men Str\u00f8mmen rev ham med sig; han drev med Vild\u00e6ndernes Flok, der fl\u00f8i i Veiret, hvor Vandet styrtede; B\u00f8ffelen maatte ned, det syntes jeg om, og bl\u00e6ste Storm, saa de urgamle Tr\u00e6er seilede og bleve til Spaaner.”<\/p>\n

“Og andet har du ikke bestilt?” spurgte den Gamle.<\/p>\n

“Jeg har slaaet Kolb\u00f8tter i Savannerne, jeg har klappet de vilde Heste og rystet Kokosn\u00f8dder! jo, jo, jeg har Historier at fort\u00e6lle! men man skal ikke sige Alt, hvad man veed. Det kjender du nok, du Gamle!” og saa kyssede han sin Moder, saa hun n\u00e6r var gaaet bag over; han var rigtig nok en vild Dreng.<\/p>\n

Nu kom S\u00f8ndenvinden med Turban og flyvende Beduin-Kappe.<\/p>\n

“Her er dygtigt koldt herinde!” sagde han, og kastede Br\u00e6nde til Ilden, “man kan m\u00e6rke, at Nordenvinden er kommen f\u00f8rst!”<\/p>\n

“Her er saa hedt at man kan stege en Iisbj\u00f8rn!” sagde Nordenvinden.<\/p>\n

“Du er selv en Iisbj\u00f8rn!” svarede S\u00f8ndenvinden.<\/p>\n

“Vil I puttes i Posen!” spurgte den Gamle, – “S\u00e6t dig paa Stenen der og fort\u00e6l, hvor du har v\u00e6ret.”<\/p>\n

“I Africa, min Moder!” svarede han. “Jeg var med Hottentotterne paa L\u00f8vejagt i Kaffernes Land! hvilket Gr\u00e6s der groer paa Sletten, gr\u00f8nt som en Oliven! der dandsede Gnuen, og Strudsen l\u00f8b V\u00e6ddel\u00f8b med mig, men jeg er dog raskere til Beens. Jeg kom til \u00d8rkenen til det gule Sand; der seer ud, som paa Havets Bund. Jeg traf en Karavane! de slagtede deres sidste Kameel for at faae Vand at drikke, men det var kun lidt de fik. Solen br\u00e6ndte for oven, og Sandet stegte for neden. Ingen Gr\u00e6ndse havde den udstrakte \u00d8rken. Da boltrede jeg mig i det fine, l\u00f8se Sand og hvirvlede det op i store St\u00f8tter, det var en Dands! Du skulde have seet hvor forknyt Dromedaren stod, og Kj\u00f8bmanden trak Kaftanen over Hovedet. Han kastede sig ned for mig som for Allah, sin Gud. Nu ere de begravede, der staaer en Pyramide af Sand over dem Alle sammen, naar jeg engang bl\u00e6ser den bort, skal Solen blege de hvide Been, da kan de Reisende see, her har f\u00f8r v\u00e6ret Mennesker. Ellers kan man ikke troe det i \u00d8rkenen!”<\/p>\n

“Du har altsaa kun gjort ondt!” sagde Moderen. “Marsch i Posen!” og f\u00f8r han vidste det, havde hun S\u00f8ndenvinden om Livet og i Posen, den v\u00e6ltede rundt omkring paa Gulvet, men hun satte sig paa den, og da maatte den ligge stille.<\/p>\n

“Det er nogle raske Drenge, hun har!” sagde Prindsen.<\/p>\n

“Ja saam\u00e6n,” svarede hun, “og ave dem kan jeg! der har vi den fjerde!”<\/p>\n

Det var \u00d8stenvinden, han var kl\u00e6dt som en Chineser.<\/p>\n

“Naa, kommer du fra den Kant!” sagde Moderen, “jeg troede, du havde v\u00e6ret i Paradisets Have.”<\/p>\n

