{"id":1519,"date":"2012-03-20T16:29:54","date_gmt":"2012-03-20T15:29:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1519"},"modified":"2016-01-07T11:04:10","modified_gmt":"2016-01-07T10:04:10","slug":"ole-lukoie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1519","title":{"rendered":"Ole Luk\u00f8ie"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Oe Luk\u00f8je (1842) –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version : Ole-Luk-Oie, the Dream-God<\/a><\/strong><\/p>\n

I hele Verden er der ingen, der kan saa mange Historier, som Ole Luk\u00f8ie! – Han kan rigtignok fort\u00e6lle!<\/p>\n

Saadan ud paa Aftenen, naar B\u00f8rn sidde nok saa net ved Bordet, eller paa deres Skammel, kommer Ole Luk\u00f8ie; han kommer saa stille op ad Trappen; for han gaaer paa Hosesokker, han lukker ganske sagte D\u00f8ren op og fut! saa spr\u00f8iter han B\u00f8rnene s\u00f8d M\u00e6lk ind i \u00d8inene, saa fiint, saa fiint, men dog altid nok til at de ikke kunne holde \u00d8inene aabne, og derfor ikke see ham; han lister sig lige bag ved, bl\u00e6ser dem sagte i Nakken, og saa blive de tunge i Hovedet, o ja! men det gj\u00f8r ikke ondt, for Ole Luk\u00f8ie mener det just godt med B\u00f8rnene, han vil bare have at de skulle v\u00e6re rolige, og det ere de bedst, naar man faaer dem i Seng, de skulle v\u00e6re stille, for at han kan fort\u00e6lle dem Historier. –<\/p>\n

Naar B\u00f8rnene nu sove, s\u00e6tter Ole Luk\u00f8ie sig paa Sengen; han er godt kl\u00e6dt paa, hans Frakke er af Silket\u00f8i, men det er ikke mueligt at sige, hvad Couleur den har, for den skinner gr\u00f8n, r\u00f8d og blaa, alt ligesom han dreier sig; under hver Arm holder han en Paraply, een med Billeder paa, og den s\u00e6tter han over de gode B\u00f8rn, og saa dr\u00f8mme de hele Natten de deiligste Historier, og een Paraply har han, hvor der slet intet er paa, og den s\u00e6tter han over de uartige B\u00f8rn, saa sove de saa tosset og har om Morgenen, naar de vaagne, ikke dr\u00f8mt det allermindste.<\/p>\n

Nu skulle vi h\u00f8re, hvorledes Ole Luk\u00f8ie i en heel Uge kom hver Aften til en lille Dreng, som hed Hjalmar, og hvad han fortalte ham! Det er hele syv Historier, for der er syv Dage i en Uge.<\/p>\n

Mandag.<\/strong><\/p>\n

“H\u00f8r nu engang!” sagde Ole Luk\u00f8ie om Aftenen, da han havde faaet Hjalmar i Seng, “nu skal jeg pynte op!” og saa blev alle Blomsterne i Urtepotterne til store Tr\u00e6er, der strakte deres lange Grene hen under Loftet og langs med V\u00e6ggen, saa hele Stuen saae ud som det deiligste Lysthuus, og alle Grene vare fulde af Blomster, og hver Blomst var smukkere end en Rose, lugtede saa deilig, og vilde man spise den, var den s\u00f8dere end Syltet\u00f8i! Frugterne glindsede ligesom Guld og saa vare der Boller der revnede af Rosiner, det var magel\u00f8st! men i det samme begyndte det at jamre sig saa forskr\u00e6kkeligt henne i Bordskuffen, hvor Hjalmars Skoleb\u00f8ger laae.<\/p>\n

“Hvad er nu det!” sagde Ole Luk\u00f8ie og gik hen til Bordet og fik Skuffen op. Det var Tavlen, som det knugede og trykkede i, for der var kommet et galt Tal i Regnestykket, saa det var f\u00e6rdigt at falde fra hinanden; Griffelen hoppede og sprang i sit Seglgarnsbaand, ligesom den kunde v\u00e6re en lille Hund, den vilde hj\u00e6lpe paa Regnestykket, men den kunde ikke! – Og saa var det Hjalmars Skrivebog, som det jamrede sig inden i, o det var ordentligt f\u00e6lt at h\u00f8re! langs ned paa hvert Blad stode alle de store Bogstaver, hvert med et lille ved Siden, en heel R\u00e6kke ned ad, det var saadan en Forskrift, og ved den igjen stode nogle Bogstaver, der troede de saae ud lige som den, for dem havde Hjalmar skrevet, de laae n\u00e6sten ligesom om de vare faldne over Blyants-Stregen, hvilken de skulde staae paa.<\/p>\n