“Der flyver jeg f\u00f8rst hen imorgen!” sagde \u00d8stenvinden, “imorgen er det hundrede Aar siden jeg var der! jeg kommer nu fra China, hvor jeg har dandset om Porcellaintaarnet, saa alle Klokkerne klingede. Nede paa Gaden fik Embedsm\u00e6ndene Prygl, Bambusr\u00f8r blev slidt paa deres Skuldre, og det var Folk fra den f\u00f8rste til den niende Grad, de skreg: mange Tak, min faderlige Velgj\u00f8rer! men de meente ikke noget med det, og jeg ringede med Klokkerne og sang tsing, tsang, tsu!”<\/p>\n

“Du er kaad paa det!” sagde den Gamle, “det er godt Du imorgen kommer til Paradisets Have, det hj\u00e6lper altid paa din Dannelse! drik saa dygtig af Viisdommens Kilde og tag en lille Flaske fuld hjem med til mig!”<\/p>\n

“Det skal jeg!” sagde \u00d8stenvinden. “Men hvorfor har du nu puttet min Broder fra S\u00f8nden ned i Posen, frem med ham! han skal fort\u00e6lle mig om Fugl Ph\u00f8nix, den Fugl vil Prindsessen i Paradisets Have altid h\u00f8re om, naar jeg hvert hundrede Aar gj\u00f8r Visit. Luk Posen op! saa er Du min s\u00f8deste Moder, og jeg skal for\u00e6re dig to Lommer fulde af Thee, saa gr\u00f8n og frisk, som jeg har plukket den paa Stedet!”<\/p>\n

“Naa, for Theens Skyld og fordi du er min Kj\u00e6led\u00e6gge, vil jeg aabne Posen!” det gjorde hun, og S\u00f8ndenvinden kr\u00f8b ud, men han saae ganske sluk\u00f8ret ud, fordi den fremmede Prinds havde seet det.<\/p>\n

“Der har du et Palmeblad til Prindsessen!” sagde S\u00f8ndenvinden, “det Blad har den gamle Fugl Ph\u00f8nix, den eneste der var i Verden, givet mig; han har med sit N\u00e6b ridset deri sin hele Levnets-Beskrivelse, de hundred Aar han levede; nu kan hun selv l\u00e6se sig det til. Jeg saae, hvor Fugl Ph\u00f8nix selv stak Ild i sin Rede og sad og br\u00e6ndte op, som en Hindues Kone. Hvor dog de t\u00f8rre Grene knagede, der var en R\u00f8g og en Duft. Tilsidst slog Alt op i Lue, den gamle Fugl Ph\u00f8nix blev til Aske, men hans \u00c6g laae gloende r\u00f8dt i Ilden, det revnede med et stort Knald, og Ungen fl\u00f8i ud, nu er den Regent over alle Fuglene og den eneste Fugl Ph\u00f8nix i Verden. Han har bidt Hul i Palmebladet, jeg gav dig, det er hans Hilsen til Prindsessen!”<\/p>\n

“Lad os nu faae noget at leve af!” sagde Vindenes Moder, og saa satte de sig Alle til at spise af den stegte Hjort, og Prindsen sad ved Siden af \u00d8stenvinden, og derfor bleve de snart gode Venner.<\/p>\n

“H\u00f8r, siig mig engang,” sagde Prindsen. “Hvad er det for en Prindsesse, her bliver talt saa meget om, og hvor ligger Paradisets Have!”<\/p>\n

“Ho, ho!” sagde \u00d8stenvinden, “vil du derhen, ja saa flyv du med mig imorgen! men det maa jeg ellers sige dig, der har ingen Mennesker v\u00e6ret siden Adam og Evas Tid. Dem kjender du jo nok af din Bibelhistorie!”<\/p>\n

“Ja vist!” sagde Prindsen.<\/p>\n

“Dengang de bleve forjagne, sank Paradisets Have ned i Jorden, men den beholdt sit varme Solskin, sin milde Luft og al sin Herlighed. Feernes Dronning boer derinde; der ligger Lyksalighedens \u00d8, hvor D\u00f8den aldrig kommer, hvor der er deiligt at v\u00e6re! S\u00e6t dig paa min Ryg i Morgen, saa skal jeg tage dig med; jeg t\u00e6nker, det nok lader sig gj\u00f8re! men nu maa du ikke snakke mere, for jeg vil sove!”<\/p>\n