“See, saadan skulde I holde Eder!” sagde Forskriften, “see, saadan til Siden, med et rask Sving!”<\/p>\n

“O, vi ville gjerne,” sagde Hjalmars Bogstaver, “men vi kunne ikke, vi ere saa daarlige!”<\/p>\n

“Saa skal I have Kinderpulver!” sagde Ole Luk\u00f8ie.<\/p>\n

“O nei!” raabte de, og saa stode de saa ranke at det var en Lyst!<\/p>\n

“Ja nu faae vi ikke fortalt Historier!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “nu maa jeg exersere dem! een to! een to!” og saa exerserede han Bogstaverne, og de stode saa ranke og saa sunde som nogen Forskrift kunde staae, men da Ole Luk\u00f8ie gik, og Hjalmar om Morgenen saae til dem, saa vare de lige saa elendige som f\u00f8r.<\/p>\n

Tirsdag.<\/strong><\/p>\n

Saasnart Hjalmar var i Seng, r\u00f8rte Ole Luk\u00f8ie med sin lille Troldspr\u00f8ite ved alle M\u00f8blerne i Stuen og strax begyndte de at snakke, og Allesammen snakkede de om dem selv, undtagen Spyttebakken, den stod taus og \u00e6rgrede sig over, at de kunde v\u00e6re saa forf\u00e6ngelige, kun at tale om dem selv, kun at t\u00e6nke paa dem selv og slet ikke at have Tanke for den, der dog stod saa beskeden i Krogen og lod sig spytte paa.<\/p>\n

Der hang over Komoden et stort Maleri i en forgyldt Ramme, det var et Landskab, man saae h\u00f8ie gamle Tr\u00e6er, Blomster i Gr\u00e6sset og et stort Vand med en Flod, der l\u00f8b om bag Skoven, forbi mange Slotte, langt ud i det vilde Hav.<\/p>\n

Ole Luk\u00f8ie r\u00f8rte med sin Troldspr\u00f8ite ved Maleriet og saa begyndte Fuglene derinde at synge, Tr\u00e6ernes Grene bev\u00e6gede sig og Skyerne toge ordentlig Flugt, man kunde see deres Skygge hen over Landskabet.<\/p>\n

Nu l\u00f8ftede Ole Luk\u00f8ie den lille Hjalmar op mod Rammen, og Hjalmar stak Benene ind i Maleriet, lige ind i det h\u00f8ie Gr\u00e6s og der stod han; Solen skinnede mellem Tr\u00e6ernes Grene ned paa ham. Han l\u00f8b hen til Vandet, satte sig i en lille Baad der laae; den var malet r\u00f8d og hvid, Seilene skinnede som S\u00f8lv og sex Svaner alle med Guldkroner nede om Halsen og en straalende blaa Stjerne paa Hovedet, trak Baaden forbi de gr\u00f8nne Skove, hvor Tr\u00e6erne fortalte om R\u00f8vere og Hexe og Blomsterne om de nydelige smaa Alfer og hvad Sommerfuglene havde fortalt dem.<\/p>\n

De deiligste Fiske, med Skj\u00e6l som S\u00f8lv og Guld, sv\u00f8mmede efter Baaden, imellem gjorde de et Spring saa det sagde Pladsk igjen i Vandet, og Fuglene, r\u00f8de og blaa, smaa og store, fl\u00f8i i to lange R\u00e6kker bag efter, Myggene dandsede og Oldenborren sagde bum, bum; de vilde allesammen f\u00f8lge Hjalmar, og hver havde de en Historie at fort\u00e6lle!<\/p>\n