Og saa sov de Allesammen.<\/p>\n

I den tidlige Morgenstund vaagnede Prindsen og blev ikke lidt betuttet ved at han allerede var h\u00f8it oppe over Skyerne. Han sad paa Ryggen af \u00d8stenvinden, der nok saa \u00e6rligt holdt paa ham; de vare saa h\u00f8it i Veiret, at Skove og Marker, Floder og S\u00f8er toge sig ud som paa et stort illumineret Landkaart.<\/p>\n

“God Morgen!” sagde \u00d8stenvinden. “Du kunde ellers gjerne sove lidt endnu, for der er ikke meget at see paa det flade Land under os. Uden du har Lyst til at t\u00e6lle Kirker! de staae som Kridtprikker nede paa det gr\u00f8nne Br\u00e6dt.” Det var Marker og Enge, han kaldte det gr\u00f8nne Br\u00e6dt.<\/p>\n

“Det var uartigt, at jeg ikke fik sagt Farvel til din Moder og dine Br\u00f8dre!” sagde Prindsen.<\/p>\n

“Naar man sover, er man undskyldt!” sagde \u00d8stenvinden, og derpaa fl\u00f8i de endnu raskere afsted: man kunde h\u00f8re det paa Toppene af Skovene, naar de foer henover dem, raslede alle Grene og Blade; man kunde h\u00f8re det paa Havet og S\u00f8erne, thi hvor de fl\u00f8i, v\u00e6ltede B\u00f8lgerne h\u00f8iere, og de store Skibe neiede dybt ned i Vandet, som sv\u00f8mmende Svaner.<\/p>\n

Mod Aften, da det blev m\u00f8rkt, saae det morsomt ud med de store Byer; Lysene br\u00e6ndte dernede, snart her, snart der, det var akkurat, som naar man har br\u00e6ndt et Stykke Papir og seer de mange smaa Ildgnister, hvor de ere B\u00f8rn og gaae af Skole! Og Prindsen klappede i H\u00e6nderne, men \u00d8stenvinden bad ham lade v\u00e6re med det, heller holde sig fast, ellers kunde han let falde ned og blive h\u00e6ngende paa et Kirkespiir.<\/p>\n

\u00d8rnen i de sorte Skove fl\u00f8i nok saa let, men \u00d8stenvinden fl\u00f8i lettere. Kosakken paa sin lille Hest jog afsted over Sletterne, men Prindsen jog anderledes afsted.<\/p>\n

“Nu kan du see Himmalaia!” sagde \u00d8stenvinden, “det er det h\u00f8ieste Bjerg i Asien; snart skulle vi nu komme til Paradisets Have!” saa dreiede de mere sydligt, og snart duftede der af Kryderier og Blomster. Figen og Granat\u00e6bler voxte vildt, og den vilde Viinranke havde blaa og r\u00f8de Druer. Her steeg de begge to ned, strakte sig i det bl\u00f8de Gr\u00e6s, hvor Blomsterne nikkede til Vinden ligesom de vilde sige: “velkommen tilbage.”<\/p>\n

“Ere vi nu i Paradisets Have?” spurgte Prindsen.<\/p>\n

“Nei vist ikke!” svarede \u00d8stenvinden, “men nu skal vi snart komme der. Seer du Fjeldv\u00e6ggen der og den store Hule, hvor Viinrankerne h\u00e6nge som store gr\u00f8nne Gardiner. Der skal vi ind igjennem! Sv\u00f8b dig i din Kappe, her br\u00e6nder Solen, men eet Skridt og det er isnende koldt. Fuglen, som streifer forbi Hulen, har den ene Vinge herude i den varme Sommer og den anden derinde i den kolde Vinter!”<\/p>\n

“Saa, det er Veien til Paradisets Have?” spurgte Prindsen.<\/p>\n

Nu gik de ind i Hulen! hu, hvor der var isnende koldt, men det varede dog ikke l\u00e6nge. \u00d8stenvinden bredte sine Vinger ud, og de lyste som den klareste Ild; nei hvilke Huler! de store Steenblokke, som Vandet dryppede fra, hang over dem i de forunderligste Skikkelser; snart var der saa snevert, at de maatte krybe paa H\u00e6nder og F\u00f8dder, snart saa h\u00f8it og udstrakt, som i den frie Luft. Det saae ud som Gravcapeller med stumme Orgelpiber og forstenede Faner.<\/p>\n

“Vi gaae nok D\u00f8dens Vei til Paradisets Have!” sagde Prindsen, men \u00d8stenvinden svarede ikke et Ord, pegede fremad, og det deiligste blaa Lys straalede dem im\u00f8de; Steenblokkene oven over bleve mere og mere en Taage, der tilsidst var klar, som en hvid Sky i Maaneskin. Nu vare de i den deiligste milde Luft, saa frisk som paa Bjergene, saa duftende, som ved Dalens Roser.<\/p>\n

Der str\u00f8mmede en Flod, saa klar, som Luften selv, og Fiskene vare som S\u00f8lv og Guld; purpurr\u00f8de Aal, der skj\u00f8de blaa Ildgnister ved hver B\u00f8ining, spillede dernede i Vandet og de brede Aakande-Blade havde Regnbuens Farver, Blomsten selv var en r\u00f8dguul br\u00e6ndende Lue, som Vandet gav N\u00e6ring, ligesom Olien faaer Lampen bestandigt til at br\u00e6nde! en fast Bro af Marmor, men saa kunstigt og fiint udskaaren, som var den gjort af Kniplinger og Glasperler, f\u00f8rte over Vandet til Lyksalighedens \u00d8, hvor Paradisets Have blomstrede.<\/p>\n

\u00d8stenvinden tog Prindsen paa sine Arme og bar ham derover. Der sang Blomster og Blade de skj\u00f8nneste Sange fra hans Barndom, men saa svulmende deiligt, som ingen menneskelig Stemme her kan synge.<\/p>\n

Var det Palmetr\u00e6er, eller kj\u00e6mpestore Vandplanter, her groede! saa saftige og store Tr\u00e6er havde Prindsen aldrig f\u00f8r seet; i lange Krandse hang der de forunderligste Slyngplanter, som de kun findes afbildede med Farver og Guld paa Randen af de gamle Helgenb\u00f8ger eller snoe sig der gjennem Begyndelses-Bogstaverne. Det var de s\u00e6lsomste Sammens\u00e6tninger af Fugle, Blomster og Sn\u00f8rkler. I Gr\u00e6sset t\u00e6t ved stod en Flok Paafugle med udbredte straalende Haler! Jo det var rigtignok saa! nei da Prindsen r\u00f8rte ved dem, m\u00e6rkede han, at det ikke var Dyr, men planter: det var store Skr\u00e6pper, der her straalede som Paafuglens deilige Hale. L\u00f8ven og Tigeren sprang liig smidige Katte mellem gr\u00f8nne H\u00e6kker, der duftede som \u00c6bletr\u00e6ets Blomster, og L\u00f8ven og Tigren vare tamme, den vilde Skovdue, skinnende som den skj\u00f8nneste Perle, baskede med sine Vinger L\u00f8ven paa Manken, og Antilopen, der ellers er saa sky, stod og nikkede med Hovedet, ligesom den ogsaa vilde lege med.<\/p>\n

Nu kom Paradisets Fee; hendes Kl\u00e6der straalede som Solen, og hendes Ansigt var mildt, som en glad Moders, naar hun ret er lykkelig over sit Barn. Hun var saa ung og smuk, og de deiligste Piger, hver med en lysende Stjerne i Haaret, fulgte hende.<\/p>\n

\u00d8stenvinden gav hende det skrevne Blad fra Fugl Ph\u00f8nix, og hendes \u00d8ine funklede af Gl\u00e6de; hun tog Prindsen ved Haanden og f\u00f8rte ham ind i sit Slot, hvor V\u00e6ggene havde Farver, som det pr\u00e6gtigste Tulipanblad, holdt mod Solen, Loftet selv var een stor straalende Blomst, og jo mere man stirrede op i den, desto dybere syntes dens B\u00e6ger. Prindsen traadte hen til Vinduet og saae igjennem een af Ruderne, da saae han Kundskabens Tr\u00e6 med Slangen, og Adam og Eva stod t\u00e6t derved. “Ere de ikke forjagne?” spurgte han, og Feen smilede, og forklarede ham at paa hver Rude havde Tiden saaledes br\u00e6ndt sit Billede, men ikke, som man pleiede at see det, nei der var Liv deri, Tr\u00e6ernes Blade r\u00f8rte sig, Menneskene kom og gik, som i et Speilbillede. Og han saae gjennem en anden Rude, og der var Jacobs Dr\u00f8m, hvor Stigen gik lige ind i Himlen, og Englene med store Vinger sv\u00e6vede op og ned. Ja, Alt hvad der var skeet i denne Verden levede og r\u00f8rte sig i Glasruderne; saa kunstige Malerier kunde kun Tiden indbr\u00e6nde.<\/p>\n