Det vare rigtignok en Seiltour! snart vare Skovene saa t\u00e6tte og saa m\u00f8rke, snart vare de som den deiligste Have med Solskin og Blomster og der laae store Slotte af Glas og af Marmor; paa Altanerne stode Prindsesser, og alle vare de smaa Piger, som Hjalmar godt kjendte, han havde leget med dem f\u00f8r. De rakte Haanden ud hver og holdt den yndigste Sukkergriis, som nogen Kagekone kunde s\u00e6lge, og Hjalmar tog i den ene Ende af Sukkergrisen, i det han seilede forbi, og Prindsessen holdt godt fast, og saa fik hver sit Stykke, hun det mindste, Hjalmar det allerst\u00f8rste! Ved hvert Slot stode smaa Prindser Skildvagt, de skuldrede med Guldsabel og lode det regne med Rosiner og Tinsoldater; det vare rigtige Prindser!<\/p>\n

Snart seilede Hjalmar gjennem Skove, snart ligesom igjennem store Sale, eller midt igjennem en By; han kom ogsaa igjennem den hvor hans Barnepige boede, hun der havde baaret ham, da han var en ganske lille Dreng, og havde holdt saa meget af ham, og hun nikkede og vinkede og sang det nydelige lille Vers, hun selv havde digtet og sendt Hjalmar:<\/p>\n

Jeg t\u00e6nker paa Dig saa mangen Stund,
\nMin egen Hjalmar, Du s\u00f8de!
\nJeg har jo kysset Din lille Mund,
\nDin Pande, de Kinder r\u00f8de.
\nJeg h\u00f8rte Dig sige de f\u00f8rste Ord,
\nJeg maatte Dig Afsked sige.
\nVor Herre velsigne Dig her paa Jord,
\nEn Engel Du er fra hans Rige!<\/p>\n

Og alle Fuglene sang med, Blomsterne dandsede paa Stilken og de gamle Tr\u00e6er nikkede, ligesom om Ole Luk\u00f8ie ogsaa fortalte dem Historier.<\/p>\n

Onsdag.<\/strong><\/p>\n

Nei hvor Regnen skyllede ned udenfor! Hjalmar kunde h\u00f8re det i S\u00f8vne! og da Ole Luk\u00f8ie lukkede et Vindue op, stod Vandet ligeop til Vindueskarmen; der var en heel S\u00f8 derude, men det pr\u00e6gtigste Skib laae op til Huset.<\/p>\n

“Vil Du seile med, lille Hjalmar!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “saa kan Du i Nat komme til de fremmede Lande og v\u00e6re her i Morgen igjen!” –<\/p>\n

Og saa stod med eet Hjalmar i sine S\u00f8ndagskl\u00e6der midt paa det pr\u00e6gtige Skib, og strax blev Veiret velsignet og de seilede gjennem Gaderne, krydsede om Kirken og nu var Alt en stor vild S\u00f8e. De seilede saa l\u00e6nge, at der ingen Land var at \u00f8ine mere, og de saae en Flok Storke, de kom ogsaa hjemme fra og vilde til de varme Lande; den ene Stork fl\u00f8i bag ved den anden og de havde allerede fl\u00f8iet saa langt, saa langt; een af dem var saa tr\u00e6t, at hans Vinger n\u00e6sten ikke kunde b\u00e6re ham l\u00e6nger, han var den allersidste i R\u00e6kken og snart kom han et stort Stykke bag efter, tilsidst sank han med udbredte Vinger lavere og lavere, han gjorde endnu et Par Slag med Vingerne, men det hjalp ikke; nu ber\u00f8rte han med sine F\u00f8dder Tougv\u00e6rket paa Skibet, nu gled han ned af Seilet og bums! der stod han paa D\u00e6kket.<\/p>\n

Saa tog Matrosdrengen ham og satte ham ind i H\u00f8nsehuset, til H\u00f8ns, \u00c6nder og Kalkuner; den stakkels Stork stod ganske forknyt midt imellem dem.<\/p>\n

“S’ikken een!” sagde alle H\u00f8nsene.<\/p>\n

Og den kalkunske Hane pustede sig op saa tykt den kunde og spurgte hvem han var; og \u00c6nderne gik bagl\u00e6nds og puffede til hinanden: “rap Dig! rap Dig!”<\/p>\n

Og Storken fortalte om det varme Africa, om Pyramiderne og om Strudsen, der l\u00f8b som en vild Hest hen over \u00d8rkenen, men \u00c6nderne forstode ikke hvad han sagde, og saa puffede de til hinanden: “Skal vi v\u00e6re enige om, at han er dum!”<\/p>\n