Feen smilede og f\u00f8rte ham ind i en Sal, stor og h\u00f8i; dens V\u00e6gge syntes transparente Malerier, med det ene Ansigt deiligere, end det andet; det var Millioner Lykkelige, der smilede og sang, saa det fl\u00f8d sammen i een Melodie; de aller\u00f8verste vare saa smaa, at de syntes mindre, end den mindste Rosenknop, naar den tegnes som en Prik paa Papiret. Og midt i Salen stod et stort Tr\u00e6 med h\u00e6ngende yppige Grene; gyldne \u00c6bler, store og smaa, hang som Appelsiner mellem de gr\u00f8nne Blade. Det var Kundskabens Tr\u00e6, af hvis Frugt Adam og Eva havde spiist. Fra hvert Blad dryppede en skinnende r\u00f8d Dugdraabe; det var, som om Tr\u00e6et gr\u00e6d blodige Taarer.<\/p>\n

“Lad os nu stige i Baaden!” sagde Feen, “der ville vi nyde Forfriskninger ude paa det svulmende Vand! Baaden gynger, kommer dog ikke af Stedet, men alle Verdens Lande glide forbi vore \u00d8ine.” Og det var underligt at see, hvorledes hele Kysten bev\u00e6gede sig. Der kom de h\u00f8ie sneebed\u00e6kte Alper, med Skyer og sorte Grantr\u00e6er, Hornet klang saa dybt veemodigt, og Hyrden jodlede smukt i Dalen. Nu b\u00f8iede Banantr\u00e6erne deres lange, h\u00e6ngende Grene ned over Baaden, kulsorte Svaner sv\u00f8mmede paa Vandet, og de s\u00e6lsomste Dyr og Blomster viste sig paa Strandbreden: det var Ny-Holland, den femte Verdensdeel, der med en Udsigt til de blaa Bjerge gled forbi. Man h\u00f8rte Pr\u00e6sternes Sang og saae de Vildes Dands til Lyden af Trommer og Been-Tuber. \u00c6gypternes Pyramider, der ragede ind i Skyerne, omstyrtede S\u00f8iler og Sphinxer, halv begravet i Sandet, seilede forbi. Nordlysene br\u00e6ndte over Nordens J\u00f8kler, det var et Fyrv\u00e6rkeri, som Ingen kunde gj\u00f8re efter. Prindsen var saa lyksalig, ja han saae jo hundrede Gange mere, end hvad vi her fort\u00e6lle.<\/p>\n

“Og altid kan jeg blive her?” spurgte han.<\/p>\n

“Det beroer paa dig selv!” svarede Feen. “Dersom du ikke som Adam, lader dig friste til at gj\u00f8re det Forbudne, da kan du altid blive her!”<\/p>\n

“Jeg skal ikke r\u00f8re \u00c6blerne paa Kundskabens Tr\u00e6!” sagde Prindsen. “Her er jo tusinde Frugter, skj\u00f8nne, som de!”<\/p>\n

“Pr\u00f8v dig selv, og er du ikke st\u00e6rk nok, saa f\u00f8lg med \u00d8stenvinden, som bragte dig; han flyver nu tilbage og kommer her ej i hundrede Aar; den Tid vil paa dette Sted gaae for dig, som var det kun hundrede Timer, men det er lang Tid for Fristelsen og Synden. Hver Aften, naar jeg gaar fra dig, maa jeg tilraabe dig “f\u00f8lg med!” jeg maa vinke med Haanden ad dig, men bliv tilbage. Gaa ikke med, thi da vil ved hvert Skridt din L\u00e6ngsel blive st\u00f8rre: du kommer i Salen, hvor Kundskabens Tr\u00e6 groer; jeg sover under dens duftende h\u00e6ngende Grene, du vil b\u00f8ie dig over mig, og jeg maa smile, men trykker du et Kys paa min Mund, da synker Paradiset dybt i Jorden, og det er tabt for dig, \u00d8rkenens skarpe Vind vil omsuse dig, den kolde Regn dryppe fra dit Haar. Sorg og Tr\u00e6ngsel bliver din Arvelod.”<\/p>\n