“Ja vist er han dum!” sagde den kalkunske Hane og saa pluddrede den op. Da taug Storken ganske stille og t\u00e6nkte paa sit Africa.<\/p>\n

“Det er nogle deilige tynde Been I har!” sagde Kalkunen. “Hvad koster Alen?”<\/p>\n

“Skrat, skrat, skrat!” grinte alle \u00c6nderne, men Storken lod, som om han slet ikke h\u00f8rte det.<\/p>\n

“I kan gjerne lee med!” sagde Kalkunen til ham, “for det var meget vittigt sagt! eller var det maaskee for lavt for ham! ak, ak! han er ikke fleersidig! lad os blive ved at v\u00e6re interessante for os selv!” og saa klukkede de og \u00c6nderne snaddrede, “gik, gak! gik, gak!” det var skr\u00e6kkeligt hvor morsomt de selv havde det.<\/p>\n

Men Hjalmar gik hen til H\u00f8nsehuset, aabnede D\u00f8ren, kaldte paa Storken og den hoppede ud paa D\u00e6kket til ham; nu havde den hvilet sig og det var ligesom om den nikkede til Hjalmar for at takke ham; derpaa bredte den sine Vinger ud og fl\u00f8i til de varme Lande, men H\u00f8nsene klukkede, \u00c6nderne snaddrede og den kalkunske Hane blev ganske ildr\u00f8d i Hovedet.<\/p>\n

“Imorgen skal vi koge Suppe paa jer!” sagde Hjalmar og saa vaagnede han, og laae i sin lille Seng. Det var dog en forunderlig Reise Ole Luk\u00f8ie havde ladet ham gj\u00f8re den Nat!<\/p>\n

Torsdag.<\/strong><\/p>\n

“Veed Du hvad!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “Bliv nu ikke bange! her skal Du see en lille Muus!” og saa holdt han sin Haand, med det lette, nydelige Dyr, hen imod ham. “Den er kommen for at invitere Dig til Bryllup. Her er to smaa Muus i Nat, som ville tr\u00e6de ind i \u00c6gtestanden. De boe nede under Din Moders Spiiskammergulv, det skal v\u00e6re saadan en deilig Leilighed!”<\/p>\n

“Men hvor kan jeg komme gjennem det lille Musehul i Gulvet?” spurgte Hjalmar.<\/p>\n

“Lad mig om det!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “jeg skal nok faae Dig lille!” og saa r\u00f8rte han med sin Troldspr\u00f8ite ved Hjalmar, der strax blev mindre og mindre, tilsidst var han ikke saa stor, som en Finger. “Nu kan Du laane Tinsoldatens Kl\u00e6der, jeg t\u00e6nker de kunne passe og det seer saa rask ud at have Uniform paa, naar man er i Selskab!”<\/p>\n

“Ja nok!” sagde Hjalmar, og saa var han i \u00d8ieblikket kl\u00e6dt paa, som den nysseligste Tinsoldat.<\/p>\n

“Vil De ikke v\u00e6re saa god at s\u00e6tte Dem i Deres Moders Fingerb\u00f8l,” sagde den lille Muus, “saa skal jeg have den \u00c6re at tr\u00e6kke Dem!”<\/p>\n

“Gud, skal Fr\u00f8kenen selv have Uleilighed!” sagde Hjalmar og saa kj\u00f8rte de til Muse-Bryllup.<\/p>\n

F\u00f8rst kom de ind under Gulvet i en lang Gang, der slet ikke var h\u00f8iere end at de netop kunde kj\u00f8re der med et Fingerb\u00f8l, og hele Gangen var illumineret med Tr\u00f8dske.<\/p>\n

“Lugter her ikke deiligt!” sagde Musen, som trak ham, “den hele Gang er bleven smurt med Fleskesv\u00e6r! det kan ikke v\u00e6re deiligere!”<\/p>\n

Nu kom de ind i Brudesalen; her stode til H\u00f8ire alle de smaae Hun-Muus og de hvidskede og tviskede, ligesom om de gjorde Nar af hinanden; til Venstre stode alle Han-Musene og str\u00f8g sig med Poten om Mundskj\u00e6gget, men midt paa Gulvet saae man Brudeparret, de stode i en udhulet Osteskorpe og kyssedes saa skr\u00e6kkeligt meget for Alles \u00d8ine, thi de vare jo forlovede og nu skulle de strax have Bryllup.<\/p>\n

Der kom altid flere og flere Fremmede; den ene Muus var f\u00e6rdig at tr\u00e6de den anden ihjel og Brudeparret havde stillet sig midt i D\u00f8ren, saa man hverken kunde komme ud eller ind. Hele Stuen var ligesom Gangen smurt med Fleskesv\u00e6r, det var hele Bev\u00e6rtningen, men til Desert blev der fremviist en \u00c6rt, som en lille Muus af Familien havde bidt Brudeparrets Navn ind i, det vil sige det f\u00f8rste Bogstrav; det var noget ganske overordentligt.<\/p>\n

Alle Musene sagde, at det var et deiligt Bryllup og at Conversationen havde v\u00e6ret saa god.<\/p>\n

Og saa kj\u00f8rte Hjalmar igjen hjem; han havde rigtignok v\u00e6ret i fornemt Selskab, men han maatte ogsaa krybe ordentlig sammen, gj\u00f8re sig lille og komme i Tinsoldat-Uniform.<\/p>\n

Fredag.<\/strong><\/p>\n

“Det er utroligt hvor mange der ere af \u00e6ldre Folk, som gjerne ville have fat paa mig!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “det er is\u00e6r dem, som have gjort noget ondt. “Gode lille Ole,” sige de til mig, “vi kunne ikke faae \u00d8inene i og saa ligge vi hele Natten og see alle vore onde Gjerninger, der, som f\u00e6le smaa Trolde, sidde paa Sengekanten og spr\u00f8ite os over med hedt Vand, vilde Du dog komme og jage dem bort, at vi kunne faae en god S\u00f8vn, og saa sukke de saa dybt: “vi ville saam\u00e6nd gjerne betale: god Nat Ole! Pengene ligger i Vinduet, men jeg gj\u00f8r det ikke for Penge,” sagde Ole Luk\u00f8ie.<\/p>\n

“Hvad skulle vi nu have for i Nat?” spurgte Hjalmar.<\/p>\n

“Ja, jeg ved ikke om Du har Lyst igjen i Nat at komme til Bryllup, det er en anden Slags end den igaar. Din S\u00f8sters store Dukke, den der seer ud som et Mandfolk og kaldes Herman, skal giftes med Dukken Bertha, det er desuden Dukkens Geburtsdag og derfor skal der komme saa mange Presenter!”<\/p>\n

“Ja, det kjender jeg nok,” sagde Hjalmar, “altid naar Dukkerne tr\u00e6nge til nye Kl\u00e6der saa lader min S\u00f8ster dem have Geburtsdag eller holde Bryllup! det er vist skeet hundred Gange!”<\/p>\n

“Ja, men i Nat er Brylluppet hundred og eet og naar hundred og eet er ude, saa er Alt forbi! derfor bliver ogsaa dette saa magel\u00f8st. See en Gang!”<\/p>\n

Og Hjalmar saae hen paa Bordet; der stod det lille Paphuus med Lys i Vinduerne, og alle Tinsoldaterne pr\u00e6senterede Gev\u00e6r udenfor. Brudeparret sad paa Gulvet og l\u00e6nede sig op til Bordbenet, ganske tankefuldt, og det kunde det jo have Grund til. Men Ole Luk\u00f8ie, if\u00f8rt Bedstemoders sorte Skj\u00f8rt, viede dem! da Vielsen var forbi, istemte alle M\u00f8blerne i Stuen f\u00f8lgende skj\u00f8nne Sang, der var skrevet af Blyanten, den gik paa Melodie, som Tappenstregen.<\/p>\n

Vor Sang skal komme, som en Vind
\nTil Brudeparret i Stuen ind;
\nDe kneise begge, som en Pind,
\nDe ere gjort’ af Handskeskind!
\n:,: Hurra, Hurra! for Pind og Skind!
\nDet synge vi h\u00f8it i Veir og Vind! :,:<\/p>\n

Og nu fik de Presenter, men de havde frabedet sig alle spiselige Ting, for de havde nok af deres Kj\u00e6rlighed.<\/p>\n

“Skal vi nu ligge paa Landet, eller reise udenlands?” spurgte Brudgommen, og saa blev Svalen, som havde reist meget og den gamle Gaard-H\u00f8ne, der fem Gange havde ruget Kyllinger ud, taget paa Raad; og Svalen fortalte om de deilige, varme Lande, hvor Viindruerne hang saa store og tunge, hvor Luften var saa mild, og Bjergene havde Farver, som man her slet ikke kjender dem!<\/p>\n