“Jeg bliver her!” sagde Prindsen, og \u00d8stenvinden kyssede ham paa Panden og sagde “v\u00e6r st\u00e6rk, saa samles vi her igjen om hundrede Aar! farvel! farvel!” og \u00d8stenvinden bredte sine store Vinger ud; de lyste, som Kornmoen i H\u00f8sten, eller Nordlyset i den kolde Vinter. “Farvel! farvel!” klang det fra Blomster og Tr\u00e6er. Storke og Pelikaner fl\u00f8i i R\u00e6kke, som flagrende Baand, og fulgte med til Gr\u00e6ndsen af Haven.<\/p>\n

“Nu begynde vore Dandse!” sagde Feen, “ved Slutningen, hvor jeg dandser med dig, vil du see, idet Solen synker, at jeg vinker ad dig, du vil h\u00f8re mig tilraabe dig: f\u00f8lg med! men gj\u00f8r det ikke! i hundred Aar maa jeg hver Aften gjentage det; for hver Gang den Tid er omme, vinder du mere Kraft, tilsidst t\u00e6nker du aldrig derpaa. Iaften er det f\u00f8rste Gang; nu har jeg advaret dig!”<\/p>\n

Og Feen f\u00f8rte ham ind i en stor Sal af hvide gjennemsigtige Lilier, de gule St\u00f8vtraade i hver var en lille Guldharpe, som klang med Str\u00e6ngelyd og Fl\u00f8itetoner. De skj\u00f8nneste Piger, sv\u00e6vende og slanke, kl\u00e6dte i b\u00f8lgende Flor, saa man saae de deilige Lemmer, sv\u00e6vede i Dandse, og sang om hvor herligt det var at leve, at de aldrig vilde d\u00f8e, og at Paradisets Have skulde evig blomstre.<\/p>\n

Og Solen gik ned, den hele Himmel blev eet Guld, der gav Lilierne Skj\u00e6r som den deiligste Rose, og Prindsen drak af den skummende Viin, Pigerne rakte ham, og han f\u00f8lte en Lyksalighed, som aldrig f\u00f8r; han saae, hvor Salens Baggrund aabnede sig, og Kundskabens Tr\u00e6 stod i en Glands, der bl\u00e6ndede hans \u00d8ie; Sangen derfra var bl\u00f8d og deilig, som hans Moders Stemme, og det var, som hun sang: “mit Barn! mit elskede Barn!”<\/p>\n

Da vinkede Feen og raabte saa kj\u00e6rligt “f\u00f8lg mig! f\u00f8lg mig!” og han styrtede hen imod hende, glemte sit L\u00f8fte, glemte det alt den f\u00f8rste Aften, og hun vinkede og smilede. Duften, den krydrede Duft rundt om blev mere st\u00e6rk, Harperne tonede langt deiligere, og det var, som de Millioner smilende Hoveder i Salen, hvor Tr\u00e6et groede, nikkede og sang: “Alt b\u00f8r man kjende! Mennesket er Jordens Herre” og det var ikke l\u00e6nger Blod-Taarer, der faldt fra Bladene paa Kundskabens Tr\u00e6, det var r\u00f8de, funklende Stjerner, syntes ham. “F\u00f8lg mig, f\u00f8lg mig!” l\u00f8d de b\u00e6vende Toner, og ved hvert Skridt br\u00e6ndte Prindsens Kinder hedere, hans Blod bev\u00e6gede sig st\u00e6rkere! “jeg maa!” sagde han, “det er jo ingen Synd, kan ikke v\u00e6re det! hvorfor ikke f\u00f8lge Skj\u00f8nhed og Gl\u00e6de! see hende sove vil jeg! der er jo intet tabt, naar jeg kun lader v\u00e6re at kysse hende, og det gj\u00f8r jeg ikke, jeg er st\u00e6rk, jeg har en fast Villie!”<\/p>\n