“De har dog ikke vor Gr\u00f8nkaal!” sagde H\u00f8nen. “Jeg laae en Sommer med alle mine Kyllinger paa Landet; der var en Gruusgrav, som vi kunde gaae og skrabe i, og saa havde vi Adgang til en Have med Gr\u00f8nkaal! O, hvor den var gr\u00f8n! jeg kan ikke t\u00e6nke mig noget kj\u00f8nnere.”<\/p>\n

“Men den ene Kaalstok seer ud ligesom den anden,” sagde Svalen, “og saa er her tidt saa daarligt Veir!”<\/p>\n

“Ja det er man vant til!” sagde H\u00f8nen.<\/p>\n

“Men her er koldt, det fryser!”<\/p>\n

“Det har Kaalen godt af!” sagde H\u00f8nen. “Desuden kunne vi ogsaa have det varmt! havde vi ikke for fire Aar siden en Sommer, der varede i fem Uger, her var saa hedt, man kunde ikke tr\u00e6kke Veiret! og saa have vi ikke alle de giftige Dyr, de have ude! og vi er fri for R\u00f8vere! Det er et Skarn, som ikke finder at vort Land er det kj\u00f8nneste! han fortiente rigtig ikke at v\u00e6re her!” og saa gr\u00e6d H\u00f8nen “Jeg har ogsaa reist! jeg har kj\u00f8rt i en B\u00f8tte over tolv Mile! der er slet ingen Forn\u00f8ielse ved at reise!”<\/p>\n

“Ja H\u00f8nen er en fornuftig Kone!” sagde Dukken Bertha, “jeg holder heller ikke af at reise paa Bjerge, for det er kun op og saa er det ned! nei, vi ville flytte ud ved Gruusgraven og spadsere i Kaalhaven!”<\/p>\n

Og derved blev det.<\/p>\n

L\u00f8verdag.<\/strong><\/p>\n

“Faaer jeg nu Historier!” sagde den lille Hjalmar, saasnart Ole Luk\u00f8ie havde faaet ham i S\u00f8vn.<\/p>\n

“I Aften har vi ikke Tid til det,” sagde Ole og sp\u00e6ndte sin smukkeste Paraply over ham. “See nu paa disse Chinesere!” og hele Paraplyen saae ud som en stor chinesisk Skaal med blaa Tr\u00e6er og spidse Broer med smaa Chinesere paa, der stode og nikkede med Hovedet. “Vi skulde have hele Verden pudset kj\u00f8nt op til imorgen,” sagde Ole, “det er jo da en hellig Dag, det er S\u00f8ndag. Jeg skal hen i Kirketaarnene for at see, om de smaa Kirkenisser polerer Klokkerne, at de kunne lyde smukt, jeg skal ud paa Marken, og see om Vindene bl\u00e6se St\u00f8vet af Gr\u00e6s og Blade, og hvad der er det st\u00f8rste Arbeide, jeg skal have alle Stjernerne ned for at polere dem af; jeg tager dem i mit Forkl\u00e6de, men f\u00f8rst maa hver nummereres og Hullerne, hvor de sidde deroppe, maa nummereres, at de kunne komme paa deres rette Pladser igjen, ellers ville de ikke sidde fast og vi faae for mange Stjerneskud, i det den ene dratter efter den anden!”<\/p>\n

“H\u00f8r, veed De hvad Hr. Luk\u00f8ie!” sagde et gammelt Portr\u00e6t, som hang paa V\u00e6ggen hvor Hjalmar sov, “jeg er Hjalmars Oldefader: De skal have Tak fordi De fort\u00e6ller Drengen Historier, men De maa ikke forvilde hans Begreber. Stjernerne kunne ikke tages ned og poleres! Stjernerne ere Kloder ligesom vor Jord og det er just det gode ved dem!”<\/p>\n

“Tak skal Du have, Du gamle Oldefader!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “Tak skal Du have! Du er jo Hovedet for Familien, Du er “Olde”-Hovedet! men jeg er \u00e6ldre, end Du! jeg er gammel Hedning, Romerne og Gr\u00e6kerne kaldte mig Dr\u00f8mmeguden! jeg er kommet i de fornemste Huse og kommer der endnu! jeg forstaaer at omgaaes baade med Smaae og Store! Nu kan Du fort\u00e6lle!” – og saa gik Ole Luk\u00f8ie og tog Paraplyen med.<\/p>\n

“Nu t\u00f8r man nok ikke mere sige sin Mening!” sagde det gamle Portr\u00e6t.<\/p>\n

Og saa vaagnede Hjalmar.<\/p>\n

S\u00f8ndag.<\/strong><\/p>\n

“God Aften!” sagde Ole Luk\u00f8ie og Hjalmar nikkede, men sprang saa hen og vendte Oldefaderens Portr\u00e6t om mod V\u00e6ggen, at det ikke skulde snakke med, ligesom igaar.<\/p>\n

“Nu skal Du fort\u00e6lle mig Historier, om de fem gr\u00f8nne \u00c6rter, der boede i en \u00c6rteb\u00e6lg, og om “Hanebeen der gjorde Cuur til H\u00f8nebeen”, og om Stoppenaalen, der var saa fiin paa det, at hun bildte sig ind hun var en Synaal!”<\/p>\n

“Man kan ogsaa faae for meget af det gode!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “jeg vil helst vise Dig noget, veed Du nok! jeg vil vise Dig min Broder, han hedder ogsaa Ole Luk\u00f8ie, men han kommer aldrig til nogen meer end eengang og naar han kommer, tager han dem med paa sin Hest og fort\u00e6ller dem Historier; han kan kun to, een der er saa magel\u00f8s deilig, at ingen i Verden kan t\u00e6nke sig den, og een der er saa f\u00e6l og gruelig – ja det er ikke til at beskrive!” og saa l\u00f8ftede Ole Luk\u00f8ie den lille Hjalmar op i Vinduet og sagde, “der skal Du see min Broder, den anden Ole Luk\u00f8ie! de kalde ham ogsaa D\u00f8den! seer Du, han seer slet ikke slem ud, som i Billedeb\u00f8gerne, hvor han er Been og Knokler! nei, det er S\u00f8lvbroderi han har paa Kjolen: det er den deiligste Husar-Uniform! en Kappe af sort Fl\u00f8iel flyver bag ud over Hesten! see hvor han rider i Gallop.”<\/p>\n

Og Hjalmar saae, hvordan den Ole Luk\u00f8ie reed afsted og tog baade unge og gamle Folk op paa Hesten, nogle satte han for paa og andre satte han bag paa, men altid spurgte han f\u00f8rst, “hvorledes staaer det med Characteerbogen?” – “Godt!” sagde de Allesammen; “ja lad mig selv see!” sagde han, og saa maatte de vise ham Bogen; og alle de som havde “Meget godt” og “Udm\u00e6rket godt” kom for paa Hesten og fik den deilige Historie at h\u00f8re, men de som havde “Temmeligt godt” og “Maadeligt” de maatte bag paa, og fik den f\u00e6le Historie; de rystede og gr\u00e6d, de vilde springe af Hesten, men kunde det slet ikke, thi de var lige strax voxet fast til den.<\/p>\n

“Men D\u00f8den er jo den deiligste Ole Luk\u00f8ie!” sagde Hjalmar, “ham er jeg ikke bange for!”<\/p>\n

“Det skal Du heller ikke!” sagde Ole Luk\u00f8ie, “see bare til at Du har en god Characteerbog!”<\/p>\n

“Ja det er l\u00e6rerigt!” mumlede Oldefaderens Portr\u00e6t, “det hj\u00e6lper dog, man siger sin Mening!” og saa var han forn\u00f8iet.<\/p>\n

See, det er Historien om Ole Luk\u00f8ie! nu kan han selv i Aften fort\u00e6lle Dig noget mere!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Oe Luk\u00f8je (1842) –\u00a0Illustration English version : Ole-Luk-Oie, the Dream-God I hele Verden er der ingen, der kan saa mange Historier, som Ole Luk\u00f8ie! – Han kan rigtignok fort\u00e6lle! Saadan ud paa Aftenen, naar B\u00f8rn sidde nok saa net ved Bordet, eller paa deres Skammel, kommer Ole Luk\u00f8ie; han kommer saa … L\u00e6s mere Ole Luk\u00f8ie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1519","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1519","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1519"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1519\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53727,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1519\/revisions\/53727"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1519"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}