Og Feen kastede sin straalende Dragt, b\u00f8iede Grenene tilbage, og et \u00d8ieblik efter var hun skjult derinde.<\/p>\n

“Jeg har endnu ikke syndet!” sagde Prindsen, “og vil det ikke heller;” og saa drog han Grenene til Side, der sov hun allerede, deilig, som kun Feen i Paradisets Have kan v\u00e6re det; hun smilede i Dr\u00f8mme, han b\u00f8iede sig ned over hende og saae Taarerne b\u00e6ve mellem hendes \u00d8ienhaar!<\/p>\n

“Gr\u00e6der du over mig?” hviskede han, “gr\u00e6d ikke, du deilige Qvinde! Nu begriber jeg f\u00f8rst Paradisets Lykke, den str\u00f8mmer gjennem mit Blod, gjennem min Tanke, Cherubens Kraft og evige Liv f\u00f8ler jeg i mit jordiske Legeme, lad det blive evig Nat for mig, et Minut, som dette, er Rigdom nok!” og han kyssede Taaren af hendes \u00d8ie, hans Mund r\u00f8rte ved hendes – –<\/p>\n

– Da l\u00f8d der et Tordenskrald, saa dybt og skr\u00e6kkeligt, som ingen har h\u00f8rt det f\u00f8r, og Alt styrtede sammen: den deilige Fee, det blomstrende Paradiis sank, det sank saa dybt, saa dybt, Prindsen saae det synke i den sorte Nat; som en lille skinnende Stjerne straalede det langt borte! D\u00f8dskulde gik gjennem hans Lemmer, han lukkede sit \u00d8ie og laae l\u00e6nge, som d\u00f8d.<\/p>\n

Den kolde Regn faldt paa hans Ansigt, den skarpe Vind bl\u00e6ste om hans Hoved, da vendte hans Tanker tilbage. “Hvad har jeg gjort!” sukkede han, “jeg har syndet som Adam! syndet, saa Paradiset er sjunket dybt der ned!” og han aabnede sit \u00d8ie, Stjernen, langt borte, Stjernen, der funklede som det sjunkne Paradiis, saae han endnu – det var Morgenstjernen paa Himlen.<\/p>\n

Han reiste sig op og var i den store Skov n\u00e6r ved Vindenes Hule; og Vindenes Moder sad ved hans Side, hun saae vred ud, og l\u00f8ftede sin Arm i Veiret.<\/p>\n

“Allerede den f\u00f8rste Aften!” sagde hun, “det t\u00e6nkte jeg nok! ja, var du min Dreng, saa skulde Du nu i Posen!”<\/p>\n

“Der skal han komme!” sagde D\u00f8den; det var en st\u00e6rk gammel Mand med en Lee i Haanden og med store sorte Vinger. “I Liigkisten skal han l\u00e6gges, men ikke nu; jeg m\u00e6rker ham kun, lad ham da en Stund endnu vandre om i Verden, afsone sin Synd, blive god og bedre! – jeg kommer engang. Naar han da mindst venter det, putter jeg ham i den sorte Liigkiste, s\u00e6tter den paa mit Hoved og flyver op mod Stjernen; ogsaa der blomstrer Paradisets Have, og er han god og from, da skal han tr\u00e6de derind, men er hans Tanke ond og Hjertet endnu fuldt af Synd, synker han med Kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hver tusinde Aar henter jeg ham igjen, for at han maa synke dybere eller blive paa Stjernen, den funklende Stjerne deroppe!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Paradisets Have \u2013 Illustration \u2013 The Garden of Paradise 1839 Der var en Konges\u00f8n, Ingen havde saa mange og saa smukke B\u00f8ger som han; Alt hvad der var skeet i denne Verden kunde han l\u00e6se sig til og see afbildet i pr\u00e6gtige Billeder. Hvert Folk og hvert Land … L\u00e6s mere Paradisets Have<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1523","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1523","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1523"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1523\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78259,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1523\/revisions\/78259"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1523"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}